Med de af mig gjorte enkelte Tilføininger, har jeg, fra
Commissionens Standpunct, Intet mod [Conceptet?] at erindre.
I J Unsgaard

En Handelsplads eller Kjøbstad ved Silkeborg
opfylder først da sin egentlige Bestemmelse, naar
den er bleven til Ind- og Udførsels Organ for
saa betydelig en Deel af det Indre af Jylland som
det er muligt. Pladsen har en meget heldig Be-
liggenhed til dette Øiemed; den danner nemlig
en Landtunge imellem tvende Vandforbindelser
som resp. mod Vesten og Sønden strækker sig,
navnlig den sidste, langt ind i Landet. Det
maa derfor efter min Formening være Com-
missionens Opgave, at bortrydde alle Hin-
dringer, og især at sørge for, at ikke nye
Vanskeligheder skabes imod Planens hen-
sigtsmæssige Udførelse.

For Øieblikket indskrænker man
sig ved Anlæggelsen af Handelspladsen, vist-
nok med Føie, til [snarlig?/særlig?] Benyttelse af den
ene Vandforbindelse, men dette er dog kun
den ene Halvdeel af Sagen. Det er mere
end sandsynligt, at der vil komme en Tid,
hvor den anden Vandforbindelse bliver af
samme Vigtighed for Kjøbstaden; men [ eender?/sendes?]
Ladebygningerne og Hovedbygningen i en
tredie Mands Hænder, vil denne faae en Ind-
flydelse paa Kjøbstadens Udvidelse, som
i enhver Henseende maa ansees skadelig.

Commissionen burde derfor efter min For-
mening, udtale sig ligesaa bestemt imod,
at Gaardens Bygninger overdrages Brødrene
Drewsen i Arvefæste, som det er skeet med
Hensyn til Jorderne.

Da disse Herrer imidlertid have den
største Deel af Ladebygningerne i Forpagt-
ning paa 50 Aar, hvoraf vel 48 Aar endnu
ere tilbage, og da Contracten ikke kan
opsiges, er desværre enhver hensigtsmæssig
Udvidelse af Kjøbstaden til den anden Vandfor-
bindelse ikke mulig forinden Udløbet af hiin
Periode, som omfatter halvanden Menneske
Alder! I denne Periode har altsaa
Hovedbygningen ikke heller nogen [ ? ] Be-
tydning for den vordende Kiøbstad og der
kunde derfor intet være i Veien for at over-
drage Hovedbygningen til Brødrene Drewsen,
indtil Forpagtnings Contractens Udløb, dog
maatte man forbeholde sig den Deel af Havnen
som løber langs med Aaen for at der
ved denne i det mindste kunde anlægges en
passende Losse- og Ladeplads, naar saadant maatte
ansees fornødent.

G. Garlieb

behagelig Skrivelse af 13 f. M. har det Kongelige
Rentekammer forlangt Commissionens Betænkning i
Anledning af det vedlagt tilbagefølgende Andragende, hvori
Brødrene C. og M. Drewsen have erklæret sig villige til
at istandsætte og indrette Silkeborg Hovedbygning saa-
ledes, at den kan afgive en bequem Bolig for hans Maje-
stæt Kongen, saa ofte Allerhøistsamme personlig ønsker
at opholde sig paa Silkeborg, i hvilket Tilfælde de fra-
flytte Bygningen og stille den tilligemed dens Meu-
blement til hans Majestæts Disposition, Alt paa Vilkaar,
at Hovedbygningen med samtlige Længder [Længer] og Ladebyg-
ninger og de til Hauge bestemte Vænger, tilligemed de
Jorder og den Eng, som bliver til Rest fra de 230 Td Land
og 50 Td Land Eng, som ere bestemte at afstaaes til den
paatænkte Bye, indgaae med i deres Arvefæste, uden no-
gensomhelst Forhøielse i deres Afgift.

