Silkeborg Kommissionens Arkiv

I Silkeborg Kommissionens Arkiv kan man læse dokumenter, der drejer sig om planlægningen af Silkeborg som handelsplads, og således Silkeborgs grundlæggelse som by. Det ældste dokumént er fra 1826 mens det nyeste dokument er fra 1853. Silkeborg Kommissionen indeholder pt. 604 dokumenter

Dato
22-04-1850
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Ansøgning om erhverv
Fra Jens Sørensen Meldgaard i Haarup har jeg modtaget
hoslagte Andragende, hvori han anholder om paa ny at indrømmes
Grunden No. 35 til Bebyggelse og om Henstand til 1ste October d. A.
med Bygningens Opførelse.

I stedet for i det forløbne Aar at gjøre nogetsomhelst
Skridt til Bygnings Opførelse hersteds, har Supplicanten paa en
af ham kjøbt Eiendom i Haarup bygget den fornødne Huus-
leilighed, hvortil jeg er overbeviist om, at han har anvendt lige-
saa stor Sum, som Bygningen vilde have kostet her. - Man
synes heraf at burde drage den Slutning, at han ingensinde
har havt den virkelige Hensigt at bygge og bo her og jeg
veed derfor ikke af hvilken Grund Henstanden burde meddeles.

Silkeborg den 15de May 1850.
underdanig
J. Bindesbøll

Til
Den anordnede Kommission for Silkeborg Handelsplads.
Dato
23-04-1850
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Ansøgning om erhverv
Tømrer
Udskrivt
af Brandtaxationsprotocollen for Gjern Herred

Aar 1850 den 23de April foretog undertegnede Branddirecteur
med Taxationsmændene Niels Peter Andersen og Jens Heegaard
følgende Taxation til Brandforsikkring:

Linaae Sogn
36 190 Et Huus paa Silkeborg Handelsplads, eies af Tømrer
Høyer, ei før forsikkret, blev nu saaledes Taxeret:
Huset i Syd og Nord med Enderne, 6 Fag og 15 Alen
lang, 12¼ Alen dyb af Grundmur, Fyr Over-
tømmer og Tegltag, alt til Beboelse, tildeels
færdig, blev taxeret til 900 rbd.

Udskrivtens Rigtighed bekræftes
G. F. Deichmann
Dato
25-04-1850
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Ansøgning om erhverv
Skræddermester
Skrædermester Jonassen har hertil indleveret hoslagte Skri-
velse, hvori han anholder om Byggepladsen No. 26 til Bebyggelse
i Overeensstemmelse med den hosfølgende Tegning, paa Grund
af at han har bortsolgt det Sted han ifølge Tilladelse har
opført paa Byggegrunden No. 31.

Under den Forudsætning, at der med Hensyn til
Skolens Anlæg her paa Pladsen, hvortil den nævnte Grund er
udseet, maatte være taget anden Bestemmelse, saaledes
at denne Grund nu vil kunne overlades Private til Bebyg-
gelse, tillader jeg mig at anbefale Ansøgningen tillige-
med Tegningen, imod hvilken Bygningskommissionen In-
tet har fundet at erindre.

Silkeborg den 25de April 1850
underdanig
J. Bindesbøll

Til
Den anordnede Kommission for Silkeborg Handelsplads.
Dato
25-04-1850
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Ansøgning om erhverv
Væver
Fra Væver Søren Christensen i Lemming har jeg modtaget
hoslagte Ansøgning med Bilage, hvori han anholder om Bevilling til
at nedsætte sig hersteds som Væver, samt om Indrømmelse af
Grunden No 52 til Bebyggelse efter den medfulgte Tegning.

Som den høie Kommission bekjendt, har endnu ingen
Væver nedsat sig her paa Pladsen og da dette unægtelig er et
Savn og Ansøgeren er mig bekjendt som dygtig i sit Fag, turde
det vistnok være ønskeligt, at den attraaede Bevilling blev med-
deelt ham, hvilket saaledes anbefales, ligesom ogsaa at han
til den Ende maae indrømmes Grunden No 52 til Bebyggelse
efter den ommeldte Tegning, imod hvilken Bygningscommis-
sionen Intet har fundet at erindre.

Silkeborg den 25de April 1850.

underdanig
J. Bindesbøll

Til
Den anordnede Kommission for Silkeborg Handelsplads
Dato
25-04-1850
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Ansøgning om erhverv
Snedkermester
Fra Snedkermester Frederiksen hersteds har jeg modtaget
hoslagte Skrivelse, hvori han anholder om Indrømmelse af Grun-
den No. 36 til Bebyggelse.

Den nævnte Grund har, som den høie Kommission be-
kjendt tidligere været indrømmet Fragtmand Jens Nielsen
Ravn, men er nu hjemfalden til Pladsen, da han ikke har
gjort nogetsomhelst Skridt til Bygnings Opførelse i det for-
løbne Aar, og der turde af den Grund næppe være Anledning
til at nægte Supplicanten den attraaede Plads, men da jeg
meget betvivler at Frederiksens oeconomiske Omstændigheder
tillade ham foruden den allerede opførte Bygning paa Grunden
No. 33 endvidere at bebygge nærværende Plads, saa tillader
jeg mig at henstille til den høie Kommission, om det ikke
maatte være hensigtsmæssig at affordre ham en Kaution for-
inden Tilladelsen meddeles.

Silkeborg den 25de April 1850.

