Avisartikler

     Da der Onsdagen den 18de ds. er Marked i
Silkeborg, holder Sparekassen sammesteds Møde den
19de, Kl. 11 Formiddag, istedetfor den 18de. Hvil-
ket herved bekjendtgjøres af        Directionen.

Borger- og Sangforeningen

foretager en Udflugt 2den Pintsedags Eftermiddag
til Naaege. Man afgaaer fra "Hotel Silkeborg"
Kl. 4.
     Der er sørget for en Vært i Naaege, og om 
nogen Familie maatte ønske det leverer Værten varmt
Vand Gratis.
     Om Aftenen bliver Dands til Kl. 11.
     1ste Pintsedag bliver extraordinair Gene-
ralforsamling i Foreningens Locale Kl. 9 Aften
med Ballotation paa flere nye Medlemmer.
     Silkeborg, den 7de Juni 1862.
                                             Directionen.

Grundlovsfesten paa Himmelbjerget

     (sluttet.) Efterat en Sang af Lemke, "Modersmaa-
let", var afsungen, holdt Landindspekteur Boisen fra 
Gjedved Høiskole et humoristisk Foredrag. Han var Land-
inspekteur, paa Dansk: Landmaaler, og som saadan vidste
han af Erfaring, hvor vanskelig det var at sætte Skjæl,
naar dette var i Uorden. Imod Nord havde Danmark
et godt Skjæl, nemlig "Den bølge Vove, som førte de 
Danske til Roes og Seir", men kom vi ned imod Syd,
der vidste ingen rigtig Besked; nogle meente at Skjæl
let stod ved Elben, andre ved Eideren, og de slemme
"Schleswigholsteinere" meente endog at dette stod
ved Kongeaaen. Spurgte man den Hall'ske Regjering om 
denne Sag, saa fik man naturligviis kun et "hal"
svar: at Skjældet efter Omstændighederne enten skulde
staae ved Elben, Eideren eller Kongeaaen. Der taltes
fortiden meget om en Kongres (en Kongres det er saa-
dant et "Spøgelse"), kom den, saa frygtede han for
at Skjællet kom til at staae ved Kongeaaen, thi Tyd-
skerne havde en Landmaaler dernede, som han kaldte
"tydske Mikkel"; denne Mand tog det ikke saa nøie, da 
han havde Syvmiilsstøvler, som han benyttede sig af 
naar det kneb - det havde vi seet i Krigen - og ham
kunde vi ikke følge med "Kjæben". - Taleren foreslog 
nu at vi tog os en Landmaaler, der kunde hamle op
med "tydske Mikkel" og sætte vort Skjæl i Orden samt
vedligeholde det; thi der er en gammel Forordning, der 
paalægger enhver Lodseier ikke alene at sætte Skjæl men
ogsaa at vedligeholde det. Holger Danske, som 
havde været med at sætte Skjællet i 1848 - 50, var vel
nærmest til denne Post, men der var en Feil ved Man-
den; thi efterat han havde faaet Skjællet sat i 1850,
passede han det ikke, men lagde sig til at sove, og
nu have vore Naboer i "das Große deutsche Vaterland"
atter glemt hvor Skjællet stod - thi de have nu een-
gang en svag Hukommelse. Desuden var Holger Danske
en gammel Mand og havde flere Børn, deriblandt
Grundloven; han vilde derfor have ham sat paa Pen-
sion og foreslog i han Sted "Stærkodder", som var født
med tre Par Arme (de tre nordiske Stammer). - Over-
for de Store (Stormagterne) kunde den "tydske Mikkel"
meget godt huske Skjællet, men ikke over for vi Smaa;
naar vi ved en nordisk Forbindelse blev til en Stormagt,
vilde han ogsaa nok kunne huske Skjællet imod Nord,
og saa fik vi Fred, hvoraf vi jo igrunden holdt saa 
meget. Han tillod sig derfor at udbringe et Leve for 
"Stærkodder", for den nordiske Aand og for de tre 
nordiske Riger.
     Justitsraad Møller fra Aarhuus fik nu Ordet.
Fremtraadt for en talrig Forsamling vilde han tillade
sig at sige nogle Ord med hensyn til det, der var 
bleven talt. En Taler talte smukt og varmt om Stri-
den med Tydskland; men vi vare ikke berettigede til at
føre en saadant Sprog, thi vi vare kun Faa imod den 
mægtige Fjende. Ja, vare vi ti, tolv og tyve Millioner,
da havde vi Ret til at tale og handle energisk. Dan-
marks Alderdom var ikke kommen endnu; nei, vi havde
faaet vor Ungdom igjen med Friheden, og de Gjernin-
