Avisartikler

Denne Artikel er, med Undtagelse af Slutningen,
laant af "Dag. Nyh.", til hvilket Blad den er 
indsendt under Forfattermærket "H. C" (Hjal-
mar Collin?).
Det var i Aaret 1843.
Der var Folkefest paa Himmelbjerget, en
af disse store Folkefester i Absolutismens Dage,
hvortil Mænd fra alle Landets Egne strøm-
mede. Til denne Fest drog Datidens bekjendte
Frihedsmænd, og blandt disse var naturligviis
J o h a n  C h r i s t i a n  D r e w s e n  fra 
Strandmøllen. Kammerraad D r e w s e n - 
naar han nævnes saadan kjendes han bedst - 
drog imidlertid til Jylland ikke alene for Festens
Skyld; det var hans Hensigt i Selskab med
sin ældste Søn, den nuværende Eier af Strand-
møllen, C h r i s t i a n  D r e w s e n, at besee
Vandkraften ved Silkeborg, som det daværende
Kgl. Kancelli havde henledet hans Opmærksomhed
paa. Det stærkt tiltagende Forbrug af Papir
havde gjort en Udvidelse af Papirfabriken nød-
vendig, men da en saadan Udvidelse viste sig
at være uhensigtsmæssig eller omtremt umulig
paa Strandmøllen, maatte der søges andetsteds
hen i Landet, og hvor der fandtes en Vand-
kraft liig den ved Strandmøllen. En saadan,
ja en langt større, sagdes der, fandtes ved
Silkeborg.
Paa Heden midt i Jylland laae den store 
Herregaard Silkeborg, omgivet af fine Sand-
marker og tæt ved Gudenaaen, som brusende
løb forbi, ilende med at bringe sin Rigdom
af Vand ud i Kattegattet. Eensom laa den 
gamle Gaard; den havde til Nabo kun en 
lille Vandmølle, der syntes som et Legetøi,
hvormed de store Vandmasser paa deres Fart
et Øieblik morede sig. De store Staldbyg-
ninger og den mægtige Lade maatte give Fore-
stilling om, at der her herskede Liv og Travl-
hed, og at det var en stor Bedrift, som For-
pagteren af Gaarden havde; men det var slet
ikke saa. De ufrugtbare, golde Jorder gav
intet Udbytte, Staldene vare kun smaat besatte
med Heste og Kreaturer, og i Laderne kom
der i Høstens Tid kun saare Lidet. De vare
i sin Tid byggede for at modtage alt Tiende-
kornet fra Amtet, thi den Gang blev Tienden
leveret in Natura. Men den Tid var forbi,
og nu stod de store Bygninger som Minde
om en svunden Tid, ventende paa, at den 
kommende maaske skulde faa Brug for dem.
Egnen var stille og øde, ligesaa stille som 
Skovene, thi det Fugleliv, der ellers pleier at 
være i alle Skove, fandtes ikke her. Der
hørtes ingen Kviddren eller Fløiten, naar Bla-
dene grønnedes, thi kun hvor Menneskene
bygge, bygge Sangfuglene med. De enkelte
Reisende, der forvildede sig til disse Steder,
beundrede vel den store, skjønne, vilde Natur,
men Eensomheden og Stilheden overvældede
dem, og de skyndte sig bort fra denne tause og
mennesketomme Egn.
Herhen drog Kammerraad Drewsen med 
sin Søn, tillige med nuværende Professor, Ma-
ler R o e d, der for sin Fornøielses Skyld
havde gjort Touren med til Jylland. Det 
gjaldt om at se, hvorvidt Stedet egnede sig
til Anlæg af en Fabrik, og om Fortællingen
om den store Vandkraft, der løb ubenyttet
bort, ogsaa svarede til Virkeligheden. Hvad
der senere er skeet paa Silkeborg, er Beviis
nok paa, at Reisen ikke blev resultatløs. Kam-
merraad Drewsens Forventninger bleve ikke
skuffede, og opfyldt af, hvad de havde seet,
vendte Fader og Søn tilbage til Strandmøl-
len med Beretning herom til Kammerraad
Drewsens yngste Søn, M i c h a e l  D r e w s e n, 
der var den, der havde foreslaaet Faderen at 
besee Silkeborg med det Samme, han var i 
Jylland. Allerede et Par Maaneder efter, hen
i Sommeren 1843, gjorde nu Michael Drew-
sen alene en Reise til Silkeborg, og efter at 
have undersøgt Forholdene erklærede han, at 
der og intet andet Sted burde den nye Fa-
brik bygges.
Der blev nu ikke spildt Tid, men strax
lagt Haand paa Værket. Kong C h r i s t i a n
d e n  O t t e n d e havde allerede nogle Aar
tidligere udnævnt en Kommission, bestaaende 
af L a n g e,  G a r l i e b  og  U n s g a a r d,
der havde faaet det Hverv at sørge for at
Statseiendommen Silkeborg blev gjort frugt-
bringende enten i den ene eller anden Retning, 
og navnlig saaledes, at den derværende Vand-
kraft ikke gik tabt. Til denne Kommission
henvendte Michael Drewsen sig - det var
nemlig bestemmelsen, at de to Brødre skulde
gjøre Anlægget - med Forlangende om at
kunne disponere over Brugen af den paa
Silkeborg værende Vandkraft. Underhandlin-
gerne gik nogenlunde rask, og i Februar 1844
kom Unsgaard en Dag kjørende til Strand-
møllen med et Document, ifølge hvilken Vand-
kraften paa Silkeborg i Forbindelse med andre 
af Stedets Herligheder overdroges i Arvefæste
til Brødrene Christian og Michael Drewsen.
Kong Christian, der varmt havde interesseret
sig for Sagen og vel nærmest havde været
Skyld i dens hurtige Fremme, modtog deref-
ter Michael Drewsen, som kom for at bringe
Kongen sin Tak, i Audients, viste sig meget
naadig og udtalte sin Glæde over, at Silke-
borg var kommen i saadanne Hænder, som 
nok skulde bringe Liv frem paa Heden. Sa-
gen, sagde Kongen, havde i mange Aar ligget
ham paa Hjerte, og han bad Michael Drew-
sen henvende sig direkte til Ham, naar der var
Noget, han ønskede, eller som han ikke kunde
faa ordnet hurtig nok; han skulde paa enhver
Maade komme ham til hjælp. Foretagendet,
som nu var sikkret, hvad Overeenskomsten med
Staten angik, var imidlertid nærved fuldstæn-
dig at strande paa Grund af en mellem Fa-
deren og Sønnerne opstaaet Uuenighed, der
gik saa vidt, at Kammerraad Drewsen erklæ-
rede, at Silkeborg ikke skulde bygges. Michael
Drewsen vilde imidlertid ikke opgive Planen;
hans Navn, sagde han, var for første Gang
blevet draget frem, han vilde ikke træde til-
bage, og hvad enten han skulde gjøre det sam-
men med sin Fader og Broder eller alene,
Silkeborg skulle bygges. Man enedes imid-
lertid og Kammerraaden gav i den Grad efter
for sine Sønner, at han, samtidig med, at
han gav sit Minde til Silkeborgs Anlæg, som 
aftalt var, tillige overdrog Sønnerne Strand-
møllen og trak sig tilbage fra Forretningen.
Alt endte saaledes i bedste Venskabelighed.
Michael Drewsen afreiste nu med 14
Muursvende, 10 Tømmersvende og 4 Smede-
svende og ankom efter en møisommelig og be-
sværlig Reise paa de ufremkommelige Veie den 
1ste April 1844 til Silkeborg. Af de faa
Ord, vi tidligere have sagt om Forholdene paa
Silkeborg, ville Læserne kunne forstaae, hvilken
Opgave Drewsen havde at løse paa dette iso-
lerede og eensomme Sted. Det er ikke over-
drevent, naar vi sammenligne ham og hans
Ledsagere med en Trop Nybyggere, der droge
ind paa ubeboede Steder for at danne en Ko-
loni. Det første, der maatte gjøres, var at 
skaffe Huus over Hovedet og Mad og Drikke.
Ladebygningerne forvandledes til en Kaserne
for alle Haandværkerne, og i den gamle Hoved-
gaard indrettede Drewsen sig saa godt han 
kunde. En Marketender indstalleredes i en af
Længerne, og da Alt saaledes var gjort for
foreløbig at indrette sig paa et længere Op-
hold, kom det Øieblik, da der skulde tages fat
paa Fabrikens Anlæg.
Der, hvor nu den store, smukke og solide
Fabrik ligger, var der dengang kun en Sump
og næsten bundløs Mose. Grunden maatte 
derfor overalt piloteres, og alle Mand sattes
nu til at hugge Tømmer i Skovene til Pilo-
tagen. Man begyndte herpaa baade med det 
hidbragte Mandskab og med saamange "Ind-
fødte", som det var muligt at skaffe tilveie, og
Alle hang i Taillerne fra Morgen til Aften.
Arbeidet var haardt og langvarigt, thi mange
steder maatte der rammes to 12 Alens Pæle
ovenpaa hinanden, førend der fandtes Bund.
Medens dette Arbeide stod paa, modtog Drew-
sen Besøg af nuværende Konferentsraad
Drewsen og Proprietair Aron David,
og selv disse bleve, naar det kneb paa Arbeids
kraft, satte til Taillerne. De "Indfødte"
havde man ved dette Arbeide ofte mere Ulei-
lighed end Gavn af, thi de kjendte ikke Noget
til Brugen af Taillerne, og hvert Øieblik foer 
der en Bonde tilveirs, naar han i rette Øieblik
glemte at slippe sit Toug.
Mandskabet døiede i Begyndelsen meget 
Ondt, og Opholdet der paa Stedet var i det
Hele taget meget primitivt; varm Mad
kjendtes aldeles ikke, og da derfor Marketen-
deren første Gang saa sig istand til at servere
varm Oxesteg, var dette en Festdag. Alle toge
i den Grad til sig, at den Oxe, der var bleven
slagtet, fortæredes saa hurtig, at der ikke blev
Noget tilovers for Haandlangerne, som derfor
truede Marketenderen med, at "de vilde gaae
et andet sted hen", hvilket denne med grædende
Mine berettede Drewsen, der lo ham ud og 
trøstede ham med, at Haandlangerne neppe vilde
gjøre en Dagsreise til den nærmeste Kro for
at faae en Ret varm Mad. Lægen i Them
By, Doctor R y g e, erklærede, at Folkene ikke
kunde taale uafbrudt at nyde det grove Rugbrød,
og at det navnlig for de Syge var nødvendigt
at skaffe fint Brød. Drewsen lod nu Marke-
tenderen bage Hvedebrød, med da dette rygtedes
paa Egnen, blev Marketenderen indstævnet for 
Retten i Skanderborg for ulovligt Bageri og 
maatte betale Mulkt [bøde]. Ved sin Hjemkomst til 
Silkeborg spurgte Marketenderen Drewsen om,
hvad han nu skulde gjøre, og Svaret lød:

