Avisartikler

     Paa Silkeborg Hovedgaard, bliver til næst-
kommende 1ste Maii trende Parceller at faae til Leie.
Den ene har meget betydelige Jorder og svære Enge
og kan strax tiltrædes til Drift. De 2de andre kan
faaes Bopæl, Ildebrand, Græs og Foeder til 2 Køer
i 3 Aar og siden en passende Avling. Bygningerne
ere store, smukke Værelser, saaledes at enhver Familie
af hvad Stand kan beboe dem; en meget behagelig
Egn, let Levested og alt mere indrettet med Hensyn
til at forøge Selskabeligheden i Egnen end at opnaae
Fordeel.      Ryomgaard, den 12te Martii 1800.
                                                                                 Hoff.

     80 Stykkker meget store og velgræssede Stude findes
paa Ryomgaard. Et lige Antal meget velgræssede fin-
des paa Silkeborg, Liebhavere vilde i min Fraværelse
derom handle med Forvalter Bay paa Ryomgaard og 
Hr. Wodschou paa Silkeborg.                            Hoff.

               Ved Silkeborg.
   3) Ved Crestinedal, en udfløttet Gaard med behagelig Boe-
        pæl gode Jorde og ypperlig Eng er til Bortforpagt-
        ning paa endeel Aar. Tvende andre Gaarde hvoraf
        den ene Grundmuur, Teglhængt med 8 til 10 re-
        eller Værelser, ere strax til leye for honette Fami-
        lier, med Græsning og Foder til 2 Kiør; kan og 
        faaes Avling efter 2 Aars Forløb naar forlanges.
Desuden findes saavel ved Ryomgaard som Silkeborg,
endeel fæsteledige og nye opbygte Huse tienlige for Haand-
værks Folk med tillagt Jord og Eng; Liebhaverne vilde
om alt henvende dem til Forvalter Bay paa Ryom-
gaard og Forvalter Wodschou paa Silkeborg.
     Silkeborg, den 11te Julii 1801.                    Hoff.

     20 Stkr. Malkekiør unge og gamle, er at faae til-
kiøbs paa Silkeborg og Ryomgaard.               Hoff.

     Paa Ryomgaard kan 50 Stykker Stude blive vel-
fodrede, og paa Silkeborg 60 eller 80 Stykker, naar 
man saasnart mueligt henvender sig til Forvalterne
Bay og Wodschou.

     Trende nye opbygte Gaard paa Silkeborg Ho-
vedgaards Mark, hvoraf den ene er grundmuuret og Tegl-
hængt, og hvor der findes en 7 til 8 reele Værelser,
foruden Kiøkken paa hver Sted, kan tiltrædes til næst-
kommende 1ste Maj tilligemed Græsning og Foder til 
2de Kiør. Da Stæderne ere opbygte med Hensyn til at 
forøge Selskabeligheden her i Egnen, og at være tien-
lige for Enhver Familie, den enten vil leve af sine Midler
eller Pension i en behagelig Egn og let Levested; Saa om-
bedes enhver Liebhaver at ville henvende sig til Forvalter
Wodschou, da der foruden andre Agrements tillige
kan erholdes efter Accort, frie Ildebrændsel, samt efter
et Par Aars Forløb ogsaa Avling til Stæderne om for-
langes.          Silkeborg i Linaa Sogn, Giern Herred,
Aarhuus Amt.                                                     Hoff.

     Paa Silkeborg er til 1ste Maii Plads ledig for en
ærlig, flittig og ædruelig Skytte som tillige er Skov-
rider; man melder sig der paa Gaarden.

     For et ædrueligt, troe og paapassende Menne-
ske, helst ugift, bliver til 1ste Maii en fordeelagtig
Plads ledig paa Silkeborg ved Aarhuus, som 
Skytte og Skovrider, men uden at forstaae slige
Ting vel og have gode Attester nytter det ei at mel-
de sig. Sammesteds er og Plads for en god Møl-
lersvend til 1ste Maii.

