Silkeborg Avis
I Silkeborg Avis kan man finde annoncer og artikler, der omhandler den unge Silkeborg bys borgere og virksomheder. De indtastede artikler og annocer strækker sig fra 1857 og frem til 1910.
Alle artikler
De saa ofte efterspurgte Camphin-Lampeglas,
og Patteflasker til Børn, ere nu arriverede til
L. S. Vogelius.
Kalk fra Silkeborg Kalkbrænderi udleveres Man-
dagen den 14de dennes. Udleveringssed-
ler erholdes hos H. Rix.
Silkeborg Gasværk - Rygter om dårlig økonomi i Gasværk
Silkeborg Kommune - Rygter om dårlig økonomi i Silkeborg Gasværk
Med hensyn til de meget foruroligende Ryg-
ter, der i længere Tid have verseret heri Byen, om
at Communalbestyrelsen ikke havde nogen solid Ga-
ranti for at Gasværket uden Tab for Com-
munen vilde blive bragt i brugbar Stand,
erklærede Vedkommende, ved det i Torsdags Aftes
afholdte offentlige Møde i Anledning af forven-
tede allerhøjeste Besøg, at disse Rygter vare aldeles
upaalidelige. De meget betydelige Omkostninger,
Gasværkets forsvarlige Istandbringelse medfører, ville
ikke komme Communen til Byrde, idet Communal-
bestyrelsen som Garant har Hr. Grosserer Jacob-
sen i Kjøbenhavn, der, som bekjendt, er en meget
formuende Mand, og paa ham vil altsaa alle
disse Omkostninger falde. Derimod vilde de Tab,
der ere foranledigede af selve Standsningen af Gas-
værket, ikke kunne forventes erstattede af nævnte
Garant, men maae følgelig bæres af Communen.
Vi kunne ikke undlade at udtale vor Beklagelse
over, at de omtalte Rygter ikke tidligere ere blevne
modsagte. I henimod to Maaneder have de gaaet
fra Mund til Mund og maatte naturligviis, paa
Grund af de Indviedes hemmelighedsfuldhed, til-
sidst vinde Tiltro. Dette blad har allerede under
5te August henledet Opmærksomheden paa Sagen
og senere oftere givet Anledning til at Oplysninger
kunde fremkomme; paa anden Maade fandt vi os
ikke foranledigede til at virke derfor, især da man
overalt var af den Mening, at den Communerepræ-
sentant, der bedst formaaede at opklare det hele,
selv var saa ubehagelig berørt deraf, at han nødig
udtalte sig derom. I privat Samtale med forskjel-
lige af de øvrige Repræsentanter har man ikke kun-
net faae nogen tilfredsstillende Oplysning, og saa-
ledes har Rygtet, da den haardnakkede Tavshed om
dette ikke uvigtige Anliggende af Flere blev betrag-
tet som Ringeagt imod Communens Beboere, avlet
Utilfredshed og Bitterhed, der endelig har foranle-
diget skarpe Udtalelser, saavel ved offentlige Sam-
menkomster som heri Bladet. Vi skulle ikke indlade
os paa at bedømme endmindre forsvare nogen af
disse Udtalelser, vi ville ikke opkaste os til Smags-
dommer og endnu mindre til Smagscensor med
hensyn til de Artikler, der forlanges optagne i vort
Blad; vi anse os kun forpligtede til at vaage over
Udelukkelsen af Naahed, Usømmelighed o. desl.,
denne Pligt troe vi hidtil at have efterkommet og
skulle fremdeles vedblive at gjøre det. Vi troe ikke
at gjøre vor Pligt, naar vi negte agtbare Mænd
at udtale sig heri Bladet, enten de saa vælge at
gjøre det ligefrem eller ved paraboliske Fremstillin-
ger. En Parabel har kun Værd, naar den er
træffende; en den ubillig og overdreven, saa taber
den al Betydning, og Vedkommende er at beklage
naar han ikke formaar at hæve sig over slige for-
feilede Udgydelser. Strax at fordømme det stakkels
Blad, der ikke har fundet sig foranlediget til i Ved-
kommendes Interesse at agere Censor, er en saa
ubeføiet og despotisk fremgangsmaade, at den aldrig
vil finde Medhold hos nogen sand Ven af Pres-
sen; men det er rigtignok lettere at udtale en For-
dømmelsesdom, end at overbevise med Grunde, lige-
som det er lettere at paavise Mangler, end det er
at afhjælpe dem. Vi ville derfor trøste saavel Ved-
kommende som os selv med, at ubeføiet Dadel fal-
der tilbage paa Dadleren, og vi ville af Hjertet
ønske, at den Omtale, Gassagen har Vakt, maa
bidrage til at bringe Offentlighedens store Nytte for-
tjent Paaskjønnelse.
