At der er indført en forandret Postgang til Silkeborg
saaledes at alle Breve og Pakker for Fremtiden alene afhentes
fra og afleveres til Aarhus Postkontoir istedetfor hidtil ogsaa
over Skanderborg, derom skulde jeg ikke undlade herved
underdanigst at underrette den høie Kommission.

Foruden den af General-Postdirectionen indrettede
Brevpost, som afgaaer fra Aarhuus og afsendes til Aarhuus
hver Søndag Aften, er der tillige oprettet en privatkjørende
Postbefordring, som indtil videre afgaaer fra Silkeborg hver
Onsdag Morgen og retournerer fra Aarhuus til Silkeborg
om Torsdagen.

Silkeborg den 31te Juli 1846
Underdanigst
F. E. Hornemann

Til
Den med Hensyn til Anlæget af en Handelsplads
ved Silkeborg allernaadigst anordnede Kommission.

Gjenpart af
Kammerjunker og Overførster Jessens Skrivelse til Rentekamme-
ret af 1ste August 1846.

Ved det hoslagt tilbagefølgende, gjennem Det Kongelige Ren-
tekammers 1ste Section under 18de i f. M. mig tilstillede
Forslag fra Landinspektør Wegge, om en forandret Regu-
lering af den Handelsplads ved Silkeborg overdragne Ve-
stermarks Udgrændser, synes mig at være iagttaget det
Muligste for ikke at skade Skovvæsenets Interesser, hvis-
aarsag jeg ikke troer at der med Hensyn paa disse kan være
Betænkeligheder ved at approbere samme saavel hvad an-
gaaer de ders foreslaaede nye Skovgrændser nemlig fra
Marienlunds Mark til Lyngsøe mellem Almindsøe og
Ørnsøe samt nord for denne sidstmeldte forbi Glarmester-
tangen, som ogsaa hvad angaaer Indrømmelse for Handels-
pladsens Beboere af Adgang til Mergelgravning i Glar-
mestertangen saafremt ellers Mergel dersteds skulde
findes, imod at nærmere Bestemmelse for saadant Tilfælde
reserveredes angaaende Veudlæg med hvad der iøvrigt
ville føre til god Ordens Overholdelse altsaa formeent-
lig imod at ingen Mergelgravning paabegyndtes for-
inden vedkommende Brugere havde henvendt sig med
Forespørgsel og havde erholdt de fornødne Forholdsreg-
ler foreskrevne.

Heller ikke forekommer der mig at kunne være
Vanskeligheder med at bestemme at den Eng, som maat-
te være tilstaaet nogen af Forstbetjentene til Afbenyttelse
i Funderholme, skulde, saasnart Handelspladsens Beboere vir-
kelig kom til at behøve saadant, afstaaes til disse. Ved-
kommende Forstbetjent vilde nemlig kunne holdes skades-
løs og eventualiter saa meget lettere naar Glarmester-
tangen henlagdes til Skovdomainet. Imidlertid til-
lader jeg mig hermed at forudsætte at der, i Landin-
specteur Wegges' Forslag, er med ”selve Funderholme”
ikke meent en saadan Udstrækning, som nogen Deel
af den saakladte Brænde eller Brand Eng deri med-
indbefattedes. Tydelig sees nemlig kun, at han sigter
til at forskaffe Handelspladsen en Engpart som ikke op-
rindelig har været samme tiltænkt, og upaatvivleligen -
til dermed saa meget bedre at arrondere Handelspladsens
hele Engstykke, men det er mig ikke bekjendt hvad der
oprindelig er bleven Handelspladsen tiltænkt og medens
Kort ikke foreligger, tør jeg kun ikke holde mig alde-
les forvisset om, at slet ingen Forvexling af Enge-
nes Benævnelser har kunnet indsnige sig, saaledes at
Landinspekteuren og Forstvæsenet begge forstaae eet
og det Selvsamme ved Benævnelsen: Funderholme.

