Avisartikler

     Julebal i Selskabet „Recreationen“ i Sil=
keborg Mandagen den 29de December, Kl. 7
Aften, hos Gjæstgiver Schou.
     Entrée-Billetter a 1 Rdr. for en Herrer og
3 Mk. for en Dame – for fremmede Herrer a 1
Rdr. 3 Mk. – maa forud være afhentede hos
Kjøbmand Due i Silkeborg.
     Spisebilletter a 4 Mk. 8 ß. erholdes [fås] hos Gjæst-
giver Schou indtil den 26de December.

     — I Landsthinget er man i forrige Uge
bleven færdig med følgende Love, der nu ere
sendte til Folkethinget: om Bygningsafgiften for
Kjøbenhavn, om Silkeborg Kjøbstadsret, om
Bornholms Amtsfond og Christiansøes Juris-
dictionsforhold, Straf for Beskadigelse af elec-
triske Telegrapher og dito for Dyrplageri. Alle
disse Lovforslag ere ved tredie Behandling eenst.
vedtagne uden Discussion, med Undtagelse af
Bygningsloven, der fremkaldte en Debat mellem
Wessely paa den ene, Krabbe og Formanden
paa den anden Side. Iaften stiller Clausen
sin Interpellation om Kirkevæsenet. Rigsdagens
Juleferie vil begynde paa Løverdag og vare til
Mandagen den 5te Januar.

Silkeborg.

     Smukt Udvalg af Legetøi for Børn, pas=
sende til Jule- og Nytaarspresenter, forefindes
til billigst mulige Priser hos
                         Ths. Th. Sabroe.

                             Ildsteen
faaes hos        Ths. Th. Sabroe.

Silkeborg.

     Twist af udmærket Qvalitet, og i forskjellige
Nr., er nylig modtaget directe fra England, og
faaes billigst muligt hos          J. P. Fischer.
     Lys Candis i hele & halve Kister kjøbes billigt
hos                                         J. P. Fischer.
     Silkeborg, den 19de Decbr. 1856

Silkeborg.

                    Huder
samt Kalve-, Faare- og Lammeskind kjøbes til Da-
gens høieste Priis af          H. Eskildsen.

                  Vildtskind
i alle Sorter kjøbes til Dagens høieste Priis af
                                          H. Eskildsen.

                 Maltgjøreri.
     Byg modtages til Maltning, ligesom Malt sæl-
ges eller ombyttes med Byg, hos
                                          H. Eskildsen.
     Silkeborg, i Decbr. 1856.

     Jeg tillader mig at henlede Opmærksomheden
paa, at jeg har truffet de fornødne Anstalter til
at fordre [kræve] Peter Andersen Ove afstraffet, for
hans løgnfulde Inserat [læserbrev] imod mig, som forskjellige
Gange findes indrykket i dette Blad, og skal Sa-
gens Udfald, saasnart samme er tilendebragt, blive
bragt til Publikums Underretning.
     Silkeborg, den 22de Decbr. 1856.
                                             H. Eskildsen.

Behag at mærke.

     Undertegnede Fragtmand bekjendtgjør herved,
at jeg, formedelst anden Bestemmelse, har flyttet
mit Qvarteer fra Værtshuusholder Minor til
Kbm. Jensen paa Vestergade. De Ærede, som
ønske Pakker og deslige afsendt med mig til Silke-
borg, bedes godhedsfuldt at aflevere det i Kjøbm.
Jensens Boutik. Fragtvognen afgaaer til de sæd-
vanlige Tider.                   H. Sørensen,
                                 Fragtmand i Silkeborg.

Nyt Farveri, Trykkeri og Overskjæreri af Frederik Aaboe.

etableret paa den søndre Gade, anbefales som le-
verende ægte og priisbillige Couleurer paa alle Slags
Tøi og Garn, med muligst hurtig Expedition.

Vildtskind.

      Ræve-, Maar-, Odder-. Ilder- og Hare-
skind samt Hunde- og Katteskind kjøbes og
betales med de allerhöieste Priser af
                                      J. Jacoby,
                          Bundtmager paa Silkeborg.