Til
Den anordnede Kommission for Silkeborg Handelsplads.
Dato
26-04-1850
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Ansøgning om erhverv
Toldembedsmand
Underdanig Pro Memoria!

Som boesiddende Toldembedsmand herpaa Pladsen
vil det være nødvendig at sikkre mig Boelig i Fremtiden,
da Nybyggernes Tiltagen, deels optager Pladserne og deels
gjør det umuligt at erholde nogen passende Leilighed tilleie.
Ved at det Kongelige Slot er overladt til Skole er en
Plads ledig, betegnet under No 26, og da den i Henseende
til Størrelse og Beliggenhed just vilde passe til den Byg-
ning jeg agter at opføre, saa tillader jeg mig underdanig
at ansøge den høie Direction om gunstigst at forundes den
ovenanførte Byggeplads, imod at jeg opfører forsvarlig Byg-
ning og iøvrigt opfylder de befalede Bestemmelser. Jeg vilde
alt tidligere have ansøgt den omhandlede Plads, men har an-
seet samme ubetimelig, da ingen Skole havdes, men da denne
Hindring er ryddet afveien, og jeg er i Besiddelse af Evne
til at kunne opføre en smagfuld Bygning, saa tillader
jeg mig at insinuere denne min Begjæring den høie Kom-
mission[s] gunstige Resolution.

Silkeborg den 26' April 1850

underdanig
F. Dræbye
Assistent ved Silkeborg Toldcontrol

Til
den høie Kommission for Handelspladsen Silkeborg
Dato
27-04-1850
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Ansøgning om erhverv
Malermester
Vedlagt giver jeg mig den Ære til Kom-
missionen at fremsende et Andragende
med Bilage fra Malermester Bentzen
heraf Staden, hvori han har anholdt om
Tilladelse til at nedsætte sig paa Handels-
pladsen ved Silkeborg. Da Supplican-
ten ifølge Magistratens Erklæring, der
findes paategnet Andragendet, er fattig,
og næppe vil see sig i Stand til selv at
opføre en Bolig paa Handelspladsen, skal jeg
alene henstille til den ærede Kommis-
sions Afgjørelse, hvorvidt den ansøgte
Tilladelse maatte kunne meddeles ham.

Aarhuus Stiftamthuus den 27de April 1850.

Til
Kommissionen for Anlægget af en Handels-
plads ved Silkeborg.
Dato
30-04-1850
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Ansøgning om erhverv
Træskomager
Da jeg Undertegnede agter at foretage en Tilbygning til
det af mig paa Grunden Nr. 29 opførte Huus, saa tillader jeg
hermed at andrage om Approbation paa vedlagte Tegning,
idet bemærkes, at Tilbygningen bestaar i de 4 Fag paa
den vestre Side af den med Rødt trukne Linie.

Silkeborg den 30. April 1850
Ærbødigst
Willum Christensen


Til
Den anordnede Commission for Silkeborg Handelsplads.
Dato
03-05-1850
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Ansøgning om erhverv
Kromand
I en Række af Aar har jeg været boesat og dreven borgerlig Næring
som Værtshuusholder i Kjøbenhavn, hvilken Næringsvei jeg imidlertid paa
Grund af Tidsomstændighederne har været nødsaget til at opgive.
Senere har jeg ernæret mig og Familie som Forpagter af forskjellige
Kroesteder her i Jylland, senest af Kroen i Linaae Bye i Skanderborg
Amt. Denne Forpagtning er imidlertid nu udløben til sidst-
afvigte 1ste May, og jeg savner saaledes Erhvervskilde fortiden; denne
troer jeg imidlertid at kunne forskaffe mig paa Silkeborg ved Arbeide
enten paa de her anlagte Papiirfabrikker eller paa anden lovlig Maade,
og det er derfor mit Ønske at etablere mig paa Handelspladsen
hersteds, og her at opføre en Beboelsesleilighed, hvortil jeg saaledes
som jeg ved hoslagte Attest fra Gaardeier Koefoed i Linaae, troer
at godtgjøre :/ er i Besiddelse af de fornødne Resourser.

Paa Grund af Foranstaaende tillader jeg mig herved under-
danigst at ansøge den høie Kommission om at overdrages Byg-
gegrunden No 58 paa Silkeborg Handelsplads til derpaa at op-
føre en Beboelsesleilighed efter den herhos følgende Tegning.

pt Silkeborg den 3die May 1850
Underdanigst
P. Nielsen

Til
Den anordnede Kommission for Silkeborg Handelsplads
Dato
08-05-1850
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Ansøgning om erhverv
Tømrermester
I Anledning af den med Commissionens Skri-
velse af 3die d. M. indkomne Ansøgning, hvori Tøm-
mermester [Tømrermester] Hansen paa Silkeborg har anholdt om Tilladel-
se til paa Handelspladsen ved Silkeborg at drive Værtshuus-
hold, har jeg Dags Dato anmodet Amtmanden over Skan-
derborg Amt om at tilkjendegive Andrageren, at det
Ansøgte fortiden ikke kan bevilges.

Dette skulde jeg ikke forbigaae herved tjenstligst at
tilmelde Commissionen til behagelig Efterretning.

Indenrigsministeriet, d. 8.de Mai 1850
P M V
Dahl

Til Den med Hensyn til Anlæget af en Handelsplads ved
Silkeborg allernaadigst anordnede Commission