Avisartikler

     - Angaaende Himmelbjergfesten har Red. fra en
af sine venner modtaget følgende Skrivelse:
     "Den første større Sammenkomst paa Himmelbjerget
fandt Sted den 1ste August 1839. De Bestræbelser, som
Flere, navnligen Pastor Steen Steensen Blicher, gjorde
for at bringe en lignende Sammenkomst i Stand den 
1ste August f. A. mislykkedes tildeels, deels formedelst [pga.]
Kongens Nærværelse paa Himmelbjerget et Par Dage
forud, dees formedelst den kgl. Families Ophold paa 
Silkeborg. Den Idee, som ligger til Grund for Himmel-
bjergfesten, er imidlertid bliven mere populair og har 
fundet Efterlignelse andre Steder, f. Ex. paa Bulbjerg
og ved Restrup paa det Sted, hvor Nørreriis har staaet.
Allerede af den Grund var det at vente, at der iaar vilde sam-
les en betydelig Mængde Mennesker paa Danmarks høieste
og maaske skjønneste Punkt *). Efter en Opfordring af 
Steen Blicher om at udsætte Sammenkomsten til den 3die
August (fordi den første indtraf paa en Søndag), indfandt
sig en betydelig Forsamling fra Landets forskjellige Egne
og Dele. Om Formiddagen holdtes flere Taler, saasom 
af de jydske Stænderforsamlingers hidtilværende Alders-
præsident, Kammerraad Wulff, om Stænderinstitutionens
Betydning og hurtige og væsenlige Udvikling, af Adjunct
Snedorf Birch om den 28de Mai. Da vi troe, at denne
Tale vil læses med Fornøielse af Flere, tage vi ikke i
Betænkning at aftrykke den:
(Talerne kan læses i den originale vedhæftede fil)

*) Ifølge de idag hidkomne jydske Aviser har Antallet af de
Tilstedeværende været mellem 3 og 4000.

Indsendt.

     Interessen for Jyllands adspredte yndige Egne synes
meer og mere at vækkes, og selv de udyrkede med Lyng
begroede Sletter findes af mange at eie noget Tiltræk-
kende, Eiendommeligt. Blandt denne betydelige Provind-
ses skjønneste Puncter har ufeilbarligt Egnen mellem 
Silkeborg, Rye og Sophiendal Fortrinet. Afvexlingerne 
ere her saa hyppige, de skovklædte Banker, vandrige Dale
saa yndige, som den varmeste Phantasie kan danne sig
dem. Alt er den rene Natur, Intet skyldes Kunsten. Og
dog, hvad ville her ikke kunne udrettes, naar Natur og 
Kunst bød hinanden Haanden! Jordens Skjød gemmer
Skatte af Jern til Efterslægten, og Kilderne vise overalt
tydelige Tegn paa deres Jernholdighed; saakaldte hellige
Kilder nævnes, og enten skylde saadanne Overtroen deres
Hellighed eller Brugen af Vandet besad helbredende 
Kraft. Ogsaa disse Kilder synes at skulle benyttes i
Tiden af kommende Slægter. At Jorden og derværende
Moser indeholde en Mængde Svovl, behøver intet Beviis.
Om Saltpartikler meddeles Vandet er ogsaa endnu uaf-
gjort. Dog! Tiden maa komme, da saadant befales un-
dersøgt af sagkyndige Mænd. En fundet Sunheds-
Brønd i denne fortryllende Egn, maatte bringe Liv og
Bevægelse i dette endnu saa mennesketomme Paradiis.
Ligesaa godt kunde her Sundheden tilbagevindes, som 
ved fremmede Bade, der for Bekostningernes Skyld ikkuns
kunne besøges af Faa, medens denne skjønne Egn, i Lan-
dets Midte, vilde blive Gjenstanden for Manges Besøg.
Gid der da snart maatte foranstaltes en chymisk Under-
søgelse af Kilderne i disse her omhandlede jernholdige
Egne. Betragter man uden Fordom den jernholdige Ahl
paa Jyllands Heder i Silkeborg og Rye Sogne, da er 
det ikke en gediegen Jernmalm, men den indeholder dog
en Rigdom af Jern; dens Ophugning, dens Transport
m. v. vilde beskjæfte mange Mennesker og give Jords-
monet [jordskorpen], der nu saa ofte ikke kan bruges fordi Ahlen er 
Jordoverfladen for nær, en dobbelt Værdi. De lettere
Communikations-Linier, deels ad de gode lige Veie, deels
ved Kanalforbindelser, paa hvilke volumineuse og tunge
Varer fra det Indre af Landet kunne bringes til Kyst-
byerne i Masser, vilde da snart vise deres Gavnlighed
saavel for den enkelte Commune som for Staten selv.
Vilde man befatte sig med at udsmelte Jernet ved Bru-
gen af Træ eller Tørv, da vilde Skovene misbrugte for-
svinde og Tørvemasserne lide alt for meget, til stor For-
dærvelse for Provindsens Beboere. Man skulde næsten
antage det rigtigst at den jernholdige Ahl førtes ad Kanal-
eller Aaveien hentil Kystbyerne, for der i anlagte Smel-
teovne at udsmeltes ved hjælp af Steenkul. Vel maa
man endnu i Danmark benytte Steenkul fra England,
fordi man endnu, saa at sige, slet ikke har søgt dette 
Brændematerial hos os selv ved Boringer; men hvad
skader det om ogsaa fremmede Steenkul skulde bruges
hertil, det vil altd være fordeelagtigere end at smelte
Jernet ved Træ eller Tørv. Tre Tønder Steenkul gjør
samme Virkning som en Favn Bøgebrænde. Man kunde
vel indvende, at Steenkullende kunde bringes ind i Landet
ad samme Vei som Ahlen bragtes til Kysten, men Jer-
net maatte dog føres til Byen, og Hænder til det meget
Arbeide vilde vist mangle inde i Landet, medens Byerne
ikke have Mangel paa disse. Ved saaledes at benytte
Jernahlen, vilde den ønskede Kanal-Forbindelse mellem
Silkeborg og Aarhuus blive af Vigtighed, endog med
Hensyn til Jernproductionen.

