Avisartikler

     Efter dertil meddeelt allernaadigst Bevilling har
jeg etableret mig i Silkeborg som Snedkermester,
og tillader mig saaledes at anbefale mig saavel til
Byen som Omegnen, idet jeg forsikkrer en hurtig,
solid og reel Behandling samt billige Priser. Jeg
boer hos Hr. Marschandiser Frederiksen, der
har overdraget mig det af ham hidtil drevne bety-
delige Snedkerværksted.
     Silkeborg, den 13de Novbr. 1856.
                                             A. H. Hansen.

Silkeborg.

     Efterat mit Vareoplag ved betydelig Til-
førsel er blevet forøget, tillader jeg mig at hen-
lede Publikums Opmærksomhed navnlig paa flere
Efteraars- og Vinterartikler, saasom: Kaaber
og Efteraarsstykker i stort og smukt Udvalg,
dobbelte Shawler, Kaabeshawler samt Reise-
shawler og Tørklæder for Herrer. Ligeledes
anbefales et betydeligt Udvalg af fiint og ordi-
nairt Klæde, Bockskin, Düffel, Castor og Sebe-
rienne. Endvidere et stort Udvalg i Lærred,
Bolster, Olmerdug, Bommesie, Svanebai, Flo-
nel æ., Alt til billige og bestemte Priser.
                                   A. K. Rasmussen.

     Gulvtæppetøier ere nylig arriverede og
anbefales i betydeligt Udvalg af
                                   A. K. Rasmussen.

     Vandtætte Frakker, Kapper, Hætter og Ga-
mascher samt Gummigaloscher i alle Størrelser
anbefales af              A. K. Rasmussen.

     Twister i alle Numere anbefales saavel en
gros som en detail af
                                   A. K. Rasmussen.
    
     Fjær og Duun anbefales i stort Udvalg
og til billigst mulige Priser af
                                   A. K. Rasmussen.
     Silkeborg i Novbr. 1856.

     Handelspladsen Silkeborg, den yngste af alle
vore Byer og først endnu i sin Vorden, er ogsaa kommen
foran Kjøbenhavn med Hensyn til Indførelsen af Gasbelys-
ning. I Onsdags den 19de Novbr. tændtes Gassen første
Gang, og Silkeborgerne have nu den Fornøielse at spadsere
i oplyste Gader, medens vi i Kjøbenhavn endnu leve under
et Magistratsmaaneskin, som til sine Tider overgaaer Alt,
hvad der kan tænkes af Mørke.

Silkeborg.

     Een a to duelige Meubel- Træ- og Dreiersvende
kunne strax erholde [få] godt og stadigt Arbeide hos P. 
Rasmussen, Dreiermester paa Silkeborg.
                       God Ugeløn loves.

Silkeborg.

     To duelige Snedkersvende kunne strax erholde [få]
Arbeide hos Snedkermester J. Christensen paa 
Silkeborg.

Bøgebrænde til Salg.

     Paa Brændepladsen ved Silkeborg staaer til
Salg nogle Favne stortslaaet Bøgebrænde samt
nogle Fagotter. Staldmester S. Balle hos Gjæst-
giver Schou paaviser Brændet og afslutter Handel.
     Silkeborg i November 1856.

Silkeborg.

     At jeg har flyttet min Viinhandel fra Hr. Col-
lecteur Stabells Gaard til det nye af Hr. Bød-
ker Petersen opførte Sted paa Hovedgaden ved
Torvet, tillader jeg mig herved at bekjendtgjøre.
     Mit Oplag vil findes forsynet med de mange
forskjellige Sorter af gamle aflagrede Vine & Spi-
rituosa osv. til mit Fag henhørende Artikler, og vil
jeg stedse bestræbe mig for at tilfredsstille enhver
billig Fordring.
     Det bemærkes for dHrr. Handlende, at ord. gl.
Viin & Rødviin kan erholdes saavel i mindre som
større Partier a 24 ß. pr. Boutel. og billigere i
Oxhf. eller Ankere; iøvrigt anbefaler jeg mit Udsalg
til Beregning efter kjøbenhavnske Priser.
                                          N. Anthonisen.

