Avisartikler

     Jyllandsposten melder som Rygte, at der paa
Silkeborg (som nu er oprettet til et kongeligt 
domaine) skal opføres et Slot, og at det kongl. 
Herskab her agter hver Sommer at opholde sig en Tid.

     Fleertallet af de kongelige Slotte skal nu sættes i be- 
boelig Stand. Saaledes er Overbygningsdirecteuren, Con-
ferentsr. Hansen, erholdt [fået] Kgl. Ordre til at drage Om-
sorg for at 2den Etage paa Christiansborg Slot
bliver fuldfærdig til Beboelse inden Udgangen 1841. Slot-
tet i Odense skal forstørres ved Tilbygning. Ved Fre-
densborg Slot (paa hvis Istandsættelse der for omtrent
10 Aar siden anventes over 50,000 Rbd.) skal atter skee
betydelige Forandringer, hvorhos endeel af Slotshaven vil
blive afsondret til speciel Afbenyttelse for Hds. K. H. Prind-
sesse Juliane. Paa Frederiksborg Slot repare-
res fremdeles. Silkeborg, der, som bekjendt, kun 
er en simpel Eenetages Bygning, skal omformes til et
kongeligt Slot, og det nu af Stiftamtmanden beboede saa-
kaldede Slot i Aalborg skal ved Tilbygning sættes i 
saadan Stand, at H. M. Kongen der kan tage sin Re-
sidents, hvis det maatte behage ham at gjæste Aalborg.
Endelig skal Slottet Plön, som Hs. Majestæt har 
valgt til sin Residents, naar han besøger Holsteen, ind-
rettes for dette Øiemed [formål], ligesom ogsaa den derværende
lille Slotshave betydeligt skal forskjønnes, til hvilken Hen-
sigt en Slotsgartner er forskreven fra Hannover og aflagt
med en aarlig Gehalt af c. 1500 Rbd. - Herregaarden
Frederiksgave ved Assens er udseet til at skulle indrettes
til en Sommerresidents for Hs. K. H. Kronprindsen. Det
er overdraget Hofbygmester Statsraad Koch af affatte Over-
slaget over Bekostningernen herved saavelsom over Tilbyg-
ningerne ved Odense Slot.

     Bygningsomkostningerne paa endeel kongelige Slotte,
ville sikkerligen opstige til betydelige Summer, naar de Ud-
gifter beregnes, som Frederiksborg iaar medtog, forinden Kro-
ningsfesten fandt Sted. Ligeledes skal Enkedronningens
Palais paa Amalienborg, som i Sommer blev repareret
under hendes Ophold paa Frederiksberg, have kostet bety-
deligt, da dette Palais nu er bleven arrangeret efter hendes
Hofstat. Men hvad der endnu vil koste meget mere, dette
bliver vistnok den anden Etage paa Christiansborg Slot,
som nu er beordret istandsat inden et Aars Forløb, og som
skal befindes saagodtsom i ganske raa Tilstand. De aarlige
Besparelser af 80,000 Rbdr. ved Christiansborg Slot, som
nu i nogle Aar have fundet Sted, ville saaledes med bety-
delig Forøgelse medgaa til denne forehavende Reparation,
som er overdraget Conferentsraad Hansen. - Tegningen
til den Bygning, der skal opføres paa Silkeborg er allerede
færdig, dog skal man endnu ikke være aldeles enig om 
Udførelsen.

    I deres Blad er der nylig berettet, at der skal finde
en Udvidelse og Forøgelse af de kongelige Slotte Sted.
Navnligen er det anført, at Silkeborg skal omformes til
en kongeligt Opholdssted. Uden at kunne bedømme hvor-
vidt denne rigtignok meget omtalte Foranstaltning vil 
komme til Udførelse eller ei, skal jeg, som nøie bekjendt
med Localiteterne, tillade mig at meddele nogle Bemærk-
ninger om Silkeborg, da dette Sted vistnok er aldeles
Ubekjendt for det langt overveiende Fleertal af "Kjøben-
havnspostens" Læsere. Silkeborg, beliggende i Linaa
Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, maa ved de
Naturskjønheder, hvorpaa dens Omegn frembyder en
overraskende og afvexlende Rigdom, tiltale Enhver, der
skjænker den endog blot nogle faae og flygtige Blik.
Den romantiske, i Danmark mageløse, Natur, som her i 
en Omkreds af nogle Miil udfolder sig for Beskueren,
kan ikke andet en dybt indprænte sig i Erindringen.
Gaarden Silkeborg selv med sin eenetages Stuebygning
overgaaer i Størrelse ikke nogen af Jyllands Middel-
herregaarde. Som Avlsgaard betragtet kan den forme-
delst faa og sandige Jorders Magerhed ikke føde sin
Mand; derfor er dens store Lade ogsaa omtrent ligesaa
Tom om Vinteren som om Sommeren. Al pecuniair [økonomisk]
Interesse erholder [får] Silkeborg fra Gudenaaen, som her
forlader den Gruppe af Søer, hvori den træder ind ved
Rye, og allerede her, skjøndt endnu en 14 Miil fra sin
Munding, opnaaer en betydelig Størrelse. Ad denne for
Pramme lige til Silkeborg seilbare Strøm udføres dens
enorme Mængde Skovproducter, ved den drives et stort
og indbringende Mølleværk, den skyldes et udstrakt og
fordeelagtigt Fiskeri. Silkeborgs Beliggenhed er inde-
sluttet. Mod Nord og Øst begrændser en række meget
Steile, tildeels skovbevoxede og ganske tæt ved Gaarden
liggende Bakker Udsigten, mod Vesten kan Øiet frit svæve
over den 1 Miil lange og derhos temmelige smalle Lange-
sø, men standses inden en halv Miils Afstand af den 
lange Række sorte Lyngbakker, der med stor Eensformig-
hed i flere Miles Strækning danne Gudenaaens vestlige
Flodgrændse; imod Syden begrændser Skoven i en Afstand
af en Fjerdingvei Synskredsen. Men hele Omegnen - 
saa uendelig rig paa Bakker, Dale, Skove, Søer og 
Aaløb - pranger [praler] overalt med de skjønneste Vuer. Udsig-
ten mod Syd fra een af hine tæt ved Silkeborg belig-
gende Bakker - Frysenberg kaldet - ud over Gaarden,
Møllen osv. er frydefuld og henrivende. Vil man nyde
Jyllands mest imponerende Naturskjønheder, da gjøre
man den 2 Mile lange Tour fra Silkeborg  til Himmel-
bjerg. - "Men man kan ikke leve af skjønne Egne og 
smukke Udsigter", sige Jyderne simpelt og træffende, navn-
ligen om Silkeborg. De private Mænd, der i Mands
minde have eiet Silkeborg, bekræfte Sætningens Rig-
tighed, thi ere dragne ind som rige og have listet sig
bort som fattige. For omtrent 20 Aar siden overtog
Statskassen Eiendommen, men den, som troer, at Sta-
ten har spunden Silke ved Silkeborg, feiler vistnok Høi-
ligen [meget]. Det vakte derfor almindelig Opsigt, at Regerin-
gen for nogle Aar siden viste fra sig en bekjendt jydsk
Klædefabrikant, der fremstillede sig som Liebhaver til Sil-
keborg, hvor han, i Betragtning af den store Vandkraft,
som der er til Disposition, og den ringe Arbeidsløn,
hvormed Egnens Beboere tage tiltakke, agtede, ikke min-
dre i det Offentliges end i egen Interesse, at anlægge
et omfattende Klædemanufactur. Endnu senere skal der
forgjæves være gjort Regeringen antageligt [acceptabelt] Bud. Naar
det erindres, at Liebhaverne ikke have attraaet Silkeborgs
henimod 5000 Tdr. Land indtagende Skovstrækninger - 
hvis Besiddelse af det Offentlige paa et Strøg, hvor
Skovvegetationen ophører, sikkert var meget ønskeligt, og
dog faaet Afslag paa deres Bud, saa er det vistnok ikke
at undres over, om man i Jylland ikke Vidste paa an-
den Maade at forklare Regjeringens handlemaade, end
ved at fæste Lid til det Rygte, at Silkeborg var bestemt
en Husarofficier, der stod i nært Forhold til den afdøde
Konge. Statskassen beholdt imidlertid Silkeborg - dog 
neppe for nu at omforme den til et kongeligt Slot. Jeg
vilde ønske, at dette ikke skete. Og veed De hvor-
for? Fordi Danmark og dets Finantser ere altfor fat-
tige til at tilbyde Kongen et kongeligt Opholdssted i en-
hver Krog af Riget, hvor der findes et eller andet Pi-
quant [særpræget]; for Silkeborgs Bygninger ere af et saa snæ-
vert og indskrænket Omfang, at der behøves en ganske
overordentlig Tilbygning for at endog det Antal Hoffolk,
der ledsager Kongen paa Reiser, kan nyde den sædvan-
lige Comfort i en nogenlunde Grad; og at hele Hoffet
maa tage Ophold paa selve Silkeborg er klart, naar
man veed, at der i en Afstand af en Miil findes, med
Undtagelse af en lille Parcel fra Silkeborg, Marien-
borg, ikke et eneste Sted, som kan anvises en Kammer-
tjener, endsige en Kammerjunker eller Kammerherre til
Domicilium; fordi Haven ved Silkeborg er aldeles for-
falden og saa godt som ingen Have, og en Have er jo,
som Pløen især godtgjør, uundværlig for et Hof, hvor-
meget den end Koster at anlægge og vedligeholde; fordi
en stadig og taalig god Vedligeholdelse af de Biveie,
som føre til og fra Silkeborg, der ligger fjern fra alle
nogenlunde befarne Communicationslinier, vil paavælte
Beboerne i denne sparsomt befolkede og paa mange Ste-
der næsten øde Egn en uoverkommelig Byrde - noget,
jeg af Erfaring kan bekræfte, da jeg flere end een Gang
har hørt Bønderne her beklage sig over det haarde Vei-
arbejde, naar enten Kongen eller en Prinds var i vente.
Endnu kunne jeg anføre flere Grunde, der op-
lyse Uhensigtsmæssigheden af at omdanne Silkeborg til 
et kongeligt Slot; men jeg vil lade det bero ved dem,
jeg nu har fremhævet. Hvad der har bevæget Christian
den 8de til en saadan Forøgelse af de kgl. Slottes An-
tal, er mig, som aldeles fremmed for de Anskuelser, der
herske ved Hoffet, ubekjendt. Men det veed jeg, der lever
i Folkets Midte og - selv Jyde - kjender Jyderne paa
det nøieste, at Kongen ved en paatænkte Plans Iværk-
sættelse ikke vil vinde de sparsommelige Jyders Tak. De
have ventet noget ganske Andet af Regeringens Bestræ-
belser for at vedligeholde Besiddelsen af det magre Silke-
borg. De have ventet, at Reringen vilde fremme just
paa Silkeborg Oprettelsen af et Jernværk, efterat det
har viist sig, at der findes en stor Mængde Myremalm i
de tilstødende Hedeegne. Deres, desto værre altfor sang-
vinske [optimistiske], Forhaabninger gik for 1 Aars Tid siden saavidt,
at de troede, at de Undersøgeler, der anstilledes for at 
udvide Gudenaaens Seilbarhed stode i Forbindelse med
Jernværkets Anlæggelse. Det vilde være deres praktikske
Sind en bitter Skuffelse om nogen Tid at se et konge-
ligt Slot prange [imponere], i Stedet for at høre de industrieuse
Maskiners Larmen. - Endnu Eet. Jeg har hørt, at
Kongen har til Hensigt at besøge Silkeborg for Jagtens
Skyld. Jeg troer det ikke. Vildsvin, hvoraf der ved
Aarhundredets Begyndelse fandtes adskillelige i Skovene,
ere som bekjendt aldeles forsvundne, og man maatte i alt
Fald paany forplante dem derhen fra Lauenborg eller
Mecklenborg, hvor de som bekjendt haves. Af Raadyr
Daadyr findes der for Øieblikket ikke mange, da de i 
Sommeren 1839 for Træplantningens Skyld bleve saa-
godtsom aldeles bortskudte og forjagede. Andejagten er  
derimod af Betydenhed; men paa Grund af Localiteterne
er den her saa besværlig, at der skal et stort Liebhaveri
til at finde Behag i den. Jeg er osv. 
                                                                 Deres
                                                                             J.

