Avisartikler

     Efter Overeenskomst med vedkommende Auctionsdi-
recteur afholdes offentlig Licitation paa Skanderborg Raad-
stue, Mandagen den 11te Mai, om Formiddagen Kl. 11,
over Udførelsen af efternævnte for Aaret 1846 Approbe-
rede [godkendte] Veiarbeider ved Silkeborg, nemlig:
     Jordarbeide paa 290 Favne.
     Chausseringsarbeide paa 176 Arbeide.
     Leverance af 150 □ Favne spaltede Brosteen.
     Dito af 140 □ Favne raae dito.
     Opførelse af 1 større og 1 mindre Steenkiste.
Licitationsconditionerne med tilhørende Overslag ville for-
inden Licitationen henligge til Eftersyn for Lysthavende
hos Kjøbmand Kindler i Skanderborg og i min Bopæl
Nr. 132 paa Middelgade hersteds.
     Aarhuus, den 30te April 1846.          Menck.
                                                      Ingenieurcapitain.

     Fredagen den 5te Juni førstkommende, Klokken 11 For-
middag, og i fornødent Fald den næstpaafølgende Løverdag,
bliver paa Afbyggergaarden "Marienlund" ved Silkeborg,
ifølge vedtagen Beslutning under Skiftet efter afgangne
Godsforvalter Knudsen, afholdt Auction over endeel
Løsøre, bestaaende af: Meubler, Sengeklæder og Senge-
steder, Porcellain, Glas, Kjøkken- og Bryggers-Redskaber,
Vogne, navnlig en liden sjællandsk Reisevogn med 2de 
Agestole [passagersæder], et Par sorte Kjørehopper, Heste og Seletøi, et
Par svære 6 Aars Stude, endeel og deriblandt nogle meget
gode Køer, Qvier og Kalve, nogle Grise af engelsk Race,
Plouge og andre Avls- og Gaards-Reskaber, endeel til 
Meubler tjenlige Bøgeplanker, samt endeel juridiske Bøger,
blandt hvilke Schous Udtog af Forordninger; hvilket Alt
agtes bortsolgt med Credit til næste 1ste November og
iøvrigt efter almindelige Conditioner [betingelser], som til berørte
Sted og Tid ville blive Lysthavende bekjendtgjorte.
     Skanderborg, den 22de Mai 1846.
                                                           Blichfeldt.

Udtog af Viborg Amtsraads Forhandlinger.

Nr. 44 C.
     Det blev overdraget Fabrikør Bruun efter anstillet Un
dersøgelse, at afgive Betænkning i Sagen angaaende et 
Broanlæg ved Silkeborg, forinden den afgives til Vei-
comiteen.

Extract af Viborg Amtsraads Forhandlinger.

Nr. 44 C.
     Veicomiteens og Fabrikør Bruuns Betænkning over
et foreslaaet Bro-Anlæg ved Silkeborg og en derved for-
anlediget forandret Retning af Veien fra Viborg til Skan-
derborg Amt, blev sat i Circulation mellem Raadets Med-
lemmer, for at Sagen ved næste Møde kan definitivt
behandles.

     At alle Pakker og Breve til Silkeborg herefter alene
adresseres pr. Aarhuus, bekjendtgjøres herved.
     Silkeborg, den 2den August 1846.
                                                        Hornemann.

Extract af Viborg Amtsraads Forhandlinger.

          Nr. 44 C. - 1846.
     Overeensstemmende med det kgl. Rentekammers Op-
fordring i Skrivelse af 21de Marts sidstleden bestemte
man at tilskrive Skanderborg Amtsraad betræffende Op-
førelsen af den i bemeldte Collegii Skrivelse omhandlende
Broe over Silkeborg Langsøe, idet man foreløbig bemær-
ker: at Valget mellem Osnæs Odde og Gammel-Have, 
som Overgangspunct, er Viborg Amt temmelige ligegyl-
dig; hvad derimod Bekostningen angaaer, da maae Amts-
raadet formene: at naar man fra Viborg Amts Side skulle
findes villig til at anlægge en mindre Landevei fra Vi-
borg og til et af de nævnte Overgangspuncter, saa in-
teresserer Broanlægget udelukkende Silkeborg, som even-
tuel Handelsplads, og Skanderborg Amt, eftersom Over-
gangen ved Lysbroe meget godt kan benyttes af Viborg
Amts Beboere, og Veiens Endepunkct heri Amtet bestem-
mes ved denne Broe; men forinden Amtsraadet yttrer sig
videre om denne Sag til det kgl. Rentekammer, maatte
man ansee det nødvendigt at modtage Skanderborg Amts-
raads bestemte Erklæring, om samme er villig til at op-
føre Broen alene for Skanderborg Amts Regning.

