Avisartikler

    I deres Blad er der nylig berettet, at der skal finde
en Udvidelse og Forøgelse af de kongelige Slotte Sted.
Navnligen er det anført, at Silkeborg skal omformes til
en kongeligt Opholdssted. Uden at kunne bedømme hvor-
vidt denne rigtignok meget omtalte Foranstaltning vil 
komme til Udførelse eller ei, skal jeg, som nøie bekjendt
med Localiteterne, tillade mig at meddele nogle Bemærk-
ninger om Silkeborg, da dette Sted vistnok er aldeles
Ubekjendt for det langt overveiende Fleertal af "Kjøben-
havnspostens" Læsere. Silkeborg, beliggende i Linaa
Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, maa ved de
Naturskjønheder, hvorpaa dens Omegn frembyder en
overraskende og afvexlende Rigdom, tiltale Enhver, der
skjænker den endog blot nogle faae og flygtige Blik.
Den romantiske, i Danmark mageløse, Natur, som her i 
en Omkreds af nogle Miil udfolder sig for Beskueren,
kan ikke andet en dybt indprænte sig i Erindringen.
Gaarden Silkeborg selv med sin eenetages Stuebygning
overgaaer i Størrelse ikke nogen af Jyllands Middel-
herregaarde. Som Avlsgaard betragtet kan den forme-
delst faa og sandige Jorders Magerhed ikke føde sin
Mand; derfor er dens store Lade ogsaa omtrent ligesaa
Tom om Vinteren som om Sommeren. Al pecuniair [økonomisk]
Interesse erholder [får] Silkeborg fra Gudenaaen, som her
forlader den Gruppe af Søer, hvori den træder ind ved
Rye, og allerede her, skjøndt endnu en 14 Miil fra sin
Munding, opnaaer en betydelig Størrelse. Ad denne for
Pramme lige til Silkeborg seilbare Strøm udføres dens
enorme Mængde Skovproducter, ved den drives et stort
og indbringende Mølleværk, den skyldes et udstrakt og
fordeelagtigt Fiskeri. Silkeborgs Beliggenhed er inde-
sluttet. Mod Nord og Øst begrændser en række meget
Steile, tildeels skovbevoxede og ganske tæt ved Gaarden
liggende Bakker Udsigten, mod Vesten kan Øiet frit svæve
over den 1 Miil lange og derhos temmelige smalle Lange-
sø, men standses inden en halv Miils Afstand af den 
lange Række sorte Lyngbakker, der med stor Eensformig-
hed i flere Miles Strækning danne Gudenaaens vestlige
Flodgrændse; imod Syden begrændser Skoven i en Afstand
af en Fjerdingvei Synskredsen. Men hele Omegnen - 
saa uendelig rig paa Bakker, Dale, Skove, Søer og 
Aaløb - pranger [praler] overalt med de skjønneste Vuer. Udsig-
ten mod Syd fra een af hine tæt ved Silkeborg belig-
gende Bakker - Frysenberg kaldet - ud over Gaarden,
Møllen osv. er frydefuld og henrivende. Vil man nyde
Jyllands mest imponerende Naturskjønheder, da gjøre
man den 2 Mile lange Tour fra Silkeborg  til Himmel-
bjerg. - "Men man kan ikke leve af skjønne Egne og 
smukke Udsigter", sige Jyderne simpelt og træffende, navn-
ligen om Silkeborg. De private Mænd, der i Mands
minde have eiet Silkeborg, bekræfte Sætningens Rig-
tighed, thi ere dragne ind som rige og have listet sig
bort som fattige. For omtrent 20 Aar siden overtog
Statskassen Eiendommen, men den, som troer, at Sta-
ten har spunden Silke ved Silkeborg, feiler vistnok Høi-
ligen [meget]. Det vakte derfor almindelig Opsigt, at Regerin-
gen for nogle Aar siden viste fra sig en bekjendt jydsk
Klædefabrikant, der fremstillede sig som Liebhaver til Sil-
keborg, hvor han, i Betragtning af den store Vandkraft,
som der er til Disposition, og den ringe Arbeidsløn,
hvormed Egnens Beboere tage tiltakke, agtede, ikke min-
dre i det Offentliges end i egen Interesse, at anlægge
et omfattende Klædemanufactur. Endnu senere skal der
forgjæves være gjort Regeringen antageligt [acceptabelt] Bud. Naar
det erindres, at Liebhaverne ikke have attraaet Silkeborgs
henimod 5000 Tdr. Land indtagende Skovstrækninger - 
hvis Besiddelse af det Offentlige paa et Strøg, hvor
Skovvegetationen ophører, sikkert var meget ønskeligt, og
dog faaet Afslag paa deres Bud, saa er det vistnok ikke
at undres over, om man i Jylland ikke Vidste paa an-
den Maade at forklare Regjeringens handlemaade, end
ved at fæste Lid til det Rygte, at Silkeborg var bestemt
en Husarofficier, der stod i nært Forhold til den afdøde
Konge. Statskassen beholdt imidlertid Silkeborg - dog 
neppe for nu at omforme den til et kongeligt Slot. Jeg
vilde ønske, at dette ikke skete. Og veed De hvor-
for? Fordi Danmark og dets Finantser ere altfor fat-
tige til at tilbyde Kongen et kongeligt Opholdssted i en-
hver Krog af Riget, hvor der findes et eller andet Pi-
quant [særpræget]; for Silkeborgs Bygninger ere af et saa snæ-
vert og indskrænket Omfang, at der behøves en ganske
overordentlig Tilbygning for at endog det Antal Hoffolk,
der ledsager Kongen paa Reiser, kan nyde den sædvan-
lige Comfort i en nogenlunde Grad; og at hele Hoffet
maa tage Ophold paa selve Silkeborg er klart, naar
man veed, at der i en Afstand af en Miil findes, med
Undtagelse af en lille Parcel fra Silkeborg, Marien-
borg, ikke et eneste Sted, som kan anvises en Kammer-
tjener, endsige en Kammerjunker eller Kammerherre til
Domicilium; fordi Haven ved Silkeborg er aldeles for-
falden og saa godt som ingen Have, og en Have er jo,
som Pløen især godtgjør, uundværlig for et Hof, hvor-
meget den end Koster at anlægge og vedligeholde; fordi
en stadig og taalig god Vedligeholdelse af de Biveie,
som føre til og fra Silkeborg, der ligger fjern fra alle
nogenlunde befarne Communicationslinier, vil paavælte
Beboerne i denne sparsomt befolkede og paa mange Ste-
der næsten øde Egn en uoverkommelig Byrde - noget,
jeg af Erfaring kan bekræfte, da jeg flere end een Gang
har hørt Bønderne her beklage sig over det haarde Vei-
arbejde, naar enten Kongen eller en Prinds var i vente.
Endnu kunne jeg anføre flere Grunde, der op-
lyse Uhensigtsmæssigheden af at omdanne Silkeborg til 
et kongeligt Slot; men jeg vil lade det bero ved dem,
jeg nu har fremhævet. Hvad der har bevæget Christian
den 8de til en saadan Forøgelse af de kgl. Slottes An-
tal, er mig, som aldeles fremmed for de Anskuelser, der
herske ved Hoffet, ubekjendt. Men det veed jeg, der lever
i Folkets Midte og - selv Jyde - kjender Jyderne paa
det nøieste, at Kongen ved en paatænkte Plans Iværk-
sættelse ikke vil vinde de sparsommelige Jyders Tak. De
have ventet noget ganske Andet af Regeringens Bestræ-
belser for at vedligeholde Besiddelsen af det magre Silke-
borg. De have ventet, at Reringen vilde fremme just
paa Silkeborg Oprettelsen af et Jernværk, efterat det
har viist sig, at der findes en stor Mængde Myremalm i
de tilstødende Hedeegne. Deres, desto værre altfor sang-
vinske [optimistiske], Forhaabninger gik for 1 Aars Tid siden saavidt,
at de troede, at de Undersøgeler, der anstilledes for at 
udvide Gudenaaens Seilbarhed stode i Forbindelse med
Jernværkets Anlæggelse. Det vilde være deres praktikske
Sind en bitter Skuffelse om nogen Tid at se et konge-
ligt Slot prange [imponere], i Stedet for at høre de industrieuse
Maskiners Larmen. - Endnu Eet. Jeg har hørt, at
Kongen har til Hensigt at besøge Silkeborg for Jagtens
Skyld. Jeg troer det ikke. Vildsvin, hvoraf der ved
Aarhundredets Begyndelse fandtes adskillelige i Skovene,
ere som bekjendt aldeles forsvundne, og man maatte i alt
Fald paany forplante dem derhen fra Lauenborg eller
Mecklenborg, hvor de som bekjendt haves. Af Raadyr
Daadyr findes der for Øieblikket ikke mange, da de i 
Sommeren 1839 for Træplantningens Skyld bleve saa-
godtsom aldeles bortskudte og forjagede. Andejagten er  
derimod af Betydenhed; men paa Grund af Localiteterne
er den her saa besværlig, at der skal et stort Liebhaveri
til at finde Behag i den. Jeg er osv. 
                                                                 Deres
                                                                             J.

