Avisartikler

Store fede Kyllinger

faaes billigt hos                   Hammel.

Hjulbaaden Otto,

der kan lande ved flere Punkter, som Damp-
skibet ikke kan anløbe, anbefales til Lysttoure
paa Aaen og Søerne mellem Silkeborg og 
Rye Mølle.
     Priserne for hele Baaden til de bekjendete
smukke Punkter ere ansatte saaledes:
          Tour og Retour:
     Naaege 4 Mk.
     Ulvehoved og Louisehøi over Naaege 1
Rd. 2 Mk.
     Gjennem Kanalen til Aunsø og Tindebjer-
get, med ophold efter Ønske ved Ovennævnte
Udsigtet, 2 Rd. 3 Mk.
     H. C. Andersens Bænk, Saugværket og
Aasen 3 Rd. 3 Mk.
     Himmelbjerget 5 Rd.
     Rye Mølle 7 Rd.
     Til Himmelbjerget og Rye Mølle kan
Baaden beholdes til Disposition hele Dagen.
Til de andre Punkter i en, i Forhold til 
Touren, passende Tid.              P.  Petersen.

Borger- og Sangforeningen

foretager, hvis Veiret tillader det, en Udflugt
til Tindebjerget Tirsdagen den 16de ds.
     Touren er bestemt saaledes:
     Man afgaaer om Formiddagen Kl. 9½
med Dampskibet Hjeilen fra Silkeborg til Rye
Mølle er derfra tilbage til Tindebjerget, paa
hvilket smukke Sted man da forbliver til Af-
ten henved Kl. 9, hvorpaa man retournerer
pr. Dampskib. Et Musikcorps ledsager Sel-
skabet.
     Thi indbydes herved Selskabets Medlem-
mer med deres Damer til talrig Deeltagelse.
     Entreen er 1 Mk. pro persona.
     Selskabet anmodes om at møde præcise,
da Dampskibet ikke venter.
                                                  Directionen.

Vaccination.

     Tirsdagen den 16de Juli, Eftermiddag
kl. 4, holder jeg offentlig Vaccination i 
min Bolig for Silkeborgs Beboere.
                                       C. Fibiger.

En Brystnaal

med en Koral er funden paa Himmelbjerget
og kan afhentes hos Ellerup.

Udnævnelser.

     Under 2den d. M. er Sognepræst i Silkeborg, J. C. Hostrup,
udn. til Ridder af Dannebroge.

     Efter Begjæring af Landsoverretsprocura-
tor Neckelmann paa vedkommende Pante- For-
ligs og Udlægshavers Vegne blive de Tøm-
mermester Mads Hansen paa Silkeborg Han-
delsplads efter Arvefæstekjøde tilhørende Grund-
stykker Matr. Nr. 29 og 93, indeholdende resp. 
¾ og ½ Alb. med Gammelskat resp. 5 og 4 
Sk. - samt de paa disse Grundstykker opførte
Bygninger, stillede til Bortsalg ved 3de Auc-
tioner, der afholdes:
     Onsdagen den 7de August førstk. Kl. 11.
     Onsdagen den 21de do.         -         Kl. 11.
     Onsdagen den 4de September -    Kl. 11.
     Første og anden Auction afholdes paa Silke-
borg Birks Contoir, hvorimod tredie Auction
afholdes paa selve Eiendommen.
     Conditioner [betingelser], Pantebogsattest, Vurderings-
forretning og øvrige Salget Vedkommende Do-
cumenter henligge forinden Auctionen til Efter-
syn her paa Contoiret.
     Denne Bekjendtgjørelse tjener herved Pante-
creditorerne og andre Vedkommende til Efter-
retning i Overeensstemmelse med Placaten af 
22de April 1817.
     Silkeborg Birks Contoir, den 10de Juli
1861.                                   Drechsel.

     En Leilighed i min Gaard paa Hoved-
gaden, bestaaende af en Boutik og 2de Værel-
ser, som Frøken Pingel beboer, er at faae til-
leie til 1ste Novbr. d. A. Man henvende sig 
til Apotheker Nielsen.  
                                      C. Lauritzen.

Fra idag af

nedsættes Prisen paa Rugbrød til 26 Sk. Styk-
ket, af god østersøisk Rug.
     N. P. Thorendahl.           L. Holst.

O. Jørgensen

nedsætter fra idag af Prisen paa Rugbrød til 
26 Sk. Stykket, af bedste østersøisk Rug.

Gæstgiver Keller

Gjæstgiver Keller

Er flyttet til Slagtermester Philipsens Sted paa

Hovedgaden (skraaes for Gjæstgiver)

og beværter dagligt med varm Spise. Idet

jeg herved aflægger min Tak til mine ærede

Medborgere for den Søgning de hidtil har

undt mig, nærer jeg det Haab, at de ogsaa

besøge mig i mit nye Locale.

Ærbødigst

C. Keller

Keglebane paa Kildebakken

Den Keglebane, som efter Fleres Ønske er

Anlagt paa Kildebakken (Frydensberg) er nu

færdig og staaer til behagel. Afbenyttelse alene

for de ærede Herrer, der have ydet bidrag til

Banens Anlæggelse.

C. Keller.

Beiersk Øl

At jeg atter er blevet forsynet med godt beiersk

Øl fra Bryggeriet ”Ceres” i Aarhuus, som sælges

ud af Huset a 10 s pr. flaske, bekjendtgøres herved.

