Søgeside til kilder til Silkeborgs historie

Silkeborg Kommissionens Arkiv

I Silkeborg Kommissionens Arkiv kan man læse dokumenter, der drejer sig om planlægningen af Silkeborg som handelsplads, og således Silkeborgs grundlæggelse som by. Det ældste dokumént er fra 1826 mens det nyeste dokument er fra 1853. Silkeborg Kommissionen indeholder pt. 596 dokumenter.

Dato
11-08-1845
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Linå
Ansøgning om erhverv
Bageermester
Da Niels Gotfred Christensen, som, med Amts-
bevilling af 5de Oktober 1841, har denne Bagerpro-
forsionen i Linaa Bye, nu agter, at indgive
allerunderdanigst Ansøgning, om at erholde
Byggeplads paa den indsatte Grund til den paa-
tænkte Kjøbstads Anlæggelse ved Silkeborg, og der
nedsætte sig, som Bager, undlader jeg ej, paa An-
modning, at antyde Hans økonomiske For-
fatning, efter de Certeficate, som ere mig forelagte.
1: Ifølge fremlagt Auctiosskjøde af 29de Juli 1842 gør
Han et Huus i Linaa bye, stort 6½ Fag indkjøbt for
136 Rdl. Hvilket ved brandtakxationsforretning af
4de Maj 1843, efter at Have modtaget Reprations og
Udsmykkelse er taxeret for 220 Rbd.
2: Siden taxationen har han tilbygget et Fag
og en Udbygning, som af uvilgige Mænd
er ansat til Værdie 50 Rdl.
3: Husets, er, i dets nuværende For-
fatning og gangbare Priser rundeligt 400 Rbd.
hans Gjæld, efter Opgivende 135 Rdl. 265Rbd.
4: Hans Møebler og Effecter, Bagerredskaber
samt Sædevahre, med Assurance Police
af 15de Maj d. A. mig foreviist, forsikkrede i
den Kongelige Almindelige Brandassu-
rance Kompagni for 500 Rbd.
5: Tilmed Har Han for mig optalt en Kasse-
beholdning stor 400 Rbd
Efter disse Date er følgende hans Formue
forsætning at ansætte til Sum 1435 Rbd.

Hans Moralske forhold er upaaklaget, og Hans Nyg-
dighed i sit fag, almindelig anerkjendt.

Linaa Bye den 11de August 1845
Rahbek
Dato
25-08-1845
Ansøgere nævnt i dokumentet
  • Silkeborgkommissionen
  • Silkeborgkommissionen
Hjemsted
Ansøgning om erhverv
Overslag
over Omkostningerne ved en Brønd paa Torvet pa Handelspladsen ved Silkeborg.
Brønden, der anslaaes at blive 20 Alen dyb, sættes saaledes at den bliver 2½ Alen i
Diameter, samt forsynes med Trækarme og Søekarme i Bunden og opmures med
brændte Brøndsteen, hvorhos Bræddekarmene igjen vil blive at optage naar Brønden
er muret.

1:/ Til Karmen vil medgaae:
a:/ 10 Tylter 5 Alens Brædder af 3 Rbd. pr Tylt 30 Rbd.
b:/ 1 Tylt 6 Alens 2 Tom. Planker til Søe- eller Vandkarm i Bunden 8 Rbd.
c:/ ½ Tylt do. do. til Dæk og Ramme foroven 4 Rbd.
d:/ 4 Stk 6 Alens Tømmer til Stolper ved Søekarmen 4 Rbd.

2:/ 6000 Stk. Brøndsteen 6 Tom. lange, 6 Tom. brede i bageste Ende og 3 Tom.
i forreste, der antages at kunne erholdes ved
Silkeborg Teglværk for 8 Rbd.. pr. 1000 Stk. 48 Rbd.

3:/ 25 Alen boret Postetræe til Pumpe a 1 Rbd. 2 Sk. pr. Alen 33 Rbd.
Smedearbejde ved Pumpetræe 20 Rbd.

4:/ For Brønden at grave, Nedramning af Karmen eller den saa-
kaldte [Opbulning?] samt Optagelsen af Karmene, 2Rbd 3 Sk. pr.
Alen er for 20 Alen 50 Rbd.

5:/ For Brønden at mure med brændte Brøndsteen a 1 Rbd. pr. Alen 20 Rbd.

6:/ Arbeidsløn for Tømmermanden 4 Rbd.

