Avisartikler

     Fedt Studekjød kan i denne Uge faaes
hos Slagter                 Trebbien.

     Den 21de April 1860 blev mit Gods paa
Silkeborg Torv fremstillet til offentlig Auction,
hvilket jeg modsatte mig og paastaaede for
ulovlig, hvorefter en Kjendelse faldt at Auc-
tionen skulle fremmes; og det Gods som da
ved Auctionen blev bortsolgt udbragtes til 8
Rd. 3 Mk. 4 Sk. Imidlertid forekommer det 
mig at jeg fra denne Auction kunne have til-
kommet at erholdt [fået] en liden Overskud fra Dæk-
kelsen af Gjældens Størrelse, hvorom Auctionen
dreiede sig, der var omtrent 22 Rbmk.; hvor-
for jeg paa Grund heraf tillader mig ved at 
opfordre Hr. Kammerjunker Drechsel, at jeg 
gjerne ville bede mig besvaret om jeg kan er-
holde noget Overskud udbetalt fra bemeldte
Auction.
     Ved samme Leilighed beder jeg mig ogsaa
underrettet og tilkjendegivet, at hvad disse Ge-
byhrer hidrørte fra hvorfor der senere efter og-
saa i f. A. blev en Auction over mit Gods
afholdt uden min Vidende.
                                            Ærbødigst
                                            H. Boisen.

Nyt Malerværksted.

     Efterat Interessentskabet mellem Maler 
S. Larsen og Undertegnede er hævet, tillader
jeg mig herved at bekjendtgjøre, at jeg for
egen Regning fortsætter min Haandtering i
Hr. Farver Mathiassens Gaard, anbefalende 
mig med Alt til Faget henhørende, og skal
jeg fremdeles søge at tilfredsstille de Ærede,
der godhedsfuld ville forunde mig deres Søg-
ning.
                                        C. P. Hansen,
                                             Maler.
     Silkeborg, den 13de April 1861.

     Silkeborg Communalbestyrelse ind-
byder Beboerne i Silkeborg og Omegn til
et Møde i Anledning af vore politiske 
Forhold, den 17de April (paa Onsdag)
Kl. 6 Efterm., paa Raadstuen i Silkeborg.
Vi udtale herved det Haab,  at enhver dansk
Mand, der føler for sit Fædreland, vil indsee
Vigtigheden af at vi slutte os sammen i nær-
værende farefulde Øieblik, og at Mødet vil
blive talrigt.

     Et 10 Alen Pompetræ [træpumpe], som henlaa
ved Søkanten af Silkeborg Langsø er bort-
kommet dets Eier, Jernstøber Zeltner. For
tilveiebringelsen af samme loves en god
Douceur.
     Silkeborg i April 1861.

Rugbrød

af god, sund og frisk østersøisk Rug, bekom-
mes fra idag af a 30 Sk. pr. Stk. Ligeledes
erholdes Rugbrød af dansk Rug a 26 Sk. pr.
Stk. hos         N. P. Thorendahl.

Fiint Herregaardssmør

kan erholdes [fås], saavel i større som i mindre Vægt,
til 2 Mk. 8 Sk. pr. Pd. hos     
                               Robert Jones.

     Mindre Laan kunne faaes, mod Haand-
faaet Pant, hos Marschandiser
                                           Thomas Rasmussen.