Silkeborg

har siden Kongens sidste Ophold paa denne Gaard
saameget mere tildraget sig Folks Opmærksomhed, som 
det skal være mere end blot et Rygte, at Bygningen
stunder til [rykker nærmere] en væsentlig Omformning efter en allerede
dertil lagt Plan. At Beliggenheden af denne Eiendom
er ligesaa indtagende som Godsets Jordbonietet er slet,
dette er noksom bekjendt, hvilket meget træffende udfol-
dede sig ved den Samtale, som hendes Majestæt Dron-
ningen i afvigte Sommer havde havde med en Bondekone
fra Egnen ved Silkeborg, idet Dronningen ved at  beskue
Landskabets yndige Udsigt udbrød til Bondekonen: "O
hvor boer Du dog i en deilig Egn", hvortil Bondeko-
nen svarede sukkende: "Ja men hun maa troe, der 
er mæn skarp"; og virkelig havde Bondekonen i mate-
riel Henseende ikke Uret, thi Skarpheden gaar saa vidt,
at selve Eiendommen stedse for Statsgjeldsdirectionen
skal have afgivet betydelig Underbalance. I "Khvnsp."
har en Indsender, ved at udtale sig noget om denne
Eiendom, blandt Andet bemærket: "For omtrent 20
Aar siden overtog Statskassen Eiendommen, men den,
som troer, at Staten har spundet Silke ved Silkeborg,
feiler vistnok høiligen. Det vakte derfor almindelig Op-
sigt, at Regjeringen for nogle Aar siden viste fra sig
en bekjendt Jydsk Klædefabrikant, der fremstillede sig
som Liebhaver til Silkeborg, hvor han, i Betragtning
af den store Vandkraft, som der er til Disposition, og 
den ringe Arbeidsløn, hvormed Egnens beboere tage
tiltakke, agtede, ikke mindre i det Offentliges end i egen
Interesse, at anlægge et omfattende Klædemanufactur.
Endnu senere skal der forgjæves være gjort Regjerin-
gen antageligt Bud. Naar det erindres, at Liebhaver-
ne ikke have attraaet Silkeborgs henimod 5000 Tdr.
indtagende Skovstrækninger - hvis besiddelse af det
Offentlige paa et Strøg, hvor Skovvegetationen op-
hører, sikkert var meget ønskelig, og dog faaet afslag paa
deres Bud, saa er det vistnok ikke at undres over, om 
man i Jylland ikke vidste paa anden Maade at for-
klare Regjeringens Handlemaade, end ved at sætte Lid
til det Rygte, at Silkeborg var bestemt en Husaroffi-
ceer, der stod i nært Forhold til den afdøde Konge.
Statskassen beholdt imidlertid Silkeborg - dog neppe
for nu at omforme den til et kongl. Slot. Jeg
vilde ønske, at dette ikke skete. Og veed De
hvorfor? Fordi Danmark og dets Finantser ere altfor
fattige til at tilbyde Kongen et kongeligt Opholdssted i
enhver Krog af Riget, hvor der findes et eller andet 
Piquant; fordi Silkeborgs Bygninger ere af et saa 
snævert og indskrænket Omfang, at der behøves en
ganske overordentlig Tilbygning for at endog det Antal
Hoffolk, der ledsager Kongen paa Reiser, kan nyde den
sædvanlige Comfort i nogenlunde Grad; og at hele
Hoffet maa tage Ophold paa selve Silkeborg er klart,
naar man ved, at der i en Afstand af en Miil findes,
med Undtagelse af en lille Parcel fra Silkeborg, Marien-
borg, ikke et eneste Sted, som kan anvises en Kammer-
tjener, endsige en Kammerjunker eller Kammerherre
til Domicilium; fordi Haven ved Silkeborg er aldeles
forfalden og saa godt som ingen Have, og en Have er 
jo, som Pløen især godtgjør, uundværlig for et Hof, 
hvor meget det end Koster at anlægge og vedligeholde;
fordi en stadig og taalig god Vedligeholdelse af de Be-
veie, som føre til og fra Silkeborg, der ligger fjern fra 
alle nogenlunde befarne Communicationslinier, vil paa-
vælte Beboerne i denne sparsomt befolkede og paa mange
Steder næsten øde Egn en uoverkommelig Byrde -
noget, jeg af Erfaring kan bekræfte, da jeg flere end
een Gang har hørt Bønderne her beklage sig over det 
haarde Veiarbeide, naar enten Kongen eller en Prinds
var i Vente. Endnu kunne jeg anføre flere Grunde,
der oplyse Uhensigtsmæssigheden af at omdanne Silke-
borg til et kongeligt Slot; men jeg vil lade det beroe
ved dem, jeg nu har fremhævet. Hvad der har bevæget
Christian den 8de til en saadan forøgelse af de kgl.
Slottes Antal, er mig, som aldeles fremmed for de An-
skuelser, der herske ved Hoffet, ubekjendt. Men det
veed jeg, der lever i Folkets Midte og - selv jyde - 
kjender Jyderne paa det nøieste, at Kongen ved den 
paatænkte Plans Iværksættelse ikke vil vinde de spar-
sommelige Jyders Tak. De have ventet noget ganske
Andet af Regjeringens Bestræbelser for at vedligeholde
Besiddelsen af det magre Silkeborg. De have ventet,
at Regjeringen vilde fremme just paa Silkeborg Opret-
telsen af et Jernværk, efter at det har viist sig, at der 
findes en stor Mængde Myremalm i de tilstødende
Hedeegne. Deres, desto værre altfor sangvinske [optimistiske], For-
haabninger gik for 1 Aars Tid siden saavidt, at de 
troede, at de Undersøgelser, der anstilledes for at udvide
Gudenaaens Seilbarhed, stode i Forbindelse med Jern-
værkets Anlæggelse. Det vilde være deres praktiske 
Sind en bitter Skuffelse, om nogen Tid at see et kon-
geligt Slot prange, i Stedet for at høre de industri-
euse Maskiners Larmen. - Endnu Eet. Jeg har hørt,
at Kongen har til Hensigt at besøge Silkeborg for Jag-
tens Skyld. Jeg troer det ikke. Vildsviin. hvoraf
der ved Aarhundredets Begyndelse fandtes adskillelige i 
Skovene, ere som bekjendt aldeles forsvundne, og man
maatte i alt Fald paany forplante dem derhen fra Lau-
enborg eller Mecklenborg, hvor de som bekjendt haves.
Af Raadyr og Daadyr findes der for Øieblikket ikke
mange, da de i Sommeren 1839 for Træplantningengs
Skyld bleve saagodtsom aldeles bortskudte og forjagede.
Andejagten er derimod af Betydenhed; men paa Grund
af Localiteterne er den her saa besværlig, at det skal
et stort Liebhaveri til at finde Behag i den.

     - Jydske Stænder. I det 37te Møde den
28de November foretoges endelig Behandling af Sa-
gen betræffende Udvidelse af Trykkefriheden. Ved
Afstemningen blev:
     I samme Møde foretoges Forligelsescommissair
Kolbys Forslag til en Petition om at Hovedgaarden
Silkeborg maatte forandres til en priviligeret Han-
dels-, Lodse- og Ladeplads.
     Da det sattes under Afstemning, om Andragen-
det skulde oplæses, blev dette Spørgsmaal besvaret
benægtende med 39 Stemmer imod 2.

