I Forbindelse med min Skrivelse af 21de dennes giver
jeg mig den Frihed hoslagt at oversende 4 Tegninger over
Beboelses Leiligheder som agtes opførte paa Byggepladserne
ved Silkeborg No. 9, 10, 13 og 27.
Ved Tegningen nr. 13
bemærkes at der ikke er anbragt nogen Dør i Facaden
mod Gaden. – hvisaarsag det henstilles om og hvorvidt
denne Tegning kan approberes eller ikke.

Silkeborg den 26 Juni 1846
ærbødigst
F. E. Hornemann

Til
den allernaadigst anordnede Kommission med Hensyn
til Anlægget af en Handelsplads ved Silkeborg.

I Forbindelse med min Skrivelse af 26 dennes tillader
jeg mig herhos at oversende en af Malermester Søren Larsen
afleveret Tegning, hvorefter han endnu i indeværende Aar
ønsker at opføre en Beboelsesleilighed paa Handelspladsen No. 24
ved Silkeborg.
Fra Bager N. G. Christensen i Linaae har jeg dernæst mod-
taget indlagte Andragende, hvorefter har, i Forventning af
at der meddeles ham Bevilling til at etablere sig som
Bager paa Handelspladsen, hvorom han har indgivet An-
søgning, ønsker at erholde Byggepladsen No. 28 for derpaa
at opføre Bygninger overeensstemmende med den Tegning
som han selv har indsendt til Kommissionen.

Silkeborg den 30te Juni 1846
ærbødigst
F. E. Hornemann

Til
Den med Hensyn til Anlægget af en Handelsplads
ved Silkeborg anordnede Kommission

At Rentekammeret, i Anledning
af et fra Forvalter Horneman derom
modtaget Andragende, under Dags Dato
har tilladt, at der indtil videre maa
overdrages ham Brugen saavel af den ved
Silkeborg Hovedgaard værende Hauge med
tilliggende Lund, som ogsaa af de, afdøde
Forvalter Knudsen førhen overladte ved Hovedgaar-
den beliggende og ved den seneste Bortforpagt-
ning af samme reserverede Tofter, imod
at han holder Haugen og Lunden i forsvarlig
Stand og ikke uden forud indhentet Tilla-
delse borttager derværende Træer eller andre
saadanne Gjenstande, samt at han, forsaavidt
Tofterne angaaer er underkastet de samme
Vilkaar, som for Knudsen vare gjældende
nemlig at Tofterne kun afbenyttes til
Staldfodringsvæxter, at de tilbørligen
gjødes samt at Hegnet om samme for-
svarligen vedligeholdes, det har man ikke
villet undlade tjenstligst at melde Kom-
missionen til behagelig Underretning.

Rentekammerets 1ste Section den 4 Juli 1846
_____________________

Til
Den med Hensyn til et Kjøbstad-Anlæg ved
Silkeborg allernaadigst anordnede Kommis-
sion.

Paa Silkeborg Hovedgaard er allerede bosiddende 25 [Familier og?]
der forefindes i samme 16 Drenge og 7 Pige-Børn der al[le er skoleplig-?]
tige, men da Skjellerup Nygaarde, hvor Sognets Sk[ole er beliggen-?]
de er over 1 Miil fra Hovedgaarden har det hidtil [været vanske-?]
ligt for Børnene at søge denne Skole og de savner [??]
den lovbefalede Underviisning.

Det vil derfor v[ære en?]
Nødvendighed at der, det allerførste mueligt, eta[bleres en Skole?]
paa Handelspladsen ved Silkeborg, men da Ordning[en af denne?]
Sag vil medtage længere Tid, og det i høieste Grad [ikke er ønskeligt?]
at see de skolepligtige Børn hendrive Tiden i Ga[derne er alle?]
gyldige Grunde tilstede for Beboerne og andre Vedkom[mende at?]
bidrage alt for at erholde en interimistisk Skole opre[ttet?]