ger, der skete i 1848-1850, vidnede og Manddommens 
fuldeste Kraft. Her vare vist mange Mænd tilstede,
der befrygtede, at vi skulde tabe vor Frihed og at der 
skulde fravristes os en Deel af Slesvig, men det skulde
aldrig skee; det vilde hverken Kongen eller Folket. Lad
os aldrig glemme, at værne om vor Frihed og lad denne 
Kreds udtale som sin bestemte Mening, at Eideren er 
Danmarks rette Grændse. Kongressen var intet Spø-
gelseL den vilde gjøre Ret og Skjæl. Men skulde en 
Kongres ville fravrite os en Deel af Slesvig, da hel-
lere en Kamp paa Liv og Død end at vi lade dette 
skee. Jyderne skulle ikke være tydske Trælle; nei, vi
staae som et hædret Folk og vi ville ikke lade et stykke
af Slesvig fare. Et Leve for Slesvig!
     Skolelærer, Redakteur Nielsen: Han vidste, at 
det var godt at være forsigtig, men han maatte gjentage,
hvad han før havde sagt, og atter minde Forsamlingen om
Danmarks Roes og Hæder i Fortiden og spørge, om 
vi ikke i kraft deraf vare berettigede til at føre et kraf-
tigt og energisk Sprog. Han moteverede denne hans 
Mening yderligere derved, at han viste vor Fjendes
(Preussens) Afmagt og dens Trudslers Tomhed lige-
overfor Schweiz ifjor og nu ligeoverfor Kurhessen; frem-
deles sammenlignede han Schweizer-Præsidentens kraf-
tige Optræden dengang med Hr. Halls "flæbende Pro-
kuratorindlæg", og henstille sluttelig til Forsamlingens
Omdømme, om det røbede Energie, Klogskab og 
Statsoekonomie ved vor Regjering, og bagefter dog
gjorde Indrømmelser, hvorved vi til Syvende og Sidst
vare komne til at kontribuere til vore Fjender.
     Landsthingsmand Jacobæus, der nu fik Ordet,
maatte holde sig til den næstsidste Taler; han ønskede
med ham Slesvigs Indlemmelse, men han kunde ingen-
lunde være enig i de Angreb, der idag vare blevne 
rettede imod Ministeriet, fordi det ikke inkorporerede Sles-
vig. Han fremhævede Vanskelighederne for vor Regje-
ring ved den Eventualitet, idet vi ved den sidste Freds-
slutning havde overtaget den Forpligtigelse ikke at inkor-
porere Slesvig - en Forpligtigelse, som vi ikke kunde bryde
uden at udsætte os for Uvenskab af de Magter, der havde 
garanteret Freden.  Naar Ministeriet fik en Kongres
ustand, saa vilde alene en saadan kunne fratage os den
omtalte Forpligtigele og vilde derved faae Lov til at 
indlemme Slesvig. Ved at fremføre dette haabede han 
at have gjendrevet de skete Angreb imod det hallske Mini-
sterium.
     Redakteur Nielsen troede ikke, at en Kongres
vilde tillade os at indlemme Slesvig; tvertimod, den 
vilde idetmindste berøve os en Deel deraf. Han havde 
eiheller sagt, at han vilde Slesvigs Indlemmelse, men 
han vilde at sønderjyderne fik, hvad de saa ofte havde
udtalt som deres Ønske, nemlig Frihed og en folkelig
Forsamling fælles med os; derved kunde vi ikke vaadrage
os nogen Magts Uvenskab, thi vi holdt det givne Løvte,
ikke at inkorporere Slesvig. For Hans Andersen Kry-
ger, der saa djærvt talte Sønderjydernes Sag i sidste
Rigsdagssession og som derfor fik en saa ilde Med-
fart af det Hallske Ministerium, vilde han tillade sig at
udbringe et Leve.
     Bager Thorendahl holdt nu et kort Foredrag,
hvori han forsægte at støtte Regjeringen og at gendrive
de "Løgn og Bagvadskelser", der vare blevne sagte om
det. "Blandt de tydske og danske Regjeringer" var
 - efter hans Formening - den hallske den bedste og 
frisindeste. Til Slutning opfordrede han Forsamlingen
til at istemme et Leve for - Danmark til Eideren.
     Redakteur Nielsen vilde nødig gaae over til Per-
sonligheder og skulde heller ikke gjøre det denne gang;
kun vilde han gjøre den sidste Taler opmærksom paa,
at han havde gjort sig skyldig i en slem Modsigelse, da
han paa engang vilde forsvare Ministeriet og et Dan-
