Avisartikler

     Beboerne af Handelspladsen Silkeborg og Om-
egn, der maatte interessere sig for Anlægget af en
Overgang over Langsøe til Forbindelse mellem Sil-
keborg og Hids Herred, opfordres til at deeltage i 
et Møde, som vil blive afholdt Tirsdagen den 23de
ds., Formiddag Kl. 10½, hos Gjæstgiver Schou
paa Silkeborg.
          Bindesbøll,                                   Wenck,
Politi-inspecteur og Gods-         Ingenieurcapitain.
          forvalter.

     At er af de ved høieste Reskript af 21de
Juli f. A. bevilgede Markeder i Silkeborg, med
Heste, Qvæg, Huusflidsproducter og Kramvarer,
er bestemt til Afholdelse Torsdagen den 15de Marts
næstkommende, finder jeg mig foranlediget til at 
bekjendtgjøre.
     Silkeborg Politi-Inspection, den 26de Febr. 1849.
                                      Bindesbøl, const.

Artiklen omhandler justering af valgkredse. Kun teksten vedr. 
Silkeborg er tastet.

Under Rigsforsamlingens Afstemninger…
     . . . . . Et Forslag
af Nørgaard, at den Deel af Hindborg Herred, som 
er lagt til Viborg, maatte forblive ved det øvrige Sal-
ling, antoges med 59 St. imod 54, ligesom et Forslag
af Rée og J. Christensen, at Valgstedet for Ran-
ders 3die Valgkreds forandres fra Estrup til Hørning,
antoges med 72 St. imod 31; hvorimod et Forslag af 
Drewsen (Silkeborg) at Linaa vælges til Valgsted for 
Skanderb. Amts 2den Valgkreds istedetfor Skanderborg,
forkastedes med 58 St. imod 48.

     Et Huus paa Silkeborg Handelsplads med der-
til hørende Rettigheder er underhaanden [privathandel] at faae til-
kjøbs paa særdeles billige Vilkaaer. Det Nærmere
erfares hos Snedker Lassen i Funder.

Hos Bager Wulff paa Silkeborg

kan en duelig Svend faae Arbeide, naar han snarest
muligt melder sig.
     Sammesteds faaes Alt til bageriet henhørende,
saasom dansk, fransk som Wienerbrød. Bestilliger
paa Kager modtages.

Om en bedre seilbargjørelse af Gudenaaen og Nørreaaen.