     Fra Silkeborg-Egnen har Red. Modtaget følgende
Linier:
     "Det Haab om forøget Handel og Vandel [forretningsførelse] som vak-
tes heromkring, da det for nogen Tid siden rygtedes, at 
Aarhuus driftige Communalbestyrelse vilde lade under-
søge af sagkyndige Folk, hvorvidt det var muligt ved Ca-
nalgravninger at sætte Gudenaaen i forbindelse med
Aarhuus-Aa, forøgedes endmere, da Nivelleringen af det 
mellem Silkeborg Aarhuus liggende Terrain, hvor-
igjennem den nye Vandvei skulde anlægges, kort efter
paabegyndtes af et Par Ingenieurofficierer. Kunde der
nemlig aabnes en Seilads, vilde derved vindes ube-
regneligt for en stor Deel af Skanderborg, Viborg og 
Aarhuus Amter. Derved vilde det blive lettere at 
afsætte Kornvarer. Vel kunne nu baade den vestlige
Deel af Skanderborg Amt og den sydlige Deel af Viborg
Amt indskibe deres Producter ad Gudenaaen til Randers;
men bragtes der tillige en Pramfart i Stand paa Aar-
huus, vilde denne Vei for flere af disse Egne ikke blot
være kortere end den til Randers, men der vilde tillige
gives Landmanden Leilighed til at vælge mellem forskjel-
lige Afsætningssteder, hvilket ingenlunde ville være lige-
gyldigt, da Priserne saavel paa Raps som paa andre
Sædearter i Regelen staae et Par Mark høiere pr. Td.
i Aarhuus end i Randers (formodentlig fordi det com-
mercielle Liv er større hist end her og fordi Udsei-
lingen fra Randers er saare vanskelig i Sammenligning
med den fra Aarhuus). Det er bekjendt, at Jyllands
betydeligste Skovstrækninger findes mellem Silkeborg og 
Rye. For den fordeelagtigste Afbenyttelse af disse vilde 
Aabningen af en Seilads til Aarhuus være et fortrinligt
Middel. De laveste Brændepriser i hele Jylland herske
altid paa Skovauctioner i denne Egn, da her desuden og-
saa findes betydelige Moser, som afgive godt og rigeligt
Brændselsmateriale, og da disse Skove ligge altfor afsi-
des, saalænge Exporten af dem kun kan ske til Randers,
hvor der ikke i nogen betydelig Grad finder Afsætning af 
Brænde Sted, fordi denne By altid meget lettere kan
forsynes med de fornødne Qvantiteter Tørv, som graves
paa den vestlige Side af Gudenaaen. Ved en Forbindel-
se med Aarhuus vilde Afsætningen af Skoveffecter sik-
kert tiltage baade i Masse og Priis. Men dette vilde være
af temmelig Vigtighed for Statskassen. Blandt de Skove,
Statskassen eier i Jylland, ere Silkeborgs de vigtigste. De
udgjøre 5000 Tdr. Land, hvoraf de 3000 Tdr. ere aldeles
skovbevoxede. Men den hele Indtægt heraf er høit reg-
net kun 2000 Rbd. aarligen, hvilken Sum imidlertid
medgaaer til Underholdning af Skovanlæggene paa He-
derne, i den Grad, at hele Nettoindtægten for Stats-
kassen af den Skove i Jylland, ifølge den publicerede Fi-
nantsoversigt, ikkun udgjør 50 til 100 Rbd.! Der kan 
ikke væren nogen Tvivl om, at dette kummerlige Udbytte
kunde forøges betydeligt ved den Udvidelse som Afsætningen
vil faae ved anlægget af en Canalvei til Aarhuus. Na-
turligvis er dette Foretagende ogsaa af særdeles Inter-
esse for de store private Skoveiere østen for Silkeborg
i Them og Rye Sogne. Endnu er neppe bekjendt,
om Nivellementet har ført til noget bestemt Resultat.
Vi ville naturligviis ugjerne fæste Lid til et Rygte, som
siger, at Canalanlægger er upracticabelt, fordi nogle af 
de Søer, som skulle afgive Vand til Canalen, fattes den
fornødne Vandmasse.

