Avisartikler

     - Da det upaatvivleligt vil være Mange
behageligt at erfare, hvilken Dag Hs. Majestæt
Kongen kommer til Himmelbjerget, saa formenes,
at det vil blive Onsdagen den 30te ds. At det 
muligt ogsaa kunde skee om Tirsdagen, er natur-
ligviis afhængigt af Hs. Majestæts Beslutning,
som først vil erfares, naar Allerhøists. er ind-
truffen til Silkeborg.

     Randers har nu faaet en lille Dampbaad til Fart paa Gu-
denaaen til Silkeborg. Det var en sand Fornøielse,
den 25de f. M. at overvære dens første Bevægelse.
Uden Vanskeligheder skjød den som en Piil ud fra 
Landet. Dens første Prøvetour nedad Fjorden faldt
heldig ud; den 26de tiltraadte den Vandringen opad
Gudenaaen. Comitteen har tænkt paa at give den 
Navnet "Gudenaaen", men Publicum har allerede 
døbt den "Strygejernet", hvilket Redskab den, flydende
paa Vandet, ikke er ulig. Den Lilles Forældre ere 
Skibsbygm. Langeland og Mechanicus Schmidt,
to allerede tidligere anerkjendte dygtige Mænd. Man
maa vel sige, at her ikke er udført noget Stort; men
det er roesværdigt, at de nævnte Mænd til tilsynela-
dende Tilfredshed have udført, hvad de have paata-
get sig. Havnecommissionen i Randers har atter i 
denne Tid gjort den sørgelige Opdagelse, at dens
Kjædedægge, "Fulton", befinder sig i en betænkelig
Tilstand, den maa nu for sandsynligviis Lang Tid
tages ud af Fart [sejlads] for at underkastes en Hovedrepa-
ration.

Kongens Reise i Jylland.

     - Hs. Majestæts og Gemalindes Ophold
her har været en uafbrudt Række af Festligheder
og aldrig har vor lille By seet saa mange Land- 
boere og Fremmede i sin Midte som i disse Dage.
Overalt er det høie Par blevet modtaget med
den største Jubel, med uskrømtet Glæde og Hjerte-
lighed. Den første Dags Aften bragtes Hs.
Majestæt og Gemalinde et Fakkeltog; den næste
Dag besaaes Papirfabriken, samt gjordes en Ex-
cursion i de yndige Silkeborg Skove, hvor en 
Høi, fra hvilken der er en deilig Udsigt, blev 
kaldet "Frederik den syvendes Høi". Samme
Dags Eftermiddag besøgtes den Vestre Skov,
hvor Hs. Majestæt behagede at opkalde en af 
Skovrider Klüwer indhegnet og fredet Høi, hvor-
fra ligeledes det skjønneste Panorama udbreder
sig for Blikket, "Louissehøi". Om Aftenen, efter
Hs. Majestæt og Gemalinde i Naaege havde
indtaget nogle Forfriskninger, samt moret sig med
at see Landalmuen Dandse, roede man paa Aaen,
ved Fakkelblus, tilbage til Silkeborg. Den hele
Tour var nydelig arrangeret, og Faklerne toge
sig skjønt ud i den dæmrende Aften. I Naaege 
blev følgende af Hr. F. Høedt forfattede Sang
afsungen:
Paa denne Plet....
Et smukt Fyrværkeri sluttede denne Dags Festi-
viteter. - Igaar tog Hs. Majestæt med Gemalinde
til Himmelbjerget, for der at nyde den skjønne
Udsigt, og uagtet det mindre heldige Veir, havde
dog en talrig Menneskemasse (vist over 4 a 5000)
forsamlet sig paa det høieste Punkt her i Dan-
mark, og ved Kanonsalut, Jubelraab og Glædes
yttringer modtaget vor elskede Drot og hans
Hustru. Efter at en Sang var bleven afsungen, 
og en Times Ophold paa de smukkested Steder,
forlod det høie Par, under Mængdens Jubel,
atter Himmelbjerget.

     Paa Himmelbjergtouren var Hs. M. Kongen
tilhest. Rye Sogns Beboere havde underveis
opreist en Æreport, hvor Hs. Maj. blev mod-
tagen med en Sang og Velkomsttale. Ved An-
komsten til Bjerget bleve Hs. M. og Gemalinde
modtagne af Provst Schjerning ligeledes med en 
Tale og følgende Sang:
Velkommen, ....
Efter at have tilbragt nogle Timer paa Himmel-
bjerget vendte Hs. Maj. og Gemalinde tilbage
til Silkeborg. Efter Hjemkomsten var der Taf-
fel, hvortil de tvende [to] Comiteer, for Byen og for
arrangementet paa Himmelbjerget, vare indbudne.
I Form. Kl. 11 forlod Hs. Maj. og Gemalinde
Silkeborg, og behagede det Hs. Maj. forinden
sin Afreise at benaade Hofjægermester, Overførster
Jessen. R. af D., samt Skovfogerne Rix og 
Jepsen med Dannebrogsmændenes Hæderstegn. 