C. Keller.

     Saa have vi da ogsaa heri Byen havt Besøg
af de kjære Preussere. De kom rigtignok plud-
selig, men ikke aldeles uventede, thi det var jo
at forudsee, at de vilde gaa høiere op i Jylland
saasnart de vare komne i Besiddelse af Dybbøl.
Allerede i Løverdags vidste man, at de fjendtlige
Tropper vare i Anmarch, men man antog 
dog ikke, at de vilde komme hertil før om nogle
Dage; denne Beregning slog imidlertid ikke til,
thi i Søndags Eftermiddags Kl. 5½ saae man 
pludselig 8 fjendtlige Ryttere holde paa Banken
ved Aarhuus Landevei, hvorfra der haves Udsigt
over Byen og den nærmeste Omegn. Lidt efter
kom ogsaa Infanteri og Artilleri tilsyne, og det i
stor Mængde, hvilket naturligviis vakte endeel
Røre heri Byen. Dette lagde sig imidlertid snart,
og efter et kort Ophold ovenfor Banken holdt
Fjenden sit Indtog paa den for Tydskerne eien-
dommelige Maade, med Infanteri og Kavalleri
mellem hinanden. Hovedstyrken blev holdende paa
Torvet (som den næsten ganske fyldte), medens
et par Ryttere fore gjennem Gaderne og nogle
smaa Afdelinger Infanteri besatte Byens Udgange.
Paa Raadhuset, hvor Kommunalbestyrelsen var
samlet med Politimesteren, foregik Indkvarteringen;
men denne var for langsom for dHrr. Preussere,
hvorfor endeel af dem (navnlig dem, der kom 
om Aftenen) selv toge Kvarteer hvor de fandt
for godt; heraf kom det, at enkelte Steder var
belagt med flere Hundrede Mand, medens andre
havde faa eller ingen. Imidlertid var dette ikke
det Værste, især da Indkvarteringen kun var af
kort Varighed; værre vare de i Forhold til vor 
Byes Størrelse meget betydelige Rekvisitioner
samt de henad Aftenen og om Natten forøvede 
Tyverier og Indbrud, navnlig hos Kjøbmændede.
Strax da Preusserne kom, forlangte de kun en 
Ubetydelighed, nemlig 1 Favn Brænde, 64 Pd.
Flesk, 25 Pd. Brød og noget Halm "til Vagt-
stuen", men senere paa Aften tog de Munden
bedre fuld og forlangte inden næste Morgen Kl.
8 udleveret 40 Stkr. Slagtekvæg (de fik dog kun
11), 5650 Pd. Flesk, 2650 Cigarer, 1116 Pd.
Tobak, 350 Flasker Viin (som de selv udsøgte),
1200 Potter Brændeviin, 300 Pd. Salt, 1800
Pd. Riis, 500 Pd. Kaffe, 10 Tdr. Bankegryn,
endeel Brød, 40 Pd. Reeb, en Kaffemølle, 6
store Kaffebrændere og en Decimalvægt (Kaffe-
Brænderne og Vægten dog kun "tillaans (?) paa
et Par Dage". For alt det Udskrevne gaves Kvit-
tering af en "preussisk Intendantur-Raad" Flie.
Anderledes gik det med det, de menige Soldater
"rekvirerede" hos Kjøbmændene, Bagerne osv.;
de gav ingen "Kvittering", de stod som oftest
med Pengene i Haanden, naar de forlangte Noget,
men naar de havde faaet hvad de forlangte, stak
den Pengene i Lommen igjen og gik deres Vei; de
færreste betalte. Men ikke nok hermed, alle de
Sager, der fandtes hængende udenfor Kjøbman-
dens Disk og Vinduerne forsvandt, ligesom om 
Aftenen mange Ruder bleve slaaede ind for at 
det, der endnu maatte være i Vinduerne, kunde
udtages; ja paa flere Steder skete der endog Ind-
brud af en stykkere Art, t. Ex. i en Uhrmagerboutik,
hvor flere (man nævner 25) Uhre bleve borttagne,
i Viinkjælderen, hvor saagar Pengekassen blev op-
brudt, og i et Par andre Kjældere med Drikke-
varer. Flere lignene Excesser, der ingenlunde
taler til Preussernes Roes, bleve i Nattens Løb
begaaede, og det var derfor med overordentlig
Glæde, vi her saae, at Tropperne igaar morges
forlod vor By og drog Nord paa, uden at efterlade
saameget som en eneste Mand. Rigtignok for-
langte de, da de reiste, at der her skulde oprettes
et Magasin og at dette skulde indeholde det samme
Kvantum af Alleslags, som det, de havde mod-
taget, men det er formodentlig en Rekvisition, der 
har ligesaalidt at betyde som den Fordring, de
gjorde da de kom, at der maatte gjøres Plads til
dobbelt saa stort et Antal som det, hvortil der
blev forlangt Plads. Om Preusserne iøvrigt have
forvoldt personlig Vold mod Nogen her, vide vi
ikke; derimod er det vist, at de have været ufor-
skammede mod Flere, heriblandt Byfogeden. Hele
den Styrke, som var her, kan anslaaes til 3 - 4000
Mand, og bestod af de saakaldte Brandenburgske
Kyradser og 3die Garde-Grenadeerregiment samt
noget Artilleri under General Münster; den kom
nok fra Bjerre Herred og havde formodentlig lagt
Veien om over Skanderborg. I en Veigrøft ved
Horsens havde Kyradserne fundet Ligene af en 
Preussisk Officer og en Menig; Officeren havde
et Sabelstik heelt igjennem Brystet. - Igaar
Morges, kort efter Preussernes Afmarch herfra,
drog en ligesaa stor Styrke herigjennem Nord paa,
bestaaende af de sorte westphalske Husarer og et 
eller to Infanteriregimenter. Senere paa Dagen
samt Iaftes ankom der hertil endeel Vogne med
Efternølere; disse rekvirerede strax nye Vogne og
kjørte videre Nord paa. Idag ankom omtrent 50
Vogne med Syge og kjørte strax videre Syd paa,
dog først efterat der var rekvireret varmt Øl og
Smørrebrød til de Syge. Det hedder, at der 
hverken er tydske Tropper i Horsens eller Veile,
ligesaalidt som i Aarhuus; de ere alle trukne Nord
paa. Et rygte om, at 20,000 Østerrigere og
Preussere igaar og iforgaars vare ankomne til
Veile, er i hvert Fald forhastet.