     - Jydske Stænder. I det 37te Møde den
28de November foretoges endelig Behandling af Sa-
gen betræffende Udvidelse af Trykkefriheden. Ved
Afstemningen blev:
     I samme Møde foretoges Forligelsescommissair
Kolbys Forslag til en Petition om at Hovedgaarden
Silkeborg maatte forandres til en priviligeret Han-
dels-, Lodse- og Ladeplads.
     Da det sattes under Afstemning, om Andragen-
det skulde oplæses, blev dette Spørgsmaal besvaret
benægtende med 39 Stemmer imod 2.

     - Et at de meget forunderlige Forslag, som ved de
jydske Stænder blev indgivet, var det af Koldby, hvor-
ved han vilde have, at der skulde petitioneres [anmodes] om, at Ho-
vedgaarden Silkeborg maatte forandres til en privilege-
ret Handels-, Losse- og Ladeplads. Men med 39 Stem-
mer mod 2 besluttedes det, at Andragendet ikke skulde
oplæses. For Curiositetens Skyld havde det imidlertid været
værd, at se dette Forslag noget nøiere udviklet, som maa
antages at være opført paa heel mærkelige Støttepunkter. Vist-
nok er det sandt, at en nyttig Handelsplads er for det Al-
menes Vel ulige behageligere at se etableret, end et nyt
oprettet Slot, hvoraf Landet alt forud har mange for
mange, men hellere end at oprette nye Handelspladse midt
inde i Landet maatte man dog altid foretrække, at sørge for
Handelens bedre Opkomst i de alt existerende Handelsstæ-
der, hvor Baand, Tryk  og Hindringer af tusinde Arter
stedse besvære og hæmme Handelens Flor. At en Silke-
borg Handelsplads kunde blive aabnet fri Seilads vilde og-
saa medføre ikke ubetydige Udgifter, væsentligen af den 
Grund, at Jordsmonnet [jordoverfladen] vesten for Brabrand Sø falder 
meget høit og endog forbyder Canalgravning. Det lod sig
derfor tænke, da Silkeborg-Egnen er meget høitliggende,
at et saadant Forslag, om det gik ud paa at sætte Silke-
borg Sø i Forbindelse med Kattegattet, kunde udtappe Søen
indtil den sidste Draabe, ligesom en vis Herre engang i sin 
Tid overbeviste en Cancellideputeret, som reiste om i Jyl-
land for at efterse Kasserne, at saadant vilde ske, naar
det af ham ofte paaberaabte Forslag at gjøre Skanderborg
Sø seilbar ved en Canal ud i Stranden, ubetinget vilde
have til Følge, at ikke engang Nøddeskaller, mindre Baade,
vilde kunne finde vand nok til at seile i, efter som Søens
Bund, ifølge Nivelleringsforretning, vilde befindes mange
Alen over Havfladen. Dette kraftige Modargument betog
Cancelliherren alt Mod til videre at forfølge denne Sind-
rige Idee, ihvorvel det vist ikke er at betviivle, at adskil-
lige Projectmagere, ifølge Høivelbaarenhedens Huldrige [nådige] Op-
fattelse af denne Plan, ere indgaaede med Andragender [ansøgninger] om
Canalens Udførelse; men rimeligviis have disse Andragen-
der undergaaet samme Skjæbne, som den hele øvrige Masse
af Ansøgninger, der i tusindviis indstrømmede til denne Herre
paa Grund af hans fagre Ord og store Nedladenhed; ja man
vilde endog paastaae, at 3de Værelser i Horsens fra loftet
til Gulvet bleve opfyldte med Ansøgninger og Andragender,
uden at de dog videre i mindste Henseende bleve tagne til
Følge.

     - Efterat Kolding Slot - hedder det i "Da-
gen" - i Aaret 1808 var afbrændt og ikke gjen-
opført, gives der ikke noget kongeligt Slot eller Pa-
lais i det udstrakte Nørrejylland, der kan afgive en 
passende Bopæl for Kongen, naar han i længere Tid
vil opholde sig i denne Provinds, for at gjøre sig
bekjendt med Landets Tilstand, samt derhos lette Ad-
gangen til sin Person ogsaa for den Fattige, for 
hvem Reisen til den fjerne Hovedstad ofte vilde
være en umulighed. Det opvakte derfor almindelig
Glæde blandt Jyderne, da Kongen under sit sidste
Opholde paa Silkeborg gav Haab om, oftere at ville
gjæste denne i Midten af Jylland, i en af Naturen 
med romantisk Storhed udstyret Egn, beliggende Gaard,
der er kongelig Eiendom, og som formedelst dens ud-
strakte Skove, hvis Konservation saavel med Hensyn 
til Landets Brændforbrug som af klimatiske Hensyn
er vigtig, er af Kongen erklæret for bestandig konge-
lig Domæne. Vaaningsbygningerne [stuehuset] paa Silkeborg
høre til de mindre Herregaardsbygninger, idet de kun
udgjøre een Etage med tvende smaa Fløie i form af 
Taarne. For at gjøre det mulig for Kongen i læn-
gere Tid med Følge at opholde sig der, er der fore-
slaaet at forhøie Bygningerne med en Mezanin [indskudt]-
Etage.

