Actuarius

Udskrivt af
Skanderborg Amtsraads Forhandlings Protocol.
Aar 1848 den 30 og 31 August.

16.
I Anledning af at Commissionen for Kjøbstad-
anlæget ved Silkeborg har tilstillet Justitsmini-
steriet et Andragende fra Politiinspecteur
Hornemann om Ansættelse af en Jordemoder
paa Handelspladsen, har bemeldte Ministerium
forlangt sat under Discusion hvorvidt og i
saa Fald hvorledes en Deling af det paa-
gjældende Jordemoder District kunde være
at foretage, idet der er tilføiet, at der i
Betragtning af de forhaandværende Omstæn-
digheder turde være god Føie til at
foretage en saadan Deeling.

Raadet vedtog at indhente Erklæring fra
Forstanderskaberne for de Sogne, som tilstøde
Silkeborg og som ere henlagte
til de Handelspladsen nærmest boende Districts
Jordemødre, navnlig om hjvorvidt de maatte
ønske nogen Deel af Sognene henlagte under
den eventuel ansættende Jordemoder paa
Silkeborg.

Aar 1848 den 27 og 28 November
N:28
Sagen Nr 16 fra Mødet i August Maaned,
angaaende en attraaet Ansættelse af en Jorde-
moder paa Silkeborg, blev foretaget.

De fra Them og Linaae Sogneforstanderskaber
saavelsom fra Districtslægen indhentede Er-
klæringer fremlagdes.

Det blev vedtaget, at der foranstaltes Erklæring
indhentet fra samtlige Huusfædre paa Silkeborg
betræffende hvilket Bidrag de ere villige at
yde til en Jordemoder paa Pladsen, og skulde
Amtsraadet tilføie, at DistrictsJordemoderen
i Mollerup forlanger en Godtgjørelse af 15 Rbd
om Aaret for at lade Silkeborg fragaae
hendes District, og at Raadet foreløbigen
erklærer sig villig til at lade denne Godt-
gjørelse udredes af Amtets Repartitions-
fond, hvorved Beboerne paa Handelspladsen
ville erhverve fri Ret til at contrahere
med en Jordemoder angaaende dennes
Nedsættelse paa Handelspladsen og Vikaarene
hvorunder dette kan skee.

Aar 1849 den 7 og 8 August
N47:
Sagen N28 i Novbr Maaned 1848, angaaende
Ansættelse af en Jordemoder paa Silkeborg,
blev atter foretaget.

En fra den constituerede Godsinspecteur ind-
hentet Erklæring, som indeholder den af Raadet
i sidste Møde begjærte nærmere Oplysning
blev fremlagt.

Da, efter de vedlagte Bilage, Jordemoderen
i Mollerup, til hvis District Silkeborg hører,
ikke er villig til at afstaae nogen Deel af hendes
District, med Undtagelse af selve Silkeborg,
for hvilket Sidste hun forlanger en aarlig
Godtgjøelse af 15 Rbd, og da det ikke kan være i
det tilstødende Them Sogns Interesse, for en Deel
at blive henlagt til et eventuelt Jordemoderdi-
strict paa Silkeborg, - og det formeentlig ikke
kan være en Forpligtelse for Amtscommunen
at gjøre særdeles Opoffrelse for at forskaffe
en Jordemoder Subsistents paa Silkeborg, -
fandt Raadet ikke at kunne tilbyde videre
til denne Sags fremme, en ved aarlig
at lade den ommeldte Godtgjørelse 15 Rbd
falde Repartitionsfonden til Last, saafremt
Sagen ellers kan blive ordnet, hvilket maa
overlades til selve Beboerne paa Silkeborg.

