Avisartikler

     Da nogle Forældre have formeent, at de ikke
ere pligtige til at betale Skolepenge for deres den
offentlige Skole freqventerende Børn, gjøres de her-
ved opmærksomme paa, at Skolepengenes Indkræv-
ning allerede er hjemlet ved Lov 8de Marts 1856
§ 11, og at de ellers i Mangel af Betaling blive
inddrevne ved Udpantning.
     Silkeborg Handelspladses Communalbestyrelse.
          den 9de Novbr. 1859.

     Debitorerne fra Auctionerne
den 20de og 21de Juli d. A. efter afdøde Collecteur
     Stabell,
den 5te September d. A. hos Skræder Møller i 
     Them, og 
den 10de s. M. hos Bundtmager Sørensens Enke
erindres om, nu at indbetale deres Skyld.
                                                Zielian, Procurator.

     Hos Undertegnede kan til enhver Tid antages
Elever til at lære at spille Violin og Kornet. Min
Bopæl er hos Dreiermester Rasmussen i Nygade i 
Silkeborg.                         S. N. Guldbrandsen.

     Idet Indbetalingen af Communeskatten for 2det 
Halvaar 1859 herved bringes i Erindring, tilføies
at Skatterne modtages hver Søgnedags [hverdags] Eftermid-
dag fra KI. 3 - 6.
     Silkeborg Kæmnercontoir, 14de Novbr. 1859.
                                                                Zielian.

Baiersk-Øl

fra Høi's Bryggeri udsælges nu fra Dato i større
og mindre Partier.
               Hvidt-Øl
af Nr. 2 sælges i Potteviis fra Kjælderen ved Bryg-
geriet.                                  Stein & Brauer.

    Dhrr. Haandværkere, som ønske at indsende
Gjenstande til den paatænkte Juleudstilling, ville
behage at henvende sig til Kjøbmand Lauritzen senest
til Tirsdagaften den 22de ds. 
    Silkeborg, den 19de Novbr. 1859.

     Fra i morgen tidlig af koster Rugbrødene 22 Sk.
pr. Stk.
     Silkeborg, den 19de Novbr. 1859.
               Christensen.      Jørgensen.
                    Holst.       Thorendahl.

     En ordentlige Karl kan faae Condition [aftale] hos
Skovfoged Petersen ved Lysbro.

Rappee, sort vestindisk,

faaes atter hos              Brødrene Ottesen.

     Med Dagsavisen følger en Anbefaling af
følgende udmærkede Midler til Haarets, Hudens
og Tændernes Bevarelse og Forskjønnelse:
   Dr. Hartungs Chinabark-Olie,
   Dr. Suin de Boutemard's Tand-Pa-
sta (Tand-Sæbe) og 
Dr. Borchard's Urte-Sæbe.
Disse Toilet Gjenstande faaes i Silkeborg alene
ægte hos Undertegnede, der tillige anbefaler
ægte italiensk Honning-Sæbe, Esch-
richts Haarolie, til at befordre Haarets
Væxt, Jansens Tandpulver, ægte Eau
de Cologne, Eau de Lavande double
samt forskjellige fine Lommetørklæde-Es-
sentser. Desuden anbefales fine Elfen-
beens-, Bøffelhorns- og Gummi-
kamme samt Tand- og Neglebørster
saavel som Røgelse og andre til Parfumehande-
len henhørende Gjenstande, der bestandig fore-
findes i min Boglade.                J. P. Nielsen.

     Hør, Heglet og uheglet, faaes i bedste Va-
rer billigst muligt hos           Ths. Th. Sabroe.

     Spansk Salt samt Salt for Creaturer faaes
hos                                            Ths. Th. Sabroe..

     Holmblads Spillekort samt Stearin og Mar-
gar-Lys, Kareth-Lys og graa og guul malet
Sennop faaes hos                   Ths. Th. Sabroe.