     - Et at de meget forunderlige Forslag, som ved de
jydske Stænder blev indgivet, var det af Koldby, hvor-
ved han vilde have, at der skulde petitioneres [anmodes] om, at Ho-
vedgaarden Silkeborg maatte forandres til en privilege-
ret Handels-, Losse- og Ladeplads. Men med 39 Stem-
mer mod 2 besluttedes det, at Andragendet ikke skulde
oplæses. For Curiositetens Skyld havde det imidlertid været
værd, at se dette Forslag noget nøiere udviklet, som maa
antages at være opført paa heel mærkelige Støttepunkter. Vist-
nok er det sandt, at en nyttig Handelsplads er for det Al-
menes Vel ulige behageligere at se etableret, end et nyt
oprettet Slot, hvoraf Landet alt forud har mange for
mange, men hellere end at oprette nye Handelspladse midt
inde i Landet maatte man dog altid foretrække, at sørge for
Handelens bedre Opkomst i de alt existerende Handelsstæ-
der, hvor Baand, Tryk  og Hindringer af tusinde Arter
stedse besvære og hæmme Handelens Flor. At en Silke-
borg Handelsplads kunde blive aabnet fri Seilads vilde og-
saa medføre ikke ubetydige Udgifter, væsentligen af den 
Grund, at Jordsmonnet [jordoverfladen] vesten for Brabrand Sø falder 
meget høit og endog forbyder Canalgravning. Det lod sig
derfor tænke, da Silkeborg-Egnen er meget høitliggende,
at et saadant Forslag, om det gik ud paa at sætte Silke-
borg Sø i Forbindelse med Kattegattet, kunde udtappe Søen
indtil den sidste Draabe, ligesom en vis Herre engang i sin 
Tid overbeviste en Cancellideputeret, som reiste om i Jyl-
land for at efterse Kasserne, at saadant vilde ske, naar
det af ham ofte paaberaabte Forslag at gjøre Skanderborg
Sø seilbar ved en Canal ud i Stranden, ubetinget vilde
have til Følge, at ikke engang Nøddeskaller, mindre Baade,
vilde kunne finde vand nok til at seile i, efter som Søens
Bund, ifølge Nivelleringsforretning, vilde befindes mange
Alen over Havfladen. Dette kraftige Modargument betog
Cancelliherren alt Mod til videre at forfølge denne Sind-
rige Idee, ihvorvel det vist ikke er at betviivle, at adskil-
lige Projectmagere, ifølge Høivelbaarenhedens Huldrige [nådige] Op-
fattelse af denne Plan, ere indgaaede med Andragender [ansøgninger] om
Canalens Udførelse; men rimeligviis have disse Andragen-
der undergaaet samme Skjæbne, som den hele øvrige Masse
af Ansøgninger, der i tusindviis indstrømmede til denne Herre
paa Grund af hans fagre Ord og store Nedladenhed; ja man
vilde endog paastaae, at 3de Værelser i Horsens fra loftet
til Gulvet bleve opfyldte med Ansøgninger og Andragender,
uden at de dog videre i mindste Henseende bleve tagne til
Følge.

     - Efterat Kolding Slot - hedder det i "Da-
gen" - i Aaret 1808 var afbrændt og ikke gjen-
opført, gives der ikke noget kongeligt Slot eller Pa-
lais i det udstrakte Nørrejylland, der kan afgive en 
passende Bopæl for Kongen, naar han i længere Tid
vil opholde sig i denne Provinds, for at gjøre sig
bekjendt med Landets Tilstand, samt derhos lette Ad-
gangen til sin Person ogsaa for den Fattige, for 
hvem Reisen til den fjerne Hovedstad ofte vilde
være en umulighed. Det opvakte derfor almindelig
Glæde blandt Jyderne, da Kongen under sit sidste
Opholde paa Silkeborg gav Haab om, oftere at ville
gjæste denne i Midten af Jylland, i en af Naturen 
med romantisk Storhed udstyret Egn, beliggende Gaard,
der er kongelig Eiendom, og som formedelst dens ud-
strakte Skove, hvis Konservation saavel med Hensyn 
til Landets Brændforbrug som af klimatiske Hensyn
er vigtig, er af Kongen erklæret for bestandig konge-
lig Domæne. Vaaningsbygningerne [stuehuset] paa Silkeborg
høre til de mindre Herregaardsbygninger, idet de kun
udgjøre een Etage med tvende smaa Fløie i form af 
Taarne. For at gjøre det mulig for Kongen i læn-
gere Tid med Følge at opholde sig der, er der fore-
slaaet at forhøie Bygningerne med en Mezanin [indskudt]-
Etage.

Silkeborg

              Hr. Redacteur!
Da det Blad, hvis Medarbeidere efter sigende holdes 
af Regjeringen, forgjæves havde søgt at bevise, - Gud 
maa vide, i hvilken hensigt - at det numeriske Tal af
kongelige Slotte er større i Storbritanien (med dets 26
Millioner Indbyggere) end i Danmark (med dets 2 Mil-
lioner), er det for nogle Dage siden faldet det ind at
give en Fortegnelse over vore "faa tilbageværende" kgl.
Slotte. Hint blad opregner 20 kgl. Slotte og Pa-
laier i Danmark, Hertugdømmerne fraregnede. Hvorvidt
dette Antal kan fortjene Prædicat af "faa", skal ogsaa
jeg "henstille til Nationens Bedømmelse", især naar det 
ikke glemmes, at "Dagen" har forbigaaet adskillelige Slotte
og Palaier, ikke blot i Jylland, saasom Palaierne i Fre-
dericia og Horsens, men endog i Kjøbenhavn selv lige
for Alles Øine, saasom Prinds Ferdinands og Prind-
sesse Julianes Palaier - en mærkelig glemsomhed hos
den docerende [opdragende] "Dag". Det er imidlertid ligesaa lidet
min Agt at gaa ind paa en Udvikling af det Misfor-
hold, som saaledes synes at aabenbare sig mellem Dan-
marks Slotte og dets Størrelse, som paa en Fremstilling
af de mange andre Betragtninger, der trængte sig ind
paa mig ved Gjennemlæsningen af hiin Fortegnelse og
de dertil knyttede høi-aristokratiske Bemærkninger. Jeg
skal derfor gjerne lade Forfatteren i "Dagen" Phanta-
sere mod dem, der ville at de existerende kgl. Slotte skulle
sælges, ja endog nedrives og synke i gruus; jeg skal
gjerne lade ham klynke over de svære tider, som have
ladet "den Mængde af Kongeborge, der, tildeels udmær-
kede ved deres Pragt og Bygningsmaade, prydede de
danske Sletter", forsvinde eller kun existere i Ruiner; jeg 
skal ikke stræbe at berøve ham den middelalderlige Tanke,
at ethvert Slots Nødvendighed er beviist, naar det kun
afgiver Bopæl for fornemme folk, eller naar dertil
knytter sig et historisk Minde (ret ligesom om Historien
forgik med Fæld paa Tag og Fag). Det er derimod
min Hensigt at omtale forfatterens Yttringer angaaende
Silkeborg: "Efterat Kolding Slot i Aaret 1808 er af-
brændt og ikke gjenopført, gives der ikke noget kongeligt
Slot eller Palais i det udstrakte Nørrejylland, der kan 
afgive en passende Bopæl for Kongen, naar han i læn-
gere Tid vil opholde sig i denne Provinds, for at gjøre
sig bekjendt med Landets Tilstand samt derhos lette Ad-
gangen til sin Person ogsaa for den Fattige, for hvem
Reiser til den fjerne Hovedstad ofte vilde være en Umu-
lighed. Det opvakte derfor almindelig Glæde blandt
Jyderne, da Kongen under sit sidste Ophold paa Silke-
borg hav Haab om oftere at ville gjæste denne i Mid-
ten af Jylland, i en af Naturen med Romantisk Storhed
udstyret Egn, beliggende Gaard, der er kgl. Eiendom og for-
medelst dens udstrakte Skove, hvis Conservation [bevarelse] saavel med
Hensyn til Landets Brændeforbrug som af climatiske Hen-
syn er vigtig, er af Kongen erklæret som bestandig kgl.
Domaine. Vaaningsbygningerne [beboelseshuse] paa Silkeborg høre til 
de mindre Herregaardsbygninger, idet de kun udgjøre
een Etage med tvende smaae Fløie i Form af Taarne.
For at gjøre det muligt for Kongen i længere Tid med
Følge at opholde sig der, er det foreslaaet at for-
høie Bygningen med en Mezzanin [indskudt]-Etage." - Hvilke
Grunde, der kunne bevæge Kongen til at befale Silke-
borgs Omformning til et kongeligt Slot, ere mig ube-
kjendte; men at det ikke er dem, der findes anførte i "Dagen",
synes indlysende for Enhver, der kjender en Smule til 
Forholdene. Det er nemlig ikke let at indsee, hvorledes
Kongen paa sine Reiser for at gjøre sig bekjendt med
Jyllands Tilstand maa opholde sig i en saadan Afkrog
som Silkeborg, der ligger Fjern fra enhver Autoritet.
For at undersøge Forholdene maa han naturligviis gjøre
Reiser omkring i Provindsens forskjellige Dele, og ved
disse Reiser synes adgangen til hans Person bedst at 
være aabnet for den fattige, der fra Jyllands fleste
Egne med lige saa liden Bekostning kan reise til Hoved-
staden som til Silkeborg - hvis man endelig ogsaa i 
denne Sag vil lægge Vægt paa Audientsvæsenet. Der-
imod kan jeg tænke mig mangfoldige Grunde, som kunde
tale imod den omhandlede Omforming af Silkeborg,
hvorom der neppe endnu er tagen nogen definitiv Be-
stemmelse. Herved sigter jeg ikke blot til Iværksættelsen
af de saa stærkt fordrede [udfordrede] energiske Besparelser i flere Ud-
giftsposter, som henhøre under Hofholdningen. Det fo-
rekommer mig nemlig soleklart, at naar Hofftet forbru-
ger omtrent halvanden Million Rbd., hvoraf 200.000
alene anvendes til Vedligeholdelsen af de allerede tilvæ-
rende kongelige Slotte og Haver, maatte en Forøgelse i
disses Antal have mange finantsielle Betænkeligheder at
beseire. Slottenes og som følge deraf ogsaa Havernes
Forøgelse vil jo netop fremkalde det Modsatte af det,
alle Skatteydere have ønsket og endnu ønske; den maa
føre til Budgettets Forhøielse - i det mindste i een af 
de Brancher, hvor Besparelser ansees for iværksættelige.
Det er denne Betragtning, som paatrængte sig Jyderne,
da de erfarede, at Silkeborg skulde omdannes til et Kon-
feligt Slot i Stedet for til en mere praktisk almeennyttig
Indretning, enten til en Fabrik eller en Handelsplads.
Skal "Dagens" Beretning om "Jydernes almindelige
Glæde" derfor forstaaes om Glæde over Silkeborgs fore-
staaende Forvandling - og hvorledes skal den vel ellers
forstaaes her, hvor netop Talen er om denne Gjenstand?
 - da maa jeg tilskrive de lønnede Medarbeideres Beha-
gesyge denne Yttring. De kan jo imidlertid sige, at 
"Dagens" Ja er ligesaa godt som mit Nei. Denne Ind-
vending vil jeg med lethed gaae imøde. I den sidste
jydske Stænderforsamling fremkom den deputerede Koldbye
med et Forslag om at forvandle - vel at mærke ikke
anlægge derved - Silkeborg til en Handels- og Ladeplads.
Dette Forslags Iværksættelse vilde jo have udelukket
Slottets tilblivelse. Begge Forvandlinger ere uforene-
lige. Det forekommer mig nu indlysende, at hvis der 
havde hersket almindelig Glæde i Jylland over, at Kongen
vilde omdanne Silkeborg til et kongeligt Slot, maatte dog i det
mindste een deputeret - efter "Dagen" dog vel vil be-
tænke sig lidt, før den frakjender den jydske Stænderforsamling
al Folkelighed - have yttret sig mod Udførligheden af det 
anførte Forslag paa Grund af Kongens Hensigt at om-
forme Silkeborg til et Slot. Andragendet [ansøgningen] kom rigtignok
ikke under Comiteebehandling, men var det af hiin Grund
at det afvistes? Nei, det var fordi det først fremkom
den anden Decbr., og fordi Justitsraad Holm (der har
været Medlem af den Commission, som har nøiere under-
søgt Gudenaaens Seilbarhed, hvilket Forslag staaer i 
Forbindelse med en Fabriks eller Handelsplads's Anlæg-
gelse paa Silkeborg) bemærkede, at Sagen for Tiden var
under Overveielse i Collegierne. Desuden ere Jyderne
belærte af Erfaring. De vide, at der ikke blot er et di-
recte Budget, men ogsaa, at der gives et indirecte og at
dette sidste ofte er ligesaa vanskeligt at tilfredsstille som
det første. De vide, at det i nærværende Tilfælde giel-
der ikke blot om de Tusinder, Silkeborgs nye Indret-
ning og Vedligeholdelse vil medtage, de vide, at det 
gjelder ikke blot om Afsavnet af den Fordeel, Omegnen
muligviis kunne drage af et andet Arrangement med 
denne Gaard; de ere altfor vante til Ærgrelser og Vei-
arbeide ved kongelige Personers forventede Ankomst til
at de ikke skulde tænke paa det byrdefulde Arbeide, der
vil paavæltes dem ved at Hoffet stundom [sommetider] tager Ophold
paa Silkeborg. Byrdefuldt kalder jeg Arbeidet, fordi
de snevre Veie, der fra alle Kanter føre til Silkeborg, for
største Delen befinde sig i en for fornemme Vognes Be-
fordring ikkun [kun] maadelig Tilstand og fordi det paa Grund
af det bakkede og Couperede Terrain, ere saare vanskelige
at holde i vedbørlig [ordentlig] Stand, og fordi de omkring Silke-
borg beliggende Egne ere langtfra at kunne kaldes vel-
havende og kun saare tyndt befolkede. (Saaledes findes
der ikke nogen Bondeby nærmere ved Silkeborg end
omtrent 1 Miil.) Det er disse oekonomiske Betragt-
ninger, som efter min Overbeviisning bør have stor Vægt
hos Enhver, hvem det er klart, at Fyrsterne ikke blot be-
høve et Folks Penge, men ogsaa dets Hengivenhed. Thi
uden denne er selv en lille Krone altfor tung, og derfor
vil ingen forstandig Fyrste opgive ikke en Gang den 
mindste Deel heraf for et Slot. Fyrsternes største Rig-
dom bestaaer i deres Folks Rigdom, men et Slot mere
eller mindre - hvad gavner det den, hvis Forretning
er at regere? - "Dagen" beretter, at Fløiene paa Sil-
keborg have Form af Taarne. Jeg har været Snese
Gange paa Silkeborg, og dog aldrig opdaget denne Taarn-
form, men "Dagen" har vel havt Syner, thi efter hvad
jeg har hørt, skal det være foreslaaet at anbringe Taarne
paa den. - Endnu maa jeg gjøre Dem, og, om De vil, 
"Kbhvnspostens" Læsere, opmærksom paa den Beretning i
"Dagen", at Kongen har erklæret Silkeborg for bestan-
dig kongelig Domaine. "Ifølge Kongeloven har Kongen
vistnok fuld Eiendomsret over Statskassens Domainer.
Og der er vel ogsaa i Fortiden Exempler at opvise paa,
at det, der fra først af var Statens Eiendom, er ved en 
eensidig Handling fra Kongens Side gaaet over til at 
blive den kongelige Families Private Eiendom. Men
derfor bliver det dog altid et mærkeligt Præcedents [retningslinje], som
Christian den Ottende her skulde have givet; thi det 
har altid været anseet for en ufravigelig Sætning, at de
Godser, som Staten har overtaget for Gjeld - saaledes
som Tilfældet er med Silkeborg - skulle afhændes til 
Statens Fordeel, saasnart dette kunde skee paa antagelige
Vilkaar. Fra denne Sætning er der altsa gjort Undta-
gelse, hvorved Statens Activmasse er formindsket i samme
Forhold, som de til Hofholdningen henlagte Udgifter ere
tiltagne. I en Constitutionel Stat kunde Sligt ikke skee
uden Stændernes Samtykke. Jeg er osv.    Deres