7:/ Transport af Materialier 10 Rbd.

8:/ Den opkastede Fyldning at bortkjøre 5 Rbd.

9:/ Søm, Spiger og andre Smaaeudgivter 5 Rbd.

Tilsammen 242 Rbd.

Fragaaer
ved Salg af tilbageblevne Materialier fra Karmene 12 Rbd.

Igjeen 230 Rbd.

Silkeborg den 25de August 1846

F. E. Hornemann
Dato
07-09-1845
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Linå
Ansøgning om erhverv
Bageermester
I vedlagte Andragende med Bilag ansøger Bager
Niels Gotfred Christensen i Linaae om Tilladelse
til at nedsætte sig i samme Egenskab i den
ved Silkeborg paatænkte Kjøbstad og at for-
undes den fornødne Byggeplads og saamegen
Jord at han kunde holde 2 Køer.

Da det for at kunne sikkre Beboerne af den
projekterede Kjøbstad gode Varer og billige
Priser, er nødvendigt, at der meddeles Til-
ladelse til Anlæg af flere end eet Ba-
gerie, saa anbefaler jeg den vedlagte Ansøg-
ning til i sin Tid at maatte komme i Be-
tragtning, saameget mere som Supplicanten
allerede i 4 Aar efter dertil meddelt Bevil-
ling har drevet Bagerprofessionen i Linaae
Sogn, hvori Silkeborg ligger og saaledes
uforskyldt vilde blive udsat for Tab, hvis
den af ham ansøgte Tilladelse skulde blive næg-
tet ham og tilstaaet en anden.

Silkeborg den 7' September 1845.
Beder
const. Forvalter ved Silkeborg
Domaine
Til
Kommissionen for det paatænkte
Kjøbstadanlæg ved Silkeborg.
Dato
09-09-1845
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Randers
Ansøgning om erhverv
Købmand
Fra Kjøbmand Høltzermann i Randers har jeg idag
modtaget Tegning til en Forhuus paa 19 Alen, som han
agter endnu i indeværende Efteraar at opføre paa
den af ham udtagne Byggeplads No. 6 paa Handelspladsen
ved Silkeborg.

Det bemærkes, at Kjøbmand Høltzermann, der vil
lade Facaden afpudse med Cement og i Quader, ikke
fortiden agter at opføre større Bygninger, hvorimod
han vil foretage Tilbygning saasnart det viser sig at
Etablissementet kan betale sig.

Tegningen indstilles saaledes til Approbation og det
er Kjøbmand Høltzermann meget om at gjøre at er-
holde samme tilbage saasnart muligt, da han øn-
sker øieblikkelig at lade Arbeidet paabegynde.

Silkeborg den 9de September 1846.
Ærbødigst
Hornemann

Til den med Hensyn til Anlæget af en Handelsplads
ved Silkeborg allernaadigst anordnede Kommission.
Dato
13-09-1845
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Silkeborg
Ansøgning om erhverv
Murer
Over vedlagte Andragende, hvori Muur-
mester [Murermester] Keller paa Silkeborg anholder om, at
der maatte meddeles ham Bevilling til at
etablere sig som Muurmester i den Kjøb-
stad, som paatænkes anlagt dér paa Ste-
det, samt at fornøden Byggeplads og Jord
maatte anvises ham, bedes Kammeret be-
hageligen meddeelt Kommissionens Be-
tænkning ved Bilagets Tilbagesendelse.

Rentekammeret 1ste Section den 13de September 1845.

Til Kommissionen til at meddele Forslag til de Betingel-
ser, under hvilke et Kjøbstad-Anlæg ved Silkeborg
kunde være at tillade m. v.kunde være at tillade m. v.
Dato
27-09-1845
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Them
Ansøgning om erhverv
Urmager
Over vedlagte, med Erklæring fra con-
stitueret Godsforvalter Beder og iøvrigt
med 3 Bilage ledsagede, Andragende, hvori
Uhrmager Frantz Block af Them anholder
om Tilladelse til, i sin Tid at maatte ned-
sætte sig som Uhrmager i den Kjøbstad, som
paatænkes anlagt ved Silkeborg, samt om for-
nøden Bygge- og Haveplads, dér paa Stedet, be-
des Kammeret behageligen meddeelt Kom-
missionens Betænkning ved det indslut-
tedes Tilbagesendelse.

Rentekammerets 1ste Section, den 27de Septbr 1845.