     Hvorledes Hr. Jægermester Klüver under
Auctionen den 4de dennes paa Thinghuset i 
Silkeborg paa en ærekrænkende maade angreb
mig, fordi Silkeborg Avis havde meddelt, at 
jeg havde fundet et Brunkullag i Silkeborg
Skov, er bekjendt for mange af Byens og 
Omegnens Beboere. Jeg vilde ikke offentligt
have omtalt dette uhyggelige Optrin, naar jeg
ikke havde seet at Avisen efter Opfordring
havde optaget Sagen til Fordeel for Jæger-
mesteren, der ligefrem i Manges overværelse
sagde, at hiin Meddelelse var Løgn. Med
Hensyn til den Paastand, at Forstvæsenet i
mange Aar har kjendt Bruunkullaget i Vester-
skoven, tillader jeg mig at spørge: af hvilke
Grunde har Jægermesteren da ikke søgt at 
komme til Kundskab om dets Betydning førend
jeg lod det bearbeide. Efter min Formening
skylder Enhver sit Fædreland at bidrage til at
dets Naturproducter finde Anvendelse; derfor
anseer jeg det utilgiveligt, at han har vidst
Brunkullagets Tilstedeværelse uden at lade det 
undersøge. Hvorvidt han, som han sagde, 
har kjendt det førend jeg blev født, lader jeg
staae ved sit Værd; men Skovfoged, Danne-
brogsmand Rix, den ældste af Forstbetjentene
ved det silkeborgske District, vil vist erindre, at 
han, da vi i Efteraaret hos Gjæstgiver Hee-
gaard vare sammen med Flere, hvoriblandt
ogsaa et Par af hans Collegaer, sagde, da
Talen førtes hen paa Brunkullene i Rustrup
Skov: at "nu have vi dem ogsaa i Vestersko-
ven, Ottesen har fundet dem". Dengang Hr.
Rix talede saaledes, stod det ham formodentlig
i Erindring, at han kort tilforn havde leveret
Hr. Fabrikeier Drewsen et Stykke Jord i den
Formening at det var Kul. At det sorte Jord-
lag, hvoraf dette var taget, findes i Vester-
skoven. forandrer ikke Sagen til Fordeel for 
Jægermesteren, thi lignende Lag forekommer
mange Steder, uden at det vides at være Kul.
Sagen angaaende det omtvistede Fund er imid-
lertid saaledes: Efterat Hr. Drewsen, hvis 
Virksomhed Egnen i flere Henseender skylder
meget, havde talt med mig om Brunkullene
heri Egnen, yttrede han, at naar de kunde
findes i Mængde og leveres i Silkeborg uden
store Transportomkostninger, antog han at de
kunde benyttes til Ophedning af hans Damp-
kjedler, og at det vilde være ham en Glæde,
hvis de Penge, han maatte give for Kul, kunde
blive heri Landet. Idet jeg indsaae, at kunde
Hr. Drewsen benytte Brunkullene, vilde de
blive som en Guldgrube for Landet, bragte
jeg ham Prøver af et Lag, jeg for flere Aar
siden havde seet paa en til Vesterskoven grænd-
sende Eiendom, R. Gjæssøes Skov i Rustrup.
Da Hr. Drewsen senere anmodede mig om at 
forsøge, om der ikke kunde findes et tilsvarende
Lag paa Statens Grund, og sagde, at han
havde talt med Hr. Klüver, der intet havde
imod at jeg lod grave efter Kul i Skovene,
foretog jeg ved hjælp af to Arbeidere en Un-
dersøgelse i Vesterskoven, hvor vi ogsaa fandt
haarde og faste Brunkul; jeg lod derfor fore-
tage nogle Arbeider, for at komme til Kund-
skab om Lagets Beskaffenhed. Det ugunstige
Veir og den indtraadte Vinter bød mig at 
lade Arbeidet hvile; men da jeg haabede, at 
naar Interessen for Brunkullene var vakt, de
da muligen ogsaa kunde opdages paa Steder,
der laa endmere fordeelagtige for Transpor-
ten, skrev jeg en Afhandling: "Fortjener de
Kullag, der findes i Jyllands Bakker, Op-
mærksomhed?" hvilken i Slutningen af f. A.
optoges i Silkeborg Avis. At denne har hen-
ledt Opmærksomheden i den ønskede Retning,
har jeg erfaret derved, at Flere have givet
mig Meddelelser om, hvor der findes samme
Slags Jord, som den, Hr. Rix antog for Kul.
I formeldte Afhandling har jeg sagt, at jeg
i Vesterskoven, nogle hundrede Alen fra det
Sted, jeg først undersøgte, har fundet et Kul-
lag, der er fast, 3 Fod tykt og lader sig bryde
i store Stykker. At Hr. Jægermester Klüver
lod dette staae upaatalt, vidner om, at han
ikke vil kunne bevise det, han sagde, da han
overøste mig med sine Grovheder ved Auctionen.
 - Det maa foriøvrigt bemærkes, at hvor jeg
har ladet grave, er Lyngbakker og har ikke
været Skov i Mandsminde. Til Hr. Klüvers
Yttring om, at kullaget skal blive undersøgt,
bemærkes, at det allerede kjendes af Mange,
der deels have arbeidet der og deels været der
for at betragte det. Jeg har efter Hr. Drew-
sens Ønske ladet flere Læs kjøre til Silkeborg
i Vinter, og forat faae disse nogenledes gode,
er der gravet 6 til 8 Alen ind i Laget. Det,
der nu hensigtsmæssigt kan foretages for at 
komme til Kundskab om dets Betydning, er 
at den nedfaldne Jord bortskaffes, og de over
Kullene liggende Jordlag afstives ved et solid
Tømmerværk, saa at Laget kan bearbeides i
Gange under Jorden, saaledes som jeg har
seet de bornholmske Kulværker drives, for at 
det kan bedømmes, hvormeget det kan koste at
tage et vist Parti Kul. Det var min hensigt
nu i Foraaret at gjøre dette, for at kunne
levere Hr. Drewsen saa mange tørre Kul, som
vare nødvendige for ved hans Dampkjedler at
forsøge, hvilken Brændværdi de have; men da 
Skovfoged Rix for nogen Tid siden i Jæger-
mester Klüvers Navn forbød mig at komme
til Kullaget, overholdt jeg dette Forbud, uagtet
jeg ikke betvivler, at Regjeringen med Tilfreds-
hed vilde have erfaret at jeg havde forfulgt
Sagen indtil der var Vished om, hvilken Be-
tydning Brunkullene have som Brændsel ved
Dampkjedler og andre Ildsteder, hvor der 
benyttes større Partier Tørv og Steenkul.
                                          H. Ottesen.

