Avisartikler

     Linaa og Dallerup Sognekald i Aarhuus
Stift; gammel Angivelse 345 Rd. (Opslaaet vacant
den 2den April.) Den, som ansættes i dette Embede
skal være pligtig at underkaste sig de nærmere Bestem-
melser, som maatte gives med Hensyn til Gudstjenesten
paa Silkeborg.

Udnævnelser.

     Under 11te d. M.
har Hans Majestæt allernaadigst beskikket
Forvalter ved Næsbyholm og Bavelse
Godser, Exam. juris F. E. Hornemann,
fra 1ste Mai d. A. af til at være Forval-
ter ved Silkeborg Godsdomainer og Regn-
skabsfører ved samme Godses Skovdo-
maine.

     Efter Overeenskomst med vedkommende Auctionsdi-
recteur afholdes offentlig Licitation paa Skanderborg Raad-
stue, Mandagen den 11te Mai, om Formiddagen Kl. 11,
over Udførelsen af efternævnte for Aaret 1846 Approbe-
rede [godkendte] Veiarbeider ved Silkeborg, nemlig:
     Jordarbeide paa 290 Favne.
     Chausseringsarbeide paa 176 Arbeide.
     Leverance af 150 □ Favne spaltede Brosteen.
     Dito af 140 □ Favne raae dito.
     Opførelse af 1 større og 1 mindre Steenkiste.
Licitationsconditionerne med tilhørende Overslag ville for-
inden Licitationen henligge til Eftersyn for Lysthavende
hos Kjøbmand Kindler i Skanderborg og i min Bopæl
Nr. 132 paa Middelgade hersteds.
     Aarhuus, den 30te April 1846.          Menck.
                                                      Ingenieurcapitain.

     Fredagen den 5te Juni førstkommende, Klokken 11 For-
middag, og i fornødent Fald den næstpaafølgende Løverdag,
bliver paa Afbyggergaarden "Marienlund" ved Silkeborg,
ifølge vedtagen Beslutning under Skiftet efter afgangne
Godsforvalter Knudsen, afholdt Auction over endeel
Løsøre, bestaaende af: Meubler, Sengeklæder og Senge-
steder, Porcellain, Glas, Kjøkken- og Bryggers-Redskaber,
Vogne, navnlig en liden sjællandsk Reisevogn med 2de 
Agestole [passagersæder], et Par sorte Kjørehopper, Heste og Seletøi, et
Par svære 6 Aars Stude, endeel og deriblandt nogle meget
gode Køer, Qvier og Kalve, nogle Grise af engelsk Race,
Plouge og andre Avls- og Gaards-Reskaber, endeel til 
Meubler tjenlige Bøgeplanker, samt endeel juridiske Bøger,
blandt hvilke Schous Udtog af Forordninger; hvilket Alt
agtes bortsolgt med Credit til næste 1ste November og
iøvrigt efter almindelige Conditioner [betingelser], som til berørte
Sted og Tid ville blive Lysthavende bekjendtgjorte.
     Skanderborg, den 22de Mai 1846.
                                                           Blichfeldt.

Udtog af Viborg Amtsraads Forhandlinger.

Nr. 44 C.
     Det blev overdraget Fabrikør Bruun efter anstillet Un-
dersøgelse, at afgive Betænkning i Sagen angaaende et 
Broanlæg ved Silkeborg, forinden den afgives til Vei-
comiteen.

Extract af Viborg Amtsraads Forhandlinger.

Nr. 44 C.
     Veicomiteens og Fabrikør Bruuns Betænkning over
et foreslaaet Bro-Anlæg ved Silkeborg og en derved for-
anlediget forandret Retning af Veien fra Viborg til Skan-
derborg Amt, blev sat i Circulation mellem Raadets Med-
lemmer, for at Sagen ved næste Møde kan definitivt
behandles.

