Avisartikler

     En duelig, troe og ædruelig Møllersvend, helst ugift,
og som kan fremvise paalideligt Vidnesbyrd om at han 
besidder disse Egenskaber, kan til 1ste Mai 1836 faae
Tjeneste paa Silkeborg, pr. Skanderborg, naar han
herom melder sig til Forpagter Asmussen.

Hs. Majestæt Kongens Rejseroute i Juni Maaned 1836

Søndagen, den 5te Juni, om Morgenen, afrejser Hs. 
     Majestæt Kongen fra Kjøbenhavn, over Roes-
     kilde, Holbek til Callundborg, gaaer der ombord
     paa Dampskibet "Kiel" og fortsætter Reisen til 
     Aahuus.
          Hs. Majestæt forbliver i Aarhuus til
Torsdagen den 16de Juni, om Morgenen, da der 
     rejses til Silkeborg-Gaard.
Fredagen den 17de Juni, om Morgenen, afrejser
     Hs. Majestæt fra Silkeborg over Resenbro og
     Grønbeck til Randers.
Løverdagen den 18de Juni, om Morgenen, afrejser Hs. 
     Majestæt fra Randers over Hobro til Aalborg.
Søndagen den 19de Juni, om Eftermiddagen, holder
     Hs. Majestæt Special-Revue over det tredie
     Jydske Infanteri-Regiment.
Mandagen d. 20de Juni forbliver Kongen i Aalborg.
Tirsdagen den 21de Juni, om Morgenen, afrejser
     Hs. Majestæt fra Aalborg over Hobro og Ran-
     ders til Aarhuus.
Onsdagen den 22de Juni, om Morgenen, afrejser
     Hs. Majestæt fra Aarhuus til Horsens.
Torsdagen den 23de Juni, om Morgenen, afrejser
     Hs. Majestæt fra Horsens til Vejle.
          I Vejle holder Hs. Majestæt Special-Revue
     over det fyenske Infanteri-Regiment, og strax
     om Eftermiddagen begiver Hs. Majestæt Sig
     ombord paa Dampskibet "Kiel", og gaaer med
     dette Nord om Sjelland igjemmen Sundet til
     Kjøbenhavn, hvor Allerhøjstsamme after at ind-
     træffe Fredagen den 24de Juni.

     Hs. Majestæt Kongen afreiste herfra i Morges
Kl. 7, efter iforveien allernaadigst at have givet Af-
skedskour for en talrig Forsamling af Embedsmænd
og Honoratiores. Hs. Majestæt tog herfra til det kgl.
Gods Silkeborg, hvor Allerhøiestsamme vil behage at
overnatte, og derfra i Morgen tidlig at begive sig til
Randers. Under Kanonskud og Klokkeringning kjørte
Hs. Maj. ud af Staden, ledsaget af Alles hjerteligste
Ønsker og Velsignelser. Borgervæbningen paradere-
de udenfor Vesterport, og udbrød atter i Hurraraab
da Hs. Majestæt, venligthilsende, med blottet Hoved,
passerede forbi dens opstilte Rækker. Garnisonens
Officeerkorps og et Detachement af Hs. K. H. Prinds
Frederik Ferdinands Dragoner, eskorterede Kongen til 
Stadens Grændse, hvor Magistraten og Byens Re-
præsentanter bragte Hs. Majestæt for dennesinde Byens
sidste Afskedshilsen. - Vel have vi den Glæde ivente,
atter om nogle faa Dage at see den elskede Monark
hos os igjen paa Sin tilbagereise, men desværre bli-
ver det da kun for nogle Øieblikke. Hs. Majestæt
agter at indtræffe hertil paa Tirsdag Aften, og at reise
herfra den næste Morgen.

derik med Gemalinde og Suite kom til Silkeborg Mandag
Eftermiddag henimod Aften den 15de dennes, og reise derfra
Onsdagen den 17 August. D. K. H. komme fra Skander-
borg, lægge Veien om ad Himmelbjerget, og seile derfra til
Himmelbjerget.