2.

"De skal bage!" Marketenderen bagte , blev 
atter indstævnet, maatte atter give Mulkt og 
spurgte paany, hvad han skulde gjøre, hvortil
Drewsen svarede: "De skal bage!" Efter 
kort tids Forløb gjentog Historien sig for tredie
Gang, men Multken var steget betydelig, og
da Marketenderen ulykkelig herover kom til 
Drewsen, sagde denne atter: "De skal bage!"
Derpaa lod Drewsen spænde for og reiste til 
Kjøbenhavn, hvor han strax personlig henvendte
sig til Kongen, idet han erindrede ham om
hans Løfte til at hjælpe ham. Da Kongen hørte
Sagen, blev han Vred, stampede i Gulvet og 
sagde: "Reis de kun hjem, Drewsen, naar 
De kommer til Silkeborg, skal der ligge Pri-
vilegium til Dem med ret til at bage." Og
Kongen holdt Ord; det Første, Drewsen mod-
tog ved sin hjemkomst, var Privilegiet. Natte-
leiet, der kunde gaae an for en kort Tid, be-
gyndte ogsaa at give Anledning til Ubehagelig-
heder, og selv Drewsen døiede meget Meget i den
gamle forfaldne utætte Hovedbygning, hvor det 
regnede gennem Tag og Lofter. Afdøde Over-
bibliothekar P h i l i p s e n og nuværende kgl. 
Skuespiller Hultman, som ligeledes besøgte be-
søgte Drewsen i Begyndelsen af hans Arbeide,
kunde han ikke tilbyde anden og bedre Bolig
end sin egen, og da han en Morgen, efterat
det havde regnet stærkt hele Natten, kom ind
for at see til sine Gjæster, fandt ham dem begge
liggende i Sengen, hver med en stor Paraply
over sig. De vilde gerne ligge tørt, sagde de.
Man paabegyndte nu Bygningen af en
Mesterbolig og Folkeboliger, og samtidig byg-
gedes en Smedie. Kanalen, der skulde føre
Vandet til Fabriken, anlagdes, og der bygge-
des Filtre eller Vandbassiner for derigjennem
at filtrere Vandet. For at lette Transporten
af Materialerne til Bygningerne tog man til-
lige fat paa at forbedre Veiene, der vare saa
slette og fulde af store Huller, at man, naar
man skulde passere dem, forud vidste, at man
var nød til at vælte, og at det kun gjaldt om
at finde, til hvilken side man fandt det hen-
sigtsmæssigst at falde. I selve Fabrikens nær-
hed vare Hullerne i Veien af en saadan Dybde,
at man en Morgen fandt en Haandlanger, der
Aftenen i Forveien havde forladt Marketende-
riet i bekjænket Tilstand, druknet i et af dem.
Da Pilotagen var færdig, skred det rask
fremad med Murernes og Tømrernes Arbeide
paa Fabrikbygningen, og allerede i Juli Maa-
ned holdtes der Reisegilde. Da Bygningen
derefter var kommen under Tag, ankom der 
fra Strandmøllen store Kludeladninger, og
Kolonien blev desuden forøget med en Mængde
Fruentimmer, der strax sattes i Arbeide med
at sortere Klude. Samtidig arbeidedes der i   
England med Papirmaskinerne, som det gjaldt
om at faae til Silkeborg inden Vinterens
komme, og Alt tegnede til, at det skulde lykkes
Michael Drewsen at naae det Maal, han havde
sat sig, at have Fabriken færdig og kunne lave
Papir inden Aarets Udgang.
Og det lykkedes. Den 1ste Januar 1845 
trak Drewsen Vand paa det store Vandhjul,
der skulde sætte Maskineriet i Bevægelse. Van-
det fra Kanalen strømmede ind, larmede og 
brusede mod Skovlerne, Hjulet gik rundt, og 
faa Timer efter blev det første Ark Papir lavet.
Hvor den dybe Stilhed før kun afbrødes af 
Hjeilens pibende Toner, naar den i Flokke fløi
hen over Gudenaaen, der klang nu Støien af 
den nye Virksomhed. Larmen fra de lange
Bygninger gjenlød i Skovene og trængte ud
over Heden, varslende om, at en anden og 
virksom Mand havde fæstet Bo paa disse før
saa stille og ensomme Steder.
Maalet var foreløbig naaet, men der havde
været og kom tunge Øieblikke for Drewsen.
Stedets afsides Beliggenhed, Befolkningens
Ukjendskab til det nye Slags Arbeide, Opsæt-
sighed blandt Arbeiderne og Autoriteternes for-
ældede Modstand skabte ham ofte mange Bry-
derier, som det ikke altid var lige let at over-
vinde. Større Vanskeligheder gav undertiden
selve Anlæget, og Drewsen havde ofte mismo-
dige Timer, naar disse Vanskeligheder syntes
at skulle overvælde ham. I saadanne Øie-
blikke fandt en Støtte og Opmuntring
hos sin Hustru, J o h a n n e  A m a l i e 
D r e w s e n, født Kümmel, der besøgte
ham, medens Bygningen og Anlæget af Fa-
briken stod paa, og som kort efter dets Fuld-
endelse tog fast Ophold paa Silkeborg. Naar
allehaande Forhindringer lagde sig iveien for
hans Planer, naar hans Forventninger bleve
skuffede, naar Modstand fra alle Sider syntes
at skulle standse hans Værk, og han selv lige-
som lammedes af alle de uventede Gjenvordig-
heder og den nedtrykkende Modgang, da var 
det hende, som holdt Modet og Virksomheden
oppe i ham, som bragte ham til at see alle
Forhold fra den lyseste Side, og som atter
gjengav ham den Kraft, der et Øieblik ligesom 
vilde vige bort fra ham. Hun har saavel sin 
Andeel i, at Silkeborg blev bygget saaledes
og saa hurtig, og naar Michael Drewsens
Navn nævnes sammen med hans Værk, maa
hendes ikke forglemmes.
Kammerraad Drewsen besøgte, som natur-
ligt var, nu sin Søn for at se hans Værk, som
han i alle Henseender fandt fuldstændig til-
fredsstillende, og han lykønskede Sønnen til
hans Arbeide. Han havde Intet at indvende
mod Noget; skulde han gjøre en Indvending, 
da var det, at Alt var for solidt og godt
gjort, en Indvending, som Michael Drewsen
var vel tilfreds med. Ogsaa Broderen, Chri-
stian Drewsen, besøgte Silkeborg i Begyndelsen
af 1845, medens Michael var paa Strand-
møllen hos sin Familie. Christians Glæde og 
Tilfredshed med Broderens Værk udtrykte han