          Randers og Aarhuus
Aviser give udførige Beretninger om den Jubel, 
med hvilken Kongen og Gemalinde er bleven mod-
tagen. Forinden vi i Morgen give vort Referat
herom, have vi i Dag at meddele Følgende:
                                                 Silkeborg, den 29de Juni.
     Under de samme Festligheder som ved Ankomsten
forlod Hs. Majestæt med Gemalinde igaar mor-
ges Kl. 8 Viborg. Efterat have opholdt sig et 
Par Timer paa Steendalgaard, hvor en Dejeuner
indtoges, og Plantagen inspiceredes, ankom man 
hertil om Eftermiddagen Kl. 4, eskorteret af ridende
Bønder med Dannebrogsfaner og af Forstmænd.
Paa Veien fra Viborg til Silkeborg var flere
Æresporte opreiste og en talrig Mængde Bønder
havde der forsamlet sig og bøde Majestæten med
Gemalinde Velkommen i jublende Hurraraab,
medens der tillige holdtes Taler, tilkastedes dem
Blomster og Sange bleve afsungne, hvoraf tydeligt
fremgik Landbefolkningens Glæde over Hs. Maje-
stæts Besøg og deres Taknemmelighed for Grund-
loven.
     Ved Indkjørslen til Silkeborg, hvor en Ære-
port var opreist, modtoges Kongen og Gemalinde
med et af Fabrikant Drewsen udbragt længe leve 
vor elskede Konge, Kong Frederik den 7de og 
Gemalinde, der ledsagedes af rungende Hurraraab.
Hr. Drewsen bød derpaa Hs. Majestæt med Ge-
malinde velkommen til Silkeborg, ikke allene i 
eget men i hele Byens og Omegnens Navn. Han
anførte, hvad Silkeborg var, da Hs. Majestæt
sidst var der for 7 Aar siden, og hvad den allerede
nu var bleven til - en By, der allerede talte 800
Sjæle, - som et Exempel paa, hvorledes Alt tri-
ves under Hs. Majestæts milde Regimente. Han
sluttede med atter at udbringe et Leve (for) Kongen og
Gemalinde, hvorpaa man under den talrige Folke-
mængdes Jubel Kjørte ad den Blomsterstrøede Gade
til Hr. Drewsens Bolig, hvor Hs. Majestæt steeg
af. I Byen vare Husene smykkede med Grønt og
Dannebrogsflag og langs Veien fra Fabriken  til 
Hs. Majestæts Bolig stod de grandomvundne Søiler,
forenede med hinanden ved Guirlander. Efter An-
komsten stedede Hs. Majestæt til Cour [holde hof] og Audiens
og gav derpaa Taffel, hvorved Allerhøiestsammes
Skaal udbragtes af Amtmand Lindhom fra Skan-
derborg og Grevinde Danners af Hr. Drewsen.
Kongen takkede og udbragte en Skaal for Hr. 
Drewsen. I den lille By havdes atter ligesaa 
smukke som talende Beviser paa den Interesse,
Landbostanden i det Hele taget paa denne Hs. 
Majestæts Reise med en saa uskrømtet Deeltagelse
har lagt for Dagen overalt hvor Rygtet spredtes,
at "Kongen kommer". Ikke blot fra alle omlig-
gende, men selv fra meget fjerne Sogne havde,
trods det ustadige Veir saavel i Gaar som i Dag
festligklædte Skarer af Bønder med deres Hustruer
og Børn fyldt Gaden her i Silkeborg og Haven
om Hs. Majestæts Bolig. Da Hs. Majestæt
efter Tafflet erfarede at den udenfor Boligen for-
samlede Menneskemasse til Hr. Drewsen havde
yttret Ønske at see Hs. Majestæt og Gemal-
inde, opfyldte Kongen med Glæde denne Anmod-
ning, og jublende Hurraraab takkede ham, fordi
en Leilighed nu frembødes for dem til at skue
deres Konge Ansigt til Ansigt. Da kort efter
Grevinde Danner viste sig fornyedes Jubelen, da
Hr. Drewsen udbragte et leve (for) vor folkekjære Konge
og hans elskede Gemalinde. Husmand Mads 
Slange traadte derpaa frem og fremsagde føl-
gende Digt: 
          O vær velkommen.....
     Ogsaa den gamle Bondepoet Peder Jensen fra 
Viby Mark var tilstede her og overrakte Hs. Ma-
hestæt og Gemalinde en Velkomstsang.
     Kl. 10 indfandt en Deputation, bestaaende af 
Kjømand Lihme, Maskinmester Eller og Farver
Langhoff, sig hos Hs. Majestæt og bad i Fabrik-
arbeidernes, Landboernes og Byens Borgeres Navn
om Tilladelse til at turde bringe Hs. Majestæt og
Gemalinde et Fakkeltog. Ved denne Leilighed blev
efterstaaende sang af Fr. Sneedorff-Birch af-
sungen:
          Frisk straaler....
     Et udbragt "Leve Kongen og Gemalinde" mod-
toges med en uendelig Jubel, der fornyedes efter 
at Hs. Majestæt havde henvendt nogle hjertelige 
Ord til Forsamlingen, hvori han takkede paa egne
og Gemalindes Vegne. - Efter at Man i mor-
ges havde besøgt Fabriken, gaves Audients, og 
Hs. Majestæt modtog tvende [to] Deputationer fra Gjern
og Nørre og Bølling Herreder, bestaaende af en
Ordfører - for den ene Folkethingsmand L. Schø-
ler - og tvende andre Medlemmer, der overrakte
Allerhøiestsamme tvende [to] Adresser, forsynede med
mange Underskrifter, fra Landboere i de nævnte
Herreder, hvilke ere af samme Indhold som de 
tidligere paa denne Reise modtagne. Hs. Majestæt 
med Gemalinde foretog derpaa til Hest en Excur-
tion i Silkeborg Skove, hvor man, efterat have
besøgt flere af de smukkeste Høider, førtes til en i 
Vesterskovens Udkant liggende Høi, hvorfra en vid,
malerisk Udsigt Haves. Denne Høi behagede det 
Hs. Majestæt, paa vedkommende Skovbetjents An-
modning, at skjenke Navnet "Frederik den Syven-
des Høi". Derfra begav man sig tilbage til Silke-
borg, hvor Hs. Majestæt gav Taffel, hvortil blandt
andre Medlemmerne af de ovennævnte Deputatio-
ner vare indbudne. Da dette var endt, foretoges 
en Kjøretour til Nørreskoven, hvor man standsede
ved et af de meest fremragende Punkter, hvorfra et 
henrivende Panorama udfoldede sig for Øiet i flere 
Miles Distance, hvorfra Himmelbjerget sees i Bag-
grunden og hvor Gudenaaen i mangfoldige Forgre-
ninger bugter sig gjennem den yndige, skovbegroede
Egn. Opfordret til at give dette smukke Sted,
hvor et nyt Anlæg var foretaget, et Navn, kaldte
Hs. Majestæt det "Louisehøi". Man begav sig 
derfra til "Naaege", hvor Hs. Majestæt i Haven
modtoges med en Sang af F. L. Høedt.
     Hr. Drewsen udbragte et "Leve Frederik den
7de og Gemalinde", der efterfulgtes af enthousia-
stiske Hurraraab. Efter at man derpaa i nogen
Tid havde seet paa Almuens Dands, vendte man
ad Remstrupaaen tilbage til Silkeborg. Denne
Tour frembød i den dæmrende Aftenstund et over-
ordentligt skjønt Skude. I Spidsen for Toget var
der flere Baade med Blus, derefter kom en med
Musiken og derpaa Hs. Majestæts, efterfulgt af
flere Pramme og Baade, fyldte af en stor Mængde
Mennesker. Denne Dags Festlighed endtes med
et Fyrværkeri, ved hvis Slutning Hs. Majestæts
Navnetræk saaes i Brillantild. Overalt, hvor Hs. 
Majestæt viste sig, ledsagedes han af en talrig
Menneskemasse, der atter og atter jublede ham
imøde.
          Himmelbjerg den 30te Juni.
     I Formiddags foretog Hs. Majestæt sig til Hest
en Excursion til Himmelbjerg. Allerhøiestsammes
Gemalinde og det øvrige Følge kjørte. Paa Rye-
Mark var en smuk Æresport opreist, hvor Egnens
Beboere havde forsamlet sig og Skolelærer H. Rol-
schau bød Hs. Majestæt og Gemalinde velkommen,
efter at en Sang af ham var afsungen. 
     Ankommen paa Himmelbjerg modtoges Man
af den der i talrig Mængde Tilstedeværende 
Forsamlings-, Kjøbsteds- og Landboeres, Jubel og 
Kanonsalut; i det kongelige Telt holdt Provst
Tscherning en Velkomsttaale, hvorpaa efterstaaende
Sang af Pastor Fabricius blev afsungen:
     Velkommen....
     Cancelliraad Herredsfoged Hundrup udbragte der-
paa et Leve for Hs. Majestæt og allerhøistsammes Ge-
malinde, som besvaredes af enthusiastiske Hurraraab.
Ved den Dejeuner, som derpaa indtoges, udbrag-
tes Hs. Majestæts og Gemalindes Skaal af Can-
cellir. Hundrup og efter at et "Jubelchor" af As-
sessor Seidelin var afsungen, udbragtes atter et
Leve hor Hs. Majestæt. Efterat have besøgt de
smukkeste Punkter, vendte man tilbage til Silke-
borg, ledsaget til Afsked af enthusiastiske Hurraraaab.

