Søgeside til kilder til Silkeborgs historie

Indkomne sager til byrådet

Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret. Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.

Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv. Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.

Sagsnr.: 834/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet informerer ”Handelsministeriets Konsulent for al Markedsordning” om markedsdatoer i Silkeborg og omegn i 1920.
Sagsnr.: 835/1920
Bemærkninger: 4 bilag
En række beboere på Klüwersgade og Vibergsgade ansøger byrådet om at få installeret elektricitet i deres ejendomme. Belysningsudvalget anbefaler byrådet, at dette ikke gennemføres på grund af fare for overbelastning på elektricitetsværket. Ansøgningen afslås!
Sagsnr.: 836/1920
”Den kommunale Hjælpekasse” beder byrådet om at få de nødvendige pengemidler stillet til rådighed til understøttelse til familier, hvis forsørgere er indkaldt til ekstraordinær tjeneste ved hæren eller søværnet i 1920/21.
Sagsnr.: 837/1920
Skoleudvalget anmoder byrådet om bemyndigelse til at undersøge bekomst for ”at oprette et Bureau for Vejledning i valg af Livsstilling” ved det kommunale skolevæsen.
Sagsnr.: 842/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Papirarbejder Valdemar Dannerborg, Sanatorievej 7B, ansøger byrådet om en kommunal garanti for et lån som optages til indretning af en loftslejlighed i en ældre ejendom. Byrådet savner bemyndigelse i sagen.
Sagsnr.: 846/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Sagfører N. C. A. nielsen ansøger på vegne af fiskehandler P. Chr. Christiansen om eftergivelse af et skattebeløb, som kommunen har som privilegeret krav i hans fallitbo. Afslås!
Sagsnr.: 847/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Fra byrådet til formanden for Skanderborg Amts erhvervsskatteudvalg, stiftamtmand Dons, vedr. sag om mejeribestyrer C. J. Christensen Bachs pålignede erhvervsskat.
Sagsnr.: 850/1920
Bemærkninger: 3 bilag
Fra stiftamtet til byrådet vedr. valg af nye medlemmer til søretten.
Sagsnr.: 852/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Pramfører A. Nielsen, Viborgvej 6, ansøger byrådet om leje af en plads ved bådehavnen til opførelse af en kiosk til salg af de husflidgenstande, han har lavet i vinterens løb. Der gives tilladelse, hvis gældende regler iagttages og overholdes.
Sagsnr.: 853/1920
Bemærkninger: 2 bilag
”Købstadkommunernes Centralkontor”, København, fremsender et antal eksemplarer af det af kontoret udarbejdede udkast til forretningsorden for byrådet. Et eksemplar vedlagt.
Sagsnr.: 855/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet meddeler enken Emilie Brinch, St. Blichersgade 4, at hun fortsat opnår enkebørnsunderstøttelse til sønnen Frode Henry Brinch mod bevis for, at drengen er i lære.
Sagsnr.: 857/1920
Fra kommunebogholder Nic. Larsen til byrådet vedr. ordning af rebslager Johan Holsts skatteforhold. Ansættelsen af både hans stats- og kommuneskat har været alt for lav, hvorfor efterbetaling kommer på tale.
Sagsnr.: 859/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Pølsemager Th. Jensen, Bredgade, ansøger byrådet om kommunalt tilskud til opførelsen af en ejendom på Frederiksberggade 11, matr.nr. 128, markj. Ejendommen vil indeholde både butik, 2 lejligheder, samt loftsværelser til udlejning. Afslås!
Sagsnr.: 860/1920
Socialdemokratiets byrådsgruppe indstiller til byrådet, at maksimumbeløbet pr. indbygger på 2 kr., som er garanteret i den netop vedtagne lov om kommunale dyrtidsforanstaltninger, stilles til rådighed for ”Hjælpekassen” til iværksættelse af påkrævet dyrtidshjælp.
Sagsnr.: 863/1920
Bemærkninger: 4 bilag
Lejekontrakt mellem kommunen og Th. Langs Skoler om leje af et jordstykke på Marienlunds marker på 3.680 m² til brug for skolehaver.
Sagsnr.: 864/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Firmaet ”Bruun & Sørensen”, Aarhus og København, tilbyder skoleudvalget ”en Cirkulationspumpe med direkte koblet Elektromotor til Cirkulation af Varmen til Forskolen”, pris 827 kr. Accepteres!
Sagsnr.: 865/1920
Kasse- og regnskabsudvalget indstiller til byrådet, at der bevilges et beløb på 270,60 kr. til 3medlemmer af ”Hjælpekassen” til deltagelse i et delegeretmøde i Odense d. 29.10. 1920.