Udskrivtens Rigtighed bekræftes:
Skanderborg Amthuus den 17 August 1849.
Lindholm

Til Justitsministeriet

I behagelig Skrivelse af 3die Juli f. A.
har Commissionen ved hertil at indsende et Andragende
fra Politiinspecteur Horneman paa Silkeborg om Ansæt-
telse af en Jordemoder paa Handelspladsen sammesteds,
tilligemed den af Amtmanden over Skanderborg Amt over
Sagen afgivne Erklæring, yttret at den vel maatte erkjende det
Ønskelige i at en Jordemoder tog Ophold paa Pladsen, men
at der paa den anden Side formeentlig ikke fandtes tilstrækkelig
Anledning til, som i Andragendet foreslaaet, at bevirke hendes
Løn udredet af den Kongelige Kasse.

Da jeg maatte finde disse Commissionens Yttringer vel-
begrundede, og derhos var af den Formening, at der i Betrag-
ning af de forhaandenværende Omstændigheder turde være Føie
til at foretage en Deling af det paagjældende Jordemoder-
District, saa at der paa Silkeborg kunde ansættes en Di-
strictsjordemoder, anmodede jeg Amtet ved Skrivelse af
11.Juli næstefter om at foranledige Sagen foretaget til
Behandling i Amtsraadet, og derefter meddele mig sammes
Yttringer angaaende hvorvidt og i saa Fald hvorledes en saa-
dan Deling af Districtet kunde være at foretage. Under
17de f. M. har jeg derefter modtaget den hosfølgende Udskrift
med Bilag af Skanderborg Amtsraads Forhandlinger, hvoraf
behageligst vil bringes i Erfaring, at Jordemoderen i Mollerup,
til hvis District Silkeborg hører, ikke er villig til at afstaae
nogen Deel af hendes District med Undtagelse af selve Sil-
keborg, og at hun for den Afgang i Indtægter, hun herved vilde
lide, har forlangt en aarlig Godtgjørelse af 15 Rbdlr,
samt at Amtsraadet ikke har troet at kunne tilbyde videre
til denne Sags Fremme end aarlig at lade den omhandlede Godt-
gjørelse falde Repartitionsfonden til Last.

Forinden imidlertid videre i denne Anledning foretages, skal
jeg tjenstligst udbede mig Commissionens nærmere Yttringer om,
hvorledes denne Sag hensigtsmæssigst kunde være at ordne, ved
det Indesluttedes Tilbagesendelse behageligst meddeelte.

Justitsministeriet, den 13de September 1849
C. Bardenfleth

Til
Den med Hensyn til Anlægget af en Handelsplads ved
Silkeborg i Jylland allernaadigst anordnede Commission

Idet Malermester Bentzen herfra Aar-
huus har anmodet mig om at medgive
ham en Anbefaling til den Ansættelse, han
vil søge at erholde ved Deres Fabrik
undlader jeg ikke at bevidne, at han
er mig bekjendt som en særdeles
duelig og flittig Mand, og at han efter
min Formening vistnok vil kunne
gjøre sig til Nytte i een eller anden
Stilling ved Fabrikken.

Aarhuus, 2' Jan. 1850
[Hauch?]

Til
Herr Fabrikeier Drewsen
paa Silkeborg

Aarhuus den 18 December 1849

d'Herrer Drewsen og Sønner
til Silkeborg

Overbringeren heraf Malermester
Bentzen som agter sig til Silkeborg
for at søge Arbejde tillader jeg mig
at anbefale som en i sit Fag
virksom og dygtig Mand, ligesom
han fra [Caracteerens?] Side er
mig bekjendt særdeles vel.
Dette attesterer jeg herved
ifølge hans Forlangende.
ærbødig
_________? G. Buch