Commissionen maa i Anledning heraf foreløbig
bemærke, at da den ikke kjender Planen for Hovedbygning-
gens Istandsættelse eller Beløbet af de dertil beregnede
Bekostninger, og paa den anden Side heller ikke uden forud-
gaaende Vurdering kan have nogen bestemt Formening
angaaende Bygningernes og de i Arvefæste attraaede
Jorders Værdi, saa er den for Øieblikket ikke istand til
at kunne bedømme, om det ikke vilde være et altfor
overdrevent Æquivalent for Bygningernes Reparation og
Meublering til Hans Majestæts vistnok kun sjældne og korte
Afbenyttelse, naar Andragerne derfor erholde Afstaaelse ikke
blot af Bygningerne, men ogsaa af over 100 Tdr Land af Gaar-
dens bedste Jorder og over 30 Td Landbrug uden Kjøbesum og uden Forhøielse i
den nuværende ikke betydelige Afgivt. Følgende i [ ] er overstreget: [af 32 S pr Td Land.]
Men i al Fald maa man aldeles fraraade det omhandlede
Arrangement fra den Side, der ligger Commissionen nær-
mest, navnlig med Hensyn til den uheldige Indflydelse det
kunde faa paa det paatænkte Kjøbstad Anlæg. Vel
er det nemlig af Commissionen foreslaaet og af hans
Majestæt allernaadigst bifaldt, at den nye By skal anlæg-
ges paa Vestermarken, ligesom ogsaa de fornødne Jor-
der til Nybyggerne foreløbig ville blive udlagte i den-
ne Mark; men det tør dog forudsættes, at hans Maje-
stæt ogsaa vil indrømme Kjøbstaden Afbenyttelse af
Østermarken, som Brødrene Drewsen ifølge Forpagtnings-
contracten ikke mindre ere forpligtede til at afstaae
ganske eller tildeels, saafremt saadant maatte ansees
fornødent for Communen. Da Byen, skjøndt belig-
gende paa Vestermarken, dog ikke er mere fjernet fra
Østermarken, med hvilken den derhos vil staae i en be-
quem Forbindelse ved den igjennem bemeldte Mark
og Byen førende nye Hovedlandevei, lader det sig nem-
lig med temmelig Sandsynlighed forudsee, at flere af
Nybyggerne og navnlig de, som komme til at leve i By-
ens østlige Deel, ville foretrække at kunne erholde deres
Jorder udlagte i Østermarken, hvis Jorderne tillige er
af en liden Bonitet. Det er heller ikke uantageligt,
at endog selve Byen omsider vil udstrække sig til denne
Mark. Under de nuværende Forhold vil det være gjør-
ligt saavel at opfylde hiint Ønske som at tilstede Udvi-
delsen mod Østen, og en saadan Mulighed bør man, efter
Commissionens Overbeviisning ikke afskjære sig ved
at indgaae paa det foreslaaede Arrangement. Brødre-
ne Drewsen ville heller ikke med Føie kunne beklage
sig, saafremt man i Communens Interesse maatte be-
nytte den ved Forpagtningscontracten reserverede Ret
til at fordre Afstaaelsen af de dem i Forpagtning over-
dragne Jorder; thi foruden at en saadan Afstaaelse vel
ikke vil forlanges i den nærmeste Fremtid, da Jorden mest
vil være nødvendig for Fabrikanlæget, og foruden at Fa-
brikeierne i sin Tid ville have samme Adgang til at er-
holde Forpagtningen af de afsatte Jordlodder, som de
øvrige Nybyggere, saa ville Fabrikkens Arbeidere sikkert
efterhaanden fæste Bopæl i Byen, altsaa kunne forsyne
sig selv med Mælk m.v.; og saaledes ogsaa den eneste
Grund, hvorfor Fabrikeierne, efter hvad de anføre, have overtaget for-
pagtningen af Jorderne, som de efter deres Yttringer drive
med Tab, bortfalde.

Ligesaalidt vil Commissionen fra sit Standpunct
kunne anbefale, at de til Haugens Udvidelse bestemte Væn-
ger, der nu ere undtagne fra Forpagtningen, overlades
Fabrikeierne; thi foruden at det ei lader sig forudsee, om
ikke Byen i sin Tid maatte ønskes udvidet ogsaa til denne
Side, - følgende i [ ] er overstreget:
[som i Commissionens Forestilling bemærket, blev det
endog under Forhandlingerne paa Silkeborg underkastet
Tvivl, om ikke selve Byen burde anlægges paa denne Plads,
der ligger i Læe for Nordvestvinden], saa vil det i alt Fald
være fornødent at forbeholde disse Vænger for Communen,
fordi der, navnlig naar en Sluse bliver anlagt (ved Silkeborg
Stigbord), i særdeleshed vil blive Spørgsmaal om ved det
ene af bemeldte Vænger at bygge en Quai til Ind- og
Udskibning af Varer, der forsendes ad Gudenaae.