Gasværksarbeidet er nu sin Fuldendelse saa
nær, at man haaber i Slutningen af indeværende
Maaned at have det fuldstændig færdigt.
Nyt Etablissement.
Under Dags Dato har jeg aabnet en
velassorteret
Kolonial- & Isenkram
Forretning
under Firma
J. C. Eskildsen & Comp.
som jeg herved tillader mig at anbefale.
Den 12te September 1857.
J. C. Eskildsen.
I Silkeborg Syge- og Liigkasse
afholdes Generalforsamling Mandagen den 21de
dennes om Aftenen KL. 7½, hvortil alle Vedkom-
mende indbydes. - Af Kassens Midler vil 100 Rd.
blive udlaant. - De Medlemmer, som restere med
Contingent til Foreningen anmodes om at indbetale
samme til Kassereren inden Søndagen den 20de
dennes.
Silkeborg, den 12te Septbr. 1857.
Bestyrelsen.
Kreditforeningen af Jydske Købstadgrundejere
Christian Johan Rudolph Zielian
De af Pladsens Indvaanere, som tidligere have
henvendt sig til mig angaaende Laan af Credit-
foreningen til afstundende Termin, gjøres opmærk-
somme paa, at Begjæring herom, som nu ligger til
Underskrift hos mig, skal være indgiven inden 15de
September.
Silkeborg, den 12te Septbr. 1857.
Zielian.
Silkeborg Skydeselskab
Hotel Jylland - Silkeborg Skydeselskab
Mandagen den 14de ds. om Aftenen Kl. 7½
afholdes hos Gjæstgiver Keller Generalforsamling i
Silkeborg Skydeselskab, hvortil samtlige Medlem-
mer indbydes.
Silkeborg, den 12te Septbr. 1857.
Directionen.
Silkeborg Sønderskov
Hans Wissing Ottesen
Ottesens Savværk
I Silkeborg Sønderskov er i indeværende
Aar anlagt et Etablissement, der saavidt os bekjendt
er det første i sit Slags heri Landet, nemlig et
Saugeværk ved Vandkraft. Da Træet vistnok bør
regnes til de Producter, hvis Forædling fortjener
større Opmærksomhed, - og da dette hidtil, uagtet
den høje Priis, hvori det nu staar, behandles paa
samme maade, som da Landet for en stor Deel
var bevoxet med Skov, nemlig kløves og tildannes
med Øxen, hvorved der bortødsles meget, ikke at tale
om den kostbare Haandarbeidskraft, - saa synes
dettes Foretagende at fortjene opmuntrende Paaskjøn-
nelse. Regjeringen, der ellers ofte med Opoffrelser
har imødekommet og understøttet industrielle Anlæg,
har imidlertid saalidet begunstiget dette Foretagende
at Anlæggeren, Hr. H. Ottesen, der ved Opstem-
ning af upaaagtet Bæk, med megen Bekostning
har frembragt en ikke ubetydelig Vandkraft, kun
har kunnet opnaae et erholde et ringe Jordstykke
tilleie paa nogle Aar, imod en forholdsviis
betydelig Afgift. Trods saaledes at være udsat for
at blive tvungen til at rømme Pladsen, har Hr.
