Avisartikler

30 Skpd. godt Tag

fra 17 til 20 Mk. Skpd. kan om 8 Dage faaes hos
                                    Høker P. Veng i Silkeborg.

     Silkeborg Skydeselskabs aarlige Fugleskydning
begyndte i Mandags med sædvanlig Høitidelighed
og Veiret var ogsaa ligesom de to foregaaende Aar
særdeles smukt, men henad Eftermiddagen forstyrrede
en voldsom Tordenbyge Selskabets Glæde, og Skyd-
ningen blev derved saaledes forsinket, at den ikke
efter Bestemmelsen kunde tilendebringes samme Dag.
Igaar Eftermiddags Kl. 2 fortsattes Skydningen og
omtrent Kl. 6 vare alle Gevinster nedskudte; Resul-
tatet vare Følgende:
     Kongegevinsten (en Sølvpocal) nedskjødes af Sogne-
foged J. Petersen for Baierskølbrygger Stein, der 
saaledes blev Selskabets Fuglekonge; højre Vinge
(et Sølvlommeuhr) tilfaldt Contorist Heldt Mor-
tensen, ligeledes ved Hr. J. Petersens Skud; Venstre
Vinge (3 Sølvspiseskeer) Veiopsynsmænd Straube,
ved Uhrmager Communerepræsentant Bunch; Ringen
(et Sølvlommeuhr) Slagtermester Hertz, ved Hr. J.
Petersen; Halsen (6 Sølvtheeskeer) Karethmager
Johansen, ved Hr. Bunch; Halen (3 Sølvtheeskeer)
Læderhandler Møller, ligeledes ved Hr. Bunch; og 
Kronen (en Tobakspibe med sølvbeslag) Værtshuus-
holder Høi, ved Hr. J. Petersen.
     Selskabet er iaar først 3 Aar gammelt, og da 
det, uden at have nogen Capital at begynde med,
har maattet arbeide sig frem, er dets eiendele selv-
følgelig endnu kun faa; det glæder os derfor at kunne
meddele, at det igaar Aftes vedtoges, at anvende
116 Rd. til at anskaffe Rifler for. Selskabet har 
ogsaa hidtil ved sine Høitideligheder maattet hjælpe
sig med en laant Fane; herpaa bliver der nu lige-
ledes raadet Bod, idet den afgaaende Fuglekonge,
Hr. Kammerjunker Birkedommer Drechsel, igaar
meddelte Directionen, at han med det Første vilde
gjøre sig den Fornøielse at offerere [forære] Selskabet en 
Fane.

     Det lader, at den 16de ds. i Gudenaa-
Dampskibssagen udvalgte Comitee har opgivet 8000- 
Rigsdalers-Skibet og har isinde at anskaffe det ved
Mødet opgivne Løwenerske Skib til 4000 Rd., hvil-
ket de ville "bestræbe sig for" at faae færdigt ved
Sommerferiends Begyndelse; saaledes man man idet-
mindste læse sig til i Aarhuus Avis, hvor Comiteen
tillige indbyder til Actietegning, og en Hr. Metzsch
paa Kjødtorvet sammesteds tilføier, at der nu ialt
er tegnet 3000 Rd. samt at han modtager Actieteg-
ning for Aarhuus og Omegn. - Som bekjendt,
oplystes det ved Mødet den 16de, at 2 Dampskibe,
der i Størrelse og øvrige Egenskaber vare ganske
som det Løwenerske, vare tilbudte for resp. 3200 og
3000 Rd; men rigtignok kunde intet af disse leveres
iaar. Vi vide ikke, hvad der har bevæget Comiteen
til, trods den ved Mødet tagne Beslutning, atter at 
optage det Løwenerske Skib; men dersom det blot
er for at kunne begynde Farterne "ved Sommer-
feriens Begyndelse" iaar, saa forekommer det os
temmelig dyrt, at betale 1000 Rd. for den Fornøielse.

Naaege.