     Igaar havde vi atter her et besøg af en 
preussisk Patrouille paa 30 Mand, under Kom-
mando af en Major v. Michelsen og nogle Lieute-
nanter. Den kom imidlertid ikke som den forrige
for at røve Stude; dens Ærinde var en lille 
smule pænere - den skulde blot røve Heste - 
og det maa man lade de preussiske Officerer og
Soldater, de udførte deres hæderlige Hverv med 
en Routine, som var beundringsværdig, og som
lod formode, at de oftere havde udført lignende
Bedrifter; skade kun, at Udbyttet blev saa lille.
Da de kom igaar Morges, kom de ind i Byen
fra alle Sider paa eengang, og strax besatte de
Udgangene og lode holde Vagt i Gaderne, for at 
ingen Heste skulde undkomme; derefter gav de 
Befaling til, at alle Byens Heste strax skulde
møde paa Torvet; men da netop var paa
den Tid, Hestene vare i Marken, mødte der kun
nogle faa Stykker, som de kasserede. De gik
da fra Huus til Huus for at undersøge, om der 
ingen Heste vare skjulte; men "hvor intet er,
har Keiseren (og saa sagtens Kongen af Preussen)
sin Ret fortabt", og Expeditionen maatte derfor
forlade vor By ligesaa Rig, som den var kommen,
med een Hest, som den havde taget heri Nærhe-
den. Den tog herfra til forskjellige Gaarde og 
Byer Nord paa, men saavidt vi vide er det kun
lykkedes den at faae fat i to gode Heste.

     - Den Bataillon, som var her i Søndags og
Mandags, er ikke naaet længere end til Egnen
ved Kjellerup, hvor den formodentlig vil kanton-
nere. Det var vistnok vor Kommunalbestyrelses
Protest mod Indkvarteringen og den usle Beta-
ling, man bød i Forpleiningsgodtjørelse, der for-
anledigede, at Bataillonen rykkede herfra Byen,
thi Bestemmelsen var, at den skulde blive her.
Tropperne opførte sig ellers denne Gang meget
vel, paa et Par enkelte Undtagelser nær. - I
Mandags Efterm. kom to Vogne hertil med Ef-
ternølere, hvoriblandt to Officerer; de kjørte igaar
videre nordpaa, formodentlig til Kjellerup.

Kildebakken

Søndag den 21de Maj, Eftermiddag

Kl. 1, bortspilles paa Keglebanen 6

Sølv Spiseskeer. Nummeret betales

med 1Mk.

C. Keller.

Advertissementer

Efter et halvt Aars haarde Lidelser

Indgik vor elskede Søn, Johan Anton

Keller, 19½ Aar gammel, i morges til

den evige Hvile.

Silkeborg den 8de Juni 1865,

Chatrine Keller, Carl Keller

født Balling.

(Begravelsen finder Sted fra Hjemmet

Søndag den 11te ds. Form. Kl. 10½)

Aventislementer

Efter 8 Dages haarde Lidelser indgik

vor elskede Datter, Nicolette Erne-

stine Keller, 7 Aar gammel, i mid-

dag kl. 12 til den evige Hvile.

Silkeborg den 19de Juni 1865,

Chatrine Keller, Carl Keller

født Balling.

(Begravelsen finder Sted fra Hjemmet

Fredag den 23de ds. Middag KL. 12)

Eiendomshandel

Ved den i fredags afholdte

eneste Aution over Gjæstgiver Kellers forrige Eien-

domme paa Silkeborg Vestergade og Søgade Re-

daktør Sørensen i forening med Værtshuusholder M.

Hansen høistbydende med 5,520 Rd. foruden Omkost-

Ninger.

(Byens Av.)

Nekrolog over Jacob Henrik Jørgensen

Silkeborg den 31. marts 1869

Vi have idag den sørgelige Nyhed at

meddele vores Læsere, at den almeenagtede og

afholde Læge Jørgensen heraf Byen igaar

Morges er afgaaet ved Døden, ramt af et

Slagtilfælde, nogle faa Timer før han efter sin

Bestemmelse vilde forlade for at begive

sig Christiansø, hvor han under 15de ds.

af Marineministeriet var bleven konstitueret

som Læge. Dette Dødsfald, der ved sin Plud-

selighed har vagt almindelig Deeltagelse heri

Byen, vil vistnok blive modtaget med den

samme Følelse i hele Egnen, hvor man i saa

mange Aar har vidst at sætte Priis paa den

Afdødes praktiske Dygtighed som Læge og øv-

rige retskafne, menneskekjærlige vandel.

Avertissementer for Jacob Henrik Jørgensen

Avertissementer

Igaars Morges bortkaldte Gud Pludselig

min hjertensgode Mand, Praktiserende

Læge Jacob Henrik Jørgensen,

hvilket herved bekjændtgøres paa egne og

Børns vegne. Begravelsen finder Sted paa

Tirsdag kl. 12 fra Kapellet.