i et meget betegnende Brev, som han fra Silke-
borg sendte Broderen, og hvis Indhold bestod
af følg. fire Ord: "Tak, Michael! Din Christian".
I Sommeren 1845 kom C h r i s t i a n
d e n  O t t e n d e, nysgjerrig efter at see det
nye Værk, til Silkeborg og tog Ophold paa
det gamle Slot, der var undergaaet en nød-
vendig Reparation. Han lod strax Drewsen
kalde og sagde til ham, at han var kommen
til ham for at see, hvad han havde bestilt, og 
spurgte, hvorledes det gik. "Alt er færdigt,"
svarede Drewsen, "der mangler nu kun, at 
Deres Majestæt beseer mit Arbeide". Kongen
var meget tilfreds med Alt, og glad over at 
see sit Ønske, de ubenyttede Kræfters Anven-
delse, opfyldt, lovede han beredvillig at op-
fylde Drewsens Forlangende om at lade en 
Chaussee til Aarhus anlægge istedenfor de
ufremkommelige Veie, der nu førte dertil. - 
Christian den Ottendes Tilfredshed og Aner-
kjendelse af Drewsens Virksomhed viste sig ikke
alene i Ord, men ogsaa i Gjerningen. Ved
sin Hjemkomst til Kjøbenhavn lod han daværende
Geheimeraad Collin kalde til sig for med ham
at overlægge, hvorledes han skulde belønne
Drewsen. De bleve da enige om at stifte en
Fortjenstmedaille i Guld, og at Drewsen skulde
være den Første, der blev dekoreret med denne
Orden. Medaillien stiftedes 1845, og Christian
den 8de skjænkede den paa en meget smuk Maade
til Drewsen, der altsaa, om vi saa maa sige, er
Oldermanden for alle Bærere af denne Udmærkelse.
Fabriken var nu igang, og Arbeidet gik
rask Dag og Nat. Arbeidernes Antal steeg
Efterhaanden, som Fabrikens Virksomhed ud-
foldede sig, og disses tiltagende Forbrug af 
Livsfornødenheder gav Anledning til, at Ste-
det blev besøgt af Kjøbmænd og Næringsdri-
vende, der ved at see og blive bekjendte med
Forholdene snart kom under Veir med, at her
var en fordeelagtig Plads at nedsætte sig paa.
Oppe paa Bakken paa Hovedgaardens nærmeste
Mark reiste der sig nu hist og her et Huus,
saa kom der smaa Gader, saa en lille By,  som
voxede, indtil den tilsidst blev en forholdsviis
stor By, der hurtig vidste at hævde sig en 
Plads blandt Jyllands fremadstræbende Byer.
Den fik saaledes allerede Gas flere Aar før
Kjøbenhavn, ved Telegrafen sattes den lille
Nybyggerby i Forbindelse med den store Ver-
den, snart lød Damppiben fra Dampbaaden,
der befordrede de Reisende gjennem maleriske
Søer og Gudenaaen til Himmelbjerget, og nu
føre udmærkede Chausseer i alle Retninger til
Byen. Det forstaaer sig, den samme Villie,
der havde skabt Fabriken, var ogsaa den, der
gjorde sig gjældende i alle Foretagender. Men
efterhaanden som Byen tog til, voxede ogsaa
Fabriken, som følte Trang til at udvide sig;
thi det gik godt med Fabrikationen. 1848
byggedes den anden Fabrik med den anden
Papirmaskine, og omtrent samtidig hermed byg-
gede Drewsen sit smukke Huus, der blev lagt
i den gamle Klosterhave, hvis maleriske Anlæg
baade ved Natur og Kunst er blevet til en lille
Oase midt i Sandet. - I Fabriken fulgte
Opfindelse paa Opfindelse, det Drewsenske Pa-
pir fortrængte efterhaanden Brugen af det 
udenlandske; i hele Danmark spurgte man kun
efter det Drewsenske Papir, og ved alle Ver-
udstillinger tog det Medailler, som lokkede 
fremmede Fabrikanter til Silkeborg for at 
kjøbe Fabrikens Opfindelser. Produktionen til-
tog Aar for Aar, og Gudenaaen, der paa 
Statens Bekostning paany var sat i Seilbar
Stand, befærdedes tidlig og silde af talrige
Kaage eller Pramme, der førte Raastoffer og
andet Materiale fra Randers til Silkeborg og 
Papir fra Silkeborg til Randers. Overalt
var der Liv og Virksomhed, der føltes af Alle
og ikke mindst af Bonden, som nu lærte at kjende,
hvad det vil sige at have Penge mellem Hæn-
der, Noget, han i denne Egn ikke havde kjendt
før. Alle have jo saaledes nok læst H. C. 
Andersens betegnende og sande Historie om den
eneste paa Egnen værende femdalerseddel, hvis
Eiermand man altid kjendte.
Og stor har Virksomheden og Produktionen 
været i de forløbne 25 Aar. Der er i dette 
Tidsrum fabrikeret for henved 7 Millioner Rd.
Papir til en Vægt af c. 40 Millioner Pd.;
der er forbrugt c. 60 Millioner Pd. Klude og
c. 170 Millioner Kemikalier foruden en 
Mængde andre Raastoffer som Halm, Træ osv.
og en Talløs Mængde andre Materialer, som
det neppe kan interessere at opregne.
Der taltes snart rundt om i Landet om,
hvad der var skeet i Silkeborg, og mange vare
de Reisende, der lokkedes dertil, deels ved For-
tællingen herom og deels ved Beretningerne
om den storartede og skjønne Natur. Ingen
fortrød Reisen, og Alle vendte tilbage opfyldte
af, hvad de havde seet. Det gjæstfrie Huus
modtog baade Ven og Fremmed, Høi og Lav.
Allerede som Kronprinds havde Kong F r e d e-
r i k  d e n  S y v e n d e besøgt Drewsen, og 
som Konge gjentog han tre Gange Besøget;
efter hvad han tidt og ofte udtalte under disse
Ophold, løsrev han sig kun vanskelig fra Op-
holdet paa Silkeborg, hvor han følte sig som
hjemme, og hvor han færdedes rundt om snart
seilende paa Søerne, snart bestigende de tal-
rige skjønne Høider. Den 21de Marts 1855
dekorerede Kong Frederik Drewsen med Kom-
mandeurkorset af Dannebroge, men Drewsen
hverken behøvede eller attraaede denne Udmær-
kelse, hvor kjær en saadan Paaskjønnelse end 
var fra Frederik den 7des Haand; thi allerede
længe havde han indtaget en misundelsesværdig
Plads i den Provinds, hvor han havde skabt 
saa Meget, og som saa paa ham som paa en 
Landsmand, man maatte være stolt af.
(Fortsættes.)