     Paa Veien fra Silkeborg til Kongensbro
og derfra til Bisbro er, Søndagen den 14de
April, tabt en sort Bordugstaske, hvori et lille
Syetui med et Guldfingerbøl og Arbeidstøi,
desforuden et lommetørklæde m.k. C. R., et
Strikketøi og Toiletsager og andre smaating.
For Tilveiebringelsen loves en god Douceur, 
naar man henvender sig til Jfr. West i 
Silkeborg.

     Et Chatol, Klædeskabe, Secretairskabe, 
Commoder, Borde, Stole, Sophaer og Senge-
steder m. m. staae billigt tilsalg hos Snedker
C. Jensen i Nygade.

     Nu kan der ikke faaes mere Gruus i min
Have. De, som have hentet, bedes snarest
muligt at betale mig det her i min Boutik.
                                  Johanne Pingel.

Sparekassen i Silkeborg.

     Indskud modtages og Laanebegjæringer
afgjøres hver Onsdag Kl. 11 til 12 paa
Raadstuen.

          Under 13de ds. er Told-
kontoirist C. J. Borgesen af Generaltold-
direktoratet ansat som Toldassistent ved Silke-
borg og Skanderborg Brænderikontrolsted.

Gudenaaen.

Der er som bekjendt i Lø-
bet af den sidste halve Snees Aar foretaget
endeel Arbeider til Forbedring af Gudenaaen, 
som næst Liimfjorden og Eideren er Danmarks
vigtigste Vandforbindelse. Ifølge Indenrigs-
ministeriets Foranstaltning har Vandbygnings-
inspecteur Carlsen udarbeidet en Beretning om
de ved Aaen udførte Reguleringsarbeider. Disse
have ikke omfattet hele Aaen, men kun Stræk-
ningen fra Silkeborg indtil Tange, da den øvre 
Aastrækning ikke afbenyttes synderlig til Trans-
port, og Strækningen fra Randers indtil Tange
allerede i sin naturlige Tilstand danner en meget
god Vandvei. De hindringer, der stillede sig
iveien for Benyttelsen af hiin Strækning, vare
af forskjellig Art; deels fandtes der flere steder
en mængde store Stene, som endogsaa tildeels
ragede frem over Vandfladen, deels kunde den
naturlige Dybde paa nogle Steder ved laveste
Vandstand synke til 1 - 1½ Fod, især paa saa-
danne Strækninger,  hvor Aaen havde udbredt
sig over stenet Terrain; den største Dybde
fandtes i en smal Rende, ofte saa smal, at en 
Pram neppe havde Plads til at passere; og 
denne Rende bugtede sig undertiden fra den ene
Aabred til den anden. Til disse naturlige Hin-
dringer kom forskjellige andre kunstige, som 
Aalegaarde, Laxegaarde, uhensigtsmæssige
Broer osv. Allerede i 1807 havde man begyndt
Forbedringer der imidlertid ikke vare af stor Be-
tydning, og man havde anlagt en Træksti for 
Hestene, som trak Prammene, der imidlertid
lod saa Meget tilbage at ønske, da den ikke 
var Forsynet med Overgange over de større
Vandløb eller Grøfterne, som overskar Veien,
og derhos sprang fra den ene Side til den an-
den. Formaalet for Reguleringsarbeiderne, der
begyndte i 1851, var at tilveiebringe et reent
Farvand af en saadan Beskaffenhed, som de 
naturlige Betingelser tilstede det, og at træffe
Foranstaltninger til, at Fartøierne paa den 
hensigtsmæssigste Maade, nemlig ved Trækning
med Heste, kunde bringes op imod Strømmen.
Reguleringen af Farvandet er deels tilveiebragt
ved Udgravning - der er skaffet en Dybde 