     Silkeborg. Hvor længe man endog har 
været vænnet til at see Besynderligheder i visse
Blade, saa kan man dog ikke andet end forundres
over deres Uudtømmelighed i at opfinde selvgjorte
Argumenter, skjøndt de maa forudsee, at disse ikke
længer ville blænde neppe den flygtigste Læser. Vi
have saaledes i en tidligere artikel berettet, at Silke- 
borg Hovedgaard med underliggende Gods var gaaet
over til at være en Domaine, og at det havde vakt
en almindelig Glæde i Jylland, at der var Udsigt til,
at Kongen oftere vilde vælge sit Ophold paa denne
Gaard. At dette sidste ikke skulde være Jydernes 
Ønske, har en sig kaldende Jydsk Correspondent villet
godtgiøre derved, at den Deputeret (Kolbye) i sidste
Viborgske Stænderforsamling fremsatte et Forslag og
at forvandle Silkeborg til en Handels- og Ladeplads,
hvilket jo vilde have udelukket denne Gaards Be-
stemmelse til et kongeligt Slot. Correspondenten
raisonnerer da som saa, at hvis der havde været en 
almindelig Glæde i Jylland over Kongens overom-
talte Hensigt, da maatte i det mindste een Deputeret
af denne Grund have yttret sig mod Forslaget, thi
ellers maatte det jo have Udseende af at Jyderne
ønskede Gaarden en anden Bestemmelse end til kon-
gelig Bopæl. Rigtignok blev Forslaget aldeles af-
viist af Stænderforsamlingen, men der var dog In-
gen ligefrem modsagde Proponenten - og den som
tier, samtykker. Ligesaa interessant og med lige saa 
stor logisk Stringents gjennemført er Corresponden-
tens anden Demonstration: Silkeborg er overtaget af
Staten for tilgodehavdende Penge, følgelig maa den 
atter afhændes, for at faae disse Penge ind igjen,
afhændes den ikke, tabes Pengene; men hvad værre
er, den er erklæret for "kongelig Domaine", og det er
da alene efter Ordene indlysende for Enhver, at en 
"kongelig" Domaine ikke er Statens: rigtignok have
vi seet, at der paa Finantsoversigten er anført Ind-
tægter af Domainer, men dette er rimeligviis et af 
de Syn, vi efter Correspondentens Mening undertiden
skulle have. Vi maa imidlertid ærligen bekjende, at  
vi ikke kunne sammenrime disse tvende Beviisførelser.
Skal det være et almindeligt Folkeønske i Jylland,
at Silkeborg forvandles til en Handelsplads, fordi
en Deputeret fremsætter et Forslag herom, hvilket
ganske falder igjennem, hvorledes skal da dette Folke-
ønske forenes med det, efter Correspondentens Forsik-
ring, ligesaa almindelige Folkeønske, at denne Gaard
maa blive afhændet, thi Afhændelsen maa jo dog
udelukke dens Forvandling til en Handelsplads, da
det ikke er givet, at Kjøberen vil give sig Samtykke
hertil. Saa vidt hvad Corresponten angaar.
     Med Hensyn til selve Sagen maae vi gjentage,
hvad vi tidligere have yttret, at det ikke kan ansees
uden Interesse for en saa vidtudstrakt og fra Resi-
dentsstaden fjerntliggende Provinds som Jylland, at 
dens Beboere for en Tid kan lettes Adgang til Kon-
gens Person, samt at det ikke er uden oekonomisk Vig-
tighed for denne Provinds, at Regjeringen søger at 
conservere [bevare] saa mange Skove som muligt saa Høi-
ryggen af Jylland til Værn for den østlige Deel af
Landet mod den ødelæggende Vestenvind, og tillige at
sikre Forbruget af Brænde og Bygningstømmer.
Ved en fri Disposition over Grunden kan staten derhos
tillige sætte sig i Stand til at fremvirke en Hensigts-
mæssig Benyttelse af de Naturfonds af Mineralriget,
saasom Myrejern, Bruunkul m. m. samt den til Fa-
briksdrift vigtige Vandkraft, der findes paa Silkeborg
Gods. Sluttelig skulle vi endnu tilføie, at det alle-
rede ved kongelige Resolutioner af 29de August 1837
og 7de Februar 1840 var bestemt, at Silkeborg med
tilliggende skulle consereveres [bevares] som kongelig Domaine.
det vil sige, ikke skulde søges afhændede, men bevares
som Statens Eiendom, samt at det nu under 
13de d. M. er bestemt, at Eiendommen skal over-
tages af Finantskassen for den Sum, hvorfor den stod
i Statsgjældens Bøger eller 180,000 Rbd., hvorhos
den dog indtil videre vedbliver at staae under samme
Tilsyn og Bestyrelse som hidtil.

     Allerede ved Kgl. Resol. af 29de Aug. 1837
og 7de Febr. 1840 var det bestemt at Silkeborg
Hovedgaard med underliggende Gods ikke skulde af-
hændes men bevares som Statens Eiendom. Frem-
deles er det under 13de ds. allernaadigst bestemt, at 
denne Eiendom skal overtages af Finantskassen for
den Sum, hvorfor den stod i Statsgjeldens Bøger
eller 180,000 Rbd., hvorhos den dog indtil videre ved-
bliver at staae under samme Tilsyn og Bestyrelse
som hidtil.

Handelsefterretninger.  Som man erfarer har
den kgl. Godsinspecteur, Justitsraad Bindesbøll, til 
Rentekammeret indgivet et Forslag om Handelsfrihed
eller et Slags Kjøbstadret for nybyggere paa Sil-
keborg Gaards Grund. Det kgl. Amtshuus i Ran-
ders, til hvis Erklæring Sagen er hidsendt fra Cancel-
liet, har forlangt Randers Byes Magistrats og Commu-
nalbestyrelses Betænkning derover. Foreløbing beroer
samme hos den for kort Tid siden her oprettede Handels-
Committee, og det er at vente, at en saa vigtig Sag
fleersidig og paa bedste Maade grundig vil blive drøftet,
forinden den enten anbefales eller fraraades. Rentekam-
meret antager i sin Henstilling til det kgl. danske Can-
cellie, at Sagen fortjener særdeles Opmærksomhed saa-
vel i Betragtning af Silkeborgs Beliggenhed saa langt
inde i Landet, fjern fra Kjøbstæder, som og med
Hensyn til de forskjellige Fabrikanlæg, man er betænkt
paa der at etablere, for at benytte den  betydelige Vand-
kraft, som sammesteds haves. Imidlertid finder Kamme-
ret dog ikke Anledning til, nu allerede at udkaste nogen 
Plan i det Store til Anlæg af en Kjøbstad eller Fabrik-
stad ved Silkeborg, hvilket formeentlig helst efterhaanden
og fremkaldt af Leiligheden maatte danne sig;  men det
skjønner derimod ikke rettere, end at der vel kunde være 
Anledning til, for det første at meddele en enkelt Han-
delsmand, og siden muligt flere, Privilegium til at drive Han-
del ved Silkeborg, imod at svare en aarlig Afgivt.

     Efter forlydende skal den tilsigtede Udvidelse af 
Bygningerne paa Silkeborg være udsat indtil videre.
Hidtilværende Forpagter af denne Eiendom, Hr. As-
mussen, der var opsagt, har nu faaet Forpagtningen
fornyet paa 2 Aar. En Contrahering [aftale] om Oust-
mølles Forpagtning, som Hr. Asmussen Betingelses-
viis havde indgaaet med Eieren, Hr. Regimentsdyr-
læge Faith, (imod en afgivt af 3000 Rdlr., foruden 
Natural-Præstationer og Skatter, samt Eierens For-
behold af øverste Etage og Have) er igjen falden
bort.