Silkeborg den 31te Marts 1869.

Jacobine Jørgensen,

født Hoff. 

Denne Artikel er, med Undtagelse af Slutningen,
laant af "Dag. Nyh.", til hvilket Blad den er 
indsendt under Forfattermærket "H. C" (Hjal-
mar Collin?).
Det var i Aaret 1843.
Der var Folkefest paa Himmelbjerget, en
af disse store Folkefester i Absolutismens Dage,
hvortil Mænd fra alle Landets Egne strøm-
mede. Til denne Fest drog Datidens bekjendte
Frihedsmænd, og blandt disse var naturligviis
J o h a n  C h r i s t i a n  D r e w s e n  fra 
Strandmøllen. Kammerraad D r e w s e n - 
naar han nævnes saadan kjendes han bedst - 
drog imidlertid til Jylland ikke alene for Festens
Skyld; det var hans Hensigt i Selskab med
sin ældste Søn, den nuværende Eier af Strand-
møllen, C h r i s t i a n  D r e w s e n, at besee
Vandkraften ved Silkeborg, som det daværende
Kgl. Kancelli havde henledet hans Opmærksomhed
paa. Det stærkt tiltagende Forbrug af Papir
havde gjort en Udvidelse af Papirfabriken nød-
vendig, men da en saadan Udvidelse viste sig
at være uhensigtsmæssig eller omtremt umulig
paa Strandmøllen, maatte der søges andetsteds
hen i Landet, og hvor der fandtes en Vand-
kraft liig den ved Strandmøllen. En saadan,
ja en langt større, sagdes der, fandtes ved
Silkeborg.
Paa Heden midt i Jylland laae den store 
Herregaard Silkeborg, omgivet af fine Sand-
marker og tæt ved Gudenaaen, som brusende
løb forbi, ilende med at bringe sin Rigdom
af Vand ud i Kattegattet. Eensom laa den 
gamle Gaard; den havde til Nabo kun en 
lille Vandmølle, der syntes som et Legetøi,
hvormed de store Vandmasser paa deres Fart
et Øieblik morede sig. De store Staldbyg-
ninger og den mægtige Lade maatte give Fore-
stilling om, at der her herskede Liv og Travl-
hed, og at det var en stor Bedrift, som For-
pagteren af Gaarden havde; men det var slet
ikke saa. De ufrugtbare, golde Jorder gav
intet Udbytte, Staldene vare kun smaat besatte
med Heste og Kreaturer, og i Laderne kom
der i Høstens Tid kun saare Lidet. De vare
i sin Tid byggede for at modtage alt Tiende-
kornet fra Amtet, thi den Gang blev Tienden
leveret in Natura. Men den Tid var forbi,
og nu stod de store Bygninger som Minde
om en svunden Tid, ventende paa, at den 
kommende maaske skulde faa Brug for dem.
Egnen var stille og øde, ligesaa stille som 
Skovene, thi det Fugleliv, der ellers pleier at 
være i alle Skove, fandtes ikke her. Der
hørtes ingen Kviddren eller Fløiten, naar Bla-
dene grønnedes, thi kun hvor Menneskene
bygge, bygge Sangfuglene med. De enkelte
Reisende, der forvildede sig til disse Steder,
beundrede vel den store, skjønne, vilde Natur,
men Eensomheden og Stilheden overvældede
dem, og de skyndte sig bort fra denne tause og
mennesketomme Egn.
Herhen drog Kammerraad Drewsen med 
sin Søn, tillige med nuværende Professor, Ma-
ler R o e d, der for sin Fornøielses Skyld
havde gjort Touren med til Jylland. Det 
gjaldt om at se, hvorvidt Stedet egnede sig
til Anlæg af en Fabrik, og om Fortællingen
om den store Vandkraft, der løb ubenyttet
bort, ogsaa svarede til Virkeligheden. Hvad
der senere er skeet paa Silkeborg, er Beviis
nok paa, at Reisen ikke blev resultatløs. Kam-
merraad Drewsens Forventninger bleve ikke
skuffede, og opfyldt af, hvad de havde seet,
vendte Fader og Søn tilbage til Strandmøl-
len med Beretning herom til Kammerraad
Drewsens yngste Søn, M i c h a e l  D r e w s e n, 
der var den, der havde foreslaaet Faderen at 
besee Silkeborg med det Samme, han var i 
Jylland. Allerede et Par Maaneder efter, hen
i Sommeren 1843, gjorde nu Michael Drew-
sen alene en Reise til Silkeborg, og efter at 
have undersøgt Forholdene erklærede han, at 
der og intet andet Sted burde den nye Fa-
brik bygges.
Der blev nu ikke spildt Tid, men strax
lagt Haand paa Værket. Kong C h r i s t i a n
d e n  O t t e n d e havde allerede nogle Aar
tidligere udnævnt en Kommission, bestaaende 
af L a n g e,  G a r l i e b  og  U n s g a a r d,
der havde faaet det Hverv at sørge for at
Statseiendommen Silkeborg blev gjort frugt-
bringende enten i den ene eller anden Retning, 
og navnlig saaledes, at den derværende Vand-
kraft ikke gik tabt. Til denne Kommission
henvendte Michael Drewsen sig - det var
nemlig bestemmelsen, at de to Brødre skulde
gjøre Anlægget - med Forlangende om at
kunne disponere over Brugen af den paa
Silkeborg værende Vandkraft. Underhandlin-
gerne gik nogenlunde rask, og i Februar 1844
kom Unsgaard en Dag kjørende til Strand-
møllen med et Document, ifølge hvilken Vand-
kraften paa Silkeborg i Forbindelse med andre 