      Da vi i Torsdags maatte spille for en saa
godt som tom Skov, gjælder, hvis Veiret bliver
godt, det sidste Program endnu for iaften. Vi haabe
fremdeles, at Abonnenterne, naar Veiret ikke er alt
for slet, ville glæde os med godt Besøg.
                                             Orpheus.

     Tvende Leiligheder for Næringsdri-
vende, en Stue og en Kjælder, kan
faaes til 1ste November hos
                                                  D. Due
     Silkeborg, den 27de Juni 1860.

     At restancelisten for Communeafgifter for 1ste
Halvaar 1860 vil blive indgivet til Amtet til Appro-
bation [godkendelse] til Udpantning ved denne Maaneds Udgang,
bekjendtgjøres herved.
     Silkeborg Kæmnercontoir, den 23de Juni 1860.
                                                               Zielian.

Bekjendtgjørelse fra Postcontoiret.

     Ifølge Generalpostdirectoratets Ordre af 25de
dennes, vil Posten mellem Aarhuus-Silkeborg-Her-
ning-Ringkjøbing, fra 1ste Juli næstkommende at 
regne, d a g l i g  b l i v e  f r e m f ø r t  m e d  l u k k e t
V o g n  som forenet Brev- Pakke og Per-
sonpost.
       Som Følge heraf bliver Indleveringerne til 
disse Poster fra den nævnte Tid fastsatte saaledes:
   a) til Pakkeposten
        hver Dags Eftermiddag Kl. 6 til 7.
   b) til Brevposten
        hver Dag indtil Kl. 9 Eftermiddag.
     Indskrivning af Reisende sluttes Kl. 9 hver
Dags Eftermiddag.
     Indskrivningen og Indleveringen til de directe
Poster til Viborg og Skanderborg er uforandret.
     Silkeborg Postcontoir, den 29de Juni 1860.
                                                         Bindelsbøll

     Da jeg Undertegnede har etableret mig som
Snedker herpaa Pladsen, tillader jeg mig herved at 
anbefale mig med Alt til Faget henhørende. Min
Bopæl er i Hr. Værtshuusholder M. Hansens
Gaard i Storegaden.                 J. A. Boring.
     Silkeborg, den 29de Juni 1860.
   NB. Sammesteds kan en Dreng antages i Lære,
enten strax eller til 1ste November.

Borger- og Sangforeningen.

     Enhver, der har Regningskrav paa Foreningen.
Anmodes herved om, til Hr. F. P. Møller at ind-
give sin Regning forinden 6te Juli førstkommende.
     Silkeborg, den 30te Juni 1860.
                                                 Directionen.

Syge- og Liigkassen!

     Førstkommen Tirsdag den 3die Juli, Aften
Kl. 7, fortsætter Revisionen af Selskabets Love
hvortil Dhrr. Medlemmer herved indvarsles.
     Silkeborg, den 30te Juni 1860.
                                                Directionen.

Messina-Appelsiner, Citroner samt tør-
rede Kirsebær ere atter arriverede og faaes hos
                                                  R. L. Høltzermann.