          "Canaler og lignende Anlæg, hvorved Communicationen
          fremmes, høre til de største Rigdomme, et Land kan 
          besidde."                                 Adam Smith.
     Den Indflydelse, som gode Communikationsmidler ud-
øve paa et Lands Fremgang i Cultur og Velstand, er 
saa stor, at enhver hensigtsmæssig Forbedring i denne
Retning sikkert kan henregnes til de største Velgjerninger,
som kunne blive noget land til Del. Blandt alle Dan-
marks Provindser staaer Jylland i saa Henseende mest
tilbage, og vi feile neppe naar vi antage, at dette for en
stor Del er Grunden til, at Agriculturen i Jylland og al
anden Virksomhed, som hermed staaer i Forbindelse, i 
det Hele taget langtfra har hævet sig til den Høide, som 
i de andre danske Provindser, ligesom det vistnok ogsaa
tør antages, at Grunden til, at Agerbruget i Fyen staaer
høist i Danmark, for en Del er foranlediget ved, at Chaussee-
arbeidet hurtigst fremmedes i Fyen, og at overhovedet 
Sandsen for gode Communikationsmidler, navnlig for gode
Biveie, først vaktes der. Naar derfor Jylland skal gaae
den Udvikling imøde, som alle Fædrelandsvenner maae
ønske; naar denne Danmarks største Provinds skal er-
holde [få] Betydning og Vigtighed i Forhold til dens Størrelse,
Beliggendhed og Jordbunds Beskaffenhed, saa maa Op-
mærksomheden, langt mere end hidtil har været Tilfældet,
være henvendt paa en Forbedring af Communications-
midlerne. Hvormeget der i saa Henseende endnu staaer 
tilbage at ønske, vil alene fremlyse af det ene Exempel:
at endnu ikke en Trediedel af de jydske Hovedlande-
veie ere færidge som Chausseer [hovedlandevej], og at der efter den lagte
Plan endnu vil medgaae over 20 Aar, inden dette vil op-
naaes, medens derimod samtlige Hovedlandeveie i Sjæl-
land, Fyen, Lolland og Falster allerede i et Par Aar
har været færdige som Chausseer. En af de mange 
andre Communicationer, for hvis Lettelse der langtfra
tilstrækkelig er sørget, er den for en stor Del af det 
Indre af Jylland saa overordenlig vigtige Seilads paa
Gudenaaen og Nørreaaen. Det er denne Sag, vi
her nærmere ville bringe under Omtale.
     Vigtigheden af Seiladsen paa de nævnte Strømme vil
alene være indlysende deraf, at Gudenaaen, som ved
Silkeborg bliver seilbar for store Pramme eller saakaldte
Kaage, derfra og hertil Byen gjennemløber en Strækning
af omtrent 11 Mil i en for en Del frugtbar Egn, og at 
Nørreaaen, som ved Bruunshaab bliver seilbar, derfra 
gjennemløber en Strækning af 7 Mil indtil den, er Fjer-
dingvei herfra Byen, løber ud i Gudenaaen. Hertil maa
endnu bemærkes, at det ingenlunde alene er den Egn,
Gudenaaen gjennemløber, der ad samme erholder [får] tilført
alle Import-Artikler og forsender alle til Udførsel bestemte
Producter, men at ogsaa fjernere  Egne, saasom Hamme-
rum Herred, for en stor Del ere nødsagede til at afbe-
nytte denne Vandvei, fordi vægtige og voluminøse Varer
umulig kunne bære den kostbare Transport fra Silkeborg
til Aarhuus, som, selv naar Chausseen [hovedvejen] fuldføres, vil være
forbunden med den fire- eller femdobbelte Udgift mod
Transporten paa Gudenaaen.
     Efterat Gudenaaen i Begyndelsen af dette Aarhun-
drede modtog en dog kun ufuldstændig Forbedring, hvor-
ved imidlertid Strækningen fra Silkeborg til Bjerring Mølle,
der tidligere var impassabel, gjordes seilbar, er der kun
foretaget Lidet eller Intet til Fartens yderligere Forbedring;
det Samme er Tilfældet med Nørreaaen, siden den for
omtrent 20 Aar gjordes seilbar. For Tiden er Farten
paa begge Strømme meget besværlig og truer med at
blive det end mere, hvis der ikke foretages Noget for
denne Sag. I Gudenaaen er der paa flere Tider om
Aaret, navnlig forinden der er kommet Grøde i Aabunden,
ligesom og i tørre Sommere, ved Midsommertid, saa
lav Vandstand (paa enkelte Steder kun 1 Fod), at Pram-
mene da kun kunne tillades [lastes] halvt. Dette og lignende
Onder vil sikkert kunne hæves ved Hjælp af Sluser eller
andre Dæmninger, samt ved paa enkelte Steder at fore-
tage Opmuddringer og paa andre at borttage Sten, som
