Avisartikler

     Hs. Majestæt Kongen med Gemalinde ankom
i Mandags Eftermiddags Kl. 4½ til Silkeborg.
Ved Lysbro, hvor Forstetaten havde reist en smuk
Æreport af levende Træer, blev Hs. Majestæt
modtaget af Overøvrigheden, Forstetaten og en 
stor Deel af Omegnens Beboere tilhest, der led-
sagede Hs. Maj. til Silkeborg Handelsplads,
hvor der ved Indgangen til Byen var reist en 
smagfuld Æreport, om hvilken Byens og Omeg-
nens Beboere havde samlet sig. Paa Byens 
Vegne bød Hr. Fabrikeier Drewsen Hs. Maj.
velkommen, og under jublende Hurraraab og Ka-
nonsalut kjørte Hs. Maj. langsomt, med Aarhuus
Milietairmusik foran, igjennem Byens Gader,
hvor alle Husene vare festlig smykkede med Grønt
og Dannebrogsflag, til Hr. Fabrikeier Drewsens
Bopæl, som var overladt Hs. Maj. til Afbenyt-
telse. Omtrent ved Begyndelsen af Fabrikkerne
var der reist en meget smagfuld Æreport, fra
hvilken den strakte sig en Søilegang med Guir-
lander næsten lige til Hs. Maj.'s Bopæl. Kort
efter Ankomsten var der Cour og senere Taffel.
Om Aftenen blev der bragt Hs. Maj. et Fakkel-
tog af Byens Beboere og afsunget en Sang af 
Fr. Sueedorff-Birch; et Leve for Hs. Maj.
og Gemalinde blev ledsaget af et ni Gange gjen-
taget Hurra. Kongen takkede rørt og sluttede med:
"Gud velsigne Eder, mine Børn, for al den
Kjærlighed, der er bleven mig viist her i Jyl-
land!"
     Den 29de foretog Hs. Maj. og Gemalinde,
der begge vare tilhest, efter Frokosten en Udflugt
til den vestlige Deel af Silkeborg Skove. Om
Middagen var der stort Taffel, hvortil adskillelige
af Omegnens Bønder vare indbudne. Efter Taf-
let foretog Hs. Maj. og Gemalinde en lile Ud-
flugt til i Silkeborg Nordskov for at drikke Thee i
det yndigbeliggende Naaege, og besøgte underveis
en af de høie Bakker i Nærheden, hvorfra der 
haves en meget viid og smuk Udsigt, og som var
bleven gjort tilgængelig af Hr. Skovrider Klü-
wer. I Naaege blev afsunget følgende smukke
Sang af Hr. F. L. Høedt:
     Mel. Der er et Land....
     Tilbagetouren fra Naaege til Silkeborg gjor-
des paa Baade ad Aaen, ledsaget af Musikken og
med Blus foran; efter Hjemkomsten blev der,
ligeoverfor Hs. Maj. Vinduer afbrændt et vak-
kert Fyrværkeri.
     Omtrent Kl. 10 den næste Formiddag gjordes en 
Tour til Himmelbjerget. Hs. Majestæt var tilhest. Paa
Veien til Himmelbjerget var der opreist en Ære-
port af Rye Sogns Beboere, ved hvilken Allerhøist-
samme blev modtaget med en Sang og en Vel-
komsttale. Ved Ankomsten til Bjerget modtoges
Hs. Maj. af Provst Schierning med en hier-
telig Tale og en smuk Sang. Frokosten indtoges
i et felstligt smykket Telt, hvorpaa Hs. Maj. tog Ud-
sigten i Øiesyn. Efter at have tilbragt nogle Ti-
mer paa Bjerget vendte Allerhøistsamme tilbage til 
Silkeborg, hvor der efter Hjemkomsten var Taffel,
til hvilket saavel Festcomiteen for Byen som Co-
miteen for Arrangementet paa Himmelbjerget vare
indbudne.
     Torsdag Formiddag Kl. henimod 11 forlod
Hs. Maj. Silkeborg for at besøge Randers. For-
inden Afreisen benaadede Kongen Hofjægermester,
Overførster Jessen samt Skovfogederne Rix og 
Jepsen med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Hs. Maj.'s Ophold i Silkeborg har hos alle Be-
boerne efterladt de behageligste Erindringer; kun
beklager man, at Veiret ikke var det gunstigste.

     Under 11te Juni sidstl. er af Indenrigsministeriet
udfærdiget en kundgjørelse for Kongeriget Danmark
angaaende Landets Inddeling i efternævnte 7 Distric-
ter, forsaavidt tilsynet med de private Skove angaaer
m. v. Der er ved denne Inddeling taget Hensyn deels
til, at Bekostningerne ved Tilsynet ikke blive altfor
trykkende for de private Skoveiere eller for Statskas-
sen, forsaavidt dette Tilsyn ogsaa vil kunne medføre
Udgifter for denne, deels til at ingen Forstbetjent be-
troes et større District, end at han uden besværlig-
hed kan overkomme de der forefaldende Forretninger.
Districterne ere saaledes: 1) Det nordre sjællandske
district, indbefattende Kjøbenhavns, Frederiksborg og 
Holbek Amter, under Forstraad og Skovrider Bjørn-
sen paa Valdemarslund pr. Helsingør. 2) Det søn-
dre sjællandske District, bestaaende af Sorø og Præstø
Amter samt Møen, undet Tiendecommissair, Forst-
candidat Spandet paa Lindersvold pr. Rønnede
3) Det Lolland-Falsterske District, bestaaende af Lol-
land og Falster med tilhørende Øer, under Forstraad
og Skovrider Sievers paa Hanenau pr. Nykjøbing
paa Falster. 4) Det fyenske District, bestaaende af 
Fyen og Langeland med tilhørende Øer, under Forst-
assistent Sarauw paa Frederiksgave pr. Assens
5) Det nordre jydske District, indbefattende Hjørring,
Aalborg, Thisted, Viborg, Ringkjøbing, Randers og
Aarhuus Amter, under Hofjægermester, Overførster
Jessen i Randers. 6) Det søndre jydske District,
omfattende Skanderborg, Veile og Ribe Amter, under
Skovrider Klüwer paa Marienlund pr. Silkeborg.
7) Det bornholmske District under Skovrider Fa-
sting paa Romersdal pr. Rønne.

