Avisartikler

Dampbaaden "Hjeilen"

afgaaer Søndagen den 25de Mai, hvis
Veiret er godt, til Himmelbjerget,
Eftermiddagen Kl. 2 og 6, og retour-
nerer fra derfra Kl. 3 og 7.
                           Joh. Chr. Drewsen,
                             Adm. Directeur.

     At for kjære lille Datter Ulla, 16 Aar gammel,
idag ved døden er afgaaet, meddeles deeltagende
Slægt og Venner.
     Silkeborg, den 22de Mai 1862.
                    Dine Raben.            P. Raben.
     Begravelsen vil foregaae Mandag den 26de
dennes, Kl. 12½.

     -- Fra 1ste April har Hr. Dr. Fibiger
heri Byen, if. Fdl., [Fædrelandet] velvillig tilstillet Landhuushold-
ningsselskabet sine Veiriagttagelser; de ville for Frem-
tiden blive optagne i de almindelige maanedlige
Beretninger.

Grundlovsfest paa Himmelbjerget.

     Grundlovens Venner indbydes til at samles
paa Himmelbjerget paa Grundlovsdagen den
5te Juni, Kl. 1 Efterm. Omegnens Rigs-
dagsmænd ville blive indbudne. Der vil blive 
sørget for Musik og Beværtning paa Bjerget.
     Dampbaaden "Hjeilen" afgaaer paa den 
Dag til forskjellige Tider fra og til Himmel-
bjerget, hvilket nærmere vil blive bekjendt-
gjort.
     Andreas Nielsen,                       R. Hansen,
   Gaardeier i Sinding.                Gaardeier i Balle.
     Niels Jensen,                            Jens Nielsen,
   Gaardeier i Balle.                Huusmand i Kragelund.
     Hostrup,                                        Møller,
   Præst i Silkeborg.                       Præst i Seiling.
          Knap,                                        N. Hansen,
   Kjøbmand i Silkeborg.          Lærer i Christianshøi.
J     . Nielsen,                                          Utoft,
   Lærer i Ring ved Horsens.  Lærer i Træden ved Horsens.
     T. Nielsen,
        Lærer.
     Da samtlige Indbydere vel vare blevne enige om
at lade udgaae en Opfordring til en Grundlovsfest,
men selv Indbydelsen ikke endnu havde været dem fore-
lagt til Underskrift, var der i den forrige Indbydelse
fremkommet nogle Udtryk, hvormed et Par af Indby-
derne ikke fandt sig tilfredse; disse Forandringer ere nu
foretagne.

Beværtningspavillonen på Himmelbjerget

er aaben daglig fra 1ste Juli d. A. hele Som-
meren igjennem, og vil der fra samme kunne
faaes koldt Kjøkken, Thee, Kaffe, Chocolade,
forskjellige Sorter Vine, Liquerer og Limonader,
varme og kolde Toddyer, Rosenborg, Selters-
vand, iiskoldt Baiersk-Øl og Hvidtøl m. m. m.
     Ligeledes haves Bordservicer og Themaskiner
til behagelig Afbenyttelse.
                                           Ærbødigst
                                 Bendixen & Hansen

     At det har behaget det alvise Forsyn i Fredags
Aftes Kl. 10 ved en blid og rolig Død at kalde til
sig min inderligt elskede Kone Marie, født Miede,
efter 3 Maaneders haarde Lidelser, er det Sorgens
Budskab, jeg herved bringer Familie og Venner.
     Silkeborg, den 26de Mai 1862.
                                                       C. Will.
     Begravelsen vil finde Sted Onsdag Middag
Kl. 12.

Østersøisk Ryg.

     At jeg i Løbet af 4 à 5 Dage venter at mod-
tage et Parti Smuk og vægtig østersøisk Rug, som 
i Forhold til Qvaliteten vil blive solgt meget billig,
tillader jeg mig at bekjendtgjøre.
     Silkeborg, den 24de Mai 1862.
                                           Robert Jones.

     Hvidkaal-, Savoi- og Grønkaals-Plan-
ter faaes hos Skrædder Pedersen.

Bortkommen Hund

     En hvid, dresseret Han-Hønsehund, med
brune Øren og en bruun Plet over Halen samt
med en Læderem (hvori en Messingring) om Hal-
sen, lydende Navnet "Fidon", er for c. 8 Dage siden
bortløbet. Hvo, som maatte kunne give Oplysning
om samme, bedes at henvende sig til Sognefoged
J. Petersen i Silkeborg.

Borger- og Sangforeningen.

     Ordinair Generalforsamling Søndagen
den 1ste Juni, hvor der vil blive Ballotation paa
flere nye Medlemmer.
     Samtidig vil blive forhandlet om Sangforenin-
gens Udvidelse ogsaa til en Skytteforening.
     Silkeborg, den 30te Mai 1862.
                                             Directionen.