Jydske Stænders 9de Møde.

     Den kongelige Commissarius meddelte Forsam-
lingen, at han fra det kong. Rent. Kammer havde
modtaget Communication om en under 13de August1845
afgiven allerhøiest Resolution [erklæring] angaaende en liden
Forandring i Retningen af Hovedlandeveien fra Aar-
huus til Ringkjøbing. Commissarius bragte i denne
Henseende i Erindring, at det af de jydske Stænder i
deres Betænkning over Udkastet til den under 29de
Septbr. 1841 udkomne Vei-Anordning blev indstillet,
at Forbindelsen mellem den østre og vestre Hoved-
landevei maatte, istedetfor at iværksættes saaledes som
ved Forordningen af 13de Decbr. 1793 var bestemt,
nemlig over Holstebro og Viborg til Hobro, tilvei-
bringes ved en Veilinie fra Aarhuus til Ringkjøbing,
hvorved det dog blev forudsat, at Hovedlandeveien kun 
vilde være at anlægge fra Aarhuus til Gjelleruplund
eller til det Punct i Nærheden af sidstnævnte Sted,
hvor de mindre Landeveie fra Ringkjøbing og Holste-
bro vilde støde sammen. Det blev imidlertid af Re-
gjeringen fundet hensigtsmæssigst, at hele Veien imellem
Aarhuus og Ringkjøbing anlagdes som Hovedlandevei,
og dette blev derefter saaledes bestemt i Forordningen
af 1841, med Tilføiende, at denne Veilinie blev at 
føre over Silkeborg og Gjelleruplund. I Henhold
hertil var det oprindelig paatænkt, at Linien, fra Ravn-
holt af, skulde gaae for Tulstrup til Gjelleruplund
og derfra over Øster-Herning til Sneiberg. Men ved
nærmere Undersøgelse fandt Ingenieurcorpset, at det 
vilde være at foretrække at lade Veien gaae fra Ravn-
holt over Ikast, Hammerum og Lavlundgaard til Snei-
berg. Derved vandtes, deels at Veien vilde blive
circa 1000 Alen kortere, deels at den vilde komme
til at gjennemskjære et bedre opdyrket og stærkere be-
folket District, deels endelig, at den vilde føre umid-
delbart forbi Apotheket, Districtslægen og Tinghuset.
Det Ingenieurcorpsets Forslag er af Hans Majestæt
blevet bifaldet, og da Gjenstanden er af saa liden Be-
tydenhed, samt da Veiliniens Retning i det Hele ikke
har været sat under Stændernes Forhandling, er det
ikke blevet anseet fornødent, derom at forelægge noget
Lovudkast, hvorimod Hans Majestæt har befalet Rente-
kammeret at give hans Commissarius ved Provind-
sialstænderne for Nørrejylland Underretning om den
tagne Bestemmelse, for at samme kunde blive bragt
til Stændernes Kundskab. Commissarius tilføiede, at 
Rentekammeret tillige havde tilstillet ham det originale
Kort, hvorpaa Veilinien var afstukken og hvortil den 
kongelige Resolution [erklæring] sluttede sig, og at han skulde for-
anstalte, at dette Kort, tilligemed af Afskrift af den
allerhøieste Resolution [erklæring], i nogen Tid blev fremlagt i 
Bibliotheksalen.

     Undertegnede, der ifølge Bevilling har etableret sig
som Skomagermester paa Handelspladsen ved Silkeborg,
anbefaler sig herved til Beboerne paa Silkeborg og i 
Omegnen med alt til denne Profession henhørende Arbeide.
                                                                        B. Nissen.