     Odense, den 15de august. - Hans Kongelige
Højhed Prinds Christian Frederik med høje
Gemalinde ventes paa deres Reise i Jylland til 
Silkeborg den 15de henimod Aften, og agte at reise
herfra Onsdagen den 17de. Deres Kongelige Høj-
heder komme fra Skanderborg, lægge Vejen over
Jyllands høeste, ved sin rige Udsigt mærkværige
Punkt, Himmelbjerget, og sejle derfra til Silkeborg.

Bekjendtgjørelser.

     Med et dybt nedbøiet Hjerte meddeles herved fra-
værende Familie og Venner det Sørgebudskab, at min
trofaste Hustru, Kirstine, født Asmussen, idag er 
død, 34 Aar gammel, 11 Dage efter for tidlig Ned-
komst med en Søn, og efter at hun i 3¼ Aar havde ud-
gjort mit Livs høieste Lykke.
     Silkeborg, den 12te August 1837.
                                                  St. Asmussen.

    For endeel Aar siden, da Gudenaa blev gjort seil-
bar fra Silkeborg til Randers, var Talen ogsaa
om: at sætte Aaen der løber til Aarhuus i Forbindelse
med Indsøerne langs Silkeborg og Rye-Skove. Den lige
Linie fra Aarhuus til Rye Mølle udgjør 4 Miil. Fra 
denne og til Silkeborg 2 Miil, i Alt 6 Miil. Bra Søe,
Borre, Juul, Birk, Knuds, Raun, Vænge, Pøt og Gam-
melgaard-Søe ere forbundne med Bække, og Vandene
føres ad Gudenaa. Fra en lille Bæk, der falder i Søen
ved Landsbyen Tostrup, ledes Vandet til Brabrand-Søe
og ned til Aarhuus. Forslaget faldt paa den Tid bort,
fordi Landet ved Storring og Søeballe hæver sig temme-
lig høit. Imidlertid viser Terainet dersteds Fordybnin-
ger, hvor det tør antages muligt at Forbindelse mellem
de mod Vest og Øst løbende Vande kunde tilveiebringes.
Alle de foran benævnte Søer indtage fuldkommen 4 Miil,
og have over 3 Alens Dybde. Bækløbene gaaer saaledes
gjennem 2 Miil, overalt Eng og Tørvebund. Antages i 
Almindelighed: at gode Veie og gode Havneanlæg ere
til uberegnelig Fordeel for et Land, saa er det og vist at
Canaler ogsaa ere det. Produkternes Transport lettes
derved ualmindelig. Silkeborg og Rye-Skove indeholde
masser af Brænde, og Tørvemoserne ere uopskjærlige.
Forbindelsen ved Silkeborg med Randers og Aarhuus
maatte da snart foranledige paa dette Punct Fabrik-An-
læg af flere Arter, og hiin Egn vilde da snart omskabes
med Menneske-Flid til et jordisk Paradis. For Aar-
huus Bye maatte det blive fordeelagtig, og Landet, Ca-
nalen gennemskiær, maatte vinde betydeligt og overalt op-
dyrkes. - Det vilde være gavnligt dersom Beboerne langs
med Søerne, og det nævnte Bækløb, der kjende Localiteterne,
vilde offentligen fremkomme med deres Tanker desan-
gaaende, og enedes man om, paa fælleds Regning, at 
lade foretage en Nivillering, naar Tid kom, da kunde man
overbevise sig om Muligheden eller Umuligheden af en
saadan Forbindelse. Gaardene i nærheden af en saadan
Canal maatte stige i Værd, og de der eie Skove og Tørve-
strækninger maatte være blinde om Fordelen ikke blev
indlysende. Himmelbjerget og de skovbekrandsede Søer
vilde lokke en Mængde Reisende til at befare saa skjønt
et Landstrøg, mere Liv og større Virksomhed vilde opstaae.
Og lads os dog tilstaae for os selv, at ingen Provinds i 
Danmark trænger til opmærksommere Blik, isærdeleshed
hvad Agerdyrkningen angaaer, end just Jylland. Drifts-
Capital mangler overalt. Muligheden at tilveiebringe
Penge øines nu, da Banken dertil paa mange Maader 
giver Anledning, og veiledende Exempler paa den frem-
adstræbende Menneskeaand vil eiheller udeblive blandt Jyl-
lands redelige, kraftige Beboere.