   (Kun § vedr. Silkeborg er tastet. Resten kan læses i vedhæftede

fil eller på Mediestream. Dk).
     § 1. Det skal have sit Forblivende ved de i Forordningen
om Veivæsenet i Danmark af 13de Decbr. 1793 indeholdte al-
mindelige Forskrifter angaaende Veienes Inddeling og Indretning,
dog med den Forandring, at lige med de i bemeldte Forordning
nævnte Hovedlandeveie blive at ansee: a) Den Vei, der nær- 
heden af Vissenbjerg bøier af fra Hovedlandeveien mellem Odense
og Middelfart og i sydvestlig Retning gaaer til Assens, b)
Veien fra Nørresundby til Hjørring og derfra til Frederikshavn
og c) Veien fra Holstebro over Ottesund til Thisted Kjøbstad,
ligesom og Hovedlandeveie bliver at anlægge fra Aarhuus over
Silkeborg og Gjelleruplund til Ringkjøbing samt mellem Ran-
ders og Viborg Kjøbstæder, hvorimod Veien fra Viborg til Ho-
bro saavelsom Veien fra Ringkjøbing til Lemvig, forsaavidt
denne ikke kommer til at udgjøre en Deel af Hovedlandeveien
til Holstebro, gaae ud af Hovedlandeveienes Klasse og blive
saaledes herefter at behandle som mindre Landeveie. Og skulle de
nye Hovedlandeveie, hvor disse endnu ikke ere blevne anlagte, i 
Reglen ikke have større Brede end 16 Alen mellem Grøfterne,
hvilken Brede paa de Steder, hvor Jordbundens Beskaffenhed,
en ringere Færdsel eller andre særegne Hensyn tillade det, skal
kunne indskrænkes til 14 eller endog 12 Alen. Hvorvidt Veien
bør anlægges som sværere eller lette Chaussee [hovedlandevej], eller endog
kun med Leer og Gruus, skal ligeles beroe paa Omstændighe-
derne og i Særdeleshed paa Beskaffenheden af det paa ethvert
Sted eller i sammes Nærhed værende Veimaterial, dog at der
tillige bliver at tage tilbørligt Hensyn paa, hvilken Indflydelse
Valget af de forskjellige Material efter Rimelighed vil have
paa de fremtidige aarlige Vedligeholdelses-Udgifter.
     § 2. Alt Arbeide til de endnu tilbagestaaende.....
(læs videre i den vedhæftede fil).

     Ved Silkeborg Teglværk henstaar et betydeligt Parti
meget gode Muursteen til Salg. Liebhavere vilde hen-
vende sig til undertegnede Godsforvalter.
     Silkeborg, den 13de Febr. 1843.          Knudsen.

     Efterat det kgl. Rentekammer i en Forestilling til Kon-
gen af 11te August f. A. havde foredraget Hs. Maj. nogle af
Professor Horchhammer og polytechnisk Candidat Jørgensen
Indgivne Forslag angaaende Opførelsen af en Masovn paa Silke-
borg og Foretagelsen af et Forsøg paa at udsmelte Jern af det
sammesteds værende Myremalm, befalede Hs. Maj. under 11te
næstefter Kammeret at forskaffe sig og forelægge ham Resultatet
af de senest ved Carlshütte foretagne Jernudsmeltninger af Myre-
malm. Statsraad Garlieb, til hvem Kammeret i den Anled-
ning henvendte sig og som i Forening med fornævnte Candidat
Jørgensen i forrige Efteraar reiste til Carlshütte, har indberettet,
at den derværende Masovn fra 1ste Juli til Midten af De-
cember 1841 har været i stadig Gang, og at Smeltningen har
givet indtil 35 pCt., hvorhos Værket har givet et Udbytte af 
2 Rd. 53 Sk. pr. 100 Pd. udsmeltet Jern. - Med Hensyn
til Anlægget af en Masovn ved Silkeborg har Statsraaden bemær-
ket, at Myremalmen i Jylland baade i Qvalitet og Qvantitet kan-
sættes ved siden af den, der findes i andre Egne, saa at der med
Hensyn dertil er Anledning at forvente et heldigt Resultat.
Da han imidlertid ikke er forvisset om Kul af de ved Silkeborg
forefindende Tørv, hvilke ved en der opførende Masovn vilde være
at anvende, have den til Udsmeltning fornødne Consistents (hvilket
dog Candidat Jørgensen efter anstillet Forsøg finder Anledning 
til at antage), har han formaaet Agent Holler til at overlade sin
Masovn til et Forsøg, saaledes at denne beholder det udsmeltede
Jern, og Tørvekullene samt Malmen leveres frit til Carlshütte.

     Under 9de ds. har Hs. M. Kongen allern. Bifaldet,
at der i Carlshütte Jernværk ved Rendsborg anstilles et
Forsøg med at smelte Myremalm fra Silkeborg-Egnen, i
hvilket Øiemed [formål] saavel det fornødne Qvantum Malm som
Tørv skal føres til Carlshütte.

Handels- og Skibsefterretninger.