Granplanter,

4 Aar gamle, kunne i dette Foraar erholdes [fås] fra Plante-
skolerne i Silkeborg Skove, mod en Betaling af 9 Mark
pr. 1000 paa Stedet, naar de Lysthavende i frankerede
Breve henvende sig til Kammerjunker Svanenskjold
paa Marienlund ved Silkeborg pr. Aarhuus.

Silkeborg Slot. Hr. Hofbygmester Koch har sendt en 
Tegning, hvorefter Slottet paa Silkeborg skal indrettes. Om-
bygningen skal begynde snarest, saa det kan være færdigt
inden Juni Maaneds Udgang, da Deres Majestæter Kongen
og Dronningen ville tage dertil, for at opholde sig der i
Sommermaanederne. Man mener, at dette Ophold der vil 
have magen Indflydelse paa Kjøbstadprojectet.

     Silkeborg Slots Ombygning skal snarest paabe-
gyndes, saa at det kan være færdigt inden Juni Maa-
neds Udgang, da Deres Maj. Kongen og Dronningen
ville opholde sig der i Sommermaanederne.

     - Efter en slesvigsk Correspondents i "Börsenhallen"
skal Hs. Maj. Kongen allerede i Slutningen af Mai
ville forlade Hovedstaden og begive sig til Silkeborg,
derfra senere til Hertugdømmerne og navnlig til Plön.

En Grovsmedsvend

kan strax faa stadigt Arbeide, til forhøiet Løn, paa Pa-
pirfabrikken i Silkeborg. Det Nærmere aftales med
                                                    Marcus G. Bech.

Nyt Etablissement.

     Nylig hjemkommen fra Udlandet med et stort
og smukt Udvalg af Manufacturvarer, saavel for 
Damer som Herrer, tilligemed en vel assorteret
Galanterie- og Colonialhandel, har jeg nu i disse
Dage aabnet mit Udsalg paa Handelspladsen Silke-
borg, anbefalende mig til Enhver, som vil beære 
mig med deres Sögning, Reel Behandling og bil-
lige Priser skal stedse være være Formaalet med 
mine Bestræbelser.
     Silkeborg, 18de Mai 1847.  R. L. Höltzermann.

     En Kjøbmand Holtzermann har nu paa Handels-
pladsen Silkeborg etableret et Udvalg af Manu-
factur-, Galanteri og Kolonialvarer.

     Det tegner dog til, at den herværende Plads vil
udvikle sig til en Handelsby. Foruden den af dHrr.
Drewsen & Sønner her anlagte anselige Papirfabrik,
som foraarsager meget Røre og Liv, har Hr. Høltzer-
mann, efter at være hjemkommet fra Udlandet, i disse
Dage her etableret en Manufakturhandel baade for 
Herrer og Damer tillige med vesassorteret Galan-
teri og Kolonialhandel.

     Hr. Kjøbmand Høltzermann har etableret en
Modehandel i Silkeborg. "Naar den nye Kjøbstad
faaer Indbyggere, som ville kjøbe hos Hr. Høltzermann,
og han vogter sig for at give paa Borg, saa kan det 
nok være - hedder det i "Corzaren": at han med Ti-
den vil spinde Silke".

Forpagtning

     Det her ved Gaarden anlagte Svartsiske Dampbrænderi,
der i 4 Aar har været drevet med stor Fordeel, er strax eller
til 1ste Novbr. d. A. at faae i Forpagtning paa fordeelagtige
Vilkaar. Brænderiet er anlagt i en 3 Etages Grundmuret
Bygning med Maltkjælder, og hidtil drevet med et Kar dag-
lig paa 17¼ Tdr. (Mæslerum?), men Værket er indrettet til
et dobbelt Forbrug der af en driftig Mand strax med For-
deel vil kunne benyttes. En smuk Bopæl i Brænderibygnin-
gen, der er beliggende lige overfor Silkeborg, en dertil hø-
rende Have, Foder og Græs til 2 Heste og 2 Køer, fornø-
den Ildebrændsel m. v., tilstaaes Forpagteren. Fortrinligt
Vand haves, saavel fra Brænderiet som fra Springvande i 
Gaarden. En i Faget sagkyndig Mand kan her finde god
Næring og vil blive foretrukket, naar man derom personlig
henvender sig til                                P. Stabell.
     Østerkeilstrup pr. Aarhuus, den 14de Juli 1847.

