Silkeborg Avis

De saa ofte efterspurgte Camphin-Lampeglas,

og Patteflasker til Børn, ere nu arriverede til

                                                       L. S. Vogelius. 

Kalk fra Silkeborg Kalkbrænderi udleveres Man-

dagen den 14de dennes. Udleveringssed-

ler erholdes hos H. Rix.

Med hensyn til de meget foruroligende Ryg-

ter, der i længere Tid have verseret heri Byen, om

at Communalbestyrelsen ikke havde nogen solid Ga-

ranti for at Gasværket uden Tab for Com-

munen vilde blive bragt i brugbar Stand,

erklærede Vedkommende, ved det i Torsdags Aftes

afholdte offentlige Møde i Anledning af forven-

tede allerhøjeste Besøg, at disse Rygter vare aldeles

upaalidelige. De meget betydelige Omkostninger,

Gasværkets forsvarlige Istandbringelse medfører, ville

ikke komme Communen til Byrde, idet Communal-

bestyrelsen som Garant har Hr. Grosserer Jacob-

sen i Kjøbenhavn, der, som bekjendt, er en meget

formuende Mand, og paa ham vil altsaa alle

disse Omkostninger falde. Derimod vilde de Tab,

der ere foranledigede af selve Standsningen af Gas-

værket, ikke kunne forventes erstattede af nævnte

Garant, men maae følgelig bæres af Communen.

Vi kunne ikke undlade at udtale vor Beklagelse

over, at de omtalte Rygter ikke tidligere ere blevne

modsagte. I henimod to Maaneder have de gaaet

fra Mund til Mund og maatte naturligviis, paa

Grund af de Indviedes hemmelighedsfuldhed, til-

sidst vinde Tiltro. Dette blad har allerede under 

5te August henledet Opmærksomheden paa Sagen

og senere oftere givet Anledning til at Oplysninger

kunde fremkomme; paa anden Maade fandt vi os

ikke foranledigede til at virke derfor, især da man

overalt var af den Mening, at den Communerepræ-

sentant, der bedst formaaede at opklare det hele,

selv var saa ubehagelig berørt deraf, at han nødig

udtalte sig derom. I privat Samtale med forskjel-

lige af de øvrige Repræsentanter har man ikke kun-

net faae nogen tilfredsstillende Oplysning, og saa-

ledes har Rygtet, da den haardnakkede Tavshed om

dette ikke uvigtige Anliggende af Flere blev betrag-

tet som Ringeagt imod Communens Beboere, avlet

Utilfredshed og Bitterhed, der endelig har foranle-

diget skarpe Udtalelser, saavel ved offentlige Sam-

menkomster som heri Bladet. Vi skulle ikke indlade

os paa at bedømme endmindre forsvare nogen af

disse Udtalelser, vi ville ikke opkaste os til Smags-

dommer og endnu mindre til Smagscensor med

hensyn til de Artikler, der forlanges optagne i vort

Blad; vi anse os kun forpligtede til at vaage over

Udelukkelsen af Naahed, Usømmelighed o. desl.,

denne Pligt troe vi hidtil at have efterkommet og

skulle fremdeles vedblive at gjøre det. Vi troe ikke

at gjøre vor Pligt, naar vi negte agtbare Mænd

at udtale sig heri Bladet, enten de saa vælge at

gjøre det ligefrem eller ved paraboliske Fremstillin-

ger. En Parabel har kun Værd, naar den er

træffende; en den ubillig og overdreven, saa taber

den al Betydning, og Vedkommende er at beklage

naar han ikke formaar at hæve sig over slige for-

feilede Udgydelser. Strax at fordømme det stakkels

Blad, der ikke har fundet sig foranlediget til i Ved-

kommendes Interesse at agere Censor, er en saa

ubeføiet og despotisk fremgangsmaade, at den aldrig

vil finde Medhold hos nogen sand Ven af Pres-

sen; men det er rigtignok lettere at udtale en For-

dømmelsesdom, end at overbevise med Grunde, lige-

som det er lettere at paavise Mangler, end det er

at afhjælpe dem. Vi ville derfor trøste saavel Ved-

kommende som os selv med, at ubeføiet Dadel fal-

der tilbage paa Dadleren, og vi ville af Hjertet

ønske, at den Omtale, Gassagen har Vakt, maa

bidrage til at bringe Offentlighedens store Nytte for-

tjent Paaskjønnelse.  