                   Chocolade
faaes i flere fortrinlige Qvaliteter billigst hos
                                                     Ths. Th. Sabroe.

     Ildfaste engelske Leerpotter, især at anbe-
fale til Comfür-Kakkelovne, faaes i alle Stør-
relser hos                                    Ths. Th. Sabroe.

     At jeg er flyttet fra Hr. Maler Nielsens Sted i 
Hovedgaden til Hr. Blikkenslager Loebs i samme
Gade, ligeoverfor Hr. Kjøbmand Rasmussen, tilla-
der jeg mig herved at bekjendtgjøre for mine ærede
Kunder og Enhver Anden, der vil forunde mig sit 
Arbeide.                                  M. Christensen,
                                                  Skomagermester.

"Recreationen"

afholder extraordinair Generalforsamling Løverdagen
den 3die December Kl. 8 Aften.
     Silkeborg, den 25de November 1859.
                                                     Directionen.

(Af et Brev).
Hvorsomhelst man i vor By i de sidste Maane-
der har mødt hinanden, har det været et staaende
gjensidigt Spørgsmaal: "Hvor længe mon dette
kan gaae saaledes"? eller "Hvor længe mon han
saaledes kan blive ved"? Disse Spørgsmaal have
Hensyn til den Behandling, Kammerjunker, Birke-
dommer Drechsel som Forhørsdommer har anvendt 
imod tvende af Slagtermester Hertz's Børn heri 
Byen. Vi have ikke overværet Forhørerne eller seet 
Behandlingen og kunne saaledes ikke optræde 
som Øienvidner, men vi ville gjengive Sagen, saa-
ledes som den fortælles fra Mand til Mand og, 
som vi troe, temmelig nøiagtig.
     "Den 10de Juni d. A. opkom der Ild i Kjøb-
man Rix's Pakhuus heri Byen, hvorved dette 
afbrændte. Kammerjunker Drechel optog strax 
Forhør, og ved dette, der fortsattes i et Par Dage,
blev det tilstrækkelig Oplyst og derhos bestyrket ved
egen Tilstaaelse, at Ilden var foraarsaget ved, at 
tvende Børn af en i Gaarden boende Leier - c. 
7 - 8 Aar gamle - havde havt Ild paa en Ild-
gryde, som de havde hensat i Vognporten i Pak-
huset for at smelte Flaskelak, hvilket de havde seet 
Eieren gjøre Dagen forud i Kjelderen; ilden havde 
da taget fat i Lakken, derfra forplantet sig til en-
deel Fourage [foder], der befandtes i Vognporten, og der-
fra til det øvrige Huus. Nu skulde man jo have 
troet, at denne Sag hermed var tilende, men det 
fortælles, at da de ovennævnte Børns Fader, der 
befandt sig i Kjøbenhavn, da Ilden opkom, kom 
hjem, skal han have berettet Kammerjunkeren, at 
en af Slagter Hertz's Sønner havde banket hans 
Drenge til at sige, at de havde gjort det, skjøndt 
hiin var den egentlige Skyldige. Uden nu at un-
dersøge dette Paasagn nøiere, skjøndt det allerede
ved 1ste Øiekast syntes temmelig usandsynligt, lod 
Kammerjunkeren ved Retsvidnet Farver Lang-
hoff den 16de næstefter Hertz's yngste Søn Mar-
tin, 12 Aar gammel, afhente til Birkecontoiret, hvor
han modtog ham med de Ord: "Du har sat 
Ild til Rix's Baghuus, og nu skal Du bekjende". 
Da Drengen imidlertid nægtede dette, tog han 
ham ind i sit private Contoir, der støder umiddel-
bart op til Birkecontoiret, laasede begge Dørene til 
