Avisartikler

Eiendom tilsalg i Silkeborg.

Copulerede.

 - I Silkeborg den 3die Mai. Hr. Christian
Drewsen og Frøken Olivia Fürst.

Silkeborg.

     Da jeg har erholdt Bevilling som Maler her
i Byen, tillader jeg mig at anbefale mig til de ærede
Beboere saavel her i Byen som udenbyes, der ville
forunde mig deres Arbeide. Jeg udfører alle til
Malerfaget henhørende Arbeider, saasom at male
Bygninger, Værelser, Meubler, Rullegardiner, og
tillige at lakere Vogne og Blikarbeide.
     Ligeledes tillader jeg mig at anbefale mit Ud=
salg af revne Oliefarver og Oliefernis.
     Sammesteds kan en Malersvend erholde Arbeide
og en Dreng af honnette Forældre antages i Lære.
                                         F. W. Jensen,
                                              Maler,
                        boende i Nygade paa Silkeborg.

Silkeborg.

     Undertegnede, der har erholdt Bevilling som
Snedker og Tømmermester her paa Pladsen, og boer
i Mad. Thostrups Sted paa Storegade, anbefaler
sig til Enhver, som i disse Professioner vil have
Arbeide præsteret, hvilket skal blive udført propert,
godt og durabelt. Hos mig kan en duelig Sned-
kersvend strax erholde varigt og vellønnet Arbeide.
     Silkeborg, den 5te Mai 1856.
                                                      Mandly.

     Hos Snedkermester Frederiksen paa Silke-
borg er til Salg et nyt og smukt Fortepiano af 
Horning & Møller. Priis: 300 Rdr.

     At Undertegnede er flyttet fra Hr. Bomulds-
væver Hansens Sted, til Hr. Guldsmed Lunds
Sted, beliggende ved Torvet, tillader jeg mig her-
ved at bekjendtgjøre for mine inden- og udenbyes
Kunder, saavelsom for Enhver, der i Fremtiden
vil forunde mig sin Søgning, forsikkrende en reel
og hurtig Behandling. Tillige er jeg saa fri at
anbefale et betydeligt Udvalg af Alt til Faget hen-
hørende, saasom Sølvkoger-, Messing-Maskiner,
Theemaskiner, m. m.
     Silkeborg, i Mai 1856.
                           J. Møller, Kobbersmed.

     At jeg nu har taget fast Bopæl i Silkeborg,
hvor jeg er ansat som Prøveprocurator, bekjendt-
gjøres herved med Tilføiende, at min Virksomhed,
foruden den egentlige Sagføring, ogsaa vil gaae ud
paa at yde Assistance ved Incassationer, ved Kjøb
og Salg af faste Eiendomme og Afslutningen af
andre Contractsforhold, ved Affattelsen af derhen
hørende og andre Documenter samt Klager og An-
søgninger og desl.
     Silkeborg, den 9de Mai 1856.
                                                 Zielian,
                                        Prøveprocurator.

Silkeborg.

     At jeg den 1ste Mai d. A. er flyttet fra Enke-
madame Toustrups Leilighed til Hr. Væverme-
ster Hansens paa Storegaden her i Byen, und-
lader jeg ikke at bekjendtgjøre for mine ærede Kun-
der, som og for dem, der i Fremtiden ville for-
unde mig deres Søgning. Tillige anbefaler jeg mig
med Udvalg af færdige Mandsklæder, i nyeste Fa-
çon, til Nutidens billigste Priis.
     Silkeborg, den 1ste Mai 1856.
                                   J. Schlütter, Skræder.

Silkeborg.

     For en Conditorsvend er der en god Plads
ledig hos Undertegnede. Sammesteds kan en ædruelig
og skikkelig Bagersvend faae stadigt Arbeide.
                                      N. P. Thorendal,
                          Bagermester & Kukkenbager [konditor].