Gasværksarbeidet er nu sin Fuldendelse saa

nær, at man haaber i Slutningen af indeværende

Maaned at have det fuldstændig færdigt.

Nyt Etablissement.

Under Dags Dato har jeg aabnet en

velassorteret

         Kolonial- & Isenkram

                  Forretning

under Firma

          J. C. Eskildsen & Comp.

som jeg herved tillader mig at anbefale.

          Den 12te September 1857.

                                  J. C. Eskildsen.

I Silkeborg Syge- og Liigkasse

afholdes Generalforsamling Mandagen den 21de

dennes om Aftenen KL. 7½, hvortil alle Vedkom-

mende indbydes. - Af Kassens Midler vil 100 Rd.

blive udlaant. - De Medlemmer, som restere med

Contingent til Foreningen anmodes om at indbetale

samme til Kassereren inden Søndagen den 20de

dennes.

          Silkeborg, den 12te Septbr. 1857.

                                                   Bestyrelsen.

De af Pladsens Indvaanere, som tidligere have

henvendt sig til mig angaaende Laan af Credit-

foreningen til afstundende Termin, gjøres opmærk-

somme paa, at Begjæring herom, som nu ligger til

Underskrift hos mig, skal være indgiven inden 15de

September.

          Silkeborg, den 12te Septbr. 1857.

                                                           Zielian.

Mandagen den 14de ds. om Aftenen Kl. 7½

afholdes hos Gjæstgiver Keller Generalforsamling i

Silkeborg Skydeselskab, hvortil samtlige Medlem-

mer indbydes.

          Silkeborg, den 12te Septbr. 1857.

                                                  Directionen.

I Silkeborg Sønderskov er i indeværende

Aar anlagt et Etablissement, der saavidt os bekjendt

er det første i sit Slags  heri Landet, nemlig et

Saugeværk ved Vandkraft. Da Træet vistnok bør

regnes til de Producter, hvis Forædling fortjener

større Opmærksomhed, - og da dette hidtil, uagtet

den høje Priis, hvori det nu staar, behandles paa

samme maade, som da Landet for en stor Deel

var bevoxet med Skov, nemlig kløves og tildannes

med Øxen, hvorved der bortødsles meget, ikke at tale

om den kostbare Haandarbeidskraft, - saa synes

dettes Foretagende at fortjene opmuntrende Paaskjøn-

nelse. Regjeringen, der ellers ofte med Opoffrelser

har imødekommet og understøttet industrielle Anlæg,

har imidlertid saalidet begunstiget dette Foretagende

at Anlæggeren, Hr. H. Ottesen, der ved Opstem-

ning af upaaagtet Bæk, med megen Bekostning

har frembragt en ikke ubetydelig Vandkraft, kun

har kunnet opnaae et erholde et ringe Jordstykke

tilleie paa nogle Aar, imod en forholdsviis

betydelig Afgift. Trods saaledes at være udsat for

at blive tvungen til at rømme Pladsen, har Hr. 

Ottesen, som sagt, med megen Bekostning foretaget

sit Anlæg og opført forskjellige Bygninger paa dette

Sted, der i Forening med de omgivende Natur-

skjønheder kun kan betragtes med Interesse. Vi

haabe imidlertid, at Regjeringen, naar dens Op-

mærksomhed henledes paa dette nyttige Etablisse-

ments Virksomhed, - hvis Maskine med accuratesse

tildanner forskjelligt Gavntræ saavelsom Planker og

Bræder af store Træblokke, uden at endeel Procent

af det kostbare Product gaaer op i Spaaner - ikke

alene vil vide at sikkre denne Mand fremtidsbesid-

delsen af Pladsen, men tillige søge at opmuntre til

lignende gavnlige Foretagender i vore skovrige Egne.

Ifølge nærmere Meddelelse vil Hs. Maj. Kongen

med Gemalinde ankomme hertil Byen Torsdagen d.