     Ved ny og betydelig Tilførsel af de priis=
værdige indenlandske Papirer fra Strandmøllens
og Silkeborg Fabriker er mit Lager og Udsalg
af alle Slags Post- og Skrivpapirer blevet
completteret.
    Disse fortrinlige indenlandske Varer anbe-
fales paa det Bedste.
                                    Marcus G. Bech.

     I Forbindelse med mit tidligere Avertissement
om min Fordring paa Kjøbmand Eskildsen her-
steds, som jeg nu har været saa heldig at sælge —
skjøndt ikke aldeles uden Tab — maa jeg, i An-
ledning af hans Inserat [læserbrev] i „Aarhuus Avis“, bekjendt-
gjøre, at jeg har saggivet [sagsøgt] Debitor ved Retten for
Skylden førend Salget fandt Sted. Med hvad Ret
Eskildsen kan sige, at jeg er kommen med løgn-
agtige Beskyldninger, forstaaer jeg ligesaa lidt som
hans Fremfærd i det Hele; men jeg tør roligt for-
sikkre Enhver om, at Eskildsen ligesaa lidt holder
sit i Avisen givne Løfte om at sagsøge mig, som
han har opfyldt de Pligter, han har havt imod mig.
     At jeg saggiver [sagsøger] ham for Udladelser [udtalelser] mod mig
deels i Avisen og deels paa andre Steder er vist
langt mere troligt.
     Jeg skylder at advare mine Collegaer imod ikke
at gjøre noget Udlæg for Eskildsen eller at fragte
Gods for ham, uden i Forveien at være sikkrede for
deres Tilkommende.
     Silkeborg, den 26de Decbr. 1856.
                               P. Andersen Ove.

Silkeborg.

     Søndagen den 11te dennes afholdes Bal i Sel-
skabet „Harmonien“, Hotel „Dania“. Fremmede
kunne deeltage ved at indføres af et af Selskabets
Medlemmer, naar man, inden den 10de dennes,
henvender sig til Directionen.
     I Directionen for Selskabet „Harmonien“, den
1ste Januar 1857.
     Fischer.            Møller.            Herskind.

Folkethinget.

          Dagsorden for Mødet iaf-
ten Kl. 7: 1) Valg af Thingets Embedsmænd.
2) Spørgsmaal om Fremme for en Interpellation.
3) Tredie Behandling af 6 mindre Lovforslag samt
af J. A. Hansens tvende Lovforslag om Erklærin-
gers Meddelelse. 4) Anden Behandling af Ind-
qvarteringsloven. 5) Første Behandling af Lov-
forslaget om Silkeborgs Ophøielse til Kjøbstad.