     Forskjellige Steder paa Handelspladsen Silke-
borg, godt beliggende, og hvoriblandt et med Spek-
høker-Bevilling, kunne paa moderate Vilkaar er-
holdes tilkjøbs Underhaanden [privat]. Nærmere Underret-
ning erholdes [fås], naar man derom henvender sig til 
Undertegnede.
     Silkeborg, den 4de Juni 1852.
                                              O. Lauritzen.

Aflysning.

     Den til 17de d. M. publicerede Auction, hos
Hans Boyesen Jensen paa Silkeborg, bliver
herved, efter Reqvirentens Begjæring, tilbagekaldt.
     Skanderborg, den 10de Juli 1852.
                                                  Blichfeldt.

Handels- og Skibsefterretninger.

          I disse 
Dage har det lille Dampskib "Gudenaa" gjort sin
første Tour fra Randers op til Silkeborg, uden at 
støde paa nogen betydelig Hindring. Opgaven er 
imidlertid dermed endnu ingenlunde løst; kun er der 
mere Sandsynlighed nu end nogensinde for, at Bug-
sering ikke vil kunne skee længere end til Bjerring
Mølle.

Nyt Sadel- og Tapetmager Etablissement paa Søndergade i Silkeborg.

     At jeg har etableret mig og anbefaler mig med
Alt til Faget henhørende, undlader jeg ikke at be-
kjendtgjøre for de Ærede, som ville forunde mig de-
res Arbeide, forsikkrende Enhver reel Behandling og 
hurtig Expedition.                          A. F. Jaede.

Gjæstgivergaard i Silkeborg.

     I Forbindelse med mit tidligere averterede hid-
til førte Gjæstgiveri, beliggende paa Torvet, har jeg 
i en 2-Etages Bygning med herskabelige Værelser
udvidet mit Locale, hvis Afbenyttelse jeg tillader mig
at anbefale til Vedkommende, hvis Tilfredshed der 
skal være mit redelige Forsæt at vinde. 
     Silkeborg, den 12te Juli 1852.
                                                   J. Heegaard.

     Uagtet de mange Uheldspaaende Udtalelser har 
Silkeborg og dens Omegns Beboere dog idag havt
den Glæde at see vor Søvei befaret af en Damp-
baad, en Begivenhed, som vi, med Hensyn til dens 
Følger, ikke ansee for uvæsentlig. Som bekjendt
er af Regjeringen bevilget circa 90,000 Rdlr. til 
Gudenaaens Seilbargjørelse og, for at dette Beløb
ikke paa urette Maade skulde blive anvendt, har et 
Actie-Selskab forenget sig om at anskaffe en Damp-
baad, for i Gjerningen at vise det Ugrundede i den
af Hr. Vandbygnings-Inspecteur Carlsen med
Flere udtalte Paastand, at Ideen om en Dampbug-
seerbaad paa Gudenaa er upractisk. Vi ansee det 
for indlysende, at, naar en Dampbaad paa 7 a 9
Hestes Kraft kan befare Aaen fra Randers hertil i
dennes nuværende Tilstand, maa en til Bugsering
af Pramme fornøden stor Dampbaad med Sikker-
hed kunne anvendes, naar den til Aaens Seilbar-
gjørelse bevilgede Capital bliver anvendt til dette
Øiemed [formaal], og maa vi derfor paa det Kraftigste pro-
testere imod at en yderligere Capital anvendes til 
Anlæggelsen af en kostbar Trækvei, hvis Uhensigts-
mæssighed nu næppe længere kan være tvivl un-
derkastet [være tvivlsomt].
     Silkeborg, den 14de Juli 1852.
               Flere i Sagen interesserede.

(kun indhold vedr. Silkerborg er tastet)
     I Viborg Amts 3die Valgkreds (Valgsted Levring) var 
stillet 5 Candidater: Districtets forrige Rigsdagsmand,
Gaardmand Chr. Jensen af Østerbording, Pastor Ben-
dix af Høiberg, Gaardmand N. Albrechtsen af Astrup,
Skolelærer Kirkegaard af Thorning og Exam. juris
P. Stabell af Silkeborg, hvilken Sidste imidlertid under
Valghandlingen trak sig tilbage. Ved Afstemningen, der 
skete skriftlig, gjenvalgtes Gaardmand Chr. Jensen, og
efter hama havde Pastor Bendix de fleste Stemmer. 

     Efter forhen at have været etableret 5 Aar i
Kjøbenhavn som Skomagermester og nu erholdt [fået] Be-
villing til paa Handelspladsen Silkeborg at drive
samme, anbefaler jeg mig til det ærede Publikums
Opmærksomhed. Reel Behandling og hurtig Ex-
pedition forsikkres.
     Silkeborg, i August 1852.
                                                N. Petersen

      Da jeg har erholdt [fået] Bevilling som Snedker, an-
befaler jeg mig til Enhver, saavel inden- som uden-
byes, der godhedsfuld vil forunde mig deres Ar-
beide. - Silkeborg, den 3die Augustu 1852.
                                      C. C. Lundsgaard,
                                               Snedker.

Industri-Udstillingen paa Christiansborg Slots Ridebane.