     Det herlige Punct Silkeborg, saa fortjent yndet af 
Regentparret, synes nu ikke d. A. at skulle istandsættes
til Beboelse for den Kgl. Familie til Ophold blandt Jy-
derne. Skulde den Plan gaae ind, da er det vist at 
Jyderne høilig derover maa sørge, the see vi hen til Col-
ding Slot, og dette skulde istandsættes, da vilde saadant
være forbunden med langt større Bekostning end Forbe-
dringer ved Silkeborg, og det var dog paa Udkanten
af Provindsen, hvorimod Silkeborg ligger i Landets Midte
mellem folkelige Byer. Her vilde Kongen med liden Be-
kostning kunde søges under sit Ophold her, og hvor vig-
tigt maatte det ikke være for Jyllands Beboere, af og 
til at see Kongen i Middelpuncten af Provindsen. Inter-
essen for denne forsømte herlige Provinds vilde meer og 
meer vækkes, til Velfærds Opkomst saavel for Byerne
som for Landet, og enhver Beboer i denne Provinds maa
af Hjertet ønske, at Kongen ikke vilde, for at skaane en
Udgift for Staten, lade Goder tabes for en Provinds,
der rigeligen fortjener allerhøieste Opmærksomhed.

     Udnævnelse. Under 15de d. M. har Hs. Maj.
Allern. Udnævnt Forstcandidat J. G. Nyholm til Skov-
rider ved Silkeborg Skove.

     Efter Forlydende skal det nu være 
til kyndige Mænds Undersøgelse om For- 
deelagtigheden af et Jernværks Anlæggelse ved
Silkeborg og hvorledes saadant kan paa bedste
Maade udføres.

     I Nr. 72 af "Aarhuus Stiftstidende" har man læst
et Slags Beklagelse over, at Silkeborg ei i Løbet
at dette Aar vil blive omformet og udvidet, passende
til Sommerophold for den kongelige Familie. Bevæg-
grunden hertil formaar den enfoldige Landmand ikke
at tænke sig, hvad enten den udflyder fra Kjærlighed
til Kongeparret, til Nationen, til selve Silkeborg eller
til egen Individualietet.
     Naar vi i offentlige Blade have læst, at de kon-
gelige Slotte og Haver i Aaret 1839 til Vedligehold
have modtaget 151,411 Rbd., saa forekommer det mig,
at Nationen, sukkende under en uhyre Gjeldsbyrde, in-
gen aarsag kan have til at ønske Lystslottes eller Ha-
vers forøgelse, om det endog var i Jyllands Midte,
og hvis Stemmesamling herover fandt Sted, vilde den 
ærede Indsender upaatvivlelig blive i Minorieteten.
Vor afdøde ædle Frederik, var paa sine Reiser igjennem
Provindserne altid tilgjængelig for sine Undersaatter,
og Kong Christian den 8de vil, de vide vi allerede af 
Erfaring, være det i lige Grad, om han end ingen
Sommerresidents lade opføre paa det magre Silke-
borg.
     Hvor Regenten i en Stat, har en efter dens Stør-
relse og Indtægter afpasset ved Civilliste bestemt Ind-
tægt, der torde det vel ansees saa retligt som ønskeligt
at Overskudet anvendes paa slige og andre Fornøiel-
ses Gjenstande; men hvor Statens Indtægter aldeles
ere Fyrstens Raadighed undergivne, der bør man glæde
sig, naar han vil spare, hvor det gjørligt, og anven-
de det mulige Overskud paa en mere Gavnlig og hen-
sigtsmæssig Maade.
     Kongen har selv ved en Leilighed sagt til os Jy-
der: Ja! Nu maa vi Allesammen spare. Det maa
derfor glæde os at erfare, at der forhaabentligt ei vil
vorde [blive] anvendt Summer på  saadanne Ting som Hs.
Majestæts Viisdom maa finde uundværlige; glæde os
til, i de senere Dage at have erfaret, at Finantsernes
ei betydelige Overskud skal vorde [blive] anvendt til extraor-
nair afbetaling af Statsgjelden, til Tallotteriets Op-
hævelse, samt til mulig lettelse i visse dertil trængende
Afgiftsbyrder.
     Hvad nu Silkeborg angaaer, og at den, som vi
for længe Tid siden have læst, ei skal afhændes,
men bevares som Statens Eiendom, da finder den Een-
foldige [naive] hertil ei nogen antagelig, mindre nogen overvei-
ende Grund. Forhæstet, som jeg troer, til Statsgjelds-
fonden for 180,000 Rbd. gaaer den derfor over paa
Finantserne, men man tør vel spørge: hvorved skal 
den Capital forrentes? Bestyrelser for offentlig Reg-
ning have sjelden ført til noget fordeelagtigt Resultat,
da de sædvanlig falde for bekostelige; Hovedgaarden,
med sinde afbyggere, skal, til 24 Tdr. Hartkorn, have
omtrent 1200 Tdr. Land, man hvad er der for Jorder?
Et Skovareal paa (som man angiver) 5000 Tønder
Land, maa, naar det er bevoxet, unægtelig have Værdi,
som dog ikkun [kun] kan bestemmes efter den Udviisning, sam-
med ved forstmæssig Behandling aarlig kan afgive, og
den vil efter Skovens Beskaffenhed neppe være af Be-
tydenhed. Kornmøllen med sit betydelige Fiskeri er vel
for Tiden det meest indbringende ved denne Eiendom,
thi 38 Tønder Hartkorn Bøndergods samt Tiende af 
omtrent 60 Tdr. Hartkorn vil ei bringe store Revenuer [indtægter].
Skulde nu Hovedgaardens indskrænkede Bygninger for-
vandles til Sommerpallais for den kongelige Familie,
da maatte derpaa anvendes saa store Summer, at dette 
Foretagende, hvad Nationen angaaer, aldrig kan være
eller vorde [blive] ønskeligt.
     Man har endog projecteret en ny Kjøbstads An-
læg ved Silkeborg, uagtet man jevnlig hører Klage ført
over, at Kjøbstæderne ei kunne bestaae; man maa der-
for glæde sig til, at det kongelige Collegium ei vil 
gaae ind paa denne Speculation, men mulig meddele
Bevilling til Enkelte, dersteds at drive nogen Handel.
Ja! hvis der her som i Hertugdømmerne bevilgedes Han-
del paa Landet ved Siden af Haandværksdrift, da vilde
muligt danne sig Byer, hvor ganvlig Industri vilde
finde et bedre Hjem end som i mangen Kjøbstad, og
at fremme det Heles Vel, er jo dog Hovedformaalet
for vore Ønsker og Bestræbelser.
                                                     En jydsk Landmand.