af c. 3 Fod under almindelig Sommervand-
stand, Normalbreden er 40 Fod -, deels ved 
Hjælp af Værker, som holde Strømmen i det 
for den bestemte Leie, disse have deels været
Inclinerende Indbygninger eller Værker; som
gaae ud fra Aabredden, saaledes at der hermed
danne en Spids Vinkel, der vender imod Strøm-
men, deels Paralleldæmninger eller Værker,
anlagte i Flugt med Strømløbet; endelig har 
man ogsaa anbragt Dæmninger, som fuldstæn-
dig lukke Strømløbet, hvor Aaen deelte sig i to
Render, hvoraf ingen førte den Vandmængde,
der var fornødent til at afgive et brugbart
Farvand. Samtlige Aalegaarde ere blevne
bortskaffede med Undtagelse af Aalegaarden ved 
Resen Bro, som er bleven ombygget, hvilket
ligeledes har været Tilfældet for to Broers
Vedkommende. Til lettelse for Trækningen er
der anlagt en Trækvei langs Aaen fra den nye
Inddæmning over Silkeborg Sø indtil Tange 
Færge; mellem Silkeborg Veidæmning og Kon-
gens Bro blev Trækveien anlagt paa den ven-
stre og herfra til Tange paa den høire Aabred.
Den Side af Aaen, paa hvilken Trækveien
skulde lægges, blev bestemt efter Seildybets
Beliggenhed, og den blev anbragt saa tæt ved 
Aabredden, som de lokale Forhold tilstedede det.
Dens hele længde er 4½ Miil, og den over-
skjærer tre betydelige Aaløb. Optagelsen af 
Steen har medført mange Besværligheder, da
mange af dem vare saa store, at de matte
sprænges, førend de kunde bortskaffes. Udgrav-
ningen er vel paa enkelte Steder udført ved 
Hjælp af en til dette Brug anskaffet mindre 
Muddermaskine, men for den største Deel
maatte Arbeiderne, staaende i Vandet, bryde og 
optage den haarde Grund, da enhver anden
Fremgangsmaade vilde have medført langt 
større Udgifter. De udførte Arbeider have i det 
Hele kostet c. 122,000 Rd., hvoraf c. 101,000
Rd. ere medgaaede til de egentlige Arbeiders
Udførelse, medens øvrige Beløb er anvendt 
til Erstatning for Grund til Trækveien, midler-
tidig Afbenyttelse af nogle Jordstykker m. m. 
Ved disse Arbeider er der frembragt et Far-
vand, som, naar Aaens Vandmængde og Fald
tages i Betragtning, maa ansees for godt.
Det kan under almindelige Betingelser ved 
Sommervandstand befares af Flodfartøier, som 
hensigtsmæssig construerede kunne føre 9 - 12
Commercelæster, og naar de bygges af Jern,
endnu endeel mere. Ved stærk og vedholdende
Tørke synker Vandspeilet vel saa meget, at 
at Prammen ikke kunde indtage fuld Last, men
Gudenaa har dog i de usædvanlige tørre Aar
1857 og 58 , medens Farten maatte aldeles 
ophøre paa flere af Europas større Floder,
bestandig kunnet befares. Ved Trækveisanlæget
er det blevet muligt at bringe Fartøierne op 
imod Strømmen til enhver Tid, naar Aaen
er farbar, og at kunne dette uden noget under
de givne Forhold unødvendigt Krafttab. Aaen 
vil iøvrigt ogsaa kunne befares af mindre
Dampbaade, naar de ere indrettede efter Far-
vandet. Farvandet kan modtage endnu yder-
ligere Forbedringer, men disse ville være mere
bekostelige og forudsætte altsaa en mere om-
fattende Benyttelse af Aaen, end der for det 
Første kan ventes.