Dampbaaden "Hjeilen"

     Fra 1ste Juni afgaaer Bampbaa-
den "Hjeilen" til Himmelbjerget og 
Rye Mølle hver Onsdag Kl. 1 Efter-
middag og hver Søndag Kl. 8 Mor-
gen og Kl. 5 Eftermiddag. Fra Rye 
Mølle Onsdag Eftermiddag Kl. 3 og
Søndag Kl. 10 Formiddag og Efter-
middag Kl. 7.
     Til Himmelbjerget Onsdag Efter-
termiddag Kl. 5½.
     Fra Himmelbjerget Onsdag Efter-
middag Kl. 6½.
     Billetpriserne ere de samme som
forrige Aar.
                       Joh. Chr. Drewsen,
                          adm. Directeur.

Silkeborg Syge- og Ligkasse.

     Ordinair Generalforsamling Løverda-
gen d. 7de Juni.
     Valg af et nyt Bestyrelsesmedlem bliver
at foretage.
     Regnskabet fremlægges til Eftersyn.
     Indbetaling og Udlaan af Selskabets
Midler skeer.
     Nye Medlemmer kunne optages, osv.
                         Ligkassen.
     Denne Kasses Medlemmer indbydes specielt til 
at give talrigt Møde, paa Grund af et indkommet
Andragende fra 10 af Medlemmerne, der formere,
at Ligkassen bedre vil kunne florere, naar den bliver
separeret fra Sygekassen, hvilken Sag altsaa vil 
blive forhandlet af Ligkassens Medlemmer.
     Silkeborg, den 30te Mai 1862.
                                             Bestyrelsen.

Dampbaaden "Hjeilen".

     I Anledning af Grundlovsfesten paa Himmelbjerget den 5'te Juni afgaaer Dampbaaden
"Hjeilen" til Himmelbjerget Formiddag Kl. 10 og Eftermiddag Kl. 6. Fra Himmelbjerget til 
Rye Mølle Middag Kl. 12. Fra Rye Mølle til Himmelbjerget Eftermiddag Kl. 1. Fra Himmel-
bjerget til Silkeborg Eftermiddag Kl. 5 og Kl. 71 præcise.
     Da Gjennemskjæringen ved Sveibæk for Tiden er i en meget daarlig Tilstand, vil der kun
kunne være 70 Passagerer paa selve Dampbaaden.   Derimod vil Dampbaaden bugsere Pramme til 
og fra Himmelbjerget.
     Billetprisen Tour & Retour til Himmelbjerget er 2 Mk. 8 Sk. Enkelt Tour til eller fra
Himmelbjerget koster 2 Mk. Fra Rye Mølle til Himmelbjerget er Prisen 2 Mk. - Billetterne faaes
Onsdag den 4de Juni fra Kl. 1 - 3 i Meelmøllens Boutik til selve Dampbaaden, og til Prammene
fra Kl. 5 - 7 samme Dags Eftermiddag paa samme Sted.
                                                                                                   Joh. Chr. Drewsen,
                                                                                                      adm. Directeur.

En blomstrende Cactusplante.

          (phyllocactus Ackermani),
en af de pragtfuldeste Arter, kan faaes tilkjøbs hos
                                       Mad. Hammel.

     At jeg efter Comiteens Anmodning har over-
taget Beværtningen ved Grundlovsfesten paa
Himmelbjerget den 5te ds., undlader jeg ikke
herved at bekjendtgjøre, med det Tilføiende, at et
Festmaaltid vil blive arrangeret, hvortil Deeltagere
bedes at tegne sig enten forinden eller selve Dagen
indtil Kl. 3 Efterm., da jeg kun tør sikkre c. 100 Plads
ad gangen. Anretningen bestaar af koldt Kjøkken,
saasom Skinke, flere Slags Stege, Geléer og Salater,
osv. samt Dessert. Prisen pr. Kouvert er 4 Mk.
     Silkeborg, den 2den Juni 1862.
                                     J. H. Petersen,
                                        Gjæstgiver.

(Indsendt).

     Vi tillade os ved disse Linier at hendstille til de
Handlende og Industridrivende her paa Pladsen, om de
ikke maatte finde Anledning til at holde deres Boutiker
eller Værksteder lukkede paa Grundlovsdagen fra Kl.  10
eller senest fra Middag af. Der vil ellers være en stor
Modsigelse i at høitedeligholde Folkets Frihedsdag og
saa paa samme Dag nægte en Eftermiddags-Frihed til
dem, hvis Tid vi ellers hele Ugen lægge Beslag paa.
                                                               O & S.