     At alle Pakker og Breve til Silkeborg herefter alene
adresseres pr. Aarhuus, bekjendtgjøres herved.
     Silkeborg, den 2den August 1846.
                                                        Hornemann.

Extract af Viborg Amtsraads Forhandlinger.

          Nr. 44 C. - 1846.
     Overeensstemmende med det kgl. Rentekammers Op-
fordring i Skrivelse af 21de Marts sidstleden bestemte
man at tilskrive Skanderborg Amtsraad betræffende Op-
førelsen af den i bemeldte Collegii Skrivelse omhandlende
Broe over Silkeborg Langsøe, idet man foreløbig bemær-
ker: at Valget mellem Osnæs Odde og Gammel-Have, 
som Overgangspunct, er Viborg Amt temmelige ligegyl-
dig; hvad derimod Bekostningen angaaer, da maae Amts-
raadet formene: at naar man fra Viborg Amts Side skulle
findes villig til at anlægge en mindre Landevei fra Vi-
borg og til et af de nævnte Overgangspuncter, saa in-
teresserer Broanlægget udelukkende Silkeborg, som even-
tuel Handelsplads, og Skanderborg Amt, eftersom Over-
gangen ved Lysbroe meget godt kan benyttes af Viborg
Amts Beboere, og Veiens Endepunkct heri Amtet bestem-
mes ved denne Broe; men forinden Amtsraadet yttrer sig
videre om denne Sag til det kgl. Rentekammer, maatte
man ansee det nødvendigt at modtage Skanderborg Amts-
raads bestemte Erklæring, om samme er villig til at op-
føre Broen alene for Skanderborg Amts Regning.

Jydske Stænders 9de Møde.

     Den kongelige Commissarius meddelte Forsam-
lingen, at han fra det kong. Rent. Kammer havde
modtaget Communication om en under 13de August1845
afgiven allerhøiest Resolution [erklæring] angaaende en liden
Forandring i Retningen af Hovedlandeveien fra Aar-
huus til Ringkjøbing. Commissarius bragte i denne
Henseende i Erindring, at det af de jydske Stænder i
deres Betænkning over Udkastet til den under 29de
Septbr. 1841 udkomne Vei-Anordning blev indstillet,
at Forbindelsen mellem den østre og vestre Hoved-
landevei maatte, istedetfor at iværksættes saaledes som
ved Forordningen af 13de Decbr. 1793 var bestemt,
nemlig over Holstebro og Viborg til Hobro, tilvei-
bringes ved en Veilinie fra Aarhuus til Ringkjøbing,
hvorved det dog blev forudsat, at Hovedlandeveien kun 
vilde være at anlægge fra Aarhuus til Gjelleruplund
eller til det Punct i Nærheden af sidstnævnte Sted,
hvor de mindre Landeveie fra Ringkjøbing og Holste-
bro vilde støde sammen. Det blev imidlertid af Re-
gjeringen fundet hensigtsmæssigst, at hele Veien imellem
Aarhuus og Ringkjøbing anlagdes som Hovedlandevei,
og dette blev derefter saaledes bestemt i Forordningen
af 1841, med Tilføiende, at denne Veilinie blev at 
føre over Silkeborg og Gjelleruplund. I Henhold
hertil var det oprindelig paatænkt, at Linien, fra Ravn-
holt af, skulde gaae for Tulstrup til Gjelleruplund
og derfra over Øster-Herning til Sneiberg. Men ved
nærmere Undersøgelse fandt Ingenieurcorpset, at det 
vilde være at foretrække at lade Veien gaae fra Ravn-
holt over Ikast, Hammerum og Lavlundgaard til Snei-
berg. Derved vandtes, deels at Veien vilde blive
circa 1000 Alen kortere, deels at den vilde komme
til at gjennemskjære et bedre opdyrket og stærkere be-
folket District, deels endelig, at den vilde føre umid-
delbart forbi Apotheket, Districtslægen og Tinghuset.
Det Ingenieurcorpsets Forslag er af Hans Majestæt
blevet bifaldet, og da Gjenstanden er af saa liden Be-
tydenhed, samt da Veiliniens Retning i det Hele ikke
har været sat under Stændernes Forhandling, er det
ikke blevet anseet fornødent, derom at forelægge noget
Lovudkast, hvorimod Hans Majestæt har befalet Rente-
kammeret at give hans Commissarius ved Provind-
sialstænderne for Nørrejylland Underretning om den
tagne Bestemmelse, for at samme kunde blive bragt
til Stændernes Kundskab. Commissarius tilføiede, at 
Rentekammeret tillige havde tilstillet ham det originale
Kort, hvorpaa Veilinien var afstukken og hvortil den 
kongelige Resolution [erklæring] sluttede sig, og at han skulde for-
anstalte, at dette Kort, tilligemed af Afskrift af den
allerhøieste Resolution [erklæring], i nogen Tid blev fremlagt i 
Bibliotheksalen.