     I Tirsdags Aftes holdt Hr. Kammerjunker,
Birkedommer Drechsel paa Raadhussalen her i
Byen et længere Foredrag over Silkeborg Com-
munes og Omegns Fortiid, nuværende Tilstand og
Fremtidsudsigter, hvilket af den talrige Forsamling
fulgtes med levende Interesse. Kammerjunkeren
mindede først om, at Høisal. Kong Christian den
Ottendes hensigt med at oprette denne Plads var,
som det hedder i Rescriptet [svarskrivelsen] af 8de Januar 1846,
”.. at afhjælpe et i de indre Herreder af Nørrejylland
længe følt Savn, der har været en væsentlig Hin-
dring for Landbrugets og Industriens Opkomst i
denne deel af Provindsen”, - og opkastede der-
paa det spørgsmaal: om denne Silkeborgs Hoved-
opgave er skeet Fyldest? Dette besvarede han be-
kræftende, ja Pladsens gavnlige Indflydelse paa
Landbruget og Industrien havde været baade hur-
tigere, mere fremtrædende og større, end det kunne
ventes! Og ved nedenstaaende Eksempel, taget af
Landboindustrien, viste Taleren, ..hvor lidet begrun-
det den Paastand er, som fremsættes endog af for-
nuftige Mænd: at Silkeborg er en Snylteplante,
frembragt ved Kunst, manglende Sund og naturlig
Livskraft, som vil forgaae ligesaa hurtig som den
er kommen frem”. Naar en Bonde her fra Egnen
tidlige havde nogle Tønder Korn at sælge, kjørte
han med dem 3 a 4 Tdr. paa hver Vogn, mere 
kunne ikke føres frem paa de daarlige Veie, til Hor-
sens eller Aarhuus den ene Dag, den anden besør-
gede han sine Forretninger i Kjøbstaden og den 
tredje anvendtes paa Tilbageveien. Der var et 
Kjøretøi med Kudsk i 3 Dage fraværende fra Hjem-
met for at sælge 3 a 4 Tønder daarligt Korn! 
Sammenligner man Udbyttet af en saadan Reise 
med Udgifterne, 3 Dages fraværelse fra Hjemmet 
med Heste og Vogn, Fortæring, Slid o. desl., vil 
det ikke kunne forundre, at saadanne Reiser vare 
sjeldne, at Kornet, istedetfor at føres bort, blev 
anvendt hjemme til opfodring af Stude, til ulov-
lig Brændeviinsbrænden og – til at føde Træsko-
arbeidere, hvorpaa Egnen, som bekjendt, er rig. 
Havde nu endda denne Tilstand ledet til, at en 
Mængde mere Korn var blevet opfodret i Hiemmet 
og derved til at en større Mængde Gjødning til-
førtes Jorden, da vilde den ikke have været saa 
skadelig, som den var; men det er factisk, at der 
paa den Tid, da dog Landbruget paa andre Steder 
i Landet havde taget et betydeligt Opsving, her 
var Stilstand, og at Silkeborgs Fremkomst, støttet 
af de gode Aar og Conjuncturerne, har bevirket, at 
en mængde Jord, som henlaa i Hede, er bleven 
opdyrket og dagligen opdyrkes, fordi det nu, da 
Landmanden har en Afsætningsplads i sin Nær-
hed, kan lønne sig at dyrke Jord og opdyrke den. 
Og paa samme tid er Kreatur- og Træskoproduc-
tionen i de samme Egne stegen indtil det Fleer-
dobbelte.
     Silkeborg har saaledes om ikke endnu fuldendt, 
saa dog i høi Grad fremmet sin Opgave, at være 
en Støtte for Landbruget, et mægtigt Hjælpe-
middel til Opdyrkning af Jord. Virkningerne i denne 
henseende høre til dem, som ikke altid sees, fordi 
man ikke har noget Opgivende om den Jord, der 
saaledes forbedres eller opdyrkes; men der er imid-
lertid et sig saagodtsom aarlig og stadig gjenta-
gende Phænomen, som fortjener at nævnes, naar 
Talen er om Landbruget og om Silkeborg som 
Afsætningsplads; og dette er: at her oftest, ja næ-
sten altid er høiere Kornpriser paa Pladsen end i 
de andre Kjøbstæder! Som naturligt Midtpunkt 
ved hjælp af Aarhus-Ringkjøbing-Chausseen og 
Viborg-Horsens-Veien imellem Vest og Øst søges 
Silkeborg vesterfra af Beboerne fra de Egne, hvor 
productionen ikke staar i Forhold til Forbruget, 
og følgen heraf er og har i flere Aar været den 
ovenanførte, og de høie Kornpriser drage Sælgere 
langt øster- og nordfra herhen. At denne stadig sig 
gjentagende Conjunctur skulde snart tabe sig, er der 
ingen Anledning til at antage. 
     Taleren indrømmede Sandheden i hiin Paa-
stand, at Silkeborg tildeels er kaldt tillive ved at 
Regjeringen, for at hidlokke Nybyggere, gav Enhver 
af dem nogle hundrede Qvadratalen Jord uden 
Betaling paa en Bund, som iforveien kun indbragte 
Staten 2 Mk. aarlig for hver 14.000 Qvadrat-
alen, hvilke 2 Mk. Staten endda har reserveret sig 
i Grundafgift; men meente, at det laa klart for 
Enhver, hvor ringe den beskyttelse, Staten saaledes