     Silkeborg. Hvor længe man endog har 
været vænnet til at see Besynderligheder i visse
Blade, saa kan man dog ikke andet end forundres
over deres Uudtømmelighed i at opfinde selvgjorte
Argumenter, skjøndt de maa forudsee, at disse ikke
længer ville blænde neppe den flygtigste Læser. Vi
have saaledes i en tidligere artikel berettet, at Silke- 
borg Hovedgaard med underliggende Gods var gaaet
over til at være en Domaine, og at det havde vakt
en almindelig Glæde i Jylland, at der var Udsigt til,
at Kongen oftere vilde vælge sit Ophold paa denne
Gaard. At dette sidste ikke skulde være Jydernes 
Ønske, har en sig kaldende Jydsk Correspondent villet
godtgiøre derved, at den Deputeret (Kolbye) i sidste
Viborgske Stænderforsamling fremsatte et Forslag og
at forvandle Silkeborg til en Handels- og Ladeplads,
hvilket jo vilde have udelukket denne Gaards Be-
stemmelse til et kongeligt Slot. Correspondenten
raisonnerer da som saa, at hvis der havde været en 
almindelig Glæde i Jylland over Kongens overom-
talte Hensigt, da maatte i det mindste een Deputeret
af denne Grund have yttret sig mod Forslaget, thi
ellers maatte det jo have Udseende af at Jyderne
ønskede Gaarden en anden Bestemmelse end til kon-
gelig Bopæl. Rigtignok blev Forslaget aldeles af-
viist af Stænderforsamlingen, men der var dog In-
gen ligefrem modsagde Proponenten - og den som
tier, samtykker. Ligesaa interessant og med lige saa 
stor logisk Stringents gjennemført er Corresponden-
tens anden Demonstration: Silkeborg er overtaget af
Staten for tilgodehavdende Penge, følgelig maa den 
atter afhændes, for at faae disse Penge ind igjen,
afhændes den ikke, tabes Pengene; men hvad værre
er, den er erklæret for "kongelig Domaine", og det er
da alene efter Ordene indlysende for Enhver, at en 
"kongelig" Domaine ikke er Statens: rigtignok have
vi seet, at der paa Finantsoversigten er anført Ind-
tægter af Domainer, men dette er rimeligviis et af 
de Syn, vi efter Correspondentens Mening undertiden
skulle have. Vi maa imidlertid ærligen bekjende, at  
vi ikke kunne sammenrime disse tvende Beviisførelser.
Skal det være et almindeligt Folkeønske i Jylland,
at Silkeborg forvandles til en Handelsplads, fordi
en Deputeret fremsætter et Forslag herom, hvilket
ganske falder igjennem, hvorledes skal da dette Folke-
ønske forenes med det, efter Correspondentens Forsik-
ring, ligesaa almindelige Folkeønske, at denne Gaard
maa blive afhændet, thi Afhændelsen maa jo dog
udelukke dens Forvandling til en Handelsplads, da
det ikke er givet, at Kjøberen vil give sig Samtykke
hertil. Saa vidt hvad Corresponten angaar.
     Med Hensyn til selve Sagen maae vi gjentage,
hvad vi tidligere have yttret, at det ikke kan ansees
uden Interesse for en saa vidtudstrakt og fra Resi-
dentsstaden fjerntliggende Provinds som Jylland, at 
dens Beboere for en Tid kan lettes Adgang til Kon-
gens Person, samt at det ikke er uden oekonomisk Vig-
tighed for denne Provinds, at Regjeringen søger at 
conservere [bevare] saa mange Skove som muligt saa Høi-
ryggen af Jylland til Værn for den østlige Deel af
Landet mod den ødelæggende Vestenvind, og tillige at
sikre Forbruget af Brænde og Bygningstømmer.
Ved en fri Disposition over Grunden kan staten derhos
tillige sætte sig i Stand til at fremvirke en Hensigts-
mæssig Benyttelse af de Naturfonds af Mineralriget,
saasom Myrejern, Bruunkul m. m. samt den til Fa-
briksdrift vigtige Vandkraft, der findes paa Silkeborg
Gods. Sluttelig skulle vi endnu tilføie, at det alle-
rede ved kongelige Resolutioner af 29de August 1837
og 7de Februar 1840 var bestemt, at Silkeborg med
tilliggende skulle consereveres [bevares] som kongelig Domaine.
det vil sige, ikke skulde søges afhændede, men bevares
som Statens Eiendom, samt at det nu under 
13de d. M. er bestemt, at Eiendommen skal over-
tages af Finantskassen for den Sum, hvorfor den stod
i Statsgjældens Bøger eller 180,000 Rbd., hvorhos
den dog indtil videre vedbliver at staae under samme
Tilsyn og Bestyrelse som hidtil.

