I Avisartikler kan man finde annoncer og artikler fortrins fra Silkeborg Avis, men også fra andre aviser, der omhandler den unge Silkeborg bys borgere og virksomheder. De indtastede artikler og annocer strækker sig fra 1800 og frem til 1918.
Alle artikler
Gudenaaen.
Der er som bekjendt i Lø-
bet af den sidste halve Snees Aar foretaget
endeel Arbeider til Forbedring af Gudenaaen,
som næst Liimfjorden og Eideren er Danmarks
vigtigste Vandforbindelse. Ifølge Indenrigs-
ministeriets Foranstaltning har Vandbygnings-
inspecteur Carlsen udarbeidet en Beretning om
de ved Aaen udførte Reguleringsarbeider. Disse
have ikke omfattet hele Aaen, men kun Stræk-
ningen fra Silkeborg indtil Tange, da den øvre
Aastrækning ikke afbenyttes synderlig til Trans-
port, og Strækningen fra Randers indtil Tange
allerede i sin naturlige Tilstand danner en meget
god Vandvei. De hindringer, der stillede sig
iveien for Benyttelsen af hiin Strækning, vare
af forskjellig Art; deels fandtes der flere steder
en mængde store Stene, som endogsaa tildeels
ragede frem over Vandfladen, deels kunde den
naturlige Dybde paa nogle Steder ved laveste
Vandstand synke til 1 - 1½ Fod, især paa saa-
danne Strækninger, hvor Aaen havde udbredt
sig over stenet Terrain; den største Dybde
fandtes i en smal Rende, ofte saa smal, at en
Pram neppe havde Plads til at passere; og
denne Rende bugtede sig undertiden fra den ene
Aabred til den anden. Til disse naturlige Hin-
dringer kom forskjellige andre kunstige, som
Aalegaarde, Laxegaarde, uhensigtsmæssige
Broer osv. Allerede i 1807 havde man begyndt
Forbedringer der imidlertid ikke vare af stor Be-
tydning, og man havde anlagt en Træksti for
Hestene, som trak Prammene, der imidlertid
lod saa Meget tilbage at ønske, da den ikke
var Forsynet med Overgange over de større
Vandløb eller Grøfterne, som overskar Veien,
og derhos sprang fra den ene Side til den an-
den. Formaalet for Reguleringsarbeiderne, der
begyndte i 1851, var at tilveiebringe et reent
Farvand af en saadan Beskaffenhed, som de
naturlige Betingelser tilstede det, og at træffe
Foranstaltninger til, at Fartøierne paa den
hensigtsmæssigste Maade, nemlig ved Trækning
med Heste, kunde bringes op imod Strømmen.
Reguleringen af Farvandet er deels tilveiebragt
ved Udgravning - der er skaffet en Dybde
af c. 3 Fod under almindelig Sommervand-
stand, Normalbreden er 40 Fod -, deels ved
Hjælp af Værker, som holde Strømmen i det
for den bestemte Leie, disse have deels været
Inclinerende Indbygninger eller Værker; som
gaae ud fra Aabredden, saaledes at der hermed
danne en Spids Vinkel, der vender imod Strøm-
men, deels Paralleldæmninger eller Værker,
anlagte i Flugt med Strømløbet; endelig har
man ogsaa anbragt Dæmninger, som fuldstæn-
dig lukke Strømløbet, hvor Aaen deelte sig i to
Render, hvoraf ingen førte den Vandmængde,
der var fornødent til at afgive et brugbart
Farvand. Samtlige Aalegaarde ere blevne
bortskaffede med Undtagelse af Aalegaarden ved
Resen Bro, som er bleven ombygget, hvilket
ligeledes har været Tilfældet for to Broers
Vedkommende. Til lettelse for Trækningen er
der anlagt en Trækvei langs Aaen fra den nye
Inddæmning over Silkeborg Sø indtil Tange
Færge; mellem Silkeborg Veidæmning og Kon-
gens Bro blev Trækveien anlagt paa den ven-
stre og herfra til Tange paa den høire Aabred.
Den Side af Aaen, paa hvilken Trækveien
skulde lægges, blev bestemt efter Seildybets
Beliggenhed, og den blev anbragt saa tæt ved
Aabredden, som de lokale Forhold tilstedede det.