3.

Naar den Reisende nu, efterat have tilbage-
lagt Veien ad den magelige Chaussee fra Aar-
huus, ruller ned ad den store Bakke ved Silke-
borg, da møder hans Øie et skjønt Syn.
Ved hans Fødder løber Gudenaaen henimod
Fabriken, den liggende nede tilhøire selv ligner
en lille By med sine lange Maskinbygninger,
sine talrige Udhuse, Magasiner, Værksteder og
lange Rækker af Arbeiderboliger, og paa Bak-
ken ligeoverfor ligger Byen med sine Gader 
ned mod den venlige Langsø; tilhøire og til-
venstre sees noget borte en Uendelighed af 
Søer, Skove og Lyngbakker, og længst ude i 
Horisonten strækker sig den jydske Hede.
Dernede paa Fabriken var det, at der i 
Løverdags var Fest. - Allerede i den tidlige
Morgenstund drog Byens og Fabrikens Musik
korps giennem de flagsmykkede Gader til Fa-
brikherrens Bolig for at bringe Jubilaren den
første Morgenhilsen, og Kl. 10 bragte 7 af de 
Arbeidere, der fulgte Hr. Drewsen herover for
25 Aar siden, deres Herre en hjertelig Tak
for den forbigangne Tid. Henad Middag
samlede alle Byens Korporationer og For-
eninger sig paa Hotel Silkeborg i et Antal
af 4-500 Medlemmer og drog med Musik og 
Foreningernes Faner i Spidsen til Hr. Drewsens
Bolig, hvor Kancelliraad Z i e l i a n som 
Ordfører for de Forsamlede udtalte en smuk
Tak til Hr. Drewsen for hans Virksomhed i 
de forløbne 25 Aar og overrakte Jubilaren,
saavel paa Byens som paa Fabrikarbeidernes 
Vegne, et udmærket lignende Portrait i Legems-
størrelse af Hr. Drewsen, malet af Professor
Roed, idet han dog anmodede om, at dette
efter Hr. Drewsens død maatte tilfalde Byen, 
som nok skulde vide at finde en værdig Plads
til at opbevare det for de kommende Slægter.
Efterat Hr. Drewsen, der i Forbigaaende be-
mærket ingen Anelse havde om den ham til-
tænkte Ære, dybt bevæget havde takket for
Gaven og for den Opmærksomhed, der fra alle
Sider vistes ham, udbragtes paany et Leve
for Hr. Drewsen, Byens og Fabrikens Grund-
lægger, hvorpaa Deputationer fra de forskjellige
Foreninger saavelsom Kommunerepræsentationens
Medlemmer lykønskede ham i hans Hjem. - 
Om Aftenen gav Hr. Drewsen i Fabrikens
Lokaler en smuk Fest for sine Arbeidere og 
modtog af disse talrige Vidnesbyrd om den 
Agtelse og Kjærlighed, han i saa rigt et Maal
har erhvervet sig i de forløbne 25 Aar. - Gud
give ham Sundhed og Kraft til at leve og 
virke endnu i mange Aar iblandt os!

Folketællingen.