     Undertegnede, der ifølge Bevilling har etableret sig
som Skomagermester paa Handelspladsen ved Silkeborg,
anbefaler sig herved til Beboerne paa Silkeborg og i 
Omegnen med alt til denne Profession henhørende Arbeide.
                                                                        B. Nissen.

Granplanter,

4 Aar gamle, kunne i dette Foraar erholdes [fås] fra Plante-
skolerne i Silkeborg Skove, mod en Betaling af 9 Mark
pr. 1000 paa Stedet, naar de Lysthavende i frankerede
Breve henvende sig til Kammerjunker Svanenskjold
paa Marienlund ved Silkeborg pr. Aarhuus.

Silkeborg Slot. Hr. Hofbygmester Koch har sendt en 
Tegning, hvorefter Slottet paa Silkeborg skal indrettes. Om-
bygningen skal begynde snarest, saa det kan være færdigt
inden Juni Maaneds Udgang, da Deres Majestæter Kongen
og Dronningen ville tage dertil, for at opholde sig der i
Sommermaanederne. Man mener, at dette Ophold der vil 
have magen Indflydelse paa Kjøbstadprojectet.

     Silkeborg Slots Ombygning skal snarest paabe-
gyndes, saa at det kan være færdigt inden Juni Maa-
neds Udgang, da Deres Maj. Kongen og Dronningen
ville opholde sig der i Sommermaanederne.

     - Efter en slesvigsk Correspondents i "Börsenhallen"
skal Hs. Maj. Kongen allerede i Slutningen af Mai
ville forlade Hovedstaden og begive sig til Silkeborg,
derfra senere til Hertugdømmerne og navnlig til Plön.

En Grovsmedsvend

kan strax faa stadigt Arbeide, til forhøiet Løn, paa Pa-
pirfabrikken i Silkeborg. Det Nærmere aftales med
                                                    Marcus G. Bech.

Nyt Etablissement.

     Nylig hjemkommen fra Udlandet med et stort
og smukt Udvalg af Manufacturvarer, saavel for 
Damer som Herrer, tilligemed en vel assorteret
Galanterie- og Colonialhandel, har jeg nu i disse
Dage aabnet mit Udsalg paa Handelspladsen Silke-
borg, anbefalende mig til Enhver, som vil beære 
mig med deres Sögning, Reel Behandling og bil-
lige Priser skal stedse være være Formaalet med 
mine Bestræbelser.
     Silkeborg, 18de Mai 1847.  R. L. Höltzermann.

     En Kjøbmand Holtzermann har nu paa Handels-
pladsen Silkeborg etableret et Udvalg af Manu-
factur-, Galanteri og Kolonialvarer.

     Det tegner dog til, at den herværende Plads vil
udvikle sig til en Handelsby. Foruden den af dHrr.
Drewsen & Sønner her anlagte anselige Papirfabrik,
som foraarsager meget Røre og Liv, har Hr. Høltzer-
mann, efter at være hjemkommet fra Udlandet, i disse
Dage her etableret en Manufakturhandel baade for 
Herrer og Damer tillige med vesassorteret Galan-
teri og Kolonialhandel.