Sagsnr.: 866/1920
Købstadforeningen fremsender 13 eksemplarer af ”Kjøbstadforeningens Tidsskrift”, 31. årg., nr.3.
Sagsnr.: 871/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Fra Petra Nielsen, Læssøegade 21, ansøger byrådet om eftergivelse af hendes mand, murersvend Peter Kjeld Nielsens kommuneskat for juli kvartal 1920, da han er indlagt på sygehuset. Byrådet har ingen bemyndigelse i sagen.
Sagsnr.: 872/1920
Skoleudvalget indstiller til byrådet, at der af hensyn til statstilskuddet til biblioteket fastlægges regler for fordeling af udgifterne mellem biblioteket, badeanstalten og loftsetagen (museet og beboelseslejligheden) i forholdet 8-9-1.
Sagsnr.: 873/1920
Skoleudvalget indstiller til byrådet, at udvalget får bemyndigelse til at forny kommunens nugældende ordning, med ”Silkeborg Skøjteløberforening”, da denne har vist sig at være tilfredsstillende.
Sagsnr.: 875/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Skoledirektionen meddeler byrådet, at de skolemulkter på 23,84, som er idømt skomager Wilhardt (?) for månederne marts – juni 1920 eftergives.
Sagsnr.: 879/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Byrådet indrykker notits i dagbladene om ”Rationering af Ernæringskort”. Til- og fraflytning kommunen skal anmeldes til Ernæringskontoret, Estrupsgade 9, inden for 14 dage.
Sagsnr.: 880/1920
”Ernæringskontoret” anmelder uregelmæssigheder med husassistent Sørine Winthers ernæringskort til Silkeborg politi
Sagsnr.: 881/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Indenrigsministeriet anmoder byrådet om snarest at indsende 2 eksemplarer af de for kommunen gældende bestemmelser for de kommunale tjenestemænds ansættelse, lønninger og pension. Byrådet indsender!
Sagsnr.: 882/1920
Jf. til andre sagsnumre: 48/1887
”Fællesorganisationen for de samvirkende Fagforbund”, ved fungerende formand F. Mikkelsen, ansøger byrådet om et tilskud på 10 kr. pr. elev til ”Arbejdernes Aftenskole”. Bevilget!
Sagsnr.: 886/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Skanderborg borgmesterkontor beder borgmesterkontoret, her, om oplysning om på hvilke betingelser de kommunale restaurationer i Silkeborg er bortforpagtede.
Sagsnr.: 890/1920
Afholdsrestauratør N. P. Jensen, ”Skovbakken”, ansøger byrådet om ret til udskænkning af stærke drikke imod at enkefru Mette Marie Nielsen, Torvet, for bestandig nedlægger sin bevilling. Altså en byttehandel. Afvises!
Sagsnr.: 892/1920
Bemærkninger: 40 bilag
Adskillige efterbetalinger ved kommunale byggerier m.v. forårsaget af pris- og lønstigninger, der ikke kunne forudses ved projektets udbud. De påkrævede efterbevillinger vedtaget af byrådet.
Sagsnr.: 893/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Efter forslag fra Ringkjøbing byråd deles stationsarbejder Anton Rasmussens, Landlystvej 23, personlige kommuneskat ligeligt mellem Ringkjøbing og Silkeborg, da Rasmussens familie er forblevet boende i Ringkjøbing.
Sagsnr.: 896/1920
Om børnekriminalitet. Værgerådet tilstiller byrådet følgende resolution: ”Forsamlingen udtaler sit bestemte Ønske om, at der fra det offentliges Side snarest gennemføres Foranstaltninger til, Imødegåelse af den tiltagende børnekriminalitet og derved yder hjemmene nødvendig Støtte til Opdragelse af de vanskelige Børn, navnlig ved Oprettelse af en Dagarbejderskole og et Fritidshjem”.
Sagsnr.: 897/1920
På grund af vandværkets forventeligt store underskud i indeværende regnskabsår indstiller teknisk udvalg til byrådet, at vandafgiften af vand til husholdningsbrug for januar kvartal 1921 forhøjes med 30%, eventuelt at der opkræves et ekstra kvartals vandafgift, og at vand til ”Næringsbrug” forhøjes til 20 øre pr. m³.
Sagsnr.: 898/1920
”Det statistiske Departement” fremsender skemaer til brug ved oplysning om gennemsnitsudbyttet af rodfrugter i 1920.
Sagsnr.: 899/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Kontorbestyrer N. P. Ramsing informerer byrådet om arbejdsanvisningen i kommunen i okt. 1920.