     Af Ryomgaards Hovedgaards Mark, som ikke er 
underlagt Hovedparceller, …...
        Af Silkeborg Eiendomme:
   1) Marienlund, Hovedgaards Taxt 261 13/14 Tønder
Land, ypperlig Agerjord, der bærer Klever og al Slags
Korn; men for endeel skal opbrydes, betydelig Eng, svæ-
re Tørvemoser, endeel Skov og meget romantisk Belig-
genhed; særdeles vitløftig Fiskeri og Jagt, en smuk Grund-
muret teglhængt Bygning, kan tiltrædes strax til 1ste
November eller 1ste Mai.
   2) En meget betydelig Gaard i Virklund Sønder Skov,
udmærket ved sin romantiske Beliggenhed, Fiskeri og Jagt,
ufrie Jord, 743 ¾ Tøndre Land, særdeles god Jordbund,
overmaade svære Enge, over 500 Tønder Land, deraf Skov
med usædvanlig Opgrøde og mellem 40 til 50000 Favne
Træe, alt til Gauningsbrug og som til Træskoe og Stau-
retræer udgjør 7 a 8 ?dlr. Favnen, et betydelig Teglværk,
der har Afsætning, og kan drives saavidt som ønskes af 
Toppe og Grene, som ej bruges til andet; tTil Bygnin-
gen kan leveres Steen, Fjel og Pommerske Bielker.
     Nærmere Underretning om disse Eiendomme kan ind-
hentes hos Ejeren Landsdommer Hoff, der opholder sig
paa Ryomgaard fra den 2den til 13de Juni, og siden ind-
til Maanedens Udgang paa Silkeborg.

     Tirsdagen den 12te September om Formiddagen
Kl. 10 bliver paa Silkeborg Skriverstue ved offentlig
Auction opraabt til Bortforpagtning paa flere Aar.
Hovedgaarden Silkeborg med tillagte Eiendomme, Gaar-
denne Marienlund og Sophienlyst.
     Samme Dag....
                                                                            .... Conditionerne
som nærmere paa Stedet bekiendtgiøres bliver fordeel-
agtige for Kjøberne og Eiendommene forevises af Forval-
ter Press paa Bøttrupholt og her paa Silkeborg.

     Paa Ryomgaard findes et Hundrede store Stude
som staae i Tøire, tienlig til Slagtning; ligesaa paa
Silkeborg 74 Stkr. Meget gode Foederstude.

     Da der ikke til Silkeborg Skoves betydelige Olden
i dette Aar, endnu har anmeldt sig saa mange at et 
støre Antal jo derpaa kan feedes, saa bliver saadant
for Liebhavere herved bekiendtgiort, da de kan vente
sig samme billige Behandling som tilforn.
     Silkeborg den 20de October 1804.    H. Stabel,
                                                                      Fuldmægtig.

     Silkeborg Gaard og Gods er i disse Dage solgt af 
Landsdommer Hoff til Ober Krigskommissair Ingerslev
paa Rugaard og Ritmester Halling paa Frisholt for
200,000 Rdr.

     Silkeborg Gaard kan underhaanden faaes til
Forpagtning. Silkeborg Mølle er Eierne og 
sindet at bortforpagte paa flere Aar. Liebhavere
ville herom henvende sig til Overkrigscommissair In-
gerslev paa Rugaard eller Ritmester Halling paa Friis-
holt.

     Sophienlund, en smuk Afbyggergaard paa Silkeborg
Mark, hvortil er 111 Tdr. Land af Agre, Eng og 
Græsningsjord kan faaes i Forpagtning næstkommende
1ste Maii paa nogle Aar, naar Liebhavere melder sig
hos Oberkrigscommissair Ingerslew paa Rugaard.

     Efter kongl. Allernaadigst Bevilling af 18de April
1806, der til rette Tiid er tinglæst ved Viborg Bye-
ting og Landsoverretten, indkaldes herved alle, der ha-
ve noget at fordre efter her afgangne Ritmester Hans
Nicolai Hoff, forhen Eyer af Silkeborg, med Aar
og Dags Varsel sub poena præelusi et perpetui filentii,
at anmelde og beviisliggiøre saadan deres Fordring for
undertegnede befalede Skiftekommissair, da enhver
skal vederfares Ret efter Loven.
     Viborg den 28de April 1806.
     Zarhtland,                                 Buxlund,
     Sognepræst.                             Overrets-Advokat.

     Undertegnede er sindet at sælge en Rugaard eller
Silkeborg, da de ligge for langt fra hindanden for at 
kunne bestyres ordentlig af een Eier. En Liebhaber
kan faae hvilken af disse Gaarde han helst ønsker sig.
At begge ere smukke, baade af Bygning og Beliggen-
hed, er temmelig bekiendt.
     Ruugaard, som ligge tæt ved Havet, ...