     - I Onsdags Aftes afholdtes her paa 
Raadhuset, ifølge Communalbestyrelsens Ind-
bydelse, et politisk Møde, hvor Hr. Kammer-
junker Drechsel anbefalede nedenstaaende af
Communalbestyrelsen vedtagne Adresses [henvendelses] Ind-
givelse til Ministeriet, som derpaa oplæstes af
Communerepræsentanternes Formand, Hr. Pro-
curator Zielian. Hr. Fabrikeier Drewsen er-
klærede, at  han ikke fandt at der for Øieblikket
var Anledning til at indgive Tillidsadresser,
og bad Communeraadet at angive de Grunde
der havde bestemt det til at vedtage den fore-
liggende Adresse [henvendelse], som han forresten fandt me-
get smuk. Et Par af Indbyderne toge nu 
Ordet for Adressens [henvendelsens]Indgivelse, og meente, at 
selve Adressen [henvendelsen] indeholdt de Grunde, hvorpaa
dens Indgivelse var bygget. Da Hr. Drew-
sen ikke herved fandt sig tillfredsstillet, reistes
der en længere Debat, hvori foruden Indby-
derne ogsaa Hr. Kjøbmand Vogelius deeltog,
men som ikke førte til nogen udjevning af de
forskjellige Meninger. Til Slutning fremlag-
des Adressen [henvendelse], og der bemærkedes, at den tillige
vilde blive omsendt en Underskrift. Adressen [henvendelsen]
lyder saaledes:
     "Til Ministeriet! Naar der er fare for Fæd-
relandets uafhængighed og Selvstændighed, er 
det danske Folk altid fundet enigt og beredt til 
ethvert Offer for at afværge den. Da samle de
forskjellige Partier i Landet sig, og Alles løsen
bliver da: som een Mand at forsvare sig mod
fremmed Vold og Undertrykkelse.
     Derom ere Alle enige: at ingen Dansk kan
tilstede nogen Forbindelse mellem det danske Land
Slesvig og det tydske Land Holsteen, men En-
hver maa ønske Slesvig saa inderlig som muligt
knyttet til Kongeriget; og at en Forfatning for
den hele Stat maa, dersom den er mulig, som
første Betingelse være saadan, at vi ikke gjennem
Holsteen dicteres Befalinger af Tydskland.
     Da de af Ministeriet i den seneste Tid trufne
Foranstaltninger og Rustninger gaae ud paa et
kraftigt Forsvar imod Udlandets Overgreb i disse
tvende Punkter, have ogsaa vi, i vor lille Kreds, 
gjerne villet udtale vor Sympathi med disse Be-
stræbelser og vor Tillid til, at Ministeriet ogsaa
fremdeles i samme Aand vil værne om Danmarks
ære og dets Ret". 

     En Leilighed, bestaaende af to rummelige 
Stuer, Kjøkken, Spisekammer og øvrige Be-
qvemmeligheder, samt en lille Kjælderleilighed
kan strax eller til Mai erholdes tilleie i Mar-
schandiser J. Petersens Gaard. Det Fornødne
afgjøres med Exam. juris Schmidt.

Mærk.

     De resterer med Rente til mig, til-
kjendegives herved, at Panterne ville blive
bortsolgte saafremt Betaling ikke erlægges in-
den den 27de dennes.
     Silkeborg, den 19de April 1861.
                               P. Christensen,

                                      Høker.

     Fra Vesterskoven til Skovridergaarden
"Marienlund" er tabt en ny Opstanderpibe.
Røret af lyst Horn og Hovedet hvidt Meer-
skum. For Tilveiebringelsen udloves en pas-
sende Douceur af                 C. Klüver.