har ydet Nybyggerne, er i Forhold til de Capitaler, 
der af dem ere satte paa Bygningerne og deres 
Opførelse. At Staten saaledes ingenlunde har bragt 
noget Offer ved at fremkalde Silkeborg, men tvert-
imod allerede directe har vundet Meget ved 
Silkeborgs Fremkomst, godtgjorde han ved følgende 
Regnestykke: Den afgav til Pladsens Fremme c. 
300 Tdr. Land, men af hvilken beskaffenhed? Ager-
jorden var af det allersletteste Sand, baade i Bun-
den og Overfladen, den paa den Jydske Hede sæd-
vanlige Overskorpe (den saakaldte Gur eller Gur-
tørv) som ved god Behandling kan gaae 
over til Muld eller Sandmuld, var forsvunden i 
Sand, og man kan uden Overdrivelse paastaae, at 
en Opdyrkning var umulig uden ved hjælp af en 
saadan Gjødningsmasse, som kun ved ganske sær-
deles Bekostninger kunde ventes tilveiebragt. Jor-
den svarede da ogsaa 2 Mk. pr. Tdr. Land i For-
pagtningsafgift, et tro Billede af dens Tilstand! –
Jordene ere allerede betydelig forbedrede af Nybyg-
gerne og gaae stadig frem i Cultur ved hjælp af 
alt det Affald, som Pladsen tilfører dem. Disse 
2 Mk. pr. Tdr. Land, som aldrig vilde kunne været 
blevne synderligt forøgede under Staten som Eier, 
oppebærer Staten endnu, medens den directe Ge-
vinst allerede nu er 2800 Rd. aarlig i Bygningsafgift, 
foruden Toldintraderne [toldindtægter] og Brænderiafgifterne, hvis 
Størrelse Taleren ei saa sig istand til at opgive; 
og den indirecte Gevinst i en stadig Afsæt-
ning af Statens Skoveffecter til høie Priser, og Eg-
nens Stegne og stigende Skatteevne.  (sluttes)

     2 a 3 Favne udmærket Klovbrænde [kløvet træ] kan faaes
tilkjøbs hos                              Bundtmager Jacoby.

De Fattiges Kasse.

     Regnskabet for 1860 ligger til Eftersyn paa
Raadhuset. Fra Hr. Gjæstgiver Keller have vi
modtaget 13 Rd., der indkom som Nettoindtægt af
et Bal den 14de Januar d. A., og hvorfor vi her-
ved aflægge vor Tak.
     Silkeborg den 1ste Februar 1861.
   A. Lund.               Ellerup.               Jørgensen.

     En dreng, der har lyst til at lære Bundt-
mageriet, kan blive antaget i lære hos
                                   Bundtmager Jacoby.

     Torsdagen den 7de og Fredagen den 8de Fe-
bruar, Aften kl. 7, opføres i et veldædigt Øie-
med af Dilettanter:
                    Gjenboerne,
          Sangspil i 3 Acter af C. Hostrup.
     Billetter a 2 Mk. faaes i Hotel Silkeborg.
De, der ønsker nummerede Pladser, kunne erholde
Billetter af 4 Mk. inden Kl. 4 Eftermiddag paa
de ovennævnte Dage.

Jørgensens Bageri.

     At mit Bageri ikke længere bestyres af Feld-
mann, men at jeg selv atter forestaar samme,
tillader jeg mig herved at bekjendtgjøre for mine
ærede tidligere Kunder og Enhver, der fremtidig vil
beære mig med sin Søgning, lovende god og reel
Behandling, og vil Bageriet altid være forsynet
med alleslags Brødsorter.
     Silkeborg, den 2den Februar 1861.
                                                        O. Jørgensen.