Baiersk Øl-Udsalg

     fra Bryggeriet "Ceres" i Aarhuus
          1/1 Flaske                       8 Sk.,
          hvidt Øl Nr. 1                 5 Sk.,
               do.    Nr. 2                 4 Sk.,
faaes hos                     F. F. Høltzermann.
NB.   Naar mindst 6 hele Flasker tages, bliver det 
          tilsendt.
               Gammel Rom-Essents
fra Jacob Minni & Sønner, faaes hos
                                       F. F. Høltzermann.

     -- Vi ere blevne underrettede om, at Indenrigs-
ministeriet ogsaa hertil Silkeborg har sendt en Billet,
der giver fri Reise til London med Dampskibet
"Hekla", og at denne alt er bortgivet til Forvalter
Møller paa Hr. Drewsens Fabrik.
     -- De Byer, der have modtaget Billetter til 
Uddeling i samme Øiemed ere: Helsingør, Roeskilde,
Holbek, Slagelse, Næstved, Nykøbing p. F., Ma-
ribo, Nakskov, Rønne, Hjørring, Thisted, Aalborg,
Randers, Aarhuus, Horsens, Viborg, Holstebro,
Veile, Kolding, Fredericia, Varde og Ribe, samt for 
Fyens og Slesvigs Vedkommende hver 10 Billetter.

     Da jeg med Forundring fra flere Sider har hørt
sige, at det er blevet seet med Misbilligelse, at jeg med
Physicatets ubetingede Approbation [ godkendelse] har indlagt en Koppe-
patien paa Sygehuset i Silkeborg, saa maa jeg an-
see der for rigtigst med et Par Linier at henlede Publi-
cums Opmærksomhed paa, at dette Forsøg paa at for-
hindre Smittens vidre Udbredelse, udelukkende er skeet
med Byen Silkeborgs Interesse for Øie. En tilstræk-
kelig Control med en Patient paa et længere bort-
liggende Sted er næsten umulig, og ifald en Epidemie var
udbrudt i Funder, vilde Silkeborg ved den daglige Com-
munication være langt mere udsat for at modtage Smit-
ten end ved en enkelt Patients Afspærring paa Syge-
huset, som desuden ligger i en betydelig Afstand fra 
Byen. Efter sit Reglement er vel Sygehuuset baade
bestemt for Byen og for Omegnen, men Erfaring og 
Praxis har viist, at det saa godt som alene er til for 
tilreisende og Omegnen, da der neppe ligger een Pa-
tient fra Byen, medens der ligger 30 til 40 andetsteds
fra, og dette staaer i fuldkommen analogi med Viborg
og med Sygehusene i de Byer, hvor jeg selv har været
Læge, og hvor saavel Typhus- som Koppepatienter uden-
byes fra indlægges paa Amtssygehusene, fordi de der 
ansees for at være bedst isolerede. Med hensyn til 
Smitsomheden have vi desuden i vore Egne seet, at 
Koppesygdommen spiller en underordnet Rolle ligeover-
for Typhus, som altid ligger paa Hospitalerne, da denne
Sygdom, hvor den har viist sig, hurtigt og med smitte
har bedækket en heel Landsby, medens Koppeepidemien
kun har fremkaldt ganske enkelte Patienter, natruligviis
fordi alle Mennesker ere vaccinerede. Forresten maa
jeg indrømme, at Silkeborg hverken ved Afspærring i
Funder eller paa Sygehuset er sikkret for at faae Koppe-
patienter, thi der har viist sig et Tilfælde af Skol-
kopper i Nygaden, som jeg først blev gjort opmærksom
paa da Patienten var kommen sig, men da dette Tilfælde
var begyndt to Dage førend Patienten i Funder blev
syg, kan det ikke være bragt til os fra denne Kant,
Mod de Tilfælde, som opstaae spontant, kunne ingen
sanitaire Forholdsregler sikkre os.
                                                     C. Fibiger.

Til Grundlovsfesten paa Himmelbjerget

anbefaler Undertegnede sig i sit dersteds værende
Beværtningstelt med Alt hvad der henhører til koldt 
Kjøkken, Rødgrød, Kyllingsteg, Oxesteg,
Lammesteg, Rulleaal, Aal i Gelée, stegte Aal osv.
     Silkeborg, den 4de Juni 1862.
                                                 M. Hansen,
                                            Værtshuusholder.