mark til Eideren. At Ministeriet ikke vil en Eiderskat,
men "lader Gud raade" for, hvor Danmarks Grændse skal
være, har det tydelig viist i baade Ord og Gjerninger.
     Landsthingsmand Jacobæus paastod at Rigsraa-
det, vi have fælles med Slesvig, var en saa folkelig
Repræsentation som muligt samt at Ministeriet vilde
et Danmark Til Eideren.
     Redakteur Nielsen: Saa længe Ministeriet staaer
ved sine egne Ord, saa længe staaer det fast, at det 
ikke vil en Eiderstat. Han opfordrede derefter til 
at fremkomme med Beviser for det modsatte (hvilke Be-
viser udebleve).
     Fabrikeier Drewsen mindede om, at "uden Mad
og Drikke er helten ingen Ting", og foreslog at man
gik hen at spise og derefter fortsætte Diskussionen,
hvor man slap den, hvilket bifaldtes af Forsamlingen.
     Ved Festmaaltidet, hvori omtrent 100 Personer
deeltoge, herskede en munter og livlig Stemning;
forskjellige Skaaler bleve udbragte og Sange afsungne.
     Efter Festmaaltidet talte Skolelærer N. Hansen
fra Christianshøi. Ved at citere en Tale, Pator Birke-
dal for 11 Aar siden ved en Grundlovsfest i Fyen
havde holdet, viste han Forsamlingen at det umuligt
kunde gaae med et fælles Rigsraad, han maatte derfor
ønske Holsteens og Lauenborgs Udsondring og en fælles
Rigsforfatning for Danmark-Slesvig. Han opfordrede 
de danske Mænd til at være aarvaagne og see itide at 
afværge en Kongres; thi skulde vi overgive vor Sag
ti en saadans Afgjørelse, kunne vi ikke længere kaldtes
et frit og selvstændigt Folk.
     Fabrikeier Drewsen fortalte Historien om Ulven 
og Hunden, hvilken første ikke vilde ombytte sin Frihed
med Hundens Lænke, uagtet den kunde komme til at 
æde fra Morgen til Aften. Hr. Drewsen tog deraf
Anledning til paa en lunefuld Maade at anprise Fri-
hedens uskatterlige Goder, hvilket han især viste ved at
sammenligne Nutiden med Fortiden.
     Folkethingsmand Schøler forsøgte at vise, at vi
aldrig havde givet Tydskland noget løfte om ikke at 
inkorporere Slesvig; men derimod havde vi lovet
Stænderforsamlingen i Sønderjylland ikke at foretage
nogen Forfatningsforandring i Slesvig uden dennes
Samtykke, og det vidste Enhver, at med denne Forsam-
ling var det intet Udkomme. Han saae næsten ingen
Mulighed for at indlemme Sønderjylland; derimod be-
breidede han Regjeringen, at den ikke søgte at udvikle
Friheden der. Hans syntes ikke, at man burde dadle en 
enkelt Minister, saaledes som sket var, men derimod
hele Ministeriet - hvilket imidlertid blev imodsagt. (Hr.
Schøler tager meget Feil, dersom han troer, at vi eller
den Retning, hvortil vi nærmest maa henregnes, tænke
paa at inkorporere Slesvig. Nei ingenlunde! vi ville
kun have en folkelig Forsamling for Danmark-Slesvig
for de fælles Anliggender istedetfor det ufolkelige Rigs-
raad; iøvrigt skulde Sønderjylland beholde baade sin 
Stænderforsamling og sin særegne Lovgivning; men saa-
længe dette er Tilfældet, kan det ikke siges at det er 
inkorporeret; "vi ville favntage, men ikke voldtage Sles-
vig"; vi ville ikke give det, hvad det ikke har forlangt.
     Landinspekteur Boisen udbragte et Leve for Danne-
kvinden, efter iforveien at have prist hende som "Folke-
festernes Moder" og efter at have takket hende for hen-
des Opmærksomhed paa denne Dag; hans Tale vidnede
om, at han havde et dybt nationalt Syn.
     Red. Reinholdt-Jensen udbragte til Slutning et
Leve for den frie Valglov, hvilken han betragtede som
Grundlovens Grundsteen og hvilken han anpriste i varme
og rolige Udtryk. - For Grundtvig blev der af Gaard-
eier Andreas Nielsen fra Sinding udbragt et Leve;
ogsaa for Steen Steensen Blicher udbragtes et Leve af 
Kroeier Faaborg fra Tebstrup.
     De fleste forlode Bjerget i en glad Stemning og 
med det Ønske, at en lignende Fest snart maatte finde Sted.