     Under Rentekammeret: den 15de Mai er
C. G. C. Harmsen beskikket til Skovrider ved Silke-
borg Skove i Jylland; til Skovfogeder ved bemeldte
Skove ere udnævnte: B. Aibrecht ved Nordskoven,
P. Sørensen ved Østerskoven, H. Jepsen ved Søn-
derskoven og C. F. Rise ved Vesterskoven.

     Efter sigende skal Regjeringen have i Sinde paa den, den
kongl. Kasse tilhørende Hovedgaard Silkeborg, nogle Miil
vesten for Randers, at anlægge et Jernværk, hvorved de 
til Silkeborg hørende meget betydelige Skove, som have en ual-
mindelig Udstrækning, vistnok kunne blive gjorte meget frugt-
bringende. Hr. Professor Forchhammer skal for nogen
Tid siden have været paa Silkeborg og anstillet Undersøgelser
med en Jordart, som der er funden, hvilke Undersøgelser skulle
have givet Haab om den paatænkte Plans Realisation.

     Det er Myremalm, som er funden ved Silkeborg
og paa Egnen deromkring, der har vakt den Opmærksomhed,
at man har paatænkt at anlægge en Smelteovn paa en
passende Plads ved denne Eiendom. Fra den store Skov-
strækning afgives aarligt et betydeligt Qvantum Brænde,
som menes fordeelagtigere at kunne anvendes til Smelteov-
nen, end, som hidtil, til Salg til Randers, hvorhen det 
prammes op ad Aaen; ogsaa haves der Tørv i stor Mæng-
de, og Gudenaa tilbyder sig fordeelagtigt til Anlæg af me-
chaniske Værker, drevne ved Vandkraft, og til Transport af
Værkets Fabrikata. - Det skal være et virkeligt historisk
Factum, at i gamle Tider ydede Bønderne i Them Sogn
Landgildeafgifter i Myremalm, der lader formode, at Smel-
teovne der have været anlagte, og den Myremalm, som nu
er prøvet ved chemisk Analyse, er derved befunden at inde-
holde 46½ pCt. reent Jern. - Ved Professor, Ridder
Forchhammer's Undersøgelser skal det endvidere have viist
sig, at Massen af raa Myremalm paa Egnen er stor nok
for Driften af et betydeligt Værk. Man tør saaledes fore-
løbigt haabe, at denne Sag vil udvikle sig til noget Gavn-
ligt og Godt, og derhos være forvisset om, at det kongelige
Rentekammer vil gribe den med fornøden Iver, men tillige
med den Varsomhed og Overveielse, der bør gaa forud
førend betydige Bekostninger anvendes. Gaaer Sa-
gen derefter fremad, og udvikler sig efter Ønske, da fortje-
ner Godsinspecteuren Justitsraad Bindesbøll med tak
og Erkjendelse, fordi han bragte denne Gjendstand
til høiere Opmærksomhed, og saaledes først virkede for, at 
det raa Naturproduct kommer til Nytte, at Næringsveiene
derved endmere udvides, og at en Deel Capitaler ville spares
for at udgaae af Landet for et for Alle uundværligt Product.

     Den Berlingske Tidende bemærker, at det endnu vil beroe
paa Hr. Professor Forchammer's nærmere Betænkning, for-
inden der videre kan foretages Noget i Henseende til Anven-
delse at det ved Silkeborg forefundne Myremalm.

     Lørdagen den 30te i denne Maaned, om Formidda-
Kl. 10, bliver paa Silkeborg Hovedgaard holdt Lici-
tation over Anskaffelsen af det fornødne Langhalm til et 
nyt Tag paa Gaardens Mølle og over Arbeidet ved dets
Oplægning sammesteds; hvilket herved bekjendtgjøres.
     Silkeborg, den 21de November 1839.
                                                                     Knudsen.