     – Man skulde ikke troe, at siden Danmarks Riges
Grundlov er traadt i Kraft, og efter at dens §§ 76–78,
85 og 86 have villet reise stærke Værn om den personlige
Retssikkerhed, tyrkisk Justits skulde kunne udøves her i
Landet; man skulde ikke troe, at saadanne Misbrug af
Dommermyndigheden, som endog i en tidligere Tid vare
temmelig sjeldne, saasom Mishandling af Inquisiter [person] og
Anvendelse af Tortur, længer kunde finde Sted, aller-
mindst i Sager, hvis Beskaffenhed ikke kan afgive den
ringeste Undskyldning for Vedkommende; man skulde
troe, at Tiden stedse stigende Cultur og Humanitet
maatte afgive en Betryggelse herimod, næsten ligesaa stærk
som den, Grundlovens udtrykkelige Bestemmelser maae
synes at indeholde. Ikke destomindre ere vi af en jydsk
Sagfører velvillig blevne satte i Kundskab om, at en Sag
af en saadan oprørende Beskaffenhed nylig var bleven
paakjendt ved Viborg Landsoverret; men Meddeleren,
som selv ikke havde havt Noget med den at gjøre, var
ikke istand til at oplyse os om dens factiske Sammen-
hæng. Vi have da selv henvendt os til Overretten om
en Udskrift af Dommen. Denne, der er afsagt den
14de April d. A. i Sagen Procurator Holm Actor
mod Tiltalte Jens Skorup, er saalydende:
     »Da Tiltalte, Tømrer Jens Skorup af Silkeborg, den 4de
Januar sidstl. var gaaet fra sit Hjem for et Sted paa Landet at
hente en tilgodehavende Pengesum, men ikke fik denne udbe-
talt, og han til Forskjellige var Penge skyldig, som han ikke
strax kunde betale, fik han paa Hjemveien det Indfald at fore-
give, at han var overfaldet og plyndret af Røvere, for ved
dette Foregivende at vække Deltagelse og skaffe sig Henstand
med Betalingen af sin Gjæld, og denne Plan udførte han ogsaa,
idet han ved Tilbagekomsten fortalte sin Kone og Andre, om
at det almindelige rygtedes, at han havde været Gjenstand for
Overfald og Plyndring, hvilket han havde søgt at gjøre sand-
synligt ved selv at tilføie sig nogle ubetydelige Saar, ligesom
han og hos 2 Mænd, hvem han skyldte Pengesummer, fik Hen-
stand ved at forebringe den anførte Historie, og han gjorde
endog Anmeldelse herom for vedkommende Retstbetjent, som
derefter paabegyndte en Undersøgelse til Oplysning om, af hvem
Overfaldet maatte være forøvet.
     I Anledning af det saaledes udviste Forhold har Under-
dommeren, der har ment, at Tiltaltes Benyttelse af hint Fore-
givende til at skaffe sig Henstand med Betalingen af Gjæld maa
betragtes som Betleri, herfor idømt ham efter Frdn. 21de Aug.
1829 § 4 en Straf af 3 Dages Fængsel paa Vand og Brød,
hvormed Tiltalte har erklæret sig tilfreds, men Sagen er af
Amtet paa det Offentliges Vegne indanket for Overretten.
     Sagens Realitet vil imidlertid ikke kunne tages under Paa-
kjendelse af Overretten, idet der er den Mangel ved Behand-
lingen, at det ikke, inden Sagen paadømtes ved Politiretten,
enten ved formelig Stævning eller paa anden Maade har været
Tiltalte tilkjendegivet, hvad han egentlig sigtedes for og navnlig
at han sigtedes for Betleri, ligesom og det hele af Tiltalte ud-
viste Forhold findes at være af den Beskaffenhed, at Spørgs-
maalet om, hvorvidt det skulde paatales, burde have været Gjen-
stand for Afgjørelse af Amtet. Politiretsdommen vil derfor
være at kjende ueffterretlig, og Sagens Omkostninger for Over-
retten, hvorunder Salarierne til Sagførerne bestemmes til 5 Rdl.
for hver, blive at udrede af det Offentlige.
     Med Hensyn til Underdommerens Forhold under Behand-
lingen bemærkes, at han, da Tiltalte ved Sagens første Fore-
tagelse, som det hedder i Acten, aldeles negtede at svare, dic-
terede ham herfor en Correction af 10 Rottingslag [spanskrør], som strax
efter tildeltes Tiltalte, og da denne, som det hedder, atter neg-
tede at svare, blev der anden Gang dicteret og tildelt ham
10 Rottingslag, og dette gjentoges tredie Gang, da Tiltalte, som
det hedder, atter negtede at svare; dernæst blev i samme For-
hør afgivet Forklaring af en Politibetjent og Erklæring af Dom-
meren om, at Tiltalte udenfor Retten havde erkjendt hin For-