     Allerede ved Kgl. Resol. af 29de Aug. 1837
og 7de Febr. 1840 var det bestemt at Silkeborg
Hovedgaard med underliggende Gods ikke skulde af-
hændes men bevares som Statens Eiendom. Frem-
deles er det under 13de ds. allernaadigst bestemt, at 
denne Eiendom skal overtages af Finantskassen for
den Sum, hvorfor den stod i Statsgjeldens Bøger
eller 180,000 Rbd., hvorhos den dog indtil videre ved-
bliver at staae under samme Tilsyn og Bestyrelse
som hidtil.

Handelsefterretninger.  Som man erfarer har
den kgl. Godsinspecteur, Justitsraad Bindesbøll, til 
Rentekammeret indgivet et Forslag om Handelsfrihed
eller et Slags Kjøbstadret for nybyggere paa Sil-
keborg Gaards Grund. Det kgl. Amtshuus i Ran-
ders, til hvis Erklæring Sagen er hidsendt fra Cancel-
liet, har forlangt Randers Byes Magistrats og Commu-
nalbestyrelses Betænkning derover. Foreløbing beroer
samme hos den for kort Tid siden her oprettede Handels-
Committee, og det er at vente, at en saa vigtig Sag
fleersidig og paa bedste Maade grundig vil blive drøftet,
forinden den enten anbefales eller fraraades. Rentekam-
meret antager i sin Henstilling til det kgl. danske Can-
cellie, at Sagen fortjener særdeles Opmærksomhed saa-
vel i Betragtning af Silkeborgs Beliggenhed saa langt
inde i Landet, fjern fra Kjøbstæder, som og med
Hensyn til de forskjellige Fabrikanlæg, man er betænkt
paa der at etablere, for at benytte den  betydelige Vand-
kraft, som sammesteds haves. Imidlertid finder Kamme-
ret dog ikke Anledning til, nu allerede at udkaste nogen 
Plan i det Store til Anlæg af en Kjøbstad eller Fabrik-
stad ved Silkeborg, hvilket formeentlig helst efterhaanden
og fremkaldt af Leiligheden maatte danne sig;  men det
skjønner derimod ikke rettere, end at der vel kunde være 
Anledning til, for det første at meddele en enkelt Han-
delsmand, og siden muligt flere, Privilegium til at drive Han-
del ved Silkeborg, imod at svare en aarlig Afgivt.

     Efter forlydende skal den tilsigtede Udvidelse af 
Bygningerne paa Silkeborg være udsat indtil videre.
Hidtilværende Forpagter af denne Eiendom, Hr. As-
mussen, der var opsagt, har nu faaet Forpagtningen
fornyet paa 2 Aar. En Contrahering [aftale] om Oust-
mølles Forpagtning, som Hr. Asmussen Betingelses-
viis havde indgaaet med Eieren, Hr. Regimentsdyr-
læge Faith, (imod en afgivt af 3000 Rdlr., foruden 
Natural-Præstationer og Skatter, samt Eierens For-
behold af øverste Etage og Have) er igjen falden
bort.

     Det herlige Punct Silkeborg, saa fortjent yndet af 
Regentparret, synes nu ikke d. A. at skulle istandsættes
til Beboelse for den Kgl. Familie til Ophold blandt Jy-
derne. Skulde den Plan gaae ind, da er det vist at 
Jyderne høilig derover maa sørge, the see vi hen til Col-
ding Slot, og dette skulde istandsættes, da vilde saadant
være forbunden med langt større Bekostning end Forbe-
dringer ved Silkeborg, og det var dog paa Udkanten
af Provindsen, hvorimod Silkeborg ligger i Landets Midte
mellem folkelige Byer. Her vilde Kongen med liden Be-
kostning kunde søges under sit Ophold her, og hvor vig-
tigt maatte det ikke være for Jyllands Beboere, af og 
til at see Kongen i Middelpuncten af Provindsen. Inter-
essen for denne forsømte herlige Provinds vilde meer og 
meer vækkes, til Velfærds Opkomst saavel for Byerne
som for Landet, og enhver Beboer i denne Provinds maa
af Hjertet ønske, at Kongen ikke vilde, for at skaane en
Udgift for Staten, lade Goder tabes for en Provinds,
der rigeligen fortjener allerhøieste Opmærksomhed.

     Udnævnelse. Under 15de d. M. har Hs. Maj.
Allern. Udnævnt Forstcandidat J. G. Nyholm til Skov-
rider ved Silkeborg Skove.

     Efter Forlydende skal det nu være 
til kyndige Mænds Undersøgelse om For- 
deelagtigheden af et Jernværks Anlæggelse ved
Silkeborg og hvorledes saadant kan paa bedste
Maade udføres.

     I Nr. 72 af "Aarhuus Stiftstidende" har man læst
et Slags Beklagelse over, at Silkeborg ei i Løbet
at dette Aar vil blive omformet og udvidet, passende
til Sommerophold for den kongelige Familie. Bevæg-
grunden hertil formaar den enfoldige Landmand ikke
at tænke sig, hvad enten den udflyder fra Kjærlighed
til Kongeparret, til Nationen, til selve Silkeborg eller
til egen Individualietet.
     Naar vi i offentlige Blade have læst, at de kon-
gelige Slotte og Haver i Aaret 1839 til Vedligehold
have modtaget 151,411 Rbd., saa forekommer det mig,
at Nationen, sukkende under en uhyre Gjeldsbyrde, in-
gen aarsag kan have til at ønske Lystslottes eller Ha-
vers forøgelse, om det endog var i Jyllands Midte,
og hvis Stemmesamling herover fandt Sted, vilde den 
ærede Indsender upaatvivlelig blive i Minorieteten.
Vor afdøde ædle Frederik, var paa sine Reiser igjennem
Provindserne altid tilgjængelig for sine Undersaatter,
og Kong Christian den 8de vil, de vide vi allerede af 
Erfaring, være det i lige Grad, om han end ingen
Sommerresidents lade opføre paa det magre Silke-
borg.
     Hvor Regenten i en Stat, har en efter dens Stør-
relse og Indtægter afpasset ved Civilliste bestemt Ind-
tægt, der torde det vel ansees saa retligt som ønskeligt
at Overskudet anvendes paa slige og andre Fornøiel-
ses Gjenstande; men hvor Statens Indtægter aldeles
ere Fyrstens Raadighed undergivne, der bør man glæde
sig, naar han vil spare, hvor det gjørligt, og anven-
de det mulige Overskud paa en mere Gavnlig og hen-
sigtsmæssig Maade.
     Kongen har selv ved en Leilighed sagt til os Jy-
der: Ja! Nu maa vi Allesammen spare. Det maa
derfor glæde os at erfare, at der forhaabentligt ei vil
vorde [blive] anvendt Summer på  saadanne Ting som Hs.
Majestæts Viisdom maa finde uundværlige; glæde os
til, i de senere Dage at have erfaret, at Finantsernes
ei betydelige Overskud skal vorde [blive] anvendt til extraor-
nair afbetaling af Statsgjelden, til Tallotteriets Op-
hævelse, samt til mulig lettelse i visse dertil trængende
Afgiftsbyrder.
     Hvad nu Silkeborg angaaer, og at den, som vi
for længe Tid siden have læst, ei skal afhændes,
men bevares som Statens Eiendom, da finder den Een-
foldige [naive] hertil ei nogen antagelig, mindre nogen overvei-
ende Grund. Forhæstet, som jeg troer, til Statsgjelds-
fonden for 180,000 Rbd. gaaer den derfor over paa
Finantserne, men man tør vel spørge: hvorved skal 
den Capital forrentes? Bestyrelser for offentlig Reg-
ning have sjelden ført til noget fordeelagtigt Resultat,
da de sædvanlig falde for bekostelige; Hovedgaarden,
med sinde afbyggere, skal, til 24 Tdr. Hartkorn, have
omtrent 1200 Tdr. Land, man hvad er der for Jorder?
Et Skovareal paa (som man angiver) 5000 Tønder
Land, maa, naar det er bevoxet, unægtelig have Værdi,
som dog ikkun [kun] kan bestemmes efter den Udviisning, sam-
med ved forstmæssig Behandling aarlig kan afgive, og
den vil efter Skovens Beskaffenhed neppe være af Be-
tydenhed. Kornmøllen med sit betydelige Fiskeri er vel
for Tiden det meest indbringende ved denne Eiendom,
thi 38 Tønder Hartkorn Bøndergods samt Tiende af 
omtrent 60 Tdr. Hartkorn vil ei bringe store Revenuer [indtægter].
Skulde nu Hovedgaardens indskrænkede Bygninger for-
vandles til Sommerpallais for den kongelige Familie,
da maatte derpaa anvendes saa store Summer, at dette 
Foretagende, hvad Nationen angaaer, aldrig kan være
eller vorde [blive] ønskeligt.
     Man har endog projecteret en ny Kjøbstads An-
læg ved Silkeborg, uagtet man jevnlig hører Klage ført
over, at Kjøbstæderne ei kunne bestaae; man maa der-
for glæde sig til, at det kongelige Collegium ei vil 
gaae ind paa denne Speculation, men mulig meddele
Bevilling til Enkelte, dersteds at drive nogen Handel.
Ja! hvis der her som i Hertugdømmerne bevilgedes Han-
del paa Landet ved Siden af Haandværksdrift, da vilde
muligt danne sig Byer, hvor ganvlig Industri vilde
finde et bedre Hjem end som i mangen Kjøbstad, og
at fremme det Heles Vel, er jo dog Hovedformaalet
for vore Ønsker og Bestræbelser.
                                                     En jydsk Landmand.