     - Man ser nu, at det skal være overdraget til kyndige
Mænd at undersøge, hvorvidt det maatte være fordeelag-
tigt at anlægge et Jernværk ved Silkeborg, og hvor-
ledes et saadant paa bedste Maade kan udføres. Enhver, som
blot har overfladisk gjort sig bekjendt med den store Masse
af Myremalm, som befindes i denne Egn og tillige med 
dettes Jernrigholdighed, som det blotte Øie strax ved Un-
dersøgelsen bliver vaer, vil sikkert ledes til den Slutning,
at et Jernværk her med Nytte og Fordeel ville kunne lade
sig indrette, især da man forrige Aar endog læste i offent-
lige Blade, at de foreløbig anstillede Prøver af Professor
Forchhammer havde afgivet det heldigste Resultat. Det 
beroer derfor kun paa, at Anlægget skeer paa den hensigts-
mæssigste Maade, saa ikke ogsaa her Pengesummer skulle
bortødsles for Staten til liden Nytte for det Hele, som
desværre skeer for mange Steder, hvor Bestyrelsen alene
er overladt til det offentlige. Saa fortjenstligt det er 
at Regjeringen bidrager til at fremhjælpe Industrigrene,
som i Tidens Løb endog kunne indbringe Landet Fordeel,
saa ønskeligt er det dog ved saadanne Leiligheder, at kun
private entreprenere ved at blive understøttede af det Of-
fentlige, da deslige Foretagender i Almindelighed paa denne
Maade langt bedre svare Regning. Har man først en heel
Deel fast lønnede Bestyrere ved deslige Indretninger, da 
gaaer det desværre saa ofte istaae med Maskineriet, hvor-
paa man ofte har havt Exempler, medens den private In-
teresse i Almindelighed holdes mere vakt [opmærksom] ved kun at øine
den uvisse Indtægt, som egen Vindskibelighed [flid] forstaaer at
fremtvinge.

Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter i Danmark

(kun tekst vedr. Silkeborg er tastet herunder - vedr. Finansbudget for 1841)
Vi have berettet, at det Jordegods, der findes fordeelt
i de 8 forhen anførte Districter, i Budgettet er anslaaet til 
en Nettoindtægt af 74,000 Rbd. Foruden disse gives…...

     I Budgetbilaget findes endnu angivet, at Frederikshave
med Flenstofte i Fyen og Silkeborg i Jylland er henlagte 
under Domainerne.
     Hvad Silkeborg Skove angaaer, der udgjøre et 
Areal af 4937 Tdr. Land, er denne Foranstaltning alt truf-
fet forinden denne Konges Tronbestigelse, og da det ansees
for hensigtsmæssigt, at Staten har flere Skove, da Jylland
har følelig Mangel paa saadanne, og da disse Skove ved en
foregaaende slet og anordningsstridig Behandling næsten
ere ødelagte, kan denne Foranstaltning vistnok ikke andet end
billiges [godkendes]. Men Hensigtsmæssigheden af, at ogsaa den daar-
lige Hovedgaard er gjort til Domaine, er, da Budgetbilaget
ikke derom indeholder nogen Oplysning, vistnok vanskelig at 
indsee. Efter hvad tidligere er udviklet, maa det efter selve
Regjeringens Begreb om Domainer vistnok betragtes som no-
get væsentligt, at de give en Statsindtægt; men dertil er 
Silkeborg, efterat Skovene nu ere fradragne, paa ingen Maade
skikket [egnet]. Derimod er det ypperligen skikket [egnet] til Salg, da dets
Beliggenhed og den efter vore Forhold betydelige Vandkraft,
Gudenaa har, giøre det fortrnlig skikket [egnet] til forskjellige in-
dustrielle Anlæg. Skulde den dertil fornødne Capitalkraft og
Foretagelsesaand ikke findes i Landet, da er det mere end 
blot Gisning, at den vilde kunne erholdes [fås] f. Ex. i Hamborg,
og hvilke overordentlige Fordele det vilde medføre for Landet,
om her reiste sig et livligt Fabrikrøre, der kunde skaffe hin
fattige Egns vindskibelige [driftige] og nøisomme Beboere Arbeide og
Fortjeneste, forvandle flere derværende, hidtil ubenyttede Na-
turproducter til afsættelige Handelsvarer, skaffe Brændet fra
selve Silkeborgs Skove, der nu paa Grund af Transportom-
kostningerne kun kunne afgive ringe Fordeel, en frugtbringende
Anvendelse paa Stedet osv. - alt dette er saa let at indsee,
at det ingen Udvikling behøver. At Regjeringen selv skulde
paatænke her at etablere Fabriker, er ikke antageligt, efterat
den sees omsider at være kommet til den Erkjendelse, at det 
Offentlige ikke kan og ikke bør selv være Fabrikant eller Kjøb-
mand. Naar det nu tilmed erfares, at der er anviist en
Sum (omtrent 10,000 Rbd.) for at indrette Hovedgaarden
paa Silkeborg til Beboelse for den kongelige Familie, saa kan 
det desværre nok ikke være tvivlsomt, at Grunden, hvorfor
den er gjort til Domaine, er, at den er bestemt til kongeligt
Lystslot. Der turde da vel være god føie [grund] til at opkaste det 
Spørgsmaal, om ikke det lille Danmark er saaledes velsignet
med kongelige Slotte, at det snarere kunne synes tilraadeligt
at formindske, end at forøge deres Antal, og om i alt Fald
den Fordeel, at et eller andet Medlem af den kongelige Fa-
milie hvert andet, tredie Aar i et Par Uger kunde nyde det
eneste Silkeborg frembyder - en smuk Udsigt - kan opveie
det Gode, at Landets Industri kunde finde Tilhold [hjemsted] og Op-
sving paa et Sted, hvor alle naturlige Betingelser - Vand-
kraft, Skov, Tørv, Jern, billig Arbeidsløb osv. - synes at 
forene sig om at love den god Fremgang, og derved bringe
Virksomhed og Velstand ind i en nu saa fattig Egn. Idet
vi maa overlade det til Læseren selv at besvare disse Spørgs-
maal, tør vi tilføie, at kongelige Lystslotte i alt Fald ikke ved-
komme Domainevæsenet, der en en væsenlige finantsiel Insti-
tution; men at, saavist de bestaaende kongelige Slotte ikke
regnes derhen, forde de kun medføre Udgifter, men ikke Ind-
tægter, saaviist bør hverken Silkeborg eller noget andet projec-
teret Lystslot opbygges, istandsættes, forskjønnes, vedligeholdes
osv. under Domainernes Firma.

     Til at undersøge Gavnligheden og Fordelene af en Ka-
nalforbindelse mellem Silkeborg og Aarhuus er nu ud-
nævnt en Commission, som allerede er traadt i Virksom-
hed.