Dens hele længde er 4½ Miil, og den over-
skjærer tre betydelige Aaløb. Optagelsen af
Steen har medført mange Besværligheder, da
mange af dem vare saa store, at de matte
sprænges, førend de kunde bortskaffes. Udgrav-
ningen er vel paa enkelte Steder udført ved
Hjælp af en til dette Brug anskaffet mindre
Muddermaskine, men for den største Deel
maatte Arbeiderne, staaende i Vandet, bryde og
optage den haarde Grund, da enhver anden
Fremgangsmaade vilde have medført langt
større Udgifter. De udførte Arbeider have i det
Hele kostet c. 122,000 Rd., hvoraf c. 101,000
Rd. ere medgaaede til de egentlige Arbeiders
Udførelse, medens øvrige Beløb er anvendt
til Erstatning for Grund til Trækveien, midler-
tidig Afbenyttelse af nogle Jordstykker m. m.
Ved disse Arbeider er der frembragt et Far-
vand, som, naar Aaens Vandmængde og Fald
tages i Betragtning, maa ansees for godt.
Det kan under almindelige Betingelser ved
Sommervandstand befares af Flodfartøier, som
hensigtsmæssig construerede kunne føre 9 - 12
Commercelæster, og naar de bygges af Jern,
endnu endeel mere. Ved stærk og vedholdende
Tørke synker Vandspeilet vel saa meget, at
at Prammen ikke kunde indtage fuld Last, men
Gudenaa har dog i de usædvanlige tørre Aar
1857 og 58 , medens Farten maatte aldeles
ophøre paa flere af Europas større Floder,
bestandig kunnet befares. Ved Trækveisanlæget
er det blevet muligt at bringe Fartøierne op
imod Strømmen til enhver Tid, naar Aaen
er farbar, og at kunne dette uden noget under
de givne Forhold unødvendigt Krafttab. Aaen
vil iøvrigt ogsaa kunne befares af mindre
Dampbaade, naar de ere indrettede efter Far-
vandet. Farvandet kan modtage endnu yder-
ligere Forbedringer, men disse ville være mere
bekostelige og forudsætte altsaa en mere om-
fattende Benyttelse af Aaen, end der for det
Første kan ventes.
Silkeborg Rådstue
Lauritz Spandet Vogelius
Kommunalbestyrelsen
Georg Vilhelm Louis Drechsel
Michael Drewsen
Rudolph Theobald Zielian
Emner
opbakningOpfordring
- I Onsdags Aftes afholdtes her paa
Raadhuset, ifølge Communalbestyrelsens Ind-
bydelse, et politisk Møde, hvor Hr. Kammer-
junker Drechsel anbefalede nedenstaaende af
Communalbestyrelsen vedtagne Adresses [henvendelses] Ind-
givelse til Ministeriet, som derpaa oplæstes af
Communerepræsentanternes Formand, Hr. Pro-
curator Zielian. Hr. Fabrikeier Drewsen er-
klærede, at han ikke fandt at der for Øieblikket
var Anledning til at indgive Tillidsadresser,
og bad Communeraadet at angive de Grunde
der havde bestemt det til at vedtage den fore-
liggende Adresse [henvendelse], som han forresten fandt me-
get smuk. Et Par af Indbyderne toge nu
Ordet for Adressens [henvendelsens]Indgivelse, og meente, at
selve Adressen [henvendelsen] indeholdt de Grunde, hvorpaa
dens Indgivelse var bygget. Da Hr. Drew-
sen ikke herved fandt sig tillfredsstillet, reistes
der en længere Debat, hvori foruden Indby-
derne ogsaa Hr. Kjøbmand Vogelius deeltog,
men som ikke førte til nogen udjevning af de
forskjellige Meninger. Til Slutning fremlag-
des Adressen [henvendelse], og der bemærkedes, at den tillige
vilde blive omsendt en Underskrift. Adressen [henvendelsen]
lyder saaledes:
"Til Ministeriet! Naar der er fare for Fæd-
relandets uafhængighed og Selvstændighed, er
det danske Folk altid fundet enigt og beredt til
ethvert Offer for at afværge den. Da samle de
forskjellige Partier i Landet sig, og Alles løsen
bliver da: som een Mand at forsvare sig mod
fremmed Vold og Undertrykkelse.
Derom ere Alle enige: at ingen Dansk kan
tilstede nogen Forbindelse mellem det danske Land
Slesvig og det tydske Land Holsteen, men En-
hver maa ønske Slesvig saa inderlig som muligt
knyttet til Kongeriget; og at en Forfatning for
den hele Stat maa, dersom den er mulig, som
første Betingelse være saadan, at vi ikke gjennem
Holsteen dicteres Befalinger af Tydskland.