     I Folkethingets Møde Mandag Aften Kl. 7 bragte
Formanden Hs. Maj. Kongens Tak for Thingets Nytaars-
lykenskning, samt anmeldte det i Bangs Sted indtrædende nye
Medlems, Sylvester Jørgensens, Valg.
     Første Behandling af Forslag til Lov om Kjøbstadrettighed
for Silkeborg. Tscherning fraraader at stemme for Lo-
ven paa en Tid, da det ikke kan være heldigt at slaae Noget
fast om Kjøbstædernes Nytte. Man mener i Udkastet, at der
mangler Concurrence; — var det ikke bedre at forsøge at give
Enhver Lov at handle? Det hedder endvidere, at der paa
Eiendommene, saa længe Silkeborg kun er en Handelsplads,
ikke kan reises offenlige Penge og ikke tegnes Assurance, og
det Sørgeligste af det Hele er, at selve Justitsministeren opfor-
drer til at gjøre en Plads til Kjøbstad, som et andet Ministerium
tvivler om burde gjøres dertil; men det er givet, at „Lan-
det“ overalt kan faae Penge tillaans, og at der nu er saamange
Brandassuranceselskaber til, at det er umuligt ikke at kunne faae
assureret. Ministeriets Tanke staaer i fuldkommen Modsætning
til Tidens Bevægelse; Silkeborg vil sikkert kunne bestaae som
det er: Regeringen har selv erkjendt dette, da den lagde den
kostbare Landevei dertil. — Indenrigsministeren viser, at
det er urigtigt i denne rent praktiske Sags Behandling at ind-
lægge et Principspørgsmaal, som ikke vedkommer den. Silke-
borgs Kjøbstadsret vil ikke præjudicere en fremtidig Nærings-
lovgivning. Han (Min.) bebreider Tscherning det særegne
„Lys“, dette Medlem kastede over Communalbestyrelsens Be-
tænkning, og fraraader at følge Tschernings Raad. — A. Hage
mener, at man kan tage Sagen helt simpelt; Ministeriet bryder
sig jo ikke stort om den, og den staaer i Strid med Tidens Be-
vægelse. Han vil, navnlig af Kjærlighed for Silkeborgs Com-
mune, fraraade at gaae videre med Loven. — Tscherning
fastholder sin Paastand mod Ministeren, som godt kunde give
en Forordning ad mandatum, i hvilken det tillodes Silkeborg at
være fri for at tage Borgerskab mod f. Ex. en Afgift af 10 Rdl. Det
omliggende Land med dets Haandværkere er ikke hørt i denne Sag;
hvad ville de sige? Det er hverken rigtigt eller Ret, at Mini-
steriet udtaler sig afgjørende til Fordel for Kjøbstadsprincipet.
Silkeborg sees af Regeringen i Fremskridningens Belysning, og
netop i dette erklærer Justitsministeriet, at det ikke har været
det muligt at lette Pladsen Adgang til Capitaler: — det var
ønskeligt, om man turde haabe, at det er en gammel, henlagt
Udtalelse, som af Ministeriet er fremdragen af sit Støv. Taleren
viser udførligt og klart under Forsamlingens Bifaldsmurren og
Latter Ministeriets Inconseqvens, idet Lovens Motiver prise
Næringsfriheden, som denne selv gaaer ud paa at begrændse.

Silkeborgs Oprettelse til Kjøbstad.