Silkeborg.

     Mit Lager af Porcellain samt engelsk og
bornholmsk Fajance er i disse Dage betydeligt
forøget, og anbefales samme i stort Udvalg til
billigst mulige Priser.
                                      Ths. Th. Sabroe.
     Emaillerede Gryder faaes i forskjellige Nr.
billigt hos                       Ths. Th. Sabroe.
     Nye Appelsiner og Citroner, samt Bolscher,
Strøsukker, Pebermyntekager m. m., faaes hos
                                      Ths. Th. Sabroe.
     Stor smuk færøisk Rødskjær faaes i Lis=
pundeviis billigt hos      Ths. Th. Sabroe.
     Arrac og Rom-Essents, af Cloetta Minni
& Co., faaes hos          Ths. Th. Sabroe.

Silkeborg.

     At jeg har etableret mig som Muurmester her
paa Pladsen, tillader jeg mig herved at bekjendt-
gjøre for saavel Byens som Omegnens ærede
Beboere. -- Prompte og reelt Arbeide forsikkres.
     Silkeborg, den 30te Novbr. 1856.
                                              N. J. Anholm.

     I Landsthingets 3die Møde foretoges Valg
paa en Viceformand istedetfor afg. Justitiarius J.
E. Larsen. Valget faldt paa Lüttichau, der
havde 26 af 41 Stemmer (Wessely 8 og Lehmann
7 St.) — I Gaars-Mødet forelagde Indenrigs-
ministeren følgende Lovforslag a) Lov, hvorved
Bygningsafgift for Kjøbenhavns Vedkommende paa-
bydes i flere hidtil undtagne Tilfælde; b) Lov,
hvorved Christiansø i Henseende til Valgene til
Rigsdagen henlægges under Svanike Kjøbstad paa
Bornholm; c) Lov, hvorved Kyholm i Henseende
til Valgene paa Rigsdagen henlægges under Nordby
Sogn paa Samsø; d) Lov om Forandring i Be-
stemmelserne angaaende Ligningen af Bidraget til
det for Kjøbstæder og Landdistricter paa Bornholm
fælles Amtsfond; e) Lov om smitsomme Sygdomme
hos Huusdyrene; f) Lov, hvorved Silkeborg opret-
tes til Kjøbstad og g) Lov, hvorved Høkerloven for-
andres og nærmere bestemmes.
     Formanden foreslog dernæst, at de af Stats-
revisoratet for 1853–54 gjorte Indstillinger til
Rigsdagens Beslutning behandles paa samme Maade
som tidligere.