24de og forblive her til Søndag Morgen d. 27de

ds. Den Kgl. Suite bestaaer, ifølge "Dgbl." af:

Reisemarchal, Kherre Berling, Generaladjutant for

Landetaten, Generalmajor Bülow, Generaladjutant

for Søetaten og Jagtcapitain, Kherre Irminger,

Adjutant, Kherre, Oberst Fensmark, Staldmester,

Kherre Haxthausen, tjenstgørende Kherre Verregaard,

Livlæge, Etatsr. Lund, Cabinetssecretair, Statsraad

Trap, Adjutant, Capt. Moltke, Ordonnantsofficeer,

Sec.-Lieutn. de la Laing og Hofinspecteur, Justits-

raad Sally.

Efterat have erhvervet Bevilling som Kjøbmand

her paa Pladsen, overtager og fortsætter jeg fra 1.

sept. under Firma:

                Frode Arntzen og Co.

Den deel af Robert Jones's Etablissement hersteds,

med alle dets Activa og Passiva, som hidtil af

mig er ledet og som omfatter Manuafacturvarefaget.

Ved at tilkjendegive saadant for Forretningens

ærede Handelsvenner, er jeg saa fri fremdeles at

anbefale mig.                   Ærbødigst

                                     Frode Arntzen.

I henhold til Ovenstaaende beder jeg Dem

bevare den samme tillid for Herr Frode Arntzen,

som De tidligere har skjænket mig.

Silkeborg i September 1857.

                                        Ærbødigst

                                      Robert Jones.

Efterat jeg sidstafvigte Mandag i Landsover-

retten i Viborg blev frifunden i de 2de Sager, Skræ-

der Joh. Thomsen og Skomager B. Nissen havde

anlagt mod mig for formeentlig uberettiget Nærings-

brug, har jeg modtaget et betydeligt Udvalg af

Støvler og Sko, Frakker, Buxer, Trøier, Bluser,

Skjorter og mange andre forskjellige Sager, som

sælges til betydelig nedsatte Priser og anbefales til

et æret Publicum.

          Silkeborg, den 16de Septbr. 1857.

                                                        J. Petersen,

                                                        Marschandiser.

Efter tilendebragt Indkjøbsreise er

mit Lager bleven fuldstændigt forsynet

og forøget med endeel nye Gjendstande,

som Alt anbefales til billige og bestemte

Priser.

          Silkeborg i September 1857.

                        P. Canariis Klein,

               Mode- og Manufacturhandler.

Paa en større Gaard 3 a 4 Miil vest for

Silkeborg kan en velanbefalet Pige, der vil paatage

sig Stuepigegjerning og forstaaer Vadsk og Stryg-

ning, faae en god Plads til førtkommende 1ste

November. Nærmere Aftale træffes med Kjøbmand

Robert Jones i Silkeborg.

Traad- og Lærredshandel:

I Forening med den af mig førte Traadhandel

er nu etableret en Lærredshandel, hvori vil forefin-

des alle til denne Handel henhørende Artikler.

                                                Emma Nielsen.

          Vedsiden af Hr. Farver Langhoff paa Torvet.

Extra gode dobbelte Uldkarter sælges paa Om-

bytning til 3 Mk. 8 Sk. Parret og et Dusin Par

til 6 Rd. hos                            L. S. Vogelius.

Dampskibsfart paa Gudenaaen.

                   (af H. Ottesen).

At befare Gudenaa, Danmarks vigtigste Flod,

med Dampfartøi er et Spørgsmaal, som i flere

Aar forskjellige Gange har været fremsat, men kan

kaldes ubesvaret, indtil en Dampbaads heldige Far-

ter har fjernet enhver Tvivl om Foretagendets Mulig-

hed. Ved at have været tilstede ved Discussioner,

der førtes om denne sag, har den tiltrukket sig min

Opmærksomhed, og jeg har ikke undladt at tale til

Fordeel for Dampkraftens Anvendelse til Lettelse af

Transporten paa denne Nørrejyllands vigtige Vand-

vei, der ved Pramfarten er langsom og ubestemt.