tælling for Opdigtelse, hvorefter Tiltalte paany fremstod og ved-
blev, at Overfaldet virkelig var passeret, men da han saa
opfordredes til at afgive Forklaring herom, men negtede at
svare, dicterede Underdommeren ham nu fjerde Gang 10 Rot-
tingslag, som ogsaa tildeltes ham. Tiltalte havde saaledes med
korte Mellemrum faaet 40 Stokkeslag, hvorefter der blev dic-
teret ham Arrest, men endnu i samme Forhør afgav han der-
næst, efterat hans Kone var bleven afhørt, den foranførte For-
klaring om sit Forhold. Af Forhøret kan det imidlertid end
ikke sees, hvorledes Tiltalte er bleven tilspurgt, da han de tre
første Gange skal have negtet at svare, men omdette negtes
end ikke har havt anden Grund end Modvilie, og om det end
ikke maatte ansees uforsvarligt efter Sagens Beskaffenhed og
paa den Tid, lige i Begyndelsen af det første Forhør, at an-
vende Tvang mod Tiltalte for at overvinde saadan Modvilie,
var Underdommeren dog uberettiget til at benytte andet Tvangs-
middel end Fængsel, cfr. Resc. 23de Octbr. 1795, og han maa
saaledes for sin ulovlige Fremfærd ved at tildele Tiltalte, der
er over 38 Aar gammel, en Mængde Rottingslag, blive at ansee
med en Mulct [bøde], der efter Omstændighederne fastsættes til 100 Rdl.,
som ville tilfalde Amtsfattigkassen.
     Forøvrigt har under Sagens Behandling i første Instans og
den befalede Sagførelse for Overretten intet ulovligt Ophold
fundet Sted.
                         Thi kjendes for Ret:
     Politiretsdommen bør ueffterretlig at være. Sagens Om-
kostninger for Overretten, hvorunder Actor og Defensor, Pro-
curatorerne Holm og Kühnel, tillægges i Salarium hver 5 Rdl.,
udredes af det Offentlige.
     Underdommeren, Kammerjunker Drechsel, bør til Am-
tets Fattigkasse bøde 100 Rdl., der udredes inden 8 Uger efter
denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.«
     Hr. Kammerjunker Drechsel, der er Offenligheden
bekjendt som en i sin Tid af Grev Sponneck fremdra-
gen Ydling, der, efter at være sprunget fra Copist i Ge-
neraltoldkammeret til Auscultant, og siden ansat som Told-
inspecteur i Nakskov, hvor han har efterladt Erindringen om
ivrige Valgagitationer til Bedste for sin Patrons Ministe-
rium, endelig blev kjed af sin Told-Virksomhed og søgte
Ansættelse som Birkedommer i Silkeborg, turde afgive et
Vidnesbyrd for, hvor misligt det er at ansætte Mænd i
Øvrigheds- og Dommer-Embeder, som ikke særligt have
uddannet sig til disse Stillinger, men under længere Tids
Beskjæftigelse med helt andre Forretninger have maattet
glemme, hvad de i sin Tid have lært til Examen. Det
forekommer os, at denne Sag, der herved er overgiven
til Offenlighedens Dom, maa medføre alvorligere Følger
for Hr. Drechsel. Det forekommer os ikke lidet besyn-
derligt, at Amtmanden over Skanderborg Amt, Baron
Bille Brahe, har undladt at foranledige en særlig Sag
reist mod Hr. Drechsel, samtidig med at han har befalet
Sagen mod Skorup indanket for Overretten; thi det er sik-
kert kun Amtmandens Undladelse heraf der har foranled-
diget, at Overretten ikke har anseet sig beføiet til at
idømme Hr. Drechsel høiere Straf end 100 Rdl.s Mulct,
idet Retten formentlig har troet sig bunden ved Frdgn.
3die Juni 1796 § 35. Men hvorledes saa end Amtman-
dens Adfærd og Overrettens Dom maatte kunne forkla-
res, forekommer det os i alt Fald, at den høitagtede Ju-
stitsminister hverken vil kunne eller kan ville lade en saa
skammelig Misbrug af Dommermyndigheden hengaa uden
nærmere Undersøgelse og yderligere Revselse. Naar Ju-
stitsministeren maatte misbillige Birkedommer Møllers
Adfærd mod Kroeier Jørgen Andersen i Niverød, der dog
kun bestod i en umotiveret Anholdelse, hvad maa han
da dømme om, at Kammerjunker Drechsel har ladet en
Inqvisit [person], der kun havde begaaet en ringe Brøde, en Brøde
som han selv kun har kunnet straffe med 3 Dages Vand og
Brød, i det allerførste Forhør, uden engang at have gjort
noget Forsøg paa ved fortsatte Forestillinger og Forhører
at bevæge ham til Tilstaaelse, tildele 40 Stokkepryg!?