Forsaavidt der, i den tillige meddeelte og hermed
ligeledes tilbagefølgende Skrivelse fra den med Hen-
syn til Anlæget af en Handelsplads ved Silkeborg aller-
naadigst anordnede Kommission, er moveret om, at
conservere for Beboerne af Handelspladsen Adgang
til at vande deres Kreaturer i Pøtsøe, Ørnsøe,
Lyngsøe og Langsøe samt Kalgaardsøe og forsaavidt derved
er henpeget paa, at Jordbrugerne vilde derfra aldeles
afskjæres ved den foreslaaede Grænseregulering, skulde
jeg tillade mig at gjøre opmærksom paa, at den tilbage-
følgende Extract af Wegges Indstilling af 16de Juni
sidstl. aldeles Intet indeholder, hvorved Jordbrugerne
kunde afskjæres fra nogen dem ellers aabnet Ad-
gang til Kalgaardsøe, Langsøe og den nordvestlige Side
af Lyngsøe saa at der altsaa saavidt jeg derefter
og uden Hjælp af det i Extracten ommeldte Over-
sigtskort samt overhovedet uden Kundskab om, hvor-
ledes Vestermarkens Udgrænser kunne, i Anledning
af Overladelsen til Handelspladsen, være blevne op-
rindeligen afstukne, formaaer paa mit Standpunkt at
skjønne alene kan være Tale om en ved den nye Re-
gulering fremkaldt Udelukkelse af Jordbrugerne fra
Pøtsøe naar nemlig Glarmestertangen skulde til regu-
lairt Skovbrug overlades Forstvæsenet – samt tilsyne-
ladende, men dog ikke i Virkeligheden, om deres Udeluk-
kelse fra Ørnsøe, eftersom nemlig denne sidstnævnte Søes
østre Side rigtignok afskjæres fra Vestermarken ved den
Forbindelsesvei der er omtalt af Wegge i den tredie og
sidste Passus af hans Grændsereguleringforslag efter hos-
følgende Extract og hvilken Forbindelsesvei navnlig fø-
rer fra den nye Landeveislinie mod Syd forbi Ørnsøe
til Vesterskoven – men oftmeldte Forbindelsesvei dog,
hvor den løber forbi Ørnsøe alene for Forstvæsenets

Ladeplads eller Favnebrændeplads mellem sig og Søen, over
hvilken Favneplads Jordbrugerne visselig, endog uden ud-
trykkelig Indrømmelse vilde tage sig den Frihed at
trække deres Kreaturer til Vandet nedenfor, saalæn-
ge Pladsen ikke frahegnedes, hvortil ingen Bevæggrund
fortiden foreligger. Og hvormeget det end ellers
er anbefaleligt forud saavidt muligt at ordne alle
billige og hensigtsmæssige Berettigelser, hælder jeg dog
uforgribelig til den Formening at det nysforklare-
de Tilfælde ved Ørnsøe kan være et saadant, som maa-
skee rettigst kunde beroe ved sig selv, idet man nem-
lig foreløbig Intet udtalte om en udtrykkelig Beret-
tigelse til Vanding ved Favnepladsen ved Ørnsøe,
men derimod først naar den Vanding, som ligefuldt
upaatvivlelig vil finde Sted - /:efterdi en Favneplads
er forskjellig fra en for Kreaturer fredet Skovgrund:/
fandtes at give imod Forventning, Anledning til __________?Vor-
dener der strax tog saadanne Forholdsregler som efter
Omstændighederne maatte findes de bedste alt med
fornødent Hensyn til at Jordbrugerne ligesaa lidet
maatte udelukkes fra Ørnsøe, som fra nogen anden
Søe, hvortil Adgangen virkelig var dem til kjende-
lig Nytte for Vanding af deres Kreaturer.