     Hs. Majestæt
Kongen har bevilget 5000 Rbd. Extraordinair af den kongl.
Kasse til Bestridelse af de Forsøg, der i Carlshütten ved
Rendsborg skulle anstilles med Jernudsmeltning af Myre-
malm fra Silkeborg i Jylland, ved hjælp af de dertil fra 
samme Egn hentede fornødne Tørvekul. Agent Holler
stiller dertil sin Masseovn og de nødvendige Arbeidskræfter
m. v. til Disposition, imod at han erholder [får] det usmeltede
Jern; dog at det forbeholdes Hs. Majestæt at committere [betro]
en Techniker til at overvære Forsøgene, og at der staaer
denne frit for at udtage saa mange og saa store Prøver af 
det under Forsøgene udsmeltede Jern, som han maatte an-
see passende. Masseovnen ved Carlshütten, der var været
i stadig Gang fra 1ste Juli til Midten af December 1841,
har ved Smeltningen givet indtil 35pCt. Udbytte, hvorved
Værket har havt et Udbytte af 2 Rbd. 55 Sk. pr. 100 Pd.
udsmeltet Jern. Med Hensyn til Anlæget af en Masseovn
ved Silkeborg forsikkrer Statsraad Garlieb, at Myre-
malm i Jylland baade i Qvalitet og Qvantitet kan sættes 
ved siden af den, der findes i andre Egne, saa at der med
Hensyn hertil er al Anledning til at forvente et heldigt Re-
sultat. Det kommer altsaa fornemmeligt an paa at erfare,
om Kul af de ved Silkeborg forefindende Tørv, som ved
en der opførende Masseovn vilde være at anvende, have 
den til Udsmeltning fornødne Conststents; hvilket dog Can-
didat Jørgensen, efter anstillede Forsøg, troer at være 
Tilfældet. Hovedudgiften ved dette Forsøg, der vil være af 
uberegnelig Vigtighed for den indenlandske Industri og ven-
teligen led til Benyttelsen af et hidtil saa lidet ændset Pro-
duct, vil saaledes nærmest bestaae i Omkostningerne ved Trans-
porten.

10 Stkr. Stude,

store og  vel fodrede, staae til Salg paa Petersholm,
ved Horsens. Om bemeldte Stude kan sluttes Handel
med Gaardmand Hans Grabow i Rodved, eller Eieren,
Forpagter Asmussen paa Silkeborg.

                    Boghvede til Sæd
kan bekommes hos Forpagter Asmussen paa Silkeborg;
for bedste Sort 4 Rbd., anden 16 Mk. og ringeste Sort,
2 ? pr. Tønde, naar samme snart bestilles og modtages.
     Silkeborg, den 5te April 1862.

     Som bekjendt blev endeel Myre- eller Jern-Malm fra 
Silkeborg, tilligemed et Parti Tørvekul der fra Egnen, i 
afvigte Sommer udskibet ad Gudenaa til Rensborg, for at
smeltes i den Agent Holler tilhørende Carlshyttes Masovn,
Resultatet har (ifølge en Meddelelse til Ringkjøb. Av. af
Justitsr. Fjelstrup) været følgende: Den jydske Myre-
Malm gav godt Jern til Støbegods; den er fattigere end
den holsteenske, der smeltes paa Carlshytten; thi denne har i
Gjennemsnit givet 32 pCt. Udbytte, medens hiin kun gav
26½ pCt.; men den er derhos saa let smeltelig, at man 
vel i det Hele er i stand til at smelte samme Qvantitet Jern
med lige mange Kul af begge Malme. Med Tørvekuls-
Forsøgene kom man kun til at anvende lige Dele Træ og
Tørvekul, da de Tørvekul, der vare bragte til Carlshytten,
ei vare tilstrækkelige til at gjennemføre Forsøgene, og man 
ikke, som Planen var, kunde supplere Partiet med Tørve-
kul fra Rendsborgs Omegn, da disse vare for slette til at 
kunne bruges i Masovnen.

En Møllersvend

kan faae Tjeneste paa Silkeborg til 1ste Mai, naar han
snarest mulig melder sig med paalidelige Vidnesbyrd om
Duelighed, Troskab, Ædruelighed og Skikkelighed, hos
Forpagter Asmussen der paa Gaarden. 