samme, tildeelte Drengen efter dennes Udsigende 
forskjellige Ørefigen, slog ham imod Kakkelovnen, 
tog ham derpaa i Haaret, trak hans Hoved ned 
imellem sine Been og bankede ham dygtig igjen-
nem paa Ryggen ect. Da denne exercits var forbi, 
blev Drengen Martin sendt Hjem; Hertz's 
næstyngste Søn blev derpaa afhentet og behandlet 
paa samme Maade med Undtagelse af, at han iste-
detfor at faae Ørefigen osv. blev gjennempryglet 
med en beslagen Stok etc. Nu er det vel sandt, 
at Ingen har seet denne af Drengene berettede 
Pryglehistorie, men da der paa Birkekontoret op-
holdt sig foruden det nævnte Retsvidne Kammer-
junkernens Fuldmægtig og Contorist Mortensen, 
og da Drengene skreg og jamrede sig ynkelig under 
denne tyranniske Behandling, saa kan det ikke feile, 
at de maa have hørt Støien og Slagene, og dette 
i Forening med, at Drengene blev tagne friske og 
raske fra deres Hjem, men efter paalidelige Mænds 
Vidnesbyrd kom forslaaede og mishandlede tilbage 
fra Birkecontoiret, maa vel indeholde et temmelig 
gyldigt Beviis, selv om ogsaa Kammerjunkeren 
skulde nægte den Passerede, hvad vi dog ikke have 
Anledning til at troe, at han vil.
     "Da den sidstommeldte Scene var tilende, blev
Hertz's næstyngste Søn ført til Rix's Gaard, hvor
der optoges Forhør over ham, men da han frem frem-
deles nægtede at være Skyldig i den opkomne Ilde-
brand, blev de tvende forannævnte smaadrenge 
afhentede til Forhørsstuen, og efterat disse havde 
udsagt, at Hert's tilstedeværende Søn havde paasat
Ilden, blev han af Kammerjunkeren presset, nogle
sige truet, til at bekjende; imidlertid kommer de 
anførte Drenges Fader og siger til Kammerjunkeren,
at dette var ikke den rette af Hertz's Sønner, den 
Skyldige var den anden - den, der først havde 
været paa Kontoret - og saa blev den tilstede-
værende sendt Hjem, og Martin Hertz afhentet paa-
ny. Drengen Martin nægtede fremdeles sin Deel-
tagelse i Gjerningen, da han, medens Ilden opkom, 
sov hjemme hos sin Fader, og han blev da sendt 
hjem, men tillagt at møde til Forhør den 18de 
paa Raadstuen. Da han kom der bemeldte Dags 
Formiddag Kl. 11, blev Forhøret fortsat, men 
uden Frugt. Moderen, der var fulgt med, skal 
ikke være bleven synderlig pænt behandlet af Kam-
merjunkeren. Drengen blev nedsat i Arresten og 
sad der til om Eftermiddagen Kl. 6, da han løs-
lodes.
     Vi have fortalt Sagen, saaledes som den over-
alt fortælles her, og er den rigtig, hvad vi ikke 
betvivle, saa behøver denne Behandling af uskyldige
Børn ingen Kommentar; den taler høit nok selv.
De ulykkelige Børns Fader laae, medens dette 
passerede, bunden til Sygeleiet af Gigtfeber og 
kunde ikke værge for dem. Efterat han er kommen 
sig noget, har han faaet nedskrevet et Andragende 
til Justitsministeren om at faae Opreisning 
for det Skete, men har senere Intet hørt hertil, uagtet 
3 - 4 Maaneder ere hengaaede, og uagtet at Mi-
nister Simony under en Nærværelse i Silkeborg 
skal have lovet Sagens Undersøgelse."             P.

Udskrift af Silkeborg Birks Politi-Protocol.