     Hr. Kjøbmand Høltzermann har etableret en
Modehandel i Silkeborg. "Naar den nye Kjøbstad
faaer Indbyggere, som ville kjøbe hos Hr. Høltzermann,
og han vogter sig for at give paa Borg, saa kan det 
nok være - hedder det i "Corzaren": at han med Ti-
den vil spinde Silke".

Forpagtning

     Det her ved Gaarden anlagte Svartsiske Dampbrænderi,
der i 4 Aar har været drevet med stor Fordeel, er strax eller
til 1ste Novbr. d. A. at faae i Forpagtning paa fordeelagtige
Vilkaar. Brænderiet er anlagt i en 3 Etages Grundmuret
Bygning med Maltkjælder, og hidtil drevet med et Kar dag-
lig paa 17¼ Tdr. (Mæslerum?), men Værket er indrettet til
et dobbelt Forbrug der af en driftig Mand strax med For-
deel vil kunne benyttes. En smuk Bopæl i Brænderibygnin-
gen, der er beliggende lige overfor Silkeborg, en dertil hø-
rende Have, Foder og Græs til 2 Heste og 2 Køer, fornø-
den Ildebrændsel m. v., tilstaaes Forpagteren. Fortrinligt
Vand haves, saavel fra Brænderiet som fra Springvande i 
Gaarden. En i Faget sagkyndig Mand kan her finde god
Næring og vil blive foretrukket, naar man derom personlig
henvender sig til                                P. Stabell.
     Østerkeilstrup pr. Aarhuus, den 14de Juli 1847.