   Det af Regjeringen i Folkethinget forelagte
Lovudkast om Silkeborgs Oprettelse til Kjøb-
stad er uden Indsigelse vedtaget uforandret af
Landsthinget, og vil rimeligviis snart ligeledes
være vedtaget af det andet Thing. Lovforslaget
er i det Væsentlige saalydende: „Silkeborg
Handelsplads oprettes til Kjøbstad, ligesom
den derfor skal nyde alle Kjøbstadrettigheder,
skal den ogsaa overtage alle de Kjøbstæderne
paahvilende Byrder. De i Silkeborg, paa den
Tid nærværende Lov træder i Kraft, bosatte
Huusfæstere, Haandværkere og andre Nærings-
drivende blive berettigede til at fortsætte de af
dem hidtil udøvede Næringsbrug, hvilke de der-
hos maae drive i samme Udstrækning, som Næ-
ringsbrugerne i andre Kjøbstæder, ved hvilke
de kunne sættes i Klasse, dog at de, forsaavidt
Næringen iøvrigt dertil maatte egne sig, paa
samme have at tage Borgerskab. Med Hensyn
til den fremtidige Adgang til at drive Nærings-
brug paa Silkeborg forholdes i det Hele efter
de for Kjøbstæderne i Lovgivningen foreskrevne
Regler. Den nye Kjøbstads Grund begrændses
imod Nord af Langsøen, saaledes mod Vest
Matr. Nr. 105, Byens Kirkegaard samt det
saakaldte Læbælte, mod Syd Læbæltet og Tre-
kanten mellem Lodderne Matr. Nr. 225 og 110,
og begrændses mod Øst af en Linie, dragen
udenom Nr. 100 og 23 til 28, den saakaldte
Holdeplads, Silkeborg Hovedgaards nordre
Længe, Chausseebroen over Remstrup Aae og
Kanalen igjennem Papirfabriken og ud i
Langsø. Desuden henregnes til Kjøbstadgrund
alle til Papirfabriken hørende Bygninger og
Haver i S. og Ø. for den ovennævnte Kanal.
Som Kjøbstadens Jorder ansees de til Be-
boerne afhændede, tidligere under Silkeborgs
Hovedgaard hørende Mark- og Engjorder S.
og V. for Byen, dog at den i Frd. 18de Octbr.
1811 bestemte Afgift ikke skal kunne paalægges
disse Jorder, naar de afhændes til Udenbyes-
mænd. Derhos [desuden] vedbliver det i Regulativ for
Byens oeconomiske Bestyrelse af 20de Marts
1855 nærmere betegnede Landdistrict fremdeles
at staae i den der nævnte Forbindelse med Byen.
Iøvrigt bemyndiges Regjeringen til at iværk-
sætte en saadan Udvidelse baade af den egent-
lige Kjøbstadgrændse og af det med Kjøbstaden
forbundne Landdistrict, som efterhaanden maatte
ansees fornøden. De i Regulativ 20de Marts
1855 § 3 foreskrevne Betingelser for Valgret
og Valgbarhed til den deri anordnede Com-
munalrepræsentation, skulle ogsaa være gjældende
ved Valg af Borgerrepræsentanter i den nye
Kjøbstad. De nuværende Communalrepræsen-
tanter vedblive at fungere som Borgerrepræ-
sentanter, indtil et nyt Valg ved Udgangen af
1857 er foretaget. Denne Lov træder i Kraft
den 1ste Juli 1857.“
                    ——————————
     Hvad der i Særdeleshed har gjort Ønsket
om Handelspladsens Indfremmelse blandt Kjøb-
stæderne levende hos Beboerne, er, efter hvad
Communalbestyrelsen i saaHenseende har yttret,
den Vanskelighed, der hidtil har været forbun-
den med at opnaae Laan i Eiendomme samme-
steds. Nybyggerne have i Almindelighed været
nødsagede til at fyldestgjøre den dem ved Grun-
dens Overdragelse paalagte Byggeforpligtelse
ved paa Credit og Afbetalinger at opføre deres
Steder. Da Laan i faste Eiendomme tidligere
næsten ikke have været at erholde [få], have blotte
personlige Gjældsforpligtelser med de deraf Fly-
dende dyre og vexlende Omsætninger været al-
mindelige, og skjøndt heri for en Tid var ind-
traadt en Forandring til det Bedre, navnlig
derved, at Viborg Sparekasse begyndte at gjøre
Forretninger paa Handelspladsen, er det dog
langtfra, at billige Fordringer [krav] herved ere til-
fredsstillede, idet bemeldte Kasse her gjorde
sine Udlaan til 8 pCt., hvoraf 1 pCt. Afdrag
og 5 pCt. Renter. At der om disse Laan des-
uagtet [alligevel] var stærk Efterspørgsel, viser tilstrækkeligt
den tilstedeværende Pengetrang, og denne vil
efter Communalbestyrelsens Formening frem-
deles vedvare, saalænge umyndiges og offent-
lige Stiftelsers Midler alene efter en forud
dertil ervervet særlig Tillaldelse kunne erholdes [fås]
tillaans i Handelspladsens Eiendomme, og saa-
længe Beboerne derhos [desuden] nægtes Adgang til at
indtræde i den for Kjøbstadgrundeiere i Nørre-
Jylland oprettede Creditforening. Bliver Plad-
sen derimod Kjøbstad, og en tvungen Assurance [forsikring]
samt et organiseret Brandvæsen dermed ind-
føres, ville de nævnte Goder af sig selv til-
flyde Handelspladsen. — Hvad Næringsforhol-
dene angaaer, og navnlig den egentlige Han-
delsvirksomhed, har Communalbestyrelsen anført,
at Pladsens tiltagende Udvikling har medført
en stadig Trang til Forøgelse af de Handlen-
des Antal paa samme Tid, som Concurrencen
om at opnaa de til en saadan Næringsbedrift
fornødne Bevillinger kun har været ringe, hvor-
imod der er Grund til at antage, at denne
Concurrence i alt Fald meget vil tiltage med
Pladsens Overgang til Kjøbstad. Vel er der
fra Kjøbmandsstandens Side yttret Frygt for,
at de Handlendes Antal muligt i saa fald
vilde tiltage saa betydeligt, at de nærværende
Kjøbmænd derved kunde underkastes et føleligt
Næringstab, hvorunder Pladsens Velfærd i det
Hele vil komme til at lide, og flere af de Hand-
lende havde derfor i et særskilt Andragende [ansøgning] ud-
talt sig for, at Retten til at drive Kjøbmands-
handel, selv om Handelspladsen i alt Øvrigt
overgik til at blive Kjøbstad, dog fremdeles i
Løbet af nogle Aar maatte vedblive at være
Bevillingssag. Communalbestyrelsen har imid-
lertid ikke kunnet dele denne Anskuelse. En saa
synderlig Undtagelse i en eventuel Lov om Plad-
sens Overgang til Kjøbstad vilde, efter Besty-
relsens Antagende, skaffe Pladsens Credit, idet
man ikke uden Grund derved kunde ledes til
den Formodning, at Pladsens Næring var af
en saa usikker Natur, at den ikke kunde taale
Concurrence. Den yttrede Frygt for Følgerne
af en fri Concurrence maa, efter Bestyrelsens
Formening, derhos [desuden] ogsaa ansees for overdreven.
I ethvert Fald er det, efter Communalbestyrel-
sens Formening, en saa alvorlig og paatræn-
gende Velfærdssag, at Handelspladsen snarest
muligt delagtiggjøres i de kun for Kjøbstæder
tilgængelige Goder, at en øieblikkelig Tilstrøm-
ning af Handlende, selv om den skulde blive
til Virkelighed, maatte betragtes som et mindre
Onde ligeoverfor Pladsens vedvarende udeluk-
kelse af hine goder. — Med Hensyn til den
Indflydelse, som Handelspladsens Overgang til
Kjøbstad kundehave for dens Haandværksstand,
har Communalbestyrelsen henvist til, at næsten
alle de der boende Haandværkere have under-
tegnet det til Ministeriet i sin Tid indgivne
Andragende [ansøgning] om denne Foranstaltnings Iværk-
sættelse, hvoraf det formeentlig allerede til-
strækkeligt fremgaaer, at de Fordele, som denne
Stand antages derved at ville opnaae, maatte
ansees for at være af en ikke ringe Betydning.
Den nuværende Tilstand er nemlig i flere Hen-
seender mislig [uheldig] for Pladsens Haandværkere,
navnlig paa Grund af den Frihed, der er ind-
rømmet Landhaandværkerne til at arbeide for
Pladsens Beboere. Om end den duelige Land-
haandværkers Adgang til at arbeide for Kjøb-
stadsbeboerne maa ansees for principrigtig i For-
brugernes Interesse, fordi den bidrager til at
holde Priserne paa deres naturlige Standpunkt,
maa der dog i alt Fald antages, at den Kjøb-
stæderne indrømmede Beskyttelse mod, at Land-
haandværkere arbeide for Byens Beboere, ogsaa
vilde blive Silkeborg til Deel, naar Byen blev
Kjøbstad, og Haandværksstanden vilde da utvivl-
somt herved opnaae en Fordeel, som langt maatte
opveie Tabet ved den frie Concurrence, hvis
det forøvrigt kan antages at ville medføre nogen
forøget Concurrence for den nuv. Haandværks-
stand, at Haandværkere nedsætte sig der efter
forud aflagte, af deres Jævnlige bedømte Prøve-
stykker, istedetfor som nu efter specielle Bevillinger.
                        ——————————
     Angaaende fornævnte Lovforslags Motivering
hedder det i „Avert. Tid.“: „Medens Handels-
standen fordrer, at der for det Tilfælde af Kjøb-
stadsrettighed skal lægges Hindringer iveien for
nye Handels-Etablissementer, fordi saadanne
vilde skade de fra tidligere Tid Etablerede, seer
Haandværkerklassen i Kjøbstadrettigheden et Værn
mod Landsbyhaandværkernes Concurrence. Og
særdeles betegnende er det, at de Næringsdri-
vende paa en Tid, da man arbeider paa at
hævee forældede Indskrænkninger i Adgangen til
frit Erhverv, kunne betragte Opnaaelsen af
Kjøbstadrettighed som et Middel til at faae
Indskrænkninger anerkjendte, der hidtil ikke have
bestaaet. Men da Staten og Communen kun
kunne tage Hensyn til det almindelige Tarv, saa
have Communalbestyrelsen og Ministeriet været
enige i, at Forbrugernes Interesse her maa
være afgjørende, og desaarsag [derfor] ikke vilde ind-
lade sig paa at give de etablerede Kjøbmænd
det forlangte Monopol.