Ottesen, som sagt, med megen Bekostning foretaget
sit Anlæg og opført forskjellige Bygninger paa dette
Sted, der i Forening med de omgivende Natur-
skjønheder kun kan betragtes med Interesse. Vi
haabe imidlertid, at Regjeringen, naar dens Op-
mærksomhed henledes paa dette nyttige Etablisse-
ments Virksomhed, - hvis Maskine med accuratesse
tildanner forskjelligt Gavntræ saavelsom Planker og
Bræder af store Træblokke, uden at endeel Procent
af det kostbare Product gaaer op i Spaaner - ikke
alene vil vide at sikkre denne Mand fremtidsbesid-
delsen af Pladsen, men tillige søge at opmuntre til
lignende gavnlige Foretagender i vore skovrige Egne.
Kong Frederik d. 7
Silkeborg - Kongen anmelder sit besøg
Ifølge nærmere Meddelelse vil Hs. Maj. Kongen
med Gemalinde ankomme hertil Byen Torsdagen d.
24de og forblive her til Søndag Morgen d. 27de
ds. Den Kgl. Suite bestaaer, ifølge "Dgbl." af:
Reisemarchal, Kherre Berling, Generaladjutant for
Landetaten, Generalmajor Bülow, Generaladjutant
for Søetaten og Jagtcapitain, Kherre Irminger,
Adjutant, Kherre, Oberst Fensmark, Staldmester,
Kherre Haxthausen, tjenstgørende Kherre Verregaard,
Livlæge, Etatsr. Lund, Cabinetssecretair, Statsraad
Trap, Adjutant, Capt. Moltke, Ordonnantsofficeer,
Sec.-Lieutn. de la Laing og Hofinspecteur, Justits-
raad Sally.
Efterat have erhvervet Bevilling som Kjøbmand
her paa Pladsen, overtager og fortsætter jeg fra 1.
sept. under Firma:
Frode Arntzen og Co.
Den deel af Robert Jones's Etablissement hersteds,
med alle dets Activa og Passiva, som hidtil af
mig er ledet og som omfatter Manuafacturvarefaget.
Ved at tilkjendegive saadant for Forretningens
ærede Handelsvenner, er jeg saa fri fremdeles at
anbefale mig. Ærbødigst
Frode Arntzen.
I henhold til Ovenstaaende beder jeg Dem
bevare den samme tillid for Herr Frode Arntzen,
som De tidligere har skjænket mig.
Silkeborg i September 1857.
Ærbødigst
Robert Jones.
Efterat jeg sidstafvigte Mandag i Landsover-
retten i Viborg blev frifunden i de 2de Sager, Skræ-
der Joh. Thomsen og Skomager B. Nissen havde
anlagt mod mig for formeentlig uberettiget Nærings-
brug, har jeg modtaget et betydeligt Udvalg af
Støvler og Sko, Frakker, Buxer, Trøier, Bluser,
Skjorter og mange andre forskjellige Sager, som
sælges til betydelig nedsatte Priser og anbefales til
et æret Publicum.
Silkeborg, den 16de Septbr. 1857.
J. Petersen,
Marschandiser.
Efter tilendebragt Indkjøbsreise er
mit Lager bleven fuldstændigt forsynet
og forøget med endeel nye Gjendstande,
som Alt anbefales til billige og bestemte
Priser.
Silkeborg i September 1857.
P. Canariis Klein,
Mode- og Manufacturhandler.
Paa en større Gaard 3 a 4 Miil vest for
Silkeborg kan en velanbefalet Pige, der vil paatage
sig Stuepigegjerning og forstaaer Vadsk og Stryg-
ning, faae en god Plads til førtkommende 1ste
November. Nærmere Aftale træffes med Kjøbmand
Robert Jones i Silkeborg.