Fra Jylland - III

(primært tekst vedr. Silkeborg er tastet.)
Hr. Redacteur! Jeg er voxet op med en af landets største gamle
Ruiner daglig for Øie, Synet af sammenstyrtende hundredaarige Mure,
hvorover Tidsler og Græs skyde frem, og som gjenlyde af Allikers og
Uglers Skrig, har derfor intet ræddeligt for mig; men jeg kan ikke
Andet end gribes af en bitter og uhyggelig Følelse ved at se endnu
nye Bygninger mærkede af Ødelæggelsens Spor, ved at se nylig
udførte, aldrig benyttede Anlæg synke sammen, enten fordi de ikke have
svaret til deres Hensigt, eller fordi stivsindet Fordom har modsat sig
deres nyttige Brug. En saadan kun 10 Aar gammel Ruin er jeg 
under min jydske Reise uventt stødt paa ved den 2 Mile Vest for 
Viborg liggende venlige Landsby Daugberg.....
     Er det urimeligt, Hs. Majestæt skulde ville holde Hof paa 
Hald, saa er det vist, at Silkeborg Hovedbygning for Tiden ind-
rettes til denne Bestemmelse. Ingen kan fortænke Hs. Majestæt i
at Allerhøiestsamme finder dette Sted Smukt og kan have lyst til at
dvæle der nogle Sommerdage; det er ogsaa vist, at Hovedbygningen,
som den var, var uendelig slet [ringe] skikket [indrettet] til at være et kongeligt Op-
holdsted, og at deres Majestæters Følge under de tidligere Ophold
her have lidt de allerføleligste Savn på Bekvemmeligheder. Men 
mon der alligevel er nogen fornuftig Grund til at anvende, det være
nu 10 eller 16000 Rbd. - thi jeg har hørt begge Summer op-
give af paalidelige Folk - paa Silkeborgs Istandsættelse? Det er 
for der Første vist [sikkert og vist], at Anlæggerne af de silkeborgske Fabriker, Brø-
drene Drewsen, have andraget paa tilligemed Gaardens Jorder og
Ladegaardsbygninger ogsaa at sættes i Besiddelse af Hovedbygningen, 
med det Tilbud, at de vilde istandsætte og udvide samme og indrømme
Hs. Majestæt og Følge Bolig der, naar Allerhøiestsamme besøgte 
Stedet. Det er dernæst vist [sikkert og vist], at Silkeborg Hovedbygning - eet een-
etages Hus med en tre Fags Qvist midt paa og en toetages Pavillon
ved hver ende - ikke blot er saa lille, at den aldrig kan blive noget
beqvemt Opholdssted for et Hof, hvordan den saa indrettes; at den
er usolid, saa at dens Vedligeholdelse altid vil koste meget, og at den 
endelig er saa uanselig og ligger saa afsides nede i en Krog mellem 
de til Fabrikarbeiderboliger og Kludemagaziner indrettede Ladebygnin-
ger, at den ikke engang synes passende til en Kongebolig. Og hvad
er det saa, Hr. Statsraad Koch - der paa een Gang er Hoffets
Bygningskyndige Raadgiver og dets Bygningsentrepreneur, og som
sikkert maa kunne give Oplysning om de høist vigtige Grunde, der 
have talt for at anvende en betydelig Sum for at skaffe Hs. Majestæt
et Logis paa nogle Dage hvert 3die eller 4de Aar, et Logis, som 
var tilbudt Hs. Majestæt gratis - har faaet ud af dette gamle Hus
for 10 eller 16000 Rbd.? Det er nogle smaaværelser, der til Nød
kunne kaldes Dagligstuer for en borgerlig Familie, det er en Række
ved høilys Dag bælmørke Qvistceller, hvori formodenlig Hofbetjenin-
gen skal kukkelure, det er endelig en lille net Bedesal i Christiansfelter
Stil. En Bedesal! udbryder De, Hr. Redacteur, kan Hoffet da ikke
opholde sig et Par Dage paa Silkeborg midt i en yndig Naturs
store Gudshus, uden at skulle sukke og bede inden fire dertil hvidtede
Vægge? De gjør imidlertid Hoffet uret; Bedesalen indrettes ikke for
dets Gudsfrygt, men for den vordende [kommende] Kjøbstad Silkeborgs; og der 
enten er allerede ansat eller skal ansættes en Capellan pro loco [residerende] i det
Landsogn, hvori samme skal ligge, til at administrere Bedesalen. De
spørger vel altsaa fremdeles: men er der da en Kjøbstad? Det kan 
man egentlig ikke sige; der er rigtignok Noget, nemlig 5 færdige Huse,
5 eller 6 under Bygning, et Stykke brolagt Gade saa langt, som 
Amagertorv er bredt, og for Enden af samme nogle Rudera [ruiner] af
en Qvaderstens Bro over en Arm af Aaen, der er stillet i 
Bero, fordi man har manglet den Kalk, som man i Daugberg
ikke bryder sig om; men da jeg intetsteds har bemærket de grønt-
malede Stakitter, der, ifølge Anordningen [bekendtgørelsen] for Kjøbstadens Anlæg,
skulde udgjøre en af sammes characteriske Bestanddele, saa veed jeg
ikke rigtig, om jeg tør betragte disse Ting som dens Begyndelse. I
alt Fald, vil De svare, Hr. Red., tykkes det mig da, at man kunde
vente med Bedesal og Præst, til Byen fik Indbyggere. Fuldkommen
rigtigt, det er ogsaa min Mening: jeg vil betroe Dem, at, da jeg fra
Bedesalen gik tilbage over  nysomtalte brolagte Gade, ventede jeg der
at møde i det mindste Træskoene af en Vægter og Stokken af en Po-
litimester. Imidlertid kan der dog siges Noget for, at Bedesalens Anlæg
gaaer forud for de bedendes Ankomst, thi det er ikke usandsynligt,
at Silkeborg vil komme til at ligne Rom deri, at dens første Befolk-
ning størstendels kommer til at bestaae af Landstrygere, og saadanne
kunne naturligviis have godt af fra det første Øieblik af at vænnes
til Gudsfrygt og gode Sæder [traditioner]. Af Alt, hvad jeg saa her, glædede
kun Naturens Skjønhed og den drewsenske Fabrik mig; ved siden
af den sidste er alt en ny under Bygning, og Grunden er lagt til
en Bolig for Fabrikherren, der aldeles vil stille Kongeboligen i Skygge,
uagtet hin vel neppe koster mere at bygge end denne at indrette; men
Brødrene Drewsen have heller ikke Statsraad Koch til Bygmester.
     Hermed vil jeg, Hr. Redacteur.....