     Ifølge allerhøieste Ordre af 12te denne Maaned er 
det tilladt, at der for fremtiden paa Handelspladsen ved
Silkeborg 2 gange om Aaret, nemlig den 18de juni og
den fredag, som er nærmest ved den 18de Septbr., af-
holdes Marked til Forhandling af Heste, Qvæg, Huus-
flidsproducter og Kornvarer.
     Hvilket herved bringes til offentlig Kundskab.
     Skanderborg Amtshuus, den 20de August 1847.
                                                     Lindholm.

I "Fædrelandet" og den "Berlingske Tidende" findes tvende Ar-
tikler, hvori man er uenig, om det er Regeringens eller Stændernes
Skyld, at den hidtil bestaaende Udførselstold paa Klude er forbleven
uforandret; hvorimod man er enig i, at Kludetolden bør betydelig
nedsættes, eller returneres saaledes, at den ikke mere kan blive nogen
Beskyttelse for Fabrikerne.
     Naar Frihandelssystemet er blevet organiseret i de andre Stater,
kunde vi, for vort Vedkommende, naturligvis ei have Noget imod, at 
det ogsaa her træder i Kraft, men indtil den Tid maae vi som
Fabrikanter paa det bestemteste opponere [protestere] imod en Forholdsregel,
hvorved Fabrikvæsenet absolut maa tilintetgjøres. Fabrikanternes
Tal her i Landet er desto værre kun saare lidet, og ved Stænderne
ere de saa svagt repræsenterede, at det bliver en let Sag for den
større og lang kraftigere repræsenterede Handelsstand at undertrykke
Fabrikstanden, naar den ikkun vil varetage sin egen Interesse. Spørgs-
maalet bliver her, om Danmark skal vedblive selv at have Papirfabriker,
eller om Kludene, som et raat Materiale, skal gaae ud af Landet, og komme
tilbage som Fabriat; og som Følge deraf, om Danmark staaer sig
bedre ved at betale en Arbeidsløn til Udlandet, end ved selv at lade
Landets Befolkning have Fortjenesten ved denne Fabrikation. - Ind-
senderen af Artiklen i Nr. 256 af "Fædrelandet" godtgjør efter
Dieterici [forfatter], at Productionen for Danmark af Klude, beregnet til 
4 Pd. pr. Individ, udgjør 80,000 Centner [1 centn. = 50 kg] aarlig. Denne Bereg-
ning kan være meget rigtig for Preussen, men det ligger i Sa-
gen selv, at den ikke kan anvendes for alle Lande. I Jylland, som
er Danmarks største Provinds, gaaer den simplere Mand almindelig
kun i uldent og ligger kun paa Uldent. I denne Provinds vil 
Dieterici's Beregningsmaade ikke kunne holde Stik, og vi paastaae, at 
Danmark ikke frembringer flere Klude, end hvad dets Papirfabriker
selv kunne forbruge. Anslaae vi dette Forbrug til 60,000 Centner,
saa mener Indsenderen i "Fædrelandet", at Fabrikationen af disse
60,000 Centnerkoster Landet 173,000 Rbd. Udførte Danmark
derimod disse 60,000 Centner, og indførte dem igjen som Papir, saa
komme vi, Kludene beregnet til en Mellempris af 4 Mk. pr. Lpd.,
og Papiret til en Mellempris af 2 Rbd. pr. Ris, til følgende Re-
sultat:
     60,000 Centner Klude à 4 Mk. pr. Lpd.          250,000 Rbd.
   375,000 Ris Papir à 2 Rbd. pr. Ris                      750,000 Rdb.
Danmark vil altsaa komme til at betale til Udlandet for Fabrikationen
af sinde Klude 500,000 Rbd., og vi ville nu spørge Indsenderen i 
"Fædrelandet", hvad der vil  være det dyreste for Landet
     Hvad de 300 Rbd. angaaer, som hver Arbeider ved Papirfabri-
kerne aarlig skulde koste Landet, da er denne Paastand lige saa daarlig
baseret, som de øvrige Paastande mod "de beskyttede" Papirfabriker.
Her paa Silkeborg, hvor der kun er een Papirmaskine, leve 150
Individer, og da der i Danmark er 6 Papirmaskiner, ernæres der 
omtrent 900 mennersker ved disse.
     Med Hensyn til Artiklen i den "Berlingske Tidende", som 
mener, at Forhøielsen af Papirprisen og Nedsættelsen af Kludeprisen
er en Følge af, at den bestaaende Udførselstold paa Klude er bleven
uforandret, da ville vi gjøre Opmærksomme paa, at Forhøielsen kun
angaaer de hvide Trykpapirer med 2 Skilling pr. Pund. Disse Pa-
pirer ere i det sidste Aar blevne langt bedre og smukkere end forhen,
og det vil for Enhver være Indlysende, at en saadan Forbedring ikke 
kan skee uden en forøget Udgift for Fabrikanten; regner man hertil
den ved Dyrtiden foraarsagede høiere Arbeidsløn, saa vil man let
indsee Grunden til den omtalte ForHøielse. Hvad Nedsættelsen af 
Kludeprisen angaaer, da tillade vi os at spørge den "Berlingske Ti-
dende" om den troer, at Klude have en faststaaende Pris, og at disse
ei ligesom andre Handelsartikler er underkastede Conjunkturer, hvor-
ved Prisen snart er lavere, snart høiere.
     Dersom den "Berlingske Tidende" stadigen havde viist os den 
Opmærksomhed som nu, da vilde den have fundet, at dette ikke er den
første Gang, at der er sket Forandring i Kludepriserne.
     Silkeborg i November.                                           M. Drewsen.