Emma Birgithe Beate Nielsen f. Jensen
Peter Severin Laurits Langhoff
Traad- og Lærredshandel:
I Forening med den af mig førte Traadhandel
er nu etableret en Lærredshandel, hvori vil forefin-
des alle til denne Handel henhørende Artikler.
Emma Nielsen.
Vedsiden af Hr. Farver Langhoff paa Torvet.
Extra gode dobbelte Uldkarter sælges paa Om-
bytning til 3 Mk. 8 Sk. Parret og et Dusin Par
til 6 Rd. hos L. S. Vogelius.
Læserbrev - Dampskibsfart på Gudenåen
Dampskibsfart på Gudenåen
Dampskibsfart på Gudenåen
Hans Wissing Ottesen
Dampskibsfart paa Gudenaaen.
(af H. Ottesen).
At befare Gudenaa, Danmarks vigtigste Flod,
med Dampfartøi er et Spørgsmaal, som i flere
Aar forskjellige Gange har været fremsat, men kan
kaldes ubesvaret, indtil en Dampbaads heldige Far-
ter har fjernet enhver Tvivl om Foretagendets Mulig-
hed. Ved at have været tilstede ved Discussioner,
der førtes om denne sag, har den tiltrukket sig min
Opmærksomhed, og jeg har ikke undladt at tale til
Fordeel for Dampkraftens Anvendelse til Lettelse af
Transporten paa denne Nørrejyllands vigtige Vand-
vei, der ved Pramfarten er langsom og ubestemt.
De Fordringer, en Dampbaad til denne Fart skulde
opfylde, ere efter min Formening: at udføre Pram-
trækningen fra Randers til Bjerring Mølle; at ved-
ligeholde en regelmæssig forbindelse imellem Ran-
ders og Silkeborg, og at kunne benyttes som Trans-
portfartøi i Vintertiden, naar Aaen er aaben, men
høi Vandstand forhindrer Pramseiladsen. Paa den
nederste Deel af Aaen, fra Bjerring Mølle til Silkeborg,
har flere steder stridere Strøm og lavere Vand; her
trækkes Prammene med Heste. Da 3 Heste, selv
under ugunstige Forhold, kunne trække en ladet Pram
imod Strømmen, vil en velconstrueret Dampbaad
upaatvivlelig kunne seile der med hurtighed. En
Damper, passende til nævnte Fart, maatte være lidt
større end Prammene, dens Bund kunde f. ex.
være 36 Alen lang og 6 Alen bred; det, som kom
i berørelse med Vandet, maatte bygges af Jern,
og det øvrige saa vidt muligt være let Træarbeide;
den maatte have Høitryksdampmaskine af 16 Hestes
Kraft, men en Kjedel, der kunde taale en høiere
Spænding, saaledes at Maskinens Virksomhed, naar
Forholdene (Strøm og Modvind) bøde det, kunde
forhøies over dette Hestetal. En saadan Damp-
baad vil, udstyret til en Reise imellem Randers og
Silkeborg, kunne føre en Last af circa 30,000 Pd.
(150 Tdr. Korn) og seile paa en Dybde af een Alen
Vand. 6 Mands Arbeide regnes lig een Hests
Kraft; altsaa vil en Damper, hvis Maskine mindst
svarer til 16 Hestes Kraft, fra Randers til Bjer-
ring Mølle - hvor 3 Mand kan trække en ladet
Pram - kunne trække flere saadanne. Til at
trække en Pram imellem disse Steder leies 2 a 3
Mænd, der almindeligen faae 10 Rd. for en Reise
og Øl og Brændeviin under Arbeidet. Da en af
Prammændene maa hjælpe ved denne ubehagelige
Trækning, give de naturligviis hellere 8 Rd. for af
en Dampbaad at kunne blive trukne denne stræk-
ning i 6 a 8 Timer, som de nu under strengt Ar-
beide mindst bruge halvanden Dag til og som i
ugunstigt Veir medtager flere Dage. Antages det,
at Dampbaaden de 4 Dage i Ugen daglig trækker
3 Pramme fra Randers til Bjerring Mølle, og der
gives 8 Rd. for hver, bliver det for en Reise 24
Rd. og for 100 Reiser i et halvt Aar 2,400 Rd.