     Hs. Majestæt Kongen med Gemalinde ankom
i Mandags Eftermiddags Kl. 4½ til Silkeborg.
Ved Lysbro, hvor Forstetaten havde reist en smuk
Æreport af levende Træer, blev Hs. Majestæt
modtaget af Overøvrigheden, Forstetaten og en 
stor Deel af Omegnens Beboere tilhest, der led-
sagede Hs. Maj. til Silkeborg Handelsplads,
hvor der ved Indgangen til Byen var reist en 
smagfuld Æreport, om hvilken Byens og Omeg-
nens Beboere havde samlet sig. Paa Byens 
Vegne bød Hr. Fabrikeier Drewsen Hs. Maj.
velkommen, og under jublende Hurraraab og Ka-
nonsalut kjørte Hs. Maj. langsomt, med Aarhuus
Milietairmusik foran, igjennem Byens Gader,
hvor alle Husene vare festlig smykkede med Grønt
og Dannebrogsflag, til Hr. Fabrikeier Drewsens
Bopæl, som var overladt Hs. Maj. til Afbenyt-
telse. Omtrent ved Begyndelsen af Fabrikkerne
var der reist en meget smagfuld Æreport, fra
hvilken den strakte sig en Søilegang med Guir-
lander næsten lige til Hs. Maj.'s Bopæl. Kort
efter Ankomsten var der Cour og senere Taffel.
Om Aftenen blev der bragt Hs. Maj. et Fakkel-
tog af Byens Beboere og afsunget en Sang af 
Fr. Sueedorff-Birch; et Leve for Hs. Maj.
og Gemalinde blev ledsaget af et ni Gange gjen-
taget Hurra. Kongen takkede rørt og sluttede med:
"Gud velsigne Eder, mine Børn, for al den
Kjærlighed, der er bleven mig viist her i Jyl-
land!"
     Den 29de foretog Hs. Maj. og Gemalinde,
der begge vare tilhest, efter Frokosten en Udflugt
til den vestlige Deel af Silkeborg Skove. Om
Middagen var der stort Taffel, hvortil adskillelige
af Omegnens Bønder vare indbudne. Efter Taf-
let foretog Hs. Maj. og Gemalinde en lile Ud-
flugt til i Silkeborg Nordskov for at drikke Thee i
det yndigbeliggende Naaege, og besøgte underveis
en af de høie Bakker i Nærheden, hvorfra der 
haves en meget viid og smuk Udsigt, og som var
bleven gjort tilgængelig af Hr. Skovrider Klü-
wer. I Naaege blev afsunget følgende smukke
Sang af Hr. F. L. Høedt:
     Mel. Der er et Land....
     Tilbagetouren fra Naaege til Silkeborg gjor-
des paa Baade ad Aaen, ledsaget af Musikken og
med Blus foran; efter Hjemkomsten blev der,
ligeoverfor Hs. Maj. Vinduer afbrændt et vak-
kert Fyrværkeri.
     Omtrent Kl. 10 den næste Formiddag gjordes en 
Tour til Himmelbjerget. Hs. Majestæt var tilhest. Paa
Veien til Himmelbjerget var der opreist en Ære-
port af Rye Sogns Beboere, ved hvilken Allerhøist-
samme blev modtaget med en Sang og en Vel-
komsttale. Ved Ankomsten til Bjerget modtoges
Hs. Maj. af Provst Schierning med en hier-
telig Tale og en smuk Sang. Frokosten indtoges
i et felstligt smykket Telt, hvorpaa Hs. Maj. tog Ud-
sigten i Øiesyn. Efter at have tilbragt nogle Ti-
mer paa Bjerget vendte Allerhøistsamme tilbage til 
Silkeborg, hvor der efter Hjemkomsten var Taffel,
til hvilket saavel Festcomiteen for Byen som Co-
miteen for Arrangementet paa Himmelbjerget vare
indbudne.
     Torsdag Formiddag Kl. henimod 11 forlod
Hs. Maj. Silkeborg for at besøge Randers. For-
inden Afreisen benaadede Kongen Hofjægermester,
Overførster Jessen samt Skovfogederne Rix og 
Jepsen med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Hs. Maj.'s Ophold i Silkeborg har hos alle Be-
boerne efterladt de behageligste Erindringer; kun
beklager man, at Veiret ikke var det gunstigste.