     Da det i flere Henseender kan have sin store
Interesse at see hvorledes Danmarks 73 Kjøb-
stæder*) ere tiltagne i det sidste Aarhundrede, og
ved en Sammenligning mellem Kjøbstæderne
indbyrdes at erfare Forskjellen i disses hurtige
eller langsomme Fremadskriden m. v., har
Red. af „Varde Av.“ udarbejdet hosstaaende
Fortegnelse, der viser Folketallet den 1ste Febr.
d. A. og dernæst for 10 Aar siden, for 15
Aar siden, for 20 Aar siden, for 70 Aar siden
og for 100 Aar siden. I Fortegnelsen, som er
nøjagtig uddragen efter vedkommende Byers
Aviser for iaar og for de ældre Aar, deels ef-
ter Traps topografiske Beskrivelse over Dan-
mark, deels efter Ansiers geografiske Lexikon og
deels efter Danmarks Speil for 1769, mang-
ler Folketallet iaar for Rødby samt de 6 smaa
bornholmske Byer, hvilket de nævnte Byer ikke
endnu have kunnet overkomme at faae optalt;
men da de neppe ere tiltagne saameget, at Tal-
lene ville kunne have nogen videre Indflydelse
paa Rækkefølgen, saa have vi meent at burde
foretrække allerede nu at meddele Fortegnelsen,
fremfor at afvente disse mindre væsentlige Op-
lysninger saalænge, indtil Interessen for en-
deel er tabt; Red. har derfor lagt Folketallet
i 1860 til Grund for de nævnte Byers Vedkom-
mende. De, som ville opbevare denne Fortegnelse,
kunne jo altid senere tilføie det Manglende.   
     Det vil af Fortegnelsen sees, at Sandvig
er Danmarks mindste Kjøbstad, Kjøbenhavn den
største, over otte hundrede Gange saa stor som
Sandvig. Hvis man ikke medregner de smaa
bornholmske saakaldte Kjøbstæder, saa er Mari-
ager den mindste, og lades Kjøbenhavn udenfor
Betragtningen, saa er Odense den største, om-
trent 24 Gange saa stor som Mariager.   
     I det indbyrdes Væddeløb mellem Kjøb-
stæderne i det sidste Aarhundrede, er Aarhuus,
der 1769 havde 4156 og ved indeværende Aar-
hundredes Begyndelse havde 4102 (mere end
hvad 16 af Kjøbstæderne hver for sig tæller
nu) færre Indbyggere end Aalborg, løbet denne
sin Søsterby langt bagud, idet den nu tæller
3239 Indbyggere flere end Aalborg, følgelig
har den store Limfjordsstad i de sidste 70 Aar
tabt i Væddeløbet 4726, ligesaameget som Born-
holms Hovedstad, Rønne, nu tæller, men der-
for er Aalborg dog stadig gaaet fremad, om
det end er smaat nok i Sammenligning med
dens andre Rivaler Randers og Horsens.   
     Den By, der er vokset meest i Forhold siden
Aarhundredets Begyndelse er Silkeborg, der
dengang ikke existerede, og 1850 kun havde
499 Indb., men i de sidste 20 Aar er vokset
til 2309, altsaa den 34te By i Rækken af de
73. Blandt de dristige mindre Byer, der have
havet sig betydeligt navnlig i de sidste 20 Aar,
kan nævnes Veile, Kolding, Korsør, Hasle (i
10 Aar,) Frederikssund, (men her maa mærkes,
at Landsbyen Udesundby er inddraget i Kjøb-
staden), som næsten have fordoblet sig. Siden
1769 have, forsaavidt Tællingen fra det nævnte
Aar er os bekjendt, samtlige Kjøbstæder for-
doblet sig, nogle endog flere Gange, med Und-
tagelse af Ribe, der i et heelt Aarhundrede kun
har tiltaget 1126, i Perioden for 1769 til 1801
endog aftaget 538, og i de sidste 10 Aar kun
tiltaget 64. Varde, der er avanceret op til at
være den 31te i Rækken, er i stadig Fremskridt;
i 1840 tælte Byen 1421 Indb. og i 1845 : 1580.   
     Af de kjøbstadlignende Landsbyer er der
neppe nogen, der kan sammenlignes med Fre-
deriksberg, som er næsten lige saa stor som
Odense, idet den har 16,851, altsaa er større
end Aarhuus, og vilde, hvis den var en Kjøb-
stad, være den 2den i Rækken. Siden 1860
har Frederiksberg mere end fordoblet sig.   
     Kun ganske enkelte Byer ere i de sidste 10 Aar
gaaede tilbage; Assens med 163, Holbæk med
15, Præstkjøbing med 97, Løgstør med 88 og
Ebeltoft med 76, men disse, samt Stege og Bo-
gense, som omtrent have staaet stille, ere dog bety-
delig tiltagne siden Aarhundredets Begyndelse.   
     Af vore Smaaøer er Amager den største
med 11,923, Taasinge har 4577, Strynø 722
osv. (Med Dagørposten er Rødby kommet til.)   
     *) Heri er medregnet de saakaldte Handelspladse,
som Silkeborg, Løgstør, Sundby, Marstal
osv., hvilke alle, skjøndt de ikke have Rang med
Kjøbstæder, dog have langt større Betydning
end en stor Deel af de „virkelige“ Ditto.   

Nr.      Byerne.         1870.       1860.       1855.       1850.      1801.      1769.
1)   Kjøbenhavn     180,472  155,143  143,591  129,695  100,975    —
2)   Odense              17,327     14,257    12,932    11,122      5782       5801
3)   Aarhuus             14,950     11,009       8891       7880       4102       4156
4)   Aalborg              11,710     10,069       9102       7745       5579       4776
5)   Randers             11,375         9725       8955       7338       4562       3143
6)   Horsens             10,511         8980       7250       5827       2396       2242
7)  Helsingør             8750          8442       9097       8111       5282       4000
8)   Fredericia           7186          6261       5579       4326       3474       3191
9)   Viborg                 6416          4861       4579       4078       2379       1990
10) Svendborg          6343          5537       5280       4556       1942       1949
11) Veile                    6052         4920       4164       3300       1310          967
12) Rønne                 5724         5435       5239       4717       2436       2009
13) Slagelse              5468         4931       4747       4011       1732       1498
14) Kolding                5381         3979       3525       2865       1662       1406
15) Roeskilde            5229         4650       4338       3805       1768       1600
16) Nyborg                4600         3802       3565       3059       1866       1884
17) Næstved             4310         3647       3228       2735       1785       1519
18) Nakskov              4015         3687       3375       2955       1671       1390
19) Korsør                 3700         2947       2236       1819       1219       1458
20) Ribe                    3658         3594       3385       2984       1994       2532
21) Nykjøbing p. F.    3652         3242       2608       2123       1079       1040
22) Thisted                3553         3126       2846       2340       1068         815
23) Faaborg               3451         3120       2777       2328       1061       1138
24) Assens                3263         3426       3257       2969       1785       1519
25) Hjørring               3250         2807       2190       1914         744          600
26) Kjøge                   3094         2734       2659       2436       1527
27)Holbæk                 2956         2971       2811       1887       1332       1239
28) Marstal                 2811         2590
29) Rudkjøbing          2784         2719       2540       2333       1141         814
30) Kallundborg         2687         2587       2420       2490       1322       1400
31) Varde                  2570         2010       1855       1774       1020         690
32) Hillerød               2435         2301       2292       1929       1214       1600
33) Middelfart            2334         2123       1840       1633       1019         736
34) Silkeborg             2309         1775       1204         499            0              0
35) Kjerteminde         2260         2148       1963       1833       1045         719
36) Nykjøbing p. M.   2241         2034       1745       1398         651         556
37) Vordingborg        2239         1780       1763       1579         931         852
38) Maribo                 2156         1953       1960       1667         686         508
39) Frederikshavn     2116         1843       1472       1374         463         670
40) Hobro                  2086         1909       1538       1173         488         492
41 )Holstebro            2085         1700       1526       1305         853         699
42) Skive                  2059         1709       1424       1226         520         441
43) Stege                 1949         1932       1934       1808         917         808
44) Bogense            1922         1899       1709       1497         760         435
45) Grenaa              1913         1636       1380       1099         760         706
46) Hasle                                  1886       1002         853         513         445
47) Ringsted            1871         1653       1477       1380         817         708
48) Skanderborg      1730         1423       1271       1042         788         635
49) Skjelskør            1640         1533       1379       1134         567         595
50) Nørresundby      1620         1376       1709       1512
51) Ærøeskjøbing     1616         1713
52) Skagen               1607         1532       1451       1400         834         704
53) Rødby                 1552         1578       1545       1339         776         655
54) Ringkjøbing         1554         1409       1331       1213         771         511
55) Nykjøbing p. S.   1546         1384       1330       1282         615         500
56) Ribe                    1496         1319       1218       1161       1044       1029
57) Nexø                                    1485       1414       1403       1274       1175
58) Sakskjøbing         1419         1149       1058         917         549         424
59) Præstø                 1411         1298       1154         951         480         392
60) Storeheddinge      1405         1291       1231       1076         576         514
61 )Sorø                      1400         1237       1033         901         592         535
62) Løgstør                 1376         1464       1038
63) Lemvig                  1344         1167          966         895         517         492
65) Nysted                  1337         1261       1227       1082         690         494
66) Stubbekjøbing       1319         1247       1191       1081         467         494
67) Frederikssund       1307           763         679         612          662         500
68) Ebeltoft                  1237         1313       1211       1112         598         564
69) Svaneke                                 1065         973       1009         663         565
70) Mariager                  727           680         578         546         414         405
71) Allinge                                      653         615         551         337         307
72 )Aakirkeby                                 613         587         561         455         366
73) Sandvig                                    225         257         300         248         217