Gudenaaes Seilbargjørelse. I Anmærknin-
gerne til Finantsloven findes følgende Oplysninger herom:
Ved Finantsloven for 1856—57 er til Gudenaaes Seil-
bargjørelse bevilget 25,300 Rdl. Af det i Budgetforslaget
for 1857—58 foreslaaede Beløb af 13,700 Rdl. vil der med-
gaae en Sum af 9,700 Rdl. til Anlæg af en Trækkevei
langs Aaens høire Bred fra Friisholdts Hovedgaards vestre
Skjel til Tange Færge. Endvidere vil der til Restarbeider
fra Finantsaarene 1855—56 og 1856—57 blive anvendt
1600 Rdl. Disse Restarbeider bestaae i Oprensning paa
forskjellige Steder i Seildybet paa Strækningen mellem Svo-
strup og Silkeborg Sø, hvilke have været indbefattede deels
i de for 1855—56, deels i de for 1856—57 foreslaaede
Arbeider. Med Hensyn til, at der ikke er andraget [ansøgt] paa at
erholde [få] hele den her omhandlede Udgiftspost optagen paa en
Tillægsbevilling for dette Aar, bemærkes, at Arbeidets Fremme,
deels paa Grund af den ugunstige Forsommer, deels som
Følge af Mangel paa Folk, er forbundet med saa store Be-
sværligheder, at det endog maa ansees for heldigt, om
de Arbeider, hvortil de fornødne Pengemidler haves, kunne
blive fuldførte. Endvidere er der opført en Sum af 700 Rdl. til
Udbedring af de ældre Værker. Med de her i Forslag bragte
Arbeider vil den hele foreløbig vedtagne Regulering af Aa-
strækningen mellem Silkeborg og Tange Færge være tilende-
bragt. For at tilveiebringe en let og tilstrækkelig Forbin-
delse imellem Randers og Silkeborg med tilstødende Opland
vil det være nødvendigt, at Gudenaa gjøres seilbar for min-
dre Dampskibe. Der vil herved bespares betydelig Tid, Trans-
portomkostningerne ville blive ringere, ligesom det ogsaa da
vil være muligt til enhver Aarstid at beseile Aaen, hvilket
ellers ved indtrædende Høivande har sine store Vanskeligheder.
Endelig vil Godset, naar det, som foreslaaet, transporteres i
lukkede Jernpramme, kunne bringes tørt til sit Bestemmelses-
sted. Om Realisationen af en saadan Dampskibsfart fore-
ligger der et Tilbud fra Grosserer Prior, som under Forud-
sætning af, at de i Aaen værende Hindringer blive fjernede,
har erklæret sig villig til at sætte en Bugseerbaad med tilhø-
rende Jernpramme i Fart paa Aaen. Disse Hindringer be-
staae i, at Gjennemfartsaabningerne paa de i Aaen værende
Fiskergaarde og over samme førende Broer ikke have tilstrække-
lig Vidde og maae henlægges andetsteds, ligesom det ogsaa
vil være nødvendigt, at Aaen oprenses paa forskjellige Ste-
der. Indenrigsministeriet har fra Amtmanden over Randers
Amt modtaget et af Havnekommissionen og Kommunalbesty-
relsen i Randers tiltraadt Andragende [ansøgning] fra Handelskomiteen
sammesteds om, at der for Statskassens Regning i Fi-
nantsaaret 1857—58 maa blive truffet forskjellige Foran-
staltninger til Opnaaelsen af det ommeldte Øiemed [formål]. Ligeledes
har man fra Borgerrepræsentanterne i Silkeborg gjennem
Amtmanden over Skanderborg Amt modtaget et lignende
Andragende [ansøgning]. Efter Modtagelsen af disse Andragender [ansøgninger] blev
der skrevet til Amtmanden over Randers Amt, at Ministeriet
var villigt til hos Rigsdagen at søge udvirket Bevilligelsen af
et passende Beløb til de i saa Henseende fornødne Foran-
staltningers Udførelse, men kun under Betingelse af, at de
Kjøbstæder og Landdistrikter, som heraf ville komme til at
høste fortrinligt Gavn, ogsaa forlods deeltage i Udgiften i
et passende Forhold, der for Statskassens Vedkommende ikke
kunde fastsættes høiere end til 2/3 af den samlede Udgift.
Det blev derhos [desuden] paalagt den nævnte Amtmand at konferere
herom med alle Vedkommende, navnlig med Amtmændene
for de øvrige paagjældende Amter. Ministeriet har derefter
modtaget Indberetning om Udfaldet af Forhandlingerne ved
et i Henhold til Ovenstaaende imellem Amtmændene over
Randers, Viborg, Skanderborg og Ringkjøbing Amter af-
holdt Møde i Silkeborg. Ligeledes har man senere mod-
taget Erklæringer fra samtlige paagjældende Amtsraad og fra
Justitsraad, Vandbygningsinspekteur Carlsen, af hvilken sidst-
nævnte Erklæring det erfares, at Omkostningerne ved de om-
handlede Foranstaltninger ville beløbe sig til 18,000 Rdl. Medens
de øvrige Amter have været villige til at overtage den An-
part af Bekostningerne, som ville komme til at paahvile ved-
kommende Landdistrikter og Kjøbstæder, har Ringkjøbing Amt
nægtet at ville deeltage i denne Udgift. Det er imidlertid
fra alle Sider indrømmet, at Foranstaltningen er gavnlig,
og der er ikke skeet nogen Indsigelse mod Fordringen [kravet] om,
at 1/3 af Udgiften afholdes af de paagjældende Distrikter.
Da Ministeriet ligeledes er overbeviist om Gavnligheden af
de foreslaaede Foranstaltninger, finder det ingen Betænkelig-
hed ved at anbefale, at der af Statskassen maa til disse
Arbeider anvendes et Beløb af 12,000 Rdl., under Forud-
sætning af, at de øvrige 6000 Rdl. udredes af vedkommende
Landdistrikter og Kjøbstæder. Om dette Beløbs Fordeling
paa vedkommende Kjøbstæder og Amtsrepartitionsfonds maae
de indbyrdes endelig komme overeens.

