Avisartikler

     Til det nye Kjøbstadanlæg ved Silkeborg skal der, ifølge 
den kgl. Resolution [erklæring], foreløbig afgives den saakaldte Vestmark
bestaaende af c. 250 Tdr. Land og 50 Tdr. L. Eng. Disse
Jorder skulle afsættes i passende Lodder, der enten ved Auc-
tion eller underhaanden [privat salg] skulle distribueres iblandt Nybyggerne
i Aaremaal imod en i ethvert Tilfælde fastsat aarlig Afgift,
der skal anvendes til Bekostninger paa offentlige Indret-
ninger til Communens Tarv. De Nybyggere, som deref-
ter nedsætte sig paa den Deel af Pladsen, der ligger paa 
den vestlige Side af Gudenaa, skulle i 5 Aar være fritagne
for at erlægge saavel Jordafgift af det Areal, der anvises dem
til Byggeplads etc., som Bygningsafgift af de Bygninger, som 
derpaa opføres; men efter dette Tidsrums Forløb ville de,
foruden Bygningsafgift efter de for Kjøbstæderne gjældende
Regler, have at svare passende aarlig Grundleie til Stats-
kassen, som dog i intet Tilfælde maa overstige 4 Sk. pr. 100
□ Alen. Saalænge Pladsen endnu ikke er organiseret som
Kjøbstad, svares der ingen Consumtion [forbrug] og Formalingsafgift [mølle];
dog skulle de Brændeviinsbrændere, som erholde [får] Tilladelse til
at nedsætte sig der, i det ommeldte Tidsrum være underka-
stede det for Landbrænderierne gjældende Regler. - De Byg-
ninger, som Nybyggerne opføre paa Pladsen, skulle være solide
og, idetmindste Forhuset, af Grundmuur, Alt med Tegltag,
og den Deel af Grunden, som ikke indtages af Bygninger,
skal "indhegnes med malet Stakit eller Plankeværk". Saa-
længe den nuværende Commission fungerer, have de vedkom-
mende til den at indsende Tegning af de Bygninger, som de 
agte af opføre, og Tiden, inden hvilken Nybyggerne skulle
opføre deres Huse, maa bestemmes under Fortabelse af deres
Rettighed. Det er blevet paalagt Generaltoldkammeret at 
foranstalte Ladepladsens Inddæmning og Forsyning med Bol-
værk, samt Anbringelsen af en Skibsbro eller Mole; ligesom
ogsaa Rentekammeret, at tage under Overveielse, hvorledes det 
paatænkte nye Hovedlandeveis-Anlæg fra Aarhuus til Ringkjø-
bing, navnlig forsaavidt den Deel angaaer, som skal føre
igjennem Hammerum Herred, og fremfor Alt fra Silkeborg
til Ikast, snarest muligt kan fremmes.
     "Fædrelandet" slutter en vidtløftigere [vidtgående] Afhandling om og
imod det nye Kjøbstadanlæg ved Silkeborg med følgende 
Ord: "For, saavidt det staar i vor Magt, at give Læserne
Anledning til at dømme om Værdien af Kjøbstadanlæget
ved Silkeborg, bør vi endnu anmærke, at der har ligget en 
Kjøbstad nær ved Silkeborg, nemlig ved Ry, som i sin Tid
var Klosterbyen til Øm Kloster. Saalidt trivedes denne
Kjøbstad eller Omegnen ved den, at den alt for rum Tid
siden er nedlagt. Skanderborg, som just ikke er nogen
gammel Kjøbstad, kan eiheller rose sig af sin Herlighed eller
af den Rørelse [bevægelse], som er udgaaet fra den. Vi slutte nu,
som vi begyndte, idet vi yttre: skal det jydske Indland vinde
forøget Rørelse [bevægelse] og gjøre Fremskridt, lig dem, som lignende
Egne i andre Lande have gjort, f. Ex. i Holland, da giv
det Frihed, og ikke indesluttede Kjøbstæder; ja skulle de andre
danske Kjøbstæder kunne hæve sig, da giv Frihed til Rørelse [bevægelse]
og Omsætning i hele Landet, og vedbliv ikke med at klemme
Udviklingen inde mellem tvungne priviligerede, sideicommis-
sarisk [bunden formue] bundne Jorddrotter [godsejer], og priviligerede laugsbesatte Kjøb-
stæder! Det gjælder her ikke om Teorier og Utopier, men 
om den simple Virkelighed, saaledes som den er foregaaet
i Europa, lige for vore Øjne, tæt uden for vore Skriver-
pulte.