     - Man ser nu, at det skal være overdraget til kyndige
Mænd at undersøge, hvorvidt det maatte være fordeelag-
tigt at anlægge et Jernværk ved Silkeborg, og hvor-
ledes et saadant paa bedste Maade kan udføres. Enhver, som
blot har overfladisk gjort sig bekjendt med den store Masse
af Myremalm, som befindes i denne Egn og tillige med 
dettes Jernrigholdighed, som det blotte Øie strax ved Un-
dersøgelsen bliver vaer, vil sikkert ledes til den Slutning,
at et Jernværk her med Nytte og Fordeel ville kunne lade
sig indrette, især da man forrige Aar endog læste i offent-
lige Blade, at de foreløbig anstillede Prøver af Professor
Forchhammer havde afgivet det heldigste Resultat. Det 
beroer derfor kun paa, at Anlægget skeer paa den hensigts-
mæssigste Maade, saa ikke ogsaa her Pengesummer skulle
bortødsles for Staten til liden Nytte for det Hele, som
desværre skeer for mange Steder, hvor Bestyrelsen alene
er overladt til det offentlige. Saa fortjenstligt det er 
at Regjeringen bidrager til at fremhjælpe Industrigrene,
som i Tidens Løb endog kunne indbringe Landet Fordeel,
saa ønskeligt er det dog ved saadanne Leiligheder, at kun
private entreprenere ved at blive understøttede af det Of-
fentlige, da deslige Foretagender i Almindelighed paa denne
Maade langt bedre svare Regning. Har man først en heel
Deel fast lønnede Bestyrere ved deslige Indretninger, da 
gaaer det desværre saa ofte istaae med Maskineriet, hvor-
paa man ofte har havt Exempler, medens den private In-
teresse i Almindelighed holdes mere vakt [opmærksom] ved kun at øine
den uvisse Indtægt, som egen Vindskibelighed [flid] forstaaer at
fremtvinge.

Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter i Danmark

(kun tekst vedr. Silkeborg er tastet herunder - vedr. Finansbudget for 1841)
Vi have berettet, at det Jordegods, der findes fordeelt
i de 8 forhen anførte Districter, i Budgettet er anslaaet til 
en Nettoindtægt af 74,000 Rbd. Foruden disse gives…...

     I Budgetbilaget findes endnu angivet, at Frederikshave
med Flenstofte i Fyen og Silkeborg i Jylland er henlagte 
under Domainerne.
     Hvad Silkeborg Skove angaaer, der udgjøre et 
Areal af 4937 Tdr. Land, er denne Foranstaltning alt truf-
fet forinden denne Konges Tronbestigelse, og da det ansees
for hensigtsmæssigt, at Staten har flere Skove, da Jylland
har følelig Mangel paa saadanne, og da disse Skove ved en
foregaaende slet og anordningsstridig Behandling næsten
ere ødelagte, kan denne Foranstaltning vistnok ikke andet end
billiges [godkendes]. Men Hensigtsmæssigheden af, at ogsaa den daar-
lige Hovedgaard er gjort til Domaine, er, da Budgetbilaget
ikke derom indeholder nogen Oplysning, vistnok vanskelig at 
indsee. Efter hvad tidligere er udviklet, maa det efter selve
Regjeringens Begreb om Domainer vistnok betragtes som no-
get væsentligt, at de give en Statsindtægt; men dertil er 
Silkeborg, efterat Skovene nu ere fradragne, paa ingen Maade
skikket [egnet]. Derimod er det ypperligen skikket [egnet] til Salg, da dets
Beliggenhed og den efter vore Forhold betydelige Vandkraft,
Gudenaa har, giøre det fortrnlig skikket [egnet] til forskjellige in-
dustrielle Anlæg. Skulde den dertil fornødne Capitalkraft og
Foretagelsesaand ikke findes i Landet, da er det mere end 
blot Gisning, at den vilde kunne erholdes [fås] f. Ex. i Hamborg,
og hvilke overordentlige Fordele det vilde medføre for Landet,
om her reiste sig et livligt Fabrikrøre, der kunde skaffe hin
fattige Egns vindskibelige [driftige] og nøisomme Beboere Arbeide og
Fortjeneste, forvandle flere derværende, hidtil ubenyttede Na-
turproducter til afsættelige Handelsvarer, skaffe Brændet fra
selve Silkeborgs Skove, der nu paa Grund af Transportom-
kostningerne kun kunne afgive ringe Fordeel, en frugtbringende
Anvendelse paa Stedet osv. - alt dette er saa let at indsee,
at det ingen Udvikling behøver. At Regjeringen selv skulde
paatænke her at etablere Fabriker, er ikke antageligt, efterat
den sees omsider at være kommet til den Erkjendelse, at det 
Offentlige ikke kan og ikke bør selv være Fabrikant eller Kjøb-
mand. Naar det nu tilmed erfares, at der er anviist en
Sum (omtrent 10,000 Rbd.) for at indrette Hovedgaarden
paa Silkeborg til Beboelse for den kongelige Familie, saa kan 
det desværre nok ikke være tvivlsomt, at Grunden, hvorfor
den er gjort til Domaine, er, at den er bestemt til kongeligt
Lystslot. Der turde da vel være god føie [grund] til at opkaste det 
Spørgsmaal, om ikke det lille Danmark er saaledes velsignet
med kongelige Slotte, at det snarere kunne synes tilraadeligt
at formindske, end at forøge deres Antal, og om i alt Fald
den Fordeel, at et eller andet Medlem af den kongelige Fa-
milie hvert andet, tredie Aar i et Par Uger kunde nyde det
eneste Silkeborg frembyder - en smuk Udsigt - kan opveie
det Gode, at Landets Industri kunde finde Tilhold [hjemsted] og Op-
sving paa et Sted, hvor alle naturlige Betingelser - Vand-
kraft, Skov, Tørv, Jern, billig Arbeidsløb osv. - synes at 
forene sig om at love den god Fremgang, og derved bringe
Virksomhed og Velstand ind i en nu saa fattig Egn. Idet
vi maa overlade det til Læseren selv at besvare disse Spørgs-
maal, tør vi tilføie, at kongelige Lystslotte i alt Fald ikke ved-
komme Domainevæsenet, der en en væsenlige finantsiel Insti-
tution; men at, saavist de bestaaende kongelige Slotte ikke
regnes derhen, forde de kun medføre Udgifter, men ikke Ind-
tægter, saaviist bør hverken Silkeborg eller noget andet projec-
teret Lystslot opbygges, istandsættes, forskjønnes, vedligeholdes
osv. under Domainernes Firma.

     Til at undersøge Gavnligheden og Fordelene af en Ka-
nalforbindelse mellem Silkeborg og Aarhuus er nu ud-
nævnt en Commission, som allerede er traadt i Virksom-
hed.

Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter i Danmark III

Hidindtil have vi kun betragtet Domainerne i Forhold til
Budgettet, ved hvilket man i dette Langsomhedens Land maaskee
ikke kunde gjøre andet, end holde sig til Tingene, accurat som 
de nu engang vare. Vilde man derimod ved Siden deraf
opstille et Normalreglement, som skulde have mere, end
Navnet af et saadant, da var det Første, der burde gjøres,
med som aabenbart ikke er gjort, at undersøge, hvad der skal
forstaaes ved Domaine, hvad der altsaa skal regnes herhen,
hvad ikke. Vi have saa stor Høiagtelse for Statsraad Uns-
gaard, at det gjør os ikke lidet ondt at maatte udtale den
Overbevisning, at hvad han her har forelagt Hs. Majestæt som
et Normalreglement for de danske Dominal-Intrader, mangler
alt Fundament og Princip - er værdiløst.
     Spørger man da, om der her findes opført Noget, som 
ikke hører herhen, da have vi forsaavidt alt besvaret Spørgs-
maalet, som vi have protesteret imod, at de kongelige Slotte
forøges under Domainernes Firma. Dette gjelder bestemt
om Frederiksgave, hvorved vi til det derom allerede Anførte
kun skulle føie, at det ved kongelig Resolution ligefrem er be-
stemt, at Udgifterne til sammes Istandsættelse og Indretning
til vor naadigste Kronprindses Sommerfornøielse skal afholdes
af Jordebogskassen. Dette vedkommer ene Civillisten, og skal
derfor hiin Hovedgaard endelig gjøres til Slot, saa skal den 
ogsaa opføres som saadan, ikke som usynlig Tara paa Do-
mainecontoen. Med hensyn til Silkeborg have vi udtrykt
os tvivlsomt, fordi vi vel vidste, at der har været taget Be-
stemmelse om at istandsætte det for Jordebogskassens Regning,
men tillige havde Grund til at antage, at dette indtil videre
er contremanderet [afbestilt]. Her maae vi altsaa hyppothetisk gjentage
det nys Sagte. Endelig er det bekjendt, at der paa Jægers-
pris Gods findes et Slags Slot, et Fasaneri og en Mængde
Mindesmærker, hvilket alt ikke vedkommer Domainevæsenet,
men desuagtet [alligevel] maa antages at koste meget, da hele Godset
næsten intet Overskud giver. Vil man derfor ikke flytte Fa-
saneriet og Monumenterne til Fredensborg - hvor alt dette
henhører - og dernæst fra et reent finantsielt Stanspunkt
behandle Godset - helst ved at sælge Hovedgaarden, vil 
man altsaa endelig conservere dette som Slot, uagtet de
Minder, der knytte sig dertil, just ikke give det stor Adkomst
til den nationale Pietet og uagtet her er Guds Velsignelse 
paa Slotte, saa bør det overføres paa Slottenes Conto, saa
bør det kaldes for det, det er, saa bør det vides, at Udgif-
terne dertil ikke høre til Administrationen af Landets Domai-
ner, men til Omkostningerne i Anledning af Kongehuset.
     Endnu staaer tilbage at tale om Silkeborg som Sæde 
for en tilkommende Fabrikvirksomhed, hvortil det er saa for-
trinligen skikket [egnet]. Som Fundamenter herfor anførte vi Jern,
Brænde, Tørv, Vandkraft og billig Arbeidsløn, idet vi for-
øvrigt antydede, at det endnu var uafgjort, hvorvidt Staten
skulde selv directe medvirke dertil. At saadant i Almindelighed
er urigtigt, er en afgjort og fra alle Sider anerkjendt Sag;
imidlertid have vi hørt anføre ikke uvægtige Grunde for, i 
dette Tilfælde at gjøre en Undtagelse ved at oprette og idet
mindste for en Tid at drive et Jernværk for offentlig Reg-
ning, hvilket Spørgsmaal vi her ikke kunne lade uberørt, da
da Silkeborgs Domanialqvalitet deraf er afhængig. Hvad der
anføres herfor er da væsenligen dette, at det ikke saa meget
kommer an paa at fremkalde en Smelteovn ved Silkeborg,
hvilket vilde kunne skee lige saa godt og maaskee bedre ved en 
Privatmand end ved det offentlige; men at det gjelder i det
Hele at kalde Jernproductionen tillive her i Landet. At dette
maa kunne skee, derfor taler allerede den Omstændighed, at 
det tidligere har været Tilfælde, hvilket ikke blot gamle Tra-
ditioner, f. Ex. Malmveien i Hammerum Herred, Skatte-
bøger, hvori Gaarde ere ansatte til Afgift i Jern, men frem-
for alt de tydelige Spor af Friskslagger, der findes paa for-
skjellige Steder i Jylland, uimodsigeligen [ubestridelig] bevise. At denne
Production atter maatte fremkomme, er i et Land, som ved 
sine Producters store ensartethed værgeløst er voldgivet en
eneste, tilmed af alle den mest foranderlige og lunefulde Con-
junctur, en Sag af største Vigtighed, ligesom det da overalt
er baade Pligt og egen Interesse, at benytte alle de Vel-
standskilder, Naturen frembyder. En saadan ere de Lager af 
Myremalm, der findes paa mange Steder i Jylland og Sles-
vig, lige ned til Rendsborg, det er meget let tilgængeligt,
ualmindelig let smelteligt, og indeholder indtil 50 pCt. reent
Jern. Det ene Reqvisit til Jernproduction er altsaa endog
i fortrinlig Grad tilstede; det, hvorpaa det skorter, der det an-
det, som ved Production udgjør den største Deel af Værdien,
nemlig Brændematerialet. Steenkul have vi ikke; Brænde findes
netop ikke i de Egne, hvor Malmet ligger, eller i alt Fald i
saa ringe Mængde, at det aldrig kan betale sig at anvende
Trækul; derimod findes der Tørv i Mængde, og Spørgs-
maalet er altsaa, om man kan smelte Jern ved Tørvkul - 
dette er det Problem, som endnu ikke er løst, og af hvis
Løsning Sagen er afhængig. Denne Løsning kan bedst, om
ikke ene ske paa Silkeborg, hvor der ikke blot findes Malm
og Tørv, men tillige Skove, saa at Forsøgene kunne støtte
sig til Brugen af Trækul, indtil man ved en Række af Ex-
perimenter har fundet Fremgangsmaaden ved at bruge Tørv-
kul; findes dette af en Privatmand, saa er det hans Hem-
melighed - findes det af de Offenlige, hvis Bøger natur-
ligvis maae staae aabne for Enhver, saa er det Nationens
Eiendom.
     Det er denne Omstændighed, der unegteligen taler me-
get for, at gjøre Anlægget for offentlige Regning. Om dette
Forhold bør vedvare, efterat Tingen er kommen i Gang, er
et andet Spørgsmaal; thi hvorvel Bibeholdelsen af et Møn-
sterværk til fortsatte Forsøg kunde have sine Fordele, have vi
hertillands dog endnu aldrig seet noget industrielt Foretagende
trives i Længden under offenlig Administration; men dette
Spørgsmaal vilde det i alt Fald nu være for tidligt at besvare.
Men hvad der er vist, det er, at der strax maa begyndes,
enten med at gjøre et offenlig Anlæg eller med at sælge det
Hele. Og hvad der er ikke mindre vist, det er, at Jernvær-
ket ikke er det eneste, her er at gjøre. Dette bruger nemlig kun
10 - 20 Hestes Kraft, medens Gudenaa har 120, og antages 
det, at denne kan benyttes paa 3 Steder, selv uden at for-
hindre dens Afbenyttelse som Communicationsvei, saa er her
altsaa mellem 3 og 400 Hestes Kraft, som bestandig er gaaet
og endnu hver Dag gaaer tilspilde. Her gjelder det i Ordets
egenligste Forstand: Hora ruit, hver time drukner en Hest
i Kattegattets Bølger, hver tilintetgjør et Par Hundrede
Tønder Havre. Al denne Vandkraft i Forbindelse med den
ringe Arbeidsløn gjør, at ved siden af Jernværket mange
andre industrielle Anlæg vilde kunne bestaae her, og vi ville
derfor lægge Hr. Statsraad Unsgaard det paa Hjertet, ikke
at tøve forlænge med, at tilvende den private Vindskibelighed [driftighed]
al denne ubenyttede Kraft ved portionsvis at bortarvefæste den
(f. Ex. til Bruun, Classe o. A.) - lægge ham paa Hjer-
tet, om det ikke turde være en værdig Gjenstand for hans pa-
triotiske Bestræbelser, her at kalde et lille Birmingham tillive,
at gjøre denne fattige Eng til Sæde for en indbringende in-
dustriel Virksomhed. Med en saadan Plan for Øie, der er 
noget ganske andet, end at bygge et Slot til Frokost for Med- 
lemmerne af den oldenborgske Familie, kan der ikke være noget
imod at Staten beholder Silkeborg, og det bliver da mindre
vigtigt, om det er aldeles correct at postere det paa Domai-
mernes Conto.
     Det kan naturligvis ikke være vor Sag at udarbeide et 
Normalreglement, og vi skulle derfor indskrænke os til at pro-
testere imod, at Dele af Civillisten skjules under denne Con-
tos - vi gjentage det - usynlige Tara [indpakning]. Om der findes 
flere Poster, der helst maatte udgaae, for enten at gaa over
til fuldkommen Privateie (f. Ex. enkelte spredte Huse og 
Gaarde) eller paa andre Contoer (f. Ex. Brænderiafgifter
o. s. v.) er Spørgsmaal, vi her blot skulle opkaste. Heller
ikke finde vi os foranledige eller engang i Stand til, at 
gjennemgaae Statens øvarige Eiendele, for at udfinde, hvad
der har Domainecharakteer, hvad ikke. Ligesom alt dette
burde være skeet, forinden man nedskrev noget Reglement, som
man gav Navn af normalt, saaledes vil dette i alt Fald
endnu skee ved denne Omarbeidelse, Normalreglementet sikkert
vil befindes overalt at trænge til. Kun om eet Punct skulle
vi tillade os nogle yderligere Bemærkninger.
     Staten besidder endnu en Deel Godser, der henregnes
til Statsactiverne, og der, som alle Sædegaarde, bestaae af 
tvende [to] i deres Væsen aldeles forkjellige Dele, en Hovedgaard
med Hovedgaardstaxt og underliggende Bøndergods, hvoraf 
svares Indfæstning, Landgilde og andre Præstationer. I
gamle Dage havde denne Forbindelse god Mening; thi Bøn-
derne var den Gang "Herskabets" "Tjenere", der dyrkede 
Hovedgaarden for det, og i Stedet for Løn erholdt [fik] visse 
Jordstykker anviste til Brug; men efterat Hoveriet [pligtarbejde] først blev
omgjort til en mellem tvende Contrahenter [personer] ved fast Overens-
komst ansat Arbeidsløn, og efterat senere alt Naturalhoveri
er eller om føie [kort] Tid vil være afskaffet, har den Forbindelse
ikke længer nogen fornuftig Betydning. At Landet er delt i 
større og mindre Agerbrug, har vistnok baade i statsoeko-
nomisk og Landoekonomisk Henseende sine store Fordele, men at 
Eierne af de Første tillige skulde have Ret til af Eierne af 
de Sidste at oppebære visse Ydelser, der er noget, der vel
maa respecteres, hvor det er bestaaende Ret, men som med-
fører saa mange skadelige Følger for hver af Parterne og for
det Hele, at Staten vistnok bør benytte ethvert legitimt Mid-
del til at faae denne Nerus hævet. Vor Mening er derfor
i korthed, at paa de Godser, Staten eier eller paa en eller
anden Maade herefter maatte komme til at eie, Hovedgaarden
maatte sælges for sig, Bøndergodset for sig, - det Første mod
en bestemt Kjøbesum, som, forsaavidt derfor maatte gives Obli-
gation, maatte regnes til den disponible Activformue, det
sidste til selve Bønderne mod en Arvefæsteargift, som da hen-
lagdes under Domainerne. At Staten nemlig eier en betyde-
lig Domaineformue, er vistnok ønskeligt, ikke blot for Dyna-
stiet - hvorom mere paa et andet Sted, - men ogsaa for 
det hele Samfund, som deraf erholder [får] en staaende Indtægt
der sætter det istand til at bestride sine Fornødenheder med at 
saameget mindre sammenskud af Statsborgerne (igjennem
Skatterne), og som derved erhverver sig en fast Støtte for
den offenlige Credit. I begge Henseender maa den her fore-
slaaede Maade at frugtbargjøre Statens Formue paa, ansees
for hensigtsmæssig; thi Arvefæsteafgiften er i sit Væsen ikke
andet en Renten af en uopsigelig Prioritet, men til hvem
Kjøberen (her Bonden) forrenter Kjøbesummen, maa for ham
ansees for ligegyldigt; den er for Yderen altsaaa ikke trykkende,
og da Afgiften naturligvis gaaer forud for enhver senere Be-
hæftelse, maa den for Creditor (Staten) være fuldkommen sik-
kret; og Nødvendigheden af at skaffe rede Penge altsaa vilde
paalægge Staten overordentlige Offre, hvis den ikke kunde
disponere over Formuesgjenstande, der maae kunne evalueres,
saa længe ikke hele Landet er blevet værdiløst. Og se vi nu
hen til, hvad der ellers invendes mod Domainerne, nemlig
at den offenlige Forvaltning i Reglen langtfra udbringer saa
meget af sine Eiendomme, som den private Vindskibelighed [drift],
og at den derfor som oftest er uforholdsmæssig kostbar, saa
sees det let, at disse Betænkeligheder ikke kunne finde Sted
ved et Forslag, som netop gaaer ud paa at overdrage hele
Benyttelsen og Bestyrelsen til den private Frihed, og hvorved
den offenlige Administration af Statens interesse ved samme
kun giver Amtstuerne lidt forøget Arbeide, men i og for sig
aldeles intet koster. Vi skjønne derfor ikke rettere, end at 
man ved at følge dette Forslag ikke blot kraftigen vilde virke
for Bondestandens og Landbrugets Opkomst, men tillige vilde
skaffe Statskassen en Forøgelse i dens faste Formue, der i 
Fredstider vilde give en sikker og let erholdelig [opnåelig] Indtægt og
under overordenlige Omstændigheder kunde blive et fortræffe-
ligt Creditmiddel.
     Det følger af alle de her omhandlede Jordebogs- og
Forpagtnings-Indtægters Natur, at da de fleste af dem ere
bestemte engang for Alle, de ikke væsenligen kunne forhøies.
Det sees derfor ogsaa, at de enkelte Ansættelser i Budgettet
og Normalreglementet er eens, paa to Afvigelser nær, idet
nemlig i et sidste er regnet paa en Indtægt af 13,000 Rbd.
for Frederiksgave og Silkeborg, og paa en Meerindtægt af 
6,000 (egentlig kun 3646) Rbd. af Jordebogskasserne, navn-
lig for Jægerspris og Odsherreds Godser. Den første Post
er imidlertid aldeles illusorisk; thi da 13,000 Rbd. langt fra
ere tilstrækkelige til at forrente de i bemeldte Godser staaende
Prioriteter, kunne disse ved Hjelp deraf aldrig amortiseres [afbetales],
men kunne kun tilkalde Domaineintraderne, naar disse Prio-
riteter udløses ved andre Activer; det er da disse, som 
give hiin Indtægt paa 13,000 Rbd. Hvad den anden 
Post angaaer, da skulde vi meget tvivle paa, at man 
med Rette kan frigøre sig fra de Løfter, der tidligere ere 
givne Fæsterne paa de Odsherredske Godser om Arvefæste
paa allerede fastsatte Vilkaar, og om dette end ikke gjelder
om alle Fæsterne paa Krongodset, saa er det i hvert Tilfælde
dog forholdsvis ubetydeligt, hvad der paa denne Maade kan 
vindes. Derimod gives der en anden Maade, hvorpaa 
Nettoudbyttet i en meget betydelig Grad kan forøges, ved
nemlig at formindske, tildeels endog aldeles at bortskaffe Ad-
ministrationsomkostningerner, der nu sluge en stor, paa enkelte
Steder endog den største Deel af Bruttoindtægten. At dette
ikke med et Ord er berørt i hiint Budgetbilag, og at det 
herefter næsten kunde synes, som om man slette ikke engang
havde i Sinde at gjøre noget der, hvor der er mest at gjøre,
er en Omstændighed, som kunde give Anledning til velbegrun-
det og alvorlig Anke, og som vi derfor haabe, at Statsraad
Unsgaard tilstrækkeligen vil oplyse, om ikke før, saa ved Regn-
skabet for Aaret 1841.