     Mandagen den 9de Juni førstk., Formiddag
Kl. 11, lader Statskassen ved offentlig Auction
bortsælge 13 Stkr. Parceller til Byggepladse af Sil-
keborg Hovedgaards saakaldte „Lund“, beliggende
imellem Hovedgaarden og Silkeborg Torv, efter
Kort og Conditioner [betingelser], som ville blive fremlagte paa
Auctionsstedet, og 8 Dage inden Auctionen ville
være til Eftersyn hos Godsforvalter Bindesbøll
paa Silkeborg. Auctionen afholdes paa „Hotel
Silkeborg.“ — Lysthavende indbydes.
     Silkeborg Birk, den 24de Mai 1856.
                                                     Drechsel.

     To af tre duelige Sadelmagersvende kunne faae
stadigt Arbeide hos        Sadelmager Jaade
                                              i Silkeborg.

     To duelige Uhrmagersvende kunne faae stadigt
Arbeide hos                             H. C. Larsen
                                                  i Silkeborg.

Silkeborg.

     Alle Slags Laase, Hængsler, Dørhaandfang,
Vinduesbeslag, samt Skruer, Søm og Dykkerter,
Snedker- og Tømmerværktøi, saavel i bedste en-
gelske som simplere Qvaliteter, tilligemed et Udvalg
af Accordier og Portemonnaier [pung], med mange flere
Gjenstande til denne Handel henhørende, anbefales
til nedsat Priis af                      L. S. Wogelius.

     Violiner, og de saa ofte efterspurgte ægte ro-
manske Strænge, endvidere forgyldte Speile & Li-
ster, ere nylig arriverede hos
                                                L. S. Wogelius.

                         Jerntøire,
bedste Qvalitet, faaes meget billige hos
                                                L. S. Wogelius.

Den jydske Jernbane.

          Recognoscerings-
arbeiderne drives med megen Iver og ere nu og-
saa naaede hertil Viborg. Efter hvad vi her-
om have bragt i Erfaring, er der saaledes fra
Aarhuus over Silkeborg hertil afsat to Linier,
nemlig: 1) over Silkeborg Langsø, Balle, Sin-
ding, Pederstrup, Vattrup, Liselund, Demstrup,
nedenfor Snabehøiene, Spangsund til Viborg;
2) fra Resenbro over Svostrup langs Gudenaa
Dalen forbi Roeby, nedenfor Ands, Tange, Rød-
kjærsbro, Væsten om Skoungaard, Meilhede, Rinds-
holm til Viborg. Endvidere skal der nok forsø-
ges Linier fra Viborg til Hobro og Randers, for
mulig paa et af disse Steder at sættes i Forbin-
delse med Østbanen, i hvilket Tilfælde der kun
bliver en Sidebane fra Aarhuus til Silkeborg.
I de sidste Dage har man undersøgt en Linie her-
fra til Hjarbek. — Recognosceringen heromkring
ledes af Hr. Capitain v. Hoffmann, der baade
paa den Kbhavn-Roeskilde og Roesk.-Korsør-Bane
har fungeret som Sectionsingenieur; under ham
er ansat Hr. Premierlieutn. v. Morville og 2
Guider af Generalstaben.

Eiendom til Salg i Silkeborg.

     Paa Grund af forestaaende Forandring af Bopæl, kan
min iboende Gaard, — der er bekjendt som en af de solideste
Eiendomme i Silkeborg — beliggende paa Søndergade tæt
ved Torvet, strax faaes tilkjøbs for 8000 Rd. R. M., imod
en Udbetaling af 500 a 1000 Rd., hvorimod hele Restkjøbe-
summen kan blive indestaaende i flere Aar. Eiendommen,
der særdeles egner sig for en Handlende, af hvilke her for
Tiden særlig mangler en Isenkræmmer, bestaaer af et 2-Etage
Forhuus, 32 Alen langt, 16 Alen vidt, smukt og godt ind-
rettet, med en Gjennemkjørselsport, et Baghuus 27 Alen
langt, samt en indelukket Gaardsplads og en stor og smuk
Have. Alle Bygningerne ere selvfølgelig Grundmuur med
Tegltag. Liebhavere ville behage, helst personlig, at henvende
sig til undertegnede Eier.
     Silkeborg i Mai 1856.
                                         H. P. Stabell, Exam. jur.