Ansøgning
Til
Den høie Kommition for Handelspladsen Ved Silkeborg

For omtrent 3 Aar Siden erholdte jeg Tilladel-
se til at bygge og boe paa Silkeborg Handelsplads
og opførte strax der eftter, den Fornødene
Bygning. Men i Forening hermed
Søgte jeg Underdanigst om Tilladelse til den
der steeds at drive Høkkeri eller Spisevært
Her til har jeg ikke erholt de Ansøgte Tilladel-
ser eller modtaget Nogen afslag, Uagtet jeg under-
danigst, har tillat mig Seenere
at bringe Sagen i Erindring, Ved at henvende
mig direkte til den høie Kommition, - Min
Ophold har fordre at jeg til min og Familiens
Underholdning maae have en Næringsvei
Eler Virkekreeds eller erhvervelse, og da jeg
er 68 aar kan jeg ikke udholde at Forrette
Svierarbejde og Nærre mig Som Dagleier, da
den høie Commiton kalder mig Træskoemand i
min Tilsente Skjøde, Som jeg har med takken
da min øiesyn er aftaget i den Grad at jeg ikke
drive denne Haandværk, og handle der med er for
mig til ingen Nøtte, da mænd og Ungkarlene
Satte Sig herned og drive Uforstyret denne
Nærings Gren, og tillige handle en hver
med Træskoe her efter egen Behag, Men da
Nogle her paa Handelspladsen har erholt 3
Bevillinger, Uagtet de ikke have Opfylt
Bestemmelse efter Kongelig Resulation af
15 december 1845 og 7 januar 1846 § 8.
Under min Ophold her paa Silkeborg
har Nødvendigheden For at erhverve det daglige
til mig og Familie Fordret, at jeg
enkkelte gange har Udsolgt Fødemideler
Tildeels og i Haab om, at den ansøgte Vilde blive
mig medeelt, hvor for jeg er bleven Mulcteret
men har tillat mig Underdanigst, at Ansøge
den høie Indenrigsministerium og Mulgtens efter-
Givelse som jeg haaber Naadigstgunstig vil blive
mig bevilget. Imidlertid Fordre Nødvendig-
heden at jeg snarrest mulig erholde som Foran-
førte en Virke Kreds, Passende til min Alder
og Kræfter, og jeg tillader mig derfor Underda-
nigst den Frihed hastig mulig at Forvente den
høie Kommitions høigunstige Resulation paa
Foranførte.

Silkeborg i Januar 1850
Allerunderdanigst
Villum Christensen
Nybygger

Idet jeg herved har den Ære at tilbagesende det med den
høie Kommissions gunstige Skrivelse af 18de f. M. fulgte Andragende
fra Maler Bentzen, hvori han anholder om Bevilling til at ned-
sætte sig hersteds som Maler, tør det være mig tilladt at yttre
følgende:
Afseet fra at her alt er etableret een Maler, og at jeg tillige
har tilladt mig at erklære mig til Fordeel for Malersvend
Nielsen, der er mig bekjendt som meget dygtig i sit Fag, maae
jeg paa det bestemteste fraraade at nærværende Supplicant med-
deles den ansøgte Bevilling, deels paa Grund af at han i
den Grad er fattig, at der ikke kan være Tale om Opfyldelse
af hans Forpligtelse med Hensyn til Bolig, hvorimod der er
større Sandsynlighed for at han om kort Tid vil falde Kom-
munen til Byrde med hans talrige Familie, deels paa
Grund af at han allerede i den korte Tid han har været
paa Fabrikken, har udviist et saadant Forhold, at man har
seet sig nødsaget til at afskedige ham.

Silkeborg, den 5te Juni 1850
underdanig
J. Bindesbøll

Til
Den anordnede Kommission for Silkeborg Handelsplads

Domainedirecteuren
[Kjøbenha]vn den 7de December 1850

Da den constituerede Forvalter ved Silkeborg Gods, i en ham af-
fordret Oplysning med Hensyn til en i hans Regnskabsextract
for Juli Qvartal d. A. opført Restance af 580 Rbd. af
Indtægterne af Silkeborg Hovedgaards Tilliggende, har yttret,
at denne Restance, som formeentlig vil være at udrede af Ny-
byggerne, er afkrævet disse, men ikke betalt, hvorfor Ind-
stilling om sammes Inddrivelse ved Søgsmaal er indgivet
til Kommissionen, skal jeg tjenstligst bede mig behageligen
meddeelt, hvad der i denne Anledning af Kommissionen maat-
te være foranstaltet.