     Den, som første Pintsedags Aften i "Hotel
Silkeborg" fik en Kaskjæt forbyttet, bedes at 
henvende sig til Slagterisvend Hertz.

Søbyvads Mølle

     Løverdagen den 14de Juni vil Møllevognen
indtræffe paa Silkeborg Torv Formiddag Kl. 8,
og vil saaledes møde hver Løverdag Som-
meren igjennem, hvor da anbefales Flormeel,
Hvedmeel, sigtet Rugmeel, grovt Rugmeel, Byg-
meel og Byggryn, ligesom alt Affald for Sviin
kan faaes.                        H. Ortved.

     Byens skatteydende Indvaanere anmodes om 
nu at indbetale Communeskatten for 1ste Halvaar
1862, og tilføies det, at Restancelisten vil blive
indgiven den 20de dennes. Skatterne modta-
ges hver Søgnedags Eftermiddag Kl. 1 - 4.
     Silkeborg Kæmner-Contoir, den 9de Juni 1862.
                                                            Zielian.

     En sort Silkeparasol med Træstok er fun-
den paa Viborg Landevei tæt ved Silkeborg og 
kan afthentes mod Legitimation og de havte Om-
kostninger hos Høker Sørensen i Silkeborg.

Beværtning i Naaege.

     At jeg efter manges Opfordring iaar vil lade
Beværtningen i Naaege fortsætte ligesom
tidligere, og at jeg har overdraget samme  til Værts-
huusholder M. Hansen af Silkeborg, undlader jeg
ikke herved at bekjendtgjøre, med det Tilføiende, at
Beværtningslocalet fra i Dag af vil være aabent
far Morgen til Aften.
     Naaege, den 12te Juni 1862.
                                               L. Langhoff.

Dands i Naaege.

     Førstkommende Søndag (den 15de Juni) fra 
Eftermiddag Kl. 4 bliver Dands paa Salonen
i Naaege.
    Det bemærkes, at ikkun velklædte Personer have
Adgang.
     For god Musik og Beværtning er der sørget-
     Entréen er 1 Mk. for Herrer, 8 Sk. for Damer.
                                              M. Hansen.