Til
Kommissionen til at meddele Forslag til de Be-
tingelser, under hvilke et Kjøbstad-Anlæg ved Sil-
keborg kunde være at tillade m. v.
Dato
18-10-1845
Ansøgere nævnt i dokumentet
  • Johan Christian Drewsen
  • Michael Drewsen
Hjemsted
Ansøgning om erhverv
  • Gæstgiveri
  • Gæstgiveri
At den constituerede Forvalter
ved Silkeborg, Beder, har indbe-
rettet til Rentekammeret, at
Brødrene Drewsen have, paa
den til det paatænkte Kjøbstad-
anlæg sammesteds udseete Plads,
begyndt Grundlægningen af en,
efter Formodning, til Gjæstgi-
verie bestemt Bygning, det
undlader man ikke tjenstligst
at meddele Kommissionen.

Rentekammerets 1ste Section, den 18de October 1845.
Unsgaard

Til
Commissionen til at meddele
Forslag til, under hvilke Betingel-
ser et Kjøbstadanlæg ved Silkeborg kunde være at bevilge
Dato
25-11-1845
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Ansøgning om erhverv
Gjenpart
Angaaende Etableringen af et
Kjøbstadanlæg ved Silkeborg i
Jylland.

"Vi bifalde allernaadigst, at der
ved Hovedgaarden Silkeborg i
Linaae Sogn, Gjern Herred,
Skanderborg Amt, i Vort Land
Nørre-Jylland maa oprettes
en Handelsplads under føl-
gende Bestemmelser:

I
Angaaende nærmere Be-
tegning af Stedet, hvor
____________________________

Allerunderdanigst Forestilling.

Paa Rentekammerets allerun-
derdanigste Forestilling har det
behaget Deres Majestæt under 17de
September forrige Aar allernaadigst
at beordre Deputeret i Det Danske
Cancellie, Conferentsraad Lange,
Deputeret i General Toldkammer
og Commerce-Collegiet, Confe-
rentsraad Garlieb, og medunder-
tegnede Unsgaard at sammen-
træde i en Commission, for, efter
indhentede Oplysninger fra og
Overveielse med alle Vedkommen-
de, at meddele et allerunderdanigst
Forslag til de Betingelser, under
hvilke et Kjøbstadanlæg ved Silke-
borg i Jylland kunde være at til-
lade, og til Reguleringen af
dette Anliggende i det Hele.

Bemeldte Commission, som
strax traadte i Virksomhed og
som, efter at have i sine forskjel-
lige Møder overveiet Sagen,
fandt det nødvendigt i afvigte
Sommer at træde sammen paa
selve Silkeborg og der at tilkal-
de adskillige Mænd, som, ifølge
deres Embedsstilling eller deres
nøie Kjendskab til Forholdene,
maatte antages at kunne have
en begrundet Mening om de flere
under Overveielse komne Puncter,
har derefter forfattet og til Kamme-
ret afgivet en allerunderdanigst
Forestilling, hvori Commissionen,
næst at udtale som et Princip, hvor-
fra den er gaaet ud,

at det paatænkte Kjøbstadanlæg
ikke strax bør iværksættes, men
alene forberedes ved at paa den
ene Side de Midler, som kunne
befordre Opnaaelsen af Øiemedet,
saavidt muligt, fremmes, me-
dens paa den anden Side de
Hindringer, som maatte findes
at stille sig derimod, søges fjer-
nede,

omstændeligen har yttret sig om,
hvad der i disse Retninger hen-
sigstmæssigen kunde være at iagt-
tage, samt derhos har fremsat
Forslag til den allerhøieste Re-
solution, som det ansees ønskeligt,
at det maatte behage Deres Maje-
stæt at afgive.

Kammeret, som i alt Væsentligt
fandt Anledning til at tiltræde
de af Commissionen udviklede
Principer og Anskuelser, har, ef-
erat Sagen var saa vidt frem-
met, over samme indhentet det
danske Cancellies Betænkning.
I denne Betænkning har Cancel-
liet