     Ifølge allerhøieste Ordre af 12te denne Maaned er 
det tilladt, at der for fremtiden paa Handelspladsen ved
Silkeborg 2 gange om Aaret, nemlig den 18de juni og
den fredag, som er nærmest ved den 18de Septbr., af-
holdes Marked til Forhandling af Heste, Qvæg, Huus-
flidsproducter og Kornvarer.
     Hvilket herved bringes til offentlig Kundskab.
     Skanderborg Amtshuus, den 20de August 1847.
                                                     Lindholm.

I "Fædrelandet" og den "Berlingske Tidende" findes tvende Ar-
tikler, hvori man er uenig, om det er Regeringens eller Stændernes
Skyld, at den hidtil bestaaende Udførselstold paa Klude er forbleven
uforandret; hvorimod man er enig i, at Kludetolden bør betydelig
nedsættes, eller returneres saaledes, at den ikke mere kan blive nogen
Beskyttelse for Fabrikerne.
     Naar Frihandelssystemet er blevet organiseret i de andre Stater,
kunde vi, for vort Vedkommende, naturligvis ei have Noget imod, at 
det ogsaa her træder i Kraft, men indtil den Tid maae vi som
Fabrikanter paa det bestemteste opponere [protestere] imod en Forholdsregel,
hvorved Fabrikvæsenet absolut maa tilintetgjøres. Fabrikanternes
Tal her i Landet er desto værre kun saare lidet, og ved Stænderne
ere de saa svagt repræsenterede, at det bliver en let Sag for den
større og lang kraftigere repræsenterede Handelsstand at undertrykke
Fabrikstanden, naar den ikkun vil varetage sin egen Interesse. Spørgs-
maalet bliver her, om Danmark skal vedblive selv at have Papirfabriker,
eller om Kludene, som et raat Materiale, skal gaae ud af Landet, og komme
tilbage som Fabriat; og som Følge deraf, om Danmark staaer sig
bedre ved at betale en Arbeidsløn til Udlandet, end ved selv at lade
Landets Befolkning have Fortjenesten ved denne Fabrikation. - Ind-
senderen af Artiklen i Nr. 256 af "Fædrelandet" godtgjør efter
Dieterici [forfatter], at Productionen for Danmark af Klude, beregnet til 
4 Pd. pr. Individ, udgjør 80,000 Centner [1 centn. = 50 kg] aarlig. Denne Bereg-
ning kan være meget rigtig for Preussen, men det ligger i Sa-
gen selv, at den ikke kan anvendes for alle Lande. I Jylland, som
er Danmarks største Provinds, gaaer den simplere Mand almindelig
kun i uldent og ligger kun paa Uldent. I denne Provinds vil 
Dieterici's Beregningsmaade ikke kunne holde Stik, og vi paastaae, at 
Danmark ikke frembringer flere Klude, end hvad dets Papirfabriker
selv kunne forbruge. Anslaae vi dette Forbrug til 60,000 Centner,
saa mener Indsenderen i "Fædrelandet", at Fabrikationen af disse
60,000 Centnerkoster Landet 173,000 Rbd. Udførte Danmark
derimod disse 60,000 Centner, og indførte dem igjen som Papir, saa
komme vi, Kludene beregnet til en Mellempris af 4 Mk. pr. Lpd.,
og Papiret til en Mellempris af 2 Rbd. pr. Ris, til følgende Re-
sultat:
     60,000 Centner Klude à 4 Mk. pr. Lpd.          250,000 Rbd.
   375,000 Ris Papir à 2 Rbd. pr. Ris                      750,000 Rdb.
Danmark vil altsaa komme til at betale til Udlandet for Fabrikationen
af sinde Klude 500,000 Rbd., og vi ville nu spørge Indsenderen i 
"Fædrelandet", hvad der vil  være det dyreste for Landet
     Hvad de 300 Rbd. angaaer, som hver Arbeider ved Papirfabri-
kerne aarlig skulde koste Landet, da er denne Paastand lige saa daarlig
baseret, som de øvrige Paastande mod "de beskyttede" Papirfabriker.
Her paa Silkeborg, hvor der kun er een Papirmaskine, leve 150
Individer, og da der i Danmark er 6 Papirmaskiner, ernæres der 
omtrent 900 mennersker ved disse.
     Med Hensyn til Artiklen i den "Berlingske Tidende", som 
mener, at Forhøielsen af Papirprisen og Nedsættelsen af Kludeprisen
er en Følge af, at den bestaaende Udførselstold paa Klude er bleven
uforandret, da ville vi gjøre Opmærksomme paa, at Forhøielsen kun
angaaer de hvide Trykpapirer med 2 Skilling pr. Pund. Disse Pa-
pirer ere i det sidste Aar blevne langt bedre og smukkere end forhen,
og det vil for Enhver være Indlysende, at en saadan Forbedring ikke 
kan skee uden en forøget Udgift for Fabrikanten; regner man hertil
den ved Dyrtiden foraarsagede høiere Arbeidsløn, saa vil man let
indsee Grunden til den omtalte ForHøielse. Hvad Nedsættelsen af 
Kludeprisen angaaer, da tillade vi os at spørge den "Berlingske Ti-
dende" om den troer, at Klude have en faststaaende Pris, og at disse
ei ligesom andre Handelsartikler er underkastede Conjunkturer, hvor-
ved Prisen snart er lavere, snart høiere.
     Dersom den "Berlingske Tidende" stadigen havde viist os den 
Opmærksomhed som nu, da vilde den have fundet, at dette ikke er den
første Gang, at der er sket Forandring i Kludepriserne.
     Silkeborg i November.                                           M. Drewsen.