af Stedets Herligheder overdroges i Arvefæste
til Brødrene Christian og Michael Drewsen.
Kong Christian, der varmt havde interesseret
sig for Sagen og vel nærmest havde været
Skyld i dens hurtige Fremme, modtog deref-
ter Michael Drewsen, som kom for at bringe
Kongen sin Tak, i Audients, viste sig meget
naadig og udtalte sin Glæde over, at Silke-
borg var kommen i saadanne Hænder, som 
nok skulde bringe Liv frem paa Heden. Sa-
gen, sagde Kongen, havde i mange Aar ligget
ham paa Hjerte, og han bad Michael Drew-
sen henvende sig direkte til Ham, naar der var
Noget, han ønskede, eller som han ikke kunde
faa ordnet hurtig nok; han skulde paa enhver
Maade komme ham til hjælp. Foretagendet,
som nu var sikkret, hvad Overeenskomsten med
Staten angik, var imidlertid nærved fuldstæn-
dig at strande paa Grund af en mellem Fa-
deren og Sønnerne opstaaet Uuenighed, der
gik saa vidt, at Kammerraad Drewsen erklæ-
rede, at Silkeborg ikke skulde bygges. Michael
Drewsen vilde imidlertid ikke opgive Planen;
hans Navn, sagde han, var for første Gang
blevet draget frem, han vilde ikke træde til-
bage, og hvad enten han skulde gjøre det sam-
men med sin Fader og Broder eller alene,
Silkeborg skulle bygges. Man enedes imid-
lertid og Kammerraaden gav i den Grad efter
for sine Sønner, at han, samtidig med, at
han gav sit Minde til Silkeborgs Anlæg, som 
aftalt var, tillige overdrog Sønnerne Strand-
møllen og trak sig tilbage fra Forretningen.
Alt endte saaledes i bedste Venskabelighed.
Michael Drewsen afreiste nu med 14
Muursvende, 10 Tømmersvende og 4 Smede-
svende og ankom efter en møisommelig og be-
sværlig Reise paa de ufremkommelige Veie den 
1ste April 1844 til Silkeborg. Af de faa
Ord, vi tidligere have sagt om Forholdene paa
Silkeborg, ville Læserne kunne forstaae, hvilken
Opgave Drewsen havde at løse paa dette iso-
lerede og eensomme Sted. Det er ikke over-
drevent, naar vi sammenligne ham og hans
Ledsagere med en Trop Nybyggere, der droge
ind paa ubeboede Steder for at danne en Ko-
loni. Det første, der maatte gjøres, var at 
skaffe Huus over Hovedet og Mad og Drikke.
Ladebygningerne forvandledes til en Kaserne
for alle Haandværkerne, og i den gamle Hoved-
gaard indrettede Drewsen sig saa godt han 
kunde. En Marketender indstalleredes i en af
Længerne, og da Alt saaledes var gjort for
foreløbig at indrette sig paa et længere Op-
hold, kom det Øieblik, da der skulde tages fat
paa Fabrikens Anlæg.
Der, hvor nu den store, smukke og solide
Fabrik ligger, var der dengang kun en Sump
og næsten bundløs Mose. Grunden maatte 
derfor overalt piloteres, og alle Mand sattes
nu til at hugge Tømmer i Skovene til Pilo-
tagen. Man begyndte herpaa baade med det 
hidbragte Mandskab og med saamange "Ind-
fødte", som det var muligt at skaffe tilveie, og
Alle hang i Taillerne fra Morgen til Aften.
Arbeidet var haardt og langvarigt, thi mange
steder maatte der rammes to 12 Alens Pæle
ovenpaa hinanden, førend der fandtes Bund.
Medens dette Arbeide stod paa, modtog Drew-
sen Besøg af nuværende Konferentsraad
Drewsen og Proprietair Aron David,
og selv disse bleve, naar det kneb paa Arbeids
kraft, satte til Taillerne. De "Indfødte"
havde man ved dette Arbeide ofte mere Ulei-
lighed end Gavn af, thi de kjendte ikke Noget
til Brugen af Taillerne, og hvert Øieblik foer 
der en Bonde tilveirs, naar han i rette Øieblik
glemte at slippe sit Toug.
Mandskabet døiede i Begyndelsen meget 
Ondt, og Opholdet der paa Stedet var i det
Hele taget meget primitivt; varm Mad
kjendtes aldeles ikke, og da derfor Marketen-
deren første Gang saa sig istand til at servere
varm Oxesteg, var dette en Festdag. Alle toge
i den Grad til sig, at den Oxe, der var bleven
slagtet, fortæredes saa hurtig, at der ikke blev
Noget tilovers for Haandlangerne, som derfor
truede Marketenderen med, at "de vilde gaae
et andet sted hen", hvilket denne med grædende
Mine berettede Drewsen, der lo ham ud og 
trøstede ham med, at Haandlangerne neppe vilde
gjøre en Dagsreise til den nærmeste Kro for
at faae en Ret varm Mad. Lægen i Them
By, Doctor R y g e, erklærede, at Folkene ikke
kunde taale uafbrudt at nyde det grove Rugbrød,
og at det navnlig for de Syge var nødvendigt
at skaffe fint Brød. Drewsen lod nu Marke-
tenderen bage Hvedebrød, med da dette rygtedes
paa Egnen, blev Marketenderen indstævnet for 
Retten i Skanderborg for ulovligt Bageri og 
maatte betale Mulkt [bøde]. Ved sin Hjemkomst til 
Silkeborg spurgte Marketenderen Drewsen om,
hvad han nu skulde gjøre, og Svaret lød:

2.