     Efter Begjæring af Marschandiser Frederik-
sen i Silkeborg bliver paa hans Bopæl, Løverda-
gen den 13de ds., afholdt offentlig Auction over en
Mængde nye og brugte Klæder, saasom Frakker,
Veste, Beenklæder, Blouser og Skjorter zc., endeel
gode Kornsække og mange forskjellige Skilderier og
Speile, saavel i forgyldte som Mahogni-Rammer,
og endelig endeel Meubler, hvoriblandt Stole, Borde,
Sophaer, 1 Mahogni-Chatol med Opsats etc., saa-
velsom nogle Sengesteder og Sengeklæder baade til
enkelte og dobbelte Senge m. m. m.
     Der gives 3 Maaneders Credit.
          Hvilket herved bekjendtgjøres.
     Silkeborg, den 4de Decbr. 1856.
                                                        Drechsel.

Silkeborg.

     Undertegnede tillader sig herved at bekjendtgjøre
for sine ærede Kunder og dem, som fremtidig ville
forunde mig deres Søgning, at jeg ved Udvidelse
af mit Farveri og Anskaffelse af nyt Maskineri seer
mig istand til at levere Alt til Faget henhørende,
efter Nutidens Fordringer, og ligesaa propert og
smittefri, som det kan faaes i de større Byer. Hur-
tig Expedition loves, hvorfor jeg haaber at vinde
mine ærede Kunder Tilfredshed.
     Silkeborg, i Novbr. 1856.
                               H. P. F. Mathiesen,
                                         Farver.

     Endelig forelaa Udkast til Lov, hvorved Handelsplad-
sen Silkeborg oprettes til Kjøbstad til 1ste Beh. Den
Forandring, som Udkastet gaaer ud paa, er bebudet i Loven
af 1855 om Silkeborgs oekonomiske Bestyrelse og fremskyndet
ved Andragender [ansøgninger] fra selve Stedet, der beklage sig over Van-
skeligheden ved at erholde Laan i faste Eiendomme, saalænge
Handelspladsen ikke er bleven Kjøbstad. Udkastet overgik enst.
med 43 St. til 2den Beh.

     For Kjøbmand Eskildsen hersteds har jeg
deels betalt Fragt i Randers af endeel Varer og
deels transporteret endeel Varer derfra og hertil,
og saaledes erholdt [faaet] et Tilgodehavende hos Eskild-
sen af 54 Rdr. 2 Mk. 15 ß., som han nægter at
betale mig.
     Da han forgjæves har været indkaldt til For-
liigsmægling, og jeg ikke har Raad til i saa lang
Tid at lade mine Penge henstaae, saa bekjendtgjø-
res herved, at Fordringen [kravet] underhaanden [privat] kan er-
holdes [fås] billig tilkjøbs, naar man derom henvender
sig enten til Hr. Dampskibsexpediteur C. Kett i
Randers eller til mig.
     Silkeborg, den 6te Decbr. 1856.
                                        P. Andersen Ove.