Til
Kommissionen til Anlæggelse af et Handels-
Etablissement ved Silkeborg

I det jeg herved fremsender Tegning til den Bygning jeg agter
at opføre paa den mig overladte Byggegrund No. 39 paa Handels-
pladsen hersteds, hvorpaa jeg forventer den høie Kommissions
gunstige Approbation, turde det være mig tilladt tillige at
fremkomme med følgende Andragende:

At Opførelsen af en saadan Bygning, vil medføre ikke ube-
tydelig Bekostninger vil den vil den høie Kommission sikkert indsee.
Til at udrede disse af egne Midler seer jeg mig ikke istand
og jeg er derfor nødsaget til at gjøre Laan, hvilket jeg og-
saa har Haab om at faae af en offentlig Kasse, men dertil
vil naturligviis udfordres at jeg maae være forsynet med
Skjøde paa Pladsen, hvilket mig saaviidt mig bekjendt, i Reglen
ikke meddeles forinden Forpligtelsen med Hensyn til Bygnings
Opførelse er opfyldt, men da det vil være mig nødvendigt
at faae det attraaede Laan arrangeret saasnart mueligt for
at kunne fremme Bygningsarbeidet med behørig Kraft, saa
tillader jeg mig herved at ansøge om at Skjøde paa Bygge-
grunden No. 39 maae blive udstædt snarest mueligt, imod
at samme deponeres hos Politiinspecteur Bindesbøll indtil
den ovennævnte Forpligtelse af mig er opfyldt.

Silkeborg den 20de Februar 1850.
underdanigst
J. Keller
Muurmester [Murermester]

Til
Kommissionen for Silkeborg Handelsplads.