     - Det er os ikke ubekjendt, at man fra en hvis 
Side arbeider meget ivrig paa at umuliggjøre "Silke-
borg Avis" fremtidige Bestaaen, idetmindste i dens nu-
værende Form, men vi haabe at dette Arbeide vil være
Spildt.  Hvad er det da egentlig, at man er saa for-
bittret over? Have vi maaske skuffet Abonnenterne ved
ikke fra første Færd af at stille det klart frem, hvad vi 
ville? Nei, ingenlunde! Allerede i vort Program be-
tegnede vi klart og tydeligt vort Standpunkt - vi
brugte ikke der mørke talemaader eller talte i Lignelser,
 - vi sagde høit og tydeligt, at vi ville "holde et aabent
Øie med Regjeringens Optræden ligeoverfor Tydskland"
 - og vi troe efter bedste Evne at have stræbt at ind-
frie vort Løfte. Vi skulle aldrig nægte, at en dyg-
tigere end vi anderledes vilde have været istand til at 
fremstille Ministeriet i dets hele Nøgenhed, - ander-
ledes vilde havet istand til at vise dets Selvmod-
sigelser, og viist, at det har bragt "gamle Danmark"
paa Afgrundens Rand. Klart have vi søgt at gjøre
det, at, saalænge Ministeriet Hall sidder ved Roret, da
maa vi hverken vente Nordens Eenhed eller et Dan-
mark til Eideren, og vi have som en Følge deraf stadig
opfordret Eiderdanskhedens og Skandinavismens Venner
til at gjøre Alt, hvad de kunde gjøre, for at faae dette
Ministerium fjernet eller faae det til at optræde
paa en kraftigere Maade ligeoverfor Udlandet end hid-
til er skeet, - og vi gjentage endnu i dette Øieblik
den samme Opfordring med det Tilføiende, at, vil det 
ikke dette, da maa enten Ministeriet Hall fratræde eller
ogsaa Danmark  ophøre med at være Danmark - udslettes
af de selvstændige Rigers Tal. Det er ikke vor Me-
ning, at Ministeriet Hall er Danmarks Fjende; vi troe
endog at de enkelte Miniestre er udmærket dygtige,
kundskabsrige Mænd; men hvad de fremfor Alt mangle
er Tro til Danmarks Folk, dets Fremtid og Kjærlig-
hed til Frihed og Uafhængighed. Saa ofte vi have 
sagt og viist dette, have vi vistnok faaet flere Venner,
men ogsaa mange Fjender, og det ikke af den Grund,
at vort Beviis ikke har været tydeligt nok, -  nei, et
det har maaske været altfor tydeligt - men fordi vi have
fægtet med aaben Pande, for hvad vi for Alvor troe.
 - Vi have vel ofte brugte haarde Udtryk - det til-
staae vi - men det var fordi vi have seet vort Lands
faretruende Stilling og gjerne vilde, at ogsaa Andre
skulle vaagne og see det samme, hvilket vi formeente ikke
vilde skee, naar vi udtrykte os i det almindelige hver-
dagssprog. - Vore skarpe Udtryk om denne eller hiin
Personlighed (t. Ex. Bager Thorendahl) ere saaledes
ikke fremkomne af Had eller for at nedsætte Vedkom-
mende i sine Medborgeres Agtelse. - Idet vi herved
opfordre til forøget Abonnement paa "Silkeborg Avis",
saavel i Byen som paa Landet, skulle vi gerne imøde-
komme Fleres Ønske ved fremtidig at udtrykke os paa
en mere skaansom Maade.

     Den , som Løverdag den 7de ds. Glemte en 
Kaskjet i Hr. Bager Thorendahls Boutik, kan af-
hente samme mod dette Advertissements Betaling hos
                                                           D. Kreutzer,
                                                         Kaskjetmager.

Østersøisk Rug.

faaes billig hos       Th. Th. Sabroe.

          Sundheds-Caffe
faaes atter hos       Th. Th. Sabroe.

     - Det her iforgaars afholdte Marked var kun
maadeligt besøgt, hvilket vel for endeel havde sin
Grund i det daarlige Veir henad Dagen. Hande-
len paa Kreaturmarkedet var derfor Flau og paa Kram-
markedet afgjort slet. Af Heste var der tilført endeel,
hvoraf dog fleest gamle, hvilke betaltes med 50-80
Rd. pr. Stk., Unge gode Heste 200-250 Rd. Af
smaa Stude var der ligeledes tilført mange, som 
kostede fra 60-90 Rd., og store dito 100-130 Rd.
Parret; Kjælvekøer kostede 50-60 Rd. og Græs-
køer 25 - 35 Rd. Stykket. - Prisen paa Rug var 
7 Rd. a 7 Rd. 3 Mk., 2r. Byg 4 Rd. 4 Mk. a
4 Rd. 5 Mk., 6r. do. 4 Rd. 2 Mk. a 4 Rd. 3 Mk.,
Havre 2 Rd. 2 Mk. a 3 Rd. 1 Mk. pr. Tønde;
Smør kostede 1 Mk. 8 sk. a 1 Mk. 10 Sk. pr. Pd.
 - Paa Markedet solgtes der for første Gang her
iaar modne Kirsebær (Moreller) og store Agurker.
Om nye Kartofler se omstaaende Advertissement.