     Under 11te Juni sidstl. er af Indenrigsministeriet
udfærdiget en kundgjørelse for Kongeriget Danmark
angaaende Landets Inddeling i efternævnte 7 Distric-
ter, forsaavidt tilsynet med de private Skove angaaer
m. v. Der er ved denne Inddeling taget Hensyn deels
til, at Bekostningerne ved Tilsynet ikke blive altfor
trykkende for de private Skoveiere eller for Statskas-
sen, forsaavidt dette Tilsyn ogsaa vil kunne medføre
Udgifter for denne, deels til at ingen Forstbetjent be-
troes et større District, end at han uden besværlig-
hed kan overkomme de der forefaldende Forretninger.
Districterne ere saaledes: 1) Det nordre sjællandske
district, indbefattende Kjøbenhavns, Frederiksborg og 
Holbek Amter, under Forstraad og Skovrider Bjørn-
sen paa Valdemarslund pr. Helsingør. 2) Det søn-
dre sjællandske District, bestaaende af Sorø og Præstø
Amter samt Møen, undet Tiendecommissair, Forst-
candidat Spandet paa Lindersvold pr. Rønnede
3) Det Lolland-Falsterske District, bestaaende af Lol-
land og Falster med tilhørende Øer, under Forstraad
og Skovrider Sievers paa Hanenau pr. Nykjøbing
paa Falster. 4) Det fyenske District, bestaaende af 
Fyen og Langeland med tilhørende Øer, under Forst-
assistent Sarauw paa Frederiksgave pr. Assens
5) Det nordre jydske District, indbefattende Hjørring,
Aalborg, Thisted, Viborg, Ringkjøbing, Randers og
Aarhuus Amter, under Hofjægermester, Overførster
Jessen i Randers. 6) Det søndre jydske District,
omfattende Skanderborg, Veile og Ribe Amter, under
Skovrider Klüwer paa Marienlund pr. Silkeborg.
7) Det bornholmske District under Skovrider Fa-
sting paa Romersdal pr. Rønne.

     Forskjellige Steder paa Handelspladsen Silke-
borg, godt beliggende, og hvoriblandt et med Spek-
høker-Bevilling, kunne paa moderate Vilkaar er-
holdes tilkjøbs Underhaanden [privat]. Nærmere Underret-
ning erholdes [fås], naar man derom henvender sig til 
Undertegnede.
     Silkeborg, den 4de Juni 1852.
                                              O. Lauritzen.

Aflysning.

     Den til 17de d. M. publicerede Auction, hos
Hans Boyesen Jensen paa Silkeborg, bliver
herved, efter Reqvirentens Begjæring, tilbagekaldt.
     Skanderborg, den 10de Juli 1852.
                                                  Blichfeldt.

Handels- og Skibsefterretninger.

          I disse 
Dage har det lille Dampskib "Gudenaa" gjort sin
første Tour fra Randers op til Silkeborg, uden at 
støde paa nogen betydelig Hindring. Opgaven er 
imidlertid dermed endnu ingenlunde løst; kun er der 
mere Sandsynlighed nu end nogensinde for, at Bug-
sering ikke vil kunne skee længere end til Bjerring
Mølle.

Nyt Sadel- og Tapetmager Etablissement paa Søndergade i Silkeborg.

     At jeg har etableret mig og anbefaler mig med
Alt til Faget henhørende, undlader jeg ikke at be-
kjendtgjøre for de Ærede, som ville forunde mig de-
res Arbeide, forsikkrende Enhver reel Behandling og 
hurtig Expedition.                          A. F. Jaede.

Gjæstgivergaard i Silkeborg.

     I Forbindelse med mit tidligere averterede hid-
til førte Gjæstgiveri, beliggende paa Torvet, har jeg 
i en 2-Etages Bygning med herskabelige Værelser
udvidet mit Locale, hvis Afbenyttelse jeg tillader mig
at anbefale til Vedkommende, hvis Tilfredshed der 
skal være mit redelige Forsæt at vinde. 
     Silkeborg, den 12te Juli 1852.
                                                   J. Heegaard.

     Uagtet de mange Uheldspaaende Udtalelser har 
Silkeborg og dens Omegns Beboere dog idag havt
den Glæde at see vor Søvei befaret af en Damp-
baad, en Begivenhed, som vi, med Hensyn til dens 
Følger, ikke ansee for uvæsentlig. Som bekjendt
er af Regjeringen bevilget circa 90,000 Rdlr. til 
Gudenaaens Seilbargjørelse og, for at dette Beløb
ikke paa urette Maade skulde blive anvendt, har et 
Actie-Selskab forenget sig om at anskaffe en Damp-
baad, for i Gjerningen at vise det Ugrundede i den
af Hr. Vandbygnings-Inspecteur Carlsen med
Flere udtalte Paastand, at Ideen om en Dampbug-
seerbaad paa Gudenaa er upractisk. Vi ansee det 
for indlysende, at, naar en Dampbaad paa 7 a 9
Hestes Kraft kan befare Aaen fra Randers hertil i
dennes nuværende Tilstand, maa en til Bugsering
af Pramme fornøden stor Dampbaad med Sikker-
hed kunne anvendes, naar den til Aaens Seilbar-
gjørelse bevilgede Capital bliver anvendt til dette
Øiemed [formaal], og maa vi derfor paa det Kraftigste pro-
testere imod at en yderligere Capital anvendes til 
Anlæggelsen af en kostbar Trækvei, hvis Uhensigts-
mæssighed nu næppe længere kan være tvivl un-
derkastet [være tvivlsomt].
     Silkeborg, den 14de Juli 1852.
               Flere i Sagen interesserede.

(kun indhold vedr. Silkerborg er tastet)
     I Viborg Amts 3die Valgkreds (Valgsted Levring) var 
stillet 5 Candidater: Districtets forrige Rigsdagsmand,
Gaardmand Chr. Jensen af Østerbording, Pastor Ben-
dix af Høiberg, Gaardmand N. Albrechtsen af Astrup,
Skolelærer Kirkegaard af Thorning og Exam. juris
P. Stabell af Silkeborg, hvilken Sidste imidlertid under
Valghandlingen trak sig tilbage. Ved Afstemningen, der 
skete skriftlig, gjenvalgtes Gaardmand Chr. Jensen, og
efter hama havde Pastor Bendix de fleste Stemmer. 

     Efter forhen at have været etableret 5 Aar i
Kjøbenhavn som Skomagermester og nu erholdt [fået] Be-
villing til paa Handelspladsen Silkeborg at drive
samme, anbefaler jeg mig til det ærede Publikums
Opmærksomhed. Reel Behandling og hurtig Ex-
pedition forsikkres.
     Silkeborg, i August 1852.
                                                N. Petersen

      Da jeg har erholdt [fået] Bevilling som Snedker, an-
befaler jeg mig til Enhver, saavel inden- som uden-
byes, der godhedsfuld vil forunde mig deres Ar-
beide. - Silkeborg, den 3die Augustu 1852.
                                      C. C. Lundsgaard,
                                               Snedker.

Industri-Udstillingen paa Christiansborg Slots Ridebane.