Maskerade.

     Fastelavnssøndag, den 10de Februar afholder
Borger- og Sangforeningen sin aarlige Maskerade.
Entreen for Medlemmer er ansat til 3 Mk., for
Medlemmernes Damer er den gratis.
     For udenbyes Deltagere er Entreen 1 Rd. og
behøve disse for desangaaende blot at melde sig for
Directionen.
     Indenbyes Ikkemedlemmer kunne ogsaa deel-
tage i Maskeraden, imod at betale 1 Rd., naar de
melde sig inden Torsdag Aften, den 7de Februar,
paa hvilken Ballotation paa de Anmeldte vil finde
Sted.
     Billetterne kunne faaes hos F. P. Møller
fra Torsdagen den 7de og maa senest være afhen-
tede inden Løverdag Aften, den 9de.
     NB. Theatrets Garderobe staar til de Bidrag-
endes Tjeneste.
     Silkeborg, den 29de Januar 1861.
                                                      Directionen.

Skomager Hammel.

Anbefaler sig med alt til Skomageriet henhørende,
som leveres propert, solidt og billigt.
     Silkeborg, i Januar 1861.

Vildtskind.

Saasom Bæver-, Odder-, Ilder-, Maar-, Hare- osv.
Kjøbes og betales til dette Aars allerhøieste Priser
af                                    J. Jacoby, Bundtmager. 

Udnævnelser.

                    Under 7de Februar er 
Skovrider paa Silkeborg Skovriderdistrict, Forst-
raad C. C. Klüwer, og Godseier, Cand.
Juris F. Mourier-Petersen til Rugaard
allern. udnævnte til Jægermestere.

Lov angaaende Farten [sejladsen] paa Gu- denaa mellem Silkeborg og Randers.