Uddrag af Skanderborg Amtsraads Forhandlinger

paa Mødet den 26de og 27de Mai 1862.

     Samtlige Medlemmere vare mødte, deriblandt
ogsaa de ved de sidste Møde afholdte Valg af Amts-
raadets mindre Halvdeel valgte nye Medlemmer,
nemlig Etatsraad Westenholz, Proprietair Lange og 
Pastor Linnemann.
          Til Efterretning fremlagdes:
     1) Indenrigsministeriet approberer under 4de April
d. A. de indgaaede nye Accorder om Godtgjø-
relse for Befordring paa Amtsreiser for 1862-64:
For Amtmanden 200 Rd., for Birkedommeren i 
Silkeborg 150 Rd., for Distriktslægen i Silkeborg
80 Rd., for Branddirekteuren i Skanderborg 200 Rd.,
samt med samtlige Lægdsmænd om 88 Sk. pr. Miil
uden særlig Godtgjørelse for Retour.
     5) Silkeborg Thingshuusregnskab for 1861 var
indkommen med Birkets Skrivelse af 13de Mai d. 
A. og fremlagdes med Udkast til Bemærkninger. - 
Revisionen overdrages Linnemann, som modtog Sa-
gen, og R. Christiansen i forening med Formanden.
     11) Formanden meddeelte de stedfundne Forhand-
linger om Udarbeidelsen af Regulativ for Lysaae
med den af Amterne valgte Aainspekteur, samt at 
nu endelig Amtsfondens Forskud til Reguleringen
var berettiget, da de sidste Bidrag var indkommen
imod Silkeborg Birks Skrivelse af 19de d. M.
     12) Forelægges Klager fra Bestyrelsen for Damp-
skibsfarten paa Søerne ovenfor Silkeborg angaaende
Passagen gjennem den med Tilskud af Amts-
fonden i sin Tid foretagne Gjennemskæring ved Svei-
bæk. - Amtsraadet maatte efter hvad tidligere var 
forhandlet ansee det nærmest for at blive det private
Dampskibsselskabs egen Sag at bringe Sagen for 
Domstolene, men maatte Raadet derhos udtale, at 
man ansaae de tilstødende Lodseiere uberettigede til
ved Opfyldninger eller Broanlæg at bevirke nogen
Forandring af et offentligt Vandløb uden forudgaaet
Anmeldelse til eller indhendtet Tilladelse af vedkom-
mende Autoriteter.
     13) Til nærmere at forhandle om hvem Istand-
sættelsen af Silkeborg Themgade maatte paahvile og
hvorledes den rettest iværksættes,  delegeres i Henhold
til Bestemmelse af Februar-Mødet Nr. 60 Westen-
holz og Lange i Forening med Formanden.
     14) Forelagdes Udskrift af Licitation over en Deel
af Silkeborg-Brædstrup Veiens Grundforbedring og 
approberedes de gjorte Bud til Beløb 10,723 Rd.
     18) Fremlagdes og approberedes Taxationsforret-
ning af 8de og 9de f. M. over afgiven Jord til Lande-
veien over Virklund og Salten til Beløb 3994 Rd. 50 Sk.
     - Ligeledes Forretning af s. D. over tilfældigt Tab
ved samme Landevei og af 14de og 15de s. M. over
tilfældigt Tab ved Veiarbeide i Nim Herred.
                                                                (sluttes).

Naaege Skytteforening.

     Da der ikke mødte et tilstrækkeligt Antal Med-
lemmer den 3die dennes, sammenkaldes herved en ny
Generalforsamling til Afholdelse i "Hotel Dania" i
Silkeborg den 30te dennes, Aften Kl. 8.
               Et talrigt Møde forventes.
          Silkeborg, den 17de Juni 1862.
                                               Bestyrelsen.

     Debitoererne fra Auktionen paa Silkeborg Torv
den 26de April d. A. erindres om, uden Ophold at
indbetale deres Skyld.
     Silkeborg, den 18de Juni 1862.
                                                              Zielian.

Nye Kartofler

kan daglig faaes til 16 Sk. Potten hos
                             Værtshuusholder Eilersen.