Da de af Ministeriet i den seneste Tid trufne
Foranstaltninger og Rustninger gaae ud paa et
kraftigt Forsvar imod Udlandets Overgreb i disse
tvende Punkter, have ogsaa vi, i vor lille Kreds,
gjerne villet udtale vor Sympathi med disse Be-
stræbelser og vor Tillid til, at Ministeriet ogsaa
fremdeles i samme Aand vil værne om Danmarks
ære og dets Ret".
Jens Pedersen
Bertel Schmidt
Emner
LejlighedUdlejning
En Leilighed, bestaaende af to rummelige
Stuer, Kjøkken, Spisekammer og øvrige Be-
qvemmeligheder, samt en lille Kjælderleilighed
kan strax eller til Mai erholdes tilleie i Mar-
schandiser J. Petersens Gaard. Det Fornødne
afgjøres med Exam. juris Schmidt.
Mærk.
De resterer med Rente til mig, til-
kjendegives herved, at Panterne ville blive
bortsolgte saafremt Betaling ikke erlægges in-
den den 27de dennes.
Silkeborg, den 19de April 1861.
P. Christensen,
Høker.
Silkeborg Vesterskov
Gl. Skovridergaard
Carl Christian Klüver
Emner
DusørEfterlysning
Fra Vesterskoven til Skovridergaarden
"Marienlund" er tabt en ny Opstanderpibe.
Røret af lyst Horn og Hovedet hvidt Meer-
skum. For Tilveiebringelsen udloves en pas-
sende Douceur af C. Klüver.
Niels Gotlieb Christensen
Emner
LejlighedUdlejning
En stor Kjælderleilighed til Beboelse, som
er godt beliggende for en Træhandler eller
Høker, kan billigt faaes til Leie strax eller til
1ste Mai hos Bager Christensen.
Christian Johannes Børgesen
Emner
Beskæftigelsetold
Under 13de ds. er Toldcontoirist C. J.
Børgesen af Generaltolddirectoratet ansat som
Toldassistent ved Silkeborg og Skanderborg
Brændericontrolsted.
Niels Peter Andersen
Emner
LejlighedUdlejning
I Undertegnedes Gaard paa Hjørnet af
Nygade i Silkeborg ere flere Værelser tilleie.
N. P. Andersen.
Jens Peter Nielsen
Emner
boghandelTil-salg
Bøger
Mit Bogbinderi
anbefales i Publicums Erindring, med smukt
og solidt Arbeide. J. P. Nielsen.
Peter Brøchner Raben
Emner
LejlighedUdlejning
Et hyggeligt Qvistkammer er tilleie hos
Raben.
Gudenå
Himmelbjerget
Brunkul produktion
Jernbanen
Emner
GudenåHimmelbjerget
— Beretning om de ved Gudenaa mellem
Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider,
af C. Carlsen, Vandbygningsinspekteur, udgivet
paa Indenrigsministeriets Foranstaltning : Guden-
aaen er det største Vandløb i Danmark og dan-
nes ved en Forening af to mindre Aaer, Ham-
mermølle Aa og Stougaardaa, et Par Mil nord-
vest for Veile. Man kan dele Aaen i tre Ho-
veddele, nemlig den første 5 Mile lange Stræk-
ning indtil Aaens Udløb i Mos Sø ; det 3½ Mil
lange Løb fra Mos Sø omkring Himmel-
bjerget til Silkeborg og endelig Løbet fra Sil-
keborg til Randers Fjord, som er den største og
vigtigste Deel og er af 11 Mils Længde. Den
første Deel af disse har kun en ringe Vand-
mængde og kan af den Grund ikke blive seilbar ;
den anden Deel fra Mos Sø til Silkeborg er
derimod under meget gunstige Forhold med Hen-
syn til Seilbarheden, hvorved dog maa bemærkes,
at Løbet her bliver standset af tvende Opdæm-
ninger, nemlig ved Rye og Silkeborg, der enten
vilde medføre Omladninger af Fartøierne eller
maaskee gjøre Anbringelse af Skibssluser nødven-
dig. Paa denne Strækning har der endnu ikke
viist sig stor Trang til en saadan Transportvei,
men det er vel ikke ganske umuligt, at den om
kort Tid vil vise sig. Der er nemlig fornylig i
Silkeborg Omegn fundet et Bruunkullag, som
skal være af en antagelig Mægtighed, og saa-
fremt det ved nærmere Undersøgelse skulde vise
sig at have en betydelig Udstrækning, vil det vel
være sandsynligt, at man vil bruge Kullene paa
den jydske Jernbane, hvis denne kommer til at
passere Gudenaadalen ved Rye. Efter Gasværks-
bestyrer Howitz's Undersøgelse skulle disse Bruun-
kul kun give meget lidt Aske, og 1 Td. have en
Brændselsværdi, der er ligesaa stor, som 7/10
Td. Cinders og ⅓ Td. gode Dampskibskul.