     Paa Silkeborg har nylig tildraget sig følgende sør-
gelige Begivenhed: En sammesteds nys etableret Ba-
ger modtog et Besøg af sin Fader og sine to Brødre;
Alle befandt sig fuldkommen vel om Aftenen, men da
man om Morgenen kom ind i Værelset, hvor de Frem-
mede laa, fandtes de alle tre døde i Sengen, sand-
synligviis qvalte ved Kuldamp.

     - Om den ulykkelige Begivenhed i Silkeborg
(see Av. Nr. 193) har Redactionen modtaget følgende
omstændeligere Beretning: "Det er ved det optagne
Forhør oplyst, at Bager Christensens Fader og 
tvende Brødre, hvoraf Førstnævnte og den ene Broder
vare i Besøg hos ham, og Sidstnævnte i lære hos ham
som Bagerdreng, - den 27de f. M. fandtes døde
i deres senge om Morgenen, efterat de om Aftenen
sunde og friske var gaaede tilsengs. De laae i et 
Kammer tæt ved Bageriet, hvortil Døren var aaben,
og da der Dagen iforveien var bagt 2 Gange i Ba-
gerovnen og denne som Følge deraf udviklede megen
Varme-Stof, antog Lægen, at den stærke Varme, i 
Forening med de raae og kolde Vægge, har frembragt
en saa stærk Damp, at de derved, strax efter at være
gaaet tilsengs, ere qvalte.

     Østerkeilstrup, ved Silkeborg, kan, med et Areal
af c. 400 Tdr. Land gode Muldjorder, til 1ste Mai næste
Aar faaes i Forpagtning paa særdeles favorable Vilkaaer.
Imod betrykkende Sikkerhed kan Besætning samt Gaards-
og Avlsredskaber, overlades Forpagteren, hvem Brænde-
riet bliver uvedkommende. Det Nærmere erfares, naar
man personlig eller i frankerede Breve henvender sig 
til Eieren paa Gaarden, Hr. Proprietair P. Stabell,
eller til Undertegnede.
     Aarhuus Commissions Contoir, i December 1847.
                                                                   A. Hansen.