Silkeborg. En brillant Jule-Udstilling.

     I Løbet af 8 Dage før Juul – fra Mandag
den 14de ds. og til Juleaften – vil en smuk Ud-
stilling finde Sted, bestaaende af flere Ting, pas-
sende til Jule- og Nytaarspresenter, tilligemed et
smukt udstyret Juletræ, hvoraf Gjenstandene ville
blive bortspillede i en Tombola.
                               Mad. Sophie Stülpnagel.

     Søndagen den 7de ds. bortkaldte Gud efter 2 Dages Syg-
dom af Strubehoste mit kjære Barn Fanny Elisabeth, i
en Alder af næsten 4 Aar.
     Silkeborg, den 8de December 1854.
                                                            Emma Nielsen,
                                                               født Jensen.

     Efter Begjæring af Silkeborg Communalbe-
styrelse bliver Mandagen den 15de ds., Formiddag
Kl. 11, afholdt offentlig Licitation hos Gjæstgiver
Schou paa Silkeborg over Udførelsen af Jordar-
beide i 3 Gader paa Handelspladsen.
     Tegning, Conditioner [betingelser] og Overslag henligge til
Eftersyn herpaa Contoiret.
          Hvilket bekjendtgjøres.
     Silkeborg Birk, den 9de Decbr. 1856.
                                                    Drechsel.

Silkeborg.

     Søndagen den 14de Decbr. aabner Underteg-
nede en Jule-Udstilling i Forbindelse med Juletræ.
     Et stort Sortiment af nye smukke Nips-Ga-
lanterivarer samt et riigt Udvalg af fransk og tydsk
Legetøi forefindes.
                                   H. P. Stabell & Comp.

Rigsdagen.

          (kun tekst vedr. Silkeborg er tastet).
     I Landsthingets Fredagsmøde (Torsdag var
intet Møde) ....

      ... Derefter bleve følgende Lovudkast: Udkast til Lov, hvor-
ved Christiansø i Henseende til Valgene til Rigsdagen ben-
lægges under Svanike Kjøbstad paa Bornholm; Udkast til Lov,
hvorved Kyholm i Henseende til Valgene til Rigsdagen ben-
lægges under Nordby Sogn paa Samsø; Udkast til Lov om
Forandring i Bestemmelserne angaaende Ligning af Bidra-
get til det for Kjøbstæder og Landdistricter paa Bornholm fæl-
les Amtsfond; og Udkast til Lov, hvorved Handelspladsen Sil-
keborg oprettes til Kjøbstad, som alle forelaae til 3die
Behandling, uden Discussion enst. vedtagne med resp. 39, 39,
39 og 36 St. og oversendte til Folkethinget.

     Efterat have opført det ved Silkeborg nu fær-
dige Gasværk og erholdt Bevilling til at nedsætte
mig som Muurmester herpaa Pladsen, tillader jeg
mig at anbefale mig med Alt til Muurprofessionen
henhørende, saa og ved Anlæggelsen af Gasværker,
hvori jeg har megen Routine og kan paatage mig
alt Muurarbeide til et saadant.
     Silkeborg, den 10de December 1856.
                                     H. C. C. Dyhrkop,
                               boende i Hotel „Dania.”

Silkeborg.

     Endeel smukke Gjenstande, passende til 
Julepresenter, ere fra idag af udstillede, og 
anbefales af            P. Canariis Klein.
     Silkeborg, den 12te Decbr. 1856.