Fører den tillige paa hver af de 100 Reiser 60
Skpr. Fragtgods, og der for hvert 100 Pd. gives
4 Sk., bliver det for een Reise 8 Rd., for 100 Reiser
800 Rd. Den havde da 3 Dage i Ugen til 2 Rei-
ser imellem Randers og Silkeborg; naar den til de
forskjellige Pladse ved Aaen da medtog 24,000 Pd.,
Tour og Retour 48,000 Pd. (150 Skpd.) af Manu-
factur, Colonialvarer, Smør, Ost, Kjød og andet
Mere, som kunde ønskes afsendt og modtaget til
bestemt Tid, og der for hvert 100 Pd. gaves 12 Sk.,
bliver det for en Reise 60 Rd. og for 50 Reiser
3000 Rd. Indtægten i et halvt Aar blev da
6,200 Rd. Udgiften ved Farten kan ansættes saa-
ledes: En Dampbaad, solid og smukt bygget, sva-
rende til de Fordringer, der kan gjøres ved denne
Fart, vil koste 15000 Rd. Denne Sums Forrent-
ning med 4 pCt. aarlig gjør 600 Rd.; Kost og
Løn til 4 Mand i de 6 Maaneder, i hvilke der reg-
nes at seiles regelmæssige Farter: 1200 Rd.; Kul
til en Reise fra Randers til Bjerring Mølle og til-
bage, 8 a 10 Timer, 5 a 6 Tdr., 10 Rd., for
100 Reiser: 1000 Rd.; Kul til en Reise fra Ran-
ders til Silkeborg og tilbage, 18 Timer, 8 a 10
Tdr., 16 Rd., for 50 Reiser: 800 Rd.; til de aar-
lige Reparationer, Expedition ved de forskjellige
Anløbssteder, Smørelse ved Maskinen og uforudseete
Udgifter: 800 Rd. Udgiften ved Farten i 6 Maa-
neder, med den i Dampbaaden staaende Capitals
Forrentning, bliver saaledes 4,400 Rd. Efter dette
Overslag vil Dampbaaden have en Indtægt af
6,200 Rd., en Udgift af 4,400 Rd., altsaa et Netto-
Udbytte af 1,800 Rd., uden at der er beregnet No-
get for den Personbefordring, der ad denne Skjønne
Naturvei er at forvente; ei heller for den Brug,
Prammene ville gjøre af den, naar de paa Nedsei-
lingen hindres af Modvind; eller for den Trans-
port, der vil blive i Vintertiden, naar ugunstigt
Veir og Vandets stigen over Aabrederne hindrer
Pramseiladsen.
Benyttelsen af Dampkraften paa Gudenaa, for
derved at bidrage til at lette Communicationen i
det indre Jylland, har jeg tidligere berørt i 2 Smaa-
skrifter, der foranledigede at jeg blev anmodet om
at virke for at faa en nyttig og fordeelagtig Plan
kunde komme til Udførelse, hvilket i Forening med
tilfældige Omstændigheder bevirkede, at jeg anstil-
lede nøjagtigere Betragtninger over denne meget om-
tvistede Sag.
Under et Ophold i Kjøbenhavn i Aaret 1855
udkastede jeg Planen til en Dampbaad og dens
Fart, der lovede at give et gunstigere Resultat end
jeg hidtil havde formodet. Jeg affattede en Afhand-
ling tilligemed Tegning, Model og Overslag over
en Dampbaad til Fart paa Gudenaa, som jeg viste
til flere Herrer, hvem jeg vidste interesserede sig for
saadant; disse raadede mig at forebringe Planen
i Randers og Silkeborg, for at see Sagen sat i
Bevægelse ved dem, der fortrinsviis kunde have Gavn
af den Udførelse.