Sagsnr.: 900/1920
”Den kommunale Hjælpekasse” indstiller til byrådet, at der som en foreløbig bevilling stilles 5000 kr. til rådighed for hjælpekassen til gennemførelse af yderst nødvendig mælkeordning. ”Det er vor [hjælpekassens] opfattelse, at en saadan Hjælp vil være en fortrinlig Foranstaltning for Børn omkring i mange fattige Hjem”
Sagsnr.: 901/1920
Bemærkninger: 3 bilag
Byrådet beder politimesteren attestere købmand N. Hofman og urmager A. Fauerbyes troværdighed med henblik på ?
Sagsnr.: 903/1920
Kommunekassereren forespørger byrådet, om kommunens udgift på ca. 17.000 kr. til ”forskellige Foranstaltninger ved Torvet” skal opføres på næste års budget og derved indgå under skatteligningen. ”Jeg tillader mig at gøre opmærksom paa, at der jo – i det mindste for Tiden – ikke findes andre Midler, hvoraf beløbet kan tages”.
Sagsnr.: 904/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Them kommune foreslår mindre ændringer af linieføringen af Bryrup-Silkeborg banen, hvorfor ”Forretningsudvalget for Horsens-Bryrup jernbanens Ombygning og Forlængelse” indkalder medlemmer af byrådet til møde i Horsens.
Sagsnr.: 906/1920
Sundhedskommissionen indstiller til byrådet, at hotelejer P. Plett gives bevilling til at drive gæstgiveri og beværtning med ret til udskænkning af stærke drikke i ejendommen matr.nr. 42a, mod at Rasmus Fenge nedlægger sin bevilling til fordel for Plett.
Sagsnr.: 907/1920
Bemærkninger: 3 bilag
Byrådet ansøger indenrigsministeriet om et statslån på 72.000 kr. til dækning af 2. prioritets lån i kommunale opførte boliger til den mindre bemidlede del af befolkningen – i henhold til lov nr. 979 af 10.9.1920.
Sagsnr.: 909/1920
Teknisk udvalgt anmoder om kasse- og regnskabsudvalgets tilladelse til ”at benytte det nuværende vaskehus i sidehuset til administrationsbygningen til lagerrum for vandværket.
Sagsnr.: 911/1920
Indenrigsministeriet meddeler byrådet, at 1. rate af det i lov nr. 85 af 15.5.1903 § 31 nævnte statstilskud på 6316,50 kr. er anvist til udbetaling ved Silkeborg toldkasse.
Sagsnr.: 913/1920
”Handelsstanden i Silkeborg” opfordrer byrådet om, ”at byens Handlende altid maa faa lejlighed til at give Tilbud, naar der er Tale om kommunale leverancer”. Byrådet accepterer opfordringen!
Sagsnr.: 914/1920
Kommunebogholderen fremlægger en oversigt over afløsningsvederlag for ”Offer og Accidenser 1919-20”.
Sagsnr.: 916/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Sukkerbager William Laurits Sørensen, Herningvej 49, f. 30.9. 1896 ansøger byrådet om fuldmyndighedsbevilling. Efter normal procedure opnår han den!
Sagsnr.: 917/1920
Hotelejer P. Plett, ”Hotel Silkeborg”, ansøger politimesteren om tilladelse til at holde åben søndag d. 21.11.1920 til kl. 24 for foreningen ”Klubben” i ”dertil indrettede særlige Lokaler”. Svaret er ukendt!
Sagsnr.: 920/1920
Forespørgsel til Aarhus skattekontor, om hvordan skatteopkrævningen dér er organiseret.
Sagsnr.: 921/1920
Indenrigsministeriet meddeler byrådet, at der efter de gældende regler for statstilskud til kommunale mellem- og realskoler i indeværende finansår ydes et beløb på 2000 kr. til Silkeborg mellem- og realskole.
Sagsnr.: 923/1920
Bemærkninger: 3 bilag
Stadsingeniøren fremsender forslag til teknisk udvalg vedr. 2 vejforlægninger til forbedring af Hattehusvejen nord for Naaege Skovfogedbolig. Efter korrespondance med skovrider H. Bojesen, statsskovdistriktet, gennemføres forbedringen af vejen i 1921.
Sagsnr.: 925/1920
”Købstadkommunernes Centralkontor”, København, anmoder på foranledning af en forespørgsel fra Slagelse kommune borgmesterkontoret om oplysning om løn, dyrtidstillæg og øvrige ansættelsesvilkår for sygeplejerskerne ved kommunens sygehus. Da Silkeborg kommune ikke har et kommunalt men et amtsligt sygehus tilbagesendes blot et eksemplar af ”Lønningsvedtægt for Silkeborg kommune”.