     Lørdagen den 29de Februar førstkommende, om Formid-
dagen Kl. 10, bliver Aalefiskeriet i det ved Silkeborg
Hovedgaard værende Aaleværk, samt Fiskeriet i de mange
til denne Gaard henhørende betydelige Søer, stillet til Bort-
forpagtning paa 3 à 6 Aar, fra 1ste Mai i d. A. at regne.
     Auctionen haldes paa Hovedgaarden selv. Lysthavende
indbydes.
     Silkeborg, den 13de Februar 1840.          Knudsen.

     En duelig Teglbrænder kan strax blive ansat ved
Silkeborg Teglværk. Vedkommende vilde snarest
mulig henvende sig til undertegnede Forvalter. 
     Silkeborg, den 19de marts 1840.        Knudsen.

     Randers, den 12te April. Det skjønne Veirlig, der 
endog har bragt os næsten sommerlige Dage, har sat Land-
manden i fuld Beskjæftigelse heromkring. Vintersæden staaer
godt overalt, Græsgangene grønnes ligeledes dagligt og af
Vaarsæden er allerede størstedelen af Havre nedlagt. - 
Blandt de Landmænd, der have erholdt kgl. allernaadigst
Tilladelse til Land-Brænderiers Anlæg, er ogsaa Hr. Sta-
bell til Øster-Keilstrup, der ligger ved Gudenaa, ligeover-
for den kgl. Gaard Silkeborg og 5 a 6 Miil fra hver af 
Kjøbstæderne Randers, Viborg, Aarhuus og Horsens.

Parolbefaling.

     Den 13de dennes agte Vi at 
tiltræde en Reise til Provindserne og have vi indtil
den 1ste August bestemt denne Reise saaledes om følger:
Den 13de August over Roeskilde, Ringsted til Sorøe, den 
14de Slagelse, Corsør og Nyborg til Odense, den 
17de over Middelfart og Fredericia til Veile, den 18de
til Horsens, 20de til Aarhuus, 22de til Randers, 23de
til Viborg, 24de til Lemvig, 25de til Viborg, 27de til
Silkeborg, 29de til Veile, 30te over Colding til Chri-
stiansfeldt, 31te over Hadersleben til Apenrade, 1ste
August til Augustenborg.
    I vor Fraværelse skulle begge Vore Liv-Garder,
Kjøbenhavns borgerlige Infanteri og Artillerie, samt
vort Livcorps i tactisk Henseende staae under General-
commandoen paa Sjælland.

     Vi have tidligere (Nr. 204) foreløbig meddeelt Deres Maje-
stæters Reiseroute; for vore udenbyes Abonnenters Skyld give vi den 
idag detailleret tillige med en Liste over de Personer, der skulle ledsage
deres Majestæter. Mandagen d. 13de Juli om Morgenen Kl. 7 af-
reise Deres Majestæter fra Sorgenfri over Roeskilde til Sorø, hvor
Allerhøistsamme agte at indtræffe om Eftermiddagen Kl. 7. Tirsdagen
d. 14de Juli om Morgenen Kl. 8 afreise deres Majestæter fra Sorø
over Nyborg til Odense, hvor Allerhøistsamme agter at indtræffe Kl. 9
om Eftermiddagen. Deres Majestæter forblive i Odense til Fredagen
d. 17de Juli om Morgenen, hvor der reises over Middelfart og Fre-
dericia til Veile. Løverdagen d. 18de Juli om Formiddagen afreise
Deres Majestætet fra Veile til Horsens, hvor Allerhøiestsamme forblive
til Mandagen d. 20de Juli om Morgenen Kl. 8, hvor der afreises til 
Aarhuus. Den 21de Juli begive deres Majestæter sig til Grevskabet
Frysenborg og rertournere om Aftenen til Aarhuus. Onsdagen d. 22de
Juli reises fra Aarhuus til Randers. Torsdagen d. 23de Juli afreise
Deres Majestæter til Viborg om Formiddagen Kl. 11. Fredagen d. 
24de Juli reises Kl. 7 om Morgenen over Holstebro til Lemvig. Lø-
verdagen d. 25de Juli om Morgenen Kl. 5 reiser Hs. Majestæt Kon-
gen til Agger-Canalen, hvorfra retourneres til Lemvig omtrent Kl. 1,
hvorefter reises over Holstebro tilbage til Viborg. Søndagen d. 26de
Juli forblive deres Majestæter i Viborg. Mandagen d. 27de Juli
afreise deres Majestæter til Silkeborg, hvor Allerhøistsamme agte at
indtræffe imellem Kl. 2 og 3. Deres Majestæter forblive paa Silke-
borg til Onsdagen d. 29de Juli, da der afreises til Veile, hvor Aller-
høistsamme agte at indtræffe om Aftenen. Torsdagen d. 30te Juli
reises fra Veile til Kolding og herfra til Christiansfeldt. Fredagen d. 
31te Juli reises over Haderslev til Aabenraa. Løverdagen d. 1ste
August reise deres Majestæter fra Aabenraa Kl. 9 om Morgenen, over
Sønderborg til Augustenborg. 