Kong Frederik d. 7's besøg i Silkeborg
Lauritz Spandet Vogelius
Carl Severin Knap
Frederik Ferdinand Høltzermann
Hans Eskildsen
Ditlev Kirketerp Due
Frode Arntzen
Jens Christian Eskildsen
Jens Christian Lauritzen
Magnus Eggert Heinrich Rix
Anton Knud Rasmussen
Peter Canariis Klein
Thomas Thomasen Sabroe
Rasmus Laursen Høltzermann
Lauritz Adolf Hviid
Robert Gotfred Jones
I Anledning af Hs. Maj. Kongens og Ge-
malindens Ankomst og høie Nærværelse her, Tors-
dagen d. 24de, Fredagen d. 25de og Løverdagen
d. 26de ds. - tilladende underskrevne Handlende herved
at bekjendtgjøre for vore ærede Kunder, at nævnte
trende Dage ville vore Boutikker blive lukkede fra
Kl. 4 om Eftermiddagen.
Silkeborg den 19de Septbr. 1857.
L. S. Vogelius. C. Knap. F. F. Høltzermann.
H. Eskildsen. Frode Arntzen og Co. D. Due.
G. Petersen J. C. Eskildsen og Co.
Chr. Lauritzen. H. Rix. A. K. Rasmussen.
P. Canariis Klien. Th. Th. Sabroe
R. L. Høltzermann. L. A. Hviid. Robert Jones.
Georg Johan Martin Wulff
Magdalena Regina Wulff, f. West
At min kjære, stræbsomme Mand, Bager Georg
Johan Martin Wulff ved Døden er afgaaet, be-
kjendtgjøres herved sørgeligt.
Silkeborg, den 15de Septbr. 1857
Magdalene Wulff,
født West.
Begravelsen skeer Søndag Kl. 10½.
Kong Frederik d. 7
Fakkeltog ved kongens besøg
Hotel Dania - Kongen besøger Silkeborg
Hotel Jylland - Kongen besøger Silkeborg
Hotel Silkeborg - Kongen besøger Silkeborg
Den i Anledning af Hs. Maj. Kongens fore-
staaende Nærværelse heri Byen valgte Festcomitee
agter af foranstalte et Fakkeltog førstk. Torsdag
Aften, og om Fredagen Diner og Bal, hvortil
Indbydelser til Deeltagelse ere henlagte i alle Byens
Gjæstgivergaarde.
Kong Frederik d. 7's besøg i Silkeborg
Kong Frederik d. 7's besøg i Silkeborg
Da vi forudsætte, at Byens Indvaanere ville
smykke deres Huse i Anledning af Hs. Maj. Kon-
gens Ankomst, vil Grønt være at erholde paa Tor-
vet Dagen forud. Festcomiteen.
I Gaarden overfor Hr. Manufakturhandler
Klein hersteds har undertegnede aabnet en Handel
med gode Urtekramvarer, Vine, Tobakker og Ciga-
rer, Parfümer, Papir fra Hr. M. Drewsens Fa-
brik, Maler- og Farvevarer, samt andre for de
forskjellige Haandværkere brugelige Artikler.
Dette tillader jeg mig herved at gjøre Opmærk-
som paa, idet jeg i Tiden haaber at kunne godt-
gjøre, at enhver æret Kunde altid vil kunne gjøre
Regning paa en reel og ordentlig Expedition fra
min Handel.
Silkeborg, den 19de Septbr. 1857.
Ærbødigst
Chr. Lauritzen,
Cand. Pharm.
Peter August Henningsen,
Tømmermester i Silkeborg.