               III.
     Vi maa nu anføre en Industrigreen som er af 
særdeles Betydenhed, nemlig Papirfabrikatio-
nen. Fra Drewsen & Sønner er fremlagt
under Nr. 489 Prøver af alle Slags Papir, som
fabrikeres paa Strandmøllen og Silkeborg.
Vi maa erkjende, at denne Fabrik har saa at sige
gjort Kæmpefremskridt siden vi have seet de frem-
lagte Prøver i Aarende 1810 - 1815. Arbeidet er 
fortrinligt, og kan i alle henseender stilles ved 
siden af det udenlandske Papir, men Priserne ere
for høie, og Beviset herfor er, at Tilførselen
fra Udlandet ikke er ubetydelig, uagtet [selvom] denne Fabrik
er særdeles begunstiget og altid har været det 
fremfor andre Kunstfrembringelser. Hvad vi altsaa
i vore 2de foregaaende Afsnit have bemærket med
Hensyn til urimelige Begunstigelser, som man til-
staaer vore Fabriker, er i en endnu høiere Grad
at anvende paa Drewsens Papirfabriker. Allerede
i Christian den Sjettes Tid har den Fabrik været
til, men i hvilken ussel Tilstand denne maa have
været seer man Danmarks Bankhistorie. Det 
var nemlig bestemt, at Courantbanken skulde aabne
sin Virksomhed i Aaret 1736, men i Bankens
Journaler findes anført den Bemærkning, at dette 
kunde skee før i 1737, fordi "Papirmager
Drewers ei kunde faa Papiret til Sedlerne
færdigt."* Det Qvantum som skulde forfærdiges
maa dog have været ubetydeligt i Forhold til den
ubetydelige Summa udstedte Sedler. Fabriken
vedblev at arbeide, dog ikke med synderligt Held,
indtil man begyndte at arbeide med de ny opfundne
Maskiner. Ved Fdgn. af 26de Jan. 1825 blev 
Udførselen af Klude forbudt selv til Hertug-
dømmerne, hvor Udførselen var tilladt, og Ind-
førselstolden paa Papir bestemtes derhos [desuden] høit. -
Følgen af et saadant Forbud er indlysende; Klude-
priserne bleve underkastede Fabrikanternes Vilkaar-
lighed, og man betalte t. Ex. for uldne Klude 8
Rbsk. pr. Lpd.!!, en Priis som ikke lønnede Uma-
gen ved at samle. Et Tilfælde, nemlig Oprettelsen af 
andre Fabriker, forhøiede pludselig Priserne; det  
var navnlig Grosserer Owen her og Marcus
Beck i Aarhuus som efter engelsk Mønster oprettede
Fabriker, i hvilke Kludene ved Maskiner oprippes
til Uld. Pristen steg til 2 Mk. 8 Sk. pr. Lpd. (I
forbigaaende maa vi bemærke, at efter Beskyttelses-
systemet skulde man maaske forbyde Anlæggelsen
af sadanne Opripningsmaskiner; thi derved bliver
dog Ulden udført i en anden Form.
     I den roeskildske Stænderforsamling kom Klude-
udførselssagen under Discussion. Det blev nem-
lig foreslaaet at ophæve Forbudet, og istedet her-
for at paalægge en Udførselstold af 2 Rbdl. 80 Sk.
pr. 100 Lpd., eller omtrent 2 Mk. 12 Sk. pr. Lpd.
Man bestred dette Forslag og foreslog en Udfør-
selstold af kun 80 Rbsk., hvilket ligefrem ligner et 
Forbud. Men hvad er der ikke i mange Aar ble-
ven tabt ved an saadan Handelspolitik, hvorved 
Priserne til den indre Forbrug skulle holdes lave,
thi af de høie Priser i Udlandet kunde Landet ikke
drage nogen Fordeel, og Kludesamlere gjorde sig ikke
umage for at samle flere Klude end netop hvad Fa-
brikerne behøvede. Tabet er uendelig stort, man 
behøver jo blot at sammenligne den nuværende Fa-
brikation af Papir med den som før fandt Sted;
Kludesamlere forsyne jo nu som før Fabrikanterne 
med Materialet. Dog vi ville ikke følge denne 
Undersøgelse videre, som paa flere andre Steder
vidtløftigt er blevet afhandlet. Nok - Udførsels-
Tolden erlægges endnu med 2 Rbd. 80 Sk. pr.100
Pd., og ved Siden heraf svares en høi Indførsels-
told, som efter en af os foreliggende Calcule ud-
gjør med Tillæg af Transportomkostninger fra Ud-
landet: for Skrivpapir 30 pCt., Trykpapir 21
pCt., Carduspapir 29 og Makulator 20 pCt. - og
trods denne høie Beskyttelsestold, trods denne upoli-
tisk høie Udførselstold paa Klude, hvorved vore Fabri-
kanter faa Materialet billigere end de udenlandske
Fabrikanter, saa svarer det dog Regning for Pa-
piirhandlere at indforskrive Papiir fra Udlandet.
I Aaret 1850 har man saaledes fortoldet over
400,000 Pund forskjelligt Slags Papiir.

* Se Danmarks National- og Stats-Huusholdning,
2den omarbeidede Udgave. 1844 S. 11.

     1 a 2 unge Mennesker, som ønske praktisk Ud-
dannelse i Forstfaget, kunne efter nærmere Over-
eenskomst antages i Kost og Logis hos Skovrider
Klüver paa Marienlund pr. Silkeborg.

Brænde-Auction.

     Tirsdagen den 31te August 1852 vil der, efter 
Overeenskomst med vedkommende Auctionsdirecteur,
blive afholdt Auction paa det Silkeborgske Skovdi-
strict over
     circa 190 Favne tørt kløvet Bøgebrænde,
         "    280     "         "   Bøgefagotter,
         "         8     "         "   kløvet Birkebrænde, og
         "      20      "         "   Birkefagotter.
Brændet findes opsat ved Veiene i Nordreskoven og
paa Brændepladsene ved Silkeborg, Kalgaardsviig
og Ørnesøen.
     Mødestedet er om Formiddagen Kl. 10 paa
Brændepladsen ved Ørnesøen.
                          Lysthavende indbydes.
                                                        C. Klüver.