I Skrivelse af 12de December s. A. har den hvis Kommission paa-
lagt mig at meddele; nu fuldstændig beretning om hvorledes for-
holdene paa Silkeborg Handelsplads have udviklet sig og nu detaie-
lerer skrivelse over Handelspladsen nærværende Tilstand og for-
hold samt derfor forlangt min betænkning om hvorvidt der
efter tingenes nærværende Stilling maatte være Anledning til at
forunde Pladsen de sædvanlige Købstads rettigheder.
Efter at jeg nu tidlang Sygdom har været forhindret i at
behandler denne mig lige Sag, hvorfor Sagens Afhold beder und-
skyldt, vil jeg nu efter bedste Evne sige efterkomme det
mig givne paalæg.
A
Silkeborg bevillinger i aarene 1844 – 1849 incl.
Da de Silkeborgske Fabrikker vel maa antages byens Hjerne
vel jeg begynde med disse.
Herres Drewsen’s Papirfabrik.
hvortil grundstenen blev lagt i Aaret 1844, og blev fuldført endnu
samme Aar, saaledes at det første Ark Papir blev forfærdiget
1 fse Januar 1845. Samtidig med Fabrikken / No 1 / byggede
Drewsen:
nu boliger til 6 familier.
En Smedie
Et Vaaringshuus for Fabriksmesteren
og indrettet endelig.
nu at Hovedgaardens Udhuuslænger til Vaaringer
for 14 familier.
1845
Byggeske Drewsen
en Gjæstgivergaard med Bageria og Bryggeria paa den
til Handelspladsen udsende Grund /: Byggegrund
betegnes senere med No 4 ;/
1846
Til Gjæstgiver Thomas Jensen /; af Them :/ hvori endnu en Gjæst-
givergaard paa No. 10
Kjøbmand Høltzermann byggede
en Kjøbmandsgaard paa No 6
og Uhrmager Bloch en mindre bygning paa No. 27
1847
Byggede Skomager Nissen paa No. 28
Bager Christensen paa No. 11
Træskomand Willum Christensen paa No. 29
Maler Larsen paa No. 24
og Mureermester Keller paa ¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬ andeel af No. 22 og 23.
Samme Aar fuldførte Drewsen følgende Bygninger som allerede
var paabegyndte Aaret i forveien nemlig:
det andet Papirfabrik /: No. 2:/
boliger til 10 familier,
et Vaaringhuus til Drewsens egen familie
en Teglovn
og indrettede
i den anden Udhuus Længde af Hovedgaarden boligen-
heder til 4 Familier.
1848
byggede:
Skræddermester Jonassen paa No. 31
Smedemester Lykkeberg paa No. 16
Farver Langhoff pa No. 13
Toldkontrollør Jansen paa No. 20 og en andeel af No. 21
Snedker Larsen paa No. 25
Veibetjent Jensen paa No. 38
og Drewsen
en Bolig til Maskinmesteren.
1849
Byggede
Tømrermester Hansen paa No. 32
Snedkermester Frederiksen paa No. 33
Murermester Nielsen paa No. 19
Tømrersvend Rasmus Nielsen paa No. 63
og Rebslager Holst paa No. 64
Bundmager Sørensen har begyndt Opførelsen af en Bygning paa
No. 30
Alle forannævnte Bygninger ere Opført til Vaaningen og som
Forhuse efter approberede Tegninger, men der er tillige op-
ført nogle Baghuse, som ogsaa ere beboende, nemlig
Tømrermester Bendiksen paa No. 14 i Aaret 1846
Murermester Keller pa No. 39 i Aaret 1848
Tømrermester Bang paa No 47 i Aaret 1849
og Garver Th. Jensen på No. 9 i Aaret 1849
Med hensyn til Nybyggerens Stilling, da man vistnok i det
hele taget om en den for temmelig god, uagtet den i de første
Aar er virket under særdeles uheldige Tidsomstændigheder, hvor-
til ogsaa maas regnes at disse Tidsforhold har forvidret Rege-
ringen i at vise denne begyndende Bye opmærksomhed
og Understøttelse, som den ønsker under andre forhold vist hende været sikker
der er ogsaa at beklage at Nybyggerene ikke aldeles uden Grund
besvære sig den mangel af Interesse som enkelte af de nærmeste
Authoviteter viset for denne vordende Bye, saa at ethvert Andragende
fra denne optages med mildes talt, Lunkenhed, i det man i deligt
fører i Munden ”lod Drewsen hjælpe sig selv” og ” V s´ have kjøbstæder
nok, men skal ikke oprette flere”.
Vil kan det ikke nægtes at Byens saavel Handlende som Pensiini-
ster sidste have hav I den væsentlige Indtægt ved fabrikkens og
dens Arbejdere, men paa den endnu Side maae Enhver, - der
ikke forud er indtaget mod dette Etablisiment og vil gjøre
sig den Uleilighed at undersøge det faktiske – kunne opdage
at denne Handelsplads allerede har vist sig gavnlig for er en større kreds
af oplandet og for dette vil faae en betydning større end
de fleste vente – det er mærkeligt nok, at Hele de fornuftig-
ste af denne Plads Antagenister have den forkeerte forestil-
ling at dette Etablisment er bleven til for Drewsens, eller,
at man laver en Købstad for dennes egen Skyld, der det
dog er alene for det forsømte Landdistricte Opkomst man
har søgt at anlægge en Handelsplads efter de Oplysnin-
ger jeg har indhentet fra det store Hammerum Herred, vil
der alene fra denne Egn kunne ventes en tilførelse til Silke-
borg af ciaca 20.000 Tdr. Korn aarlig, en ikke ubetydelig Ind-
tægt for en Egn, len mig endfinde før har huset Indtægten
af Kornskjeppes.
Den nærmeste Omegn har allerede haft stor Fordeel af Silkeborg,
med arbeide, handel med smør, Smaakreaturer o. s. v., men
især maae jeg udhave Handelen med Brændsel - hidtil har
Indtægten af de fleste Tørvemoser været aldeles udtjendte og i
det Hele taget ringeagtede ansete som en slags fælles Eien-
dom, hvori Enhver skær Tørv efter forgodtbefindende uden
Paatale. Nu derimod have disse Moser ved den betydelige
Afsætning til Fabrikkerne, der udbetales 18 a 20 Rdl for at
holde dampkjedelen vedlige 24 Timer:/ Byfolkene, erholdt
det er ogsaa beklage at Nybyggerne ikke aldeles uden Grund
da den under alle Omstændigheder Evnen til at give nær her
forbi Foruden det naturlige i at Pladsen i Saavidt muligt ved
veie forenes med de nærmeste Kjøbsteder, samt foruden den Fordel
det vil være for Pladsen at slige Veie passere denne - vil den
medføre et større Gode, idet den vil have fremtvinge den omtalte Broe
over Langsøe – Man burde derfor vente, at disse Omstændigheder
ville blive taget i betragtning Authoriteterne, men da der
af disse, som allerede bemærket, med slige foranstaltninger
mindst tænkes paa Silkeborgs Opkomst, er det med god grund at
Nybyggerne i saavel i denne som i andre Henseender sætte deres
Haab til hvis Commissionen og udbeder sig deres kraftige Bi-
stand – med hensyn til Broen over Langsøe er Sagen først
indstillet til vedkommende Amts authoriteter mon de maa
her var ubekjendt med, om de indladte forhandlinger førte
til noget resultat og da hvilket og maa ikke lovede sig noget
godt bifald af Sagen, med Hensyn til den Interesse den blev
viste – Saa blev Sidste Sommer afholdt et Møde her og ved dette
blev af Silkeborg samt Lysgaard Hids Herreders beboere August
som frivilligt Bidrog til samme, saavidt erindret circa 1500
Rdl, hvorpaa man indgav en Indstilling bilagt med Overslag
og Tegning til Indenrigsministeriet i hvilke Sagen blev
fremstillet og hvori man udbad sig Regeringens Assistance,
men paa dette Andragende er intet svar indløben, hvad
Gudenaaens Oprensning angaaer, da har jeg ingen kendskab om
til hvilket Resultat den i Randers samme sammentraadte Kommission
forhandlinger har ført og Udskiftning vil jeg ikke ønske
berøre, da det er den høie Kommission bekjendt, hvad der er
foretaget Fremme.
Næst derfor at bemærke, at Byen som ifølge den oprindelige
Plan bestod af 6 større og 22 mindre Byggegrunde er udvidet
ved Kommissionens skrivelse af 20de Juni, 10de Oktober 1848
og 19de Marts 1849 ført i vestlig Retning med 1 stor og 16