     Mandagen den 9de Juni førstk., Formiddag
Kl. 11, lader Statskassen ved offentlig Auction
bortsælge 13 Stkr. Parceller til Byggepladse af Sil-
keborg Hovedgaards saakaldte „Lund“, beliggende
imellem Hovedgaarden og Silkeborg Torv, efter
Kort og Conditioner [betingelser], som ville blive fremlagte paa
Auctionsstedet, og 8 Dage inden Auctionen ville
være til Eftersyn hos Godsforvalter Bindesbøll
paa Silkeborg. Auctionen afholdes paa „Hotel
Silkeborg.“ – Lysthavende indbydes.
     Silkeborg Birk, den 24de Mai 1856.
                                                    Drechsel.

     To a tre duelige Sadelmagersvende kunne faae
stadigt Arbeide hos         Sadelmager Jaade
                                                 i Silkeborg.

Extract af Skanderborg Amtsraads Forhandlinger. No. 30

          (kun punkter vedr. Silkeborg er gengivet)
den 15de Mai 1856                                                               

Aar 1856 den 15de Mai afholdt Skanderborg
Amtsraad et ordinairt Møde paa Skanderborg Raadhuus
under Amtmandens Forsæde. Samtlige de ved Valgene
den 29de f. M. valgte Medlemmer vare tilstede. De til
Forhandling foreliggende Sager havde forud henligget
til Medlemmernes Eftersyn paa Amtscontoiret.

     3. Amtsraadet gjordes bekjendt med Justitsministe-
riets Skrivelse af 3die Novbr. f. A. og de derefter skete
Indstillinger om Vrads Lægedistricts forventede Deling,
Lægens Flytning til Silkeborg og en ny Læges Ansæt-
telse, som var foreslaaet at skulle tage Bopæl i Brædstrup.

     10. Til i Forening med Formanden at træffe mu-
lig fornøden Foranstaltning, betræffende Opførelsen af et
Thing- og Arresthuus paa Silkeborg (sidste Extract Nr.
7), hvorom Plan nu var udarbeidet og indsendt til Mi-
nisteriets Approbation [godkendelse], comiteredes Proprietair Bjørn,
som modtog de ved Amtet tilbageblevne Acter.

     48. Til Retsvidne for Silkeborg Birk i den af-
gaaede Borings Sted for den Tid, denne havde tilbage,
og paa samme Betingelser, udnævnte Raadet, efterat Er-
klæring fra Forstanderskaberne var indhentet, den hidtil
constituerede J. Mikkelsen af Silkeborg.

     49. Fremlagdes Afskrift af den mellem Silkeborg
Handelsplads og Linaa Sogn trufne Forening betræf-
sende Communernes Fattigvæsen, hvilken ved foreløbig
Indstilling af Amtet er indsendt under 4de f. M. Raa-
det overdrog til Proprietair Bjørn at gjennemgaae Sa-
gen og med Formanden conferere de Bemærkninger, han
derved maatte finde.

Silkeborg.

     Et Parti Tømmer & Brædder af udmærket
svær Qvalitet er i disse Dage arriveret og sælges
billigt ved       J. P. Fischer.

     Revne Oliefarver & Fernis faaes hos
                         J. P. Fischer
                          i Silkeborg.

     Kjøbenhavnsk Kommen-Aqvavit faaes i Orh.
& Ankerviis til 26 ß. Potten hos
                         J. P. Fischer
                          i Silkeborg.

     Fede norske Sild faaes i Ottingviis billigt hos
                         J. P. Fischer
                          i Silkeborg.

Silkeborg.

     Formedelst [p.g.a.] anden Bestemmelse er her i Byen
et godt bygget et Etages Sted underhaanden [privat] at
erholde [få] tilkjøbs. Foruden selve Bygningen er der
ved samme en Byggeplads med 22 Alen Façade
til Gaden, som kan medfølge i Kjøbet. Nærmere
Oplysning Stedet betræffende kan erholdes [fås] hos Hr.
Værtshuusholder P. Eilersen.