Hvad endelig Bygningerne, i Særdeleshed Laden og Side Læng-
derne [Længerne], angaar, da kan man heller ikke i denne Henseende
tilbageholde den Bemærkning, at det under den Forudsæt-
ning, at den paatænkte Kjøbstad i Tidens Løb skulde vinde
betydelig Opkomst, ikke er uantageligt, at det kunde bli-
ve magtpaaliggende at have fri Disposition over den
Plads, paa hvilken de uforholdsmæssig store Oeconomi- og
Ladebygninger ere opførte, idet den i enhver Hense-
ende er fortrinlig situeret for Opførelse af Kjøbstad-
boliger og ved de skovbevoxede Bakker, af hvilke den
paa 3 Sider er omgivet, mere end nogen anden Deel af
Terrainet er beskyttet mod Indvirkningen af det barske Cli-
mat, men en slig eventuel Afbenyttelse vilde forsvinde,
naar Pladsen med de paa samme værende Bygninger først
var overdraget Brødrene Drewsen i Arvefæste. Om en
slig Disposition kan iøvrigt, i Følge den med Brødrene
Drewsen indgaaede Forpagtningscontract, forsaavidt
Udbygningerne angaaer, først blive Spørgsmaal efter For-
løbet af 50 Aar fra Contractens Indgaaelse, og der kunde
under disse Omstændigheder, saavidt skjønnes, forsaavidt Kjøb-
stadens Tarv angaaer, ingen væsentlig Betænkelighed haves
ved at ogsaa Hovedbygningen i samme Tidsrum blev ham
overladt til Afbenyttelse, saafremt saadant iøvrigt maatte
findes hensigtsmæssigt og passende.

Det kunde maaskee derfor, om end Jordernes Over-
dragelse i Arvefæste til Andragerne ifølge det Ovenanførte
maa fraraades, dog - for at de ikke skulle finde Betænkelig-
hed ved at lægge en hensigtsmæssig Driftsplan, tilsikkres dem
at intet af Østermarken [ i et vist ______Aarstal? tages der dog formeentlig i ______?
Tifold _______foreløbig ____? _______overstige? 10-12] skal blive dem
opsagt; da der i Løbet af denne Tid [ ___? ___der? _____? ] endnu næppe op-
staae en uafviselig Trang for Kjøbstaden til disse Jor-
der, angaaende hvis Anvendelse der ef-
ter bemeldte Frist kan tages nærmere
Bestemmelse.
[___mod ____hans? _______? ___der? _________lig? vil bliver
_____taget? det ______gste? Hensyn til Fabrik Eiernes
________?, forsaavidt _____samme ____have _________? mod
Byens Tarv.


Den med Hensyn til Anlægget af en Kjøbstad ved Silke-
borg i Jylland allernaadigst anordnede Commission d. 22.
Januar 1846

Den allerhøjst befalende Commission til
at meddele Forslag til de Betingelser, un-
der hvilke et Kjøbstadanlæg ved Silkeborg
kunde være at tillade, har under 24'
dennes tilstillet mig den hermed til-
bagefølgende Skrivelse fra Herredsfo-
ged Justitsraad Holm, med Bilage, be-
træffende et Andragende fra Eieren af
Kjærsgaards Mølle, Paulsen, om en
Broes Opførelse over Langsøen, fra
den vestre Ende af Hosnæs [Horsnæs] eller Os-
næs Odde til bemeldte Mølles Jorder
og samme Eiers senere Tilbud un-
der visse Betingelser at ville opfø-
re en saadan Dæmning med Bro; i
hvilken Anledning min Betænkning for-
langes meddeelt, saavel angaaende
Sagen i det Hele, som navnligen om
paa hvilket Sted den paatænkte Broe over
Langsøen rigtigst burde anlægges,
hvorledes den hensigtsmæssigst kunde
contrueres, og hvilke Vilkaar der
kunde indrømmes den Entrepreneur,
der vilde paatage sig sammes Opfø-
relse.

Til Efterkommelse heraf giver jeg
mig den Ære at meddele følgende
Bemærkninger:

1. efter mit Kjendskab til Forholdene
anseer jeg en Bro over Langsø saa nær
Silkeborg som mulig ei alene for at
være af den specielle Interesse for den
vordende Handelsplads, som den umid-
delbare Forbindelse med de nærmest-
liggende Sogne medfører, men jeg
anseer en Bro over Langsø, i Forbin-
delse med en Landevei igjennem Hids
og Lysgaards Herreder til Viborg, for
at være af væsentlig Interesse saa-
vel for den vordende Handelsplads,
som for det nævnte betydelige Opland,
hvis nærmeste Kjøbstadsvei den bliver.
Jeg maa derhos bemærke at den
vil afgive den hensigtsmæssigste Com-
munication som mindre Landevei
fra Skanderborg over Silkeborg
til Viborg, uden at forlænge Afstan-
den. Viborg Amtsraad har i sit
Forslag til Regulativet for de
mindre Landeveie (som endnu ei er
approberet) opført en Vei fra Vi-
borg over Skaber Mølle, Demstrup,
Aunsberg [Aunsbjerg], Humle Mølle, Kjellerup,
Vinderslöv [Vinderslev], Mausing, Sinding, Fun-
der og Seilgaard [Sejlgaard], der deels ligger
den mindre Landevei fra Viborg til
Kolding og Veile for nær, deels ikke
finder nogen Fortsættelse i Skan-
derborg Amt. Gives denne Vei en
hensigtsmæssigere mere østlig Belig-
genhed vil den gaae igjennem Balle
By til Silkeborg med en Bro ved Os-
næs [Horsnæs] Odde. Naar derefter den ny Ho-
vedlandevei følges fra Silkeborg til
Linaa, hvor den nuværende mindre
Landevei til Skanderborg gaaer af,
da vil Skanderborg Amt ikkun have
at anlægge den korte Strækning paa om-
trent 1200 Alen fra den ny Hovedlan-
devei til den projecterede Bro, iste-
detfor den meget besværlige Stræk-
ning paa henved 3/4 Miils Længde
igjennem Linaa By til Resen Bro;
og Viborg Amt vil, istedetfor den
gavnlige og hensigtsmæssige Strækning
igjennem de nævnte Herreder, kunne
lade Strækningen paa henimod 2½ Miils
Længde fra ____Ands [Ans] til Resen Bro, der
ligger meget uhensigtsmæssigen i
Udkanten af Amtet, udgaae af de
mindre Landeveies Klasse. Jeg kan
ikke tvivle om at dette Forslag vil
vinde alle Vedkommendes Bifald; men
da Anordningen af de mindre Lande-
veie er henlagt under de respec-
tive Amtsraad, saa tillader jeg
mig ærbødigst at henstille om det
ikke maatte være rigtigst at det-
te mit Forslag blev forelagt de
respective Amtsraad i Viborg og
Skanderborg Amter til Betænkning.
Skulde mit Forlag vinde Bifald,
da bliver den paatænkte Bro for-
meentligen enten at udføre for beg-
ge Amters Repartitionsfonds Regning
til lige Deling, eller efter nærme-
re Overveielse og Overenskomst imel-
lem Samme, at udføre ved en En-
trepreneur med visse nærmere be-
stemmende Concessioner; hvilken
sidste Foranstaltning man imidler-
tid efter mine Anskuelser ikke
uden yderste Nødvendighed bør gri-
be til.

Hoslagte tvende, efter Forlangende af Land-
maaler Ferslew, affattede Copier af Matri-
kulskortet over Silkeborg Hovedgaards Jorder og
over nogle Jorder af Virklund By under Silkeborg
Gods skulde man herved tjenstligst tilstille Kom-
missionen til videre behagelig Foranstaltning.

Rentekammerets 1ste Section, den 7de Februar 1846.
Unsgaard

Til
den med Hensyn til Anlæget af
en Kjøbstad ved Silkeborg i Jylland
anordnede Kommission.

Ved at remittere den med Amtets ærede
Skrivelse af 31te f. M. fulgte Ansøgning
Med bilage fra Malersvend Søren
Peter Larsen om bevilling til at
etablere sig som Maler på Handels-
pladsen ved Silkeborg, skulle jeg ærbø-
digst melde: at bemeldte Malersvend
fortiden opholde sig paa, eller i Egnen
af Silkeborg.
Iøvrigt undlader jeg ikke at
meddele, at supplicanten, der er mig
bekjendt fra hans fleraarige Ophold som
Malerlærling og Svend her i Kjøbstaden,
er meget duelig i sit Fag og af en
god moralsk Charecteer. – Han har vel
fortiden ingen Formue, men som til-
kommende Svigersøn af C. Brøckelmann
der som Cautionist har underskrevet An-
søgningen, skal han kunne vente Med-
ler i sin Tid og Larsens herværende Fa-
milie har sikkere, at bemeldte Brøckel-
mann vil i det hele drage omsorg
Opfyldelsen af de i Kongl. allerhøieste
Resolution af 15de Decbr. f. A. og 8de Januar
d. A. indeholde betingelser.

Byfogedcontoiret i Ebeltoft den
9de Februar 1846
_____________

Til
Det Kongelige Amtshuus
I Randers.