De Fordringer, en Dampbaad til denne Fart skulde

opfylde, ere efter min Formening: at udføre Pram-

trækningen fra Randers til Bjerring Mølle; at ved-

ligeholde en regelmæssig forbindelse imellem Ran-

ders og Silkeborg, og at kunne benyttes som Trans-

portfartøi i Vintertiden, naar Aaen er aaben, men

høi Vandstand forhindrer Pramseiladsen. Paa den

nederste Deel af Aaen, fra Bjerring Mølle til Silkeborg,

har flere steder stridere Strøm og lavere Vand; her

trækkes Prammene med Heste. Da 3 Heste, selv

under ugunstige Forhold, kunne trække en ladet Pram

imod Strømmen, vil en velconstrueret Dampbaad

upaatvivlelig kunne seile der med hurtighed. En

Damper, passende til nævnte Fart, maatte være lidt

større end Prammene, dens Bund kunde f. ex.

være 36 Alen lang og 6 Alen bred; det, som kom

i berørelse med Vandet, maatte bygges af Jern,

og det øvrige saa vidt muligt være let Træarbeide;

den maatte have Høitryksdampmaskine af 16 Hestes

Kraft, men en Kjedel, der kunde taale en høiere

Spænding, saaledes at Maskinens Virksomhed, naar

Forholdene (Strøm og Modvind) bøde det, kunde

forhøies over dette Hestetal. En saadan Damp-

baad vil, udstyret til en Reise imellem Randers og

Silkeborg, kunne føre en Last af circa 30,000 Pd.

(150 Tdr. Korn) og seile paa en Dybde af een Alen

Vand. 6 Mands Arbeide regnes lig een Hests

Kraft; altsaa vil en Damper, hvis Maskine mindst

svarer til 16 Hestes Kraft, fra Randers til Bjer-

ring Mølle - hvor 3 Mand kan trække en ladet

Pram - kunne trække flere saadanne. Til at

trække en Pram imellem disse Steder leies 2 a 3

Mænd, der almindeligen faae 10 Rd. for en Reise

og Øl og Brændeviin under Arbeidet. Da en af

Prammændene maa hjælpe ved denne ubehagelige

Trækning, give de naturligviis hellere 8 Rd. for af

en Dampbaad at kunne blive trukne denne stræk-

ning i 6 a 8 Timer, som de nu under strengt Ar-

beide mindst bruge halvanden Dag til og som i

ugunstigt Veir medtager flere Dage. Antages det,

at Dampbaaden de 4 Dage i Ugen daglig trækker

3 Pramme fra Randers til Bjerring Mølle, og der

gives 8 Rd. for hver, bliver det for en Reise 24

Rd. og for 100 Reiser i et halvt Aar 2,400 Rd.