i stort Antal findes i Farvandet. De fleste Broer over
Aaen ere ogsaa uhensigtsmæssige og endelig er der Tid
efter anden bleven, navnlig paa Veien mellem Silkeborg
og Bjerring Mølle, anlagt en Mængde saakaldte Aale-
gaarde (hvor Aalefiskeri drives), som i en væsentlig Grad
hemme Seiladsen. Naar disse og lignende Ulemper
hæves, vil Seiladsen i en saa betydelig Grad fremmes, at
det vistnok efterhaanden vil have Cultiveringen [udviklingen] af store
Strækninger til Følge, ligesom ogsaa det ved Silkeborg
paabegyndte Kjøbstadsanlæg derved vil fremmes. Det turde
tillige ikke være usandsynligt, at en bedre Seilbargjørelse
af Gudenaaen vil have til Følge, at der anskaffes en
Dampbaad til Bugsering af Prammene i det mindste fra
Ans og til Byen, ligesom ogsaa en hensigtsmæssigere
Indretning af Prammene, som nu tildels ere uden Dæk,
da sikkert vil paafølge.
     I Erkjendelsen af det Meget, der saaledes endnu lader
sig udrette for denne Sag, sammentraadte der her i Byen
for nogle Aar siden en Comitee for at virke herfor. Co-
miteen indgav under 2den Juli 1845, 8de Octbr. s. A. og
16de Marts 1846 motiverede Andragender til det davæ-
rende Generaltoldkammer og Commercecollegium om at
saavel Gudenaaen som Nørreaaen maatte for det Offenliges
Regning blive undersøgte, for at man derved kunde komme
til Kundskab om hvad der hensigtsmæssigst maatte gjøres
for Grunddybets Forbedring. Bemeldte Collegium imøde-
kom ogsaa, hvad Gudenaaen angaaer, Comiteens Ønske,
Den derpaa ved Hr. Vandbygningsinspecteur Carlsen
foretagne Undersøgelse udviste, at en Grundforbedring af
Gudenaaen vilde medtage en Sum af 80,000 Rbd.
Collegiet betænkte nu, ved at begjære Sagen af de com-
munale Autoritetter nærmere overveiet, om ikke den
Chaussee, som for Tiden anlægges mellem Silkeborg og
Aarhus, ved Siden af Vandveien paa Gudenaa i sammes
nuværende mangelfulde Beskaffenhed vilde være tilstræk-
kelig til at ophjælpe det indre af Landet. Denne Forme-
ning imødegik Comiteen udførligt i et med de nødvendige
Oplysninger ledsaget Andragende [ansøgning] om Gudenaaens og
Nørreaaens bedre Seilbargjørelse, hvilket i Februar f. A.
herfra indgaves til Kongen. Det oplystes, at Transporten
paa den nævnte Chaussee, som i alt Fald aldeles ikke
kan være til Nytte for alle Mellemstationer imellem Silke-
borg og Randers, for vægtige og volumineuse Varer vil
være 4 eller 5 Gange saa kostbar som Transporten ad
Gudenaaen. Den, kort efter at Andragendet [ansøgningen] indgaves, fulgte
Insurrection [opstand] i Hertugdømmerne og tydske Invasion har
naturligvis maattet lade nærværende Sag, ligesom saa
mange af samme Beskaffenhed, traadte i Baggrunden, og
den politiske Horizont er vel ei heller endnu saa klar, at
man tør gjøre sig Haab om for det Første at see Sager
af Beskaffenhed som den nærværende fremmede i det Om-
fang, som man under andre Forhold kunde ønske. Imid-
lertid behøver denne Sag vel ei heller ganske at hvile.
Det vil ogsaa under alle Omstændigheder være nødvendigt,
at der foretages Noget til Fartens [sejladsens] Lettelse, navnlig paa
Gudenaaen, naar samme ikke mere og mere skal lide.
Der tilbyder sig ogsaa netop nu, da Bestyrelsen skal
undergaae en Forandring, Leighed til at betræde en
ny Bane, og dette er Grunden til, at Undertegnede nu
tillader sig at bringe nærværende Sag under Omtale.
Hr. Etatsraad Holm, som i en Række af Aar har fore-
staaet Bestyrelsen for Gudenaaen, har nemlig for Inden-
rigsministeriet fremsat Ønsket om at udtræde af samme.
Det vil sikkert være i Sagens Interesse, at Bestyrelsen
saavel for Gudenaaen som for Nørreaaen fremtidig kom-
mer til at bestaae af Medlemmer af Viborg Amtsraad,
Randers Communalbestyrelse og Randers Havnecommission.
Naar et eller to Medlemmer af hver af de nævnte Cor-
porationer sammentraadte som Bestyrelse, saa vilde der
formentlig haves en god Garanti for, at Mænd, som have
tilststrækkelig Kjendskab til de locale Forhold, og som have
Interesse for Sagen, ville komme til at udgjøre Bestyrelsen.
Dette Forslag henstilles derfor til nærmere Overveielse.