Dandse-Underviisning.

     Undertegnede, som er ankommen til Staden, 
tager sig den Frihed at indbyde til Deeltagelse i et
fuldstændigt Dandse-Cursus.
     Privat Underviisning meddeles ogsaa i Quadrille,
Lancieres, Menuet eller hver anden enkelt Dands i 
faa Timer, imod billigt Honorar. Reflecterende ville
godhedsfuld lade dem antegne i mit Logie: "Hotel
Silkeborg", eller tilstille mig Adresse, hvorefter jeg 
hurtigst person skal indstille mig.
                                 Ærbødigst
                                               Sax,
                                Lieutenant & Dandselærer.

Commissions-Forretning.

     Anmeldelser og større eller mindre Landeien-
domme, som skulle sælges eller bortforpagtes, samt
Leiligheder, der skulle bortleies her i Byen, modtages
af Undertegnede. Alleslags Commissioner besørges.
Solide Kjøbere saavel som Forpagtere anvises.
     Silkeborg, den 20de Juni 1862.
                                            A. A. Sabroe,
                                           Commissionair.

     Et hvidt Kammerdugs-Lommetørklæde,
mærket med Bogstaverne O. D. Nr. 6, er tabt paa
Veien fra Kirket til Torvet. Finderen bedes at af-
levere samme paa Birkecontoiret imod en Douceur.

               Hr. Redacteur!
     Deres Haab, udtalt i Nr. 53 af Deres Blad, at 
det ikke vil lykkes at umuliggjøre "Silkeborg Avis" i dens
nuværende Form, dele vi ganske. Derimod ynde vi ikke
Slutningen af nævnte Stykke. Vi indsee ingen Grund
til mere Skaansomhed i Udtrykkene. De har, som De
og selv bemærker, ikke narret Abonnenterne, men allerede
i Deres Program tilkjendegivet, hvad Vei De vilde følge,
og De har trolig fulgt den, De har stedse gaaet frem
i gamle Holger Danskes Aand, De har som han stedse
fægtet med aaben og ærlig Pande for, hvad de for Al-
vor troer. Og da De aldrig har sagt andet end Sand-
hed og Ret, og da Modpartiet stedse er blevet Svar
skyldig, saa er det os, som sagt, uforklarligt, hvorfor der 
skal mere Skaansomhed i Udtrykkene. De siger selv, at 
hvor Sandhed og Løgn mødes i aaben Kamp, der har 
Løgnen tabt, og at De har Ret, derpaa har man et 
staaende Beviis ved at læse Deres Blad for de sidste 2
Maaneder. Skjøndt vi ere overbeviiste om, at De ikke
har skiftet Mening, og at Aanden i Deres Blad vil 
herefter væsentlig blive den samme som før, saa ere vi
tillige visse paa, at mange af disse Bladets "lyssky
Modarbeidere" - vare de ikke lyssky, vilde de i selve
Bladet fremsende og begrunde Deres Adfærds Sandhed
og Ret - betragte Deres Løfte om mere Skaansomhed
i Udtrykkene som en Seirvinding for dem, hvilket det 
igrunden ogsaa er; thi derved bliver det dem maaskee
en Gang imellem muligt at oversee - eller idetmindste
lade som de oversee - hvad de ikke ville see og de 
undgaae derved, at det bliver almindelig bekjendt, at de
fare med Løgn eller mildest talt forsvare en slet og ufor-
svarlig Sag. Ved et mere hverdagsagtigt Sprog - 
og det bliver det jo, naar Kraftudtrykkene udelades -
vil det vistnok blive mangen Almuesmand uklart, hvem
der egentlig har Ret, og han veed ikke til hvilket Parti,
han skal slutte sig; heller ikke vil Bladet med et saadant
Sprog være istand til at vække saa mange Sovende  som
før. Vi frygte, at idetmindste Nogle af de "Flere",
der ønske mere skaansomhed i Udtrykkene, ikke ere vir-
lige Venner af Bladet, men dets hemmelige Modar-
beidere, og er dette Tilfældet, da er det jo aabenbart,
at Løgnen ogsaa her har vidst at omgaae Kampen i 
aaben Mark og listet sig bag paa sin Fjende.
     Indsenderne af dette Stykke ere ved deres Blad
vaagnede til en smule Bevidsthed om vort Lands fare-
truende Stilling, og da det netop ere de skarpe Udtryk,
som vedblive at staae uimodsagte, der have bragt os til
at indsee, hvad der var Ret, saa er det jo ikke saa sært,
at vi tænke, at Andre kunne have Gavn af dem og lig-
nende i Fremtiden. Det er vort Haab, at "Silkeborg
Avis" i mange Aar vil vedblive i sin nuværende Form,
og at dens Modarbeidere ville have deres umage spildt.
               "Nogle vordende Lysbringere".