Lotteriagentur

P. Langhoff

boede hos Hr. Brygger Pedersen på

Søndergade i Silkeborg

Efter at have modtaget Agentur for Haand-

værker-Industriforeningens Lotteri

i København, der træffes første gang den 6de

April, hver hver 3die Lodseddel giver Gevinst,

Og Københavns Sygehjem, der trækkes

første gang den 11de mai, hvor hver 4de lod-

seddel giver Gevinst, tillader jeg mig at anbe-

fale disse mine lottericollectioner til Publicums

velvillige Erindring. Jeg anbefaler mig ogsaa

med Udførelse af alt slags skriveri.

P. Langhoff

Auction

Torsdagen den 17de August d. M. Formiddag

Kl. 11, bliver efter Begjæring af Overformynderiet

i København ved Auction 5te og sidste Gang opbudt

til absolut Bortsalg de Gjæstgiver Jens Heegaard

Mikkelsen Grabow tilhørende Eiendomme i Silke-

Borg, der bestaae af Gaarden Matr. Nr. 10b paa

Silkeborg Torv af hartkorn ½ Alb., Gammelskat

4 fs., samt Ager- og Englodderne Matr. Nr. 118,

120, 136, 138 og 140 paa Silkeborg Mark og i

Funderholme.

Auctionen afholdes i Eiendommen Matr. Nr.

10b paa Silkeborg Torv.

For de samlede Eiendomme, der ere vurderede

Til 12,400 Rdr., er ved 4de Auction kun budt 9530

Rdr. Bygningernes Accurancesum er 11,500 Rdr. O

Salgsvilkaarne, af hvilke udhæves, af 2/3

Kjøbesummen vil kunne forventes at blive inde-

staaende hos en solid Køber, ere til Eftersyn paa

Cancelliraad, Procurator Bielians Contoir i Silke-

Borg, hvor tillige henligge Vurderingsforretningen,

Bankattester og øvrige Salges vedkommende Docu-

Menter.

Silkeborg Birks Contoir, 7de August 1871.

Otto Møhl

     Da det er en bekjendt Sag, at der ikke 
ved Silkeborg Sygehuus findes nogen Des-
infektionsovn (Varmeovn), men at tværtimod
det for Beboerne utaalelige Svineri finder
Sted, at Sengeklæder, der enten ere befængte
med Utøi eller smitsom Sygdom, blive bragte
til Bageren og der i den samme Ovn, hvor 
Beboernes Brød bliver bagt, gjennemgaae en 
Renselsesproces, som er nødvendig for hvilket-
somhelst af de nævnte Tilfælde, - tillade vi
os at stille det Spørgsmaal, om Anlæggelsen
af en saadan aldeles nødvendig Desinfektions-
ovn hviler paa Politiet, Distriktslægen eller 
Kommuneraadet, idet man haaber, at de Au-
toriteter, det ikke paahviler, ville fralægge sig
Skyld for slig en Uorden.            K.  X  L.

(Indsendt).

     Vi undertegnede Bagere i Silkeborg erklære
herved, at vi hverken nu eller nogensinde have
renset Sengeklæder eller noget lignende i vore 
Bagerovne. Vi opfordre derfor Indsenderne
K. og L. til at tilbagekalde deres Paastand i 
denne Retning, da vi ellers see os nødsagede 
til ad Rettens Vei at tvinge dem til at til-
bagekalde deres usandfærdige Paastand om os
og vor Virksomhed.
     Silkeborg, den 22de Januar 1872.
   C. Kortsen.          L. Holst.          L. Tørsleff.
     N. P. Thorendahl.         J. Jørgensen.
                         A. Stilling.

Auction

På Grund af Gaardens Salg lader underteg-

nede, ifølge Aftale med Auctionsretten, afholde offent-

lig Auction Tirsdagen den 23de April Kl. 12, på

Bjørnholdtgaard, Gødvad Mark, over Besætningen,

bestaaende af: 10 Køer, 2 Heste, nogle Faar, end-

videre 30 Tdr. Rug, 20 Tdr. Havre, 6 Tdr. Byg,

noget Flæsk og Ost, Sengesteder og Sengeklæder, en-

deel Avlsredskaber, hvoraf fremhæves: 2 Vogne 2

Plouge, 4 Harver, 3 Sæt Seletøj, 1 Hakkelsemaskine,

Grebe, Skovle, Køkken-, Bryggers- og Mejeri- Inven-

tarium m. m.

Vederhæftige Kjøbere gives 3 maaneders Credit.