     Silkeborg ligger ved den bekiendte Guddens Aae
som nu efter kongelig Resolution bliver gjort seilbar
fra Randers til Silkeborg Mølle: Til Hovedgaarden
er 550 Tdr. Land, af Ager og Eng, og Skovene ud-
giøre et Areal af omtrent 5000 Tdr. Land. Bønder-
godset bestaaer af Ager og Engs Hartkorn 38 Tdr. 4
Skpr., Skovskyld 11 Tdr. 2 Fdkr. 2 Alb. og Mølle-
skyld 17 Tdr. Det Tiendeydende Hartkorn er 357 Tdr.
1 Skpr. 1 Fdkpr 1 Alb. Til Silkeborg er et meget
betydelig Fiskerie som indbringer over 1000 Rdr. aar-
lig.
     Videre Beskrivelse ansees ufornøden, da vel ingen kiø-
ber Eiendommen ubeset.             Rugaard den 29de Julii
1806.                                                          Ingerslev.

     Af en Publikation fra Hr. Over Krigskommissair In-
gerslev, Ejeren af Silkeborg, sees det, at Gudens
Aa, efter Kongl. Resolution, skal giøres seilbar fra 
Randers til Silkeborg Mølle. 

     Da her paa Gaarden er indtagen en sortbroget Stud,
saa averteres samme, herved til Oplysning; naar den 
retmæssige Eier melder sig, kan Studen, imod Foderløn
samt dette Advertissements og videre Omkostningers Er-
stattelse, her bekommes hos Undertegnede. Silkeborg
den 18de Decbr. 1806.                    Lorentzen, Forpagter.

        til Hr. Professor Begtrup i Anledning (af) den enorme Beregning over
        Silkeborg Værdie, som findes i hans Beskrivelse over Agerdyrk-
        ningens Tilstand i Danmark, 5te Bind, 1ste Deel, Pag. 540.
     Hr. Professoren anmodes at opgive Autor til denne Beregning,
hvilken ogsaa deri er mærkelig, at Meddelerens Navn ei er anført saa-
ledes som Forerindringen Pagina LXII er skeet ved de andre Bi-
drag, og ikke er det imidlertid troeligt, at Hr. Professoren selv er For-
fatteren. Undertegnede fremsætter denne Anmodning, fordi han ag-
ter at meddele Anmærkninger over bemeldte Beregning, hvorved
det kunde være vigtig at vide dens Forfatter for at kaste et Blik hen paa
Øiemedet [formålet] af Beregningen som det eneste Product af sit Slags, der 
findes i Bogen, og som saa overdreven urigtig f. Ex.
1) At Skovgræsningen er ansat for 2682 Rdlr. aarlig Indtægt, og
     dog skal enhver Sted og Sagkyndig mand tilstaae, at den forme-
     delst sin Farlighed langt fra at give en saa betydelig Fordeel, under-
     tiden ikke giver een eneste Skilling, men snarere Tab, og aldrig kan
     betragtes for andet en resikabelt Hielpemiddel til den usle Ager-
     græsning disse skarpe Eiendomme producere, hvorved det ikke store
     Antal Creature, der kan fodres om Vinteren, stundum neppe kan 
     holde Livet om Sommeren. 
2) At ved Skovenes Beregning til Favneved er anført det hele fra 
     Fortiden som Skovgrund betragtede Areal uden at fraregne de bety-
     delige deels ubegroede, deels kuns med smaae Birke-Krumpler, eller
     andet smaat forknyt Opgrøde, bevoxne Strækninger, der findes
     inden bemeldte Areals Linier, hvoraf nogle endog fremstille Ørkner
     og Flyvesand som kun ved Flidens Bestræbelser nu ere blevne be-
     grændsede, og dog ville disse Strækninger give en horribel og maa-
     ske ikke blot det Halve, men endog meget mere opslugende Rabat i 
     de 5000 Tønder Land Skovene angives at bestaae af, forsaavidt en 
     Td. Land overhoved skulle kunde ansees af svare 40 Favne Brænde.
3) At den beholdne Priis pr. Favn er regnet for 4 Rdlr., og dog er det 
     vist og lader sig til fuldkommen Overbeviisning for enhver uinteres-
     seret Kyndig, godtgiøre, at det høieste der kan regnes er imellem
     det halve og de trefierdele.
4) At tvende Teglværker er beregnet at give aarlig reen Indtægt 1000
     Rdlr., og dog har det ene allerede i lang Tid ikke mere været til,
     og den Fordeel det andet giver, kan neppe være synderlig, da aarlig
     Afsætning saavel maae mangle dette som 3, 4 andre betydelige Tegl-
     værker, der ligger ved Guden-Aae, Randers meget nærmere
     end Silkeborg.
hvilket m. m. altsammen er Illusioner, saa endog uklogt, overdrev-
ne, at aldeles frie for en vis Hensigt, maatte de dog hos enhver der kien-
der noget til Tingene opvække Mistanke om samme.
     Windumovergaard, den 15de Februar 1809.
                                                                                       Sjørsleff.