               III.
     Vi maa nu anføre en Industrigreen som er af 
særdeles Betydenhed, nemlig Papirfabrikatio-
nen. Fra Drewsen & Sønner er fremlagt
under Nr. 489 Prøver af alle Slags Papir, som
fabrikeres paa Strandmøllen og Silkeborg.
Vi maa erkjende, at denne Fabrik har saa at sige
gjort Kæmpefremskridt siden vi have seet de frem-
lagte Prøver i Aarende 1810 - 1815. Arbeidet er 
fortrinligt, og kan i alle henseender stilles ved 
siden af det udenlandske Papir, men Priserne ere
for høie, og Beviset herfor er, at Tilførselen
fra Udlandet ikke er ubetydelig, uagtet [selvom] denne Fabrik
er særdeles begunstiget og altid har været det 
fremfor andre Kunstfrembringelser. Hvad vi altsaa
i vore 2de foregaaende Afsnit have bemærket med
Hensyn til urimelige Begunstigelser, som man til-
staaer vore Fabriker, er i en endnu høiere Grad
at anvende paa Drewsens Papirfabriker. Allerede
i Christian den Sjettes Tid har den Fabrik været
til, men i hvilken ussel Tilstand denne maa have
været seer man Danmarks Bankhistorie. Det 
var nemlig bestemt, at Courantbanken skulde aabne
sin Virksomhed i Aaret 1736, men i Bankens
Journaler findes anført den Bemærkning, at dette 
kunde skee før i 1737, fordi "Papirmager
Drewers ei kunde faa Papiret til Sedlerne
færdigt."* Det Qvantum som skulde forfærdiges
maa dog have været ubetydeligt i Forhold til den
ubetydelige Summa udstedte Sedler. Fabriken
vedblev at arbeide, dog ikke med synderligt Held,
indtil man begyndte at arbeide med de ny opfundne
Maskiner. Ved Fdgn. af 26de Jan. 1825 blev 
Udførselen af Klude forbudt selv til Hertug-
dømmerne, hvor Udførselen var tilladt, og Ind-
førselstolden paa Papir bestemtes derhos [desuden] høit. -
Følgen af et saadant Forbud er indlysende; Klude-
priserne bleve underkastede Fabrikanternes Vilkaar-
lighed, og man betalte t. Ex. for uldne Klude 8
Rbsk. pr. Lpd.!!, en Priis som ikke lønnede Uma-
gen ved at samle. Et Tilfælde, nemlig Oprettelsen af 
andre Fabriker, forhøiede pludselig Priserne; det  
var navnlig Grosserer Owen her og Marcus
Beck i Aarhuus som efter engelsk Mønster oprettede
Fabriker, i hvilke Kludene ved Maskiner oprippes
til Uld. Pristen steg til 2 Mk. 8 Sk. pr. Lpd. (I
forbigaaende maa vi bemærke, at efter Beskyttelses-
systemet skulde man maaske forbyde Anlæggelsen
af sadanne Opripningsmaskiner; thi derved bliver
dog Ulden udført i en anden Form.
     I den roeskildske Stænderforsamling kom Klude-
udførselssagen under Discussion. Det blev nem-
lig foreslaaet at ophæve Forbudet, og istedet her-
for at paalægge en Udførselstold af 2 Rbdl. 80 Sk.
pr. 100 Lpd., eller omtrent 2 Mk. 12 Sk. pr. Lpd.
Man bestred dette Forslag og foreslog en Udfør-
selstold af kun 80 Rbsk., hvilket ligefrem ligner et 
Forbud. Men hvad er der ikke i mange Aar ble-
ven tabt ved an saadan Handelspolitik, hvorved 
Priserne til den indre Forbrug skulle holdes lave,
thi af de høie Priser i Udlandet kunde Landet ikke
drage nogen Fordeel, og Kludesamlere gjorde sig ikke
umage for at samle flere Klude end netop hvad Fa-
brikerne behøvede. Tabet er uendelig stort, man 
behøver jo blot at sammenligne den nuværende Fa-
brikation af Papir med den som før fandt Sted;
Kludesamlere forsyne jo nu som før Fabrikanterne 
med Materialet. Dog vi ville ikke følge denne 
Undersøgelse videre, som paa flere andre Steder
vidtløftigt er blevet afhandlet. Nok - Udførsels-
Tolden erlægges endnu med 2 Rbd. 80 Sk. pr.100
Pd., og ved Siden heraf svares en høi Indførsels-
told, som efter en af os foreliggende Calcule ud-
gjør med Tillæg af Transportomkostninger fra Ud-
landet: for Skrivpapir 30 pCt., Trykpapir 21
pCt., Carduspapir 29 og Makulator 20 pCt. - og
trods denne høie Beskyttelsestold, trods denne upoli-
tisk høie Udførselstold paa Klude, hvorved vore Fabri-
kanter faa Materialet billigere end de udenlandske
Fabrikanter, saa svarer det dog Regning for Pa-
piirhandlere at indforskrive Papiir fra Udlandet.
I Aaret 1850 har man saaledes fortoldet over
400,000 Pund forskjelligt Slags Papiir.

* Se Danmarks National- og Stats-Huusholdning,
2den omarbeidede Udgave. 1844 S. 11.

Industri-Udstillingen paa Christiansborg Slots Ridebane.