Siden min Ankomst hertil har jeg forsøgt flere M[aader til at?]
opnaae Øiemedet, og ved Beboernes velvillige Bistand for[venter?]
vi at det vil lykkes at faae en slig Skole oprettet, naar [blot?]
Kommissionen eller det høi Kongelige Rentekammer [___?]
bevilget et Tilskud til Anskaffelsen af Skole-Inventarium, [Brændsel og?]
Lys samt Indrømmelse af det fornødne Locale m.v., fore[løbig for?]
1 Aar, eller indtil den Tid da den nye Skole paa Handels[pladsen?]
træde i Virksomhed.
Foruden at det vil være nød[vendigt at an-?]
tage en Seminarist, som tillige kan informere i tydsk, og [??]
Skolen, saavel Drenge som Pige-Skolen, kan bibringe Børn[ene den nød-?]
vendige Underviisning i Skrivning, Regning, Læsning [??]
vil der tillige behøves en Overlærer som kan læse [??]
i Skolen og paa hvem Ansvaret maatte hvile med, at [den interimis-?]
tisk oprettede Skole i enhver Henseende opfylder Best[emmelserne der?]
svarer til Hensigten, og da han tillige kan paatage sig (?? Under-?]
viisning, for de flere Børn, der deels allerede ere [??]
og deels fra Omegnen ville blive anbragte under ham, og [saaledes modtage??]
en høiere Underviisning og bedre Dannelse, maatte en [??]
Kandidat antages til denne Post.

Der er for Tiden [paa?]
Silkeborg 4 Drenge, som Forældrene ønske skal tage Deel i Un[dervisnin-?]
gen hos Overlæreren, nemlig Hr Kammerjunker Skovrider [??s]
Søn 7 Aar gl, Sognepræst Lehns Søn i Seiling 11 Aar, Fabri[kant Drew-?]
sens Søn 9 Aar, og min egen Søn 11 Aar, og vi ere forenede [??]
1 Aar at bidrage til Overlæreren 350 rbd, hvoraf Hr Pastor Lehn [??]
en forholdsmæssig mindre Deel, da det ikke kan antages at [hans Søn paa?]
Grund af den lange Frastand fra Silkeborg, hele Vinteren [deltage i?]
Underviisningen.

For Ansvaret med og Underviisning[en i]
Skolen burde formeentlig Overlæreren have 50 Rbd, og Se[minaristens?]
Gage 150 Rbd vil udkomme derved, at de for Tiden paa [??]
værende Familier, hvis Børn skulde søge Skolen, have [Pligt?]
til at betale foreløbigen paa 1 Aar 4 Sk om Maaneden [for en Søns?]
og 3 Sk om Maaneden for en Datters Underviisning, [??]
[linie mangler]
Hvad der saaledes nu er væsentlig _____? for ______?
denne interimistiske Skole etableret er det, at der paa Silkeborg
[frem-?]deles mangler Locale som er disponibelt til saaadant Øiemed, og jeg
[and]rager derfor underdanigst den høie Commission om, ved det høi Kongelige
[Rent]ekammer at udvirke Tilladelse til at den store Sal, som findes i
[Sil]keborg Hovedbygnings østre Ende maatte i dens nuværende Tilstand afbe-
[ny]ttes hertil, saavelsom det lille Værelse der er ved Siden af samme til
[ Boe ]lig for Overlæreren, og et Værelse paa Loftet, - samt at det høie Kolleg[ium?]
[ ?? ] maatte bevilge at der fra Silkeborg Skove udvises Brændsel
[til?] Skolens Opvarmen i anstundende Vinter, samt et Tilskud af Jorde-
[bog?]scassen til Lys i Skole-Localet, og Anskaffelsen af det fornødne Skole-In-
[ve]ntarium af Borde, Bænke og Catheder, hvilke Dele kunde indrettes
[saa]ledes at de tillige kan afbenyttes ved den Gudstjeneste der mueligen
[er] paatænkt at indrettes paa Silkeborg i den ommeldte Sal.

Det bemærkes underdanigst at jeg alene afventer Tilladelse
til at maatte afbenytte det ommeldte Locale, og til at anskaffe Inventa-
riet - for derefter strax at kunne organisere Skolen og lade Under-
viisningen paabegynde, da jeg har Haab om at faae Candid. Theologiæ
Westerboe af Næsbye, der er mig bekjendt som en nidkjær, duelig, retsin-
dig og i enhver Henseende agtværdig Mand, til at overtage sig den om-
meldte Overlærer-Post paa de anførte Vilkaar, - og som meldt fore[lø-]
bigen paa eet Aar.