Hvad angaaer Pøtsøe som efter denne min
uforgribelige Opfattelse af Anliggendet alene blev
tilbage at tage Hensyn paa, og som er beliggende
deels saa nær ved Ørnsøe, og deels, naar nemlig
Glarmestertangen skulde til regulairt Skovbrug over- A14_149_D8.jpg
lades Forstvæsenet, saa langt fra Vestermarken, saa
Vandingen i samme muligen kunde uden mærkeligt
Hinder aldeles afsees troer jeg ligeledes at det indtil
Videre, og navnlig indtil Jordbrugerne selv meldte
sig desangaaende turde henstaae med at statuere
en Berettigelse. Fandtes ingen Mergel i Glar-
mestertangen, og blev saadant altsaa ikke Anledning
til Færsel i samme, saa turde det synes rettigst,
at den ikke bebyrdedes med Udlæg af Kreaturer,
med mindre saadan virkelig vilde savnes naar den
ikke indrømmedes.

I Forbigaaende tager jeg mig den Frihed at berøre,
at Anbringelsen af gravede Brønde maaskee dog
ikke vil blive til at undgaae eftersom Vandet i
saadanne Søer som de fleste af de omhandlede, stun-
dom antager en Tilstand (/:bliver grønt:/, hvori det
ved at drikkes af Kreaturerne, medfører døde-
lige Tilfælde for disse. Maaskee vil man dog
i denne Henseende vide at hjælpe sig med det vand,
der hidti er bleven afbenyttet.

Betræffende Udlæg af 2460 Kv. Alen af Lunden
vest for Silkeborg Hovedgaard til Holde- og Ven-
deplads for Vogne ud for det af Brødrene Drew-
sen opførte Gjæstgiversted, formener jeg, at, da det-
te Etablissement nu engang har faaet den min-
dre heldige Beliggenhed, som er bleven samme til Deel,
saa bliver der, naar det ikke fra offentlig Side skal
lades hjælpeløst, intet andet Valg end at indrømme
det saaledes Forlangte, uagtet Udlæget just maa finde
Sted ved den Side, hvor Vinden dernæst kan ventes at vil-
le allerværst tilrede den tiloversblivende Deel af Lun-
den hvilket Hensyn man maatte hjælpe paa _______? _______?
ved ny ___Træ?plantning navnlig af vindstærke Træsorter.

Iøvrigt formoder jeg, efter hvad af vedkommende For-
valter er andraget, at bemeldte Lund ønskes undtaget
fra Forstvæsenets Tilsyn og henlagt under Godsinspec-
teurens og Forvalterens, hvorom jeg er i Begreb med
at tilskrive Godsinspecteuren.

Til Slutning tillader jeg mig saavel med Hensyn
paa dette Sidstberørte som paa den af den Konge-
lige Kommission berørte Bevæggrund til eventuel Af-
staaelse af Glarmestertangen og den formeentlige Ude-
lukkelse fra Vanding i Kalgaardsøe og Langsøe - der
nemlig forudsættes af Hensyn til Skovbevoxningen uden-
for Fredskovlinierne, men nord for den nye Lande-
veislinie - ærbødigst at bemærke, deels, at det vilde
interessere Forstvæsenet at erfare, hvad angaaende
bemeldte nordlige Skovbevoxning er besluttet, og
deels at Forstvæsenet ikke hidtil har tvivlet om at
alle Skovbevoxninger hidtil have henhørt under sammes
Tilsyn, hvori maaskee Forandring indtræder med
Hensyn paa hvad der henstaaer paa de Handels-
pladsen tiltænkte Jorder.