     -  Grundlovsfesten paa Himmelbjerget var besøgt
af henved 1000 Mennesker; af Omegnens Rigsdags-
mænd havde Dhrr. Jacobæus, N. Albertsen, L. Schø-
ler og R. Mathiesen samt Reinholdt Jensen infundet
sig. Det kan ikke nægtes, at der fra Talerstolen lød
skarpe og beaandede Ord, ligesom Forhandlingerne vid-
nede om, at man mere og mere lærer at paaskjønne det 
Gode, som Grundloven har givet og fremdeles vil give,
naar den bliver brugt saaledes, som den skal og bør;
men de bare ogsaa i høi Grad præget af, at Utilfreds-
heden med den Regjering, som ikke vil gjøre Sønder-
jyderne deelagtig i det samme Gode, som vi ere i Be-
siddelse af, var meget stor. Et glædeligt Tegn var det
at see, at de Tilstedeværende fulgte de forskjellige Talere
med den største Opmærksomhed.
     Festen aabnedes af Pastor Hostrup, i det han,
som een af Indbyderne, i smukke og hjertelige Ord bød
Gjæsterne "Velkommen"; det var ham en Glæde at 
see, at saa Mange vare fulgte Indbydelsen og han
saae deri et yderligere Beviis for, at Grundloven blev
elsket af Danmarks Sønner. Han foreslog Pastor Møl-
ler fra Seiling som Dirigent, hvilket bifaldtes af For-
samlingen. - Derefter blev nedenstaaende Sang, for-
fattet af Pastor Hostrup, afsungen:
          O Danmark, med din Blomsterkyst
               i Havet lagt!
          Hvad dækker vel dit aabne Bryst
               mod Stormens Magt?
          Hvad hegned om din Ret og Ro
               mod Fjendevold,
          Om ej du fandt i Sønner tro
               et Klippeskjold?
          Thi kjæmpe de Danske for Danmark.
          Af Hav i aarle Morgengry
               Du kaldtes frem
          til Fredens Vang, til Sangens Ly,
               Til friheds Hjem.
          Du Vaarens bedste Krandse fik
               I Mark og Skov;
          Men Fjenden med det gridske Blik
               Ret aldrig sov.
          End kjæmpe de Danske for Danmark.
          Endnu du staaer, af storme træt,
               i Aftenkjær,
          Saa lys og blød og fri en Plet,
               som Bølgen bær.
          Saa sval en Lund, saa grøn en Maj,
               saa frisk en Sø,
          Saa sød en Moder findes ej
               Paa Verdens Ø.
          Thi kjæmpe de danske for Danmark.
          Til Frihed født, du skal forvist
               Ej vorde Træl,
          Og aldrig rygges skal ved List
               Dit Grændseskjel;
          Og aldrig skal du skue Dag
               Saa mørk og kold,
          Vi give feigt vor Moders Sag
               i fremmed Vold.
          Selv kjæmpe de danske for Danmar.
     Pastor Hostrup holdt nu et Foredrag, hvori han
bl. A. sagde, at det saa ofte var bleven fremsat, at det
danske Folke ikke var moden til den os ved Grundloven
givne Frihed, men  han maatte sige, at vi først ved at 
besidde Friheden kunde blive modne til den, ligesom et 
Barn først kunde komme til at gaae, naar man slap
Ledebaandet. Nu havde vi modtaget Friheden og vi 
vare derfor blevne modne til den. Dette indsaae ogsaa
Kongen for 13 Aar siden; ham, Danmarks bedste Søn;
ham, Grundlovens trofaste Ven, ville vi derfor takke
idag og gjøre ham Ære. Taleren udbragte derpaa et 
Leve for Kong Frederik den Syvende, som besvaredes 
med et 9 gange rungende Hurra.
     Dernæst fik Landthingsmand Jacobæus Ordet.
Han var indbuden til denne Fest og det glædede ham
meget at see saa Mange forsamlede, der vilde feire Grund-
lovens Aarsdag. For ham havde denne Dag en dob-
belt og alvorligere Betydning, thi han havde for tretten
Aar siden været Medlem af grundlovgivende For-
samling og havde givet sit samtykke til denne Lov.
Dengang troede han, at Grundloven skulde bringe det 
danske Folk styrke udadtil og Udvikling indadtil; samme
Tro havde han endnu. Men vi maatte ikke være blinde
for de Farer, der vare tilstede for vor Frihed og gjøre
det til en hellig Pligt, at tilbagevise ethvert Angreb paa
den. Enkelte vare rigtignok betagne af en altfor "sy-
gelig Angst" for at vi skulde tabe vor Grundlov; han
troede ikke at det kunde skee, saalænge der fandtes
frie danske Mænd. Det var hans Overbeviisning, at 
Magten, som var given os ved Grundloven kun kunde
være gavnbringende, naar den brugtes med Maadehold