     Om Kongens Reise have vi modtaget følgende
Efterretning: Deres Majestæter ere den 27de om Afte-
nen ankomne til Silkeborg, hvor Allerhøistsamme
have besluttet at forblive til den 1ste August og der-
efter at fortsætte Reisen efter Bestemmelsen over Col-
ding, Hadersleben og Apenrade til Augusten-
borg, hvor Ankomsten vil finde Sted den 5te August.

     Aarhuus. DD. MM. Kongen og Dronningen tilli-
gemed Hs. K. H. Kronprindsen aflagde i Onsdags et Be-
søg paa Himmelbjerget og bleve ogsaa der med hjertelig
Jubel modtagne af en betydelig Folkemængde, der havde ind-
fundet sig fra Omegnen og de omkringliggende Stæder:
Aarhuus, Randers, Skanderborg, Horsens, Viborg og Veile.
Paa Veien til Bjerget bragtes Majestæterne den første
Hilsen af 50 Bønder (Sognefogder) til Hest, hvilke der-
paa som Eskorte sluttede sig til det kgl. Tog, og henimod
Kl. 2 om Eftermiddagen ankom de høie Reisende til en 
aaben Plads foran Opgangen til den høieste Deel af Bjer-
ger, hvor en smuk  Æresport stod opreist og paa begge 
Sider var omgivet af Mænd og Qvinder, der med Hurra-
raab modtoge de kgl. Gjæster. Deres Majestæter hen-
vendte sig her til enkelte af Bønderne med nogle hjerte-
lige Ord og stege derpaa af Vognen, for, ledsagede af Kron-
prindsen og det kgl. Følge, at fortsætte Veien opad.
Paa Bjerget selv var der opreist Telte paa en yndig Plads,
hvorfra man havde en viid Udsigt over den hele deilige
Omegn. Ankomne hertil standsede Majestæterne, hvorpaa
den forsamlede Mængde dannede en Kreds og istemmede
en Sang, der ledsagedes af begiestrede Hurraraab for 
Kongen, Dronningen og Kronprindsen. Hs. M. Kongen
takkede med bevæget Røst for den hjertelige Modtagelse,
og efter at have yttret det Ønske: "at de brave Jyder maatte
blive saa lykkelige, som Han ønskede og haabede," udbragte
allerhøistsamme et Hurra for "enhver tro Jyde", hvilket
hurra Kronprindsen og det hele kgl. Følge istemmede.
Derpaa begave DD. MM. sig, med endeel festligklædte
Damer som Veivisere, op paa den høieste Top af Bjerget,
hvor der var opreist et særdeles smukt Telt, fra hvis Top
det danske Flag vaiede og ved hvis Indgang hvidklædte 
Damer indbøde DD. MM. og Kronprindsen til at indtage
nogle Forfriskninger, medens Curiasseerregimentets Mu-
sikkorps musicerede. Derpa behagede det DD. MM. at
tage den henrivende Udsigt i Øiesyn, og Hs. M. steg selv
nedad Bjergets Lyngside, for nærmere at undersøge dets
Høide. Efter at DD. MM i temmelig lang Tid havde 
opholdt sig paa dette høie Punkt, der syntes særdeles at
have vundet Allerhøiestsammes Interesse, begyndte Tilba-
getoget med Musikcorpset i Spidsen og under Mængdens
jublende Hurraraab. Paa Veien tiltalte DD. MM. med
venlig Nedladenhed flere af Mængden, blandt andre Bjer-
gets Eier, Peder Nielsen, der anmodedes om at ind-
finde sig hos Hs. M. Kongen, paa Silkeborg, da Aller-
høiestsamme ønskede at bringe det dertil, at der paa
Himmelbjerget til alle tider kan være fri
adgang for Alle og Enhver. Under Folkets Hur-
raraab stege DD. MM. og Kronprindsen tilvogns og
tiltraadte Tilbageveien, ledsagede af de 50 Sognefogder
til Hest. Mængden stirrede efter Toget indtil det forsvandt0
og vendte derpaa igen tilbage til Bjerget, stolende paa
Kongens Udsagn: "Dronningen og jeg befinde os saa vel
herovre, at vi haabe, snart igjen at besøge de brave Jyder."