          (Svar paa Gaars Nr. III.)
     Næst Drewsens Papirfabrikker maae vi af de
større nævne Ørholms Fabrik, men hverken af
denne eller af de mindre Fabrikker ere Prøver frem-
lagte. Imidlertid er det bekjendt, at Ørholms
Fabrik leverer et godt Fabrikat, og at baade denne
og alle de øvrige Fabrikker have rask Afsætning. Fa-
brikkerne ere alle i god Drift; og hvorfor skulde
de ikke være det, naar denne Industrigreen er saa
fortrinlig begunstiget, baade med Hensyn til Be-
skyttelsestolden paa det indførte fremmede Fabrikat,
og til Udførselstolden paa det raae Materiale?
Dersom nu denne Begunstigelse fører til det Re-
sultat, at Fabrikkerne levere et billigere Papir end
vi kunne forskaffe os det fra Udlandet uden den
høie Beskyttelses-Told, og at Fabrikkerne paa den
anden Side betalte det raae Materiale lige saa høit
som i Udlandet, da var det unægteligt et stort
Gode for Landet; men da dette ikke er Tilfældet,
saa er dette saa godt som et Monopol i Industrien,
en ligefrem Beskatning paa samtlige Danmarks
Beboere, en trykkende Skat, som ikke tilflyder Fi-
nantskassen, men en Skat, som paalægges Consu-
menterne [forbrugerne] til Fordeel for Fabrikanterne. Det er
desuden en Skat som fordyrer Papiret, og maa
have Indflydelse paa Literaturen og Culturen i
Almindelighed.
     I England indkomme idelig Begjæringer til
Regjeringen fra Boghandlere og Journalister om
at nedsætte eller at ophæve Consumtions-Afgiften [forbrugsafgift]
paa Papir og Journaler. Sagen har ogsaa været
Gjenstand for Discussioner i Parlamentet, men
Petitionerne [anmodninger] bleve altid forkastede, fordi Finantserne
ikke kunde undvære denne Indtægt. Dette er nu
ikke Tilfældet her, fordi Toldintraderne [toldindtægter] for Ind-
og Udførsel ikke ere væsentlige; men det Modsatte
vilde være Tilfældet, dersom f. Ex. Tolden blev
nedsat til 10 pCt. og en ringe Udførselstold lagt
paa Klude. — Forbrugen af Papir er overordentlig
stor. Vi ere for Øieblikket ikke i Besiddelse af de
fornødne Oplysninger til nøie at kunne angive hvilket
Qvantum vore Papirfabriker forarbeide, men
meget stort maa det være, da Productionen paa
Strandmøllen og paa Ørholm for omtrent 10 Aar
siden har været 130,000 Riis, foruden hvad der
blev produceret paa de mindre Fabrikker. Afdøde
Kammerraad Drewsen har ved Discussionen i de
roeskildske Stænder angivet den samtlige Production
paa hiin Tid til 250,000 Riis aarlig. Men siden den
Tid er der tilkommet den store Fabrik paa Silke-
borg m. fl., og vi kunne vel saaledes uden Over-
drivelse angive Productionen til 400,000 Riis,
hvortil der vil medgaae 600,000 Lpd. Klude. —
Den allerstørste Deel af Kludene samles i Landet
selv; thi vel indførtes i det sidste Qvinqvennium [5 år]
Klude fra Hertugdømmerne og nogle fra Udlandet,
men Qvantumet deraf udgjorde i Gjennemsnit ikke
meer end omtrent 25,000 Lpd. aarlig. Ved For-
budet af Udførselen gik altsaa det hele Qvantum
Klude tabt, som ikke blev anvendt til Fabrikkerne
her i Landet. Heraf kunne vi slutte os til det
aarlige Tab for Landet ved saadan urimelig og
upolitisk Beskyttelse. I Aaret 1825 var Forbru-
get af Klude til de indenlandske Fabrikker neppe
100,000 Lpd., thi hele Fabrikationen var efter en
for os liggende Optegnelse kun omtrent 60,000
Riis. For Tiden forbruges 600,000 Lpd. Klude.
Ved Forbudet har altsaa Landet tabt Værdien
af de 500,000 Lpd. Klude, som hvert Aar
gik til Spilde paa Grund af at samme ikke kunde
finde Kjøbere. Lad os nu anslaae Værdien til 3
Mk. Lpd., ja kun til 2 Mk., saa har Landet tabt
alene ved de ikke anvendte Klude over 150,000
Rbd. aarligt. Her er altsaa det meest slaaende
Beviis paa Skadeligheden af saadanne Forbud.
     Alle Fordele ere for Tiden for Producenten, som
ikke mangler Afsætning, og jo større Afsætning, jo
mindre trænger Producenten til Beskyttelse. Det
er altsaa af det Foregaaende tilfulde godtgjort, at
Consumenten [forbrugeren] bliver betydelig beskattet til Fordeel
for Producenten, og vi ville derfor haabe, at
denne særdeles vigtige Sag vil komme under Be-
handling ved Revisionen af Toldloven, eller ogsaa
at en eller anden kyndig Rigsdagsmand vil bringe
denne upolitiske Protection [beskyttelse]under Discussion. Det
gjælder her ikke en ubetydelig Production, men en
Frembringelse af flere Tønder Gulds Værdi, af
hvilke Consumenten [forbrugeren] svarer en svær Skat. — Et
Beviis paa at Fabrikker ikke trænge til synderlig
Beskyttelse, naar disse arbeide med den fornødne
Driftscapital, og følge Tiden med Hensyn til nye
Maskinindretninger osv., afgive Sukkerraffina-
derierne. — I vort næste Afsnit skulle disse
være Gjenstand for vore Undersøgelser.

     1 a 2 unge Mennesker, som ønske praktisk Ud-
dannelse i Forstfaget, kunne efter nærmere Over-
eenskomst antages i Kost og Logis hos Skovrider
Klüver paa Marienlund pr. Silkeborg.

Brænde-Auction.

     Tirsdagen den 31te August 1852 vil der, efter 
Overeenskomst med vedkommende Auctionsdirecteur,
blive afholdt Auction paa det Silkeborgske Skovdi-
strict over
     circa 190 Favne tørt kløvet Bøgebrænde,
         "    280     "         "   Bøgefagotter,
         "         8     "         "   kløvet Birkebrænde, og
         "      20      "         "   Birkefagotter.
Brændet findes opsat ved Veiene i Nordreskoven og
paa Brændepladsene ved Silkeborg, Kalgaardsviig
og Ørnesøen.
     Mødestedet er om Formiddagen Kl. 10 paa
Brændepladsen ved Ørnesøen.
                          Lysthavende indbydes.
                                                        C. Klüver.

Skiveskydning.

     Mandagen d. 6. Septbr. blives paa Silke-
borg afholdt en Skiveskydning, hvortil Gevinsterne
bestaae af Uhre og Sølvtøi til værdi 150 Rbdr.
Der skydes à Point med Jagtrifler paa 120 Alen og 
glatte Bøsser paa 80 Alens Distance. Begyndelsen
skeer om Formiddagen præcise Kl. 9. Nr. betales 
med 4 Mk.
     Silkeborg, den 22de August 1852.
                    Lund,                             Bunch,
                Guldsmed.                      Uhrmager.

Beskyttelsestold.