og Besindighed, to Dyder, det danske Folk var i Be-
siddelse af. Han udbragte sluttelig et Leve for Grund-
loven.
     Efterat Sangen "Danmarks uafhængighed", var 
afsungen, fik Skolelærer, Redakteur Nielsen Ordet,
I et længere Foredrag mindede han Forsamlingen om
Danmarks Hæder og Roes i dens Barndom og Mand-
dom. Efter hans Mening havde vi nu, da Danmarks
Alderdom var kommen, ingen Udsigt til at smykke dens
Isse med Laurbær; thi vi havde et Ministerium, som 
var alt Andet end skikket til at føre os Hæder; det
kunde gjøre Indrømmelser, men ikke tilbagevise vore
Fjenders Anmasselser; det kunde skrive 5 Depecher og
modsige disses Indhold i 5 andre. Ved at citere Mi-
nisteriets Udtalelser i Rigsraadssessionen, paaviste han,
at det ei fulgte et bestemt Maal. Det vare ikke saa-
danne Mænd, vi ønskede ved Roret; nei, vi ønskede at 
have et Ministerium, som kunde give os Udlandets Ag-
telse og give Sønderjyderne Frihed; vi ønskede ikke et Mi-
nisterium som gjorde "flæbende Prokuratorindlæg", men 
vi ønskede en Regjering, der klart og tydeligt viste den 
gridske Fjende Vinterveien, thi ny var netop Tiden gun-
stig til at handle energisk. Han udbragte derpaa et 
Leve for Ministeriet, ikke som det var, men som det 
burde være.
     Folkethingsmand R. Mathiesen, der nu besteeg
Talerstolen, mindede om de mange intelligente Bekjendt-
skaber, Himmelbjerget havde gjort, og fremhævede der-
iblandt gamle Drewsen og Peder Hjort Lorenzen; frem-
deles mindede han Forsamlingen om, at det ikke var 
første Gang, at det frie danske Ord lød her fra Bjer-
gets Top. Han sammenlignede Danmark med et Træ,
som havde skudt en Vandgreen, det tog Kraften af 
Stammen; den maatte vi kappe. Han vilde tillade sig 
at spørge Forsamlingen om Rigsraadet kunde ansees for
en folkelig Repræsentation, og han antog at de Tilstede-
værende vare med ham af den Formening, at Beslut-
ningerne i Rigsraadet ikke kunde ansees for et Udtryk
af Folkevillien, derfor maatte vi se at komme af med 
Folkeforfatningen. Ved at fremføre nogle Exempler
af Regjeringens Depescher maatte han komme til det 
Resultat, at denne neppe vilde kunne standse paa den 
Glidebane, den for Tiden befandt sig paa, og han troede
ikke, at den nuværende Regjering paa en heldig Maade
kunde føre Landet udaf Forviklingerne med Tydskland.
Han beklagede, at Regjeringen ved Depeschen af 29de
Juni  1861 havde fritaget Holstenerne for at yde Bi-
drag udover Normalbudgettet, hvorved vi vare komne
til, fra 1ste April d. A. af, hver Dag at kontribuere
1400 Rdlr. til Tydskerne; det laae derfor i vore Fjen-
ders Interesse, at trække Striden i Langdrag. Fortiden
talte Ministeriets Venner om en Kongres, men vi vilde
ikke overgive vort bo til en Skiftekommission; nei, hel-
lere en Krig en at tabe vor Selvstændighed. Han
maatte dog bede Forsamlingen udtrykkelig at bemærke,
at han ikke havde noget imod Ministeriets enkelte Med-
lemmer; tvertimod, han var overbeviist om deres Fæ-
drelandskjærlighed og Dygtighed. Fremtiden var en 
lukket bog; det var skjult for os, naar vi skulde møde
Faren; men kom den, saa var det hans Overbeviisning,
at Danmarks Sønner vilde være lige saa tappre nu, som 
i 1848-1850. Han udbragte et Leve for det danske Folk.
     Folkethingsmand N. Albertsen: Den 5te Juni
var jo en Dag, hvorpaa vor Frihed blev sikkret ved
Grundloven, den Dag, hvorpaa Kongen beseglede Pagten
imellem sig og sit Folk. Vi havde Grund til at glæde 
os, thi ved den os givne Frihed hestede der intet Blod,
ingen Suk og Taarer af Forladte. Men vi maatte
dog ei forglemme, at vor Grundlov havde mægtige
Fjender baade i Ind- og Udlandet. Han gjorde For-
samlingen opmærksom paa de mørke Skyer, der fortiden
bedækkede den politiske Horizont; men vi maatte staae
fast og see Faren i Øiet, og det maatte være vitterligt
for det danske Folk, at Danmarks Grændsesteen stod ved 
Eideren. Endvidere udviklede Taleren, at Folkeoplys-
ning var Frihedens rette Bærer og opfordrede til at 
virke baade i Skrift og Tale hen til dette Maal.
Sluttelig bragte  han et Leve for Oberst Tscherning,
som den Mand, der har virket saa overordentlig Meget
for den menige Befolkning.                   (Sluttes).

