Indkomne sager til byrådet
Silkeborg Arkiv har byrådsprotokoller fra næsten hele den periode, Silkeborg byråd har eksisteret.
Ofte blev dagsordenen bestemt af borgerhenvendelser.
Du har søgt i indkomne sager til kommunen til behandling på byrådsmøder 1854 - 1926. Du kan se de bilag, som herunder refereres til, ved henvendelse på Silkeborg Arkiv.
Du kan ofte se en eksakt dato for den indkomne sag, men oftere er der kun et årstal, som kan ses af sagsnummeret. Bag en enkelt sag kan der være mange bilag, som er indkommet
over en lang tidsperiode. Den nøjagtige tidsafgrænsning på sagen kan man kun finde ved udlevering af sagen på Silkeborg Arkiv.
Sagsnr.: 479/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Centralkontoret ved ”Den danske Købstadforening”, København, anmoder byrådet om et eksemplar af byrådets forretningsorden med henblik på udarbejdelsen af en standard forretningsorden for byrådene.
Sagsnr.: 482/1920
Fra kommunekontoret til byrådet vedr. fastsættelsen af bødetakster for overtrædelse af til- og frameldepligten for skatteydere ved flytning fra en kommune til en anden, i henhold til lov nr. 62, § 11, af 1.3.1920.
Sagsnr.: 483/1920
Skanderborg amtslægekreds fremsender et ”Uddrag af Medicinalberetningen for 1919”.
Sagsnr.: 485/1920
”Kommunernes Kulkontor” informerer byrådet om kommunens indestående i kulkontorets drifts- og garantifond, nemlig 21.753 kr.
Sagsnr.: 486/1920
En anonym borger forespørger byrådet om, der ikke kunne gøres noget for at bekæmpe ”det skrækkelige Kortspil her i Silkeborg ….. det drejer sig om meget store summer som mangles i Hjemmet”. Politimesteren efterlyser mere præcise oplysninger på spillerbuler i privat hjem eller loger, hvis en bekæmpelse skal lykkes.
Sagsnr.: 487/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Indenrigsministeriet rykker for kommunens indberetning om de kommunale udgifter til fattighjælp, skolevæsen m.v. i 1918/19 i henhold til lov nr. 85, § 32, af 15.5.1903. Byrådet svarer, at indberetningen er afsendt fra Silkeborg d. 10.5.1920
Sagsnr.: 488/1920
”Staden Københavns Hovedkasse” fremsender Silkeborg kommunes andel ”i den Aktieselskaber m.fl. for skatteåret 1919/20 paalignede indkomstskat til Kommunen”. Et beløb på 10.456.43 kr.
Sagsnr.: 489/1920
Finansministeriet kvitterer for Silkeborg købstads regnskaber over skatter og afgifter til statskassen for april og juli kvartaler 1919.
Sagsnr.: 493/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Midlertidig lov nr. 359 om ”Udfærdigelse af nye Valglister til brug ved Rigsdagsvalg”, Amalienborg 28.6.1920
Sagsnr.: 495/1920
Lov nr. 355 om ”Folkeafstemning i Anledning af Grundlovsforandringer”, Amalienborg 23.6.1920
Sagsnr.: 496/1920
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 23.7.1920 vedr. fremsendelsen af ordlyden af lovene 1) om ”Folkeafstemning i Anledning af Grundlovsforandringer” af 23.6.1920”, 2) om ”Udfærdigelse af nye Valglister til Brug ved Rigsdagsvalg” af 28.6.1920 og 3) om ”Optagelse paa Rigsdagsvalglisterne for Aaret 1920-21 af Personer, der er fødte i de sønderjyske Landsdele og bosiddende her i Landet” af 29.3.1920.
Sagsnr.: 497/1920
Indenrigsministeriet tilbagesender de af byrådet indsendte regnskaber over kommunens indtægter og udgifter i regnskabsårene 1.4.1917 til 31.3.1918 og 1.4.1918 til 31.3.1919 efter stedfunden gennemsyn.
Sagsnr.: 498/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Kontorist F. Burchardt Andersen ansøger kasse- og regnskabsudvalget om at få tildelt det i lønningsvedtægtens 7. klasse fastsatte sted- og konjunkturtillæg i lighed med kommunens øvrige funktioner. Udvalget afviser ansøgningen.
Sagsnr.: 499/1920
Bemærkninger: 7 bilag
Papirer vedr. fejlagtigt tildelte ernæringskort til enken Inger Marie Olsen, Hostrupsgade 27, tilflyttet fra Skjern. Fejlen rettet uden konsekvenser for enken.