Silkeborg

     Efter fra 17de Septbr. 1844 at have ventileret [drøftet] om anlæggelsen af 
en Handelsplads ved Silkeborg, blev man den 26de Januar 1846
underrettet om nogle enkelte Punkter, som en i den Henseende nedsat
Commission er bleven enig om at bekjendtgjøre, og hvoraf det indlyser,
at man endnu ikke er enig om, i hvilken Form og under hvilken Be-
nævnelse man skal lade den nye By fremstaae: Tingen er, at man er
sig bevidst, at vore Kjøbstads-Indretninger intet due, og man vil gjerne
indrømme dette, men troer dog ikke at turde erkjende, at den eneste
rigtige Basis, hvorpaa en slig [sådan] Bye skulde Etableres, er Frihed.
Dette generende Udtryk vil man gjerne maskere, og det er naturligt,
at en Commission af lutter Embedsmænd ville i Stedet for Frihed,
uindskrænket Frihed, Frihed i Handel og Erhverv, sætte Betænkelig-
heder, landsfaderlig Forsorg, Formynderskab, Omsorg for at der ikke
skal findes for mange af eet Slags, for saa af et andet. Man vil,
kort sagt, at der skal regeres, hvor der ikke lader sig regere, vil træde
forsørgende og indrettende frem, hvor det ikke behøves; thi alt sligt [sådant]
vil regulere sig selv: finde sin egen Regel, uden nogensomhelst Ind-
skriden fra Regeringen. Seer man ikke, at i de Erhvervsgrene, hvor
Regeringsmagten har viist Forsorg og Indblanding, foraarsages en 
betydelig fordyring af de producerede Varer, saaledes Bageriet og 
Apothekeriet. Ølbrygningen har forbedret sig siden Monopolet op-
hørte, Slagteriet ligeledes,  og vilde man frigive Bageriet og Apothe-
keriet da vilde Priserne paa disse Artikler, til stor Gavn for Consu-
menten, falde til en naturlig Ligevægt af hvad den frie Concurrence
bestemte.
     Altsaa, Commissionen synes endnu ikke at være sig bevidst, hvad
den egentlig vil proponere [fremsætte] anlagt, men Indsenderen vover at udtale
hvad den burde have attraaet [ønsket], thi der er ingen Tvivl om, at man
her havde Leilighed til at overtyde sig om, at man ved Frihed vilde
kunne udrette meer end ved Tvang, ved ængstelig Omsorg over at 
finde Ligevægten og den faderlige Regeren over fuldmyndige Personer.
     Her bør altsaa ikke være Qvæstion [spørgsmål] om Oprettelsen af en Kjøb-
stad med de sædvanlige middelalderlige Plagerier af consumtion [forbrugsafgift], Told,
Accise [afgift], Toldbetjente, Regeringsmænd, betitlede Raader, som skulle
holde styr paa den fredelige Befolkning, men naturligviis ogsaa leve 
paa dens Bekostning; - men om en frie Handels- og Fabrik-
stad, der forundes Frihed, Frihed, og atter Frihed som sin eneste
Rettighed.
     Alt hvad der er i mod Friheden, maatte bandlyses: først og fornemme-
lig Laugsbaandet med alle dets Indskrænkninger af Mester- Svende-
og Drenge-Skab; - ingen kongelig Borgemester udnævnes, men der-
imod indføres en fuldkommen fri Communal-Indretning af Borgernes
eget Valg, med eget selvvalgt Borgerpoliti og egen Afgjørelse af min-
dre Politisager; i Stedet for Politi-Tribunal i Handelssager indføres
en uafhængig Handels-Tribunal med Jury; fuldstændig Troesfrihed
tilstedes med frie Menigheder og selvvalgte Sjælesørgere; Skattefri-
hed bevilges i et antal Aar af samtlige Byens Grunde, Jorde og 
Pladse, og fremfor Alt gives Frihed for enhver at nedsætte sig  i hvad
Handel eller Haandtering han lyster, uden at være underkastet nogen-
somhelst Prøve eller under Vilkaar af nogensomhelst Bevilling.
      Det er netop ingen Kjøbstad i den Form og med de Ufuldkom-
menheder som de nærværende besidde, at man kan ønske etableret.
     Det er aldeles rigtig besluttet af Commissionen "at det naturligviis
ikke med Sikkerhed lader sig forudsige om Pladsen vil opnaae nogen
særdeles Betydenhed;" nei det lader sig tvertimod forudsige at Plad-
sen ingen Betydenhed vil opnaae, naar man vil følge de samme for-
kerte Principer, som ere fulgte ved vore middelalderlige Kjøbsteder,
hvor man vilde udrette ved Tvang, hvad man alene kan opnaae ved
Frihed i Handel, Erhverv og Virksomhed i alle Retninger, uden an-
den Protecsion [begunstigelse] end Frihed og uden anden Bandlysning [straf] end Tvang
og Forsorg.
     At ville sortere Indbyggerne og kun tillade velhavende at etablere
sig, er en Absurditet.
     Hvorledes have Byer som Manchester, Leeds, Birmingham,
Sheffield og flere desl. kunnet hæve sig? Alene ved Frihed og især
ved den totale Afskaffelse af det fordærvelige Laugsvæsen.
     Naar altsaa først Principet er stadfæstet, hvorpaa man vil basere
den nye By, og man er bleven enig om at etablere en fri Handels-
og Fabrik-Stad, da ere de øvrige Bestemmelser rene Ubetydeligheder,
hvormed man ikke behøver at bebyrde en kgl. Commission, men som
bedst kunne bestemmes i et Raad af Nybyggerne selv.
     Hvad man fra Regeringens Side kunde ønske blev foretaget vilde
maaske være: den foreløbige Overtagelse af en stor Dampmaskine i
et dertil bygget Locale, hvor Dampkraft kunde faaes tilleie; at Rege-
ringen vilde lade Lodderne afdele og opmaale og give Skjøde paa
samme; at Regeringen vilde lade bygge endeel f. Ex. 12 Vaaningshuse [beboelser]  
til Afhændelse mod at svare Renter af den Capital de have Kostet at
opbygge.
     At Tvangs og Indskrænknings Systemet intet duer derpaa kunde
næsten enhver dansk Kjøbstad afgive Beviis, man risikerede altsaa in-
tet ved det nye Experiment af en By med fuldkommen og uinskræn-
ket Frihed i Handel og Erhverv.
     Skulde denne lykkes vilde det jo være en mægtig Instigation [opfordring]
til Forkastelse af det gamle Tvangsvæsen og Indførelse af en ny
Tingenes Orden efter frie Principer i de alt bestaaende Kjøbsteder.
     Den i sin Tid berømte Hennings sagde: man maatte ønske at 
fra Skagen til Altona var een Kjøbstad, og man kunde nu sige en fri
Handels- og Fabriksstad!
     Bevillingssystemet er især aldeles forkasteligt; det grændser til
Naade-Væsenet, og det bør ingen Naadesag være at faae Tilladelse
til at virke, til at arbeide "Haanden er i Reglen den Fattigste eneste
Rigdom". Enhver nyttig Erhverv bør være fri. Indskrænk aldrig det 
gode: Arbeidet er et af de høieste; Indskrænk og ødelæg Misbru-
gene uden Barmhjertighed, tving Lediggængeren til Arbeide og lad
ham føle Nødvendigheden og Velsignelsen af Arbeidet. Den Fattige
vil frigjøre sig fra sit Arbeide, naar han har Frihed til at arbeide.
Fattigvæsenet bliver netop bebyrdet med lemmer, naar Frihed i Er-
hverv savnes.
     Anlæg af Fabriker og Manufacturer bør især ingen Naadessag
være eller Gjenstand for Bevilling, men maa tvertimod ansee det som
en virkelig fortjenstfuld Handling, af dem, som skulde indrette en Fabrik.
Altsaa at spørge nogen om at turde etablere en Fabrik, vilde være det 
samme som at spørge om man turde foretage sig en nyttig Handling.
Da vi i Danmark mangle mange Fabrikanlæg burde disse endog paa
alle mulige Maade fremmes. Vi favne saaledes Bomuldsspinderier
aldeles, Uldspinderier ligeledes, især af Rasmager- [væveri], Sephyr og Shawls-
garn, Farverier til Garn, Buckskinsfabriker, Shavlsfabriker, Gulvtep0
pefabriker, Baandfabriker, Appreterings [færdiggøre]-Indretninger for Lærred, Tulle-
fabriker etc. etc., Trykkerier paa Uld, paa Uld og Bomuld, paa Silke,
paa Linned, paa Bomuld. Af Feldberederier [garveri] have vi 1 i hele Danmark,
af Jernstøberier til blød Støbning intet; til diverse Agerdyrknings
Redskabers fabrikmæssig forfærdigelse, intet Anlæg; Oplysning ved Gas,
savnes endog i Hovedstaden, hvor Magistraten selv intet vil foretage,
men forhindre andre fra at foretage sig noget i den Retning.
     For ikke at blive for vidtløftige [omfattende] skulle vi hertil indskrænke denne
Opregnelse af Industrigrene, som vi enten ganske eller tildeels savne. Ja,
endog i Sverrig trives mange af disse Industri-Grene, medens vi her
lægge Hænderne i Skjødet; vi behøve blot at sammenligne den stockholmske
med den kjøbenhavnske Indurstri-Udstilling for at overtyde os om, at 
den danske Industri ladet meget tilbage at ønske.

Silkeborg Papir-Oplag.

     Undertegnede, der forestaaer Dhrr. Drewsen
& Sønners Papir-Oplag her i Horsens, tilla-
der sig at bekjendtgjøre, at Oplaget, som er i 
Gaarden Nr. 103 paa Søndergade, nu er for-
synet med flere Sorter Skriv- og Pakpapirer
af fortrinlig Godhed, som udsælges til Fabrikpriser.
NB. Det bemærkes, at der sælges ikke min-
        dre end et enkelt Riis.
                                            C. C. Fischer.

     Linaa og Dallerup Sognekald i Aarhuus
Stift; gammel Angivelse 345 Rd. (Opslaaet vacant
den 2den April.) Den, som ansættes i dette Embede
skal være pligtig at underkaste sig de nærmere Bestem-
melser, som maatte gives med Hensyn til Gudstjenesten
paa Silkeborg.

Udnævnelser.

     Under 11te d. M.
har Hans Majestæt allernaadigst beskikket
Forvalter ved Næsbyholm og Bavelse
Godser, Exam. juris F. E. Hornemann,
fra 1ste Mai d. A. af til at være Forval-
ter ved Silkeborg Godsdomainer og Regn-
skabsfører ved samme Godses Skovdo-
maine.