Ved at fremsende til Circulation Sagerne A15 med tilhørende
tvende Kort, samt A20 og 21, tillader jeg mig, ifølge Hr Konferents-
raad Langes Befordring at anmode D'Hrr Medlemmer af Kom-
missionen at ville samles i et Kommissionsmøde, der, saafremt dette
maatte findes beleiligt, ønskes afholdt Mandag d. 16de dennes om Af-
tenen Kl. 7½ paa sædvanligt Sted, for nærmere at afhandle det
Fornødne saavel angaaende de medfølgende som nogle flere Sager.
Muligt vilde Hr Etatsraad Unsgaard derhos være uleiliget med
at indbyde Landinspecteur Wegge til Deeltagelse i Kommissionens
Forhandlinger.

Kjøbenhavn, den 13de Februar 1846.
Dahl

Paa Mandag Aften vil jeg ikke godt kunne give Møde, da jeg er bleven tilsagt til
Kongen. Om derfor en anden Tid kunne vælges, henstilles. Jeg skal da anmode Land-
inspecteur Wegge om at være tilstede. Vil Commissionens øvrige Medlemmer møde Mandag
Aften, skal jeg gjerne derom underrette Wegge.
d. 14de Febr. 1846
I J Unsgaard

Høivelbaarne
Hr. Konferentsraad Garlieb, Deputeret i det Kgl General Toldkammer og Kommer-
ce Kollegium, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand
Jeg skal have den Ære at møde. 14/2 46 G. Garlieb

Hr Etatsraad Unsgaard, Deputeret i det Kgl Rentekammer, Ridder af Dan-
nebrog og Dannebrogsmand

Af vedlagte Attest vil det Høikongelige Rentekammer
naadigst erfare, at jeg i en Række af Aar har drevet Tømrer-
professionen og senest arbeidet i denne Egenskab ved d'Hrr
Drewsen & Sønners Papiirfabrikker i over 10 Aar, deels paa
Strandmøllen og deels her paa Silkeborg, i hvilken Stilling
jeg endnu er. (Hermed 2 Bilage)

Det er imidlertid nu mit Ønske at nedsætte mig som
Tømrermester paa den Handelsplads der allernaadigst
er bevilget at maatte anlægges her ved Silkeborg, og
jeg tillader mig derfor underdanigst at ansøge det Høi-
Kongelige Rentekammer om at meddeles Bevilling til at
etablere mig her som Tømrermester, med Tilladelse

(Der mangler et stykke tekst)

vedlagte Bevilling fra Sjællands Stiftamtmand vil [sees?], har
har været mig meddeelt Tilladelse til at drive disse Professioner
paa Landet, dog ønsker jeg den attraaede Bevilling saaledes,
at jeg derved berettiges til at holde Medhjælpere.

Silkeborg den 22de Februar 1846.

Underdanigst
L. Bendixen

Hoslagte, til Rentekammeret indkomne
Ansøgning, hvori N. Larsen anholder om
Tilladelse til at etablere sig som Sned-
kermester paa Silkeborg, skulde man
tjenstligst tilstille Commissionen til
videre behagelig Foranstaltning.

Rentekammeret 1ste Section, d. 28de Februar 1846.

Til
den, med Hensyn til Anlæget af en Kjøbstad
ved Silkeborg i Jylland anordnede Commission

Hosfølgende i Anledning af den med Kommissionens
behagelige Skrivelse af 22de f. M. hertil indkomne Ansøgning
fra Skomagersvend Boye Nissen af Middelfart under
Dags Dato herigjennem ad mand: udfærdigede Bevilling for
ham til at nedsætte sig paa Handelspladsen ved Silkeborg og
der drive Skomagerprofessionen, samt til sin Professions Drift at
holde Svende og Drenge, undlader Man ikke tjenstligt at frem-
sende til videre behagelig Foranstaltning.

Det Kongelige Danske Cancellie, den 3de Novbr. 1846.

_______________ _______________ __________________

Til
Den med Hensyn til Anlægget af en
Handelsplads ved Silkeborg i Jylland
allernaadigst anordnede Kommission.

Til
Det Kongelige Amtshuus
I Randers.

Et de fra Faversvend A. Hornslet og
Malersvend S. P. Larsen indkomne Ansøgning
om bevillinger til at drive forskjellige Næringe-
brug paa Handelspladsen ved Silkeborg herfra
ere remitterede Commissionen, med Erklæ-
ring i Skrivelse af 20 f M. Giver jeg mig, i
anledning af behaligst Skrivelse af 3 dennes
den ære herved at melde.

Randers Amtshuus den 13de Marts 1846.
___________

Til
Den med Hensyn til Anlægget af en Kjøbstad
Ved Silkeborg allernaadigst anordnede
Commission.