Skiveskydning.

     Mandagen d. 6. Septbr. blives paa Silke-
borg afholdt en Skiveskydning, hvortil Gevinsterne
bestaae af Uhre og Sølvtøi til værdi 150 Rbdr.
Der skydes à Point med Jagtrifler paa 120 Alen og 
glatte Bøsser paa 80 Alens Distance. Begyndelsen
skeer om Formiddagen præcise Kl. 9. Nr. betales 
med 4 Mk.
     Silkeborg, den 22de August 1852.
                    Lund,                             Bunch,
                Guldsmed.                      Uhrmager.

Beskyttelsestold.

Det staaer tilbage at omtale Papirsfabrikerne, af 
hvilke Drewsens Anlæg ved Dyrehaven og ved Silke-
borg indtage den første Plads. Her møder os atter 
en Fabrikation, som er passende for Danmark. Landet
har Klude i saa stor Mængde, at det kan forsyne vore
Fabriker, det har tilstrækkelig Vandkraft til at drive disse;
der er til denne Fabrikflid dygtige, veloplærte Arbeidere,
og Fabrikanterne have anvendt al mulig Anstrængelse for
at anskaffe sig fortrinlige Maskiner; endelig ere de nævnte
Fabriker af temmelig betydeligt Omfang. Vi have altsaa
her til de naturlige Forhold passende Fabriker i fuldt 
Flor, og, naar der gives Beskyttelse for dem, er det enten
hensigtsløst og unyttigt, eller en Fordel, der, uden at
være nødvendig for Fabrikanterne, bliver disse, der lade
Forbrugerne betale dyrere, til Del. Naar der altsaa er 
tale om at tage Beskyttelse bort, og Fabrikanterne klage,
vil Ingen kunne afskrækkes derved, men maa med Gros-
serer A. Hansen udtale: "Jeg er overbevist om, at denne
Fabrikation har betalt sig overordentligt godt i de senere
Aar, og der er jo ogsaa Bevis nok herpaa i de store
Etablissementer af denne Art, som ere opstaaede ikke 
blot i Kongeriget men også i Hertugdømmerne. Jeg
kan derfor sige, at jeg uden den ringeste Bekymring for
denne Fabrikations Tilværelse har tiltraadet Comiteens An-
skuelse i denne Henseende, og at det ikke i mindste
Maade skal røre min Samvittighed, om Forslaget, som
jeg haaber, gaaer igjennem; thi jeg er overtydet om, at
vi her atter ville opleve der Selvsamme, som man har 
seet ved Sukkerraffinaderierne, der aldrig have floreret
mere, end efter at de bleve satte under Vilkaar, der af
Fabrikanterne ei ansaaes for at være beskyttende nok
(Roesk. St.-T. 1846 Side 2095-2096)". Vi ville derfor,
fuldkommen rolige for disse interessante Fabrikers Frem-
tid, prøve, hvori deres beskyttelse bestaar, og hvorvidt
den bør bevares.
     Vore Papirfabriker nyde for det første godt af 
Tolden paa Papir; denne er for Skrivpapir og hvad der-
med er stillet i Classe 25 Mk. pr. 100 Pd., paa Trykpapir
15 Mk. pr. 100 Pd., og disse ere de tvende [to] Sorter Papir,
som fornemmelig ere vigtige. En Ris Papir antages at 
veie c. 14 Pd. i Gjennemsnit; Tolden paa en Ris bliver
c. 3 Mk. 8 Sk. for det finere Papir og 2 Mk. 3 Sk. for 
Trykpapir, hvilket vel kan regnes til 15 à 25 pCt. af 
Papirets Værdi. Denne Told er temmelig høi for en Ar-
tikel som Papir. Et Land, som ved Portoreformen har
anerkjendt Betydning af, at Skrivpapiret bruges ret me-
get, og som, ved en udstrakt Virksomhed for Oplysnin-
gens Udbredelse, har anerkjendt Ønskeligheden af at
Trykpapiret gaaer i Mængde ud i Verden, kan umuligt
conseqvent sætte en høi Told paa Papir. Tolden burde
neppe overstige 10 pCt. af Værdien.
     Det er imidlertid den mindste Deel af Beskyttelsen.
Langt vigtigere er Udførselstolden paa Klude. Denne
har fra 1ste Januar 1842 (see Pl. [bekendtgørelse] 31te Decbr. 1841)
været 17 Mk. pr. Centner [50 kg], hvilken Told afløste Udførsels-
forbudet. I Holsten og Sønderjylland var denne Told 5 Mk. 
Regeringen foreslog i 1846 en nedsættelse til 9 Mk., og
Stænderne gik i det væsenlige ind paa Forslaget, men af 
Grunde, der for os ere en Gaade, blev Tolden af 17 Mk.
opretholdt, og den bestaaer endnu for Øieblikket. Denne 
Told er anslaaet til 40 à 562 pCt. (Roesk. St. T. 1842
Side 4094). Herved tilfalder en overordentlig stor og 
unødvendig Beskyttelse middelbart vore Papirfabriker, og
en umaadelig Skat paalægges, aldeles imod det ellers i
den danske Toldlovgivning gjennemførte Princip, Produ-
centerne, der i dette Tilfælde nærmest ere de fattige
Kludesamlere. Hvad enten man lægger den Beregning
til Grund, som et Udvalg i den Roesk. St. Tid. 1846 har
opstillet, hvorefter hele Riget kan levere 70,000 Centner
Klude om Aaret, eller en i "Fædrelandet" Nr. 256 for
1847 opstillet, hvorefter der bliver 88,000 Centner, kan 
det ansees som afgjort, at her er Klude nok til vore
Fabriker, der kunne antages at forbruge c. 60.000 Centner
(see den anførte Art. i "Fædrelandet" , jvfr. M. Drewsens
Svar i 276). Fabrikanterne kunne altsaa faa i Danmark
de Klude, de behøve, naar de ville betale deres Pris.
Thi hvad skulde bevæge Nogen til at have Uleilighed,
Omkostninger, Risico m. m. ved at udføre Klude, naar
vore Fabrikanter ville betale deres Værdi? Herom, og 
herom alene dreier Spørgsmaalet sig: Skulle Kludesæl-