     Ifølge modtagen Telegraphdepeche fra Hs. Excell.
Generalpostdirecteuren vil Postdampskibsfarten mel-
lem Korsør og Aarhuus ophøre, paa Grund af Iis
i Aarhuus Havn, og Posten være at sende over Land.
     Som Følge heraf ville Personposterne sydfra
afgaae nordpaa strax efter Ankomsten, circa Kl. 12
Middag.
     Biposterne til Ebeltoft—Grenaa og Silkeborg-
Routen afgaae ligeledes snarest muligt efter Per-
sonpostens Ankomst sydfra.
               Indleveringstiden bliver saaledes:
Brevpost sydpaa hver Dags Efterm. fra Kl. 7—9.
Pakkepost sydpaa Tirsdag og Løverdag Efterm.
     fra Kl. 7 til 9.
Brevpost nordpaa hver Dags Form. fra Kl. 9—11.
Pakkepost nordpaa Mandag og Torsdag Efterm.
     fra Kl. 7 til 9.
Brevpost til Silkeborg—Ringkjøbing-Routen:
     Mandag, Torsdag og Løverdag Formiddag
     fra Kl. 9 til 11.
Brev- og Pakkepost til dito Søndag, Tirsdag,
     Onsdag og Fredag Form. fra Kl. 9 til 11.
Brev- og Pakkepost til Ebeltoft og Grenaa:
     Søndag, Onsdag, Torsdag, Fredag og Lø-
     verdag Formiddag fra Kl. 9 til 11.
Aarhuus Postcontoir, den 6te Januar 1857.
                                             Breckwoldt.