Fører den tillige paa hver af de 100 Reiser 60

Skpr. Fragtgods, og der for hvert 100 Pd. gives

4 Sk., bliver det for een Reise 8 Rd., for 100 Reiser

800 Rd. Den havde da 3 Dage i Ugen til 2 Rei-

ser imellem Randers og Silkeborg; naar den til de

forskjellige Pladse ved Aaen da medtog 24,000 Pd.,

Tour og Retour 48,000 Pd. (150 Skpd.) af Manu-

factur, Colonialvarer, Smør, Ost, Kjød og andet

Mere, som kunde ønskes afsendt og modtaget til

bestemt Tid, og der for hvert 100 Pd. gaves 12 Sk.,

bliver det for en Reise 60 Rd. og for 50 Reiser

3000 Rd. Indtægten i et halvt Aar blev da

6,200 Rd. Udgiften ved Farten kan ansættes saa-

ledes: En Dampbaad, solid og smukt bygget, sva-

rende til de Fordringer, der kan gjøres ved denne

Fart, vil koste 15000 Rd. Denne Sums Forrent-

ning med 4 pCt. aarlig gjør 600 Rd.; Kost og 

Løn til 4 Mand i de 6 Maaneder, i hvilke der reg-

nes at seiles regelmæssige Farter: 1200 Rd.; Kul

til en Reise fra Randers til Bjerring Mølle og til-

bage, 8 a 10 Timer, 5 a 6 Tdr., 10 Rd., for

100 Reiser: 1000 Rd.; Kul til en Reise fra Ran-

ders til Silkeborg og tilbage, 18 Timer, 8 a 10

Tdr., 16 Rd., for 50 Reiser: 800 Rd.; til de aar-

lige Reparationer, Expedition ved de forskjellige

Anløbssteder, Smørelse ved Maskinen og uforudseete

Udgifter: 800 Rd. Udgiften ved Farten i 6 Maa-

neder, med den i Dampbaaden staaende Capitals

Forrentning, bliver saaledes 4,400 Rd. Efter dette

Overslag vil Dampbaaden have en Indtægt af

6,200 Rd., en Udgift af 4,400 Rd., altsaa et Netto-

Udbytte af 1,800 Rd., uden at der er beregnet No-

get for den Personbefordring, der ad denne Skjønne

Naturvei er at forvente; ei heller for den Brug, 

Prammene ville gjøre af den, naar de paa Nedsei-

lingen hindres af Modvind; eller for den Trans-

port, der vil blive i Vintertiden, naar ugunstigt

Veir og Vandets stigen over Aabrederne hindrer

Pramseiladsen.

Benyttelsen af Dampkraften paa Gudenaa, for

derved at bidrage til at lette Communicationen i

det indre Jylland, har jeg tidligere berørt i 2 Smaa-

skrifter, der foranledigede at jeg blev anmodet om

at virke for at faa en nyttig og fordeelagtig Plan

kunde komme til Udførelse, hvilket i Forening med

tilfældige Omstændigheder bevirkede, at jeg anstil-

lede nøjagtigere Betragtninger over denne meget om-

tvistede Sag.

Under et Ophold i Kjøbenhavn i Aaret 1855

udkastede jeg Planen til en Dampbaad og dens

Fart, der lovede at give et gunstigere Resultat end

jeg hidtil havde formodet. Jeg affattede en Afhand-

ling tilligemed Tegning, Model og Overslag over

en Dampbaad til Fart paa Gudenaa, som jeg viste

til flere Herrer, hvem jeg vidste interesserede sig for

saadant; disse raadede mig at forebringe Planen

i Randers og Silkeborg, for at see Sagen sat i 

Bevægelse ved dem, der fortrinsviis kunde have Gavn

af den Udførelse.

I Anledning af Hs. Maj. Kongens og Ge-

malindens Ankomst og høie Nærværelse her, Tors-

dagen d. 24de, Fredagen d. 25de og Løverdagen

d. 26de ds. - tilladende underskrevne Handlende herved

at bekjendtgjøre for vore ærede Kunder, at nævnte

trende Dage ville vore Boutikker blive lukkede fra

Kl. 4 om Eftermiddagen.

          Silkeborg den 19de Septbr. 1857.

L. S. Vogelius.           C. Knap.            F. F. Høltzermann.

H. Eskildsen.          Frode Arntzen og Co.           D. Due.

          G. Petersen           J. C. Eskildsen og Co.

Chr. Lauritzen.              H. Rix.           A. K. Rasmussen.

          P. Canariis Klien.             Th. Th. Sabroe

R. L. Høltzermann.         L. A. Hviid.          Robert Jones.

At min kjære, stræbsomme Mand, Bager Georg

Johan Martin Wulff ved Døden er afgaaet, be-

kjendtgjøres herved sørgeligt.

          Silkeborg, den 15de Septbr. 1857

                                           Magdalene Wulff,

                                                født West.

          Begravelsen skeer Søndag Kl. 10½.

Den i Anledning af Hs. Maj. Kongens fore-

staaende Nærværelse heri Byen valgte Festcomitee

agter af foranstalte et Fakkeltog førstk. Torsdag

Aften, og om Fredagen Diner og Bal, hvortil

Indbydelser til Deeltagelse ere henlagte i alle Byens

Gjæstgivergaarde.

Da vi forudsætte, at Byens Indvaanere ville

smykke deres Huse i Anledning af Hs. Maj. Kon-

gens Ankomst, vil Grønt være at erholde paa Tor-

vet Dagen forud.                       Festcomiteen.