gerne afhænde deres Varer til deres sande Værdi eller
under den? Bevirker Udførselstolden ingen Prisforrin-
gelse, er den unyttig for Fabrikanterne; bevirker den
derimod, at Prisen er lavere her end andetsteds for en
Artikel, hvoraf den Deel søges saa langt borte, at Drewsen endog
har kjøbt Klude i Italien (Roesk. St. T. 1842 S. 4132),
saa at Andre ogsaa kunde kjøbe hos os, er det jo klart
nok, at det er Sælgerne, der her skatte til Fabrikanten.
Man synes fra flere Sider enig om, at Tolder trykker
Priserne, og det meget betydeligt (see d. a. Art. i "Fdl."
og det roeskildske Stænderudvalgs Betænkning i Roes.
St. T. 1842 S. 4093). Det er da i egentlig Forstand
en Skat, den fattige betaler ikke til Staten, men til 
Fabrikanterne.
     Hvad anføres der nu for at bibeholde en slig una-
turlig Told? Kammerraad Drewsen har udtalt (Roesk.
St. T. 1842 S. 4130), "at Klude mangle i alle Lande";
men, hvorledes gaaer det da til, at vi dog Alle faae det
Papir, vi bruge? Korn mangler ogsaa i en vis Forstand
i alle Lande, og dog faae alle Brød. Tingen er, at der
findes enkelte Steder Overflod og andetsteds Mangel paa
Klude som paa Alt: hvor der er for faa, bliver Prisen
noget høiere; hvor der er mange, noget lavere. Men,
siges der: flere Lande forbyde Udførslen af Klude eller
sætte en høi Told derpaa. Dette kan vedrøre Prisen og 
ikke Andet. Den Danske, der betaler Kludenes Værdi,
vil utvivlsomt erholde [få] dem. Man gaaer videre, man siger:
Papirfabrikerne maa gaae til Grunde, naar der ikke er 
en høi Udførselstold, og Danmark taber da den Sum,
der medgaaer til at anskaffe sig Papiret. Hr. M. Drewsen
har anslaaet den Sum, der saaledes tabes, til 500,000
Rbd. ("Fædrelandet 1847 Nr. 276). Vi ville et Øieblik
gaae ud fra, at Toldens Ophævelse vilde ødelægge Fa-
brikerne, kan da denne Beregning staae fast? Er det 
Hr. Drewsens Alvor, at alle Arbeideres Gjerning er Intet
værd, hans egen indfbefattet, naar de ikke netop arbeide
paa en Papirfabrik? Og dog maa han gaae ud derfra,
dersom Beregningen skal være rigtig, ligesom han glem-
mer, at man ved Tolden beskatter Borgerne ved Sum-
mer, der aarlig gaae i hundrede Tusinder. Faren for
Ruin er foriøvrigt saare ringe. Hr. Kammerraad Drewsen,
hvem vi stedse nævne som Papirfabrikanternes dygtige 
Repræsentant, der i de sidste Aar blev afløst af sine
Sønner, har selv anerkjendt, at der ingen Fare er for at 
de grove Klude ville blive udførte (Roesk. St. T. 1842
S. 4135), da de ere altfor rumholdige til, at de kunne
bære Transportomkostningerne, selv om Priserne ere 
lavere her end andetsteds. Det dreier sig altsaa kun om
de finere Klude til fint Papir. Men, er det da værdt at 
opretholde en saa unaturlig Told for at have den For-
nøielse at faae finere Slags Papir af indenlandsk Fabrikat?
Hvad Erstatning kan det hele Folk opnaae for et saadant 
Offer? Drewsen udtalte engang paa en af Hørspinderiets
Generalforsamlinger paa en slaaende Maade, at Klogskab
bød os at tage tiltakke med de simplere Stoffer, indtil vi
vare konstfærdige nok til at producere og velhavende nok
til at betale de finere. Dette Princip kan passende an-
vendes paa Papir, saalænge vore Fabrikanter ikke kunne
betale de finere Klude. Og dog er Faren heller ikke
med Hensyn til den Slags Klude stor. Det er atter her 
et Prisspørgsmaal. Hvorfor kunne vore Fabrikanter, der 
endog kunne hente Klude i Italien, ikke betale vore egne
fine Klude med de Priser, Andre kunne betale? Skulde
det virkelig kunne lønne sig for Fremmede, at kjøbe
Klude her, bære Transport, og andre Omkostninger, og
derefter bære Transport og øvrige Omkostninger ved
Papirets Tilførsel, foruden den danske Indførselstold, i 
Concurrende med vore indenlandske fortrinlige Fabriker?
Disse, som have udvidet sig saa betydeligt i de senere 
Aar, navnlig ved Anlæget paa Silkeborg, - der have
leveret Papir til fremmede Steder, ja endog ere trængte
langt mod Syde dermed (Drewsen i Roesk. St. T. 1842
Side 4132), ville visselig baade kunne betale de samme 
Priser for Kludene som Andre, og forarbeide Papiret
ligesaa billigt som Andre. Kunde de ikke det, da maatte
Naturforholdene være ugunstige, medens de ere gunstige;
Arbeidslønnen maatte være høi, medens den er lav; Ar-
beiderne maatte have gjennemgaaet en slet Skole, medens
de have gjennemgaaet en god; Maskinerne maatte være
mindre gode, medens de ere fortrinlige; Fabrikerne
maatte drives uden Dygtighed, Kraft og Capital, medens
det Modsatte ere Tilfældet.
     Udførselstolden paa Klude maa saaledes kunne af-
skaffes. Dersom man, ifølge det Princip vor Lovegivning
i lignende Forhold saa ofte har fulgt, vil have en yder-
ligere Overgangstilstand, da kunde der endnu gives for
høiest 5 Aar en Udførselstold paa f. Ex. 5. Mk., der har 
været benyttet i Holsten og Sønderjylland, og som vilde
berede Veien til en fuldkommen Afskaffelse af Tolden.