Læderudsalg i Silkeborg.

     At Undertegnede, ifølge dertil meddeelt Bevil-
ling, nu har aabnet et Læderudsalg i den Eiendom,
som tidligere har tilhørt Skomager Nissen her
paa Pladsen og som er beliggende i Silkeborg Langsø-
gade, samt at Udsalget er forsynet med Braband-
ter Saalelæder, Bindsaalelæder, Platlæder, smurt
Læder, foruden flere andre Lædersorter, til billigste
Priser, — tillader jeg mig herved at bekjendtgjøre,
idet jeg anbefaler Udsalget, der altid vil være for-
synet med gode Varer, til de ærede Forbrugeres
Opmærksomhed.
     Silkeborg, den 7de Januar 1857.
                                           M. Cappelen.

     — Efter „Fdl.’s“ Referat om Folkethings-
forhandlingen ang. Silkeborg viste Tscher-
ning, at Ministeriets Tanke herved stod aldeles
i Modsætning til Tidens Bevægelse; Silke-
borg vil sikkert kunne bestaae som det er, Re-
gjeringen har selv erkjendt dette, da den lagde
den kostbare Landevei dertil. Indenrigsmi-
nisteren erklærede, at han vilde ikke have no-
get Principspørgsmaal ind i Sagen, idet han
meente, at Silkeborgs Kjøbstadsret vilde ikke
præjudicere [afgørelse af sag på forhånd] en fremtidig Næringslovgivning.
Grosserer Hage meente, at man kan tage Sa-
gen ganske simpelt; Ministeriet bryder sig jo ikke
stort om den, og den staaer i Strid med Tidens
Bevægelse. Han vilde, navnlig af Kjærlighed
til Silkeborgs Commune, fraraade at gaae videre
med Loven. Tscherning fastholdt sin Paa-
stand imod Ministeren og viste udførligt, under
Forsamlingens Bifaldsmumlen og Latter, Mini-
steriets Inconseqvents, idet Lovens Motiver
prise Næringsfriheden, som denne selv gaaer
ud paa at begrændse. — Som bekjendt blev
Lovforslaget, der uhindret var passeret Lands-
thinget, nægtet Overgang til anden Behandling.

Leie af en Bog-, Papir-, Kunst- og Musikhandel, samt Leie- bibliothek.

     Den ovennævnte af mig i Silkeborg etable-
rede Forretning, er, paa Grund af mine mange
andre Forretningers store Omfang, strax at faae i
Leie paa meget favorable Vilkaar, naar Vedkom-
mende derom personlig henvender sig til mig,
enten under mit Ophold i Hotel d'Angleterre her i
Byen indtil førstk. Tirsdag Aften, eller i mit Hjem.
     p. t. Kjøbenhavn den 9de Januar 1857.
                                              H. P. Stabell.