     Det under 29de Marts af Hs. M. Kongen allern. appro-
berede Reglement for Pramfarten paa Gudenaa fra Silke-
borg til Randers, er saalydende: § 1. Pramfarten paa Gu-
denaa fra Silkeborg til Randers staaer under det kgl. Ge-
neraltoldkammer- og Commerce-Kollegiums Overbestyrelse, og
under den specielle Bestyrelse af en af bemeldte Collegium
dertil udnævnt Mand, som til Medhjelp ved Udførelsen af 
de ham paaliggende Pligter tilforordnes [knyttes] tvende [to] Prameiere,
der af ham bliver at bringe i forslag. Disse Sidstes Bestil-
lingstid varer i 2 Aar, og de afløses af 2 andre Prameiere,
med mindre, at de ved deres Samtykke maatte vorde be-
skikkede paany for 2 Aar. Deres saavelsom Bestyrerens Plig-
ter afhandles i en særskilt indstruction. § 2. Af hver ladet
Pram svares som hidtil i Randers 40 Sk. Sølv i Bolværks-
afgivt, som erlægges til Toldkassereren mod at nyde 4 pCt.
af Beløbet for Oppebørselen [opkrævning], og afleveres af ham til Aa-
bestyrelsen, tilligemed behørigt Regnskab over det Oppebaarne [opkrævede].
Skulde de Afgivter, som for Tiden svares ved Østergaards
og Frisenvolds Laxegaarde, kunne vorde [blive] ophævede eller ned-
satte, skal Aabestyrelsen være berettiget til, saafremt det maatte
ansees fornødent for at kunne bestride Udgivterne ved Gu-
denaa og Trækkeveien langs samme, at forhøie bemeldte
Bolværksafgift med saameget, som Afgivten til Laxegaardene
bliver nedsat. § 3. Hvad der indkommer af Befaringen [sejladsen] af 
Gudenaa anvendes til Pramfartens Gavn, overeensstemmende
med Instructionen for Bestyreren og Medhjelperne. For
Anvendelsen aflægger Bestyreren aarligt Regnskab til Gene-
raltoldkammer- og Commerce-Collegiet inden det næstpaa-
følgende Aars 15de Febr. § 4. Af dette Regnskab henlæg-
ges, til Eftersyn for Prameierne, en ordlydende Afskrivt paa
Toldboden ved Randers Byes Sønderport og en hos den 
af Bestyrerens Medhjelpere, der i formeldte Henseende boer
beleiligst. Den, som maatte have noget ved Regnskabet at
erindre, andrager Saadant, inden Udgangen af den paaføl-
gende Marts Maaned, for Generaltoldkammer- og Com-
merce-Collegiet, som reviderer og deciderer [tager afgørelse om] Regnskabet. § 5
Det forbydes Alle og Enhver at tage Steen, Gruus, Jord
og Sand, eller med Rod at oprykke Væxter i Gudenaa fra
Silkeborg til Randers uden Bestyrelsens dertil erhvervede
Tilladelse. Ogsaa er Enhver pligtig til at ophøre med Kjør-
sel over Aaen paa de Steder, hvor Bestyrelsen finder det Ska-
deligt for Pramfarten. Skulde Nogen finde sig beføiet til
Anke over deslige Bestemmelser af Bestyrelsen, da kan han
andrage Sagen for Generaltoldkammer-  og Commerce-Col-
legiet til Resolutioen [beslutning]. § 6. Steen, Gruus, Jord og Sand,
som behøves til Forbedringen af Farvandet og Trækkeveien,
maa tages, hvor det nærmest findes, med sammre Ret, som
dertil er givet Veivæsenet ved Forordn. af 13de Decbr. 1793
§ 16 og dermed i Forbindelse Staaende Bestemmelser; dog
skal, forinden Bestyrelsen skrider til at tage Veimaterialier
eller deslige paa Nogens Grund, Eieren gives Leilighed til
selv at anvise Samme paa det for ham meest beleilige Sted.
For den Skade, som ved Gravningen af disse Materialier,
eller ved kjørselen dermed til de vedkommendes Jorders
Eiere eller Brugere, gives disse Erstatning efter uvillige
Mænds Skjøn, forsaavidt ikke Accord derom træffes. § 7
Træer, som maatte voxe op imellem Trækkeveien og Aaen,
skulle af vedkommende Eier tages bort, saasnart det forlan-
ges, eller og skal han taale at de bortryddes og lægges til-
side til Disposition for Eieren, som derom underrettes. § 8
Hvor Laxegaarde ere opførte, skal Vedkommende lukke op
og lade Prammene passere igjennem, naarsomhelst det for-
langes, være sig Dag eller Nat, ligesom dette for Aalegaar-
denes Vedkommende er en Følge af Bestemmelserne i Re-
scriptet [svarskrivelsen] af 12te Juni 1807 § 4. § 9. Hvis Hestene, som
trække Prammene, passere udenfor Trækkeveien, da skulle
Kudskene, der føre dem, derfor Bøde som for Ufred efter
Hegnsanordningerne. § 10. Iøvrigt forbeholdes efter Rescript [svarskrivelse]
af 12te Juni 1807 med en nærmere Bestemmelse, at dets
§ 3 vedvarende er anvendelig, naar det matte befindes, at 
Broerne bør gives yderligere Forandringer til Gavn for Pram-
farten. § 11. Alle de Sager, der anlægges til Opfyldelsen
af Bestemmelserne i Rescriptet [svarskrivelsen] af 12te Juni 1807 og i dette 
Reglement, blive at behandle som private Politisager, hvad
enten de anlægges af Bestyrelsen eller af andre Paagjæl-
dende, og blive deslige Sager i anden Instants at indanke
til Overretten i Viborg. Den Indklagede skal, saafremt Dom-
men gaar ham imod, altid betale Sagens Omkostninger ska-
desløst. Derhos bør den, der saaledes uden Grund lader
sig overgaae Dom, altid betale en Mulct fra 2 til 10 Rbd.
Sølv til Pramkassen.