Silkeborg den 7 Juli 1846
Underdanigst
F. E. Horneman

Til den anordnede
Commission for Oprettelsen af en Handelsplads paa Silkeborg

Ved hoslagt at fremsende en fra
Justitsraad, Amtsforvalter Bindesbøll ind-
hentet, med 4 Bilage ledsaget Betænkning
angaaende Ordningen af Postsagers Befor-
dring til og fra Silkeborg, skulde man, med
Hensyn til den Interesse, en saadan Foran-
staltning muligen kan have for det nye Kjøb-
stadanlæg sammesteds, tjenstligst udbede sig
Kommissionens Yttringer over Sagen behage-
ligen meddeelte ved det Indsluttedes Til-
bagesendelse.

Rentekammerets 1ste Section, d 18de Juli 1846
__________

Til
den med Hensyn til et Kjøbstadanlæg ved Silkeborg
anordnede Kommission.

Paa Grund af Kommissionens ærede Skrivelse af 1ste
dennes, skulde jeg ikke undlade herved ærbødigst at
berette at følgende Nybyggere have, i nedentegnede
Orden, henvendt sig til mig for at foretage Valg af
Byggepladser paa Handelspladsen ved Silkeborg, [nemlig?]

a,
D'Hr. C. og M. Drewsen om No. 5 for derpaa at opføre
Bryggerie og Bagerie, i hvilken Anledning det [bemærkes?]
at de til Kommissionen nærmere ville indsende Teg-
ning over de Bygninger de agte at opføre paa
Pladsen;

b,
Hr. Muurmester [Murermester] Keller af Silkeborg om No. 22 og 23 for [her-]
paa at opføre 2de Beboelses Leiligheder efter vedlagte
Tegninger;

c,
Hr. Kjøbmand Borup i Randers om No. 6 til Anlæg af en [Kjøb-]
mands Handel efter Bevilling;

d,
Hr. Examinatus juris Møller Poulsen i Kjersgaards Mølle om
No. 7 til Anlæg af et Brænderie, naar dette efter
indgiven Ansøgning bevilges ham;

e,
Hr. Tømmermester [Tømrermester] Bendixen af Silkeborg om No. 11 til Op-
førelse af en Beboelses Leilighed, naar Bevilling af
hans Ansøgning meddeles ham til at drive Tømmerprofessio-
nen;

f,
Hr. Farver og Trykker Langhoff af Kolding om No. 13 til
Farverie og Trykkerie efter Bevilling af 19 Mai 1846

g,
Hr. Malermester S. Larsen af Budskerlund om No. 24 for
derpaa at opføre en Beboelses Leilighed;

h,
Hr. Kroemand [Kromand] Thomas Jensen af Them om No. 9 og No 10 til
Anlæg af Garverie, Spækhøker Handel og Værtshuushold
efter de ham meddeelte Bevillinger af 7de, 21de og [??]
April 1846.
og
i,
Hr. Uhrmager [Urmager] F. Bloch af Them om No. 27 for derpaa at
opføre en Beboelses Leilighed.

Heraf have Muurmester Keller, Farver Langhoff, Maler
Larsen, Kroemand Jensen, og Uhrmager Bloch yttret [Ønske?]
om endnu i indeværende Sommer at opføre Bygningerne
og forvente de at Tegningerne kunne afsendes med næste
Post, hvorhos de meget udbede at der snarest mueligt
maatte [blive afgivet Resolution om disse ??]
kan bevilges dem anviiste, for at de uopholdelig kan tilføre
Materialier m. m. til Pladserne.

Jeg tillader mig derhos ærbødigst at indstille at
Byggepladsen No. 26 maatte forbeholdes til derpaa at opføre
en Skole.

Angaaende Mark og Eng Jorderne skal jeg
være saa fri med næste Post at afgive det forlangte
Forslag.

Silkeborg den 21 Juni 1846.
ærbødigst
F. E. Hornemann

Til
den med Hensyn til Anlægget af en Handelsplads ved Silkeborg
allernaadigst anordnede Kommission.

Idet jeg indsluttet giver mig den ærbødige
Frihed at remittere den med Commisionens ære-
de Skrivelse af 7. dennes oversendte Ansøgning med
Bilage fra N. G. Christensen i Linaae, hvori han an-
holder om Bevilling til at anlægge et Bageri paa
Handelspladsen ved Silkeborg, skulde jeg ikke und-
lade at yttre: at Supplikantens Formuesforfat-
ning, efter hvad man har sagt mig, tidligere ik-
ke skal hans været god, men at han derimod ene
ved Flid og Vindskibelighed har erhvervet sig en
Kapital, hvis Størrelse man i det Hele anslaaer
til 1000 Rbd., og ligesom Christensen for mig har
godtgjort at have i contante Penge circa 700 Rbd.,
saaledes har han ogsaa beviist for mig, at han i den
seneste tid har indkjøbt endeel Materialier af
Tømmer, Muursteen, m. m. til en Værdi af
omtrent 2 a 300 Rbd.