     90 Stk. store velforede Stude kan faaes tilkiøbs hos
Forpagteren paa Silkeborg.

     Svar paa Hr. Forpagter Sjørsleffs Opfordring i 
                    Stats-Tidenden No. 22.
     Da Hr. Professor Begtrup i Statstidenden No. 24 har erklæret,
at have den omventilerede [drøftede] Beregning over Silkeborg fra mig, og i øv-
rigt henviser Hr. Siørsleff til mig om nærmere Oplysning, saa mel-
des herved til behagelig Efterretning: at jeg rigtig nok, strax efter
at jeg havde kiøbt Silkeborg, har opsat en saadan Beregning over samme,
som den hvorom her handles, men N. B. til Foreviisning for forven-
tede Liebhavere som ville kiøbe Eiendommene. - Hvem beskriver
ikke den Eiendom han vil sælge saa fordelagtig som mueligt. Adskil-
lige Exemplarer deraf bleve uddelte til Commissionairen, og ventelig
har jeg giver Hr. Professor Begtrup en Gienpart deraf ved hans Nær-
værelse her for 3 Aar siden, da han siger han har den fra mig selv, erin-
dre det kan jeg ikke, men saa meget kan jeg sige bestemt: at jeg hverken
har givet ham i den Hensigt, eller med den Tilladelse, at han 
maatte lade den trykke. Det var mig paa den Tid meget om at giøre
at sælge Silkeborg, og ventelig har jeg bedet Professoren om at recom-
mendere [anbefale] mig en Liebhaver, og til den Ende givet ham en Copi af min 
Beregning. Skiønt denne Beregning saaledes kun var affattet til
privat Brug, og ikke for at trykkes offentlig, saa tør jeg dog paastaae
og om det skulle behøves med lovlig Taxations-Forretning bevise, at 
Silkeborg med sit Tilhørende, i det hele er mere værd end jeg har be-
regnet den til, om dog Revenüen af en enkelt Ting kunne være for
høit ansat, som jeg dog ikke troer; thi ved saadanne Beregninger an-
tager man ikke altid som Regel hvad Eiendommene paa den Tid ind-
bringer, men hvad de ved muelige Forbedringer og Forandringer
kunne indbringe. Jeg skal til Oplysning kortelig giennemgaae Hr. 
Siørsleffs Anmærkninger:
   1) Jeg har ansat Græsningens Værdie paa Skovgrundene for
1 Rd. pr. Tdr. Land, dette kan vel ikke ansees for overdrevent, da
den kan benyttes til Stude, Ungqvæg og Faar. Et faar kan vel
græsses paa en Tønde Skovland, og med sin Uld og Grøde give mere
end 1 Rd. aarlig Indtægt.
   2) Det hele Skov-Areal til Silkeborg er ikke speciel opmaalt i min
Eietid, men har bestandig været anseet og angivet for omtrent 5000
Tønder Land. At der i saa store Skove findes aabne Arealer, dette
er Tilfældet i ethvert Skovrevier.
   3) At antage som Middeltal 40 Favne Brænde pr. Tønde Land, er
er en meget lav Ansætning. Der findes adskillige hundrede Tønder Land
i Silkeborg Skove som kun afgive over 150 Favne pr. Td. Land.
Kammeraad Brüel, kongelig Oberförster, i hans Bidrag til den 
practiske Forstvidenskab, trykt 1802, og Professor Begtrup i hans
Beregninger over Indholden af siellandske og fyenske Skove (see
hans udgivene Beskrivelser over disse Provindser) antage begge som et
Medicum i Blandings-Skove, 72 Favne storslaget Brænde og 15
Favne Fagot pr. Tønde Land.
   4) At jeg har taxeret en Favn Brænde i Silkeborg Skove til 4 Rd.
i frie Penge, er ingenlunde for høit, men endog meget under hvad
jeg herefter kan have; som Beviis herfor anføres, at jeg i forrige Uge
lod nedseile fra Silkeborg ( i den af mig oprensede Guden-Aae) directe
til Randes 4 Pramme med 50 Favne Brænde, og solgte samme ved
offentlig Auction paa Randers Brøgge den 14de Marts for 9 Rd.
2 Mk. til 9 Rd. 4 Mk. pr. Favn, foruden Auctions-Salarium.
At jeg deraf har fuldkommen 7 Rd. i frie Penge pr. Favn, det kan lov-
lig bevises.
   5) At begge Teglværker ikke i de sidste Aaringer have været i Drift,
er en Følge af at man under nærværende Forhold ikke har kunnet faae
de behøvende Folk, øde er ingen af dem, og begge komme i Drivt i
dette Foraar, saa tidlig som Veirliget tillader det, da jeg ved Hielp
af 50 svenske Krigsfanger som ere mig overladte af Regieringen, nu
seer mig i Stand til at fremme baade dette og flere nyttige Arbeider
som før maatte hvile. Hvad Afsætningen angaaer, da kan vel neppe
nogen for Alvor kalde i Tvivl, at Oplandet langs Gudden-Aae og 
Randers Bye kan forbruge flere Muurstene end 2 Teglværker til 
24000 Stene, kan producere, uden at tale om en fiernere Forsen-
delse. 
     I øvrigt vil jeg overlade til Publicum at fælde Dom over Hr. For-
pagter Siørslef, som uden nogen anledning fra min Side, paa en 
uædel Maade har søgt offentlig at kaste Skygge paa min Eiendom, eller
rettere sagt at sætte den i et ufordeelagtig Lys: han var som uvedkom-
mende Mand baade uberettiget og ubeføiet [uden tilladelse] hertil.
     Rugaard den 18de Marts 1809.
                                                                           Ingerslev.