Det staaer tilbage at omtale Papirsfabrikerne, af 
hvilke Drewsens Anlæg ved Dyrehaven og ved Silke-
borg indtage den første Plads. Her møder os atter 
en Fabrikation, som er passende for Danmark. Landet
har Klude i saa stor Mængde, at det kan forsyne vore
Fabriker, det har tilstrækkelig Vandkraft til at drive disse;
der er til denne Fabrikflid dygtige, veloplærte Arbeidere,
og Fabrikanterne have anvendt al mulig Anstrængelse for
at anskaffe sig fortrinlige Maskiner; endelig ere de nævnte
Fabriker af temmelig betydeligt Omfang. Vi have altsaa
her til de naturlige Forhold passende Fabriker i fuldt 
Flor, og, naar der gives Beskyttelse for dem, er det enten
hensigtsløst og unyttigt, eller en Fordel, der, uden at
være nødvendig for Fabrikanterne, bliver disse, der lade
Forbrugerne betale dyrere, til Del. Naar der altsaa er 
tale om at tage Beskyttelse bort, og Fabrikanterne klage,
vil Ingen kunne afskrækkes derved, men maa med Gros-
serer A. Hansen udtale: "Jeg er overbevist om, at denne
Fabrikation har betalt sig overordentligt godt i de senere
Aar, og der er jo ogsaa Bevis nok herpaa i de store
Etablissementer af denne Art, som ere opstaaede ikke 
blot i Kongeriget men også i Hertugdømmerne. Jeg
kan derfor sige, at jeg uden den ringeste Bekymring for
denne Fabrikations Tilværelse har tiltraadet Comiteens An-
skuelse i denne Henseende, og at det ikke i mindste
Maade skal røre min Samvittighed, om Forslaget, som
jeg haaber, gaaer igjennem; thi jeg er overtydet om, at
vi her atter ville opleve der Selvsamme, som man har 
seet ved Sukkerraffinaderierne, der aldrig have floreret
mere, end efter at de bleve satte under Vilkaar, der af
Fabrikanterne ei ansaaes for at være beskyttende nok
(Roesk. St.-T. 1846 Side 2095-2096)". Vi ville derfor,
fuldkommen rolige for disse interessante Fabrikers Frem-
tid, prøve, hvori deres beskyttelse bestaar, og hvorvidt
den bør bevares.
     Vore Papirfabriker nyde for det første godt af 
Tolden paa Papir; denne er for Skrivpapir og hvad der-
med er stillet i Classe 25 Mk. pr. 100 Pd., paa Trykpapir
15 Mk. pr. 100 Pd., og disse ere de tvende [to] Sorter Papir,
som fornemmelig ere vigtige. En Ris Papir antages at 
veie c. 14 Pd. i Gjennemsnit; Tolden paa en Ris bliver
c. 3 Mk. 8 Sk. for det finere Papir og 2 Mk. 3 Sk. for 
Trykpapir, hvilket vel kan regnes til 15 à 25 pCt. af 
Papirets Værdi. Denne Told er temmelig høi for en Ar-
tikel som Papir. Et Land, som ved Portoreformen har
anerkjendt Betydning af, at Skrivpapiret bruges ret me-
get, og som, ved en udstrakt Virksomhed for Oplysnin-
gens Udbredelse, har anerkjendt Ønskeligheden af at
Trykpapiret gaaer i Mængde ud i Verden, kan umuligt
conseqvent sætte en høi Told paa Papir. Tolden burde
neppe overstige 10 pCt. af Værdien.
     Det er imidlertid den mindste Deel af Beskyttelsen.
Langt vigtigere er Udførselstolden paa Klude. Denne
har fra 1ste Januar 1842 (see Pl. [bekendtgørelse] 31te Decbr. 1841)
været 17 Mk. pr. Centner [50 kg], hvilken Told afløste Udførsels-
forbudet. I Holsten og Sønderjylland var denne Told 5 Mk. 
Regeringen foreslog i 1846 en nedsættelse til 9 Mk., og
Stænderne gik i det væsenlige ind paa Forslaget, men af 
Grunde, der for os ere en Gaade, blev Tolden af 17 Mk.
opretholdt, og den bestaaer endnu for Øieblikket. Denne 
Told er anslaaet til 40 à 562 pCt. (Roesk. St. T. 1842
Side 4094). Herved tilfalder en overordentlig stor og 
unødvendig Beskyttelse middelbart vore Papirfabriker, og
en umaadelig Skat paalægges, aldeles imod det ellers i
den danske Toldlovgivning gjennemførte Princip, Produ-
centerne, der i dette Tilfælde nærmest ere de fattige
Kludesamlere. Hvad enten man lægger den Beregning
til Grund, som et Udvalg i den Roesk. St. Tid. 1846 har
opstillet, hvorefter hele Riget kan levere 70,000 Centner
Klude om Aaret, eller en i "Fædrelandet" Nr. 256 for
1847 opstillet, hvorefter der bliver 88,000 Centner, kan 
det ansees som afgjort, at her er Klude nok til vore
Fabriker, der kunne antages at forbruge c. 60.000 Centner
(see den anførte Art. i "Fædrelandet" , jvfr. M. Drewsens
Svar i 276). Fabrikanterne kunne altsaa faa i Danmark
de Klude, de behøve, naar de ville betale deres Pris.
Thi hvad skulde bevæge Nogen til at have Uleilighed,
Omkostninger, Risico m. m. ved at udføre Klude, naar
vore Fabrikanter ville betale deres Værdi? Herom, og 
herom alene dreier Spørgsmaalet sig: Skulle Kludesæl-
gerne afhænde deres Varer til deres sande Værdi eller
under den? Bevirker Udførselstolden ingen Prisforrin-
gelse, er den unyttig for Fabrikanterne; bevirker den
derimod, at Prisen er lavere her end andetsteds for en
Artikel, hvoraf den Deel søges saa langt borte, at Drewsen endog
har kjøbt Klude i Italien (Roesk. St. T. 1842 S. 4132),
saa at Andre ogsaa kunde kjøbe hos os, er det jo klart
nok, at det er Sælgerne, der her skatte til Fabrikanten.
Man synes fra flere Sider enig om, at Tolder trykker
Priserne, og det meget betydeligt (see d. a. Art. i "Fdl."
og det roeskildske Stænderudvalgs Betænkning i Roes.
St. T. 1842 S. 4093). Det er da i egentlig Forstand
en Skat, den fattige betaler ikke til Staten, men til 
Fabrikanterne.
     Hvad anføres der nu for at bibeholde en slig una-
turlig Told? Kammerraad Drewsen har udtalt (Roesk.
St. T. 1842 S. 4130), "at Klude mangle i alle Lande";
men, hvorledes gaaer det da til, at vi dog Alle faae det
Papir, vi bruge? Korn mangler ogsaa i en vis Forstand
i alle Lande, og dog faae alle Brød. Tingen er, at der
findes enkelte Steder Overflod og andetsteds Mangel paa
Klude som paa Alt: hvor der er for faa, bliver Prisen
noget høiere; hvor der er mange, noget lavere. Men,
siges der: flere Lande forbyde Udførslen af Klude eller
sætte en høi Told derpaa. Dette kan vedrøre Prisen og 
ikke Andet. Den Danske, der betaler Kludenes Værdi,
vil utvivlsomt erholde [få] dem. Man gaaer videre, man siger:
Papirfabrikerne maa gaae til Grunde, naar der ikke er 
en høi Udførselstold, og Danmark taber da den Sum,
der medgaaer til at anskaffe sig Papiret. Hr. M. Drewsen
har anslaaet den Sum, der saaledes tabes, til 500,000
Rbd. ("Fædrelandet 1847 Nr. 276). Vi ville et Øieblik
gaae ud fra, at Toldens Ophævelse vilde ødelægge Fa-
brikerne, kan da denne Beregning staae fast? Er det 
Hr. Drewsens Alvor, at alle Arbeideres Gjerning er Intet
værd, hans egen indfbefattet, naar de ikke netop arbeide
paa en Papirfabrik? Og dog maa han gaae ud derfra,
dersom Beregningen skal være rigtig, ligesom han glem-
mer, at man ved Tolden beskatter Borgerne ved Sum-
mer, der aarlig gaae i hundrede Tusinder. Faren for
Ruin er foriøvrigt saare ringe. Hr. Kammerraad Drewsen,
hvem vi stedse nævne som Papirfabrikanternes dygtige 
Repræsentant, der i de sidste Aar blev afløst af sine
Sønner, har selv anerkjendt, at der ingen Fare er for at 
de grove Klude ville blive udførte (Roesk. St. T. 1842
S. 4135), da de ere altfor rumholdige til, at de kunne
bære Transportomkostningerne, selv om Priserne ere 
lavere her end andetsteds. Det dreier sig altsaa kun om
de finere Klude til fint Papir. Men, er det da værdt at 
opretholde en saa unaturlig Told for at have den For-
nøielse at faae finere Slags Papir af indenlandsk Fabrikat?
Hvad Erstatning kan det hele Folk opnaae for et saadant 
Offer? Drewsen udtalte engang paa en af Hørspinderiets
Generalforsamlinger paa en slaaende Maade, at Klogskab
bød os at tage tiltakke med de simplere Stoffer, indtil vi
vare konstfærdige nok til at producere og velhavende nok
til at betale de finere. Dette Princip kan passende an-
vendes paa Papir, saalænge vore Fabrikanter ikke kunne
betale de finere Klude. Og dog er Faren heller ikke
med Hensyn til den Slags Klude stor. Det er atter her 
et Prisspørgsmaal. Hvorfor kunne vore Fabrikanter, der 
endog kunne hente Klude i Italien, ikke betale vore egne
fine Klude med de Priser, Andre kunne betale? Skulde
det virkelig kunne lønne sig for Fremmede, at kjøbe
Klude her, bære Transport, og andre Omkostninger, og
derefter bære Transport og øvrige Omkostninger ved
Papirets Tilførsel, foruden den danske Indførselstold, i 
Concurrende med vore indenlandske fortrinlige Fabriker?
Disse, som have udvidet sig saa betydeligt i de senere 
Aar, navnlig ved Anlæget paa Silkeborg, - der have
leveret Papir til fremmede Steder, ja endog ere trængte
langt mod Syde dermed (Drewsen i Roesk. St. T. 1842
Side 4132), ville visselig baade kunne betale de samme 
Priser for Kludene som Andre, og forarbeide Papiret
ligesaa billigt som Andre. Kunde de ikke det, da maatte
Naturforholdene være ugunstige, medens de ere gunstige;
Arbeidslønnen maatte være høi, medens den er lav; Ar-
beiderne maatte have gjennemgaaet en slet Skole, medens
de have gjennemgaaet en god; Maskinerne maatte være
mindre gode, medens de ere fortrinlige; Fabrikerne
maatte drives uden Dygtighed, Kraft og Capital, medens
det Modsatte ere Tilfældet.
     Udførselstolden paa Klude maa saaledes kunne af-
skaffes. Dersom man, ifølge det Princip vor Lovegivning
i lignende Forhold saa ofte har fulgt, vil have en yder-
ligere Overgangstilstand, da kunde der endnu gives for
høiest 5 Aar en Udførselstold paa f. Ex. 5. Mk., der har 
været benyttet i Holsten og Sønderjylland, og som vilde
berede Veien til en fuldkommen Afskaffelse af Tolden.