1
aldeles tiltraadt de af Commis-
sionen udtalte Grundprinciper
med Hensyn til Ordningen af
det omhandlede Anliggende, idet
Cancelliet navnlig med Commis-
sionen har fundet det aldeles hen-
sigtsmæssigt, at det paatænkte
Kjøbstadanlæg ikke strax iværksæt-
tes, men at det kun forberedes
ved de Midler, som af Commis-
sionen ere foreslaaede,

og 2
hvad i Særdeleshed angaaer de
i Commissionens Forestilling
foreslaaede Bestemmelser an-
gaaende Adgang for Nybygger-
ne til at nedsætte sig paa det
for den eventuelle Kjøbstad
bestemte Gebeet, yttret, at det
vel ikke forekommer Cancel-
liet meget sandsynligt, at der
letteligen vilde opstaae en over-
dreven Conflux af Folk, der
vilde drive Haandværk samme-
steds, men at det dog, efter Col-
legiets Formening, er forsig-
tigt, at man, saaledes som
af Commissionen foreslaaet,
værner imod overdreven Con-
flux, ved at gjøre Nedsættelsen
til Gjenstand for Bevilling.

I Hovedsagen har saaledes Cancel-
liet erklæret sig for, at et Kjøb-
stadanlæg ved Silkeborg forberedes
paa den af Commissionen foreslaae-
de Maade. Derimod har Cancelli-
et fremsat nogle Bemærkninger
ved enkelte af Commissionens Ind-
stillingspuncter.

Idet Kammeret nu hermed aller-
underdanigst fremlægger den af
Commissionens udarbeidede Fore-
stilling saavelsom Cancelliets Be-
tænkning, skulde vi tillade os
ordlydende at optage bemeldte
Commissions Forslag til den al-
lerhøieste Resolution, som den har
anseet det ønskeligt, at Deres Maje-
stæt allernådigst vilde afgive i
Sagen. Og skulde vi derhos ved
de paagjældende Indstillingspunc-
ter fremsætte Cancelliets Bemærk-
ninger saavelsom Kammerets der-
ved, samt ved Sagen i det Hele
fremkaldte Yttringer.

Commissionens nysmeldte
Forslag til en allerhøiest Reso-
lution er af følgende Indhold:

Hermed har Cancelliet - som
meldt - Intet havt at erindre.
Dato
25-11-1845
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Ansøgning om erhverv
Handelspladsen skal anlægges,
dens Størrelse, Inddeling, m.v.

1
Bemeldte Handelsplads bliver
at anlægge paa Hovedgaardens
Vestermark, og navnlig paa den
Deel af samme, som grændser til
Langsøen, saaledes at der ved
Anlæget i det Væsentlige tages
Hensyn til den af Major
Schlegel af Vort Ingenieurcorps
udarbeidede Plan, hvilken
Vi allernaadigst approbere.

2.
Medens ovennævnte Plads fore-
løbig vil komme til at udgjø-
re Byens vestlige Deel, uden
at der dog endnu for samme
afstikkes bestemte Grændser,
idet Pladsens Udstrækning
mod Vesten langs Langsøen
forbeholdes, skal Byens østlige
Deel omfatte det drewsenske
Fabrikanlæg, saaledes som
dette nu er opført eller i sin
Tid yderligere maatte vorde
udvidet, tilligemed samtlige
Vaaninger, der ere eller maat-
te vorde opbyggede til Beboel-
se for Fabrikkens Betjente og
Arbeidere, som i Eet og Alt
blive at indbefatte under By-
en.

3.
Da den nye Hovedlandevei,
der, ifølge Vor allerhøieste Be-
stemmelse, skal anlægges fra
Aarhuus til Ringkjøbing over
Silkeborg, ved den under No 1
bifaldte Plan er givet saadan
Retning, at den danner Byens
Hovedgade, ville Vi have Vort
Ingenieurcorps paalagt at for-
anstalte, at det fornødne
Jordarbeide paa denne Vei,
forsaavidt den fører gjen-
nem Byen, snarest muligt
vorder udført.
____________________________________
1.
Herved er Intet fra Cancelliets
Side bemærket. Vi skulde derfor
allerunderdanigst anbefale indbe-
meldte af Major Schlegel ud-
arbeidede, ved Forestillingen
fremlagte, Plan til Deres Maje-
stæts allerhøieste Approbation.

2.
Herved hr Cancelliet bemær-
ket:
Om det er hensigtsmæssigt, at
de drewsenske Fabrikanlæg indlem-
mes i den eventuelle Kjøbstad,
synes tvivlsomt, navnlig med
Hensyn til den Fare, at disse i
Tiden ville afgive mange Fatti-
ge til Communens Forsorg. I
alt Fald synes det, at der maatte
stilles nogle Betingelser med Hen-
syn til Fabrikarbeidernes Forsør-
gelse i Trangstilfælde. Ligeledes
burde det vel udtrykkeligen udta-
les, at de Immuniteter, der
maatte blive bevilgede Nybygger-
ne, ikke skulle komme det drew-
senske Fabrikanlæg og de for det-
tes Skyld allerede opførte Byg-
ninger tilgode.