R. L. Høltzermann.

Brand i Hammer Klædefabrik

Ildebrand (Silkb. Av) Natten til i

Onsdag Kl. lidt over 12 opskræmmedes Byens

Beboere af det uhyggelige Brandraab, som

forkyndes, at der var udbrudt en stærk Ild i

Farver Chr. Hammers store nyopførte Bag-

bygningen ved Torvet i Silkeborg, hvori der for-

et større tidssvarende Dampfarveri var

anlagt et aldeles nyt Uldspinderi, Klædefabrik

m.m. Beboerne strømmede til Brandstedet i

i store skarer, men glemte for endel at medbringe

de nødvendige brandredskaber, hvorfor der i

Begyndelsen ikke var liden Forvirring, og da

Brandforsyningen var særdeles mangelfuld, trods

Søens store nærhed, fik Ilden hæftig en saa-

dan Udbredelse, at alt Redning den smukke

Fabriksbygning eller dens Inventarium var umu-

lig. Kun de nøgne Mure og Fabriksforstenen

staar nu tilbage. En lykke var det, at Vinden

bar fra, da ellers Hotel ”Danias” Baghus

saavel som selve Hotellet og de tilhørende Bag-

bygninger vilde været udsatte for den største Fare.

Hvorledes Ilden er opkommen vides ikke, men

Den formodes at hidrøre fra Fyret, hvor noget

Brændsel efter sigende var henlagt til Tør-

ring eller til Brug næste Dag. Heldigvis havde

den brandlidte assureret, skjønt ikke fuldstæn-

dig.    

                                            (Silk. Av.)

Annonce efter fabriksbrand

Uagtet den store Ildebrand

der er overgaaet mig seer jeg

mig dog istand til uafbrudt at

fortsætte mit Farveri som hidtil

ligesom jeg fremdeles modtager

Vadmel til Stampning og be-

sørger, indtil jeg selv atter kom-

mer i orden, Uld saavel kartet

som spundet. Klæder hvoraf jeg

har et større Oplag anbefales.

Uld kjøbes til Dagens Højeste

Priser.

       Silkeborg den 15. maj 1874

                    Chr. Hammer.

Rudolf Theobald Zielians dødsannonce

Den 25de ds. om Aftenen døde Prokurator,

Kancelliraad Rudolph Theobold i Zielian i Silke-

borg pludselig uden forudgaaende Sygdom, netop som han

rask og glad gik hjem fra Selskab. Han var almindelig

agtet og afholdt i Kommunen og havde i flere Aar siddet i

dens kommunale Bestyrelse, ligesom Han overfor Alle var

venlig og forekommende med Raad og Daad. For faa

Maanedder siden feirede han sit Sølvbryllup. Han efterlader

sin og Hustru med en talrig Børneflok.

At min kjære og stræbsomme Mand, Bager

Niels Gotfred Christensen, 61 Aar

gammel i Morges kl. 6 hensov blidt og ro-

ligt efter kun faa Dages Sygeleie, bekjendt-

gjøres herved for fraværende Slægt og Venner

af hans dybtsørgende Hustru og 9 Børn, som

begræde Tabet af en god og kjærlig Mand og

Fader.

Silkeborg, den 20de Marts 1876

Annette Christensen

født Bulov

(Begravelsen er - om Gud vil - Fre-

dagen den 24de Marts, Middag kl. 1 fra

Kapellet)

Dødsfald

     Døden har i Gaar atter bortrevet en 
af Silkeborg Byes kjendte, agtede Borgere.
Garvermester A. J. Jäede. Den afdøde
kom hertil Byen i Aaret 1850 og arbejdede
sig ved Flid og Dygtighed efterhaanden
frem til en god og ansét Stilling. Garver
Jäede, der var en god Demokrat, fulgte
med stor Interesse Udviklingen af Silke-
borg, der saa at sige er voxet op for
hans Øjne. Den venlige, jævne gamle
Mand var almindelig afholdt, og hans
milde Ansigt vil sikkert blive savnet af de
mange Venner, der paa Mandag følger
ham til Graven.

     I gaar afgik min elskede Mand,
          Garver A. F. Jäede,
ved Døden, 73 Aar gl.
     Silkeborg, den 9de Septbr. 1898.
                            Marie Jäede.
     Begravelsen foregaar fra Hjemmet
Mandag Middag Kl. 1.

Selskabet "De danske Vaabenbrødre"s Afdeling for Silkeborg og Omegn

bedes Møde ved Fanen Mandagen den 12.
ds., Kl. 12¾ Eftm, for at følge Afdøde
V.-B. Nr. 26,105 A. F. Jäede til Graven.
     Silkeborg, den 9de Septbr. 1898.
                                    Bestyrelsen.

Jubilæum

Lørdag den 28. Oktober fejrer Enkefru

Schou paa Hotel ”Silkeborg” sit 50

aarige Jubilæum som ejerinde af det be-

kjendte Turisthotel, som i lange aar-

række har været søgt og skattet af den

store Turiststrøm, der i stedse stigende

Antal har besøgt Silkeborgs naturskjønne

Omegn. Fru Schou har stadig vidst at

holde sit Hotel paa den Højde Tidens

Fordringer og har med sin venlige og

imødekomne Optræden skaffet sig mange

Venner, som ogsaa ved denne lejlighed

vil bringe hende en Tak for de forløbne

Aar og vise hende Ærkjendtlighed, idet

der paa Jubilæumsdagen vil blive over-

rakt hende en Udrejse og større Gave.

Jubilæum

Den 28 oktober 1899 kunde en af

overordentlig mange lystrejsende

kendt og skattet ”dame” enkefrue

Schou, Ejerinde af ”Hotel Silke-

borg”, fejre 50-års jubilæum som

”Silkeborgerinde”. Fra Sjælland

drog hun og hendes for længst

afdøde mand over til da nylig

grundlagte Silkeborg, der foruden

”Hovedgaarden” og Michael Drewsens

nybygte Papirfabrik kun bestod

af få huse, og begyndte der de-

res virksomhed i en lille beske-

den bolig på den samme plads, hvor

nu det anselige hotel knejser.

I samme hurtige tempo, som selve

Silkeborg voksede frem, voksede

og de unges folks forretning, og

denne fremadskridende standsedes

end ikke, da fru Schou i en ung

alder fristede den sorg at blive

enke; med omsigtsfuld klogskab,

stor personlig dygtighed og aldrig

svigtende energi udvidede og for-

bedrede hun ejendommen trods

mange vanskelige tider, og styrede

hotellet – tilligere støttet af en

datter, nu af en søn og svigerdat-

ter – således at det i årernes

løb af de mange rejsende, det

har huset, vandt en ros, der vel

må siges at være idealet for et ho-

tel; at man der følte sig som i et

hjem.

Artikel fra "Hver 8. dag"

Fru Schous Jubilæum

I dag mindes ved almindelig Flagning

Og en mængde Lykønskninger og Gaver

I Dagens Anledning strømmet ind, Saa-

ledes overrakte der Jubilaren ved en

Deputation af en Kreds af Borgere et

Smuk og Værdifuld gave, bestaaende af en

Sølv - Jordiniere.

Det aktuelle Blad ”hver 8. Dag ” brin-

ger i sit sidste numer et veltruffen Billede

af Fruen, ledsaget af en kort, men sympa-

thetisk Omtale af hendes lange Virksomhed

heri Byen.