     Da Undertegnede af Communalbestyrelsen i Aar-
huus ere udvalgte til at sammentræde i en Comittee,
for at undersøge Gavnligheden og Fordelene ved et Ka-
nalanlæg fra Søerne ved Rye til Aarhuus, og et saa-
dant Anlæg upaatvivlelig maa have en høi Grad af In-
teresse, ei blot for Aarhuss Bye og den Egn hvor igjen-
nem Kanalen skulde gaae, men ogsaa for alle de Egne
der grændse til de mange og betydelige Vande ved Rye,
Skanderborg og Silkeborg, saasom: Mos-Søe, Skan-
derborg Søe, Guden-Søe, Saltenlang Søe, Birk-Søe,
Knud Søe, Juul Søe, Borre Søe, Bra Søe, Lang Søe,
m. fl., tillade vi os at anmode alle de Mænd, der maatte
interessere sig for denne vigtige Sag, om at meddele os
alle de Oplysninger, de maatte antage kunne være os
gavnlige til Udførelsen af vort Hverv. Det vil være os
lige kjært paa hvilken Maade saadanne Oplysninger
komme os tilhænde, enten gjennem de offentlige Blade
eller privat til en af os selv.
     Vi antage at Kanalen vil skaffe Agerdyrkningen paa
disse Egne et betydeligt Opsving, derved forøge produc-
tionen af alle Landmandens Producter, saasom Kornvare,
Kartofler m. m., og bevirke en lettere og større Afsæt-
ning af Bygningsmaterialer, Brænde, Kuul, Tørv, Muur-
steen, alle Slags Trævare, samt tildannede Kampesteen,
deels til Brolægning, deels til Bygninger m. v.
     Det vilde derfor være os saare kjært, at høre ind-
sigtsfulde Mænds Betragtninger herover, og især deres
Meninger om, hvor stor Productionen af saadanne eller
lignende Ting nu er, og i Tiden vil kunne ventes at blive
fra de Egne som ville benytte en Forbindelse, hvorved
de bragtes en af Danmarks betydelige Handelsstæder, og
derved Udlandet saa meget nærmere.
     Det tør vel ogsaa antages, at ei faa Reisende vilde
benytte Leiligheden med smaa Fartøier paa Kanalen og 
Søerne, til at besee disse malerisk skjønne, og i Dan-
mark i sit Slags maaske eneste Egne.
     Aarhuus, den 20de Juli 1841.
          Høegh-Guldberg.     Rosenkranz.     Dahl.
              Hammershøi.     Hald.      Herskind.

     "Fædrelandet" har, efter sin foreløbige Indledning om det
udkomne Finantsbudget og det tilhørende Normalreglement, paa-
begyndt sin Kritik over de specieller Brancher, og gjort Be-
gyndelsen med Jordebogs, og Forpagtnings-Indtæg-
terne i Danmark, hvilken kritiks væsentligste Ankepost er 
den, at ikke altid disse Indtægter ere behørigen sondrede fra 
de Hoffet vedkommende. Med Hensyn til Spørgsmaalet,
om Silkeborg skulde være Lystslot eller gaae over til at 
blive Fabrikanlæg enten for privat, eller i det mindste for
kongelig Regning, hedder det: "at der strax maa begyndes
med at gjøre et offentlig Anlæg der, eller og med at sælge
det Hele; og at et Jernværk ikke er det eneste, her er at 
gjøre. Dette bruger nemlig kun 10 a 20 Hestes Kraft,
medens Gudenaa har 120, og antages det, at denne kan
benyttes paa 3 Steder, selv uden at forhindre dens Anbenyt-
telse som Communikationsvei, saa er her altsaa 3 a 400
Hestes Kraft, som bestandig er gaaet og endnu hver Dag
gaaer tilspilde. Her gjældet det Ordets egentlige Forstand:
Hora ruit [tiden flyver], hver time drukner en Hest i Kattegattets Bøl-
ger, hver Dag tilintetgjør et Par hundrede Tønder Havre.
Al denne Vandkraft i forbindelse med den ringe Arbeidsløn
gjør, at ved Siden af Jernværket mange industrielle Anlæg
vilde kunne bestaae her, og vi ville derfor lægge Hr. Stats-
raad Unsgaard det paa Hjertet, ikke at tøve for længe
med at tilvende den private Vindskibelighed [driftighed] al denne ubenyt-
tede Kraft, ved portionsviis at bortarvefæste den (f. Ex. til 
Bruun, Classen o. A.) - lægge ham paa Hjertet, om 
det ikke turde være en værdig Gjenstand for hans patrio-
tiske Bestræbelser, her at kalde et lille Birmingham tillive,
og gjøre denne fattige Egn til Sæde for en indbringende
industriel Virksomhed. Med en saadan Plan for Øie, der 
er noget ganske andet, end at bygge et Slot til Frokost, kan 
der ikke være noget imod, at Staten beholder Silkeborg, og
det bliver da mindre vigtigt, om det er aldeles correct at po-
stere det paa Domainernes Conto.

     Om "Silkeborg" hedder det i Bladet "Fædrelandet"
at det bør snart afgjøres, om det skal være til Lystslot
eller Fabrikanlæg; at der strax maa begyndes med et of-
fentligt Anlæg der, eller sælges det hele. Et Jern-
værk er ikke her det Eneste som kan drives. Dette bru-
ger nemlig - hedder det endvidere - kun 10 a 20 He-
stes Kraft, medens Gudenaa har 120, og antages det at
denne kan benyttes paa tre Steder, selv uden at forhindre dens
Afbenyttelse som Communicationsvei, saa er her altsaa
3 a 400 Hestes Kraft, som bestandig er gaaet og endnu
hver Dag gaaer tilspilde. Her gjelder det i Ordets egent-
lige Forstand: hora ruit [tiden flyver], hver Time drukner en Hest i 
Kattegattets Bølger, hver Dag tilintetgjør et Par Hun-
drede Tønder Havre. Al denne Vandkraft i Forbindelse
med den ringe Arbeidsløn gjør at ved siden af Jern-
værket mange industrielle Anlæg vilde kunne bestaae her
og vi ville derfor lægge Statsr. Unsgaard det paa Hjertet,
ikke at tøve for længe med at tilvende den private Vind-
skibelighed [driftighed] al den ubenyttede Kraft, ved portionsviis
at bortarvefæste den (f. ex. til Bruun, Classen o. A.)
 - lægge ham paa Hjertet, om det ikke turde være en
værdig Gjenstand for hans patriotiske Bestræbelser, her
at kalde et lille Birmingham tillive, og gjøre denne fat-
tige Egn til Sæde for en indbringende Industriel Virk-
somhed.

     Det er glædeligt at erfare, at der har dannet sig 
en Comitee til Undersøgelse om Silkeborg-Søes Forbindelse
ved en Canal med Aarhuus, da det ingen Tvivl kan være
underkastet, at en saadan Communicationsvei i flere hen-
seender vilde være til stor Nytte og meget sammenknytte 
det indre af Jylland med Østkysten, hvorved Handelen og 
Omsætningen betydelig vilde fremmes og navnlig Aarhuus
vinde, over hvilken By saaledes en ny Handelsforbindelse
vilde aabne sig, som navnlig, hvad Transporten angaaer,
vilde være af Vigtighed. Saavidt os bekjendt ere de tid-
ligere Forslag i Anledning af dette Canalanlæg strandede
paa en Strækning af omtrent een Fjerdingmiils Længde
vesten for Brabrandsøen, som skal falde saa høit, at man
over dette Terrain har maattet aldeles opgive Tanken om 
Canalens Continuation [fortsættelse] med denne Sø, idet man skal have
forslaaet over dette Veistykke ved Chauseeanlæg [hovedlandevej] at over-
føre Transporten. Hvorvidt saadant nu aldeles vil
kunne iværksættes, dette vil Tiden vise.