Extract af Projectet til Anlæg af en Østbane i Jylland

b. Sidelinier til Silkeborg og Vi-
borg-Hjarbæk. I min Beretning af 15de Au-
gust d. A. har jeg udførligt behandlet Spørgs-
maalet om de to i Instructionen til Undersøgelse
angivne Sidelinier. Det er deri viist, at Aarhuus
vilde være det eneste rette Udgangspunkt for en
Sidebane til Silkeborg, og det saavel af Hensyn
til det Fordeelagtige i at lede Omsætningen saavel
af Personer som af Gods, fra en Deel af det
indre Jylland directe til denne vigtige Handels-
og Havneplads, som fordi det for Trafiken paa
Banerne er af overveiende Vigtighed, at Sideba-
ner udgaae fra Hovedconvergentspunkterne og fra
Hoveddepoterne for Banernes Materiel. Og end-
videre er det i bemeldte Beretning viist, at ogsaa
Terrainet afgjørende taler til Fordeel for at lade
Sidebanen til Silkeborg udgaae fra Aarhuus, idet
der imellem disse Steder findes et næsten heelt
gjennemgaaende Dalstrøg, som tillader at anlægge
en efter Forholdene billig Bane. Man benytter
nemlig Mølleaaens og Brabandsøens Dal forbi
Aaby, Braband og Harlev til Taastrup, hvorfra
Banen enten kan føres langs den Række af Søer,
som dannes af Gudenaaen og dens Tilløb, nem-
lig Ravn-, Knud-, Jul-, Borre- og Bra-Søer,
eller over et Vandskjel mellem Store-Ring og
Galthen igjennem Dalstrøget forbi Dallerup, Mol-
lerup, Linaa og Resenbro og herfra langs Guden-
aaens høire Bred til Silkeborg. Man har fore-
trukket den sidstnævnte, nordligere af disse Linier,
især fordi den sydlige, Sølinien, vilde foranledige
større Krumninger og tildeels betydelige Indskæ-
ringer i høie Brinker ved Søerne og Udfyldninger
i disse, og paa Grund af at en saadan Linie en-
ten vilde medføre en stor Bro over Remmestrup-
Aa (Gudenaaen) Syd for Silkeborg og et Place-
ment for Banegaarden henved 1/4 Miil Vest for
Handelspladsen, hvorfra man kun ved en stor Bro-
bygning over Langsøen vilde kunne fortsætte Ba-
nen mod Viborg — eller, ved at følge Remme-
strup-Aaens høire Bred til Silkeborg, vilde be-
tinge en meget ubeqvemt beliggende Banegaard
ved denne Plads, hvorfra man kun med de største
Vanskeligheder vilde kunne fortsætte Banen til
Viborg. Stigningsforholdene blive paa hele Aar-
huus - Silkeborg - Banen meget gunstige og Jord-
arbeidet ikke betydeligt. Ved Silkeborg placeres
Banegaarden fordeelagtigt tæt Syd for Papir-
fabriken.
     Fra Silkeborg har man forsøgt at føre Ba-
nen til Viborg ad en kortere Linie over Hvide-
ryggen, men de Undersøgelser, der i dette Øiemed
have været anstillede i temmelig stor Udstrækning,
have viist, at man vilde erholde tildeels endog
meget ugunstige Stigninger og store Jordarbeider.
Man har derfor udstukket Linien tilbagegaaende
(Rebroussement) indtil henimod Resenbro, hvor
Gudenaaen passeres meget fordeelagtigt, og deref-
ter fulgt Aaens venstre Bred forbi Svoistrup, Rø,
Ands og Tange, hvornæst Tangeaaens Løb følges
forbi Rødkjærs-Bro. Derefter føres Banen langs
Vindum-Mølle (Vandskjel) forbi Skaungaard, hvor-