     -- Vi have modtaget nedenstaaende Forsvar fra Hr.
Kammerjunker Drechsel for hans Fremgangsmaade, ved
Stokkeprygl at aftvinge en Mand Svar i et Forhør. Sa-
gen er tilstrækkelig klar, og vi skulle ikke indlade os
paa at imødegaae Lovfortolkninger, der vistnok kunde
være værdige til „meliore informatione“ [til bedre oplysning], ligesaa lidt som
paa de fortalte „Røverhistorier“ eller paa i det Hele at
gjendrive et Forsvar for en Fremfærd, som Overretten
har charakteriseret som „ulovlig“ og straffet „efter Om-
stændighederne“ kun med 100 Rdl. Forsvaret lyder
saaledes:
     „Endskjønt den Sag, som De i Deres Blad Nr. 117 af
23de dennes har fremdraget for Offentligheden, er af mig alle-
rede under 16de ds. begjært indanket for Høiesteret, for at
der kan gives mig Leilighed til at anføre hvad jeg har at sige
til mit Forsvar — hvortil hidtil ikke er givet mig Lei-
lighed —, og Sagen saaledes vil finde en nærmere Afgjørelse,
maa det dog maaskee være mig tilladt kortelig at nævne Sa-
gens sande Sammenhæng, der ikke af Præmisserne til Overrets-
dommen i sin Helhed kan sees. Vel skinner det tydeligt nok
igjennem de haarde Bemærkninger, hvormed De ledsager Dom-
mens Offentliggjørelse, at den Omstændighed, at jeg ikke har
svoret til Deres Fane i politisk Henseende, er det væsentlige
Motiv for Dem til at søge at knuse mig, som skeet; men Be-
mærkningerne ere og blive dog de samme, og jeg tør ikke
undlade at give de af mine Medborgere, der have et Øre aabent
for Sandhed og for en mildere Dom, Leilighed til at beskue
Sagen noget nærmere.
     Jeg er gaaet ud fra, at naar Res. 28de Oct. 1795 bemyn-
diger og tilholder Forhørsdommeren at anvende Vand og Brød
continuerende (cfr. Canc. Skr. 28de Marts 1818 og 5te Marts 1833)
imod den modvillige Inqvisit [person under forhør] som negter at besvare de ham fore-
lagte Spørgsmaal, maatte jeg ogsaa være beføiet til at anvende
det i 1795 ei kjendte, men senere indførte mindre Tvangs-
middel af Fængsel eller Rottingslag [spanskrør], der efter sin Natur og
navnlig efter Frdgn. 11te April 1840 maa ansees som mindre
Onder end Vand og Brødstraf, og der efter Arrestreglementet
af 7de Mai 1846 § 12 maa anvendes imod Voxne for at til-
veiebringe Orden og Rolighed i Arresten, altsaa i et analogt
Tilfælde. Ligesaa vist som det imidlertid er, at jeg desuagtet [desuden]
vilde have holdt mig til Lovens Bogstav i det foreliggende Til-
fælde, dersom det havde staaet i min Magt, saaledes var der
en Omstændighed tilstede, der i høi Grad maatte opfordre, ja
som det forekom, forpligte mig til at anvende det eneste til
min Raadighed staaende Tvangsmiddel. Her er nemlig endnu
— og deri har jeg ingen Skyld — ikke nogen criminel Arrest
paa Silkeborg, hvori Vand- og Brødstraffen kunde udstaaes,
imendens en Hensendelse til Skanderborg eller Brædstrup Arrest
i dette Tilfælde vilde være aldeles hensigtsløs, efterdi Inqvisiten
ved at erklære at ville svare, kunde strax befrie sig for Tvan-
gen, og da, naar han efter nogle Dages Forløb kunde komme
i Retten paa Silkeborg, atter kunde fortsætte sit saa troligt be-
gyndte System at unddrage sig Undersøgelsen ved at nægte at
svare. Inqvisitens [personen] til at bekjende snart efter at der var
decreteret [udstedt] ham Arrest, var heller ingenlunde Fængslingen, som
slet ikke blev iværksat, men derimod en anden underordnet
Omstændighed.
     Men, indvender man nu — og dette er ogsaa i „Fædre-
landet“ Nr. 117 paapeget — Sagen var for ubetydelig til over-
hovedet at bringe noget Tvangsmiddel i Anvendelse; hellere
maatte man da lade den hele Undersøgelse bortfalde eller over-
give den til en uvis Fremtid. Med Hensyn til dette Punkt skal
jeg citere den paagjældende Deel af mit Andragende [ansøgning] af 16de ds.,
hvori jeg har begjært Sagen indanket for Høiesteret; det hed-
der deri:
     „Den her foreliggende Sag hører til dem, der, som den
nu er tilstede i Acterne, kan forekomme meget ubetydelig.
At bibringe sit Legeme nogle Saar og at narre Politiet, derfor
er der ingen Straf i vor Lovgivning. Anderledes maa Bedøm-
melsen af Sagens Betydenhed blive, naar man hensætter sig
paa det Tidspunkt, da den Begivenhed, der gav Anledning til
den, passerede; og da jeg troer at have en Berettigelse til at
reclamere nævnte Tid lagt til Grund for Bedømmelsen af mit
Forhold til Sagen, maa det være mig tilladt med nogle Ord at
omtale denne Tid.
     I December og Januar Maaneder sidstleden, altsaa da
Prisen paa de første Livsfornødenheder var paa sit Høieste, var