Sagsnr.: 501/1920
Skoledirektionen informerer byrådet om, at lærer ved Silkeborg skolevæsen Hans Hansen har fået sin tjenestealder som købstadslærer fastsat til fra og med 1.11.1917.
Sagsnr.: 502/1920
Bemærkninger: 7 bilag
Papirer vedr. revision af de i henhold til beværterloven udstedte næringsadkomster i Silkeborg købstad og landdistrikt.
Sagsnr.: 503/1920
Indenrigsministeriet klargør over for byrådet, hvilke bestemmelser, der skal gøres gældende, når en gade eller vej erklæres for offentlig.
Sagsnr.: 504/1920
Bemærkninger: 3 bilag
Cirkulære fra indenrigsministeriet af 14.7.1920 vedr. antallet af steder i kommunen, hvor stærke drikke udskænkes eller forhandles i henhold til næringsadkomst. Et medsendt skema tilbagesendes i udfyldt stand til ”Det statistiske Departement”.
Sagsnr.: 506/1920
Markus Pedersen, Lyngbygade 35, ansøger byrådet om at måtte leje en 2-værelses lejlighed i en ejendom på Aagade tilhørende tømrermester Joachimsen. Ejeren er indforstået. Afslås!
Sagsnr.: 509/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Th. Carl Sørensen, Søndergade 17, ansøger byrådet om at få eftergivet kommuneskatten for april kvartal 1920 på grund af ringe betalingsevne. Bevilget.
Sagsnr.: 510/1920
Bemærkninger: 3 bilag
Snedkersvend Søren Smedsboel, Nygade 35, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for april kvartal 1920 på grund af arbejdsløshed. Bevilget!
Sagsnr.: 513/1920
Bekendtgørelse fra landbrugsministeriet af 29.7.1920 vedr. ”Forbud mod Opfodring af Rug og hvede”.
Sagsnr.: 514/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Kontorbestyrer N. P. Ramsing informerer byrådet om arbejdsanvisningen i kommunen i juli 1920
Sagsnr.: 517/1920
Bemærkninger: 8 bilag
Papirer vedr. ansættelse til erhvervsskat i Silkeborg af repræsentanterne Ferd. Gress, København, P. K. Korsholm, Hellerup og Chr. Petersen, Frederiksberg. Der hersker uklarhed om tolkningen af domsafgørelser, tidsfrister m.v.
Sagsnr.: 518/1920
Syerske Valborg Petersen, Grønnegade 23, ansøger byrådet om eftergivelse af kommuneskatten for april kvartal 1920 på grund af meget ringe betalingsevne. Ansøgningen trukket tilbage!
Sagsnr.: 521/1920
”Uddrag af Skanderborg Amtsraads Forhandlinger i Møderne den 28. Maj og 16. Juni 1920 samt af skoleraadets Forhandlinger i Mødet førstnævnte Dag”.
Sagsnr.: 522/1920
”Uddrag af Aarhus Amtsraads Forhandlinger i Møderne den 19. Maj, 12. Juni og 14. Juli 1920 og af Skoleraadets Forhandlinger i Mødet førstnævnte Dag”.
Sagsnr.: 523/1920
Bemærkninger: 53 bilag
Lærer og byrådsmedlem J. K. Jensen, tillige medlem af byggeudvalget, fremsender samtlige (?) bilag vedr. opførelsen af den nye biblioteksbygning og badeanstalt til kommunekontoret.
Sagsnr.: 524/1920
Bekendtgørelse fra landbrugsministeriet af 8.7.1920 om ”Aflevering af Korn til Staten, Statslagerkvitteringer og Ombytningsanvisninger m.m.”
Sagsnr.: 526/1920
Bekendtgørelse fra landbrugsministeriet af 22.7.1920 om ”Handel med Foderstoffer m.v.”
Sagsnr.: 533/1920
Enkefru og ekspeditrice Margrethe Poulsen, Andelsslagteriet Silkeborg, ansøger byrådet om at måtte leje en 2-værelses lejlighed i en ejendom i Aagade, tilhørende tømrermester Joachimsen, Afslås!
Sagsnr.: 534/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Formanden for ”Malernes Fagforening i Silkeborg”, O. Eriksen, retter efter generalforsamlingen i foreningen d. 9.8. en henvendelse til byrådet om iværksættelse af mere kommunalt arbejde, inkluderende malerfaget, da der her hersker stor arbejdsløshed.