næst det store Sødrag Syd for Viborg passeres
ret gunstigt ved Rindsholm. Herfra bestiges Høi-
derne, idet Banen følger i nogen Afstand fra Aar-
huus-Viborg mindre Landevei, og man stiger ned
til Viborg langs Søens Østside, hvor Banegaar-
den anlægges umiddelbart Syd for Byen. Det
har betydelige Vanskeligheder fra denne Side af
Viborg at komme til Hjarbæk, idet saavel Byen
som den dybe Sø med dens bløde Bund forbyde
at gaae directe mod Nord. Man har derfor
udstukket Linien igjennem en Række af Slugter,
som mod Sydvest og Vest omgive Viborg, forbi
Kjeldgaard, Cathrineminde og Rogenstrup til Hjar-
bæk. Linien Silkeborg-Viborg-Hjarbæk er, ligesom
den vestlige Linie til Horsens, kun flygtigt nivelle-
ret og den omtrentlige Bekostning calculeret.
En anden Sidelinie til Viborg-Hjarbæk fra et
passende Punkt imellem Randers og Aalborg er i
Instructionen befalet undersøgt.
I Beretningen af 15de August d. A. ere de
Grunde fremhævede, der have ført til at vælge
S. Onsild som Udgangspunkt for en saadan nord-
ligere Sidebane til Viborg. Det er saavel den
Omstændighed, at Afstanden fra Viborg til S.
Onsild er den korteste imellem Viborg og Hoved-
banen, som den, at en saaledes traceret Sidebane
vilde afgive den meest passende Begyndelse til en
Liimfjords- og Vestbane, i Forbindelse med at
Terrainet fra intet andet Sted imellem Aalborg og
Randers saa beqvemt som her tillader at føre en
Bane til Viborg, der i saa Henseende har været
afgjørende. Der er fra Egnen af Onsild og Trinde-
rup tvende Sø- og Dalstrøg i Retningen af Vi-
borg, af hvilke man efter anstillede Undersøgelser
har valgt det nordlige som det fordeelagtigste. Fra
en Banegaard ved S. Onsild følger Viborglinien
først et kort Stykke Hovedbanen og dreier derefter
i vestlig Retning ind i den flade Dal langs Her-
som Aa og Rød Sø, hvornæst et Vandskjel pas-
seres ved Sødal, og Banen føres ned i Dalstrø-
get, der dannes af Tilløbet til Viborg Sø igjen-
nem Tostrup Sø. Linien gaaer langs Nord- og
Østsiden af denne Dal og ender med en Bane-
gaard imellem Viborg og Søen, der kan støde
umiddelbart op til Viborg-Randers Hovedlandevei.
For derfra at komme til Hjarbæk maa Linien til-
bagegaaende føres til Nonmølle, hvorfra den forbi
Teglgaard og Rogenstrup føres til Hjarbæk. Paa
den østre Halvdeel af Linien mellem S. Onsild og
Viborg blive Stigninger og Jordarbeide særdeles
ringe; Passagen af Vandskjellet ved Sødal effec-
tueres med 1/150 og 1/100, og herfra til Viborg
bliver Jordarbeidet betydeligt. Det samme er for
Størstedelen Tilfældet imellem Nonmølle og Hjar-
bæk. Fra dette ubetydelige Udskibningssted kan
Opstigningen ikke uden aldeles uforholdsmæssige
Arbeider skee med en svagere Stigning end 1/50,
og Banegaarden bør derfor anbringes paa Høiden,
med en Filial ved Fjorden, saaledes at Trafiken
mellem Fjorden og Banegaarden paa Høiden kan
udføres med Hestekraft. Det vilde nemlig neppe
kunne svare Regning paa dette Stykke at anvende
Locomotiver.
Til Sammenligning hensættes Overslagene for
Sidebanerne.