               Hr. Redacteur!
     Deres Udtalelse i "Silkeborg Avis" Nr. 53 om
for Fremtiden at vise mere Skaansomhed i Deres Ud-
tryk mod den ufolkelige og studekjørende Re-
gjering bliver aldeles og vistnok med Grund misbilliget
af de rette Frihedsvenner, der vistnok hellere saa, at 
Bladet vedblev i samme Tone, som det er begyndt. Idet
jeg herved udtaler min egen Mening, troer jeg tillige at 
skrive, hvad Mange mene med mig.           12 ÷ x.
                    *                         *                         *
     Hvad der glæder os ved ovenstaaende Udtalelser, er,
at vi saa fuldkommen ere enige med de ærede Indsen-
dere og kunne trøste dem med, at kraftudtrykkene
aldrig skulle blive udeladte af "Silkeborg Avis", saa-
længe vi forestaae Redaktionen - vi skulle aldrig blive
trætte af at afklæde eller holde et vaagent Øie med 
den eller de danske Regjeringer, der ikke ville bære det 
Banner frem, hvorpaa staar skrevet: "Norden til Ei-
deren, frit og selvstændigt; Holsteen overbord!" - De
ærede Indsendere kunne være ganske overbeviste om, at
vi hverken have skiftet "Ham" eller Mening; vi ere 
ved vor Kamp end yderlige styrket i, at vi have Ret.
Modstanderne baade af os og vort Blad have istedet-
for at overbevise os med klare og tydelige Grunde,
gaaet frem paa en meget simpel Maade - ; de ere
feigt krøbne i Skjul og gaaet omkring i Krogene og 
bagvadsket os. At Indsenderne ere Venner af vort
Blad, det kunne vi see, og derfor bringe vi dem vor 
Tak.                                                           Red.

Auction.

     Løverdagen den 5te Juli d. A., Formiddag Kl. 
10, afholdes efter Vedkommendes Begjæring Auction
paa Silkeborg Torv over endeel Isenkramvarer,
saasom engelske og tydske Høleer, Jerntøire, Gafler
og Knive, Gryder, Skovle, 3 og 4 Tom. Dykker,
Hengsler, Laase m. V.; endeel Tvistlærreder, nye
Kornsække, Kjørepidske og Syltekrukker, samt et Parti
Kornvarer, bestaaende af østersøisk Rug, Byg, Havre
og Boghvede. 
     Vederhæftige Kjøbere gives Credit til 1ste Sep-
tember d. A.
     Silkeborg Birks Contoir, den 25de Juni 1862.
                                                        Drechsel.

     Da vi have gjort os til Regel ikke at optage
noget anonymt Inserat [Læserbrev], uden at Forfatteren har navn-
givet sig for os, kan det indsendte fra flere Auktionairer
om Dampbaaden "Hjeilen" ikke optages forinden Ved-
kommende har opgivet sin Adresse.             Red.

I Silkeborg Skydeselskab

afholdes Generalforsamling hos Gjæstgiver Hee-
gaard Mandagen den 30te dennes, om Aftenen
Kl. 8, hvorved vil blive foretaget Valg af nye Di-
rekteurer og truffet Bestemmelser om Selskabets Skyd-
ninger
     Silkeborg, den 24de Juni 1862.
                                                      Directionen.

Friboligen.

     Tirsdagen den 1ste Juli om Aftenen Kl. 8 hol-
der Foreningen til Opførelsen af en Fribolig i Silke-
borg Generalforsamling. Foreningens udlaante
Penge indbetales og nye Udlaan finder Sted. En 
ny Directeur vælges.
                                                    Directionen.