     Efter Overeenskomst med vedkommende Auctionsdi-
recteur afholdes offentlig Licitation paa Skanderborg Raad-
stue, Mandagen den 11te Mai, om Formiddagen Kl. 11,
over Udførelsen af efternævnte for Aaret 1846 Approbe-
rede [godkendte] Veiarbeider ved Silkeborg, nemlig:
     Jordarbeide paa 290 Favne.
     Chausseringsarbeide paa 176 Arbeide.
     Leverance af 150 □ Favne spaltede Brosteen.
     Dito af 140 □ Favne raae dito.
     Opførelse af 1 større og 1 mindre Steenkiste.
Licitationsconditionerne med tilhørende Overslag ville for-
inden Licitationen henligge til Eftersyn for Lysthavende
hos Kjøbmand Kindler i Skanderborg og i min Bopæl
Nr. 132 paa Middelgade hersteds.
     Aarhuus, den 30te April 1846.          Menck.
                                                      Ingenieurcapitain.

     Fredagen den 5te Juni førstkommende, Klokken 11 For-
middag, og i fornødent Fald den næstpaafølgende Løverdag,
bliver paa Afbyggergaarden "Marienlund" ved Silkeborg,
ifølge vedtagen Beslutning under Skiftet efter afgangne
Godsforvalter Knudsen, afholdt Auction over endeel
Løsøre, bestaaende af: Meubler, Sengeklæder og Senge-
steder, Porcellain, Glas, Kjøkken- og Bryggers-Redskaber,
Vogne, navnlig en liden sjællandsk Reisevogn med 2de 
Agestole [passagersæder], et Par sorte Kjørehopper, Heste og Seletøi, et
Par svære 6 Aars Stude, endeel og deriblandt nogle meget
gode Køer, Qvier og Kalve, nogle Grise af engelsk Race,
Plouge og andre Avls- og Gaards-Reskaber, endeel til 
Meubler tjenlige Bøgeplanker, samt endeel juridiske Bøger,
blandt hvilke Schous Udtog af Forordninger; hvilket Alt
agtes bortsolgt med Credit til næste 1ste November og
iøvrigt efter almindelige Conditioner [betingelser], som til berørte
Sted og Tid ville blive Lysthavende bekjendtgjorte.
     Skanderborg, den 22de Mai 1846.
                                                           Blichfeldt.

Udtog af Viborg Amtsraads Forhandlinger.

Nr. 44 C.
     Det blev overdraget Fabrikør Bruun efter anstillet Un-
dersøgelse, at afgive Betænkning i Sagen angaaende et 
Broanlæg ved Silkeborg, forinden den afgives til Vei-
comiteen.

Extract af Viborg Amtsraads Forhandlinger.

Nr. 44 C.
     Veicomiteens og Fabrikør Bruuns Betænkning over
et foreslaaet Bro-Anlæg ved Silkeborg og en derved for-
anlediget forandret Retning af Veien fra Viborg til Skan-
derborg Amt, blev sat i Circulation mellem Raadets Med-
lemmer, for at Sagen ved næste Møde kan definitivt
behandles.

     At alle Pakker og Breve til Silkeborg herefter alene
adresseres pr. Aarhuus, bekjendtgjøres herved.
     Silkeborg, den 2den August 1846.
                                                        Hornemann.

Extract af Viborg Amtsraads Forhandlinger.

          Nr. 44 C. - 1846.
     Overeensstemmende med det kgl. Rentekammers Op-
fordring i Skrivelse af 21de Marts sidstleden bestemte
man at tilskrive Skanderborg Amtsraad betræffende Op-
førelsen af den i bemeldte Collegii Skrivelse omhandlende
Broe over Silkeborg Langsøe, idet man foreløbig bemær-
ker: at Valget mellem Osnæs Odde og Gammel-Have, 
som Overgangspunct, er Viborg Amt temmelige ligegyl-
dig; hvad derimod Bekostningen angaaer, da maae Amts-
raadet formene: at naar man fra Viborg Amts Side skulle
findes villig til at anlægge en mindre Landevei fra Vi-
borg og til et af de nævnte Overgangspuncter, saa in-
teresserer Broanlægget udelukkende Silkeborg, som even-
tuel Handelsplads, og Skanderborg Amt, eftersom Over-
gangen ved Lysbroe meget godt kan benyttes af Viborg
Amts Beboere, og Veiens Endepunkct heri Amtet bestem-
mes ved denne Broe; men forinden Amtsraadet yttrer sig
videre om denne Sag til det kgl. Rentekammer, maatte
man ansee det nødvendigt at modtage Skanderborg Amts-
raads bestemte Erklæring, om samme er villig til at op-
føre Broen alene for Skanderborg Amts Regning.

Jydske Stænders 9de Møde.

     Den kongelige Commissarius meddelte Forsam-
lingen, at han fra det kong. Rent. Kammer havde
modtaget Communication om en under 13de August1845
afgiven allerhøiest Resolution [erklæring] angaaende en liden
Forandring i Retningen af Hovedlandeveien fra Aar-
huus til Ringkjøbing. Commissarius bragte i denne
Henseende i Erindring, at det af de jydske Stænder i
deres Betænkning over Udkastet til den under 29de
Septbr. 1841 udkomne Vei-Anordning blev indstillet,
at Forbindelsen mellem den østre og vestre Hoved-
landevei maatte, istedetfor at iværksættes saaledes som
ved Forordningen af 13de Decbr. 1793 var bestemt,
nemlig over Holstebro og Viborg til Hobro, tilvei-
bringes ved en Veilinie fra Aarhuus til Ringkjøbing,
hvorved det dog blev forudsat, at Hovedlandeveien kun 
vilde være at anlægge fra Aarhuus til Gjelleruplund
eller til det Punct i Nærheden af sidstnævnte Sted,
hvor de mindre Landeveie fra Ringkjøbing og Holste-
bro vilde støde sammen. Det blev imidlertid af Re-
gjeringen fundet hensigtsmæssigst, at hele Veien imellem
Aarhuus og Ringkjøbing anlagdes som Hovedlandevei,
og dette blev derefter saaledes bestemt i Forordningen
af 1841, med Tilføiende, at denne Veilinie blev at 
føre over Silkeborg og Gjelleruplund. I Henhold
hertil var det oprindelig paatænkt, at Linien, fra Ravn-
holt af, skulde gaae for Tulstrup til Gjelleruplund
og derfra over Øster-Herning til Sneiberg. Men ved
nærmere Undersøgelse fandt Ingenieurcorpset, at det 
vilde være at foretrække at lade Veien gaae fra Ravn-
holt over Ikast, Hammerum og Lavlundgaard til Snei-
berg. Derved vandtes, deels at Veien vilde blive
circa 1000 Alen kortere, deels at den vilde komme
til at gjennemskjære et bedre opdyrket og stærkere be-
folket District, deels endelig, at den vilde føre umid-
delbart forbi Apotheket, Districtslægen og Tinghuset.
Det Ingenieurcorpsets Forslag er af Hans Majestæt
blevet bifaldet, og da Gjenstanden er af saa liden Be-
tydenhed, samt da Veiliniens Retning i det Hele ikke
har været sat under Stændernes Forhandling, er det
ikke blevet anseet fornødent, derom at forelægge noget
Lovudkast, hvorimod Hans Majestæt har befalet Rente-
kammeret at give hans Commissarius ved Provind-
sialstænderne for Nørrejylland Underretning om den
tagne Bestemmelse, for at samme kunde blive bragt
til Stændernes Kundskab. Commissarius tilføiede, at 
Rentekammeret tillige havde tilstillet ham det originale
Kort, hvorpaa Veilinien var afstukken og hvortil den 
kongelige Resolution [erklæring] sluttede sig, og at han skulde for-
anstalte, at dette Kort, tilligemed af Afskrift af den
allerhøieste Resolution [erklæring], i nogen Tid blev fremlagt i 
Bibliotheksalen.