I Henseende til Supplikan-
tens Personlighed, da fortæller Rygtet, at han,
i Førstningen af sin Nedsættelse i Linaa var no-
get trættekjær og oftere: Uenighed med sine Na-
boer, men ligesom det er vanskeligt at fæste
Tillid til slige Rygter - saaledes har jeg af fle-
re paalidelige Mænd af Sognet erfaret at det nu
skal være en retskaffen og paalidelig Mand, som
har erhvervet sig et almindelig godt Omdømme
og agtes meget for sin Flid og Vindskibelighed.

Hvad angaar Christensens Duelighed i
Bagerprofessionen bemærkes, at jeg har un-
dersøgt hans Brød, og fundet at det er ret
godt Brød, og endskjøndt det ikke kan sættes i
Sammenligning med det Brød, saavel Rugbrød
som Hvedebrød, der nu bages paa Silkeborg af
D'Hrr Drewsens Marketender, saa maa jeg dog
erkjende, at det er upaaklageligt, og da han
skal have en temmelig betydelig Afsætning, er
dette formeentlig Beviis for hans Duelighed.

Den Omstændighed at Supplikanten har
været bosat i Kjøbstad og der oplært, bør for
meentlig ogsaa komme i Betragtning, i Henhold til
Allerhøieste Resolution af 15. December 1845 og 7.de
Januar 1846 og Christensen har for mig angivet at
der ved hans første Ansøgning var bilagt en At-
test fra Pastor Rahbek om hans Forhold, hvilken
Attest var meget fordeelagtig for ham.

Silkeborg den 22. Juli 1846.
Ærbødigst
F. E. Hornemann

Til
Den anordnede Commission for Handelspladsen ved
Silkeborg

At der er indført en forandret Postgang til Silkeborg
saaledes at alle Breve og Pakker for Fremtiden alene afhentes
fra og afleveres til Aarhus Postkontoir istedetfor hidtil ogsaa
over Skanderborg, derom skulde jeg ikke undlade herved
underdanigst at underrette den høie Kommission.

Foruden den af General-Postdirectionen indrettede
Brevpost, som afgaaer fra Aarhuus og afsendes til Aarhuus
hver Søndag Aften, er der tillige oprettet en privatkjørende
Postbefordring, som indtil videre afgaaer fra Silkeborg hver
Onsdag Morgen og retournerer fra Aarhuus til Silkeborg
om Torsdagen.

Silkeborg den 31te Juli 1846
Underdanigst
F. E. Hornemann

Til
Den med Hensyn til Anlæget af en Handelsplads
ved Silkeborg allernaadigst anordnede Kommission.

Gjenpart af
Kammerjunker og Overførster Jessens Skrivelse til Rentekamme-
ret af 1ste August 1846.

Ved det hoslagt tilbagefølgende, gjennem Det Kongelige Ren-
tekammers 1ste Section under 18de i f. M. mig tilstillede
Forslag fra Landinspektør Wegge, om en forandret Regu-
lering af den Handelsplads ved Silkeborg overdragne Ve-
stermarks Udgrændser, synes mig at være iagttaget det
Muligste for ikke at skade Skovvæsenets Interesser, hvis-
aarsag jeg ikke troer at der med Hensyn paa disse kan være
Betænkeligheder ved at approbere samme saavel hvad an-
gaaer de ders foreslaaede nye Skovgrændser nemlig fra
Marienlunds Mark til Lyngsøe mellem Almindsøe og
Ørnsøe samt nord for denne sidstmeldte forbi Glarmester-
tangen, som ogsaa hvad angaaer Indrømmelse for Handels-
pladsens Beboere af Adgang til Mergelgravning i Glar-
mestertangen saafremt ellers Mergel dersteds skulde
findes, imod at nærmere Bestemmelse for saadant Tilfælde
reserveredes angaaende Veudlæg med hvad der iøvrigt
ville føre til god Ordens Overholdelse altsaa formeent-
lig imod at ingen Mergelgravning paabegyndtes for-
inden vedkommende Brugere havde henvendt sig med
Forespørgsel og havde erholdt de fornødne Forholdsreg-
ler foreskrevne.