     Paa Veien fra Silkeborg til Borum, er Natten til  
den 20de Maii sidst tabt en Tobakspibe, nemlig et 
stort Mærskums pibehoved, Sølvbeslagen, hvorudi et
simpel Rør med hvide og sorte Ringe. Hovedet var 
fastbundet til Røret med en guul og sort Silkelidse.
Da Efterlysningen hidtil har været forgiæves, skiøndt
Piben rimeligviis for længst er funden, saa anbydes her-
ved en god Douceur til den, som skaffer samme tilstæde,
og enten anmelder saadant, eller leverer den til Eieren
Forvalter Stabel paa Silkeborg.

     Tvende Bester, en sort Hest 8 Aar gammel, og en 
liden sortebruun Hoppe med kort Hale, 10 Aar gl.,
er bortgaaet her fra Silkeborg Mark; tillige er bort-
gaaet en Stud, klippen paa den venstre Side med et 
K, og paa Hoften af samme Side med et L. Hvem
som kan tilveiebringe eller give Efterretning om disse
Creature, til Forpagteren paa Silkeborg, loves Om-
kostninger betalt, og desuden en passende Douceur.

     Tirsdagen den 25de Maj, er fra Undertegnede bort-
gaaet en sort og bruun Hest, omtrent 10 Aar, den høire
Bagfod hvid. Hvo som kan give mig Oplysning om
samme, lover jeg en passende Douceur, naar de henven-
der dem til Eieren Anders Laursen fra Skjellerup,
Silkeborg Gods.

Forvalter-Tienesten paa Silkeborg bliver ledig til 1ste November næstkom-
mende: Til samme ønskes et ugivt solid Menneske, af sat Alder, som
har de Kundskaber og den Erfaring der udfordres til paa egen Haand at 
bestyre baade Avlingens Drivt, Regnskabsføring og alt hvad videre der kan
forefalde ved en Gaard, hvor Eieren ikke boer. Den eller de der attraae
Tienesten ville behage at melde sig hos undertegnede Eier.
     Rugaard pr. Grenaae, den 6te Julii 1812.            Ingerslew,
                                                                         Over.krigskommissair.