    Vi Frederik den Syvende, af Guds
Naade Konge til Danmark etc., gjøre vitter-
ligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved
vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:
     § 1. Den overordnede Bestyrelse af Alt,
vedkommende Farten med Pramme og andre
Fartøier paa Gudenaa mellem Silkeborg og
Randers, henhører under Indenrigsministeriet.
Dette udnævner en umiddelbart under Samme
staaende Bestyrer. Derhos [desuden] vælger, hver Gang
for 3 Aar, Randers Kjøbstads Communal-
bestyrelse een Tilforordnet, samme Kjøbstads
Havnecomission een, Randers Amtsraad een,
Viborg Amtsraad tvende, Skanderborg Amts-
raad een, og Handelspladsen Silkeborgs Kom-
munalbestyrelse een Tilforordnet, hvilke udgjøre
Aaens Forstanderskab, og som, idet mindste een
Gang om Aaret, sammentræde med Bestyreren
til Forhandling om, hvad der til Fartens [sejladsens]
Fremme maatte være at foretage, og til i 
Forbindelse med en af Ministeriet antaget Tech-
niker at affatte Forslag til den aarlige Arbeids-
plan samt det aarlige Overslag over Indtægter
og Udgifter. Bestyrerens og Forstanderskabets
Virksomhed ordnes nærmere ved en Instruktion,
der udfærdiges af Indenrigsministeriet.
     § 2. For at befare [sejle på] Aaen erlægge fra 1ste
Juli 1861 ingen Afgift til Aakassen. Den 
hidtil i Randers af hver ladet Pram, der be-
farer [sejler på] Gudenaa, erlagte Bolværksafgift bort-
falder. Forsaavidt der fremtidigen maatte op-
staae Spørgsmaal om Opkrævningen af sær-
lige Havne- eller Bolværksafgifter af de Pramme
eller Fartøier, som befare [besejler] Gudenaa, skal der
gives den samlede Bestyrelse Leilighed til her-
over at yttre sig, forinden Sagen afgjøres af 
Indenrigsministeriet.
     § 3. Det aarlige Regnskab aflægges ved
Bestyreren og forelægges Forstanderskabet, for-
inden det indsendes til Revision og Decision [godkendelse] i 
Indenrigsministeriet. En Extract af Regn-
skabet bliver aarligt at bekjendtgjøre ved Trykken.
     § 4. Til Omkostningerne ved Aaens Ved-
ligeholdelse i farbar Stand samt ved de i For-
bindelse hermed staaende Foranstaltninger ud-
reder Statskassen aarligt og forlods indtil
2000 Rd. Er denne Sum ikke tilstrækkelig
til Omkostningernes Dækning, udreder Stats-
kassen et yderligere Tilskud af to Trediedele
af det manglende Beløb, og den ene Tredie-
deel fordeles paa Randers Kjøbstad, Randers 
Havn, Randers, Viborg og Skanderborg Am-
ter samt Silkeborg Handelsplads i følgende
forhold:
          Randers Kjøbstad            39 Procent
                -         Havn                     6       -
                -         Amt                       8       -
          Viborg Amt                        30       -
          Skanderborg Amt               8       -
          Silkeborg Handelsplads     9       -
Dog kan paa saadan Maade ikke paa Kom-
munerne fordeles et høiere Beløb end ialt
1000 Rd. aarlig, med mindre to Trediedele
af de i Aaforstanderskabet repræsenterede Myn-
digheder hertil give deres Samtykke.
     § 5. Ingen Bro maa herefter opføres over
Aaen uden Indenrigsministeriets Tilladelse.
Ved samtlige Broer kan til enhver Tid fordres [kræves]
saadanne Forandringer foretagne, som af Mi-
nisteriet og Forstanderskabet i Aafartens Inter-
esse findes nødvendige. Omkostningerne ved
disse Forandringer erstattes af Aakassen, men
den senere Vedligeholdelse af de forandrede
Broer paahviller Eierne. Er en Broeier ikke
villig til efter Overeenskomst at foranstalte en 
Forandring iværksat, som i Henhold hertil
maatte blive forlangt, kan Ministeriet lade Ar-
beidet udføre ved Aabestyrelsen. Dog skal Ar-
beidspladsen i saa Fald forinden meddeles Bro-
eieren, som, hvis han anseer sig forurettet ved
den Maade, hvorpaa den tilsigtede Forandring
agtes gjennemført, kan forlange Spørgsmaalet
herom afgjort af Sagkyndige, af Retten ud-
meldte Mænd.
     § 6. Ingen Aale-, Laxe- eller andre Fiske-
gaarde og Fiskeindretninger maae fremtidig an-
bringes i Gudenaaens Hovedløb eller andre
Løb, som af Indenrigsministeriet findes nød-
vendige for Farten.
     De Aale-, Laxe- eller andre Fiskegaarde og
Fiskeindretninger, som nu findes i Aaen, og
hvortil vedkommende Eier ikke kunne vise be-
hørig Hjemmel [lovgrundlag] enten efter den hidtil bestaaende