Heller ikke forekommer der mig at kunne være
Vanskeligheder med at bestemme at den Eng, som maat-
te være tilstaaet nogen af Forstbetjentene til Afbenyttelse
i Funderholme, skulde, saasnart Handelspladsens Beboere vir-
kelig kom til at behøve saadant, afstaaes til disse. Ved-
kommende Forstbetjent vilde nemlig kunne holdes skades-
løs og eventualiter saa meget lettere naar Glarmester-
tangen henlagdes til Skovdomainet. Imidlertid til-
lader jeg mig hermed at forudsætte at der, i Landin-
specteur Wegges' Forslag, er med ”selve Funderholme”
ikke meent en saadan Udstrækning, som nogen Deel
af den saakladte Brænde eller Brand Eng deri med-
indbefattedes. Tydelig sees nemlig kun, at han sigter
til at forskaffe Handelspladsen en Engpart som ikke op-
rindelig har været samme tiltænkt, og upaatvivleligen -
til dermed saa meget bedre at arrondere Handelspladsens
hele Engstykke, men det er mig ikke bekjendt hvad der
oprindelig er bleven Handelspladsen tiltænkt og medens
Kort ikke foreligger, tør jeg kun ikke holde mig alde-
les forvisset om, at slet ingen Forvexling af Enge-
nes Benævnelser har kunnet indsnige sig, saaledes at
Landinspekteuren og Forstvæsenet begge forstaae eet
og det Selvsamme ved Benævnelsen: Funderholme.

Forsaavidt der, i den tillige meddeelte og hermed
ligeledes tilbagefølgende Skrivelse fra den med Hen-
syn til Anlæget af en Handelsplads ved Silkeborg aller-
naadigst anordnede Kommission, er moveret om, at
conservere for Beboerne af Handelspladsen Adgang
til at vande deres Kreaturer i Pøtsøe, Ørnsøe,
Lyngsøe og Langsøe samt Kalgaardsøe og forsaavidt derved
er henpeget paa, at Jordbrugerne vilde derfra aldeles
afskjæres ved den foreslaaede Grænseregulering, skulde
jeg tillade mig at gjøre opmærksom paa, at den tilbage-
følgende Extract af Wegges Indstilling af 16de Juni
sidstl. aldeles Intet indeholder, hvorved Jordbrugerne
kunde afskjæres fra nogen dem ellers aabnet Ad-
gang til Kalgaardsøe, Langsøe og den nordvestlige Side
af Lyngsøe saa at der altsaa saavidt jeg derefter
og uden Hjælp af det i Extracten ommeldte Over-
sigtskort samt overhovedet uden Kundskab om, hvor-
ledes Vestermarkens Udgrænser kunne, i Anledning
af Overladelsen til Handelspladsen, være blevne op-
rindeligen afstukne, formaaer paa mit Standpunkt at
skjønne alene kan være Tale om en ved den nye Re-
gulering fremkaldt Udelukkelse af Jordbrugerne fra
Pøtsøe naar nemlig Glarmestertangen skulde til regu-
lairt Skovbrug overlades Forstvæsenet – samt tilsyne-
ladende, men dog ikke i Virkeligheden, om deres Udeluk-
kelse fra Ørnsøe, eftersom nemlig denne sidstnævnte Søes
østre Side rigtignok afskjæres fra Vestermarken ved den
Forbindelsesvei der er omtalt af Wegge i den tredie og
sidste Passus af hans Grændsereguleringforslag efter hos-
følgende Extract og hvilken Forbindelsesvei navnlig fø-
rer fra den nye Landeveislinie mod Syd forbi Ørnsøe
til Vesterskoven – men oftmeldte Forbindelsesvei dog,
hvor den løber forbi Ørnsøe alene for Forstvæsenets