Ifølge Kommissionens Ordre i Skrivelse af 14de
forrige Maaned har jeg forsøgt at erholde nærmere
Overeenskomst med Fabrikeier M. Drewsen angaaende
Erstatning for den af ham i indeværende Aar af-
benyttede Græsning m. m. paa den nye Kommunes
Eiendom, saavelsom for Græsning i den øvrige
Deel af Aaret og for Høet, saavel paa Store-Maen,
som paa hele Funderholm, og har Hr. Drewsen i den
Anledning tilbuden at ville betale den fulde For-
pagtningsafgift efter sin Kontrakt af alle Jordene ind-
til 11 Juni Termin 1847, istedetfor saaledes, som om-
meldes i min Skrivelse af 22 Juni d. A., til 11 December
Termin d. A. Saalænge Kommunens Andeel af
Funderholmene ikke endnu er fuldkommen adskildte
fra Forpagterens, og man saaledes kan see
hvilken Andeel af samme der tilfalder Kommunen
anseer jeg det ikke for gjørligt at beregne Værdien
af det Hø, som tildeels nu er høstet paa samme, da
der er betydelig Forskjel paa Engenes Beskaffenhed og
følgelig ogsaa paa Qvaliteten og Qvantiteten af sam-
me, idet der er flere store Strækninger, som afgi-
ver lidet og daarlig Hø, medens det modsatte kan
være Tilfældet paa andre Strækninger. Høhøsten har
derfor iaar været meget vanskelig og en stor Deel af
Funderholme har staaet under Vand i den Tid Høet
skulde bjerges. Endskjøndt jeg vel maa erkjende
at det ikkun er en ubetydelig Afgift, som der
skal svares efter Drewsens Forpagtningscontrakt, saa
anseer jeg det dog, efter de for Haanden værende
Omstændigheder baade at være rimeligt og billigt
at det omskrevne Græsning m. m. overdrages D Hrr.
Drewsen for samme Afgift, som er bestemt ved For-
pagtningscontrakten og indstiller saaledes det nu truf-
ne Arrangement til Approbation. – I Kommissionens
ærede Skrivelse af 14de dennes ommeldes at Store-Ma-
en Afgræsset, men dette er ikke Tifælde, da der
saaledes som min Skrivelse af 22 Juli d. A. ommel-
der, alene er afbenyttet til Høstning af det paa Sam-
me værende Høe.

Silkeborg den 4 August 1846.
ærbødigst
F. E. Hornemann

Til
Den anordnede Kommission for Handelspladsen ved
Silkeborg.

Ved at tilstille Kommissionen
hosfølgende Gjenpart af en Skrivelse fra
Kammerjunker, Overførster Jessen, date-
ret den 1ste i d. M., skulde man ikke und-
lade tjenstligst at meddele, at der fra Kam-
merets Side ikke findes Noget at erindre
imod den af Landinspekteur Wegge fore-
slaaede regulering af Grændserne mellem
Fredskoven og den til Afbenyttelse for det
eventuelle Anlæg af en Handelsplads ved Sil-
keborg overladte saakaldte Vestermark, hvorimod
man med Kammerjunker Jessen maa ansee det
rettigt, at Afgjørelsen af Spørgsmaalet om ved-
kommende Jordbrugeres Adgang til Søerne, for
dér at vande deres Kreaturer, indtil videre
stilles i Bero. Og tilføier man derhos,
at, saasnart et Kort, der udviser, hvorledes
de omhandlede Grændser ville være at regule-
re, af Kammeret modtages, skal det i forbe-
rørte Henseende videre Fornødne herfra blive
foranstaltet.

Hvad endeligen angaaer Spørgsmaalet
om Udlæget af den nødvendige Jord til en
Holdeplads for den af Brødrene Drewsen
opførte Gjæstgivergaard ved Silkeborg Hovedgaard,
da forbeholder man sig at meddele Kommissio-
nen nærmere underretning desangaaende.

Rentekammeret, den 15de August 1846.
I Unsgaard ?? Esbesen

Foranlediget af Commissionens ærede Skrivelse af 13de
dennes, hvori jeg erindres om at indsende min Erklæring
over den af Bager Christensen i Linaae indgivne An-
søgning om Bevilling til at anlægge et Bagerie paa Han-
delspladsen ved Silkeborg, skulde jeg ikke undlade at
indberette, at jeg med Posten den 23de Juli d. A. over
Skanderborg under Convolut til Hr. Conferentsraad Lange,
har afsendt min Erklæring over Sagen tilligemed de mig
oversendte Documenter, og vedlægges ærbødigst en Gjen-
part af min Erklæring.