Lovgivning eller efter særlige Privilegier, skulle
borttages, med mindre Indenrigsministeriet
tillader, at de bliver staaende. Hvorvidt en 
Fiskegaard er berettiget eller ikke, samt i for-
nødent Fald Omfanget af denne Berettigelse i
Henhold til den hidtil bestaaende Lovgivning
eller til særlig hjemlede Rettigheder, afgjø-
res af Indenrigsministeriet, men Eieren
kan forlange Spørgsmaalet paakjendt af Dom-
stolene, hvortil gives ham en Frist af 6 Maa-
neder, efterat Indenrigsministeriets Be-
stemmelse er meddeelt ham, har borttaget Fiske-
gaarden eller anlagt Sag, kan Indenrigsmni-
steriet uden yderligere Varsel foranstalte Bort-
tagelsen iværksat for Eierens Regning.
     Alle Fiskegaarde skulle være saaledes indret-
tede, at de uden Vanskelighed kunne passeres
af de Fartøier, som befare [besejler] Aaen. Forsaa-
vidt Forandringer i dette Øiemed [formål] maatte fin-
des nødvendige, da kunne de til enhver Tid
fordres [kræves] udførte under de samme Betingelser
som i § 5 ere foreskrevne for Broerne.
     Disse Bestemmelser skulle imidlertid ikke gjøre
nogen Forandring i de særlige Retskrav,  som
Nogen maatte have, ligesom ogsaa den Fiske-
gaardseier, der formener [mener], at særlige Forhold
hjemle [beviser] ham en større Erstatning, skal være be-
rettiget til at forlange sit paa saadanne sær-
lige Forhold støttede Erstatningskrav afgjort
ved Domstolene.
     § 7. Eierne af Fiskegaarde ere forpligtede
til at lade disse aabne for Fartøiernes Gjen-
nemgang, naar det forlanges, saavel om Nat-
ten som om Dagen, og skulle derfor stadig
holde det hertil fornødne Mandskab beredt ved
Fiskegaadene.
     § 8. Træer eller andre Gjenstande, som til 
Hinder for Trækningen maatte befindes mellem
Trækveien og Aaen, er Bestyrelsen berettiget
til at lade bortrydde.
     § 9. Med Hensyn til Afstaaelsen af Grunde
Afgivelse af Materialier og anden Beskadigelse,
som foranlediges [forårsages] ved de Arbeider, der foreta-
ges ved Aaen, forholdes efter de almindelige
om Kanalanlæg og Veiarbeider gjældende
Regler.
     § 10. Uden Bestyrelsens Tilladelse er 
Alle og Enhver formeent [ikke tilladt] i Aaen at tage Steen,
Gruus, Jord og Sand, eller sammesteds at 
oprykke Væxter. Kjørsel over Aaen maae ikkun
finde Sted paa saadanne Punkter, som af Be-
styrelsen deril ere anviste.
     § 11. At uberettiget Benyttelse af Træk-
veien, saasom Kjørsel, Trækning og Drift
med Kraturer, Græsning paa Dosseringerne [skråningerne]
og deslige, ligesom anden Beskadigelse af Træk-
veien eller de øvrige til Aafartens Fremme
udførte Anlæg, straffes med Mulkt [bøde], foruden
at Paagjældende er pligtig at erstatte Skaden.
Anbringes uberettigede Fiskeindretninger i Aaen,
eller foretages andre Handlinger, som ere til 
Hinder for Aafarten, og Vedkommende efter
derom givet Tilhold ikke undlade Saadant,
blive de ligeledes at ansee med Mulkt [bøde]. Paa
samme Maade straffes Overtrædelsen af hvad 
i §§ 7 og 10 er bestemt. Fornærmelser imod
de Mænd, der have Opsyn med Aaen, straffes
som Fornærmelser imod Politiet.
     § 12. De i den foregaaende § bestemte
Mulkter [bøder], der dog ikke kunne fastsættes til et
høiere Beløb end 50 Rd., tilfalde Aakassen.
Sagerne behandles og paakjendes som offent-
lige Politisager. Forsaavidt de have deres 
Oprindelse fra Aaens Befaring [besejling], kunne de for-
følges ved Randers Kjøbstads eller Silkeborg
Birks Politiret.
     § 13. Reskriptet af 12te Juni 1807 og
Reglementet af 11te April 1843 ophæves.
     § 14. Denne Lov træder i Kraft den 1ste 
Juli 1861.
     Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.

     Creditorerne i Kjøbmand af Silkeborg Gleerup
Møllers til Skiftebehandling opgivne Bo indkaldes
herved til inden 3 Maaneder at anmelde deres Krav
for undertegnede Skifteforvalter i Boet.
     Silkeborg Birks Contoir, den 7de Februar 1861.
                                                       Drechsel.

     En ny Kane, er tilsalg. Anvises af Gjæst-
giver Keller.

     Hos undertegnede stikkes alt til Graveurfaget
henhørende, saasom Signeter, Dørplader, Navne,
saavel i Guld og Sølv som andre Metaller m. m.
Sammesteds istandsættes alleslags Gigtkjæder.
                                                    A. Lund, 
Silkeborg, den 5te Februar.       Guldsmed.