Ladeplads eller Favnebrændeplads mellem sig og Søen, over
hvilken Favneplads Jordbrugerne visselig, endog uden ud-
trykkelig Indrømmelse vilde tage sig den Frihed at
trække deres Kreaturer til Vandet nedenfor, saalæn-
ge Pladsen ikke frahegnedes, hvortil ingen Bevæggrund
fortiden foreligger. Og hvormeget det end ellers
er anbefaleligt forud saavidt muligt at ordne alle
billige og hensigtsmæssige Berettigelser, hælder jeg dog
uforgribelig til den Formening at det nysforklare-
de Tilfælde ved Ørnsøe kan være et saadant, som maa-
skee rettigst kunde beroe ved sig selv, idet man nem-
lig foreløbig Intet udtalte om en udtrykkelig Beret-
tigelse til Vanding ved Favnepladsen ved Ørnsøe,
men derimod først naar den Vanding, som ligefuldt
upaatvivlelig vil finde Sted - /:efterdi en Favneplads
er forskjellig fra en for Kreaturer fredet Skovgrund:/
fandtes at give imod Forventning, Anledning til __________?Vor-
dener der strax tog saadanne Forholdsregler som efter
Omstændighederne maatte findes de bedste alt med
fornødent Hensyn til at Jordbrugerne ligesaa lidet
maatte udelukkes fra Ørnsøe, som fra nogen anden
Søe, hvortil Adgangen virkelig var dem til kjende-
lig Nytte for Vanding af deres Kreaturer.

Hvad angaaer Pøtsøe som efter denne min
uforgribelige Opfattelse af Anliggendet alene blev
tilbage at tage Hensyn paa, og som er beliggende
deels saa nær ved Ørnsøe, og deels, naar nemlig
Glarmestertangen skulde til regulairt Skovbrug over- A14_149_D8.jpg
lades Forstvæsenet, saa langt fra Vestermarken, saa
Vandingen i samme muligen kunde uden mærkeligt
Hinder aldeles afsees troer jeg ligeledes at det indtil
Videre, og navnlig indtil Jordbrugerne selv meldte
sig desangaaende turde henstaae med at statuere
en Berettigelse. Fandtes ingen Mergel i Glar-
mestertangen, og blev saadant altsaa ikke Anledning
til Færsel i samme, saa turde det synes rettigst,
at den ikke bebyrdedes med Udlæg af Kreaturer,
med mindre saadan virkelig vilde savnes naar den
ikke indrømmedes.

I Forbigaaende tager jeg mig den Frihed at berøre,
at Anbringelsen af gravede Brønde maaskee dog
ikke vil blive til at undgaae eftersom Vandet i
saadanne Søer som de fleste af de omhandlede, stun-
dom antager en Tilstand (/:bliver grønt:/, hvori det
ved at drikkes af Kreaturerne, medfører døde-
lige Tilfælde for disse. Maaskee vil man dog
i denne Henseende vide at hjælpe sig med det vand,
der hidti er bleven afbenyttet.

Betræffende Udlæg af 2460 Kv. Alen af Lunden
vest for Silkeborg Hovedgaard til Holde- og Ven-
deplads for Vogne ud for det af Brødrene Drew-
sen opførte Gjæstgiversted, formener jeg, at, da det-
te Etablissement nu engang har faaet den min-
dre heldige Beliggenhed, som er bleven samme til Deel,
saa bliver der, naar det ikke fra offentlig Side skal
lades hjælpeløst, intet andet Valg end at indrømme
det saaledes Forlangte, uagtet Udlæget just maa finde
Sted ved den Side, hvor Vinden dernæst kan ventes at vil-
le allerværst tilrede den tiloversblivende Deel af Lun-
den hvilket Hensyn man maatte hjælpe paa _______? _______?
ved ny ___Træ?plantning navnlig af vindstærke Træsorter.

Iøvrigt formoder jeg, efter hvad af vedkommende For-
valter er andraget, at bemeldte Lund ønskes undtaget
fra Forstvæsenets Tilsyn og henlagt under Godsinspec-
teurens og Forvalterens, hvorom jeg er i Begreb med
at tilskrive Godsinspecteuren.

Til Slutning tillader jeg mig saavel med Hensyn
paa dette Sidstberørte som paa den af den Konge-
lige Kommission berørte Bevæggrund til eventuel Af-
staaelse af Glarmestertangen og den formeentlige Ude-
lukkelse fra Vanding i Kalgaardsøe og Langsøe - der
nemlig forudsættes af Hensyn til Skovbevoxningen uden-
for Fredskovlinierne, men nord for den nye Lande-
veislinie - ærbødigst at bemærke, deels, at det vilde
interessere Forstvæsenet at erfare, hvad angaaende
bemeldte nordlige Skovbevoxning er besluttet, og
deels at Forstvæsenet ikke hidtil har tvivlet om at
alle Skovbevoxninger hidtil have henhørt under sammes
Tilsyn, hvori maaskee Forandring indtræder med
Hensyn paa hvad der henstaaer paa de Handels-
pladsen tiltænkte Jorder.