Børnenes Værn

Hr. Redaktør

For Sagens Skyld bedes De velvilligst optage følgende i Deres ærede Blad:

Naar man lægger Mærke til Børnenes Færd her i Byen, vil man temmelig let faa Øje paa adskillige Forhold, der burde ændres. For om muligt at bidrage lidt hertil, tillader Foreningen ”Børnenes Værn" sig herved at henlede Opmærksomheden paa folgende Ting:

Hvad man end vil mene om Tobaksrygning i den modnere Alder, alle er sikkert enige om, at den i Barnealderen virker skadeligt. Ikke desmindre faar mange Born i Silkeborg Lov til at bruge Tobak og Ciqarer i temmelig udstrakt Maalestok, dels i Hjemmet og dels paa Gaderne. Vi henstiller til Hjemmene at påse, at dette ikke sker.

Den megen Løben paa Gader, Veje og Marker som finder Sted her i Byen, måske ikke mindst om Aftenen, fører sjældent til noget godt for Børnene. For storste Delen er denne Løben ensbetydende med Lediggang. og ”Lediggang er Fandens Hovedpude". Dette ses bl. a. tydeligt af de mange Skriverier og Tegninger rundt omkring i Byen, saavel paa offentlige som paa private Bygninger. Skriverierne stammer ikke alene fra Børnene : mange unge Mennesker undser sig ikke ved paa denne Maade at vække Forargelse. Naturligvis er det vanskeligt for Forældre at vaage over, hvad deres Børn foretager sig, naar de er borte fra Hjemmet: men det er ikke desmindre naturligt, at Hjemmene her støtter Politiet, og del er til Børnenes store Gavn, at Luften omkring dem 'r ren og sund. saa de ,kke hverken ser eller hører Ting, der forgifter Sind og Tanke.

Navnlig henstiller vi til Hjemmene, til Forældre, Værger og Principaler, at gøre alt, hvad der staar i deres Magt, for at hindre den skadelige Driven omkring paa Gaden sent om Aftenen.

Endelig henleder vi Opmærksomheden paa Brugen af Fyrværkerisager. At navnlig Drengene kan have Lyst til den Slags Morskab. er let forstaaeligt ; men der sker som bekendt ikke sjældent alvorlige Ulykker derved, navnlig hvor mange kommer sammen.

Paa Skolepladserne kan Brugen af Fyrværkerisager let forbydes ', men vi beder ikke blot Skolerne, men navnlig Hjemmene om at paase. at Børnene ikke bringer den Slags ting med sig paa Gaden. Her skal Børnene lære at beherske sig ved Bevidstheden om. at de ikke alene er under Politiet«, men under alle voksne Menneskers Opsyn. Det er vort Haab, at de her paapegede Forhold maa blive taget under velvillig Overvejelse.

”Børnenes Værn”

Christen Hammers Jordefærd

Silkeborg den 10. april

Fabrikant Hammers Jordefærd

I denne der foregik i Eftermid-

Dag fra afdødes Hjem, deltog

2 – 300 mennesker.

Pastor Biberg skildrede i varme

Ord den Afdøde som familiefader

Og Ven, Menneske og Borger dansk

Mand og troende Kristen, Han

Lyste Velsigelse over Hammers

Minde og udtalte Haabet om, at

hans Liv maatte kunne blive til

Eksempel for mange.

Efter Talen bæres Kisten til

Graven af Fabrikkens arbejdere.

Efter Jordpaakastelsen, bragte Af-

dødes Søn Fabrikant Johannes

Hammer, på Familiens Vegne

en Tak for den udviste Opmærksom-

hed.

At vor kære, gamle Moder

Svigermoder og Bedstemoder,

Enkefru

Maren Kirstine Schou

forhen Hotel ”Silkeborg”

hensovet i Morges stille og roligt

i sit 88 Aar, bekendtgøres her-

ved af

hendes Børn.

Begravelsen bekendtgøres nær-

Mere.

Fabrikant Ole Jensen pludselig død

Silkeborg, 21. Febr.

Fabrikant Ole Jensen pludselig død

På en spadseretur.

Fabrikant Ole Jensen, Silke-

borg, er i Gaar Eftermiddags plud-

selig død på en spadseretur, han

var sammen med sin Datter gaaet ud

ad Aarhus Landevej. Just som de

var drejet ind på en Skovsti, sank

han om og var død med det samme,

formentlig ramt af et hjerteslag.

Datteren fik tilkaldt hjælp, og

den Afdøde blev bragt paa Syge-

huset.

Ole Jensen, som var født i Them

Sogn i 1851, kom som ung Mand her

til Byen, hvor han startede en Tri-

kotagevæveri paa Søndergade. Ved

Flid og Dygtighed udvidede han Be-

driften Aar efter Aar, hvorefter han

flyttede Fabrikken til den Ejendom

på Torvet hvor den fremdeles er.

Han var stærkt kirkelig interesse-

ret men deltog kun lidt i det Offent-

lige liv.

I en Valgperiode var han Med-

lem af Menighedsraadet og sad lige-

ledes i nogle Aar i Bestyrelsen for

De Fattiges Kasse.

Valdemar Ferdinand Tommerups Nekrolog

Silkeborg 16. november 1918

Dødsfald

Tømmerhandler Tommerup

en af vore gode gamle Borgere, er i

Gaar afgaaet ved Døden i en alder

af 82 Aar. Indtil for kort Tid siden

saa man ham foretage sine daglige

Spadsereture, men for en halv Snes

Dage, siden fik han Blindtarmsbetæn-

delse, og fra dette Sygeleje rejste han

sig ikke mere.

Tommerup var født i Aarhus,

Men har siden 1850, dan han var 14 Aar

gammel kom i handelslære her i

Byen hos Købmand Hviid her paa Tor-

vet, opholdt sig heri Byen, kun af-

brudt af den Tid, da som rask

Soldat deltog i Krigen 64. Efter

Hjemkomsten herfra overtog han

Købmand Hviids Forretning og drev

denne med megen Dygtighed, indtil

han for 30 Aar siden afstod

Kolonial og Produktforretningen for

udelukkende at hellige sig Tømmer-

handelen. Den gamle Ejendom paa

Torvet solgte han først for 2 Aar

Siden, da han fyldte de 80 Aar;

Men Tømmerhandlen har han drevet

til sin død.

Købmand Tommerup har altid

hørt til de stille og har aldrig del-

taget i det offentlige Liv. Men han

var en interesseret Borger og en god

Mand, der i Stilhed har rakt mange

en hjælpende Haand. Mange Gamle

Silkeborgensere vil med Deltagelse

erfare Budskabet om hans Død.

Tommerup efterlader sig kun en

Datter der er gift med græsk Konsul,

Grosserer Drost i Hellerup (tidligere

Esbjerg).

Valdemar Ferdinand Tommerups døds annonce

Vor kære Fader og Svigerfar,

Tømmerhandler

W. Tommerup

er i dag afgaaet ved Døden, 82

Aar gammel.

p. t. Silkeborg 15. novb. 1918

Ellen Drost, Th. Drost

f. Tommerup

Begravelsen foregaar fra Silke-

borg Kirke Onsdagen den 20.

Novbr., kl. 1½