     Undertegnede, der ifølge Bevilling har etableret sig
som Skomagermester paa Handelspladsen ved Silkeborg,
anbefaler sig herved til Beboerne paa Silkeborg og i 
Omegnen med alt til denne Profession henhørende Arbeide.
                                                                        B. Nissen.

Granplanter,

4 Aar gamle, kunne i dette Foraar erholdes [fås] fra Plante-
skolerne i Silkeborg Skove, mod en Betaling af 9 Mark
pr. 1000 paa Stedet, naar de Lysthavende i frankerede
Breve henvende sig til Kammerjunker Svanenskjold
paa Marienlund ved Silkeborg pr. Aarhuus.

Silkeborg Slot. Hr. Hofbygmester Koch har sendt en 
Tegning, hvorefter Slottet paa Silkeborg skal indrettes. Om-
bygningen skal begynde snarest, saa det kan være færdigt
inden Juni Maaneds Udgang, da Deres Majestæter Kongen
og Dronningen ville tage dertil, for at opholde sig der i
Sommermaanederne. Man mener, at dette Ophold der vil 
have magen Indflydelse paa Kjøbstadprojectet.

     Silkeborg Slots Ombygning skal snarest paabe-
gyndes, saa at det kan være færdigt inden Juni Maa-
neds Udgang, da Deres Maj. Kongen og Dronningen
ville opholde sig der i Sommermaanederne.

     - Efter en slesvigsk Correspondents i "Börsenhallen"
skal Hs. Maj. Kongen allerede i Slutningen af Mai
ville forlade Hovedstaden og begive sig til Silkeborg,
derfra senere til Hertugdømmerne og navnlig til Plön.

En Grovsmedsvend

kan strax faa stadigt Arbeide, til forhøiet Løn, paa Pa-
pirfabrikken i Silkeborg. Det Nærmere aftales med
                                                    Marcus G. Bech.

Nyt Etablissement.

     Nylig hjemkommen fra Udlandet med et stort
og smukt Udvalg af Manufacturvarer, saavel for 
Damer som Herrer, tilligemed en vel assorteret
Galanterie- og Colonialhandel, har jeg nu i disse
Dage aabnet mit Udsalg paa Handelspladsen Silke-
borg, anbefalende mig til Enhver, som vil beære 
mig med deres Sögning, Reel Behandling og bil-
lige Priser skal stedse være være Formaalet med 
mine Bestræbelser.
     Silkeborg, 18de Mai 1847.  R. L. Höltzermann.

     En Kjøbmand Holtzermann har nu paa Handels-
pladsen Silkeborg etableret et Udvalg af Manu-
factur-, Galanteri og Kolonialvarer.

     Det tegner dog til, at den herværende Plads vil
udvikle sig til en Handelsby. Foruden den af dHrr.
Drewsen & Sønner her anlagte anselige Papirfabrik,
som foraarsager meget Røre og Liv, har Hr. Høltzer-
mann, efter at være hjemkommet fra Udlandet, i disse
Dage her etableret en Manufakturhandel baade for 
Herrer og Damer tillige med vesassorteret Galan-
teri og Kolonialhandel.

     Hr. Kjøbmand Høltzermann har etableret en
Modehandel i Silkeborg. "Naar den nye Kjøbstad
faaer Indbyggere, som ville kjøbe hos Hr. Høltzermann,
og han vogter sig for at give paa Borg, saa kan det 
nok være - hedder det i "Corzaren": at han med Ti-
den vil spinde Silke".

Forpagtning

     Det her ved Gaarden anlagte Svartsiske Dampbrænderi,
der i 4 Aar har været drevet med stor Fordeel, er strax eller
til 1ste Novbr. d. A. at faae i Forpagtning paa fordeelagtige
Vilkaar. Brænderiet er anlagt i en 3 Etages Grundmuret
Bygning med Maltkjælder, og hidtil drevet med et Kar dag-
lig paa 17¼ Tdr. (Mæslerum?), men Værket er indrettet til
et dobbelt Forbrug der af en driftig Mand strax med For-
deel vil kunne benyttes. En smuk Bopæl i Brænderibygnin-
gen, der er beliggende lige overfor Silkeborg, en dertil hø-
rende Have, Foder og Græs til 2 Heste og 2 Køer, fornø-
den Ildebrændsel m. v., tilstaaes Forpagteren. Fortrinligt
Vand haves, saavel fra Brænderiet som fra Springvande i 
Gaarden. En i Faget sagkyndig Mand kan her finde god
Næring og vil blive foretrukket, naar man derom personlig
henvender sig til                                P. Stabell.
     Østerkeilstrup pr. Aarhuus, den 14de Juli 1847.