     - Under Overskrift: 'Jernudsmeltning' omtaler Forf. af
den nylig udkomne Beskrivelse af Skanderborg Amt det i nyere
Tid igjen paa Bane bragte Spørgsmaal om Myremalmens An-
vendelighed:
     "Der var en Tid", hedder det, "omtrent i Midten af det for-
rige Aarhundrede, da man her i Landet var betagen at et Slags
Fix Idee om ædle og uædle Metallers Forekomst i det egentlige
Danmark. Man troede at have fundet Sølverts [malm] hist, at have
opdaget Kobber her og Bly her, og man lovede sig Guld og 
grønne Skove af alle disse Herligheder i Fremtiden, men Frem-
tiden bragte ikkun [kun] Overbeviisningen om, at alle hine sangvinske [optimistiske]
Forhaabninger vare byggede næsten i bogstavelig Forstand paa
Sand. Naar man undtager nogle Smuler gedigent Kobber,
Kobberkies og Blyglands paa Bornholm,  hvilke saavidt det la-
der, endog ere opdagede i en langt nyere Tid, findes i Dan-
mark ingen af de almindeligt brugelige Metaller eller deres
Malme, undtagen Jernmalmen. At denne Malm i gamle Tider
er bleven benyttet til Jernudsmeltning, derpaa har man mange Bevi-
ser, ikke blot i ældre Documenter, men ogsaa i flere Levninger fra 
hine Tider, og det synes, som om Udsmeltningerne ikke ere skete
i det Store, men derimod i smaa Qvantiteter, endog af Bøn-
der, forsaavidt nogen havde Jernmalm paa egen Grund. Man
finder nemlig i gamle Mageskifter [boligskift], Skjøder og Fæstebreve, fra 
Christian den Tredies Tid, ja eet endog fra 1503, fra Kong
Hans's Tid, at iblandt de Naturalier, som Bønderne skulde ud-
rede i Landgilde, undertiden nævnes Jernkloder, ogsaa Arent
Berntsen fortæller om et Mageskifte, som Christian IV fo-
retog med en Bondegaard i Gladsaxe Sogn, i Omegnen af 
Kjøbenhavn, imod en anden Bondegaard, hvoraf der blandt An-
det svaredes i Landgilde: Humle og Jern. Af synlige Lev-
ninger, der vidne om Jernets Udsmeltning i Fortiden, fandtes
endnu til Pontoppidans Tid paa flere Steder i Jyllands He-
der Spor af Masovne til denne Brug og hyppige Jernslakker
(hvilke kunne findes endnu), og Apotheker Steuben, som bereiste
en Deel af Jylland i Aaret 1758, fandt ved Vrads By og ved 
Bredden af den nærliggende Indsø en betydelig Mængde Jernslakker,
medens Egnens Bønder endydermere [yderligere] fortalte ham, at der i forrige
Tider havde staaet en Smelteovn. Ja man er endog ikke utilbøielig
til at troe, at disse Udsmeltninger have fundet Sted i en saa-
dan Mængde, skjøndt kun lidt ad Gangen, at der ved deres 
Forbrug af Brændsel er gjort de første Skaar i Landets tid-
lige, mægtige Skove.
     Den Form, hvorunder Jernet hyppigst, eller naar vi tage
Hensyn til dets mulige Udsmeltning, næsten udelukkende forekom-
mer i Jylland, er som Myremalm, hvis chemiske Hovedbestand-
dele ere Jerntveilte med Kiseljord og Vand. Medens denne
Malms Udbredelse i Viborg og Ringkjøbing Amter er overor-
dentlig stor, forekommer den i Skanderborg Amt i ringere, skjøndt
langtfra ikke ubetydelig Mængde, f. Ex. et stort Lag i Silke-
borg-Sønderskov, paa flere Steder i Them Sogn i en Udstræk-
ning af flere Tdr. Land, saasom ved Tømmerby, Them og Sal-
ten. Den ligger sædvanligviis i Engene, sjelden dybt, ofte
kun et Qvarteer under Overskorpen. Mægtigheden er meget
afvexlende, idet den snart kun er nogle faa Tommer (i Søn-
derskoven: 6 - 10 T.), snart stiger til 1½ Alen (paa enkelte
Punkter i Them Sogn). Paa nogle Steder har man paa et 
Areal af 113 □ Alen taget 3000 Lpd. Myremalm. Dens
Gehalt [indhold] af Jern er ligesaa Foranderlig som Mægtigheden, thi
den varierer imellem 20 og 45 pCt., er altsaa sine Steder, og
det ikke sjeldent større end Gehalten [indholdet] af de engelske Jernmalme,
hvoraf 13 - 14 Millioner Centner [50 kg] Jern udsmeltes mellem Aar
og Dag. I denne Sommer har det Kgl. Rentekammer ved Hr. 
Cand. Polyt. Jørgensen, hvem Forfatteren har at takke for en 
Deel af disse Meddelelser om Myremalmen, ladet indkjøbe 12,000
Lpd. Malm, efter Godheden betalt med 2½ á 3 Sk. pr. Lpd., leveret
ved Silkeborg, og 2000 Tdr. Tørvekul, for dermed at anstille
Udsmeltningsforsøg ved Carlshütte ved Rendsborg. Af Myre-
malmen var den største Deel fra Silkeborgs Omegn, Resten
fra Ringkjøbing og Viborg Amter; Tørvekullene var deels fra
Tømmerby i Thim Sogn, deels fra Kragelund Mark, 1½ Miil
nordvest for Silkeborg i Viborg Amt; begge Slags Materia-
lier bleve paa Pramme førte nedad Gudenaa til Randers og
derfra tilsøes directe til Rendsborg. Da Kullene havde lidt
meget ved Transporten, saa at man efter Sigtningen kun be-
holdt 650 Tdr. tilbørligt [passende] store kul tlbage, var man ikke, efter
Bestemmelsen, istand til at forsøge Malmets Udsmeltning med Tørve-
kul alene; dog kan der neppe være nogen Tvivl om, at de ere velskikkede [velegnede]
dertil, da de ere af en fortrinlig Bonitet [kvalitet]. Ved den i dette Efteraar i 
Carlshüttes Masovn foretagen Udsmeltningsprøve, hvortil brug-
tes lige Dele Tørve- og Trækul, befandtes Myremalmen at 
være letsmeltelig og at give Jern, der egner sig vel til Støb-
ning. Skjøndt den ingenlunde var af den rigeste Art, gav
den dog et Udbytte af 26½ pCt.: der vil altsaa Rimeligviis
kunne ventes endnu Mere, hvis den paatænkte Anlæggelse af 
et Jernværk ved Silkeborg maatte komme til Udførelse".