At man ikke vil kunne benytte en bedre og bil-
ligere Vei end Gudenaa til at bringe Kullene
fra Silkeborg til Rye, følger af sig selv. Den
tredie og vigtigste Deel af Gudenaa, fra Sil-
keborg til Randers, er den Deel, hvorpaa der i
et Decennium nu har været arbeidet, og hvor-
paa der er anvendt en Kapital af næsten 122,000
Rd., hvoraf omtrent de 22,000 ere medgaaede
til Expropriationer. Formaalet for de udførte
Arbeider har været: 1) at tilveiebringe et reent
Farvand af saa stor Regelmæssighed, Brede og
Dybde, som de naturlige Betingelser tilstedede,
og i Forbindelse hermed 2) at træffe de fornødne
Foranstaltninger til, at Fartøierne paa den under
de stedfindende Omstændigheder beqvemmeste og
hensigtsmæssigste Maade, nemlig ved Trækning
med Heste, kunde bringes op mod Strømmen.
Forfatteren paaviser tillige Hensigtsmæssig-
heden af at anvende Hestekraft istedetfor Damp-
kraft, idet han dog bemærker, at Aaens i sin Tid
regulerede Tilstand ikke desmindre tillader
en Dampskibsfart. Det er os heller ikke bekjendt
Andet, end at man paa Vandveie af mindre
Størrelse som denne stedse kun bruger Hestekraft
paa en Trækbane og har fundet Dampkraft paa
Skovlhjulsskibe uanvendelig, og det synes ogsaa
klart for et uhildet [neutral], praktisk Blik, at man med
ulige større Fordel i dette Tilfælde kan benytte
en Kraft, der bevæger sig paa et fast Underlag,
end en Kraft, der bevæger sig i Vand. Aaens
Løb i den nu regulerede Strækning har ikke frem-
budt saa faa Vanskeligheder. Løbet har nemlig snart
været meget bredt og kun havt en ringe Dybde
(12 a 18 Tommer) en ringe Hastighed af Van-
det samt en sandet eller muddret Bund, snart
havt en haard, stenet Bund, smalt Løb og saa
stor en Hastighed af Vandet, at man for at
formindske Modstandskraften mod de opgaaende
Pramme af den stærke Strømning maatte med
megen Besvær udvide Aaløbets Bredde, saa at
Vandet ved at faae et større Tværgjennemsnit
kunde komme til at bevæge sig langsommere.
Paa de førstnævnte Dele har man indskrænket
Løbet deels ved Indbygninger eller Dæmninger,
der bestaae af Kasser af Riisfletninger, fyldte
med Gruus og Jord og beskyttede med Steen-
sætninger. Disse Dæmninger ligge næsten paa-
tværs af Aaløbets Retning og tjene til at for-
mindske Aaens Brede, hvor denne var unødven-
dig stor, regulere Strømmens Retning, forhindre
Tilsanding i Strømløbet, samt i Mellemrummene
at give Plads for det overflødige Vand ved For-
aarstøbrud eller deslige. Paa andre Steder har
man anlagt Parallelværker eller Dæmninger, der
løbe i samme Retning som Aaløbet, paa andre
igjen, hvor Strømmen har spaltet sig i mindre
Dele, har man lagt de saakaldte Couperings-
værker eller saadanne Dæmninger, som afskar de
øvrige Løb fra Hovedløbet. En anden ikke ringe
Vanskelighed var den store Mængde kunstige
Indsnævringer i Løbet, nemlig de saakaldte Aale-
gaarde, som deels maatte exproprieres, deels om-
bygges, deels blot nedrives. Der er endelig an-
bragt en meget betydelig Mængde Steenkister og
Vandrender for mindre Løb, tilsammen af en
Længde af over 2200 Alen. Forfatteren frem-
hæver stærkt, at de Erstatningssummer, som i
forskjellige Retninger ere blevne betalte, have
været uforholdsmæssigt høie. Det er ikke første
Gang, at Sligt paatales i Pressen, sidst saavidt
erindres for 7 a 8 Aar siden ved nogle i Harre-
strup, 2½ Mil fra Kjøbenhavn stedfundne Ex-
propriationer, hvor to Jordstykker bleve taxerede
til respektive 900 og 1000 Rd. pr. Tde. Land.