Fra Jylland - II

     Hr. Redacteur! Jeg endte mit sidste Brev noget brat, fordi et
Besøg af en i mange Aar ikke mødt Ven afbrød mig, ved Aggersunds
Færgested ved Limfjorden. Jeg vil igjen begynde derfra, fordi det
ikke blot er Færgeindretningens store Ufuldkommenhed jeg der har at
paaanke. Hvad der nemlig næsten er en endnu større Ulempe for den
Reisende, som vil gaae denne Vei, Nordfra eller Sydfra, er, at der
ingen Postbefordring er at faae paa nogen af Sundets Sider. Det
er muligt, at man for gode Ord og Penge paa Tider af Aaret, da
Heste og Folk kun have lidet at bestille, kan erholde [få] en Bondevogn i
den paa den sydlige Side liggende intet mindre end appetitlige Kro;
paa den nordlige Side forefinder man blot nogle smaa Hytter, hvori
Færgefolkene boe; den Reisende maa altsaa i det mindste tradske til¬
fods til den en Fjerdingmil borte liggende Aggersborg By; det er
muligt, at en Bondes Tjenstvillighed der kan hjelpe ham ud af hans
Forlegenhed; men en ordenlig Station, hvor han kan fordre [kræve] og være
vis paa at erholde [få] Befordring, forefindes paa den nordlige Side først
i den omtrent 1 ½ Mil fra Færgestedet liggende Fjerritslev Kro. Naar
jeg nu hertil føier, at ved alle 3 i mit forrige Brev nævnte Færge¬
steder ved Limfjorden - altsaa formodenlig ogsaa ved de øvrige
findes der kun Færge og Baade paa den ene Side af Vandet,
saa at den Reisende, der kommer fra den modsatte Side, i Alminde¬
lighed maa vente en halv eller en hel Time, ja stundom vel meget
længere, inden han kan komme over, saa veed jeg virkelig ikke, om
De vil finde, at der er tilbørligt sørget for Communicationens Hur¬
tighed og de Reisendes Beqvemmelighed paa disse vistnok noget afsides
liggende, men dog i Sommerens Tid ingenlunde sjeldent passerede
Steder. Jeg omtalte i mit forrige Brev, at der over Aggersund
gaaer en Dagvogn, som ogsaa fører Brevpost, fra Aalborg over Nibe
og Løgstør til Thisted; ved denne Route er der den Synderlighed [besynd...], at
Dagvognen fra Løgstør maa kjøre en halv Mil tilbage i den samme
Retning, hvorfra den er kommen, for at føres over Sundet. Kom¬
mer man nu Nord for dette til de vidtstrakte Hanherreder, som vist¬
nok ikke høre til Danmarks frugtbareste og bedst befolkede Egne,
men som dog for den største Del ere udskiftede mellem ingenlunde
ringe Landsbyer og en Del ret betydelige Herregaarde, saa befinder
man sig her, mærkværdigt nok, i et District, som, med Undtagelse af
den nysnævnte Dagvogn, der kjører gjennem et Stykke deraf omkring
Han-Veile, er aldeles ude af Berøring med det kgl. danske Postvæsen;
hvor der, som bemærket, vel findes en Station i Fjerritslev Kro til
at bestille Extrapost, men paa 12 til 15 Miles Strækning fra Øst
til Vest ikke findes et eneste Postexpeditionscontoir, der modtager Breve,
saa at Beboerne, forsaavidt de ikke ville leve uden al Forbindelse med
den civiliserede Verden, maae holde private Stafetter til deres Brev¬
befordring og stundom lade disse ride 5 til 6 Mile for at faae deres
Breve afleverede paa et Postcontoir. Jeg veed ikke, hvad De synes
derom, eller om De finder, at der er sørget forsvarligt for disse Egne?
Det er mig rigtignok fortalt, at Postdirectionen giver den i Hanher¬
rederne ansatte Herredsfoged Understøttelse til at holde en Stafet, men
Herredsfogden er da ikke den eneste Beboer i Districtet; Postvæsenet
er ikke til for Herredsfogder alene, og at denne Embedsmand af
privat Velvillie tillader sit Bud at modtage Breve og Blade for An¬
dre, kan ikke erstatte en ordnet Postgang. Herved fremkommer des¬
uden de forunderligste Misforhold i Betalingen for Breve; naar en
Mand som boer 6 Mile N. O. for Thisted, og afleverer og modta-
ger sine Breve paa dette Sted som det nærmeste Postcontoir, skal
have et Brev til Hjørring, der kun ligger 9 Mile borte, saa maa
han betale omtrent ligesaameget derfor som for et Brev til Kjøben-
havn eller Hamborg. Jeg forundrede mig fremdeles ved at høre, at
ingen Postinspecteur nogensinde har bereist denne Egn; i alt Fald
vil jeg da haabe, at det ikke varer længe, inden denne Embedsmand
med egne Øine og af Beboernes Mund overtyder sig om de her sted¬
findende store Mangler og indkommer med Forslag til Afhjælp-
ning. Mig forekommer det, at den Dagvogn med Brevpost, der nu,
som nys omtalt, gaaer langs den sydlige Side af Limfjorden over
Nibe ad en Omvei over Løgstør til Thisted, burde standse i Løgstør,
og derimod en lignende Befordring saavel for Reisende som for Breve
og mindre Pakker indrettes paa den nordre Side af Fjorden fra
Nørre Sundby ad den lige Vei til Thisted. Det er blevet mig for¬
talt, at Eieren af Fjerritslev Kro, der ligger omtrent midt i dette
tilsidesatte District, har gjort Generalpostdirectionen et Forslag i denne
Retning, men at man hidtil ikke har villet indlade sig derpaa.
     Imidlertid maa De, Hr. Redacteur, ingenlunde troe, at Han¬
herrederne ere den eneste Egn af Jylland, som hidtil er stedmoderligt
bebandlet i Henseende til Communication og Postvæsen. Det Samme
gjælder næsten ligesaa fuldt om det store Hammerum Herred, der dog ikke
ligger i en Udkant, bag Sunde og Fjorde, og, som man siger, Nor¬
den for Lands Lov og Ret, men som udgjør en stor Strækning af
Halvøens Midte, og nu dels ved Agerbrugets Udvikling, dels ved
Jndustrigrenes Opkomst er ret godt befolket og temmelig
velhavende. Her er man endelig for faa Aar siden kommen saa vidt,
at man har faaet en ugenlig Brevpost, som gaaer fra Aarhus over
Silkeborg til Ringkjøbing og igjen tilbage, med Postexpedition i Herning;
men hvad kan det hjælpe Beboerne, naar de ikke blot ønske at læse Breve