     Paa Silkeborg har nylig tildraget sig følgende sør-
gelige Begivenhed: En sammesteds nys etableret Ba-
ger modtog et Besøg af sin Fader og sine to Brødre;
Alle befandt sig fuldkommen vel om Aftenen, men da
man om Morgenen kom ind i Værelset, hvor de Frem-
mede laa, fandtes de alle tre døde i Sengen, sand-
synligviis qvalte ved Kuldamp.

     - Om den ulykkelige Begivenhed i Silkeborg
(see Av. Nr. 193) har Redactionen modtaget følgende
omstændeligere Beretning: "Det er ved det optagne
Forhør oplyst, at Bager Christensens Fader og 
tvende Brødre, hvoraf Førstnævnte og den ene Broder
vare i Besøg hos ham, og Sidstnævnte i lære hos ham
som Bagerdreng, - den 27de f. M. fandtes døde
i deres senge om Morgenen, efterat de om Aftenen
sunde og friske var gaaede tilsengs. De laae i et 
Kammer tæt ved Bageriet, hvortil Døren var aaben,
og da der Dagen iforveien var bagt 2 Gange i Ba-
gerovnen og denne som Følge deraf udviklede megen
Varme-Stof, antog Lægen, at den stærke Varme, i 
Forening med de raae og kolde Vægge, har frembragt
en saa stærk Damp, at de derved, strax efter at være
gaaet tilsengs, ere qvalte.