Nye Manufactur- og Galanterihandel i Silkeborg.

     At jeg Dags Dato har aabnet en velsorteret Manu-
factur- og Galanterihandel, som stedse vil 
være forsynet med nye og courante [efterspurgte] Varer, tillader jeg
mig at bekjendtgjøre for Silkeborg, Omegn og
hvem der ellers ville beære mig med deres Handel. - 
Foruden en stort Udvalg af Bomuldstøier, Sirtler, Pa-
remattes og Saroni, alle Sorter Lærreder, Stauter,
Schirtings, Tvist, Alt til Syfaget henhørende, Frynd-
ser, Agramaner, Blonder, nyeste Mønstre af Band samt
moderne Kjoletøier m. m., er jeg forsynet med saavel
fiint som simpelt Klæde fra de bedste Fabrikker og hen-
leder jeg Opmærksomheden paa udmærket svært Lærred
2¼ Alen bredt, passende til Sække.
     Da mit Formaal stedse skal være billige Priser og en
ærlig Fremgangsmaade, haaber jeg at erhverve mine
Kunders velvillie og Tillid.
     Silkeborg, den 7de September 1852.
                                        P. Canariis Klein.

     Ifølge "Rand. Av." var det i Løverdags
Efterm. Kl. imellem 5 og 6 at der i et i Kjøb-
mand Westermanns Gaard værende Pak-
huus udbrød en voldsom Ild, der fandt rigelig Næ-
ring i det samme steds værende Oplag af Klude
og gammelt Tougværk, bestemt for d'Hrr. Drew-
sen & Sønners Papirfabrik paa Silkeborg.
Ilden maa sikkert have ulmet længe før den kom
til Udbrud, thi da dette skete, havde den alle-
rede grebet for vidt om sig, til at Pakhuset
kunne reddes. Imidlertid lykkedes det at holde
Ilden borte fra de tilstødende Bygninger. Endnu
i Søndags ulmede det i Ruinerne, og der maatte
jævnlig paasprøjtes Vand. Det brændte Oplag
af Klude og Tougværk skal have været forsikkret.

     - Ved Estafette fra Silkeborg blev i Løver-
dags anmeldt, at en ung Pige, der som Huus-
jomfru tjente en Købmand paa Silkeborg, efterat
at have født sit Barn i Dølgsmaal [skjul], har nedgravet
det i Kjøbmandens Have, hvor det er fundet og
opgravet. De nærmere Omstændigheder skulle
være følgende: Da Fruentimmeret i Fredags
Middag befandt sig ilde [syg], gik hun ind i sit Væ-
relse, uden at ane sin nære Nedkomst; men en 
Time derefter fødte hun Barnet uden Andres 
Hjælp. Da hun ikke bemærkede Liv i Barnet,
lagde hun det i Sengen, i hvilken hun ogsaa selv
lagde sig til Hvile. Uden at være røbet af Husets
Folk eller at forlange deres Bistand, blev hun
her liggende indtil henved Midnat, da den Idee
at begrave Barnet i Haven pludseligt opstod hos
hende. Hun lagde Barnet i et Stykke Linned
og gravede et Hul, hvori hun nedlagde det og
tildækkede det med Jord. Da man næste Dags
Morgen fattede Mistanke om det Ppasserede
blev Sagen anmeldt for Politiassistenten eller,
som han paa Silkeborg kaldes: Politi-Inspec-
teuren, for hvem hun først benægtede Alt, indtil
man fandt Barnet, og hvorefter hun forklarede
som ovenanført. Idag optages forhør paa
Stedet af Herredsfogden, hvorved tillige Stifts-
physicus og Districtslægen ere tilstede med Hensyn
til Obduction.