At jeg efter dertil meddelt allernaadigst Bevil-
ling har etableret mig i Silkeborg som Tømmer-
mester, tillader jeg mig herved at bekjendtgjøre, idet
jeg anbefaler mig saavel til Byens som til Om-
egnens Beboere med Alt til mit Fag henhørende.
En hurtig og reel Expedition samt billige Priser
lover jeg Enhver, som vil forunde mig sit Arbeide.
Min Bopæl er i Hr. Stolemager Grundahls
Sted i Nygade.
Silkeborg Sønderskov
Læserbrev - Hans Wissing Ottesen
Dampskibsfart på Gudenåen
Hans Wissing Ottesen
Jernbanedrift >< dampskibe
Dampskibsfart paa Gudenaaen.
I Silkeborg søgte jeg at gjøre nogle af de indflydelses-
rigeste Mænd bekjendte med mine Anskuelser angaaende
en bedre Seilads paa Gudenaa ved hjælp af en Damp-
baad; men den maade, hvorpaa det opfattedes, for-
aarsagede at jeg foreløbig ikke forebragte Sagen i Ran-
ders. For dog at gjøre noget for Planen, som jeg
saa har mange Vanskeligheder at bekæmpe, og for at
den kunne blive Regjeringens Opmærksomhed tildeel,
sendte jeg Finansministeren og senere ogsaa Indenrigs-
ministeren en Oversigt over Sagen. - Nu, da Re-
gjeringen har overladt mig en Plads i Silkeborg Skov,
hvor jeg ved Vandkraft har anlagt et Maskinsaug-
skæreri, har den omhandlede Sag faaet en forøget
Interesse for mig, og ved at erfare, at de hindringer,
Broerne over Aaen ligge for en Dampbaad, ved Re-
gjeringens Foranstaltning fjernes, kan jeg ei undlade
paany at henlede Opmærksomheden paa Foretagendets
Gavnlighed, formenende, at dette maa være en Op-
fordring til vedkommende Egne og Steders Beboere
at bidrage til Planens heldige Udførelse.
Af hvad der har bidraget til at svække Tilliden
til, at en Dampbaad kan beseile Gudenaa, maa næv-
nes det Forsøg, der i sin Tid blev gjort ved et Mis-
foster af et Dampskib, som blev bygget i Randers.
Der siges, at dette Forsøg løb uheldigt af forbi Damp-
skibet var for lille, og skal der gjøres et nyt Forsøg,
maa dette skee i det Store. Forrige Aar taltes her
om, at der var foreslaaet en Dampskibsrheder, at sætte
en Damper i Fart paa Gudenaa, som skulde være
idetmindste af 30 hestes kraft og blot bære de for-
nødne Kul, men daglig trække 3 store pramme, byg-
gede af Jern, til Silkeborg. Om dette Forslag, til-
ligemed Planen til hiin beklagelige Dampbaad, ere ud-
gaaede fra den Mand, der har beregnet, at Transport-
omkostningerne paa Gudenaa alene til og fra Silke-
borg, forrenter 600,000 Rd., er mig ubekjendt. Om
en Større Dampbaad kan trække Pramme helt op til
Silkeborg hersker megen Tvivl, og saameget er Vist, at
førend den blev tagen Bestemmelse om at anlægge en
kostbar Trækvei for Heste, er Spørgsmaalet om at
benytte Bugseerdampbaade paa den øvre deel af Gu-
denaa, fra Bjerring Mølle til Silkeborg, blevet over-
veiet af mange indsigtsfulde Mænd og af disse udsat
til en fjernere Tid. Tiden til at tilraade Nogen at
gjøre overordentlige Opoffrelser paa et Project, der
vilde afstedkomme en Revolution i den bestaaende Trans-
port, der er mange Menneskers Næringsvei, er ikke
moden, saalænge det ikke er beviist, at en Dampbaad
kan afløse den kostbare Trækning paa den nederste Deel
af Aaen og at den med Fordeel kan seile til Silkeborg.