I Gaarden overfor Hr. Manufakturhandler

Klein hersteds har undertegnede aabnet en Handel

med gode Urtekramvarer, Vine, Tobakker og Ciga-

rer, Parfümer, Papir fra Hr. M. Drewsens Fa-

brik, Maler- og Farvevarer, samt andre for de 

forskjellige Haandværkere brugelige Artikler.

Dette tillader jeg mig herved at gjøre Opmærk-

som paa, idet jeg i Tiden haaber at kunne godt-

gjøre, at enhver æret Kunde altid vil kunne gjøre

Regning paa en reel og ordentlig Expedition fra 

min Handel.

          Silkeborg, den 19de Septbr. 1857.

                                                 Ærbødigst

                                             Chr. Lauritzen,

                                             Cand. Pharm.

Peter August Henningsen,

   Tømmermester i Silkeborg.

At jeg efter dertil meddelt allernaadigst Bevil-

ling har etableret mig i Silkeborg som Tømmer-

mester, tillader jeg mig herved at bekjendtgjøre, idet

jeg anbefaler mig saavel til Byens som til Om-

egnens Beboere med Alt til mit Fag henhørende.

En hurtig og reel Expedition samt billige Priser

lover jeg Enhver, som vil forunde mig sit Arbeide.

Min Bopæl er i Hr. Stolemager Grundahls

Sted i Nygade.

Dampskibsfart paa Gudenaaen.

I Silkeborg søgte jeg at gjøre nogle af de indflydelses-

rigeste Mænd bekjendte med mine Anskuelser angaaende

en bedre Seilads paa Gudenaa ved hjælp af en Damp-

baad; men den maade, hvorpaa det opfattedes, for-

aarsagede at jeg foreløbig ikke forebragte Sagen i Ran-

ders. For dog at gjøre noget for Planen, som jeg 

saa har mange Vanskeligheder at bekæmpe, og for at

den kunne blive Regjeringens Opmærksomhed tildeel,

sendte jeg Finansministeren og senere ogsaa Indenrigs-

ministeren en Oversigt over Sagen. - Nu, da Re-

gjeringen har overladt mig en Plads i Silkeborg Skov,

hvor jeg ved Vandkraft har anlagt et Maskinsaug-

skæreri, har den omhandlede Sag faaet en forøget

Interesse for mig, og ved at erfare, at de hindringer,

Broerne over Aaen ligge for en Dampbaad, ved Re-

gjeringens Foranstaltning fjernes, kan jeg ei undlade 

paany at henlede Opmærksomheden paa Foretagendets

Gavnlighed, formenende, at dette maa være en Op-

fordring til vedkommende Egne og Steders Beboere

at bidrage til Planens heldige Udførelse.

Af hvad der har bidraget til at svække Tilliden

til, at en Dampbaad kan beseile Gudenaa, maa næv-

nes det Forsøg, der i sin Tid blev gjort ved et Mis-

foster af et Dampskib, som blev bygget i Randers.

Der siges, at dette Forsøg løb uheldigt af forbi Damp-

skibet var for lille, og skal der gjøres et nyt Forsøg,

maa dette skee i det Store. Forrige Aar taltes her

om, at der var foreslaaet en Dampskibsrheder, at sætte

en Damper i Fart paa Gudenaa, som skulde være

idetmindste af 30 hestes kraft og blot bære de for-

nødne Kul, men daglig trække 3 store pramme, byg-

gede af Jern, til Silkeborg. Om dette Forslag, til-

ligemed Planen til hiin beklagelige Dampbaad, ere ud-

gaaede fra den Mand, der har beregnet, at Transport-

omkostningerne paa Gudenaa alene til og fra Silke-

borg, forrenter 600,000 Rd., er mig ubekjendt. Om

en Større Dampbaad kan trække Pramme helt op til 

Silkeborg hersker megen Tvivl, og saameget er Vist, at

førend den blev tagen Bestemmelse om at anlægge en

kostbar Trækvei for Heste, er Spørgsmaalet om at 

benytte Bugseerdampbaade paa den øvre deel af Gu-

denaa, fra Bjerring Mølle til Silkeborg, blevet over-

veiet af mange indsigtsfulde Mænd og af disse udsat

til en fjernere Tid. Tiden til at tilraade Nogen at 

gjøre overordentlige Opoffrelser paa et Project, der

vilde afstedkomme en Revolution i den bestaaende Trans-

port, der er mange Menneskers Næringsvei, er ikke

moden, saalænge det ikke er beviist, at en Dampbaad

kan afløse den kostbare Trækning paa den nederste Deel

af Aaen og at den med Fordeel kan seile til Silkeborg.