     Silkeborg, den 3die Aug. Den 1ste ds. om 
Form. Kl. 9 forlode DD. MM. Og Hs. K. H. Kron-
prindsen med Følge Silkeborg og fortsatte Reisen til 
Veile. Deres Majestæter havde opholdt sig her
siden 27de Juli om Aftenen. Paa Godsets Grændse
vare D. M. modtagne af Amtets Øvrighedspersoner
og det Silkeborgske Forstpersonale. Den 28de havde
hele Egnens Beboere forsamlet sig ved Silkeborg.
Der blev dandset under et stort Telt. Alt var besje-
let af Munterhed og Glæde. Hds. M. Dronningen
besøgte de mangfoldige romantiske Udsigter, medens
Hs. M. Kongen, ledsaget af Kronprindsen, inspicerede 
Skovene. Paa Minstrupaae foretoges der Lystpure
med smaae Fartøier under Musik og Kanonering, og
om Aftenen flammede Glædesblus saalangt man kunne
øine. En Kongesalut blev affyret ved D. Ms. bort-
reise. Allerhøistsammes Ophold her vil forblive os i 
uforgængeligt Minde, og vi glæde os i Haabet om
at blive beæret med DD. og MMs Besøg igjen til 
næste Sommer.

     - Paa Silkeborg, hvor Kongen med Suite forlæn-
gede Opholdet indtil 5 Dage, skal de samtlige Bønder paa
Godset, henved 4 a 500 i Tallet, flere Gange under dette
Ophold ret have delicateret sig. Saaledes fortælles der,
at de Tirsdagen den 28de skal have indtaget ikke mindre af 
Vædelse end 4 Tdr. Brændeviin og 5 Tdr. Øl, foruden 
en umaadelig Mængde Hvedebrød m. m., hvilket Alt fra 
de nærliggende Kjøbstæder blev indkjøbt med de Trans-
portvogne, som i disse Dage uafbrudt afgik til og fra
Silkeborg. At størstedelen af Bønderne flere Gange skal
have været saa complet berusede, at de Natten efter Svi-
ren dratviis vare at finde langs hen ad Veien, og at En-
kelte endog ved denne Leilighed skal have vandret til deres
Fædre, dette maa man ønske maatte være Overdrivelse.
At den kongl. Suite, som ialt, med Majestæterne og Kronprind-
sen, skal udgjøre 72 Personer, med stor Vanskelighed maa have
været indlogeret i denne temmelig indskrænkede Vaaning [beboelse], kan 
man deraf tænke sig, at den kongelige Godsinspecteur un-
der dette Ophold maatte beqvemme sig til, hver Nat at  
tage Qvarteer, just ei under aaben Himmel, men - i Her-
redsfogdens Vogn.