Ved et Foretagende, om hvilket der er saa forskjellige
Anskuelser, bør der følges en Middelvei, dersom det skal
føre til et heldigt Resultat; thi feiler et gjentaget For-
søg, vil Sagen, om ikke være Skriinlagt, dog være op-
given for længere Tid.
For at gjøre sig et tydeligt Begreb om Gudenaa
og dens Vigtighed, maa man kjende de Egnes Natur-
lige Rigdomme, den gjennemløber, og det, der endnu
er at gjøre for disses materielle Udvikling. Den til-
tagende Velstand og Virksomhed har i høi Grad for-
øget Transporten, der tidligere har været ubetydelig,
men nu beskjæftiger henved 80 store Pramme. At
Gudenaa syd for Silkeborg forener flere store Indsøer
og, ligesom disse, er seilbar i en betydelig deel af
Skanderborg Amt, er kun lidet paaagtet, hvorimod der
har været skrevet meget om det gavnlige i, at en
Jernbane anlægges i den saakaldte Gudenaadal. Denne,
der begynder ved Aaens Udspring, vest for Veile, be-
grændses mange Steder af høie Bakker og dybe Dale.
Skulde en Bane føres over disse eller følge Aaens
bugtede Løb og med store Omveie gaa forbi flere be-
tydelige Indsøer, vil et saadant Anlæg blive et Uhyre
Foretagende, og det, der er fornødent for at gjøre
Gudenaa til en god Transportvei, kan betragtes som
en Biting imod den deraf flydende Bekostning. De
vigtigste af disse Indsøer ere: Mossø, der gaar op i
Skanderborg Egnen, Gudensø, Knudsø, Juulsø ved Him-
melbjerget, og Borresø og Brassø ved Silkeborg Skove.
De to første adskilles fra de andre ved Ry Mølle, og
disse, hvorpaa der seile tre Pramme, skilles ved Silke-
borg Mølle fra den stærkt befarede Gudenaa. Regje-
ringen har for faae Aar siden henvendt Opmærksom-
heden paa denne deel af Aaen, da der i udkastet til
Finantsloven for 1854 er foreslaaet en Sum "til An-
læggelsen af en Kanal eller Gennemfartssluse ved
Silkeborg, for at lette Forbindelsen imellem den øvre
og nedre Deel af Gudenaaen, der adskilles ved Silkeborg
Dæmning". Der blev tillige erindret, "at der maatte
drages Omsorg for, at muliggjøre Afbenyttelsen af den
Statskassen reserverede Plads og Vandkraft paa en
hensigtsmæssig Maade". En Kanal er med stor Be-
kostning gravet for den bevilgede Sum, og Gjennem-
fartsslusen vil forhaabentlig blive anlagt. Naar den
øvre Gudenaa da kan blive befaret directe fra den
nedre, ville de Indsøer, den i det frugtbare Skander-
borg Amt forbinder, blive af større Betydenhed for
Transporten, og naar disse med Skove og vort Lands
høieste Bakker omgivne Vande bleve beseilede med
Dampfartøier, afgav det en Seilads, som i naturlig
Skjønhed kun faa Steder har sin lige.
Min hensigt med denne Afhandling er, at give
Anledning til at den omhandlede Sag kan blive under-
kastet de Overveielser, den ifølge sin Betydning fortje-
ner, for derefter at fremmes paa den hensigtsmæssigste
Maade.
Silkeborg Sønderskov, i Septbr. 1857.
H. Ottesen.
Silkeborg Skydeselskab.
Vor aarlige Skiveskydning afholdes paa den os
af Domainen anviste Plads Mandagen den 28de ds.,
og tager sin Begyndelse om Morgenen Kl. 8.
Alle Medlemmer indbydes til Mødet.
Silkeborg, den 22de Septbr. 1857.
Directionen.