     Aar 1859, den 22de November, Formiddag Kl. 
11, blev Silkeborg Birks Politiret sat af den ordi-
naire Dommer og Skriver i overværelse af Rets-
vidnerne Mikkelsen og Langhoff.
     For Retten fremstod Sognefoged C. Hansen af 
Gjødvad og fremlagde en til idag lovlig forkyndt
Klage mod Høker Gildberg, angaaende Injurier.
     Klagen er paalydende:
               "Til Silkeborg Birks Politiret!
     Løverdagen den 12te ds. behagede det Høker A. 
N. Gildberg paa Silkeborg, - til hvem jeg var 
kommen ind i Forening med en af hans Svogre, - 
i flere Vidners Overværelse at udtale, at jeg havde
angivet ham for Politiet som drivende Udsalg af
Brændeviin, at jeg var en "slidt Mand", en "ringe
Mand" og andre Skjældsord, ligesom han frem-
førte adskillige Trusler mod mig.
     Paa Grund heraf beder jeg nævnte Gildberg ind-
kaldt for den ærede Ret for at høre Vidner, stævnte
og ustævnte, og lide Tiltale og Dom.
     I mangel af Forlig bliver min Paastand, at de
nævnte Udtryk mortificeres ved Dommen, at Ind-
stævnte idømmes en klækkelig Mulkt [bøde] til Amtsfattig-
kassen og tilpligtes at betale mig Sagens Omkost-
ninger skadesløs eller med noget Tilstrækkeligt.
     Gjødvad, den 14de Novbr. 1859.
                                                             Ærbødigst
                                                              C. Hansen.
Paa Grund af Foranstaaende indkaldes herved be-
meldte Høker A. N. Gildberg af Silkeborg til at 
møde i Silkeborg Birks Politiret, som holdes paa
det sædvanlige Thingsted Tirsdagen den 22de dennes
Form. Kl. 11, for at lide Tiltale og Dom for det 
i Klagen nævnte Forhold efter Klagens Beskaffen-
hed, og nærmere Paastand, saafremt Forlig ikke 
opnaaes.
          Lavdag [afgørende retsdag] er Hævet.
     Silkeborg Birks Contoir, den 19de Novbr. 1859.
                                                                   Drechsel.

Aaret 1859, den 21de November, havde vi Underteg-
nede eedsvorne Stævnevidner for Handelspladsen Sil-
keborg lovlig forkyndt foranstaaende Stævning for 
Høker A. N. Gildberg personlig for ham selv paa
hans Bopæl, hvilket herved bevidnes i Henhold til
den af os engang i Retten aflagte Eed.
     D. u. s.
          Poulsen.                    Breitzmann.
     Irettelagt den 22de Novbr. 1859.
                                                   Drechsel.
     Indklagede var mødt.
     Forlig blev indgaaet saaledes, at Indklagede er-
klærede, at naar han har brugt de i Klagen om-
meldte Udtryk, "Skidtmand" og "ringe Mand" og 
andre Skjældsord imod Klageren, da har han ikke 
meent eller kunnet mene noget Slet dermed, og til-
bagekalder disse samt erklærer sig villig til at betale
Sagens Omkostninger, derunder indbefattet Udskrift
og mulig Bekjendtgjørelse af dette Forlig.
     Forlig bekræftes med Underskrift.
          C. Hansen.                   N. Gildberg.
     Retten hævet.
          Drechsel.                        Vidner:
                                     Michelsen.     Langhoff.
                              Rigtig Udskrift.
                                Drechsel.

     Da Justitsministeriet har Approberet [godkendt], at Han-
delspladsen Silkeborg oprettes til et eget Jordemo-
derdistrict, saaledes at den beskikkede Jordemoder er-
holder den samme Løn m. v., som ved Reglement af 
21de November 1810 er bestemt for Kjøbstadjorde-
mødre, saa opfordres herved de, der maatte ønske
Ansættelse i denne Bestilling, til inden 14 Dage fra
Dato hertil at indkomme med Ansøgning, ledsaget
af de fornødne Beviisligheder.
     Skanderborg Amtshuus, den 25de Novbr. 1859.
                                               C. Bille-Brahe.

afholder sin 1ste Aftenunderholdning Søndagen den 
4de December, Aften Kl. 7½ præcise, hvortil Med-
lemmerne, imod Foreviisning af deres Contingents-
qvittering, have fri Adgang med deres Damer.
     Aftenen forud, Kl. 7, afholdes i Foreningen
extraordinair Generalforsamling, hvor der vil ske
Ballotation [valgmetode] paa nye Medlemmer.
     Silkeborg, den 30te Novbr. 1859.
                                                   Directionen.