     -- Den Billet til Londonertouren med Damp-
skibet "Hekla", som sidste meddeeltes at være sendt
hertil, er alene af Indenrigsministeriet tilstillet Hr.
Fabrikeier Drewsen, efter forudgaaet Anmodning,
til en af hans Folk.

     Da der Onsdagen den 18de ds. er Marked i
Silkeborg, holder Sparekassen sammesteds Møde den
19de, Kl. 11 Formiddag, istedetfor den 18de. Hvil-
ket herved bekjendtgjøres af        Directionen.

Borger- og Sangforeningen

foretager en Udflugt 2den Pintsedags Eftermiddag
til Naaege. Man afgaaer fra "Hotel Silkeborg"
Kl. 4.
     Der er sørget for en Vært i Naaege, og om 
nogen Familie maatte ønske det leverer Værten varmt
Vand Gratis.
     Om Aftenen bliver Dands til Kl. 11.
     1ste Pintsedag bliver extraordinair Gene-
ralforsamling i Foreningens Locale Kl. 9 Aften
med Ballotation paa flere nye Medlemmer.
     Silkeborg, den 7de Juni 1862.
                                             Directionen.

Grundlovsfesten paa Himmelbjerget

     (sluttet.) Efterat en Sang af Lemke, "Modersmaa-
let", var afsungen, holdt Landindspekteur Boisen fra 
Gjedved Høiskole et humoristisk Foredrag. Han var Land-
inspekteur, paa Dansk: Landmaaler, og som saadan vidste
han af Erfaring, hvor vanskelig det var at sætte Skjæl,
naar dette var i Uorden. Imod Nord havde Danmark
et godt Skjæl, nemlig "Den bølge Vove, som førte de 
Danske til Roes og Seir", men kom vi ned imod Syd,
der vidste ingen rigtig Besked; nogle meente at Skjæl
let stod ved Elben, andre ved Eideren, og de slemme
"Schleswigholsteinere" meente endog at dette stod
ved Kongeaaen. Spurgte man den Hall'ske Regjering om 
denne Sag, saa fik man naturligviis kun et "hal"
svar: at Skjældet efter Omstændighederne enten skulde
staae ved Elben, Eideren eller Kongeaaen. Der taltes
fortiden meget om en Kongres (en Kongres det er saa-
dant et "Spøgelse"), kom den, saa frygtede han for
at Skjællet kom til at staae ved Kongeaaen, thi Tyd-
skerne havde en Landmaaler dernede, som han kaldte
"tydske Mikkel"; denne Mand tog det ikke saa nøie, da 
han havde Syvmiilsstøvler, som han benyttede sig af 
naar det kneb - det havde vi seet i Krigen - og ham
kunde vi ikke følge med "Kjæben". - Taleren foreslog 
nu at vi tog os en Landmaaler, der kunde hamle op
med "tydske Mikkel" og sætte vort Skjæl i Orden samt
vedligeholde det; thi der er en gammel Forordning, der 
paalægger enhver Lodseier ikke alene at sætte Skjæl men
ogsaa at vedligeholde det. Holger Danske, som 
havde været med at sætte Skjællet i 1848 - 50, var vel
nærmest til denne Post, men der var en Feil ved Man-
den; thi efterat han havde faaet Skjællet sat i 1850,
passede han det ikke, men lagde sig til at sove, og
nu have vore Naboer i "das Große deutsche Vaterland"
atter glemt hvor Skjællet stod - thi de have nu een-
gang en svag Hukommelse. Desuden var Holger Danske
en gammel Mand og havde flere Børn, deriblandt
Grundloven; han vilde derfor have ham sat paa Pen-
sion og foreslog i han Sted "Stærkodder", som var født
med tre Par Arme (de tre nordiske Stammer). - Over-
for de Store (Stormagterne) kunde den "tydske Mikkel"
meget godt huske Skjællet, men ikke over for vi Smaa;
naar vi ved en nordisk Forbindelse blev til en Stormagt,
vilde han ogsaa nok kunne huske Skjællet imod Nord,
og saa fik vi Fred, hvoraf vi jo igrunden holdt saa 
meget. Han tillod sig derfor at udbringe et Leve for 
"Stærkodder", for den nordiske Aand og for de tre 
nordiske Riger.
     Justitsraad Møller fra Aarhuus fik nu Ordet.
Fremtraadt for en talrig Forsamling vilde han tillade
sig at sige nogle Ord med hensyn til det, der var 
bleven talt. En Taler talte smukt og varmt om Stri-
den med Tydskland; men vi vare ikke berettigede til at
føre en saadant Sprog, thi vi vare kun Faa imod den 
mægtige Fjende. Ja, vare vi ti, tolv og tyve Millioner,