"De skal bage!" Marketenderen bagte , blev 
atter indstævnet, maatte atter give Mulkt og 
spurgte paany, hvad han skulde gjøre, hvortil
Drewsen svarede: "De skal bage!" Efter 
kort tids Forløb gjentog Historien sig for tredie
Gang, men Multken var steget betydelig, og
da Marketenderen ulykkelig herover kom til 
Drewsen, sagde denne atter: "De skal bage!"
Derpaa lod Drewsen spænde for og reiste til 
Kjøbenhavn, hvor han strax personlig henvendte
sig til Kongen, idet han erindrede ham om
hans Løfte til at hjælpe ham. Da Kongen hørte
Sagen, blev han Vred, stampede i Gulvet og 
sagde: "Reis de kun hjem, Drewsen, naar 
De kommer til Silkeborg, skal der ligge Pri-
vilegium til Dem med ret til at bage." Og
Kongen holdt Ord; det Første, Drewsen mod-
tog ved sin hjemkomst, var Privilegiet. Natte-
leiet, der kunde gaae an for en kort Tid, be-
gyndte ogsaa at give Anledning til Ubehagelig-
heder, og selv Drewsen døiede meget Meget i den
gamle forfaldne utætte Hovedbygning, hvor det 
regnede gennem Tag og Lofter. Afdøde Over-
bibliothekar P h i l i p s e n og nuværende kgl. 
Skuespiller Hultman, som ligeledes besøgte be-
søgte Drewsen i Begyndelsen af hans Arbeide,
kunde han ikke tilbyde anden og bedre Bolig
end sin egen, og da han en Morgen, efterat
det havde regnet stærkt hele Natten, kom ind
for at see til sine Gjæster, fandt ham dem begge
liggende i Sengen, hver med en stor Paraply
over sig. De vilde gerne ligge tørt, sagde de.
Man paabegyndte nu Bygningen af en
Mesterbolig og Folkeboliger, og samtidig byg-
gedes en Smedie. Kanalen, der skulde føre
Vandet til Fabriken, anlagdes, og der bygge-
des Filtre eller Vandbassiner for derigjennem
at filtrere Vandet. For at lette Transporten
af Materialerne til Bygningerne tog man til-
lige fat paa at forbedre Veiene, der vare saa
slette og fulde af store Huller, at man, naar
man skulde passere dem, forud vidste, at man
var nød til at vælte, og at det kun gjaldt om
at finde, til hvilken side man fandt det hen-
sigtsmæssigst at falde. I selve Fabrikens nær-
hed vare Hullerne i Veien af en saadan Dybde,
at man en Morgen fandt en Haandlanger, der
Aftenen i Forveien havde forladt Marketende-
riet i bekjænket Tilstand, druknet i et af dem.
Da Pilotagen var færdig, skred det rask
fremad med Murernes og Tømrernes Arbeide
paa Fabrikbygningen, og allerede i Juli Maa-
ned holdtes der Reisegilde. Da Bygningen
derefter var kommen under Tag, ankom der 
fra Strandmøllen store Kludeladninger, og
Kolonien blev desuden forøget med en Mængde
Fruentimmer, der strax sattes i Arbeide med
at sortere Klude. Samtidig arbeidedes der i   
England med Papirmaskinerne, som det gjaldt
om at faae til Silkeborg inden Vinterens
komme, og Alt tegnede til, at det skulde lykkes
Michael Drewsen at naae det Maal, han havde
sat sig, at have Fabriken færdig og kunne lave
Papir inden Aarets Udgang.
Og det lykkedes. Den 1ste Januar 1845 
trak Drewsen Vand paa det store Vandhjul,
der skulde sætte Maskineriet i Bevægelse. Van-
det fra Kanalen strømmede ind, larmede og 
brusede mod Skovlerne, Hjulet gik rundt, og 
faa Timer efter blev det første Ark Papir lavet.
Hvor den dybe Stilhed før kun afbrødes af 
Hjeilens pibende Toner, naar den i Flokke fløi
hen over Gudenaaen, der klang nu Støien af 
den nye Virksomhed. Larmen fra de lange
Bygninger gjenlød i Skovene og trængte ud
over Heden, varslende om, at en anden og 
virksom Mand havde fæstet Bo paa disse før
saa stille og ensomme Steder.
Maalet var foreløbig naaet, men der havde
været og kom tunge Øieblikke for Drewsen.
Stedets afsides Beliggenhed, Befolkningens
Ukjendskab til det nye Slags Arbeide, Opsæt-
sighed blandt Arbeiderne og Autoriteternes for-
ældede Modstand skabte ham ofte mange Bry-
derier, som det ikke altid var lige let at over-
vinde. Større Vanskeligheder gav undertiden
selve Anlæget, og Drewsen havde ofte mismo-
dige Timer, naar disse Vanskeligheder syntes
at skulle overvælde ham. I saadanne Øie-
blikke fandt en Støtte og Opmuntring
hos sin Hustru, J o h a n n e  A m a l i e 
D r e w s e n, født Kümmel, der besøgte
ham, medens Bygningen og Anlæget af Fa-
briken stod paa, og som kort efter dets Fuld-
endelse tog fast Ophold paa Silkeborg. Naar
allehaande Forhindringer lagde sig iveien for
hans Planer, naar hans Forventninger bleve
skuffede, naar Modstand fra alle Sider syntes
at skulle standse hans Værk, og han selv lige-
som lammedes af alle de uventede Gjenvordig-
heder og den nedtrykkende Modgang, da var 
det hende, som holdt Modet og Virksomheden
oppe i ham, som bragte ham til at see alle
Forhold fra den lyseste Side, og som atter
gjengav ham den Kraft, der et Øieblik ligesom 
vilde vige bort fra ham. Hun har saavel sin 
Andeel i, at Silkeborg blev bygget saaledes
og saa hurtig, og naar Michael Drewsens
Navn nævnes sammen med hans Værk, maa
hendes ikke forglemmes.
Kammerraad Drewsen besøgte, som natur-
ligt var, nu sin Søn for at se hans Værk, som
han i alle Henseender fandt fuldstændig til-
fredsstillende, og han lykønskede Sønnen til
hans Arbeide. Han havde Intet at indvende
mod Noget; skulde han gjøre en Indvending, 
da var det, at Alt var for solidt og godt
gjort, en Indvending, som Michael Drewsen
var vel tilfreds med. Ogsaa Broderen, Chri-
stian Drewsen, besøgte Silkeborg i Begyndelsen
af 1845, medens Michael var paa Strand-
møllen hos sin Familie. Christians Glæde og 
Tilfredshed med Broderens Værk udtrykte han