     Randers den 26de Aug. 1849.
                                                              Julius Rée.

     36. Foranlediget af et Andragende [ansøgning]  fra Sogneforstander-
skabet for Linaa Pastorat om at Broen over Faarebæk imel-
lem Silkeborg og Virklund, paa en større Districtsvei er 
særdeles brøstfældig [forfalden], og trænger til Ombygning, var ved Raa-
dets Medlem, Møller Stilling, foretaget en Local-Undersøgelse
og foranstaltet Tegning og Overslag, som bleve fremlagte.
     Raadet besluttede at lade Licitation afholde over Opførel-
sen af bemeldte Bro og overlod Formanden at approbere [godkende] eller
forkaste det eventuelle Bud, og ansaaes det for hensigtsmæssigt,
at Broen opføres nogle Favne sydligere end hvor den nu 
staaer, saaledes som af Veiinspecteuren er foreslaaet.
     Sogneforstanderskabet anmodes derhos [desuden] om at besørge en
Huulvei paa Bakken østen for broen udvidet og sat i god
Stand efter nærmere Conference med Veiinspekteuren.
     47. Sagen Nr. 16 i August Mødet f. A. og Nr. 28 i 
November Mødet f. A., angaaende ansættelse af en Jordemo-
der på Silkeborg
     En fra Const. Godsinspecteur Bindesbøll indhentet Erklæ-
ring belv fremlagt.
     Da Jordemoderen i Mollerup, til hvis District Silkeborg
hører, ikke er villig til at afstaae nogen Deel af hendes Di-
strict, med undtagelse af selve Silkeborg,  for hvilket Sidste
hun forlanger en aarlig Godtgjørelse af 15 Rbd., og da det 
ikke kan være i det tilstødende Them Sogns Interesse, for en
Deel at blive henlagt til et eventuelt Jordemoder-District paa
Silkeborg, og det formeentlig ikke kan være en Forpligtelse for 
Amtscommunen at gjøre særdeles Opoffrelser for at forskaffe
en Jordemoder Subsistents [livsunderhold] paa Silkeborg, fandt Raadet ikke 
ät kunne tilbyde videre til denne Sags fremme, end aarlig
at lade den ommeldte Godtgjørelse falde Repartitionsfonden
til Last, saafremt Sagen ellers kan blive ordnet, hvilket maa
overlades til selve Beboerne paa Silkeborg.

    Efter Begjæring af Landsoverretsprocurator Jespersen
i Viborg paa vedkommende Pante-, Dom- og Udlægshavers
Vegne bliver den Proprietair A. Stabell tilhørende Gaard
Østerkeilstrup, i Gjødvad Sogn, Hids Herred, med tillig-
gende Bygninger og Jorder af Hartkorn ny Matricul 6 Tdr.
3 Skpr. 2 Fdkr. ¾ Alb. og tilhørende Konge- og Kirketiende
samt det ved Gaarden værende Dampbrænderi tilligemed den 
til Avlsgaarden hørende Besætning og Inventarium, stillet til
Bortsalg ved 3de Auctioner, der afholdes:
          Løverdagen den 10de November d. A.     hver Dags
          Løverdagen den 24de s. M.                         Formiddag
     og Løverdagen d. 8de December d. A.              Kl. 10.
     De 2de første Auctioner paa Herredscontoiret paa Holgersdal,
     og den 3die paa Eiendommen.
     Bygningerne bestaae af
      a) et Stuehuus på 41 Fag og teglhængt;
      b) 6 forskjelige udhuse indrettede til Lade, Stalde, Maga-
           ziner m. v. og et lidet Faarehuus uden for Gaarden.                  
      c) En Brænderibygning med fladt Tag, 3 Etager foruden
          Kjelderen, 46 Alen lang, indrettede deels til Beboelse
          for en Forpagter og deels til Brænderiet, der bestaar
          af et svarsisk Dampapparat og dertil hørende 3 Kar
          hver paa 17 Tønder, samt øvrige dertil hørende Reqvi-
          siter, deriblandt en Maltkølle.
og d) et nyt opført teglhængt grundmuret Huus paa Gaardens
          Nedermark tæt ved Silkeborg Søe, 52 Alen langt og 
          13 à 14 Alen bredt.
     Jorderne bestaae af circa 650 Tdr. Land, hvoraf circa 200
Tdr. Land Agerjord; 280 Tdr. Land Hede, tjenlig til Opdyrk-
ning; 82 Tdr. Hedebanker og Dale til Faaredrift; 30
Tdr. Land Eng; 6 Tdr. Land Have og Toft og 55 Tdr. Land
Tørvemose, hvoraf  12 Tdr. i de sidste Aar ere opdyrkede.
     Udsæden er for tiden 25 Tdr. Rug, 10 Tdr. Boghvede, 40
Tdr. Havre og 66 Tdr. Kartofler.
     Paa Gaarden holdes for Tiden en Besætning af 8 Heste,
20 Fæcreaturer, 135 Faar og Lam op paa Spølstalden [affaldsprodukt] 30
Fæcreature.
     Af den til Afsætning ved Silkeborg Søe fortrinlig belig-
gende Tørvemose, foruden Gaardens og Brænderiets eget
Forbrug, aarlig sælges 4 à 500,000 Stkr., der afgiver en 
Netto-Indtægt af 1000 à 1500 Rbd.
     Med Gaarden følger Avl og Afgrøde, Besætning, Inventa-
rium og Avlsredskaber.
     Brænderiet er for Tiden bortforpagtet mod en aarlig afgivt
af 1400 Rbd.
     Eiendommen, der har en smuk og meget Fordeelagtig Be-
liggenhed lige over for den nye Kjøbstad Silkeborg i Nærhe-
den af Søen og den derfra gaaende Seilads ad Gudenaa til 
Randers, er i det Hele taxeret med særligt Hensyn til de 
nærværende Tidsomstændigheder for 30,000 Rbd.
     Auctionsconditionerne [betingelserne], Taxationsforretning og øvrige Eien-
dommen vedkommende Documenter ville være til Eftersyn her 
paa Contoiret.
     Denne Bekjendtgjørelse tjener til Efterretning for Pantha- 
vere og andre Vedkommende efter Placat [bekendtgørelse] 22de April 1817.
     Lysgaard og Hids Herrreders Contoir. Holgersdal, den 6te 
October 1849.                                                Haxthausen.