og Blade, men ogsaa gjerne engang imellem vilde have en ny Bog eller
skulle betale eller modtage en større Sum Penge i Aarhus eller fra
Kjøbenhavn, saa er der intet Andet for, end at de maae sende eget
Bud en fem til sex Mile til Ringkjøbing eller Holstebro, hvor man
er saa lykkelig at have en Pakkepost, thi dette Gode har endnu ikke
kunnet blive Hammerum Herreds Beboere til Del, uagtet de have
indgivet Begjæring derom til Postdirectionen. Det er begribeligt,
at denne Mangel maa udøve en hinderlig Indflydelse ikke blot paa
Herredets Cultur, men ogsaa paa dets, som antydet, ingenlunde ube¬
tydelige Handel og Omsætning; de Præster, der ikke ganske have
tabt al videnskabelig Jnteresse, flygte bort fra denne Egns i Almin¬
delighed ret gode Præstekald, fordi de ikke kunne udholde den aande¬
lige Ovarantaine, man vedbliver at paalægge dem; og det er der en
vanskelig og mislig Sag at afslutte nogen Handel, der medfører en
større Udbetaling, paa fjerntliggende Steder; dertil udfordres, at man
maa have Commissionairer og Agenter paa disse og laane, naar man
kjøber, eller afsee sine Penge, naar man sælger, til man selv faaer
Tid til at bringe eller hente dem; man maa nemlig huske, at den
meste Omsætning i den vestlige og sydlige Del af Jylland skeer,
ikke i Sedler, men i Sølv, som slet ikke befordres af
Brevposten. Man vil sagtens undskylde Mangelen af en Pakke¬
post midt igjennem Halvøen fra Øst til Vest med Veienes
daarlige Beskaffenhed, men Herregud, hvorfor forbedres da ikke
Veiene? Hvorfor er Arbeidet paa den besluttede og afstukne
Chaussee fra Aarhus til Ringkjøbing nu stillet i Bero, uagtet der
paa i det mindste 3 Mile af denne Route, fra Silkeborg til Ikast,
endog savnes en indkastet Vei, det vil med andre Ord sige, Lande¬
veien er der kun „et Spor i Lyngen", saa smalt, at det ikke kan be¬
fares af ordenlige Postvogne, og i Mørke og Snefog næsten umuligt
at finde. Det forekommer mig, at Anlæget af denne Chaussee er
saa paatrængende nødvendigt for Udviklingen af det Indre af Halv¬
øen, at det er aldeles uforsvarligt ikke at fremskynde det af alle Kræf¬
ter; hellere maatte man da, hvis begge Dele ikke kunne skee paa een
Gang, opsætte Anlæget af den nye Vei fra Skanderborg til Silke¬
borg, der aldrig kan blive saa vigtig for Communicationen som den
anden, men paa hvilken der dog for Tiden arbeides saa hidsigt, at
man endog slaaer det halvmodne Korn om, for at komme til at ud¬
grave og chaussere. Jeg veed naturligvis meget vel, at det ikke er
Generalpostdirectionen, der skal anlægge og istandsætte Veie, saa at
deres daarlige Beskaffenhed ikke falder dette Collegium til Last; jeg
erkjender ogsaa, at Directionen i de senere Aar har gjort en hel
Del til Forbedring af Communicationerne i Jylland; jeg kan f. Ex.
ikke Andet end rose de gode Vogne og Heste, der nu paa næsten alle
Stationer, ogsaa de mere fraliggende og mindre besøgte, ere til den Rei¬
sendes Tjeneste; men jeg paastaaer alligevel, at der ikke nær er gjort
nok, at Halvøen, som, rigtigt betragtet, er Danmarks Hoveddel og
Hjørnesten er bleven altfor meget tilsidesat for en skævsynet kjøben¬
havnsk Centralisationsiver, og at der snart maa tænkes alvorligt paa
at afhjælpe Manglerne og fyldestgjøre de paatrængende Krav, hvis
man ikke vil udsætte sig for at see en provindsiel Nidsyge [misundelse] og Afson¬
dringsaand gjøre sig gjældende i Jylland, ligesaa farlig som den,
man har opammet i Slesvig.
     Det, der først og fremmest behøves er gode Landeveie ikke
blot langs ad Øst- og Vestkyst, men ogsaa midt igjennem Lan¬
det paa langs og 3 til 4 Steder paa tvers, og langs med disse
Veie saavel Postbefordringsstationer som Brevexpeditionscontoirer
paa passende Steder i ikke altfor stor Afstand fra hinanden.
Men der vil med Tiden udfordres endnu mere, hvis Halvøen skal
bringes saaledes i Flor, som dens naturlige Hjælpekilder og dens
Befolknings Dygtighed berettiger den til; Staten vil ikke slippe med
mindre end Anlæget af et Par gode Havne paa Vestkysten og en
Jernbane midt op gjennem Landet, med Tværgrene til Siderne. Det
er en Opgave, der forekommer mig at ligge en fornuftig og fædre¬
landssindet Regering langt nærmere, end Colonisationsforsøg i fjerne
Egne, der for store Offre af Penge og Menneskeliv kun kunne ind¬
bringe en tom og forfængelig Glimmer. I Jylland ligger der Nico¬
barer [Kolonier] nok at opdyrke og frugtbargjøre, at befolke og civilisere, Colo¬
nisterne der behøve ikke at kjøbes paa fremmede Markeder eller at be¬
skyttes med Krigsskibe og Soldater, de behøve ikke at underholdes og
betales af Staten, ikke at skiftes, fordi de blive syge, ikke at erstattes,
fordi de døe ud, de udfordre, kort sagt, slet ingen konstige Midler,
ingen overdrevne Anstrængelser; de komme af sig selv, naar man blot
hidskaffer de fornødne Betingelser for Culturens Fremskridt og Vel¬
standens Forøgelse, letter hurtige og hyppige Forbindelser, billig
Beskatning, fornuftig Frihed, lovlig Sikkerhed og god Orden;
de komme af sig selv, naar man ved kloge Foranstaltninger viser dem
Veien, naar man blot indirecte begunstiger og beskytter, hjælper op
og skyder efter. - Fra Jylland af kunde man fristes til at tilraabe
vore stortalende Colonisationssværmere, der drømme sig den bengalske
Bugts Tyrier og Heneter: „hic Rhodus, hic salta!“ — Imorgen
haaber jeg at kunne sende mit tredie og sidste Brev; indtil da anbefaler
jeg mig, Hr. Redacteur! til Deres og Deres Læseres Bevaagenhed.
                                                                                  Deres osv.