     En stor Kjælderleilighed til Beboelse, som 
er godt beliggende for en Træhandler eller
Høker, kan billigt faaes til Leie strax eller til
1ste Mai hos                 Bager Christensen.

     Under 13de ds. er Toldcontoirist C. J. 
Børgesen af Generaltolddirectoratet ansat som
Toldassistent ved Silkeborg og Skanderborg
Brændericontrolsted.

     I Undertegnedes Gaard paa Hjørnet af 
Nygade i Silkeborg ere flere Værelser tilleie.
                                     N. P. Andersen.

Mit Bogbinderi

anbefales i Publicums Erindring, med smukt
og solidt Arbeide.           J. P. Nielsen.

Et hyggeligt Qvistkammer er tilleie hos
                                                  Raben.

     — Beretning om de ved Gudenaa mellem 
Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider, 
af C. Carlsen, Vandbygningsinspekteur, udgivet 
paa Indenrigsministeriets Foranstaltning : Guden- 
aaen er det største Vandløb i Danmark og dan- 
nes ved en Forening af to mindre Aaer, Ham- 
mermølle Aa og Stougaardaa, et Par Mil nord- 
vest for Veile. Man kan dele Aaen i tre Ho- 
veddele, nemlig den første 5 Mile lange Stræk- 
ning indtil Aaens Udløb i Mos Sø ; det 3½ Mil 
lange Løb fra Mos Sø omkring Himmel- 
bjerget til Silkeborg og endelig Løbet fra Sil- 
keborg til Randers Fjord, som er den største og 
vigtigste Deel og er af 11 Mils Længde. Den 
første Deel af disse har kun en ringe Vand- 
mængde og kan af den Grund ikke blive seilbar ; 
den anden Deel fra Mos Sø til Silkeborg er 
derimod under meget gunstige Forhold med Hen- 
syn til Seilbarheden, hvorved dog maa bemærkes, 
at Løbet her bliver standset af tvende Opdæm- 
ninger, nemlig ved Rye og Silkeborg, der enten 
vilde medføre Omladninger af Fartøierne eller 
maaskee gjøre Anbringelse af Skibssluser nødven- 
dig. Paa denne Strækning har der endnu ikke 
viist sig stor Trang til en saadan Transportvei, 
men det er vel ikke ganske umuligt, at den om 
kort Tid vil vise sig. Der er nemlig fornylig i 
Silkeborg Omegn fundet et Bruunkullag, som 
skal være af en antagelig Mægtighed, og saa-
fremt det ved nærmere Undersøgelse skulde vise 
sig at have en betydelig Udstrækning, vil det vel 
være sandsynligt, at man vil bruge Kullene paa 
den jydske Jernbane, hvis denne kommer til at 
passere Gudenaadalen ved Rye. Efter Gasværks- 
bestyrer Howitz's Undersøgelse skulle disse Bruun- 
kul kun give meget lidt Aske, og 1 Td. have en 
Brændselsværdi, der er ligesaa stor, som 7/10 
Td. Cinders og ⅓ Td. gode Dampskibskul. 
At man ikke vil kunne benytte en bedre og bil- 
ligere Vei end Gudenaa til at bringe Kullene 
fra Silkeborg til Rye, følger af sig selv. Den 
tredie og vigtigste Deel af Gudenaa, fra Sil- 
keborg til Randers, er den Deel, hvorpaa der i 
et Decennium nu har været arbeidet, og hvor- 
paa der er anvendt en Kapital af næsten 122,000 
Rd., hvoraf omtrent de 22,000 ere medgaaede

til Expropriationer. Formaalet for de udførte 
Arbeider har været: 1) at tilveiebringe et reent 
Farvand af saa stor Regelmæssighed, Brede og 
Dybde, som de naturlige Betingelser tilstedede, 
og i Forbindelse hermed 2) at træffe de fornødne