det den almindelige Tro her i Egnen, der som bekjendt ved
de store Skove, Bakker og de mange Vande frembyder det
bedste Terrain her i Landet til Stimandsfærd [landevejsrøveri], at der var en
Bande af Røvere i de omliggende Skove, og man antog, at
dens Anfører var den d. 25de Marts f. A. undvegne og den-
gang endnu ikke paagrebne farlige Forbryder Ove Andersen af
Seis*). Denne Tro var ikke blot hos de Frygtsomme, men
ogsaa hos de Oplyste, og den stadfæstedes ved Fortællinger
om Overfald paa forskjellige Steder. Uagtet jeg tør sige, at
min Jurisdictions Beboere vidste, at jeg med Iver har taget
mig af Politiets Haandhævelse siden min Ansættelse, maatte jeg
dog paa den Tid høre haarde Ord og Domme af Mange.
Følgen af disse Rygter var, at Handel og Vandel med Omlandet
saagodtsom standsede paa Silkeborg Handelsplads fra de Sider,
hvor denne kun er tilgængelig igjennem Skovene, og tildels
ogsaa fra de øvrige Egne; thi de længere fraliggende Land-
boere turde kun om Dagen passere Veien. Jeg kan fremkomme
med Beviser nok paa, at Tilstanden var en saadan, men skal
indskrænke mig til at anføre, at det her paa Pladsen vakte en
saadan Glæde, da der kom Lys i den Skorupske Sag, at de
Handlende, for igjen at føre Landboerne til Byen, indrykkede
et Avertissement i „Aarhus Stiftstidende“ om Opdagelsen, i
hvilket ogsaa Politiets Virksomhed blev anprist.
     At jeg maatte paavirkes af denne Stemning, og at jeg
ogsaa uden dette maatte ansee det som min Pligt at bringe Lys
i Sagen, er naturligt. Det er saa let for dem, der staae uden-
for Begivenhederne, og efterat disse ligge saa langt tilbage, at
ansee disse Opdigtelser kun som saadanne og at oversee dem;
for mig, som stod midt i dem, maatte Sagen stille sig ander-
ledes. Jeg kunde nemlig ikke vide eller kjende Øiemedet [formålet] med
nævnte Opspind; men det var formentlig min Embedspligt at
supponere [antage] det Værste, at antage, at Opdigtelserne tilsigtede at
maskere nogle virkelige Forehavender e. desl.“
     Dernæst siger man: det var paa for tidligt et Stadium af
Undersøgelsen, at Tvangsmidlet blev anvendt. Det var den 6te
Januar Kl. 9 Aften at Overfaldet blev anmeldt for mig, Kl. 10
samme Aften kjørte jeg til Linaa, 1 1/4 Mil herfra, anstillede om
Natten to Huusundersøgelser hos Uskyldige, vendte om Morge-
nen den 7de tilbage til Silkeborg, var samme Morgen med Læ-
gen hos Inqvisiten [forhørspersonen], indstævnede ham, saasnart han havde ophørt
at være sengeliggende, til Forhør, men som han unddrog sig
ved at løbe bort fra Byen; indkaldte ham atter, men igjen for-
gjæves, idet han løb bort paa flere Dage; lod ham ved Hjem-
komsten den 25de Januar afhente til Retslocalet, hvor han, for-
inden Retten blev sat, bekjendte sin Opdigtelse for mig og min
Politibetjent. Saasnart Retten var sat, negtede han at svare,
benævnede mig med „Du“, trængte ind paa mig og opførte sig
saaledes, at der hørte Overvindelse til at vedligeholde Rolighed-
den. I flere Timer blev han desuagtet [desuden] indstændig [indtrængende] bedet om at
svare, men forgjæves.
     Vil man herefter endnu kalde det det første Stadium af
Undersøgelsen, da Tvangsmidlet blev anvendt?
     Vil man endnu ansee Sagen altfor ubetydelig til at an-
vende inqvisitoriske [strengt undersøgende] Tvangsmidler?
     Vil man endnu brændemærke en Embedsmand, hvis første
Pligt det er at haandhæve Retssikkerheden i sit District, om han
end maatte have feilet i sin Bedømmelse af det rette Middel
under saa vanskelige Forhold?
     De have, Hr. Giødwad og Ploug! paa Grund af et
enkelt Tilfælde, der, som De seer, kan og bør sees fra to
Sider, stemplet mig som en Bøddel af Vane eller Natur og som
en uduelig Embedsmand, imod hvem De (sic) fra Domstolene
appellere til administrativ Justits; som en Mand, der er kry-
bende opad, bydende nedad. Jeg appellerer rolig til alle de-
res Dom, til hvilke jeg har staaet i Forhold, Høie og Lave,
om det er min Vane at krybe for Magten eller at trykke den
Svagere; om jeg fortjener at tiltales saaledes, som De have
tiltalt mig. Førende Folkets Sag i Munden, have de ringeagtet
og overseet Samfundets Krav paa Ro og Tryghed i sin daglige
Dont, og paa at Statens Tjenere tilveibringe en saadan Tryg-
hed, saavidt det staaer til dem; for at beskytte en Inqvisit [forhørsperson], der
ikke har klaget, og efter Lægeattest ingen Skade har taget, søge
De at nedbryde en Embedsmands hele Autoritet. Er det libe-
ralt og er det rigtigt?
     Silkeborg den 28de Mai 1856.                       Drechsel.
     