Fra Jylland - III

     Hr. Redacteur! Jeg er voxet op med en af landets største gamle
Ruiner daglig for Øie, Synet af sammenstyrtende hundredaarige Mure,
hvorover Tidsler og Græs skyde frem, og som gjenlyde af Allikers og
Uglers Skrig, har derfor intet ræddeligt for mig; men jeg kan ikke
Andet end gribes af en bitter og uhyggelig Følelse ved at se endnu
nye Bygninger mærkede af Ødelæggelsens Spor, ved at se nylig
udførte, aldrig benyttede Anlæg synke sammen, enten fordi de ikke have
svaret til deres Hensigt, eller fordi stivsindet Fordom har modsat sig
deres nyttige Brug. En saadan kun 10 Aar gammel Ruin er jeg 
under min jydske Reise uventt stødt paa ved den 2 Mile Vest for 
Viborg liggende venlige Landsby Daugberg. Det er bekjendt, at her
og i Nabosognet Mønsted findes betydelige Kalklag; Beboerne bear-
beide disse paa deres egen Vis, uden al anden Kundskab om Reg-
lerne for slig Bedrift, end den, de have nedarvet fra deres Fædre;
enhver Bonde, som finder Kalk paa sin Mark, graver sig selv en
Grube, som han lader bearbeide af Husmænd eller sine Tjenestefolk,
og disse hugge sig frem gjennem høist uregelmæssige Gange, saalænge
indtil de støde paa Vand; da holde de op og begynde paa et nyt
Sted. Hvad der ligger under Vandet, om nye endnu bedre og
rigere Kalklag, eller Stenkul eller hvilketsomhelst andet Mineral, det
veed Ingen, thi Grubernes Eiere have ikke Raad til at foretage
Udpumpning eller til at bore sig dybere ned. Det var, synes mig,
altsaa Regeringen, der her skulde være kommet til Hjælp, og have
foranstaltet de fornødne Undersøgelser, men man fortalte mig paa
Stedet — skjønt jeg næsten ikke kan troe det forholder sig rigtigt —
at ingen Undersøgelse nogensinde har fundet Sted, ja at Gruberne
aldrig have været besøgte af nogen Geolog. Jeg skulde dog troe, at
det maatte interessere det Offentlige lige saa meget at komme til Kund-
skab om disse Egnes mineralske Beskaffenhed, som det har været det
magtpaaliggende at undersøge Islands og Færøernes. Kalken fra
Daugbjerg og Mønsted er i en viid Omegn bekjendt og søgt for sin
Godhed, den vil vistnok blive det end mere, naar Landeveienes For-
bedring tillader dens Transport længere bort, og ifald man virkelig
ikke kjender enten Lagenes Udstrækning, eller hvad der ligger under
dem, saa var det jo altid muligt, at disse Gruber engang i Tiden
kunde bringe et rigere Udbytte, end nu. Dog, jeg maa ikke sige, at
Regeringen Intet har gjort; den har i det mindste havt Villien der-
til, og Resultatet deraf er, som alt antyder, — en ny Ruin. Nord
for Byen Daugbjerg i en Huling mellem Bakkerne og i Randen af
et Egekrat, reiser sig en Bygning, der i det Fjerne seer ret impo-
sant ud, og som, naar man kommer til Stedet, viser sig at være en
sexkantet 3 Etager høi Kalkovn, efter et nyere System, opført for
en halv Snes Aar siden for Regeringens Regning af Hr. Kammer-
raad Kabell, for at træde i Stedet for de ufuldkomne brændselspil-
dende Ovne, Bønderne opføre sig selv. Men enten det nu forholder
sig, som disse paastaae, at Hr. Kabells Ovn er ubrugelig, fordi den
ikke vil trække, eller det kun er Vane og Fordom, som har for-
hindret dens Tagen i Brug, saa er det vist, at den kun staaer der
til Pynt for Egnen og til Spot for den gode Villie, der har spildt
8 à 10,000 Rbd. paa den. Lugerne hænge løse og klappre for Vin-
den, forsaavidt de ikke ere bortstjaalne til Brændsel eller nedfaldne
paa Jorden, fordi Hængslerne ere afbrækkede, Stormen river Tag-
stenene af og det indre Træværk vil snart raadne bort eller bortstjæ-
les; det for en Opsynsmand opførte Hus ved Siden af staaer lige-
saa øde; Dørene ere borttagne, Ruderne udslagne, Sprosser, Gulve
og Paneler overdragne med Skimmel og begyndte at raadne. Be-
fandt der sig en Røverbande i Nærheden, saa kunde den finde et yp-
perligt Skjul i disse Bygninger, som ligge afsides og vist saare sjel-
dent betrædes af nogen fremmed Fod. Hvorom nu Alting er, saa
forekommer det mig, at Regeringen havde gjort bedre at anvende den
Sum, denne Ovn har kostet, til at indrette et Pumpeværk for at
faae det Arbeidet hvert Øieblik standsende Vand ud af Gruberne, eller
at den, hvis den endelig vilde lære Bønderne en bedre Brændings-
methode, burde have ansat en sagkyndig Mand der, som kunde veilede
dem og praktisk overbevise dem om den nye Methodes Fortrin, men
at man har handlet meget besynderligt ved at foretage et efter Forhol-
dene ret kostbart Anlæg og saa overlade det, som man siger, til
Vind og Vove.
     Med Indtrykket af Ruinen ved Daugbjerg friskt ankom jeg til den
smilende Oase i den jydske Hedeeørk, Herregaarden Hald, der, som
bekjendt, ligger en Miilsvei Sydvest for Viborg, ved en betydelig Sø
og omgiven af Skove. Ogsaa her skulde der være en Ruin, og det
en gammel og ærværdig, af Ridder Bugges Slot; nu er den des-
værre ikke langt fra at være forsvunden, paa de mægtige Volde og
Grundvolden af et Planketaarn nær, thi de forefundne Masser af
Muursteen og tilhugne Qvadre have forlængst faaet al Slags nyttig
Anvendelse paa og om Gaarden. Jeg kan meget godt lide Driftighed
og holder af at see nye Bygninger, velholdte Gjærder og pyntelige
Terrasser, men jeg synes mindre godt om — maaskee er det en For-
dom, et Sværmeri — at Minder fra Fortiden, det være nu Lev-
ninger af gamle Bygninger, der have en Historie, eller blot Steen-
dysser paa Marken anvendes dertil. Noget er imidlertid nogenlunde
heelt, skjønt ogsaa i ramponeret Tilstand, tilovers af det gamle Slots
Minder; det er de mærkelige og i konstnerisk Henseende ikke alle vær-
diløse Portraiter af dets ældre Besiddere, som have givet Steen Bli-
cher Stoffet til en smuk Novelle. For deres Bevaring og Restaura-
tion antager jeg der nu vil blive sørget, thi nu er Hald med sit Til-
liggende af Skove, Jorder, Møller og Afbyggersteder, efter lang
Underhandling og megen Omtale, endelig bleven Regjeringens Eiendom;
Approbationen [godkendelse] paa Kjøbet ankom, just som jeg befandt mig der i Eg-
nen; Kjøbesummen er 67,000 Rbd. foruden nogle mindre Emolu-
menter [indtægter], som den forrige Eier har betinget sig. Jeg erindrer, at
denne Handel, da den første Gang var paa Bane, blev omtalt i
Deres Blad og Regjeringens Hensigt misbilliget og fraraadet, og
uagtet Eiendommen nu staaer Staten noget billigere end dengang, er
det vistnok tvivlsomt, om man ikke endnu maa give Dem Ret. Jeg
begriber vel, at Viborgs Indbyggere kunne glæde sig over, at see
Halds Skove gaae over i Regjeringens Haand og forbindes med de
Plantninger, der ere begyndte Syd for Byen, hvorved denne faaer
Udsigt til engang at see sin Hedeomgivelse forvandlet til en smuk Skov-
egn. Jeg maa ogsaa nu erkjende, at De, Hr. Redacteur! tidligere har
været mindre vel underrettet, naar De har kaldt Halds Skove for-
huggede, thi i det mindste i den sidste Snes Aar have de været saa
varsomt fredede, at de nu paa sine Steder kunne trænge til Udluft-
ning, og disse Skove, der indtage 600 Tdr. Land, ere altsaa, uagtet
Træerne ikke have nogen betydelig Størrelse, i denne skovløse Egn
en Gjenstand af Værdi. Jeg indrømmer endelig gjerne Priseligheden
af Regjeringens Stræben at konservere nogle større Skove i Jyl-
land og navnlig at beplante ødeliggende Sandbanker og Hedestræk-
ninger. Men med alt Dette troer jeg ikke, at det er rigtigt, at Sta-
ten anbringer betydelige Summer i nye Domainer, saalænge den har
saamange andre haardt savnede og ganske uundværlige Anlæg og Indret-
ninger at anvende sit, formedelst det stedse voxende Udgiftsbudget tarve-
lige og i Tidens Længde problematiske, Overskud til; jeg troer saa-
meget mindre dette, som det er vist, at Staten altid har mindre Ind-
tægt af sine Eiendomme, end disse i privat Besiddelse kunne yde, saa
at de i Domainer anlagte Capitaler ikke engang ere godt anlagte.
Jeg troer fremdeles, at, da de for Landmanden haarde Tider, der bevæ-
gede en stor Deel af de private Skoveiere til at slaae deres Skove
ned for Fode, forlængst ere forbi, og det tvertimod er vist, at ikke
blot de større Besiddere, men selv de mindre Lodseiere have lært, at
fornuftig bestyrede Skove ere en fordeelagtig Eiendom, og derfor baade
skaane denne Art Besiddelse og bestræbe sig for at forøge den, saa
behøver Staten nu ikke at sætte sig i Besiddelse af flere Skovstræk-
ninger, for at være vis paa deres Bevaring og fornuftig Behand-