     I Linaa Sogn - ved Silkeborg - og nærmeste
Omegn, hvor ikke ubetydeligt Arbeide forefalder, mangler
for Tiden en duelig Muurmester og Huussnedker; hvilket
herved anmeldes, for om Nogen af disse Professionister
vil tage Notice af denne Efterretning.

     - Kammerraad Drewsens Sønner, dHrr.
Christian og Carl* Drewsen, have for egen Reg-
ning forpagtet Silkeborg, hvor de efter Forlydende
ville anlægge en Papiirfabrik, for derfra at forsyne
Jylland og Hertugdømmerne med Papiir.
     * må være Michael Drewsen, en skrivefejl!!

Moorbærplanter.

     Fra Planteskolerne i de kongelige Silkeborgske
Skove kunde i tilstundende Foraar og næste Efteraar
erholdes [fås] circa 500 Stykker 3-Aars gamle Moorbær-
planter for 1 a 2 Rbd. pr. 100 Stykker efter deres
Størrelse, naar man derom henvender sig i portofrie
Breve til undertegnede Skovrider.
     Silkeborg pr. Skanderborg d. 4de Marts 1844.
                                                          Nyholm.

     Regjeringen har overdraget til Brødrene dHrr. C. & M.
Drewsen, dels i Arvefæste, dels i Forpagtning Vandkraften og Jor-
derne ved Silkeborg i Jylland. I Forpagtning paa 50 Aar er dem
overdraget alle de til Silkeborg hørender Jorder, circa 500 Tønder
Land, for en Afgift af 160 Rbd. aarlig. Denne Afgifts Ubetydelig-
hed grunder sig paa, at Jorderne ved Silkeborg ere saa slette, at, der-
som de kunne bringes op, dette kun kan skee med store Bekostninger
og efter mange Aars Arbeide. I Arvefæste er overdraget dem Vand-
kraften tilligemed en derværende Melmølle med 5 Qværne, et Tegl-
værk, 10 à 15 Tønder Land til Byggeplads for Fabrikker af hvil-
kensomhelst Art og Fiskeriet i Søerne. Afgiften heraf er bestemt til
840 Rbd. i de første 10 Aar; 1440 Rbd. i de næste 5 Aar og efter
20 Aars Forløb aarligen 2500 Rbd., dog i den sidstnævnte Sum
indbefattede de 160 Rbd., som skulle erlægges i Forpagtningsafgift af 
Jorderne indtil Udløbet af af de ommeldte 50 Aar. Bygningerne ved
Silkeborg, med undtagelse af det saakaldte Slot, ere overladte Brø-
drene Drewsen til fri Afbenyttelse, imod at de, naar Forpagt-
ningstiden er Udløben, igjen sættes i den Stand, i hvilken de nu
ere. Den første Fabrik, som vil blive anlagt, er en Papir-Fabrik,
hvortil alle Maskiner med Tilbehør leveres fra England; disse ville
altsaa blive af bedste Qvalitet og med de nyeste Forbedringer. Denne
Fabrik ventes at kunne være i Gang inden dette aars Uldøb. Der-
efter skal Melmøllen undergaae en Hovedforandring, idet alt det Ind-
vendige vil blive kasseret, og Møllen i det Hele blive indrettet efter
de nyeste Principper. Hvad den betydelige Vandkraft Angaaer, som 
endnu vil blive tilovers, efterat Papirfabrikken og Melmøllen ere
satte i Gang, da er det endnu ikke bestemt, til hvilke Fabrikker den
skal anvendes. Men Hensigten er, at den ene nye Fabrik skal reise
efter den anden, indtil hele Vandkraftern har fundet Anvendelse, og der
saaledes midt i Jyllands Heder er fremstaaet en Fabrik-by.

(kun indhold relateret til Silkeborg er tastet).

     - For otte Dage siden meddeelte "Collegial-Tidenden"
Toldkammerets aarlige Beretning om Landbrænderiernes Til-
stand. Man erfarer ikke deraf, hvor mange Landbrænderier
der ere i Gang, hvor stort et Qvantum Brændeviin, der er 
tilvirket i Landbrænderierne i det forløbne Aar, hvilken Indtægt
Landbrænderierne have bragt Statskassen, hvilket Forhold der 
omtrentlig finder Sted mellem Landbrænderiernes og Kjøb-
stadbrænderiernes Production: af alt dette, som man kunde
have saa saare godt af at faae noget at vide om, naar man 
skal sættes ind i Landbrænderisagen, omhandles ikke det Mindste
i Toldkammerets trykte Beretning, skjøndt det ifølge Beret-
ningens Intimation [antydning] synes for en Deel at have været indbe-
fattet i den Oversigt, der har været Kongen forelagt, og  
hvoraf en Extract er publiceret i "Collegial-Tidenden". Det
Hele.....
     .... Der er nu i Alt meddeelt 44 Bevillinger til Land-
brænderiers Anlæg i Jylland. Toldkammeret er af den Me-
ning, at det vil blive de lovlige Landbrænderiers Opgave at 
undertrykke Smugbrænderierne. Vi ønske, at Tiden vilde
stadfæste denne Propheti; men vi befrygte, at Udfaldet ikke
ganske vil svare til Forventningen, saa meget mere, som her 
kun er meddeelt faa Concessioner [bevillinger] til Brænderier i nogle af de
Egne i Jylland, hvor smugbrænderierne især have deres
Hjem, nemlig i Viborg og Skanderborg Amter. Dette hid-
rører ved nærmest fra Rentekammerets Intercession [mægling] med Hen-
syn til Silkeborg, idet Rentekammeret har ladet Toldkamme-
ret vide, at der var paatænkt Oprettelsen af en Handelsplads
ved Silkeborg, hvorfor det antoges af vigtighed, at Brænde-
viinsproductionen saa meget som muligt i Fremtiden concen-
treres til dette Punkt. Ogsaa til Smugbrænderiernes Un-
dertrykkelse troe vi, at en......