mindre Byggegrunde og senere med en nye Gade i sydlig
Retning bestaaende af 17 mindre Byggegrunde, - skal jeg gaa
over til.
B
Beskrivelse af Silkeborgs nuværende tilstand
1. Byggepladsen
Afslutne og approberede finder her i alt 62 foruden grunden til
Raadhus, Kirke og Handelsplads og der hørende Toldbod.
2. Bygninger
Drewsens Eiendomme
Papirfabrikker assurerede til 144.000 Rdl
en Længe til 6 familier 1.600 Rdl
en Smedie 2.100 Rdl
et Vaaringshuus til fabriksmesteren 4.480 Rdl
en Længe til 10 familier 3.900 Rdl
et Vaaringshuus til Eieren m.m. 12.400 Rdl
en Teglværk 2.860 Rdl
et Vaaringshuus til Maskinmesteren 4.480 Rdl
og Møllen 6.500 Rdl
Paa Byggegrund No. 4 - 20 Fags Forhuus 6 Fags Baghuus 6.950 Rdl
Paa Byggegrund No. 6 - 8 Fags Forhuus 13 Fags Baghuus 3.800 Rdl
Paa Byggegrund No. 10 - 18 Fags Forhuus 16 Fags Baghuus 4.450 Rdl
og opført af Th. Jensen eiet nu af Gjæstgiver Heegaard
Paa Byggegrund No. 11 - 9 Fags Forhuus 5 Fags Baghuus 2.750 Rdl
Paa Byggegrund No. 13 - 9 Fags Forhuus 6 Fags Baghuus 3.000 Rdl
Paa Byggegrund No. 16 - 9 Fags Forhuus 5 Fags Baghuus 1.600 Rdl
Paa Byggegrund No. 19 - 7 Fags Forhuus 5 Fags Baghuus 1.650 Rdl
Paa Byggegrund No. 20, 21 - 14 Fags Forhuus 14 Fags Baghuus 5.000 Rdl
Paa Byggegrund No. 22, 23 - 15 Fags Forhuus 5 Fags Baghuus 2.700 Rdl
og opført af keller eies nu af Kjøbmand Nerger
Paa Byggegrund No. 24 - 9 Fags Forhuus 6 Fags Baghuus 2.200 Rdl
Paa Byggegrund No. 25 - 11 Fags Forhuus 1.200 Rdl
opført af Snedker Larsen eies nu af P. Nielsen og P. Eilersen
Paa Byggegrund No. 27 - 11 Fags Forhuus 1.000 Rdl
opført af Bloch eies nu af Bødker P. Pedersen
Paa Byggegrund No. 28 - 6 Fags Forhuus 800 Rdl
Paa Byggegrund No. 29 - 7 Fags Forhuus 600 Rdl
Paa Byggegrund No. 31 - 6 Fags Forhuus 700 Rdl
Paa Byggegrund No. 32 - 10 Fags Forhuus 1.600 Rdl
Paa Byggegrund No. 33 - 9 Fags Forhuus 1.200 Rdl
Paa Byggegrund No. 38 - 7 Fags Forhuus 1.400 Rdl
Paa Byggegrund No. 63 - 7 Fags Forhuus 1.000 Rdl
Paa Byggegrund No. 9 - 12 Fags Baghuus 1.400 Rdl
Paa Byggegrund No. 14 - 10 Fags Forhuus 300 Rdl
Paa Byggegrund No. 39 - 10 Fags Forhuus 1.300 Rdl
Paa Byggegrund No. 47 - 6 Fags Forhuus 800 Rdl
Paa Byggegrund No. 30 – Forhuus paabegyndt
Summa 227.240 Rdl
Drewsen Etelisat 179.040 Rdl
Andre Private 48.200 Rdl
3. Nybyggere
av Gifte
Fabrikeier Drewsen
Gjæstgiver Schou /:Bestyrer af Drewsens Gjæstgiveri:/
Bager Wulff /: Bestyrer af Drewsens Bageria:/
Kjøbmand Høltzermann
Bager Christensen
Gjæstgiver Heegaard
Farver Langhoff
Tømrermester Bendisen
Tømrermester Hansen
Snedkermester Frederiksen
Veibetjent Jensen
Murermester Keller
Tømrermester Bang
Smedemester Lykkeberg
Murermester Nielsen
Toldkontreulør Jansen
Købmand Nerger
Maler Larsen
Arbejdsmand Peder Nielsen
Skomager Nissen
Træskomand Willum Christensen
Skrædder Jonasen
Rebslager Holst
Tømrersvend Rasmus Nielsen
Skræddermester Will
Skomagermester Poulsen
Arbejdsmand Boring
Arbejdsmand Stab
Arbejdsmand Petersen
Vægter Christian Madsen
Augifter
Bødker Peder Pedersen
Sadelmager Petersen
Vrenzior /: Bestyrer af Th. Jensens Garveria:/
Af fabrikkens Personale findes.
36 Gifte familier
60 Ugifte