     Ifølge Overeenskomst med vedkommende Auctionsdirecteurer,
afholdes Licitation:
     1) Den 11te Januar 1848, Formiddag Kl. 10, paa Silke-
          borg Gjæstgivergaard, for Strækningen igjennem Skan-
          derborg og Viborg Amter, over
               Jordarbeide pa 7883½ Favne Vei,
               Chausseringsarbeide paa 1320 Favne Vei,
               Opførelse af 28 Stkr. større Steenkister og 1565 Stkr.
                    overkjørselskister;
     2) Den 13de Januar 1848, Formiddag Kl. 10, paa
          Hammerum Herred Tingsted i Herning, for Strækningen
          igjennem Ringkjøbing Amt, over
               Jordarbeide paa 6376½ Favne Vei, samt
               Opførelse af 10 Stkr. større Steenkister og 144 Stkr.
                    overkjørselskister;
     Alt paa Hovedlandeveien imellem Aarhuus og Ringkjøbing,
paa Strækningen fra Silkeborg til Ikast.
     Conditioner [betingelser] og Overslag ligge til Eftersyn 14 Dage før
Licitationer paa Silkeborg Gjæstgivergaard, paa Hamme-
rum Herredscontoir paa Nørholm, samt hos Undertegnede.
     Aarhuus, den 20de December 1847.              Wenck,
                                                                      Ingenieurcapitain.

     Det kgl. General-Toldkammer og Commerce-Col-
legium har under 30te Octbr. d. A. tilskrevet vedk.
Corporationer og forespurgt: om man anseer Vand-
veien fra Silkeborg til Randers af den Betyden-
hed, at man antager, at Staten bør gjøre en Opof-
relse af henved 80,000 Rbd., som man antager, at 
en Grundforbedring af Seildybet vil medtage, eller 
om man ikke troer, at den Chaussee [hovedvej], der nu anlægges
fra Silkeborg til Aarhuus, og hvorved Silkeborg
kommer i Forbindelse med Havet, er tilstrækkelig for
at afhjælpe det Indre af Landet. Man maae heraf
antage, at Collegiet antager det for tjenligere for Silke-
borg, at komme i Forbindelse med Aarhuus end med
Randers, da førstnævnte Stad ligge ved Havet. Vi
kunne imidlertid ikke Andet end ansee det for utvivl-
somt, at en Chaussee fra Silkeborg til Aarhuus - 
der vel kan have sin Nytte og som efter vor Mening
ogsaa bør fremmes ligesom Chaussee-Arbeidet over-
hovedet - ikke paa nogen Maade kan erstatte Vand-
veien. Det maa tillige bemærkes, at Farten [sejladsen] paa
Gudenaaen ikke alene gavner Silkeborg og dettes Op-
land, men hele Landet fra Silkeborg indtil Randers,
altsaa en Strækning af omtrent 12 Miil. Hele denne
Strækning vil under enhver Omstændighed umulig
kunne afbenytte Chausseen til Aarhuus, der saaledes
selvfølgelig kun vil have nogen Betydenhed for Silke-
borg og dettes nærmeste Opland. Den nævnte Fore-
spørgsel fra Collegiet er sandsynligviis ogsaa afgaaet
til Aarhuus, Skanderborg og Viborg. I den først-
nævnte By har man selvfølgelig størst Interessee af 
den omtalte Chaussee, og vil man der maaske endog 
fraraade, at anvende store Bekostninger paa Guden-
aaen. I Skanderborg, hvis Amts Gebeet [område] Gudenaaen
rigtignok betræder, har man dog ikke synderlige Inter-
esse ved Farten paa samme. I Viborg ere Menin-
gerne sikkert deelte; thi selve Byen, der nu har faaet
en Havn ved Hjarbek ved Liimfjorden, vil næppe selv
befordre nogen Concurrence med Randers. Det er 
saaledes efter vor Mening fornemmelig fra Randers
og dens Omegn at Sagen fortrinlig bør søges fremmet.
Vi troe derfor, at man herfra bør henvende sig til
Regjeringen, som sikkert med Glæde vil imødekomme,
hvad der fremkommer som et Almeenønske. Til dette
Øiemeds [formåls] opnaaelse ansee vi det for hensigtsmæssigt,
at der berammes et Mødes Afholdelse her i Byen, og
at Omegnens Beboere indbydes til Deeltagelse heri,
for at der saaledes paa Byens og Omegnens Vegne
kan indgives Petition [anmodning] angaaende denne Sag til
Hs. Maj. Kongen.