Aarhuus - Silkeborg, 6 3/4 Miil, 2.195,600 Rd.

Silkeborg - Viborg - Hjarbæk, 7 3/5
Miil, (calculatorisk) . . . . . 2.487,500 —

S. Onsild - Viborg - Hjarbæk,
5 1/2 Miil, . . . . . . . . . . 1.962,160 —
(S. Onsild - Viborg 3 9/10 Miil, 1,511,370 Rd.)

Extract af Skanderborg Amtsraads Forhandlinger. No. 32

          (kun punkter vedr. Silkeborg er gengivet)
den 26de November 1856.                                             

     6. Indenrigsministeriets Skrivelse af 6te October
angaaende Fordelingen af Udgifterne til Thing- og Ar-
resthuus Opførelse paa Silkeborg.

     8. Sammes Skrivelse af 11te Novbr., hvorved
meddeles allerhøieste Resolution af 23de Octbr. næstforhen,
hvorved Kroeier i Tvilum, Niels Mathiassens An-
søgning om Anlæg af Dampbrænderi sammesteds er af-
slaaet, hvorimod det tillades Knud Jørgensen af
Østerkeilstrup at anlægge saadant i Silkeborg.

     15. Ligeledes at have besvaret en Besværing [klage] fra
Silkeborg Fattigcommission over en af Amtsraadet paa
sidste Møde nægtet Refusion af Lægehonorar til en syg
Haandværkssvend (Ertr. Nr. 22).

     31. Med Hensyn til Arrestforvarer Poulsen i
Silkeborg hans Andragende [ansøgning] om Godtgjørelse for at have
huset Arrestanter formenes saadan, ligesom for forrige
Aar ved Resolution af 11te Febr. d. A. bestemt, at burde
udredes ligesom andre Udgifter til Thing og Arresthuse.

     — I Ingenieurmajor Drejers Indberetning
til Ministeriet ang. Jernbaneanlæget i Jylland
er det udførligen viist, at Aarhuus vil være det
eneste rette Udgangspunkt for en Sidebane til
Silkeborg, og det saavel af Hensyn til det For-
deelagtige i at lede Confluxen, saavel af Per-
soner som af Gods, fra en Deel af det indre
Jylland til denne vigtige Handels- og Havne-
plads, som fordi det for Trafiken paa Banerne
er af overveiende Vigtighed, at Sidebaner ud-
gaae fra Hovedconvergentspunkterne og fra Ho-
veddepoterne for Banernes Materiel. Og end-
videre er det i bemeldte Beretning viist, at og-
saa Terrainet afgjørende er til Fordeel for at
lade Sidebanen til Silkeborg udgaae fra Aar-
huus, idet der imellem disse Steder findes et
næsten heelt gjennemgaaende Dalstrøg, som til-
lader at anlægge en efter Forholdene billig Bane.
Man benytter nemlig Mølleaaens og Brabrand-
søens Dal forbi Aaby, Brabrand og Harlev til
Taastrup, hvorfra Banen enten kan føres langs
den Række af Søer, som dannes af Gudenaaen
og dens Tilløb, eller over et Vandskjel mellem
Storring og Galthen igjennem Dalstrøget forbi
Dallerup, Mollerup, Linaa og Resenbro, og
derfra langs Gudenaaens høire Bred til Silke-
borg. Ved Silkeborg placeres Banegaarden
fordeelagtigt tæt Syd for Papiirfabriken. Paa
Grund af de betydelige Højder, som begrændse
Aarhuus By imod Nord, og de store Vanske-
ligheder ved, efter at have benyttet Mølleaaens
Dal til den første Opstigning fra Aarhuus, at
fortsætte Linien videre mod Randers, har man
maattet føre Banen langs Stranden ved Foden
af Riis Skov, hvorved man kommer ind i Eg-
aaens Dal, der meget vel egner sig til Banens
videre Fortsættelse. Derimod vil en Højderygs-
linie mellem Aarhuus og Randers give over-
ordentlig store Jordarbeider og blive ½ Mill.
Rdr. kostbarere end Dallinien. Banegaarden maa
anlægges Nord for Aarhuus, umiddelbart ved
dennes Udkant, mellem Hovedlandeveiene til Sil-
keborg og Randers. En kort Hestbane føres fra
Banegaarden langs Byens østre Udkant til Hav-
nen. Fra Aarhuus er Banen saaledes projecteret
langs Stranden ved Riis Skov, igjennem Egaa-
dal, forbi Beilby og Kasted, Søften, Hadsteen,
Bidstrup, Laurberg zc. til Randers.