4. Børn
160, hvor af 50 er skolepligtige
hele Befolkemængden beløber noget over 460 Sjæle.
5. Undervisning og opdragelse.
Da den Landsbyskole hvorunder Silkeborg tidligere har hørt, ligger
omtrent 1 Mil herfra og Veien gaar igjemmen en øde Hedestræk-
ning som om vinteren er meget vanskelig at passere endog saa for
vocne, saa maatte det alene af den Grund være en Umulig-
hed for Pladsens Børn stadig at frag ventere denne Skole
Man maatte saaledes enten lave Børnene opvoce i Uvidenhed
eller oprette en privat Skole her ved Silkeborg – Beboerne valgte
det sidste. – da Præsten Rutzou og Fabrik-
eier Drewsen, hvilke interesserede sig varmt for denne Sag
fra høire Vedkommende havde erfaret et tilsagn om at Rejge-
ringen vilke komme Beboerne til Hjælp med det fornødne Tilskud
blev der foreløbigt engageret en Seminarist til at forestaar den
nye Skole, hvortil Fabrikseier Drewsen velvillig overlod Locale,
dette Locale benyttedes i omtrent i 2 Aar, men da Drewsen derpaa
saa sig nødsaget til selv at tage Skole Localet i Brug, blev et For-
værelse i Hovedbygningen derefter benyttet om sommeren 1848.
Af mangel paa Kakkelovne maatte der i Vinteren 1848 – 1849 leies et
i Byen for 16 Rdl hvorimod det nævnte Forværelse atter tages
i Besiddelse sidste Sommer. Da [Domacnelirectecren] ved hans
Nærværelse i November forbød opsættelsen af en Kakkelovn i det
nævnte Forværelse og man derfor ikke paa Pladsen kunde erholde et
locale til Leie, blev man tvungen til at have Skolen og afskellige
lærere der nu har søgt med et Erhverv - Resultatet heraf er, at
over 50 skolepligtige Børn aldeles savne nogensomhelst Skoleunder-
visningen. En fremstilling af Ovenstaaende er under Form
af en Ansøgning fra samtlige Beboere indgivet til Kultusmini-
steriet idet man udbad sig Ministeriets Assistance til at opret-
holde Skolen ved Ansættelse af en offentlig lærer og Understøttelse
til Opførelse en Skolebygning.