     — Silkeborg blev da ikke dennegang for-
fremmet til Kjøbstad. Det er Skade — hedder
det i det nye Blad „Øresund“ — at Hs. Maj.
Kongen ikke ved Grundloven ogsaa forbeholdtes
at uddele Titel, Ordener og Rang ikke blot til
Personer, men ogsaa til Byer. Thi, da med
hver Dag Forskjellen mellem Land og By, mellem
Landsby og Kjøbstad bortfalder, saa at alle
Erhvervsgrene lige frit kunne øves allevegne,
især inde i Landet, hvor Toldvæsenet har saa
lidt at sige, saa blev det Hele jo kun en Slags
Fornøielse, en Slags honnet Ambition, hvor-
vidt en By ønskede at hedde Kjøbstad eller
ikke. Men nu er det desværre Rigsdagen, der
har et Ord med at sige m. H. t. denne Slags
Ordener og Titler, og man veed jo, at Rigs-
dagen just ikke er en Ynder af nogen af Delene.
Forresten holder sig ikke blot paa Kortet og i
Geographierne, men ogsaa i Folks Omdømme
en vis Forskjel mellem Landets Stæder, saa at
den personlige Titel og Rang her kommer igjen.
Saaledes, hvis en lille By faaer Handelsret,
saa er det accurat som om den blev forfremmet
til Agent eller Commerceraad, t. Ex. Commerce-
raad Struer, Agent Sundby. Har en By Latin-
skole, da er den ligesom titulair Professor,
t. Ex. Professor Sorø, Professor Randers.
Er en By Opholdsstedet for en Garnison, da
er den, alt efter Garnisonens Størrelse, Krigs-
cancellisecretair, Overkrigscommissair, General-
krigscommissair, t. Ex. Krigscancellisecretair Fre-
deriksværk, Overkrigscommissair Jægersborg, Ge-
neralkrigscommissair Fredericia. Amtmandsby-
erne have Rang med virkelige Etatsraader t.
Ex. Etatsraad Veile, Etatsraad Skanderborg,
Etatsraad Thisted, o. s. v.; Bispebyerne med
Consistorialraader, t. Ex. Consistorialraad Aar-
huus, Viborg o. s. v. Provindsernes Hoved-
byer eller Stiftamtmandsbyerne have Rang
med Conferentsraader, t. Ex. Conferentsraad
Odense o. s. v. Og saaledes kan hele Rang-
forordningen gjennemgaaes. At saaledes en
By ønsker at blive Kjøbstad er omtrent
som om en pæn Mand ønsker at blive Kammer-
raad eller Cancelliraad. Amtsraad ville de for
ingen Priis være; thi det er ingen Titel, men
noget Virkeligt. At Kjøbenhavn, hvor Regje-
ringens Sæde er med vore otte, ni Excellencer
i Spidsen maa have høist Rang, følger af sig
selv. Og da derfor i sin Tid Carl Friedrich
Reisser skrev sin frygtelige Ildebrandshistorie,
kaldte han Kjøbenhavn endog „den kongelig
allernaadigste Residentsestad“.

     De Valgberettigede til de umiddelbare Rigsraads-
valg i Silkeborg Birk, der foruden Silkeborg Handels-
plads bestaaer af Them, Rye, Linaa, Gjern, Skan-
nerup og Tvilum Sogne, opfordres herved, i Hen-
hold til foreløbig Lov af 2den October 1855 § 9, til
inden 7de Februar førstkommende at opgive An-
meldelse om deres Valgberettigelse med Opgivende
af deres Alder, samt om de ansee sig valgberetti-
gede paa Grund af Skatteydelse (200 Rdr. R. M.
svaret i 1856 i Penge eller Naturalpræstationer til
Stat eller Commune) eller paa Grund af at de i
bemeldte Aar have havt en aarlig reen Indtægt af
1200 Rdr.
     Silkeborg Birks Valgbestyrelse, den 10de Ja=
nuar 1857.
     Drechsel.      Drewsen.      N. P. Andersen.