     Foruden endeel Forandringer ved Postgangen fra 
1ste Januar 1845, blandt andet ved en Pakkepost, der
oprettes imellem Colding og Ribe, vil der fra 1ste April
næstkommende blive oprettet en riden Post directe imellem
Ringkjøbing og Aarhuus over Herning og Silkeborg,
paa hvilken Route der skal oprettes 1 eller 2 Postexpe-
ditioner.

Extract af Forhandlingerne i Skanderborg Amtsraad

      den 25de og 26de November 1844.

c.) Samme Collegiums Skrivelse af 15de October
      sidstafvigte, hvorefter der er resolveret [besluttet] i Anled-
      ning af en fornyet Ansøgning fra Brødrene C.
      og M. Drewsen paa Silkeborg, om Bevilling
      til at drive Handel med Urtekram og Høker-
      varer ved de Fabrikker som de agte at anlægge 
      ved Silkeborg, at det maa have sit Forblivende
      ved den tidligere afgivne Bestemmelse, hvorefter
      det ansøgte ikke for Tiden kan bevilges;
d.) Samme Collegiums Skrivelse af 22de October
      dette Aar, som Communicerer et Kongeligt Re-
      script [svarskrivelse] af 21de næstforhen, hvorefter den under
      Litra c ommeldte Handel er bevilget Fabrikeierne
      Drewsen i 2 Aar, dog ikkun [kun] med Arbeiderne
      ved Fabrikkerne paa Silkeborg Hovedgaard, samt
      disse Arbeideres Familier;

     Kongl. Bevillinger. L. J. Cohn af Kolding med-
deelt Bevilling til at anlægge en Tøifabrik; Gaardmand
N. C. Winther i Vesterbrønderslev, Hjørring Amt, do.
til at anlægge et Jern- og Metalstøberi; Viseconsul og
Kbm. C. Nielsen i Hjørring til at anlægge en To-
baksfabrik; C. og M. Drewsen, under Firma: Drewsen
og Sønner, til et Papiirfabrik ved Silkeborg; P. Fin-
nerup til et Strømpevæveri i Horsens.

     Ifølge Ordre fra den kongelige Generalpostdirection
foretages Licitation paa Raadstuen heri Staden Tirsdagen 
den 11te Marts d. A., om Formiddagen Kl. 11, over 
Befordring af en ridende Brevpost mellem Aarhuus og
Silkeborg Tour og Retour; hvilket herved bekjendtgjøres.
Conditionerne [betingelser] erfares ved Licitationen og ere forinden til
Eftersyn paa mit Contoir.
     Aarhuus Byfogedcontoir, den 26de Februar 1845.
                                                              Fleischer.

     Elsket, agtet og bitterligt savnet af Mange med mig,
hviler nu min fromme, retskafne Mand, Forvalter Ole
Ploug Knudsen, paa sit Dødsleie, efter et halvt Aars
tiltagende Brysttæring, som den muligste Lægeanstrengelse
ikke kunde overvinde.
     Mit og spæde Barns smertefulde Tab er unævneligt.
     Silkeborg, den 10de April 1845.
                    Severine Elisabeth Knudsen,
                                             født Stabell.

     Ifølge den høikongelige Generalpostdirections Skri-
velse af 19de April dette Aar skal der fra 1ste Mai af 
om Søndagen herfra afgaae en ridende Brevpost over
Silkeborg og Herning til Ringkjøbing. Indleveringen af  
Breve til denne Post maa skee om Søndag Eftermiddag,
fra Kl. 1 til 3.
     Ligeledes vil der fra samme Dato medfølge en Brev-
sæk med Dagvognen om Mandagen over Ans til Viborg.
Brevene til denne Post maae indleveres Søndag Aften
fra Klokken 7 til 9.
     Hvilket  herved bekjendgjøres til de Corresponderendes 
[brevvekslendes] Efterretning.
     Aarhuus Postcontoir, den 28de April 1845.
                                                               Düring.

     Fra 1ste Mai er oprettet en ridende Brevpost imellem
Ringkjøbing og Aarhuus over Herning og Silkeborg,
hvilken Post afgaaer fra Ringkjøbing i Sommertiden Søn-
dag Formiddag Kl. 10, og om Vinteren Søndag Formid-
dag Kl. 4. Fra Aarhuus afgaaer Posten Søndag Efter-
middag snarest muligt efter at saavel den søndre som nordre
Brevpost, samt den Callundborgske Dampskibspost ere ankom-
ne dertil, og afgaaer i Sommertiden til ultimo September
uopholdelig, men om Vinteren afgaaer den fra Silkeborg
ved Daggry.