Oxekjødsuppe

kan førstkommende Løverdag fra Kl. 11
til 1 erholdes [fås] i Værtshuusholder Eiler-
sens Kjælder for 16 Sk. Portionen.

     Hos Undtegnede kan til enhver Tid antages
Elever til at lære at spille Violin og Kornet. Min
Bopæl er hos Dreiermester Rasmussen i Nygade i 
Silkeborg.                         S. N. Guldbrandsen.

     Et Kammer og Kjøkken er strax at faae tilleie
hos Skomagermester Nielsen.

Retspleie i Silkeborg

(Af et Brev til 
Dagbladet, underskrevet P).
"Hvorsomhelst man
i vor By i de sidste Maaneder har mødt hinanden,
har det været et staaende gjensidigt Spørgsmaal:
"Hvor længe mon dette kan gaae saaledes?" eller:
"hvorlænge mon han saaledes kan blive ved?"
Disse Spørgsmaal have Hensyn til den Behand-
ling, Kammerjunker, Birkedommer Drechsel som
Forhørsdommer har anvendt imod tvende af Slag-
termester Hertz's Børn heri Byen. Vi have ikke
overværet Forhørerne eller seet Behandlingen og 
kunne saaledes ikke optræde som Øienvidner, men 
vi ville gjengive Sagen, saaledes som den fortælles
fra Mand til Mand og, som vi troe, temmelig
nøiagtig.
     "Den 10de Juni d. A. opkom der Ild i Kjøb-
man Rix's Pakhuus heri Byen, hvorved dette af-
brændte. Kammerjunker Drechel optog strax For-
hør, og ved dette, der fortsattes i et Par Dage,
blev det tilstrækkelig Oplyst og derhos bestyrket ved
egen Tilstaaelse, at tvende Børn af en i Gaarden
boende Leier (Proprietair Bügel) - c. 7 - 8 Aar
gamle - havde havt Ild paa en Ildgryde, som de 
havde hensat i Vognporten i Pakhuset for at smelte
Flaskelak, hvilket de havde seet Eieren gjøre Dagen  
forud i Kjælderen; ilden havde da taget fat i Lak-
ken, derfra forplantet sig til endeel Fourage, der
befandtes i Vognporten, og derfra til det øvrige
Huus. Nu skulde man jo have troet, at denne Sag
hermed var tilende, men det fortælles, at da de oven-
nævnte Børns Fader, der befandt sig i Kjøbenhavn
da Ilden opkom, kom hjem, skal han have berettet
Kammerjunkeren, at en af Slager Hertz's Sønner
havde banket hans Drenge til at sige, at de havde
gjort det, skjøndt hiin [førstnævnte] var den egentlige Skyldige.
Uden nu at undersøge dette Paasagn nøiere, skjøndt
det allerede ved 1ste Øiekast syntes temmelig usand-
synligt, lod Kammerjunkeren ved Retsvidnet Farver
Langhoff den 16de næstefter Hertz's yngste Søn Mar-
tin, 12 Aar gammel, afhente til Birkecontoiret, hvor
han modtog ham med de Ord: "Du har sat Ild
til Rix's Baghuus, og nu skal Du bekjende". Da 
Drengen imidlertid negtede dette, tog han ham ind
i sit private Contoir, der støder umiddelbart op til 
Birkecontoiret, laasede begge Dørene til samme, til-
deelte Drengen efter dennes Udsigende forskjellige Øre-
figen, slog ham imod Kakkelovnen, tog ham derpaa
i Haaret, trak hans Hoved ned imellem sine Been
og bankede ham dygtig igjennem paa Ryggen ect.
Da denne exercits var forbi, blev Drengen Mar-
tin sendt Hjem; Hertz's næstyngste Søn blev derpaa
afhentet og behandlet paa samme Maade med Und-
tagelse af, at han istedetfor at faae Ørefigen osv.
blev gjennempryglet med en beslagen Stok etc. Nu
er det vel sandt, at Ingen har seet denne af Dren-