     At det Marked, som ved allehøieste Ordre af 
21de Juli 1848 er bestemt at afholdes paa Silke-
borg hvert Aars 28de October, for indeværende Aar
vil være at afholde Tirsdagen den 30te Octbr., brin-
ges herved, ifølge Amtets Ordre, til almindelig
Kundskab.
     Silkeborg Politi-Inspection, den 6te Octbr. 1849.
                                                     Bindeslbøll,
                                                         const. 

     To duelige Skrædersvende kunne strax
erholde [få] Arbeide hos Skrædermester A.
Jonasen paa Silkeborg.

     Fra endeel Borgere i Randers er udsendt Opfor-
dring til et offentligt Møde den 27de ds. I Silke-
borg, for at andrage hos Regjeringen om, at saavel
Gudenaaens som Nørreaaens Seildyb maa
modtage den Grundforbedring, som Seiladsens
Vigtighed gjør nødvendig, samt om, at det paabegyndte
Chausseeanlæg [hovedvej] fra Ringkjøbing igjennem
Hammerum Herred til Silkeborg og derfra 
til Aarhuus maa fuldføres saa hurtigt, som 
forholdene kunne tilstede [tillade] det. - Det er isandhed og-
saa paa Tide, at man tager kraftige Forholdsregler
til at fremskynde Communikations-Forbedringer i Jylland.

     Undertegnede, som i April 1845 sammentraadte vor at virke
for en bedre Seilbargjørelse af Gudenaaen og Nørreaaen og
som i sin Tid foranledigede en Undersøgelse af Gudenaaens
Seildyb og en Petition [anmodning] indgiven til Hs. Majestæt Kongen
angaaende de tvende Strømmes Udbedring, føle sig opfordrede
til herved at indbyde til Afholdelsen af et offentligt Møde
førstkommende Tirsdag den 27de Dennes, Formiddag Kl. 11
i Silkeborg, for at andrage [ansøge] Regjeringen om, at saavel
Gudenaaens som Nørreaaens Seildyb maa modtage den Grund-
forbedring, som Seiladsens Vigtighed gjør Nødvendig, lige-
som vi ogsaa agte at foreslaae indgivelsen af et Andragende [ansøgning]
om, at det paabegyndte Chausseeanlæg fra Ringkjøbing igjen-
nem Hammerum Herred til Silkeborg og derfra til Aarhuus
maa fuldføres saa hurtigt som Forholdene kunne tilstæde [tillade] det.
Vi haabe at Mødet i Silkeborg maa blive talrigt besøgt og 
saaledes afgive Vidnesbyrd om Interesse for de nævnte vig-
tige Communicationers Fremme.
     Randers, den 21de November 1849.
   Brock.    J. C. Møller.     J. Krogsgaard.     J. Møller.
J. Rye.     J. M. Jacoby.     Lassen.    Niels E. Jacobsen.
                           J. C. Borup.