ling; men der burde snarere være god Anledning til at bortsælge dem,
den alt er i Besiddelse af, idet Salget af de baadesgaardske Skove
paa Lolland, som er skeet for nylig, har viist, at Skove, der, saa-
længe de vare Statens, saa godt som slet Intet have indbragt i
aarlig Indtægt, af Privatmand kunne betales med c. 50,000 Rbd. Den
gjældende Lovbestemmelse — der, foreløbig bemærket, forekommer mig
at være en meget nærgaaende Indskrænkning i den private Eiendomsret
— at ingen privat Skoveier i de første 10 Aar af sin Besiddelsestid
tør hugge mere i sine Skove, end der udvises af den dertil ansatte
kgl. Forstembedsmand, en Bestemmelse, der i Jylland i det mindste,
saavidt mig bekjendt, omhyggelig overholdes, turde i alt Fald
være mere end tilstrækkelig til at forebygge Ødelæggelse af private
Skove. Jeg troer saaledes ikke, at Regjeringen burde have kjøbt
Hald; jeg troer, at man rolig kunde seet paa, at dens Skove gik
over i en privat Eiers Haand. Nu, da Kjøbet er sluttet, vil det
vel snart vise sig, om det ene er Skovene — det eneste Værdifulde
af Halds Tilliggende — man har villet sætte sig i Besiddelse af; thi
i saa Tilfælde vil det Øvrige af Eiendommen vistnok blive fraskilt og
bortsolgt igjen, samlet eller i mindre Dele. Jeg maa tilstaae, at jeg
efter flere Yttringer, jeg hørte, ikke troer ret derpaa, men er tilbøielig
til at nære den Formodning, at den bekjendte Localembedsmand, der
har været Regjeringens Commissionair ved denne Handel og har
drevet paa den med stor Iver, turde have Noget derunder. Mulig
kunde han finde det en passende Belønning for sin Tjenstiver i
denne og andre Retninger at erholde [få] Hald anvist til Sommerresidens;
thi det siges at være betydet den forrige Eier, som har betinget sig
fri Bolig for sin Levetid paa Gaarden, at han i paakommende Til-
fælde maatte finde sig i at flytte ud af Hovedbygningen og ind i et
til Bolig for ham opført nyt Hus. At nemlig enten Hs. Majestæt
selv skulde agte at indrette Hald til et kongeligt Lystslot, eller at
Staten skulde have noget andet særeget Brug for den ingenlunde
rummelige eller solide og langt fraliggende Bygning, synes uantageligt.
     Er det urimeligt, Hs. Majestæt skulde ville holde Hof paa 
Hald, saa er det vist, at Silkeborg Hovedbygning for Tiden ind-
rettes til denne Bestemmelse. Ingen kan fortænke Hs. Majestæt i
at Allerhøiestsamme finder dette Sted Smukt og kan have lyst til at
dvæle der nogle Sommerdage; det er ogsaa vist, at Hovedbygningen,
som den var, var uendelig slet [ringe] skikket [indrettet] til at være et kongeligt Op-
holdsted, og at deres Majestæters Følge under de tidligere Ophold
her have lidt de allerføleligste Savn på Bekvemmeligheder. Men 
mon der alligevel er nogen fornuftig Grund til at anvende, det være
nu 10 eller 16000 Rbd. - thi jeg har hørt begge Summer op-
give af paalidelige Folk - paa Silkeborgs Istandsættelse? Det er 
for det Første vist [sikkert og vist], at Anlæggerne af de silkeborgske Fabriker, Brø-
drene Drewsen, have andraget paa tilligemed Gaardens Jorder og
Ladegaardsbygninger ogsaa at sættes i Besiddelse af Hovedbygningen, 
med det Tilbud, at de vilde istandsætte og udvide samme og indrømme
Hs. Majestæt og Følge Bolig der, naar Allerhøiestsamme besøgte 
Stedet. Det er dernæst vist [sikkert og vist], at Silkeborg Hovedbygning - eet een-
etages Hus med en tre Fags Qvist midt paa og en toetages Pavillon
ved hver ende - ikke blot er saa lille, at den aldrig kan blive noget
beqvemt Opholdssted for et Hof, hvordan den saa indrettes; at den
er usolid, saa at dens Vedligeholdelse altid vil koste meget, og at den 
endelig er saa uanselig og ligger saa afsides nede i en Krog mellem 
de til Fabrikarbeiderboliger og Kludemagaziner indrettede Ladebygnin-
ger, at den ikke engang synes passende til en Kongebolig. Og hvad
er det saa, Hr. Statsraad Koch - der paa een Gang er Hoffets
Bygningskyndige Raadgiver og dets Bygningsentrepreneur, og som
sikkert maa kunne give Oplysning om de høist vigtige Grunde, der 
have talt for at anvende en betydelig Sum for at skaffe Hs. Majestæt
et Logis paa nogle Dage hvert 3die eller 4de Aar, et Logis, som 
var tilbudt Hs. Majestæt gratis - har faaet ud af dette gamle Hus
for 10 eller 16000 Rbd.? Det er nogle smaaværelser, der til Nød
kunne kaldes Dagligstuer for en borgerlig Familie, det er en Række
ved høilys Dag bælmørke Qvistceller, hvori formodenlig Hofbetjenin-
gen skal kukkelure, det er endelig en lille net Bedesal i Christiansfelter
Stil. En Bedesal! udbryder De, Hr. Redacteur, kan Hoffet da ikke
opholde sig et Par Dage paa Silkeborg midt i en yndig Naturs
store Gudshus, uden at skulle sukke og bede inden fire dertil hvidtede
Vægge? De gjør imidlertid Hoffet uret; Bedesalen indrettes ikke for
dets Gudsfrygt, men for den vordende [kommende] Kjøbstad Silkeborgs; og der 
enten er allerede ansat eller skal ansættes en Capellan pro loco [residerende] i det
Landsogn, hvori samme skal ligge, til at administrere Bedesalen. De
spørger vel altsaa fremdeles: men er der da en Kjøbstad? Det kan 
man egentlig ikke sige; der er rigtignok Noget, nemlig 5 færdige Huse,
5 eller 6 under Bygning, et Stykke brolagt Gade saa langt, som 
Amagertorv er bredt, og for Enden af samme nogle Rudera [ruiner] af
en Qvaderstens Bro over en Arm af Aaen, der er stillet i 
Bero, fordi man har manglet den Kalk, som man i Daugberg
ikke bryder sig om; men da jeg intetsteds har bemærket de grønt-
malede Stakitter, der, ifølge Anordningen [bekendtgørelsen] for Kjøbstadens Anlæg,
skulde udgjøre en af sammes characteriske Bestanddele, saa veed jeg
ikke rigtig, om jeg tør betragte disse Ting som dens Begyndelse. I
alt Fald, vil De svare, Hr. Red., tykkes det mig da, at man kunde
vente med Bedesal og Præst, til Byen fik Indbyggere. Fuldkommen
rigtigt, det er ogsaa min Mening: jeg vil betroe Dem, at, da jeg fra
Bedesalen gik tilbage over  nysomtalte brolagte Gade, ventede jeg der
at møde i det mindste Træskoene af en Vægter og Stokken af en Po-
litimester. Imidlertid kan der dog siges Noget for, at Bedesalens Anlæg
gaaer forud for de bedendes Ankomst, thi det er ikke usandsynligt,
at Silkeborg vil komme til at ligne Rom deri, at dens første Befolk-
ning størstendels kommer til at bestaae af Landstrygere, og saadanne
kunne naturligviis have godt af fra det første Øieblik af at vænnes
til Gudsfrygt og gode Sæder [traditioner]. Af Alt, hvad jeg saa her, glædede
kun Naturens Skjønhed og den drewsenske Fabrik mig; ved siden
af den sidste er alt en ny under Bygning, og Grunden er lagt til
en Bolig for Fabrikherren, der aldeles vil stille Kongeboligen i Skygge,
uagtet hin vel neppe koster mere at bygge end denne at indrette; men
Brødrene Drewsen have heller ikke Statsraad Koch til Bygmester.
     Hermed vil jeg, Hr. Redacteur, slutte denne Brevvexling; vel
har jeg endnu seet og hørt Et og Andet, der mulig turde være offen-
lig Meddelelse værdt, men jeg frygter for at falde deres Læsere be-
sværlig ved at udbrede mig længer over en Provinds, hvilken en stor
Del af dem ere vante til at betragte som et fjernt Siberien, eller dog
som et ligegyldigt Tilhængsel til det store kjøbenhavnske Rige. Maa-
skee hører De dog en anden Gang mere fra mig om jydske Forholde,
naar jeg tør antage denne Portion for fordøiet eller glemt. Jeg
vil endnu blot tilføie, at jeg besaae den nye Fængselsbygning ved
Horsens, men at den endnu ikke er saavidt fremmet, at jeg tør yttre
mig om dens Indretning, da Planen ikke er kommet mig for Øie;
saa vidt jeg kunde skjønne, vil den blive af behørig Soliditet, og
Stedet, der er høit og frit beliggende, synes mig godt valgt. — De
har maaskee læst i andre Blade, at Jylland i denne Tid er bleven
bereist af en Commission, bestaaende af Dhrr. Etatsraad Ussing,
Bygningsinspecteur Friis og Lægen Selmer, med det Hverv at
opsøge en beqvem Plads til Anlægget af en stor Daareanstalt. Efter
Forlydende har Commissionen fundet en saadan Plads tæt Norden
for Aarhus, og staaer nu i Underhandling om dens Erhvervelse. —
Høstberetninger vil De kunne have friskere og paalideligere fra Pro-
vindsaviserne, end fra mig. De Landmænd, jeg havde Leilighed til
at tale med, vare alle særdeles tilfredse med Rughøsten; derimod ven-
tede de mindre af Vaarkornet, navnlig af Byggen.
     Jeg har den Ære at forblive
                                                       Deres osv.