     *) At en saadan Bande virkelig har existeret, derom er der
          senere fremkommet adskillige Oplysninger. Foruden en
          under et Forhør ved Framlev Herred i Aarhus derom afgiven
          Forklaring, er der i den seneste Tid ved Tyrstrup Herred
          i Slesvig anholdt en i 1842 fra Nyborg Fæstning bortløben
          Slave, der har vedgaaet at være i April d. A. truffen sam-
          men i Ribe Egnen med en i 1843 fra Rendsborg Stokhuus
          undvegen Fange ved Navn Viig eller Widt, der da har for-
          talt Første, at han levede af at sælge Contrebande og Tyve-
          koster, og at han stod i Forbindelse med en Tyvebande i
          Jylland, til hvilken blandt Andet hørte en Mand ved Navn
          Ove Andersen i Egnen om Silkeborg. Viig havde et eget
          Kjøretøi og reiste i Fællesskab med 3 Mandspersoner og
          et Fruentimmer, han var nu paa Veien til Hobro Kanten. 
          —At Jens Skorup, mig vitterligt, var en gammel Bekjendt af
          nævnte Ove Andersen fra dennes tidligere Ophold i Galthen,
          bør ei heller lades ubemærket.

Silkeborg.

     To Rokkedreier-Svende kunne strax erholde [få]
Arbeide hos Dreiermester P. Rasmussen.

Silkeborg.

     Da jeg har erholdt [fået] Bevilling paa at drive
Tømmer-Professionen i Forening med min Sned-
ker-Profession, tillader jeg mig herved at anbefale
mig til Enhver, som ønsker solidt og godt Arbeide
præsteret i bemeldte Professioner.
     3 a 4 Snedkersvende samt 2 Tømmersvende
kunne strax erholde [få] Arbeide hos Undertegnede.
     Silkeborg, i Juni 1856.
                                       J. Christensen,
                           Tømmer- og Snedkermester.

Silkeborg.

Uld, saavel i større som mindre Par-
tier, kjøbes til høieste Priser
af                           H. Eskildsen.
     Silkeborg, i Juni 1856.