     Øiemedet [formålet] med Bygningen af en foreslaaet Bro
ved Silkeborg er at tilveiebringe en beqvem Forbin-
delse mellem Silkeborg og Landet nord for Langsøen.
Denne Egn, der størstedeels er frugtbar og veldyrket,
imedens Silkeborgs nærmere Omgivelser, sønden for 
Søen, ere ufrugtbare og tyndtbefolkede, er fortiden kun
forbunden med Havnepladsen ved lange Omveie, nemlig
enten Lysbro, der ligger omtremt en halv Miil vest,
eller over Resenbro, der ligger ¾ Miil øst for Silke-
borg. Ønsket om anlæget af en Bro, hvorved Afstan-
den forkortedes til den mindst mulige, opstod derfor kort
efter at Handelspladsen var grundet, og Broens Vigtig-
hed saavel for denne som for Landdistrictet er alminde-
lig anerkjendt. I Anledning af denne Sag er det navn-
lig af Ingenieurcorpset fremhævet, at den mindre Lan-
devei mellem Viborg og Skanderborg hensigtsmæssigen
kan føres over Langsøen og derved sætte Silkeborg i
Forbindelse med disse to Kjøbstæder. Amtsraadet for
Skanderborg Amt har vel erklæret sig villig til at deel-
tage i Udgiften ved Broens Opførelse, men kun under
den Betingelse, at Amtet erholder [får] den til dens Anlæg
fornødne Sum rentefrit tillaans af Finantskassen imod
at tilbagebetales i 12 Aar. Fleertallet af Viborg Amts-
raad erklærede sig ubetinget imod, at Amtsrepartitions
fonden skulde bekoste Anlæget af en ny Landevei imel-
lem Viborg og Silkeborg og udrede Halvdelen af Ud-
gifterne ved Broens Opførelse. Amtsraadets Formand
var vel enig i Veiens Anlæg og Broens Opførelse,
men ikkun imod, at Amtet dertil erholdt [fik] et rentefrit
Laan af 20,000 Rbd. til Tilbagebetaling i 10 a 12
Aar. At tilstaae saa stort et Rentefrit Laan, der omtr.
vilde være et lige saa stort Bidrag som om Finants-
kassen selv overtog Opførslen, er vistnok utilraadeligt.
"Da imidlertid en stor mængde Beboere i Omegnen af 
Silkeborg have indgivet Andragender [ansøgninger] om at er-
holde [få] en Bro over Langsøen," "burde dette Arbeide
ikke udskydes til en fjern Tid". " Naar der da
tillige hensees til, at det er af en meer almindelig In-
teresse, end for de tvende [to] fornævnte Amters Vedkommende,
at Handelspladsen er bleven anlagt, synes der at være
Grund for Staten til ogsa at bevirke, at den saavidt mu-
ligt kommer til at udfylde det tilsigtede Øiemed [formål]; at være et
kraftigt Middel til at afhjælpe alle omlig-
gende Districter, og dette vil væsentligen kun
skee ved at fremme anlæget af kortere Veie.
Der er derfor al Anledning for Staten til at yde
et Bidrag til Opførelsen af den omhandlede 
Bro, hvilket, naar hensees til de Bekostninger [udgifter], som
Veiforbindelsen iøvrigt vil paaføre de 2de paagjældende
Amter, formenes [menes] passende at kunne bestemmes til Halv-
delen af den anslaaede Udgift, hvorimod Amterne synes
at burde overtage den anden Halvdeel." (Hele denne
Motivering passer tillige fortrinligt paa Broanlæget
imellem Aalborg og Nørresundby, som imidlertid, efter
hvad vi tidligere have berettet, fra Regjeringssiden synes
at være stillet et mindre gunstigt Horoskop). Det maa
iøvrigt her bemærkes, at det fortiden er under Forhand-
ling at sætte Veien imellem Horsens og Viborg, for-
saavidt den gaaer igjennem Skanderborg Amt, i For-
bindelse med Silkeborg. Selvom anlæget af mindre
Landeveie nord efter til Viborg maa udsættes i en tem-
melig lang Aarrække, men Hensyn til de mange, i
samme Amt tilbagestaaende, maaskee mere paatrængende
Veilanlæg, vil Broens Anlæggelse dog, blot med Be-
nyttelse af de tilstødende Sognes offentlige Biveie, med-
føre saa store Fordele for den hele tilstødende Deel af 
Viborg Amt, at det tør forudsættes, at dette ikke vil
vægre sig for at udrede det beregnede Beløb af 500 Rbd.
aarlig i 4 Aar. Af Ingenieurcorpset er det foreslaaet,
at lægge Broen umiddelbart vest for Remstrup Aaes
udløb i Langsøen, saaledes at Broen kom til at gaae
ud fra den Landtunge, som her skyder ud i Søen fra
den sydlige Bred, omtrent 180 Favne [329 m] øst for Handels-
pladsen, hvorved Broen vil komme til at ligge vest for
Havnen, som det er tænkt at anlægge i Remstrup Aa,
og altsaa ikke blive til hinder for Pramfarten imellem
Silkeborg og Randers. Dette Forslag er i det Hele
tiltraadt saavel af den nu ophævede Commission til 
Anlæget af Handelspladsen ved Silkeborg, som af Vand-
bygningsinspecteuren, der meget nøie har undersøgt alle
stedlige Forhold. I Overeensstemmelse med det For-
anførte er derfor paa nærværende Udkast opført et Til-
skud af 4000 Rbd. af Statskassen til bem. Anlæg
hvorhos [hvorved] det er foreslaaet, ligeledes i næste Aar at fore-
skyde den anden Halvdeel af Udgiften imod Tilbageer-
statning. Da det Activ, der ved denne sidste Foran-
staltning erhverves, som de andre lignende Effecter, vil
være at betragte som et Monarchiet i det Hele tilhørende
Statstactiv, er det heraf en Følge, at hele Riget ogsaa
deeltager i Udredelsen af den Sum, hvorfor Samme er-
hverves. Desfølge [som følge heraf] er udtællingen af den paagjældende
Halvdeel af Udgiften opført med kun 2400 Rbd.

     Det i Finantsloven for 1852/53 til Indretningen
af en Omladeplads ved Silkeborg Dæmning op-
førte Beløb af 600 Rbd. vil ikke komme til Udgift, da 
der fremdeles har stillet sig Hindringer iveien for det 
hertil fornødne Grundstykkes Erhvervelse paa antagelige
Vilkaar. Da Øiemedet [formålet] med Omladepladsens Indretning
 - at lette Transporten af de Varer, som føres op og 
ned ad Gudenaa - vil kunne opnaaes fuldstændigere
ved Bygningen af en Sluse, hvormed de ved Dæmnin-
gen adskilte Dele af Aaen forenes, og det saaledes bliver
muligt at befare Aaen i dens hele Udstrækning, istedet-
for at Pramladningerne nu maae udlosses af Pram-
mene, hvorpaa de ere førte til Dæmningen, bringes
over denne og indlades i andre Pramme, er det kommet
under Overveielse, om det ikke allerede nu maatte være
rigtigere at bygge Slusen, istedetfor at indrette Omlade-
pladsen. Ligeledes gjør Silkeborgs tiltagende Betydning
som Handelsplads det ønskeligt eller vel endog nødven-
digt, at der, for at lette Varernes Ind- og Udskibning
af Prammene, indrettes ved Pladsen de i saa Henseende
fornødne Bolværker og Slæbesteder, som nu savnes.
Men forinden de fornødne Planer og Omkostningsover-
slag kunne udarbeides og Minist. kan fremkomme med
et bestemt Forslag i saa Henseende, er det nødvendigt,
at en nøiagtig Undersøgelse af de paagjældende Locali
teter gaar forud.