     At var kjære Datter, Lovise Frederikke, 22½ Aar
gammel, efter kun faa Dages forudgaaet Sygdom, fuld-
ente sit Liv herneden paa Silkeborg sidste Fredag, med-
deles herved fraværende Slægtninge og Venner af hen-
des dybtsørgende Forældre.
     Aarhuus, den 7de September 1840.
          L. Rinkel,                      M. Rinkel.
         født Zehman.

     Jyllandsposten melder som Rygte, at der paa
Silkeborg (som nu er oprettet til et kongeligt 
domaine) skal opføres et Slot, og at det kongl. 
Herskab her agter hver Sommer at opholde sig en Tid.

     Fleertallet af de kongelige Slotte skal nu sættes i be- 
boelig Stand. Saaledes er Overbygningsdirecteuren, Con-
ferentsr. Hansen, erholdt [fået] Kgl. Ordre til at drage Om-
sorg for at 2den Etage paa Christiansborg Slot
bliver fuldfærdig til Beboelse inden Udgangen 1841. Slot-
tet i Odense skal forstørres ved Tilbygning. Ved Fre-
densborg Slot (paa hvis Istandsættelse der for omtrent
10 Aar siden anventes over 50,000 Rbd.) skal atter skee
betydelige Forandringer, hvorhos endeel af Slotshaven vil
blive afsondret til speciel Afbenyttelse for Hds. K. H. Prind-
sesse Juliane. Paa Frederiksborg Slot repare-
res fremdeles. Silkeborg, der, som bekjendt, kun 
er en simpel Eenetages Bygning, skal omformes til et
kongeligt Slot, og det nu af Stiftamtmanden beboede saa-
kaldede Slot i Aalborg skal ved Tilbygning sættes i 
saadan Stand, at H. M. Kongen der kan tage sin Re-
sidents, hvis det maatte behage ham at gjæste Aalborg.
Endelig skal Slottet Plön, som Hs. Majestæt har 
valgt til sin Residents, naar han besøger Holsteen, ind-
rettes for dette Øiemed [formål], ligesom ogsaa den derværende
lille Slotshave betydeligt skal forskjønnes, til hvilken Hen-
sigt en Slotsgartner er forskreven fra Hannover og aflagt
med en aarlig Gehalt af c. 1500 Rbd. - Herregaarden
Frederiksgave ved Assens er udseet til at skulle indrettes
til en Sommerresidents for Hs. K. H. Kronprindsen. Det
er overdraget Hofbygmester Statsraad Koch af affatte Over-
slaget over Bekostningernen herved saavelsom over Tilbyg-
ningerne ved Odense Slot.

     Bygningsomkostningerne paa endeel kongelige Slotte,
ville sikkerligen opstige til betydelige Summer, naar de Ud-
gifter beregnes, som Frederiksborg iaar medtog, forinden Kro-
ningsfesten fandt Sted. Ligeledes skal Enkedronningens
Palais paa Amalienborg, som i Sommer blev repareret
under hendes Ophold paa Frederiksberg, have kostet bety-
deligt, da dette Palais nu er bleven arrangeret efter hendes
Hofstat. Men hvad der endnu vil koste meget mere, dette
bliver vistnok den anden Etage paa Christiansborg Slot,
som nu er beordret istandsat inden et Aars Forløb, og som
skal befindes saagodtsom i ganske raa Tilstand. De aarlige
Besparelser af 80,000 Rbdr. ved Christiansborg Slot, som
nu i nogle Aar have fundet Sted, ville saaledes med bety-
delig Forøgelse medgaa til denne forehavende Reparation,
som er overdraget Conferentsraad Hansen. - Tegningen
til den Bygning, der skal opføres paa Silkeborg er allerede
færdig, dog skal man endnu ikke være aldeles enig om 
Udførelsen.