gene berettede Pryglehistorie, men da der paa Birke-
contoiret opholdt sig foruden det nævnte Retsvidne
Kammerjunkernens Fuldmægtig og Contorist Mor-
tensen, og da Drengene skreg og jamrede sig ynke-
lig under denne tyranniske Behandling, saa kan det 
ikke feile, at de maa have hørt Støien og Slagene,
og dette i Forening med, at Drengene blev tagne
friske og raske fra deres Hjem, men efter paalidelige
Mænds Vidnesbyrd kom forslaaede og mishandlede
tilbage fra Birkecontoiret, maa vel indeholde et tem-
melig gyldigt Beviis, selv om ogsaa Kammerjun-
keren skulde negte den Passerede, hvad vi dog ikke
have Anledning til at troe, at han vil.
     "Da den sidstommeldte Scene var tilende, blev
Hertz's næstyngste Søn ført til Rix's Gaard, hvor
der optoges Forhør over ham, men da han frem frem-
deles negtede at være Skyldig i den opkomne Ilde-
brand, blev de tvende forannævnte smaadrenge af-
hentede til Forhørsstuen, og efterat disse havde ud-
sagt, at Hert's tilstedeværende Søn havde paasat
Ilden, blev han af Kammerjunkeren presset, nogle
sige truet, til at bekjende; imidlertid kommer de an-
førte Drenges Fader og siger til Kammerjunkeren,
at dette var ikke den rette af Hertz's Sønner, den 
Skyldige var den anden - den, der først havde 
været paa Contoiret - og saa blev den tilstedevæ-
rende sendt Hjem, og Martin Hertz afhentet paany.
Drengen Martin negtede fremdeles sin Deeltagelse
i Gjerningen, da han, medens Ilden opkom, sov
hjemme hos sin Fader, og han blev da hentet hjem,
men tillagt at møde til Forhør den 18de paa Raad-
stuen. Da han kom der bemeldte Dags Formiddag
Kl. 11, blev Forhøret fortsat, men uden Frugt.
Moderen, der var fulgt med, skal ikke være bleven
synderlig pænt behandlet af Kammerjunkeren. Dren-
gen blev nedsat i Arresten og sad der til om Efter-
middagen Kl. 6, da han løslodes.
     "Vi have fortalt Sagen, saaledes som den over-
alt fortælles her, og er den rigtig, hvad vi ikke be-
tvivle, saa behøver denne Behandling af uskyldige
Børn ingen Commentar; den taler høit nok selv.
De ulykkelige Børns Fader laae, medens dette pas-
serede, bunden til Sygeleiet af Gigtfeber og kunde
ikke værge for dem. Efterat han er kommen sig
noget, har han faaet nedskrevet et Andragende til
Justitsministeren om at faae Opreisning for det 
Skete, men har senere Intet hørt hertil, uagtet 3 - 4
Maaneder er hengaaede, og uagtet at Minister Simony
under en Nærværelse i Silkeborg skal have lovet 
Sagens Undersøgelse."

I Silkeborg Syge- og Liigkasse

afholdes ordinair Generalforsamling Onsdagen den 
7de ds., Aften Kl. 8, hos Gjæstgiver Keller, hvor
der foruden Valg af nye Embedsmænd vil ske Ud-
laan af c. 300 Rd. af Foreningens Midler. Regn-
skab bliver fremlagt og det vil blive sat under Venti-
lation, om Sygeunderstøttelsen ikke kan forhøies til
4 Rd. ugentlig, og om der ikke bør vælges en Comi-
tee til at revidere Lovene m. V.
     Dhrr., som ønske at indtræde i Selskabet, ville
behage at melde sig inden den 7de ds.
     Silkeborg, den 1ste December 1859.
                                                  Bestyrelsen.