Foranstaltninger til, at Fartøierne paa den under

de stedfindende Omstændigheder beqvemmeste og

hensigtsmæssigste Maade, nemlig ved Trækning 
med Heste, kunde bringes op mod Strømmen. 
     Forfatteren paaviser tillige Hensigtsmæssig- 
heden af at anvende Hestekraft istedetfor Damp- 
kraft, idet han dog bemærker, at Aaens i sin Tid 
regulerede Tilstand ikke desmindre tillader 
en Dampskibsfart. Det er os heller ikke bekjendt 
Andet, end at man paa Vandveie af mindre 
Størrelse som denne stedse kun bruger Hestekraft 
paa en Trækbane og har fundet Dampkraft paa 
Skovlhjulsskibe uanvendelig, og det synes ogsaa 
klart for et uhildet [neutral], praktisk Blik, at man med 
ulige større Fordel i dette Tilfælde kan benytte 
en Kraft, der bevæger sig paa et fast Underlag, 
end en Kraft, der bevæger sig i Vand. Aaens 
Løb i den nu regulerede Strækning har ikke frem- 
budt saa faa Vanskeligheder. Løbet har nemlig snart 
været meget bredt og kun havt en ringe Dybde 
(12 a 18 Tommer) en ringe Hastighed af Van- 
det samt en sandet eller muddret Bund, snart 
havt en haard, stenet Bund, smalt Løb og saa 
stor en Hastighed af Vandet, at man for at 
formindske Modstandskraften mod de opgaaende 
Pramme af den stærke Strømning maatte med 
megen Besvær udvide Aaløbets Bredde, saa at 
Vandet ved at faae et større Tværgjennemsnit 
kunde komme til at bevæge sig langsommere. 
Paa de førstnævnte Dele har man indskrænket 
Løbet deels ved Indbygninger eller Dæmninger, 
der bestaae af Kasser af Riisfletninger, fyldte 
med Gruus og Jord og beskyttede med Steen- 
sætninger. Disse Dæmninger ligge næsten paa- 
tværs af Aaløbets Retning og tjene til at for- 
mindske Aaens Brede, hvor denne var unødven- 
dig stor, regulere Strømmens Retning, forhindre 
Tilsanding i Strømløbet, samt i Mellemrummene 
at give Plads for det overflødige Vand ved For- 
aarstøbrud eller deslige. Paa andre Steder har 
man anlagt Parallelværker eller Dæmninger, der 
løbe i samme Retning som Aaløbet, paa andre 
igjen, hvor Strømmen har spaltet sig i mindre 
Dele, har man lagt de saakaldte Couperings- 
værker eller saadanne Dæmninger, som afskar de 
øvrige Løb fra Hovedløbet. En anden ikke ringe 
Vanskelighed var den store Mængde kunstige 
Indsnævringer i Løbet, nemlig de saakaldte Aale- 
gaarde, som deels maatte exproprieres, deels om- 
bygges, deels blot nedrives. Der er endelig an- 
bragt en meget betydelig Mængde Steenkister og 
Vandrender for mindre Løb, tilsammen af en 
Længde af over 2200 Alen. Forfatteren frem- 
hæver stærkt, at de Erstatningssummer, som i 
forskjellige Retninger ere blevne betalte, have 
været uforholdsmæssigt høie. Det er ikke første 
Gang, at Sligt paatales i Pressen, sidst saavidt 
erindres for 7 a 8 Aar siden ved nogle i Harre- 
strup, 2½ Mil fra Kjøbenhavn stedfundne Ex- 
propriationer, hvor to Jordstykker bleve taxerede
til respektive 900 og 1000 Rd. pr. Tde. Land. 
Ligesaa vist det er, at Vedkommende have billigt [rimeligt]
Krav paa at erholde [få] en endog rigelig Erstatning 
i saadanne Tilfælde, ligesaa uretfærdigt og skade- 
ligt for nyttige Foretagender er det, naar enkelte 
Personer paa denne Maade blive berigede paa 
Almeenvæsenets Bekostning. Betragtes Sagen i 
dens Heelhed, saa har man altsaa indvundet en 
Vandvei imellem Silkeborg og Randers, der 
snoer sig igjennem en vigtig Deel af Jylland i 
en Strækning af c. 10 Mil, for en Anlægssum 
udgift af 122,000 Rd. og en aarlig Vedligeholdelses- 
udgift af 2000 Rd., hvor een Hest med samme 
Hastighed bevæger en større Last, end den, der 
paa Vogne kan bevæges af 50 Heste paa en 
Chaussee, hvis Anlæg koster c. 70,000 Rd. pr. 
Mil og i aarlig Vedligeholdelse efter Færdselens 
Størrelse indtil omtrent 800 Rd. pr. Mil.