da havde vi Ret til at tale og handle energisk. Dan-
marks Alderdom var ikke kommen endnu; nei, vi havde
faaet vor Ungdom igjen med Friheden, og de Gjernin-
ger, der skete i 1848-1850, vidnede og Manddommens 
fuldeste Kraft. Her vare vist mange Mænd tilstede,
der befrygtede, at vi skulde tabe vor Frihed og at der 
skulde fravristes os en Deel af Slesvig, men det skulde
aldrig skee; det vilde hverken Kongen eller Folket. Lad
os aldrig glemme, at værne om vor Frihed og lad denne 
Kreds udtale som sin bestemte Mening, at Eideren er 
Danmarks rette Grændse. Kongressen var intet Spø-
gelseL den vilde gjøre Ret og Skjæl. Men skulde en 
Kongres ville fravrite os en Deel af Slesvig, da hel-
lere en Kamp paa Liv og Død end at vi lade dette 
skee. Jyderne skulle ikke være tydske Trælle; nei, vi
staae som et hædret Folk og vi ville ikke lade et stykke
af Slesvig fare. Et Leve for Slesvig!
     Skolelærer, Redakteur Nielsen: Han vidste, at 
det var godt at være forsigtig, men han maatte gjentage,
hvad han før havde sagt, og atter minde Forsamlingen om
Danmarks Roes og Hæder i Fortiden og spørge, om 
vi ikke i kraft deraf vare berettigede til at føre et kraf-
tigt og energisk Sprog. Han moteverede denne hans 
Mening yderligere derved, at han viste vor Fjendes
(Preussens) Afmagt og dens Trudslers Tomhed lige-
overfor Schweiz ifjor og nu ligeoverfor Kurhessen; frem-
deles sammenlignede han Schweizer-Præsidentens kraf-
tige Optræden dengang med Hr. Halls "flæbende Pro-
kuratorindlæg", og henstille sluttelig til Forsamlingens
Omdømme, om det røbede Energie, Klogskab og 
Statsoekonomie ved vor Regjering, og bagefter dog
gjorde Indrømmelser, hvorved vi til Syvende og Sidst
vare komne til at kontribuere til vore Fjender.
     Landsthingsmand Jacobæus, der nu fik Ordet,
maatte holde sig til den næstsidste Taler; han ønskede
med ham Slesvigs Indlemmelse, men han kunde ingen-
lunde være enig i de Angreb, der idag vare blevne 
rettede imod Ministeriet, fordi det ikke inkorporerede Sles-
vig. Han fremhævede Vanskelighederne for vor Regje-
ring ved den Eventualitet, idet vi ved den sidste Freds-
slutning havde overtaget den Forpligtigelse ikke at inkor-
porere Slesvig - en Forpligtigelse, som vi ikke kunde bryde
uden at udsætte os for Uvenskab af de Magter, der havde 
garanteret Freden.  Naar Ministeriet fik en Kongres
ustand, saa vilde alene en saadan kunne fratage os den
omtalte Forpligtigele og vilde derved faae Lov til at 
indlemme Slesvig. Ved at fremføre dette haabede han 
at have gjendrevet de skete Angreb imod det hallske Mini-
sterium.
     Redakteur Nielsen troede ikke, at en Kongres
vilde tillade os at indlemme Slesvig; tvertimod, den 
vilde idetmindste berøve os en Deel deraf. Han havde 
eiheller sagt, at han vilde Slesvigs Indlemmelse, men 
han vilde at sønderjyderne fik, hvad de saa ofte havde
udtalt som deres Ønske, nemlig Frihed og en folkelig
Forsamling fælles med os; derved kunde vi ikke vaadrage
os nogen Magts Uvenskab, thi vi holdt det givne Løvte,
ikke at inkorporere Slesvig. For Hans Andersen Kry-
ger, der saa djærvt talte Sønderjydernes Sag i sidste
Rigsdagssession og som derfor fik en saa ilde Med-
fart af det Hallske Ministerium, vilde han tillade sig at
udbringe et Leve.
     Bager Thorendahl holdt nu et kort Foredrag,
hvori han forsægte at støtte Regjeringen og at gendrive
de "Løgn og Bagvadskelser", der vare blevne sagte om
det. "Blandt de tydske og danske Regjeringer" var
 - efter hans Formening - den hallske den bedste og 
frisindeste. Til Slutning opfordrede han Forsamlingen
til at istemme et Leve for - Danmark til Eideren.
     Redakteur Nielsen vilde nødig gaae over til Per-
sonligheder og skulde heller ikke gjøre det denne gang;
kun vilde han gjøre den sidste Taler opmærksom paa,
at han havde gjort sig skyldig i en slem Modsigelse, da