Sagsnr.: 535/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Indenrigsministeriet meddeler byrådet, at ”Flyttebevis indkræves i ethvert Tilfælde, hvor en Person fraflytter en kommune i den Hensigt at tage ophold i en anden Kommune her i landet”, jf. indenrigsministeriets bekendtgørelser af 15.8.1918 og 9.4.1920.
Sagsnr.: 536/1920
Kommunekontoret anmoder kasse- og regnskabsudvalget om at stille en udpantning hos arbejdsmand Nielsen, Søgade 5, i bero, da restanten (manglende skatteindbetalinger) er blevet syg og indlagt på sanatorium med tuberkulose.
Sagsnr.: 537/1920
”Kommunernes Kulkontor” meddeler byrådet, at der vil blive leveret 400 tons gaskul til Silkeborg gasværk fra dampskibet ”S/S Rødskjær”, som snarest anløber Aarhus havn.
Sagsnr.: 538/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Bogholderske frk. Karen Astrid Dalgaard, Bredgade, ansøger byrådet om nedsættelse af den hende pålignede kommuneskat på grund af længerevarende sygdom. Byrådet kan ikke imødekomme ansøgningen på grund af manglende kompetence.
Sagsnr.: 539/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Borgmesterkontoret meddeler Skanderbog Amtsstue om, at hartkornet for Silkeborg købstads markjorder udgør 14 tdr. 1 skp. m.m. (?).
Sagsnr.: 540/1920
Malermester Karl Frandsen klager til byrådet over uregelmæssigheder ved licitationsforretningen ved opførelsen af 2 nye kommunale bygninger på Ewaldsvej. Boligudvalget antager, at det må bero på en misforståelse.
Sagsnr.: 541/1920
Bemærkninger: 43 bilag
Stillingen som opsynsmand/fyrbøder ved den kommunale badeanstalt m.m. på Markedspladsen opslås ledig. Der indkom 34 ansøgninger (alle vedlagt). Maskinarbejder Søren Schak Jensen, Jernbanevej 29, blev udpeget til stillingen.
Sagsnr.: 542/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Ernæringskontoret informerer om, at beboerne i kommunen senest 25.8.1920 skal anmelde evt. flytninger inden for kommunen til kommunens administrationsbygning. Tilflyttere skal ligeledes aflevere flyttebevis fra den komme, de er flyttet fra.
Sagsnr.: 543/1920
Aarhus byråd informerer byrådet, her, om, at typograf J. M. Hansen har anmodet om en ordning af sine skatteforhold. Han har siden 9.1.1920 haft personlig bopæl i Silkeborg, mens hans familie fortsat bor i Aarhus. Det foreslås, at hans pålignede skattebeløb deles ligeligt mellem de to kommuner.
Sagsnr.: 544/1920
Bemærkninger: 2 bilag
”Købstadkommunernes Centralkontor”, København, forespørger byrådet om, hvorledes forholdene vedr. ansættelsen af skolelæge og -tandlæge her i kommunen er ordnet. Der svares udtømmende!
Sagsnr.: 546/1920
”Statistiske Efterretninger” udgivet af ”Det statistiske Departement”, 12. årg., nr. 19. 17.8.1920.
Sagsnr.: 547/1920
”Detailpriser i Juli 1920. Efter Indberetning fra Kommunalbestyrelserne i Henhold til Lov om Statens Tjenestemænd af 12. September 1919, §89”. offentliggjort af ”Det statistiske Departement”, København 1920.
Sagsnr.: 548/1920
Bemærkninger: 224 bilag
Mere en 200 klager (alle vedlagt) over manglende optagelse på vælgerlisterne til rigsdagen (folketings- og landstingsvalg) i perioden 1.4.1920 til 31.3.1921)
Sagsnr.: 549/1920
”Fagskolen for Haandværkere og mindre Industridrivende” informerer om ”Kursus i Fyringsteknik ved Centralvarmeanlæg”.
Sagsnr.: 551/1920
”Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse” anmoder om et økonomisk tilskud til foreningens fortsatte drift.
Sagsnr.: 552/1920
Bemærkninger: 2 bilag
Cirkulære fra landbrugsministeriet af 5.8.1920 vedr. indberetning om foldudbytte for sæd som høkosten. Indsendes til ”Det statistiske Departement” senest 15.9.1920
Sagsnr.: 553/1920
”Beretning fra Finsens medicinske lysinstitut for Aaret 1920”
Sagsnr.: 554/1920
Cirkulære fra undervisningsministeriet af 2.8.1920 ang. den forestående revision af de offentlige kommunale skolers undervisningsplaner.