Kun indhold vedr. Silkeborg er nævnt.

Skandb. Amt 2det Distr.: Fabrikeier Drew-
                                               sen af Silkeborg.
                         3die Distr.: Lauritz Skau.

     Torsdagen den 27de d. M. om Formiddagen
Kl. 10, bliver i Funder Kro, Hids Herred, efter
Vedkommendes Begjæring, afholdt offentlig Licita-
tion over efternævnte til Udførelse i Aaret 1850 ap-
proberede [godkendte] Veiarbeider paa Hovedlandeveien mellem
Silkeborg og Ringkjøbing, fra Silkeborg til Amts-
grændsen ved Paarup, nemlig:
     Til Vedligeholdelsen af den fuldførte Chaussee [hovedvej] fra 
Silkeborg til Lysbro:
     Leverance af 46 Cubikfavne harpet Gruus og 
          30 Cubikfavne Leer;
     Til Fuldførelsen af Veianlæget fra Lysbro til 
Amtsgrænsen ved Paarup:
     Leverance af 1615 Cubikfavne harpet Gruus;
           "             "     620½ Cubikfavne Chaussee-Steen;
           "             "   6270½ dobb. Favne Bordur-Steen;
           "             "   1046 Cubikf. Blandingsmaterial;
           "             "        80 Cubikfavne Brosand;
     Chausseringsarbeide med Steen-Underlag paa
          3103½ Favne Vei og Chausseringsarbeide uden
          dito paa 3320 Favne Vei;
     Udplanering af 808 Cubikfavne Gruus og Vei-
          banens Valsning ved en Kjørselslængde af 
          circa 90 Mile.
Licitationsconditionerne [betingelser] med tilh. Overslag ligge til 
Eftersyn i Funder Kro og hos Ingenieurcapitain
Wenck i Aarhuus.
     Lysgaard og Hids Herreders Contoir, Holgers-
dal, den 5te Decbr. 1849.              Haxthausen.

     Horsens, den 28de Decbr. Valget af 4 Landsthings-
mænd for den 10de Valgkreds, som indbefatter Veile og 
Skanderborg Amter, foretoges her i Dag under Bestyrelse
af Hr. Etatsraad Ræder, der af Hs. Maj. Kongen var ud-
nævnt til Formand i Valgbestyrelsen, som bestod af, foruden
Formanden, 2 Medlemmer af Skanderborg Amtsraad, 2 Med-
lemmer af Veile Amtsraad, 1 Medlem af Horsens og 1 Med-
lem af Fredericia Communalbestyrelse. Valget endtes omtr. 
Kl. 3½ i Eftermiddags og havde følgende Resultat:
     Ved 1ste Afstemning valgtes Hr. Oliemøller Schytte heri
          Byen med 109 Stemmer og Hr. Kammerherre Reedtz
          til Palsgaard med 97 Stemmer.
     Ved 2den Afstemning valgtes Hr. Proprietair Frich til 
          Rosenlund med 132 Stemmer.
     Ved 3die Afstemning valgtes Hr. Overkrigscommissair
          Holst heri Byen med 110 Stemmer.
     Ved 2den Afstemning concurrerede Hr. Overkrigscommissair
Holst og Hr. Fabrikeier Drewsen paa Silkeborg med Hin-
anden; men ved 3die og sidste Afstemning gik Første af med
Seiren med 110 St., medens sidste kun fik 63 Stemmer.
     De Stemmegivendes Antal ved Valget beløb sig til 173,
Majoriteten var altsaa 87.
     Igaar Aftes Kl. 6 samledes alle de Tilstedeværende Valg-
mænd paa Raadhuset for der at fremvise deres Udnævnelse
til denne Function. Derfra begav Forsamlingen sig over i
Klubben "Foreningens" Locale, hvor et Prøvevalg blev fore-
taget. Hr. Schytte aabnede Forhandlingen, hvorefter Hr.
Overkrigscommissair Holst opfordredes til at dirigere Prøvalget.
Adskillelige Discussioner fandt ved denne Leilighed Sted blandt
de forskjellige fremtrædende Talere. Hr. Schytte og Hr. Reedtz
fik ogsaa ved dette Valg de fleste Stemmer.
     En stor Deel af de her i Byen værende Herrer Valgmænd
blev indbudne til at tage Logis hos flere af Byens Indvaanere.