Ang. Gudenaaes Seilbargjørelse:

          Efter at 
det i forr. Aar paabegyndte Rectificationsarbeide af
Gudenaa mellem Tange Færge og Kongensbro ca. 1¾
Miil - tilligemed Anlæget af Trækveien fra Friisholt
Hovedgaards vestre Skjel, ligeledes til Kongensbro ca. 
10,000 Alen - nu er tilendebragt, har man anseet det 
hensigtsmæssigst at fortsætte Aaens Regulering opad og
navnlig til næste Aar at begynde Arbeidet paa Stræknin-
gen fra Kongensbro til Landsbyen Svostrup, ca. 1⅓
Miil, hvilken efter det færdige Stykke er det, hvor de 
naturlige forhold ere ugunstigst. Reguleringen udføres
efter de Regler, der ere vedtagne som følge af de tid-
ligere Forhandlinger og Undersøgelser, hvilke afsluttedes
med den af en combineret Commission i Mai 1851
foretagne Besigtigelse af Aaen. Et Løb af 20 Alens
Brede og 3 Fods Dybde under Middelvandstanden, og
af en muligt lige Retning, tilveiebringes deels ved Op-
rensning, deels ved Indsnævring, og Steen m. m., der 
kunde være til hinder for Pramfarten, optages i den 
hele Aastrækning. I Forbindelse hermed anlægges langs
Aaens venstre Bred, hvilken med Hensyn hertil er den
gunstigste, en Trækvei, hvis Høide bliver 3 Fod over
Aaens Sommervandspeil og forøvrigt gives samme
Construction, som den allerede fuldførte. Omkostnin-
gerne ved disse Arbeider ere tilsammen anslaaede til 
27,300 Rbd., af hvilke det er antaget, at de andre ⅔
kunde være at udføre i næste Finantsaar.

Licitation.

     Mandagen den 25de October, Kl. 2, lader
dHrr. Drewsen & Sønner paa Silkeborg
afholde Licitation over Leverancen af 
     10 a 20,000 Lpd. Rughalm.
Licitationen afholdes hos Hr. Gjæstgiver Schou.
     Lysthavende indbydes.

kun tekst vedr. Silkeborg er tastet.
     Samtlige danske Deeltagere i Londoner Ud-
stillingen saavelsom Alle, der i Kbhvn. have
medvirket for Samme, have i disse Dage fra den 
kongelige Comittee i London erholdt [fået] et Præ-
sent-Exemplar af det pragtfuldt udstyrede Værk:
"Reports by the Juries......
     "at der kun var udstillet en sindrig Sættemaskine
(den Sørensen'ske) efter et aldeles nyt System", og
under Papirfabrication etc., at Drewsen &
Sønner i Silkeborg ere tilkjendte Priis medaillen for en 
Prøve af velassorteret Skrivpapir, samt at Holmblad
havde udstillet.....

     Fra Kiel hedder i "Bör-
senhalle": Næsten alle Papirfabrikanter og Uld-
kludskradsere i Hertugdømmerne Slesvig og Hol-
steen have for kort Tid siden været forsamlede i 
Kiel for at tage fælles Skridt mod Antagelsen af 
den Toldlov, som nu foreligger den danske Rigs-
dag til Discussion, forsaavidt samme angaaer Klude.
Sammenkomsten var foranlediget ved Eierne af de
store Papirmøller ved Silkeborg i Jylland og ved 
Kjøbenhavn, dHrr. Drewsen, af hvilke ogsaa den
Ene var personlig tilstede, medens den Anden ledede
en Forsamling af Papirfabrikanter og Kludekradsere
i Danmark, som i samme Øiemed [formål] blev afholdt i 
Kjøbenhavn. De omtalte Fabrikanter i Hertug-
dømmerne synes, hvor meget end den høie Udfør-
selstold stemmer med deres private Interesser, dog
kun tildeels at være gaaet ind på de danske Fa-
brikanters Andragender [ansøgninger], og ville, om de end, saa-
ledes som det blev besluttet, hver i sin Omgivelse
tilveibringe Petitioner [anmodninger] til Finants-Ministeriet om
en forhøiet Udførselstold, kun for en Deel slutte 
sig til de danske. I Danmark var Udførselen af 
Klude forbudt indtil 1842, men fra den Tid til 
nu tilladt mod en Udførselstold af 5 Mk. 7 Sk. Con-
tant pr. 100 Pd. Hvor hemmende denne Told 
har virket paa Udførselen, fremgaar deraf, at der 
i de sidste Aar i Danmark i Gjennemsnit aarlig
ikke er blevet udført noget større Qvantum, end
omtrent 10,000 Pd., hvorfor der i Udførselstold
er erlagt [betalt] c. 50 Mk. I Hertugdømmerne betød
Toldsatsen for Klude, med Undtagelse af Tiden fra 
1844 til 1849 kun c. 27 Sk. Crt. pr. 100 Pd., og
Stemmer fuldkomment med Landets Interesser, da
den yder Fabrikanterne en passende Beskyttelse, og
derhos [desuden] dog ikke forhindrer Udførselen af Klude.
Medens der i Holsteen i 1847 blev udført circa
46,800 Pd. Klude og i 1845 c. 15,000 Pd. for-
toldede, beløb Udførselen i 1850 sig til c. 838,000
Pund. Der ere i Hertugdømmerne foruden flere
smaa Papirmøller to store Papirfabriker, nemlig i 
Flensborg og i Oldesloe, som udmærke sig ved
Omfanget og Qvaliteten af deres Fabrikat; Shobby-
Møllerne ere først af nyere Oprindelse, men føre
dog allerede nu aarlig et ikke ubetydeligt Qvantum
kradset Uld til England. Nedsættelsen af den danske
Toldsats (87 Sk. Crt.) til den nu Holsteen gjel-
dende (27 Sk. Crt.) skal bane Veien for Gjenopret-
telsen af Toldeenheden mellem Danmark og Holsteen.