I den Anledning maa Kamme-
ret yttre, at dette Collegium an-
seer netop det dewsenske Fa-
brikanlægs Indmeldelse i den
paatænkte By for en af de største
Fordele, der kan tænkes for denne,
navnlig med Hensyn til de betyde-
lige Bidrag, som derved ville er-
holdes til Byens Skolevæsen, Fat-
tigvæsen og alle dens communale
Indretninger. Kan Noget bidrage
til dens Velvære og Flor, vil det
vistnok blive Forbindelsen mellem
Fabrikkerne og de øvrige Haand-
teringer, men i saa Fald maa
det sikkerligen ogsaa ansees af
Vigtighed for den nye Commune,
at Fabrikkernes og dens egen Tarv
gjøres saa uadskillelig forbun-
den som muligt. Kammeret skjøn-
ner derfor ikke rettere, end
at man bør holde saa meget som
muligt paa, at Fabriketablisse-
mentet indlemmes i den even-
tuelle Kjøbstad, og Collegiet er
derhos tilbøieligt til at antage,
at Fabrikeierne snarere kun-
de finde Regning ved at holde
sig adskilt fra Byen, en ved
at erholde Fabrikken inlem-
met i samme, i hvilken An-
ledning undertegnede Unsgaard
maa bemærke, at Drewsen først
efter megen Overveielse erklære-
de sig for, at Etablissementet
incorporeredes i Byen.

Om der bør stilles nogle Betin-
gelser med Hensyn til Fabrikarbei-
dernes Forsørgelse i Trangstilfælde,
er en anden Sag. Efter hvad Drew-
sen mundtlig har yttret for mig,
Unsgaard, vil der vist ikke være
Meget til Hinder for at opnaae saa-
danne Betingelser. Vi skulde der-
for allerunderdanigst indstille, at
det maatte være Cancelliet forbe-
holdt at arrangere det Fornødne
i denne Henseende.

At Fabrikken ei bliver deelag-
tig i de ovenfor af Cancelliet
omhandlede Immuniteter er
ogsaa Commissionens Mening.
Vi maae for saa vidt allerun-
derdanigst henvise til, hvad neden-
for under No 12 er yttret.

3.
Herved er Intet bemærket af
Cancelliet. Jordarbeidet, som
i og for sig ikke vil medføre
nogen betydelig Udgift, er
- forsaavidt det, førend Deres
Majestæts allerhøieste Resolu-
tion er afgiven, kunde skee -
allerede paabegyndt for Vei-
kassens Regning og vil uophol-
deligen blive fortsat.
Dato
25-11-1845
Ansøger nævnt i dokumentet
Hjemsted
Ansøgning om erhverv
4.
Uagtet der paa bemeldte
Handelsplads skal kunne
udøves alle de samme Næ-
ringsbrug , som ellers i
Almindelighed ere Kjøbstæ-
derne forbeholdte, saa skulle
dog de Næringsbrugere, som
der attraae at nedsætte sig,
for der at drive saadan Næ-
ring, saalænge Pladsen end-
nu ikke definitivt er orga-
niseret som Kjøbstad, der-
til erhverve Bevilling. Her-
fra undtages dog de enkelte
Haandværkere og andre Næ-
ringsbrugere, som, ifølge de
gjældende Regler, frit kunne
nedsætte sig overalt paa Lan-
det og der udøve deres Be-
drift; thi disse skulle ogsaa
være berettigede til at ned-
sætte sig paa Handelsplad-
sen og uden særlig Bevil-
ling der at drive bemeldte
Næringsbrug med samme
Frihed, som andetsteds
paa Landet, saalænge Plad-
sen endnu ikke har er-
holdt Kjøbstædernes sæd-
vanlige Rettigheder. Saa-
længe skulle ogsaa de con-
cessionerede Landhaand-
værkere frit kunne arbeide
for Byens Indvaanere.