     Angaaende Landsthingsvalget her i Horsens i 
Løverdags meddeler Kolding Av.: "Bondevennernes"
Selskab havde stærkt agiteret for, at Folkethingsman-
den, Fabrikeier Drewsen paa Silkeborg, skulde blive
valgt til Medlem af Landsthinget, for da i Folkethin-
get at give Plads for Cand.  Phil. Hoedt, ligeledes
en af Bondevenners Candidater, der faldt igjennem
ved Folkethingsvalget  i et af Landdistricterne i Vi-
borg Stift. Ved fast Sammenhold mellem alle Valg-
mænd fra Kjøbstæderne og Landdistricterne i Veile Amt
lykkedes det at overstemme Skanderborg Amt, saale-
des at Hr. Proprietair Frich erholdt [fik] 110 Stemmer.
Hr. Drewsen derimod kun 63. Man vilde overhove-
det vide, at det er en Trafik, som Bondevennerne drive
overalt, at faae deres Folkethingsmænd ind i Lands-
thinget, for da atter i hiint at gjøre Plads for andre
af deres Meningsfæller, og saaledes tilsikkre sig Over-
vægten i begge Kamre.

     De Entrepreneurer, som have erholdt [fået] tilslag
paa deres Bud ved de Licitationer, der ere afholdte
den 27de og 28de Decbr. f. A., respective i Funder 
Kro og Remme Gaard over de til Udførelse i inde-
værende Aar bestemte Veiarbeider paa Hovedlande-
veien mellem Silkeborg og Ikast, meddeles herved,
at deres Bud ere approberede [godkendt], og at de, saasnart
Veirliget tillader det, have at paabegynde de af dem 
overtagne Arbeider.
     Aarhuus, den 16de Januar 1850.
                                                  Wenck,
                                          Ingenieur-Capitain.

Udnævnelser m. m.

     Under 20de d. M. …
… Under s. D. er Justitsraad
og Amtsforvalter J. H. Bindesbøll i Naade Entlediget [afskediget] fra 1ste
April d. A. som Inspecteur over Bjørnholms og Silkeborg
Godser… 

Efterlyses.

     Afvigte Løverdag Aften er en mørke-
bruun Hoppe, omtrent 12 Aar gl. og
c. 10 Qvarteer høi, bortkommen fra sin
Eier ved Linaae. Hoppen havde Sabel,
Grime og Bidsel paa, og skal have taget Veien ad
Mollerup til. Den, der maatte kunne Meddele Op-
lysning om, hvor Hesten er, loves en passende Dou-
ceur af                              Keller, Muurmester.
     Silkeborg, den 18de Marts 1850.

Copulerede.

     I Randers den 18de ds.: Bødkermester Pe-
ter Petersen af Silkeborg og Caroline Louise Poulsen.

     Et dannet Fruentimmer, som er øvet saavel i 
Skrædersyning som Modepynt, kan strax faae Con-
dition [aftale] hos Modehandlerinde Madame Bendixen
paa Silkeborg.

     Dybt berørt ved Skjæbnens tunge Slag bringes
fraværende Familie og Deeltagende det Sorgens 
Budskab, at min trofaste Hustru, Lovise Frede-
rikke, født Groth, efter 10 Aar Ægteskab, og
efter at være bleven Moder til 5 Børn, indgik af-
vigte Tirsdag Nat til den himmelske Hvile, i sit 40de
Aars Alder.
     Vore uskyldige Børn savne den ømme Moders
godhedsfulde Pleie, og jeg beklager veemodsfuldt Ta-
bet af en ædel Ledsagerinde, det Gud alene kan styrke
mig at bære.
     Naaege ved Silkeborg, den 2den Juni 1850.
                                         Lauritz Langhoff,
                                        kongl. Skovfoged.