     - Angaaende Himmelbjergfesten har Red. fra en
af sine venner modtaget følgende Skrivelse:
     "Den første større Sammenkomst paa Himmelbjerget
fandt Sted den 1ste August 1839. De Bestræbelser, som
Flere, navnligen Pastor Steen Steensen Blicher, gjorde
for at bringe en lignende Sammenkomst i Stand den 
1ste August f. A. mislykkedes tildeels, deels formedelst [pga.]
Kongens Nærværelse paa Himmelbjerget et Par Dage
forud, dees formedelst den kgl. Families Ophold paa 
Silkeborg. Den Idee, som ligger til Grund for Himmel-
bjergfesten, er imidlertid bliven mere populair og har 
fundet Efterlignelse andre Steder, f. Ex. paa Bulbjerg
og ved Restrup paa det Sted, hvor Nørreriis har staaet.
Allerede af den Grund var det at vente, at der iaar vilde sam-
les en betydelig Mængde Mennesker paa Danmarks høieste
og maaske skjønneste Punkt *). Efter en Opfordring af 
Steen Blicher om at udsætte Sammenkomsten til den 3die
August (fordi den første indtraf paa en Søndag), indfandt
sig en betydelig Forsamling fra Landets forskjellige Egne
og Dele. Om Formiddagen holdtes flere Taler, saasom 
af de jydske Stænderforsamlingers hidtilværende Alders-
præsident, Kammerraad Wulff, om Stænderinstitutionens
Betydning og hurtige og væsenlige Udvikling, af Adjunct
Snedorf Birch om den 28de Mai. Da vi troe, at denne
Tale vil læses med Fornøielse af Flere, tage vi ikke i
Betænkning at aftrykke den:
(Talerne kan læses i den originale vedhæftede fil)

*) Ifølge de idag hidkomne jydske Aviser har Antallet af de
Tilstedeværende været mellem 3 og 4000.

Indsendt.

     Interessen for Jyllands adspredte yndige Egne synes
meer og mere at vækkes, og selv de udyrkede med Lyng
begroede Sletter findes af mange at eie noget Tiltræk-
kende, Eiendommeligt. Blandt denne betydelige Provind-
ses skjønneste Puncter har ufeilbarligt Egnen mellem 
Silkeborg, Rye og Sophiendal Fortrinet. Afvexlingerne 
ere her saa hyppige, de skovklædte Banker, vandrige Dale
saa yndige, som den varmeste Phantasie kan danne sig
dem. Alt er den rene Natur, Intet skyldes Kunsten. Og
dog, hvad ville her ikke kunne udrettes, naar Natur og 
Kunst bød hinanden Haanden! Jordens Skjød gemmer
Skatte af Jern til Efterslægten, og Kilderne vise overalt
tydelige Tegn paa deres Jernholdighed; saakaldte hellige
Kilder nævnes, og enten skylde saadanne Overtroen deres
Hellighed eller Brugen af Vandet besad helbredende 
Kraft. Ogsaa disse Kilder synes at skulle benyttes i
Tiden af kommende Slægter. At Jorden og derværende
Moser indeholde en Mængde Svovl, behøver intet Beviis.
Om Saltpartikler meddeles Vandet er ogsaa endnu uaf-
gjort. Dog! Tiden maa komme, da saadant befales un-
dersøgt af sagkyndige Mænd. En fundet Sunheds-
Brønd i denne fortryllende Egn, maatte bringe Liv og
Bevægelse i dette endnu saa mennesketomme Paradiis.
Ligesaa godt kunde her Sundheden tilbagevindes, som 
ved fremmede Bade, der for Bekostningernes Skyld ikkuns
kunne besøges af Faa, medens denne skjønne Egn, i Lan-
dets Midte, vilde blive Gjenstanden for Manges Besøg.
Gid der da snart maatte foranstaltes en chymisk Under-
søgelse af Kilderne i disse her omhandlede jernholdige
Egne. Betragter man uden Fordom den jernholdige Ahl
paa Jyllands Heder i Silkeborg og Rye Sogne, da er 
det ikke en gediegen Jernmalm, men den indeholder dog
en Rigdom af Jern; dens Ophugning, dens Transport
m. v. vilde beskjæfte mange Mennesker og give Jords-
monet [jordskorpen], der nu saa ofte ikke kan bruges fordi Ahlen er 
Jordoverfladen for nær, en dobbelt Værdi. De lettere
Communikations-Linier, deels ad de gode lige Veie, deels
ved Kanalforbindelser, paa hvilke volumineuse og tunge
Varer fra det Indre af Landet kunne bringes til Kyst-
byerne i Masser, vilde da snart vise deres Gavnlighed
saavel for den enkelte Commune som for Staten selv.
Vilde man befatte sig med at udsmelte Jernet ved Bru-
gen af Træ eller Tørv, da vilde Skovene misbrugte for-
svinde og Tørvemasserne lide alt for meget, til stor For-
dærvelse for Provindsens Beboere. Man skulde næsten
antage det rigtigst at den jernholdige Ahl førtes ad Kanal-
eller Aaveien hentil Kystbyerne, for der i anlagte Smel-
teovne at udsmeltes ved hjælp af Steenkul. Vel maa
man endnu i Danmark benytte Steenkul fra England,
fordi man endnu, saa at sige, slet ikke har søgt dette 
Brændematerial hos os selv ved Boringer; men hvad
skader det om ogsaa fremmede Steenkul skulde bruges
hertil, det vil altd være fordeelagtigere end at smelte
Jernet ved Træ eller Tørv. Tre Tønder Steenkul gjør
samme Virkning som en Favn Bøgebrænde. Man kunde
vel indvende, at Steenkullende kunde bringes ind i Landet
ad samme Vei som Ahlen bragtes til Kysten, men Jer-
net maatte dog føres til Byen, og Hænder til det meget
Arbeide vilde vist mangle inde i Landet, medens Byerne
ikke have Mangel paa disse. Ved saaledes at benytte
Jernahlen, vilde den ønskede Kanal-Forbindelse mellem
Silkeborg og Aarhuus blive af Vigtighed, endog med
Hensyn til Jernproductionen.