i et meget betegnende Brev, som han fra Silke-
borg sendte Broderen, og hvis Indhold bestod
af følg. fire Ord: "Tak, Michael! Din Christian".
I Sommeren 1845 kom C h r i s t i a n
d e n  O t t e n d e, nysgjerrig efter at see det
nye Værk, til Silkeborg og tog Ophold paa
det gamle Slot, der var undergaaet en nød-
vendig Reparation. Han lod strax Drewsen
kalde og sagde til ham, at han var kommen
til ham for at see, hvad han havde bestilt, og 
spurgte, hvorledes det gik. "Alt er færdigt,"
svarede Drewsen, "der mangler nu kun, at 
Deres Majestæt beseer mit Arbeide". Kongen
var meget tilfreds med Alt, og glad over at 
see sit Ønske, de ubenyttede Kræfters Anven-
delse, opfyldt, lovede han beredvillig at op-
fylde Drewsens Forlangende om at lade en 
Chaussee til Aarhus anlægge istedenfor de
ufremkommelige Veie, der nu førte dertil. - 
Christian den Ottendes Tilfredshed og Aner-
kjendelse af Drewsens Virksomhed viste sig ikke
alene i Ord, men ogsaa i Gjerningen. Ved
sin Hjemkomst til Kjøbenhavn lod han daværende
Geheimeraad Collin kalde til sig for med ham
at overlægge, hvorledes han skulde belønne
Drewsen. De bleve da enige om at stifte en
Fortjenstmedaille i Guld, og at Drewsen skulde
være den Første, der blev dekoreret med denne
Orden. Medaillien stiftedes 1845, og Christian
den 8de skjænkede den paa en meget smuk Maade
til Drewsen, der altsaa, om vi saa maa sige, er
Oldermanden for alle Bærere af denne Udmærkelse.
Fabriken var nu igang, og Arbeidet gik
rask Dag og Nat. Arbeidernes Antal steeg
Efterhaanden, som Fabrikens Virksomhed ud-
foldede sig, og disses tiltagende Forbrug af 
Livsfornødenheder gav Anledning til, at Ste-
det blev besøgt af Kjøbmænd og Næringsdri-
vende, der ved at see og blive bekjendte med
Forholdene snart kom under Veir med, at her
var en fordeelagtig Plads at nedsætte sig paa.
Oppe paa Bakken paa Hovedgaardens nærmeste
Mark reiste der sig nu hist og her et Huus,
saa kom der smaa Gader, saa en lille By,  som
voxede, indtil den tilsidst blev en forholdsviis
stor By, der hurtig vidste at hævde sig en 
Plads blandt Jyllands fremadstræbende Byer.
Den fik saaledes allerede Gas flere Aar før
Kjøbenhavn, ved Telegrafen sattes den lille
Nybyggerby i Forbindelse med den store Ver-
den, snart lød Damppiben fra Dampbaaden,
der befordrede de Reisende gjennem maleriske
Søer og Gudenaaen til Himmelbjerget, og nu
føre udmærkede Chausseer i alle Retninger til
Byen. Det forstaaer sig, den samme Villie,
der havde skabt Fabriken, var ogsaa den, der
gjorde sig gjældende i alle Foretagender. Men
efterhaanden som Byen tog til, voxede ogsaa
Fabriken, som følte Trang til at udvide sig;
thi det gik godt med Fabrikationen. 1848
byggedes den anden Fabrik med den anden
Papirmaskine, og omtrent samtidig hermed byg-
gede Drewsen sit smukke Huus, der blev lagt
i den gamle Klosterhave, hvis maleriske Anlæg
baade ved Natur og Kunst er blevet til en lille
Oase midt i Sandet. - I Fabriken fulgte
Opfindelse paa Opfindelse, det Drewsenske Pa-
pir fortrængte efterhaanden Brugen af det 
udenlandske; i hele Danmark spurgte man kun
efter det Drewsenske Papir, og ved alle Ver-
udstillinger tog det Medailler, som lokkede 
fremmede Fabrikanter til Silkeborg for at 
kjøbe Fabrikens Opfindelser. Produktionen til-
tog Aar for Aar, og Gudenaaen, der paa 
Statens Bekostning paany var sat i Seilbar
Stand, befærdedes tidlig og silde af talrige
Kaage eller Pramme, der førte Raastoffer og
andet Materiale fra Randers til Silkeborg og 
Papir fra Silkeborg til Randers. Overalt
var der Liv og Virksomhed, der føltes af Alle
og ikke mindst af Bonden, som nu lærte at kjende,
hvad det vil sige at have Penge mellem Hæn-
der, Noget, han i denne Egn ikke havde kjendt
før. Alle have jo saaledes nok læst H. C. 
Andersens betegnende og sande Historie om den
eneste paa Egnen værende femdalerseddel, hvis
Eiermand man altid kjendte.
Og stor har Virksomheden og Produktionen 
været i de forløbne 25 Aar. Der er i dette 
Tidsrum fabrikeret for henved 7 Millioner Rd.
Papir til en Vægt af c. 40 Millioner Pd.;
der er forbrugt c. 60 Millioner Pd. Klude og
c. 170 Millioner Kemikalier foruden en 
Mængde andre Raastoffer som Halm, Træ osv.
og en Talløs Mængde andre Materialer, som
det neppe kan interessere at opregne.
Der taltes snart rundt om i Landet om,
hvad der var skeet i Silkeborg, og mange vare
de Reisende, der lokkedes dertil, deels ved For-
tællingen herom og deels ved Beretningerne
om den storartede og skjønne Natur. Ingen
fortrød Reisen, og Alle vendte tilbage opfyldte
af, hvad de havde seet. Det gjæstfrie Huus
modtog baade Ven og Fremmed, Høi og Lav.
Allerede som Kronprinds havde Kong F r e d e-
r i k  d e n  S y v e n d e besøgt Drewsen, og 
som Konge gjentog han tre Gange Besøget;
efter hvad han tidt og ofte udtalte under disse
Ophold, løsrev han sig kun vanskelig fra Op-
holdet paa Silkeborg, hvor han følte sig som
hjemme, og hvor han færdedes rundt om snart
seilende paa Søerne, snart bestigende de tal-
rige skjønne Høider. Den 21de Marts 1855
dekorerede Kong Frederik Drewsen med Kom-
mandeurkorset af Dannebroge, men Drewsen
hverken behøvede eller attraaede denne Udmær-
kelse, hvor kjær en saadan Paaskjønnelse end 
var fra Frederik den 7des Haand; thi allerede
længe havde han indtaget en misundelsesværdig
Plads i den Provinds, hvor han havde skabt 
saa Meget, og som saa paa ham som paa en 
Landsmand, man maatte være stolt af.
(Fortsættes.)