6. De industrielle og mercantile Forhold
Industrien ved de Drewsens´ne Fabrikker behøver jeg Enu i Forbi
gaaende at berøre, da disse Fabrikker vel maae af Enhver erkendes
som de første af sin slags i Danmark – Den øvrige industri paa
Pladsen indskrænker sig til de sædvanlige i de Smaar Købstæder.
Et garveri driver her med fordeel, dog næppe efter de regler og de
Forbedringer som de nyere Opfindelser har gjort gældende. – Alle
Haandværkerne høre hertil, som tidligere bemærket, funder god Erhverv.
Med hensyn til de mercantile de Forhold, da mon det indrøm-
mer de herværende forhold tvende Købmænds Forretning en sidste
ikke have været ubetydelige og jeg tør navnlig paastaae at
de i enhver Henseende staar ved Siden af, om ikke over, Landkjøb-
staden Viborg´s og Skanderborg´s handlende, skjøndt købmanden
her, som sagt ikke have havt faa Vanskeligheder at kjæmpe
imod – Jeg antager det imidlertid for afgjort at Handelen
ved Chaussens Fuldførelse til Ikast vil tiltage i saa betydelig
Grad, at der snart vil føles Trang til flere Kjøbmænd, og saafremt
det da kunde opnaaes at en større Kornhandel vilde etablere sig,
vilde saavel Pladsen som Oplandet derved vinde betydeligt.
Om det mulige i de seneste Aar Kornhandel har været Grunden
til at de nuværende Kjøbmænd ikke have besattet sig med Korn-
handelen i viden stor Målestok /: det hele Indkjøb siden Efter-
aaret er circa 700 Td :/ eller om de have fundet tilstrækkelig Er-
hverv i den med en handel, skal jeg ikke med Bestemthed Kunde
afgjøre, skjøndt jeg er tilbøielig til at antage begge dele.
Hvad der under alle Omstændigheder bør gjøres for de Hand-
lende her, er at anbringe en ordentlig Ladeplads med Bro
og Bolværk, et Savn som alt meget er følt.
7. Anvendelsen af Pladsen Ressourier
Da Nybyggerne hidtil have hensiddet afgiftsfri, har Pladsen
saa godt som ingenChausseen recsourier havde den meste
er en aarlig Hjælp af Silkeborg Jordebogskasse til Vægteren
af 50 Rdl samt en engangs modtaget Understøttelse til vedlig-
holdelse 100 Rdl. hvad angaard Benyttelse af Pladsens-