     Skjøndt det her paa Silkeborg af Hr. Ingenieur Milne
byggede Gasværk endnu ikke er afleveret til Kommunen, er
det mig bekjendt, at der i Kjøbenhavn cirkulerer et Rygte,
hvorefter Gasværket her skulde være under al Kritik slet og
Fittings indlagte paa en høist uforsvarlig Maade. Som
den største Konsument her paa Pladsen — jeg bruger nemlig
mere end Halvparten af al den Gas, der bliver udviklet —
og som Medlem af Overbestyrelsen for Gasværket føler jeg
mig opfordret til at imødegaae dette Rygte. Hvad Fittings
angaaer, da er det ganske vist, at man har havt en Deel
Ulemper i den første Tid, efterat disse vare indlagte, men
da man kaldte Hr. Milne tilbage, der uheldigviis, førend
det Hele var ordnet, havde været nødsaget til at foretage en
Forretningsreise til Sverig, kort efter at Gasværket var taget
i Brug, blev disse Ulemper i nogle faa Dage afhjulpne, og
alle de Beboere af Silkeborg, der have faaet Fittings ind-
lagte i deres forskjellige Værelser, lige til Sovekamrene, ere
nu meget vel tilfredse. — Hvad Gasværket og dets Anlæg-
gelse angaaer, da troer jeg, det maa være nok til dets For-
svar, at Kommunens raadgivende Ingenieur Hr. Hein, der
har været tilstede her under hele Anlæget, har erklæret, at
alt Maskineriet er af første Kvalitet, og selv nu fremtræder
som Gasværkets eventuelle Forpagter. At Gasbeholderen ikke
er aldeles tæt, troer jeg ikke har Synderligt at sige, da dette,
saavidt mig bekjendt, neppe er Tilfældet med nogen Gasbe-
holder i de forskjellige Kjøbstæder, der have anlagt Gasværker,
og jeg tvivler ikke paa, at det jo vil lykkes her at faae denne
øieblikkelige Mangel afhjulpen, ligesom det tidligere skal have
været Tilfældet i Flensborg.
     Silkeborg i Januar 1857.                     M. Drewsen.

     At jeg, ifølge erholdt allernaadigst Bevilling,
har etableret mig som Stolemager her paa Pladsen,
tillader jeg mig herved at bekjendtgjøre, og anbe-
faler jeg mig til Byens og Omegnens Beboere.
En reel Behandling og hurtig Expedition skal stedse
være mit Formaal.
     Min Bopæl er i det mig tilhørende Sted i
den saakaldte Nygade i Silkeborg.
                                            P. F. Grundahl,
                                         Stolemagermester.

Silkeborg. Peru Guano.

     Jeg vil tillade mig at gjøre dHrr. Landmænd
her i Omegnen opmærksom paa, at jeg i Løbet af
denne og næste Maaned modtager Bestillinger paa
denne fortræffelige, for sin Godhed saa almindelig
bekjendte Gjødningssort, Peru Guano.
     Da jeg haaber at faae flere Bestillinger i denne
Artikel, bliver det en Selvfølge, at jeg kan levere
det saa billigt som muligt, idet Fragt og Omkost-
ninger paa et noget større Parti forholdsviis ville
blive mindre. Gjødningsstoffet faaes i Sække paa
110 a 120 Pd. Brugsanviisninger erholde [få] Kjø-
berne gratis.
     Silkeborg, den 25de Januar 1857.
                                                      C. Knap.

     Undertegnede Kjøbmænd heraf Byen ere blevne
enige om, at indskrænke Credittiden til 3 Maane-
der fra 1ste Januar d. A. at regne; vi tillade os
derfor at underrette vore ærede Kunder om, at fra
den Tid beregnes 6 β. a Rdr. pr. Anno.
     Silkeborg i Januar 1857.
          T. T. Sabroe.              J. P. Fischer.
F. F. Høltzermann.    L. S. Vogelius.    L. A. Hvid.
     A. K. Rasmussen.    C. Knap.    Rob. Jones.
          H. Eskildsen.         P. Canariis Klein.
     Høltzermann.         T. Dahl.           D. Due.