3.

Naar den Reisende nu, efterat have tilbage-
lagt Veien ad den magelige Chaussee fra Aar-
huus, ruller ned ad den store Bakke ved Silke-
borg, da møder hans Øie et skjønt Syn.
Ved hans Fødder løber Gudenaaen henimod
Fabriken, den liggende nede tilhøire selv ligner
en lille By med sine lange Maskinbygninger,
sine talrige Udhuse, Magasiner, Værksteder og
lange Rækker af Arbeiderboliger, og paa Bak-
ken ligeoverfor ligger Byen med sine Gader 
ned mod den venlige Langsø; tilhøire og til-
venstre sees noget borte en Uendelighed af 
Søer, Skove og Lyngbakker, og længst ude i 
Horisonten strækker sig den jydske Hede.
Dernede paa Fabriken var det, at der i 
Løverdags var Fest. - Allerede i den tidlige
Morgenstund drog Byens og Fabrikens Musik
korps giennem de flagsmykkede Gader til Fa-
brikherrens Bolig for at bringe Jubilaren den
første Morgenhilsen, og Kl. 10 bragte 7 af de 
Arbeidere, der fulgte Hr. Drewsen herover for
25 Aar siden, deres Herre en hjertelig Tak
for den forbigangne Tid. Henad Middag
samlede alle Byens Korporationer og For-
eninger sig paa Hotel Silkeborg i et Antal
af 4-500 Medlemmer og drog med Musik og 
Foreningernes Faner i Spidsen til Hr. Drewsens
Bolig, hvor Kancelliraad Z i e l i a n som 
Ordfører for de Forsamlede udtalte en smuk
Tak til Hr. Drewsen for hans Virksomhed i 
de forløbne 25 Aar og overrakte Jubilaren,
saavel paa Byens som paa Fabrikarbeidernes 
Vegne, et udmærket lignende Portrait i Legems-
størrelse af Hr. Drewsen, malet af Professor
Roed, idet han dog anmodede om, at dette
efter Hr. Drewsens død maatte tilfalde Byen, 
som nok skulde vide at finde en værdig Plads
til at opbevare det for de kommende Slægter.
Efterat Hr. Drewsen, der i Forbigaaende be-
mærket ingen Anelse havde om den ham til-
tænkte Ære, dybt bevæget havde takket for
Gaven og for den Opmærksomhed, der fra alle
Sider vistes ham, udbragtes paany et Leve
for Hr. Drewsen, Byens og Fabrikens Grund-
lægger, hvorpaa Deputationer fra de forskjellige
Foreninger saavelsom Kommunerepræsentationens
Medlemmer lykønskede ham i hans Hjem. - 
Om Aftenen gav Hr. Drewsen i Fabrikens
Lokaler en smuk Fest for sine Arbeidere og 
modtog af disse talrige Vidnesbyrd om den 
Agtelse og Kjærlighed, han i saa rigt et Maal
har erhvervet sig i de forløbne 25 Aar. - Gud
give ham Sundhed og Kraft til at leve og 
virke endnu i mange Aar iblandt os!