han paa engang vilde forsvare Ministeriet og et Dan-
mark til Eideren. At Ministeriet ikke vil en Eiderskat,
men "lader Gud raade" for, hvor Danmarks Grændse skal
være, har det tydelig viist i baade Ord og Gjerninger.
     Landsthingsmand Jacobæus paastod at Rigsraa-
det, vi have fælles med Slesvig, var en saa folkelig
Repræsentation som muligt samt at Ministeriet vilde
et Danmark Til Eideren.
     Redakteur Nielsen: Saa længe Ministeriet staaer
ved sine egne Ord, saa længe staaer det fast, at det 
ikke vil en Eiderstat. Han opfordrede derefter til 
at fremkomme med Beviser for det modsatte (hvilke Be-
viser udebleve).
     Fabrikeier Drewsen mindede om, at "uden Mad
og Drikke er helten ingen Ting", og foreslog at man
gik hen at spise og derefter fortsætte Diskussionen,
hvor man slap den, hvilket bifaldtes af Forsamlingen.
     Ved Festmaaltidet, hvori omtrent 100 Personer
deeltoge, herskede en munter og livlig Stemning;
forskjellige Skaaler bleve udbragte og Sange afsungne.
     Efter Festmaaltidet talte Skolelærer N. Hansen
fra Christianshøi. Ved at citere en Tale, Pator Birke-
dal for 11 Aar siden ved en Grundlovsfest i Fyen
havde holdet, viste han Forsamlingen at det umuligt
kunde gaae med et fælles Rigsraad, han maatte derfor
ønske Holsteens og Lauenborgs Udsondring og en fælles
Rigsforfatning for Danmark-Slesvig. Han opfordrede 
de danske Mænd til at være aarvaagne og see itide at 
afværge en Kongres; thi skulde vi overgive vor Sag
ti en saadans Afgjørelse, kunne vi ikke længere kaldtes
et frit og selvstændigt Folk.
     Fabrikeier Drewsen fortalte Historien om Ulven 
og Hunden, hvilken første ikke vilde ombytte sin Frihed
med Hundens Lænke, uagtet den kunde komme til at 
æde fra Morgen til Aften. Hr. Drewsen tog deraf
Anledning til paa en lunefuld Maade at anprise Fri-
hedens uskatterlige Goder, hvilket han især viste ved at
sammenligne Nutiden med Fortiden.
     Folkethingsmand Schøler forsøgte at vise, at vi
aldrig havde givet Tydskland noget løfte om ikke at 
inkorporere Slesvig; men derimod havde vi lovet
Stænderforsamlingen i Sønderjylland ikke at foretage
nogen Forfatningsforandring i Slesvig uden dennes
Samtykke, og det vidste Enhver, at med denne Forsam-
ling var det intet Udkomme. Han saae næsten ingen
Mulighed for at indlemme Sønderjylland; derimod be-
breidede han Regjeringen, at den ikke søgte at udvikle
Friheden der. Hans syntes ikke, at man burde dadle en 
enkelt Minister, saaledes som sket var, men derimod
hele Ministeriet - hvilket imidlertid blev imodsagt. (Hr.
Schøler tager meget Feil, dersom han troer, at vi eller
den Retning, hvortil vi nærmest maa henregnes, tænke
paa at inkorporere Slesvig. Nei ingenlunde! vi ville
kun have en folkelig Forsamling for Danmark-Slesvig
for de fælles Anliggender istedetfor det ufolkelige Rigs-
raad; iøvrigt skulde Sønderjylland beholde baade sin 
Stænderforsamling og sin særegne Lovgivning; men saa-
længe dette er Tilfældet, kan det ikke siges at det er 
inkorporeret; "vi ville favntage, men ikke voldtage Sles-
vig"; vi ville ikke give det, hvad det ikke har forlangt.
     Landinspekteur Boisen udbragte et Leve for Danne-
kvinden, efter iforveien at have prist hende som "Folke-
festernes Moder" og efter at have takket hende for hen-
des Opmærksomhed paa denne Dag; hans Tale vidnede
om, at han havde et dybt nationalt Syn.
     Red. Reinholdt-Jensen udbragte til Slutning et
Leve for den frie Valglov, hvilken han betragtede som
Grundlovens Grundsteen og hvilken han anpriste i varme
og rolige Udtryk. - For Grundtvig blev der af Gaard-
eier Andreas Nielsen fra Sinding udbragt et Leve;
ogsaa for Steen Steensen Blicher udbragtes et Leve af 
Kroeier Faaborg fra Tebstrup.
     De fleste forlode Bjerget i en glad Stemning og 
med det Ønske, at en lignende Fest snart maatte finde Sted.