5.
Bevillinger til Handel, Møl-
lebrug, Krohold, Fabrikdrift,
Farverie, o.s.v., der, efter de
Sædvanlige Regler, erhverves
i Vort danske Cancellie, Vort
Rentekammer og Vort General-
Toldkammer- og Commerce-
Collegium af dem, der paa slige
Næringsbrug ville etablere sig
paa Landet, og som tildeels
ogsaa udfordres til sammes
Udøvelse i Kjøbstæderne, ville
ogsaa for Handelspladsens Ved-
kommende blive at ansøge i
det Regjerings Collegium, un-
der hvis Ressort samme hen-
høre. Derimod ville saadanne
Bevillinger til Haandværks og
andet Næringsbrug, som el-
lers henhøre under den locale
Øvrigheds Ressort, være at an-
søge hos den af Os under 17de
September forrige Aar, for
at gjøre Forslag til Plad-
sens Regulering nedsatte
Commission, der indtil vi-
dere skal forblive i Func-
tion.
________________________________
II
4.
Da Pladsen er bestemt til en
Kjøbstad, kunde det, efter Can-
celliets Formening, være
et Spørgsmaal, om det var
principmæssigt, at i sig saa be-
tydende Haandværk som Smede-
haandværket og Hjulmagerprofes-
sionen skulde gjøre Undtagelse
fra den foreslaaede almindelige
Regel om Nødvendigheden af at
erhverve Bevilling.

Kammeret maa indrømme,
at vistnok Meget taler for, at
al Haandværksdrift, hvad den
før omhandlede nye Commune
angaaer, blev Gjenstand for
Bevilling. Imidlertid kan for
den modsatte Mening anføres
den Betragtning, der har mo-
tiveret Commissionens For-
slag, nemlig at det, saalænge
Pladsen ikke endnu er nogen
Kjøbstad, maa, efter de gjælden-
de Regler, være de Haandvær-
kere, der ellers frit kunne
nedsætte sig paa Landet, til-
ladt ogsaa at nedsætte sig ved
Silkeborg, og at det Modsatte
vil være en Undtagelse fra
den gjældende Lovgivning.

Maatte Cancelliet ikke des-
mindre finde en slig Undta-
gelse hensigtsmæssig, kan Kam-
meret fra sin Side ei have No-
get derimod at erindre.

5.
Herved er af Cancelliet be-
mærket, at det ansees tvivl-
somt, om den foreslaaede Be-
myndigelse for Commissionen
til at meddele saadanne Bevillin-
ger, som andetsteds henføre under
den locale Øvrigheds Ressort, har
saa betydelige Grunde for sig,
at en saadan Undtagelse fra hiin
Øvrigheds sædvanlige Myndighed
derved skulde være tilstrækkelig
motiveret.

I den Anledning maa medun-
dertegnede Unsgaard saavel paa
Commissionens øvrige Medlem-
mer som paa egne Vegne allerunderdanigst
tillade sig den Yttring, at det
vistnok kan ansees hævet over
al Tvivl, at Commissionen ikke
vilde have foreslaaet en slig
Foranstaltning, hvorved dens
Medlemmer paatage sig et van-
skeligt og ulønnet Hverv, der
sikkerligen vil medføre flere
Bryderier og Ubehageligheder,
naar det ei havde været dens
Overbeviisning, at Saadant vil-
de være nødvendigt til Opnaaelsen
af det tilsigtede Øiemed. Efter
Cancelliets ovenfor fremsatte
Yttringer maatte Commissionen
derfor vistnok saa meget mere
attraae sig fritagen for det om-
handlede Hverv, saafremt hiint
Forslag paa nogen mulig Maa-
de kunde ansees motiveret med
Andet, end Interesse for det nye
Anlæg.

Lige som Kammerets øvrige Med-
lemmer imidlertid i Commis-
sionens her omhandlede Forslag
kun see et umiskjendeligt Be-
viis paa dens særdeles Interesse
for Sagen, saaledes finde vi ik-
ke alene ingen Betænkelighed ved,
at den omhandlede Bemyndigelse med-
deles, men maa endog, efter de be-
staaende Forhold, ansee den som en
væsentlig Betingelse for det nye An-
lægs heldige Fremgang.

Vi kunne desaarsag ikke finde
Grund til allerunderdanigst at
tilraade nogen Forandring i den
af Commissionen i saa Henseende
foreslaaede Bestemmelse, og det
saa meget mindre, som Cancelliet
har fundet det nødvendigt, at Com-
missionen desuagtet indtil vide-
re forbliver i Function, hvad vi
ikke kunne andet end ansee øn-
skeligt.