Ligesaa vist det er, at Vedkommende have billigt [rimeligt]
Krav paa at erholde [få] en endog rigelig Erstatning
i saadanne Tilfælde, ligesaa uretfærdigt og skade-
ligt for nyttige Foretagender er det, naar enkelte
Personer paa denne Maade blive berigede paa
Almeenvæsenets Bekostning. Betragtes Sagen i
dens Heelhed, saa har man altsaa indvundet en
Vandvei imellem Silkeborg og Randers, der
snoer sig igjennem en vigtig Deel af Jylland i
en Strækning af c. 10 Mil, for en Anlægssum
udgift af 122,000 Rd. og en aarlig Vedligeholdelses-
udgift af 2000 Rd., hvor een Hest med samme
Hastighed bevæger en større Last, end den, der
paa Vogne kan bevæges af 50 Heste paa en
Chaussee, hvis Anlæg koster c. 70,000 Rd. pr.
Mil og i aarlig Vedligeholdelse efter Færdselens
Størrelse indtil omtrent 800 Rd. pr. Mil.
Silkeborg Torv
Silkeborg Birk - Auktion
Emner
Auktiondiverse
Løverdagen den 27de dennes, Formiddag
Kl. 10, bliver ved Auctionen paa Silkeborg
Torv bortsolgt c. 50 Tylt Bræder fra 5 til
15 Fods Længde, c. 20 Tylt Lægter, et parti
Rug, Byg, Havre, Vikker, Spergelfrø, samt
flere Sorter Græsfrø. Ligeledes bortsælges
endeel Bøger, Lærreder samt endeel Isenkram
og andre nye Kjøbmandsvarer.
Vederhæftige Kjøbere gives Credit til 1ste
September d. A.
Silkeborg Birks Contoir, den 20de April
1861. Drechsel.
Magdalin Christian Glerup Møller
Silkeborg Birk - Auktion
Emner
Auktionisenkram
Fredagen den 3die Mai og følgende Dag,
Formiddag Kl. 10, bliver afholdt offentlig
Auction i Gleerup Møllers Fallitbo paa
Silkeborg over en Mængde Urtekramvarer
Isenkram, Porcellain, Glasvarer, Meubler,
Sengeklæder og m. m.
Lysthavende indbydes.
Silkeborg Birks Contoir, den 22de April
1861. Drechsel.
Hos Undertegnede kan til førstkommende
Mai faaes tilleie en god Beboelsesleilighed
med flere Beqvemmeligheder. Ligeledes kan
faaes tilkjøbs nogle gode Biblokke med Kuber
til meget billig Priis. P. Rasmussen.
Dreier.
Silkeborg, den 19de April 1861.
Rugbrød
af god frisk østersøisk Rug kan erholdes til
30 Sk. pr. Stk. Ligeledes af dansk Rug til
26 Sk. Stykket. Torsdag Eftermiddag bekom-
mes varme Hvedetvebakker hos
Jfr. West.
Johan Christian Manly
Emner
MøblerSnedkerværksted
Til-salg
Behag at Mærke.
Af mangel paa Plads ønskes bortsolgt
nogle Meubler, hvoriblandt fremhæves nogle
Divansborde med sveisede Been af nyeste
Facon hos Snedker J. Manly.
Ditlev Kirketerp Due
Emner
købmandTil-salg
Meel og Gryn haves paa Oplag fra
Silkeborg Mølle og sælges til samme Priis,
som paa Møllen af D. Due.
Silkeborg, den 24de April 1861.
Varme Hvedetvebakker
faaes paa Torsdag (Store Bededagsaften) fra
Kl. 5 Efterm. hos L. G. Holst.
Hans Ottesen
Silkeborg Vesterskov
Emner
brunkulProduktion
- Det glæder os at kunne meddele, at
Gasværksbestyreren i Kjøbenhavn, Cand. Polyt.
G. Howitz, der har underkastet forskjellige Prø-
ver af de her i Egnen fundne Brunkul en om-
hyggelig Undersøgelse, er kommen til det Re-
sultat, at en Tønde af disse Kul, der kun
give en ringe Qvantum Aske, i henseende til
Værdi og Varmekraft kommer lig med 7/10 Td.