     Da Undertegnede af Communalbestyrelsen i Aar-
huus ere udvalgte til at sammentræde i en Comittee,
for at undersøge Gavnligheden og Fordelene ved et Ka-
nalanlæg fra Søerne ved Rye til Aarhuus, og et saa-
dant Anlæg upaatvivlelig maa have en høi Grad af In-
teresse, ei blot for Aarhuss Bye og den Egn hvor igjen-
nem Kanalen skulde gaae, men ogsaa for alle de Egne
der grændse til de mange og betydelige Vande ved Rye,
Skanderborg og Silkeborg, saasom: Mos-Søe, Skan-
derborg Søe, Guden-Søe, Saltenlang Søe, Birk-Søe,
Knud Søe, Juul Søe, Borre Søe, Bra Søe, Lang Søe,
m. fl., tillade vi os at anmode alle de Mænd, der maatte
interessere sig for denne vigtige Sag, om at meddele os
alle de Oplysninger, de maatte antage kunne være os
gavnlige til Udførelsen af vort Hverv. Det vil være os
lige kjært paa hvilken Maade saadanne Oplysninger
komme os tilhænde, enten gjennem de offentlige Blade
eller privat til en af os selv.
     Vi antage at Kanalen vil skaffe Agerdyrkningen paa
disse Egne et betydeligt Opsving, derved forøge produc-
tionen af alle Landmandens Producter, saasom Kornvare,
Kartofler m. m., og bevirke en lettere og større Afsæt-
ning af Bygningsmaterialer, Brænde, Kuul, Tørv, Muur-
steen, alle Slags Trævare, samt tildannede Kampesteen,
deels til Brolægning, deels til Bygninger m. v.
     Det vilde derfor være os saare kjært, at høre ind-
sigtsfulde Mænds Betragtninger herover, og især deres
Meninger om, hvor stor Productionen af saadanne eller
lignende Ting nu er, og i Tiden vil kunne ventes at blive
fra de Egne som ville benytte en Forbindelse, hvorved
de bragtes en af Danmarks betydelige Handelsstæder, og
derved Udlandet saa meget nærmere.
     Det tør vel ogsaa antages, at ei faa Reisende vilde
benytte Leiligheden med smaa Fartøier paa Kanalen og 
Søerne, til at besee disse malerisk skjønne, og i Dan-
mark i sit Slags maaske eneste Egne.
     Aarhuus, den 20de Juli 1841.
          Høegh-Guldberg.     Rosenkranz.     Dahl.
              Hammershøi.     Hald.      Herskind.

     "Fædrelandet" har, efter sin foreløbige Indledning om det
udkomne Finantsbudget og det tilhørende Normalreglement, paa-
begyndt sin Kritik over de specieller Brancher, og gjort Be-
gyndelsen med Jordebogs, og Forpagtnings-Indtæg-
terne i Danmark, hvilken kritiks væsentligste Ankepost er 
den, at ikke altid disse Indtægter ere behørigen sondrede fra 
de Hoffet vedkommende. Med Hensyn til Spørgsmaalet,
om Silkeborg skulde være Lystslot eller gaae over til at 
blive Fabrikanlæg enten for privat, eller i det mindste for
kongelig Regning, hedder det: "at der strax maa begyndes
med at gjøre et offentlig Anlæg der, eller og med at sælge
det Hele; og at et Jernværk ikke er det eneste, her er at 
gjøre. Dette bruger nemlig kun 10 a 20 Hestes Kraft,
medens Gudenaa har 120, og antages det, at denne kan
benyttes paa 3 Steder, selv uden at forhindre dens Anbenyt-
telse som Communikationsvei, saa er her altsaa 3 a 400
Hestes Kraft, som bestandig er gaaet og endnu hver Dag
gaaer tilspilde. Her gjældet det Ordets egentlige Forstand:
Hora ruit [tiden flyver], hver time drukner en Hest i Kattegattets Bøl-
ger, hver Dag tilintetgjør et Par hundrede Tønder Havre.
Al denne Vandkraft i forbindelse med den ringe Arbeidsløn
gjør, at ved Siden af Jernværket mange industrielle Anlæg
vilde kunne bestaae her, og vi ville derfor lægge Hr. Stats-
raad Unsgaard det paa Hjertet, ikke at tøve for længe
med at tilvende den private Vindskibelighed [driftighed] al denne ubenyt-
tede Kraft, ved portionsviis at bortarvefæste den (f. Ex. til 
Bruun, Classen o. A.) - lægge ham paa Hjertet, om 
det ikke turde være en værdig Gjenstand for hans patrio-
tiske Bestræbelser, her at kalde et lille Birmingham tillive,
og gjøre denne fattige Egn til Sæde for en indbringende
industriel Virksomhed. Med en saadan Plan for Øie, der 
er noget ganske andet, end at bygge et Slot til Frokost, kan 
der ikke være noget imod, at Staten beholder Silkeborg, og
det bliver da mindre vigtigt, om det er aldeles correct at po-
stere det paa Domainernes Conto.

     Om "Silkeborg" hedder det i Bladet "Fædrelandet"
at det bør snart afgjøres, om det skal være til Lystslot
eller Fabrikanlæg; at der strax maa begyndes med et of-
fentligt Anlæg der, eller sælges det hele. Et Jern-
værk er ikke her det Eneste som kan drives. Dette bru-
ger nemlig - hedder det endvidere - kun 10 a 20 He-
stes Kraft, medens Gudenaa har 120, og antages det at
denne kan benyttes paa tre Steder, selv uden at forhindre dens
Afbenyttelse som Communicationsvei, saa er her altsaa
3 a 400 Hestes Kraft, som bestandig er gaaet og endnu
hver Dag gaaer tilspilde. Her gjelder det i Ordets egent-
lige Forstand: hora ruit [tiden flyver], hver Time drukner en Hest i 
Kattegattets Bølger, hver Dag tilintetgjør et Par Hun-
drede Tønder Havre. Al denne Vandkraft i Forbindelse
med den ringe Arbeidsløn gjør at ved siden af Jern-
værket mange industrielle Anlæg vilde kunne bestaae her
og vi ville derfor lægge Statsr. Unsgaard det paa Hjertet,
ikke at tøve for længe med at tilvende den private Vind-
skibelighed [driftighed] al den ubenyttede Kraft, ved portionsviis
at bortarvefæste den (f. ex. til Bruun, Classen o. A.)
 - lægge ham paa Hjertet, om det ikke turde være en
værdig Gjenstand for hans patriotiske Bestræbelser, her
at kalde et lille Birmingham tillive, og gjøre denne fat-
tige Egn til Sæde for en indbringende Industriel Virk-
somhed.

     Det er glædeligt at erfare, at der har dannet sig 
en Comitee til Undersøgelse om Silkeborg-Søes Forbindelse
ved en Canal med Aarhuus, da det ingen Tvivl kan være
underkastet, at en saadan Communicationsvei i flere hen-
seender vilde være til stor Nytte og meget sammenknytte 
det indre af Jylland med Østkysten, hvorved Handelen og 
Omsætningen betydelig vilde fremmes og navnlig Aarhuus
vinde, over hvilken By saaledes en ny Handelsforbindelse
vilde aabne sig, som navnlig, hvad Transporten angaaer,
vilde være af Vigtighed. Saavidt os bekjendt ere de tid-
ligere Forslag i Anledning af dette Canalanlæg strandede
paa en Strækning af omtrent een Fjerdingmiils Længde
vesten for Brabrandsøen, som skal falde saa høit, at man
over dette Terrain har maattet aldeles opgive Tanken om 
Canalens Continuation [fortsættelse] med denne Sø, idet man skal have
forslaaet over dette Veistykke ved Chauseeanlæg [hovedlandevej] at over-
føre Transporten. Hvorvidt saadant nu aldeles vil
kunne iværksættes, dette vil Tiden vise.