Til Silkeborg Marked,

førstkommende Tirsdag den 18de Juni, agter jeg at 
indtræffe for at falholde forskjellige Slags Paryk-
mager-arbeide, og er det især min Hensigt at give
de ærede Herrer der og i Omegnen, som bruge eller
maatte ønske at anlægge Toupeer eller Parykker, af
hvilkensomhelst Slags, Leilighed til at benytte min
mangeaarige Erfaring, som med Hensyn til at tage
Maal og faae Arbeidet til at passe godt, jeg er saa
fri herved at anbefale.
                                             J. Johnsen,
                                     Parykmager og Friseur,
                                             i Randers.

     Søndagen den 6te October var en sand
Høitidsdag for Nybyggerne paa Silkeborg Han-
delsplads, da det længe nærede Ønske: at faae 
Gudstjeneste paa Handelspladsen, blev opfyldt.
Allerede Kong Christian den Ottende havde erkjendt
Nybyggernes trang dertil, da de havde 1¼ Miil
til Linaa Kirke, hvortil de hørte, hvorfor han 
havde indrømmet en Sal paa Slottet til Bedesal;
men ved Kongens Død og Krigens Udbrud blev
det Regjeringen umuligt at indrette Salen efter
dens Bestemmelse. Saameget mere maa det paa-
skjønnes, at den nu ved privat Godgjørendhed er
indrettet til et smukt og værdigt Skovkapel; Hr. 
Kjøbmand Høltzermann paa Silkeborg er den Hæ-
dersmand, der paa sin Bekostning har ladet den
indrette og skjænket vasa sacra [hellige kar] med øvrige For-
nødenheder til Handelspladsen. Paa ovennævnte 
Dag blev Kapellet indviet af Høiærværdige Hr. 
Biskop Brammer ved en Tale, hvortil Texten var
tagen  af Esias 56, 5 - 7; hvorefter Biskoppen
selv prædikede over Dagens Evangelium for en 
talrig Menighed. Handelspladsens Beboere ud-
trykte deres Glæde over, herefter af faae Leilighed til
at høre Guds ord, ved en festlig Illumination
om Aftenen, hvorved tillige Transparenter mindede
om, at der var vor høitelskede Konges Fødselsdag.

     Oversigt og Oplysninger til Finantsloven
og derhen Hørende (Forts. Fra forrige Nr.):
     Vi bemærkede i vort foregaaende korte Referat om 
Finantsloven ibl. A.: at der i Budgetter er Anviist
100,000 Rbd. til Dampfarten imellem Callund-
borg og Aarhuus. Hertil føie vi den Oplysning,
at der desuden, til de to Dampskibes Anskaffelse, vil
medgaae endnu 20,000 Rbd., der udredes af Person-
Post- og Befordringsvæsenets Fond. - Endvidere be-
mærke vi, ang. de til Gudenaaens Seilbargjørelse
i dette Budget anviste 22,000 Rbd., at der, til at 
seilbargjøre hele Strækningen fra Randers til Silkeborg,
og i Forbindelse dermed til Anlæg af en Trækkevei, er 
anslaaet at ville medgaae en Sum af 90,000 Rbd.,
en endnu større Sum vil udfordres, hvis man vil giøre
Aaen farbar for Dampskibe. Ved nu at opføre 22,000
paa nærv. Budget, er man gaaet ud fra den Forud-
sætning, at der af Statskassen kunde i hint
Øiemed [formål] passende anvendes de 90,000 Rbd.,
fordeelte paa 4 Aar, og, bifaldes dette af Rigsdagen,
agter man i næste Finantsaar at regulere Aastrækningen
imellem Kongensbro og Tange, der frembyder de største
vanskeligheder, og at anlægge Trækkeveien imellem bem. 
Bro og Friisholdt vestre Skjel, hvortil den opførte Sum
vil behøves. I Forbindelse dermed er særligt i Budget
iaar ogsaa opført 600 Rbd. til en Omladeplads ved 
Silkeborg til Afbenyttelse ved den i den senere Tid for-
øgede Brændetransport for Privat Regning.