Cinders eller ⅓ Td. gode Dampskibskul. Da
der vel saaledes ikke kan være Tvivl om, at
det vil kunne betale sig at bearbeide Kullagene,
haabe vi, at der snarest vil blive anlagt Mi-
ner i samme, for at dette i Jordens Skjød
saalænge upaaagtet liggende nyttige Product
kan komme til gavnlig anvendelse. Viser det
sig, at Lagene virkelig have den formodede
Mægtighed og Udstrækning, og der maaske
endog findes dybere liggende Lag, saa synes
det os ikke utænkeligt, at den Jydske Jernbane
dog i sin Tid kan finde det Umagen værd
at gjøre en lille Svingning forbi Silkeborg,
for at komme i berørelse med Brunkulminerne
- men slige Forhaabninger ere naturligviis
for Øieblikket noget sangvinske [optimistiske].
Tugendreich Friderick Carl von Barner
Søren Peter Larsen
Silkeborg Skolevæsen
Emner
skoleUndervisning
Da jeg Undertegnede nu har engageret en
duelig Lærerinde, tager det af mig hersteds
oprettede Pigeinstitut sin Begyndelse Onsdagen
den 1ste Mai, hvilket herved bringes til de
ærede Forældres Kundskab, der ville anbetroe
mig deres Børn. Efter en bestemt Plan vil
der daglig blive anvendt 6 a 7 Timers Under-
viisning i de almindelige Skolevidenskaber,
som Tydsk, Engelsk, Fransk, Tegning og de
nu for Tiden brugelige Haandarbeider. Ifølge
truffen Arrangement kunne ogsaa mindre Drenge-
børn blive en optagne i en særskilt Classe. Min
Bopæl er hos Hr. Maler Larsen paa Torvet.
T. v. Barner.
Gregers Larsen
Silkeborg Skolevæsen
Emner
Undervisninggymnastik
svømning
Gymnastik og Svømning.
Privat Underviisning i Gymnastik og
Svømning gives (for Drenge i en Alder fra
7 til 14 Aar) af Undertegnede.
Saafremt et tilstrækkeligt Antal Elever mel-
der sig, vil Undeviisningen tage sin Begyn-
delse strax efter Pintse. G. Larsen,
Lærer.
Skole-Elever
kunne fra 1ste Mai blive antagne til Under-
viisning - saavel Drenge som Piger - til
Forberedelse til andre Skoler, hos Mad. Stab
i Lillegade.
Søren Nielsen Ussing
Silkeborg Skolevæsen
Jens Christian Hostrup
Emner
skoleUndervisning
eksamen
Igaar afholdtes den første Halvaars-
examen i det af Hr. Ussing her oprettede In-
stitut. Udfaldet af samme, der ogsaa over-
væredes af Hr. Pastor Hostrup, viste, at Hr.
Ussing fuldtvel har fortjent de hæderlige Vid-
nesbyrd angaaende hans Virksomhed andre
Steder, som tidligere have været offentliggjorte
her i Bladet, og vi kunne derfor ikke undlade
at anbefale hans Institut paa det bedste, idet
de Unge, der betroes hans Veiledning, ikke
alene faae en begavet Lærer i Kundskab, men
tillige en Kjærlig Leder til sædelig Opførsel,
som forstaaer at vinde deres Hjerter.
Philip Frederik Philbert Philipsen
Emner
slagterTil-salg
Fedt Studekjød
kan bekommes hos Undertegnede Fredagen den
3die og Løverdagen den 4de Mai. Denne
Stud er af en Størrelse og Fedme, som vist
neppe tidligere har været slagtet herpaa Stedet,
derfor er jeg saa fri at anbefale mig til mine
ærede Kunder og Enhver, der fremtidig vil
beære mig med sin Søgning.
Studen vil hænge til behageligt Eftersyn
Torsdagen den 2den Mai fra Kl. 6 til 8
Eftermiddag. Ærbødigst
F. Philipsen.
Jens Pedersen
Bertel Schmidt
Emner
LejlighedUdlejning
En Leilighed, bestaaende af 2 rummelige
Stuer, Kjøkken og Spisekammer og øvrige Be-
qvemmeligheder, samt en lille Kjældeleilighed,
kan strax eller til Mai erholdes [fås] tilleie i Mar-
schandiser J. Petersens Gaard. Det fornødne
afgjøres med Exam. Juris Schmidt.