Silkeborg den 18de August 1846.
F. Horneman

Til
Den med Hensyn til Anlægget af en Handelsplads
ved Silkeborg anordnede Commission.

At det i Anledning af de med Kommissionens behage-
lige Skrivelse af 14de f. M. derom hertil indkomne Ansøgninger fra
Ludvig Bendixen og fra Niels Larsen, ved tvende under Dags Dato
herigjennem ad mand. udfærdigede allerhøieste Bevillinger, er tilladt
bemeldte Bendixen og N. Larsen at etablere sig paa Handelspladsen ved
Silkeborg og sammesteds at drive, Førstnævnte Tømmerprofessionen, Sidstnævn-
te Snedkerprofessionen, samt til deres Professioners Drift at holde Svend
og Drenge, det skulde Man, ved hoslagt tjenstligt at lade medfølge de
ovenmeldte tvende Bevillinger ikke undlade lige tjenstligt at meddele
velbemeldte Commission til behagelig Underretning.

Det Kongelige Danske Cancellie, d 18de August 1846.


Til
Den med Hensyn til Anlægget af en
Handelsplads ved Silkeborg i Jylland
allernaadigt anordnede Kommission.

Foranlediget af den ærede Kommissions
Skrivelse til os af 13de dennes tillade vi os
at underrette samme om, at vi ikke kunne
have Noget imod at Fordelingen af Hart-
kornet og Gammelskatten af de 50 Tdr Land
Eng og Vestermarken, som skulle afstaaes til
Handelspladsen ved Silkeborg skeer efter Taxa-
tionen til den nye Matricul og udføres af
Hr. Landinspecteur Vegge.

Strandmøllen den 24de August 1846.
Ærbødigt
C. og M. Drewsen

Til
Kommissionen for Anlægget
af en Handelsplads ved Silkeborg.

Saa Kjøbmand Høltzermann i Randers har jeg i dag
modtaget Tegning til et Forhuus paa 19 Alen som saa
agter endnu i indeværende Efteraar at opføre paa
den af hans udtagne Byggegrund No. 6 paa Handelspladsen
ved Silkeborg.
Det bemærkes, at Købmand Høltzermann vil
lade Facaden afpudse med Cement og i gavler, ikke
fortiden agter at opføre større Bygningen, hvorimod
han vil Foretage Tilbygning saasnart det viser sig at
Tegningen indstilles saaledes til approbation og det
er Kjøbmand Høltzermann meget om at gjøre er-
holde samme Tilsagn saasnart muligt, da han øn-
sker øienblikkelig at lade Arbeidet paabegynde.
Silkeborg den 9de September 1846.
Ærbødigst
Hornemann

Til den med hensyn til Anlæget af en Handelsplads
ved Silkeborg allernaadigst anordnede Kommission.
pr. 11de September 1846.

Til
den med Hensyn til et Kjøbstadanlæg
ved Silkeborg anordnede Commission.

D. __ __ af 20 Nvb. 1846
vedlægges

At Hans Majestæt Kongen paa Rentekammerets
allerunderdanigste Forestilling under 5te dennes
allernaadigst har bifaldet, at Silkeborg Hovedgaard
undergives en Hovedreparation for Kongelig Regning,
samt derhos har befalet, at dette Arbeide skal paa-
begyndes i indeværende Aar og tilendebringes i
Løbet af den første Halvdeel af næste Aar, det
skulde man ikke undlade, i Forbindelse med Skri-
velse herfra af 21de Marts sidstleden, tjenstligst
at meddele Commissionen til behagelig Under-
retning.
Rentekammeret 1ste Section, den 12te Septbr. 1846

Larsen
[ ?? ]

Til
den med Hensyn til Kjøbstadanlæg ved
Silkeborg anordnede Commission.