Ved et Foretagende, om hvilket der er saa forskjellige

Anskuelser, bør der følges en Middelvei, dersom det skal

føre til et heldigt Resultat; thi feiler et gjentaget For-

søg, vil Sagen, om ikke være Skriinlagt, dog være op-

given for længere Tid.

For at gjøre sig et tydeligt Begreb om Gudenaa

og dens Vigtighed, maa man kjende de Egnes Natur-

lige Rigdomme, den gjennemløber, og det, der endnu

er at gjøre for disses materielle Udvikling. Den til-

tagende Velstand og Virksomhed har i høi Grad for-

øget Transporten, der tidligere har været ubetydelig,

men nu beskjæftiger henved 80 store Pramme. At 

Gudenaa syd for Silkeborg forener flere store Indsøer

og, ligesom disse, er seilbar i en betydelig deel af 

Skanderborg Amt, er kun lidet paaagtet, hvorimod der

har været skrevet meget om det gavnlige i, at en

Jernbane anlægges i den saakaldte Gudenaadal. Denne,

der begynder ved Aaens Udspring, vest for Veile, be-

grændses mange Steder af høie Bakker og dybe Dale.

Skulde en Bane føres over disse eller følge Aaens 

bugtede Løb og med store Omveie gaa forbi flere be-

tydelige Indsøer, vil et saadant Anlæg blive et Uhyre 

Foretagende, og det, der er fornødent for at gjøre

Gudenaa til en god Transportvei, kan betragtes som 

en Biting imod den deraf flydende Bekostning. De

vigtigste af disse Indsøer ere: Mossø, der gaar op i

Skanderborg Egnen, Gudensø, Knudsø, Juulsø ved Him-

melbjerget, og Borresø og Brassø ved Silkeborg Skove.

De to første adskilles fra de andre ved Ry Mølle, og

disse, hvorpaa der seile tre Pramme, skilles ved Silke-

borg Mølle fra den stærkt befarede Gudenaa. Regje-

ringen har for faae Aar siden henvendt Opmærksom-

heden paa denne deel af Aaen, da der i udkastet til

Finantsloven for 1854 er foreslaaet en Sum "til An-

læggelsen af en Kanal eller Gennemfartssluse ved

Silkeborg, for at lette Forbindelsen imellem den øvre

og nedre Deel af Gudenaaen, der adskilles ved Silkeborg

Dæmning". Der blev tillige erindret, "at der maatte

drages Omsorg for, at muliggjøre Afbenyttelsen af den

Statskassen reserverede Plads og Vandkraft paa en

hensigtsmæssig Maade". En Kanal er med stor Be-

kostning gravet for den bevilgede Sum, og Gjennem-

fartsslusen vil forhaabentlig blive anlagt. Naar den

øvre Gudenaa da kan blive befaret directe fra den

nedre, ville de Indsøer, den i det frugtbare Skander-

borg Amt forbinder, blive af større Betydenhed for

Transporten, og naar disse med Skove og vort Lands

høieste Bakker omgivne Vande bleve beseilede med 

Dampfartøier, afgav det en Seilads, som i naturlig

Skjønhed kun faa Steder har sin lige.

Min hensigt med denne Afhandling er, at give

Anledning til at den omhandlede Sag kan blive under-

kastet de Overveielser, den ifølge sin Betydning fortje-

ner, for derefter at fremmes paa den hensigtsmæssigste

Maade.

          Silkeborg Sønderskov, i Septbr. 1857.

                                                           H. Ottesen.

Silkeborg Skydeselskab.

Vor aarlige Skiveskydning afholdes paa den os

af Domainen anviste Plads Mandagen den 28de ds.,

og tager sin Begyndelse om Morgenen Kl. 8.

Alle Medlemmer indbydes til Mødet.

          Silkeborg, den 22de Septbr. 1857.

                                                      Directionen.