     Fra Silkeborg-Egnen har Red. Modtaget følgende
Linier:
     "Det Haab om forøget Handel og Vandel [forretningsførelse] som vak-
tes heromkring, da det for nogen Tid siden rygtedes, at 
Aarhuus driftige Communalbestyrelse vilde lade under-
søge af sagkyndige Folk, hvorvidt det var muligt ved Ca-
nalgravninger at sætte Gudenaaen i forbindelse med
Aarhuus-Aa, forøgedes endmere, da Nivelleringen af det 
mellem Silkeborg Aarhuus liggende Terrain, hvor-
igjennem den nye Vandvei skulde anlægges, kort efter
paabegyndtes af et Par Ingenieurofficierer. Kunde der
nemlig aabnes en Seilads, vilde derved vindes ube-
regneligt for en stor Deel af Skanderborg, Viborg og 
Aarhuus Amter. Derved vilde det blive lettere at 
afsætte Kornvarer. Vel kunne nu baade den vestlige
Deel af Skanderborg Amt og den sydlige Deel af Viborg
Amt indskibe deres Producter ad Gudenaaen til Randers;
men bragtes der tillige en Pramfart i Stand paa Aar-
huus, vilde denne Vei for flere af disse Egne ikke blot
være kortere end den til Randers, men der vilde tillige
gives Landmanden Leilighed til at vælge mellem forskjel-
lige Afsætningssteder, hvilket ingenlunde ville være lige-
gyldigt, da Priserne saavel paa Raps som paa andre
Sædearter i Regelen staae et Par Mark høiere pr. Td.
i Aarhuus end i Randers (formodentlig fordi det com-
mercielle Liv er større hist end her og fordi Udsei-
lingen fra Randers er saare vanskelig i Sammenligning
med den fra Aarhuus). Det er bekjendt, at Jyllands
betydeligste Skovstrækninger findes mellem Silkeborg og 
Rye. For den fordeelagtigste Afbenyttelse af disse vilde 
Aabningen af en Seilads til Aarhuus være et fortrinligt
Middel. De laveste Brændepriser i hele Jylland herske
altid paa Skovauctioner i denne Egn, da her desuden og-
saa findes betydelige Moser, som afgive godt og rigeligt
Brændselsmateriale, og da disse Skove ligge altfor afsi-
des, saalænge Exporten af dem kun kan ske til Randers,
hvor der ikke i nogen betydelig Grad finder Afsætning af 
Brænde Sted, fordi denne By altid meget lettere kan
forsynes med de fornødne Qvantiteter Tørv, som graves
paa den vestlige Side af Gudenaaen. Ved en Forbindel-
se med Aarhuus vilde Afsætningen af Skoveffecter sik-
kert tiltage baade i Masse og Priis. Men dette vilde være
af temmelig Vigtighed for Statskassen. Blandt de Skove,
Statskassen eier i Jylland, ere Silkeborgs de vigtigste. De
udgjøre 5000 Tdr. Land, hvoraf de 3000 Tdr. ere aldeles
skovbevoxede. Men den hele Indtægt heraf er høit reg-
net kun 2000 Rbd. aarligen, hvilken Sum imidlertid
medgaaer til Underholdning af Skovanlæggene paa He-
derne, i den Grad, at hele Nettoindtægten for Stats-
kassen af den Skove i Jylland, ifølge den publicerede Fi-
nantsoversigt, ikkun udgjør 50 til 100 Rbd.! Der kan 
ikke væren nogen Tvivl om, at dette kummerlige Udbytte
kunde forøges betydeligt ved den Udvidelse som Afsætningen
vil faae ved anlægget af en Canalvei til Aarhuus. Na-
turligvis er dette Foretagende ogsaa af særdeles Inter-
esse for de store private Skoveiere østen for Silkeborg
i Them og Rye Sogne. Endnu er neppe bekjendt,
om Nivellementet har ført til noget bestemt Resultat.
Vi ville naturligviis ugjerne fæste Lid til et Rygte, som
siger, at Canalanlægger er upracticabelt, fordi nogle af 
de Søer, som skulle afgive Vand til Canalen, fattes den
fornødne Vandmasse.

   (Kun § vedr. Silkeborg er tastet. Resten kan læses i vedhæftede

fil eller på Mediestream. Dk).
     § 1. Det skal have sit Forblivende ved de i Forordningen
om Veivæsenet i Danmark af 13de Decbr. 1793 indeholdte al-
mindelige Forskrifter angaaende Veienes Inddeling og Indretning,
dog med den Forandring, at lige med de i bemeldte Forordning
nævnte Hovedlandeveie blive at ansee: a) Den Vei, der nær- 
heden af Vissenbjerg bøier af fra Hovedlandeveien mellem Odense
og Middelfart og i sydvestlig Retning gaaer til Assens, b)
Veien fra Nørresundby til Hjørring og derfra til Frederikshavn
og c) Veien fra Holstebro over Ottesund til Thisted Kjøbstad,
ligesom og Hovedlandeveie bliver at anlægge fra Aarhuus over
Silkeborg og Gjelleruplund til Ringkjøbing samt mellem Ran-
ders og Viborg Kjøbstæder, hvorimod Veien fra Viborg til Ho-
bro saavelsom Veien fra Ringkjøbing til Lemvig, forsaavidt
denne ikke kommer til at udgjøre en Deel af Hovedlandeveien
til Holstebro, gaae ud af Hovedlandeveienes Klasse og blive
saaledes herefter at behandle som mindre Landeveie. Og skulle de
nye Hovedlandeveie, hvor disse endnu ikke ere blevne anlagte, i 
Reglen ikke have større Brede end 16 Alen mellem Grøfterne,
hvilken Brede paa de Steder, hvor Jordbundens Beskaffenhed,
en ringere Færdsel eller andre særegne Hensyn tillade det, skal
kunne indskrænkes til 14 eller endog 12 Alen. Hvorvidt Veien
bør anlægges som sværere eller lette Chaussee [hovedlandevej], eller endog
kun med Leer og Gruus, skal ligeles beroe paa Omstændighe-
derne og i Særdeleshed paa Beskaffenheden af det paa ethvert
Sted eller i sammes Nærhed værende Veimaterial, dog at der
tillige bliver at tage tilbørligt Hensyn paa, hvilken Indflydelse
Valget af de forskjellige Material efter Rimelighed vil have
paa de fremtidige aarlige Vedligeholdelses-Udgifter.
     § 2. Alt Arbeide til de endnu tilbagestaaende.....
(læs videre i den vedhæftede fil).

     Ved Silkeborg Teglværk henstaar et betydeligt Parti
meget gode Muursteen til Salg. Liebhavere vilde hen-
vende sig til undertegnede Godsforvalter.
     Silkeborg, den 13de Febr. 1843.          Knudsen.

     Efterat det kgl. Rentekammer i en Forestilling til Kon-
gen af 11te August f. A. havde foredraget Hs. Maj. nogle af
Professor Horchhammer og polytechnisk Candidat Jørgensen
Indgivne Forslag angaaende Opførelsen af en Masovn paa Silke-
borg og Foretagelsen af et Forsøg paa at udsmelte Jern af det
sammesteds værende Myremalm, befalede Hs. Maj. under 11te
næstefter Kammeret at forskaffe sig og forelægge ham Resultatet
af de senest ved Carlshütte foretagne Jernudsmeltninger af Myre-
malm. Statsraad Garlieb, til hvem Kammeret i den Anled-
ning henvendte sig og som i Forening med fornævnte Candidat
Jørgensen i forrige Efteraar reiste til Carlshütte, har indberettet,
at den derværende Masovn fra 1ste Juli til Midten af De-
cember 1841 har været i stadig Gang, og at Smeltningen har
givet indtil 35 pCt., hvorhos Værket har givet et Udbytte af 
2 Rd. 53 Sk. pr. 100 Pd. udsmeltet Jern. - Med Hensyn
til Anlægget af en Masovn ved Silkeborg har Statsraaden bemær-
ket, at Myremalmen i Jylland baade i Qvalitet og Qvantitet kan-
sættes ved siden af den, der findes i andre Egne, saa at der med
Hensyn dertil er Anledning at forvente et heldigt Resultat.
Da han imidlertid ikke er forvisset om Kul af de ved Silkeborg
forefindende Tørv, hvilke ved en der opførende Masovn vilde være
at anvende, have den til Udsmeltning fornødne Consistents (hvilket
dog Candidat Jørgensen efter anstillet Forsøg finder Anledning 
til at antage), har han formaaet Agent Holler til at overlade sin
Masovn til et Forsøg, saaledes at denne beholder det udsmeltede
Jern, og Tørvekullene samt Malmen leveres frit til Carlshütte.