Det Hollaubeckske acrobatiske Liniedanser-Selskab

bekjendtgjør herved for det ærede Publicum i
Silkeborg, at det i løbet af 14 Dage vil have
den Ære at give fler Forestillinger sammesteds.
Disse ere de bedste af sit Slags og deriblandt
den store Ascension.
     Det nærmere vil blive bekjendtgjort ved
Placater.                        Ærbødigst
                                    H. Hollaubeck.

Retspleien i Silkeborg

Den i 
"Dagbladets" Nr. 278 af en Brevskriver P. ind-
rykkede Fortælling om, at jeg skulde have pryglet
Slagter Hertz's to Drenge, er deels en Opdigtelse,
deels en Overdrivelse. Sandheden er, at nævnte
Drenges Fader havde, da flere Vidner forklarede,
at Drengene eller dog en af dem vare deeltagtige i 
Ildspaasættelsen, anmodet mig om, at jeg under
hans Svaghedstilstand, og da det var ham som 
god Borger om at gjøre at faae Sandheden frem,
vilde være ham behjælpelig hermed, i hvilken An-
ledning han i Vidners paahør bad mig at tage
Drengene alvorlig for; han sagde endog, at jeg 
maatte gjøre ved dem, hvad han som Fader burde
gjøre, for at bringe Lys i Sagen. Jeg hidkaldte
derfor Drengene, som dengang endnu slet ikke 
havde været i Forhør, hver for sig, og fore-
holdt dem Deeltagelsen i Ildspaasættelsen, hvori de
efter flere Vidners Forklaring maatte være deelagtige;
men med Undtagelse af Graad og Hyl, som de strax
istemte, naar jeg talte til dem, fik jeg intet Re-
sultat og har intet faaet under hele det senere 
Forhør. Den i "Dagbladet" med saa stærke Far-
ver skildrede Mishandling af Drengene fra min
Side er saaledes en Opdigtelse; men det er vist-
nok Enhver her paa Silkeborg bekjendt, hvorledes
Slagter Hertz senere under og efter Forhørene har 
søgt at benytte min Forbeholden [tilbageholden] af Drengene til 
at aflede Opmærksomheden fra Sagens Hovedpunkt,
om Drengende vare Skyldige eller ikke i Ildspaa-
sættelsen, hvilket ogsaa tildeels er lykkedes ham.
Jeg haaber, at Redaktionen af "Dagbladet", der 
saa villig har optaget Hr. P's Indserat [bekendtgørelse], ogsaa vil 
skjænke Nærværende en lille Plads.
     Silkeborg, den 30te November 1859.

     Jeg undlader ikke herved at meddele Dem, at 
jeg har tilskreven en Overretsprocurator i Kjøben-
havn om at søge en Erklæring indhentet fra Re-
dactionen af "Dagbladet" angaaende Ankerne over
"Retspleien" i Silkeborg og mig som For-
hørsdommer, der har til Devise [motto], "hvorlænge
kan han saaledes blive ved" osv., eller dersom en
saadan Erklæring ikke opnaaes, at sagsøge Re-
dactionen. Herom er tillige Redactionen af "Dag-
bladet" underrettet.
          Silkeborg, den 7de Decbr. 1859.
                                                                    Drechsel.
               Til
     Redactionen af Silkeborg Avis. 
Da der saaledes fra Hr. Kammerjunker Drechsels
Side allerede er gjort Skridt til Sagens Indledelse
for Domstolene, havde vi fundet det passende at til-
bageholde et os fra Hr. Slagtermester Hertz til Ind-
rykkelse i Dagsavisen tilstillet Inserat [bekendtgørelse].