Industri-Udstillingen paa Christiansborg Slots Ridebane.

     (Forinden vi fortsætte vore Betragtninger over
Udstillingen, meddele vi først nedenstaaende Be-
mærkninger af dHrr. Papirfabrikanter Drewsen &
Sønner i Anledning af vore Yttringer om Beskyt-
telsen af Papirfabrikationen.)
     Da vi til den almindelige Industri-Udstilling
indleverede Prøver af vore forskjellige Frembringel-
ser paa Strandmøllen og Silkeborg Papirfabrikker,
ventede vi ikke at disse Prøver, om hvilke man
begynder med den Indrømmelse, at de ere „for-
trinlige og i alle Henseender kunne staae
ved Siden af Udlandets,“ skulde fremkalde
de mangehaande Beskyldninger og Klager, man alt
tidligere ved forskjellige Leiligheder har troet sig
berettiget til at hæve mod Papirfabrikanternes
Stilling heri Landet. Dog findes der i „Berl.
Tid.“ Nr. 189 og 190 under Overskriften „In-
dustri-Udstillingen“ en Anmeldelse og dermed for-
bunden Kritik af den Natur, at, havde vort Pa-
pir istedetfor „fortrinligt“ osv. været slet og staaet
langt under hvad man frembringer i Udlandet, saa
kunde man ikke ret vel have gaaet os og vore Ret-
tigheder haardere tillivs.
     Uagtet slet ingen Priser ere opgivne eller ved-
føiede [tilføjede] de udstillede Sorter, erklærer Anmelderen
dog disse for at være „for høie“ og henter Be-
viiset herfor i den Omstændighed, at ikke ubetyde-
lige Tilførsler skee fra Udlandet; — han opgiver,
at der saaledes i 1851 er fortoldet 400,000 Pund.
Var det ikke ligesaa rimeligt at søge Grunden til
disse Tilførsler deri, at der heri Landet behøves
noget mere og stundom noget andet Papir, end
vore egne Fabriker ere istand til eller kunne være
tjente med at frembringe; hvorledes skal man ellers
bringe Anmelderens Bemærkning: „at alle vore
Papirfabriker have en rask Afsætning og
ere i god Drift“, i Harmoni med disse Til-
førsler?
     Der produceres heri Landet paa samtlige 7 Ma-
skiner med runde Tal 5 Millioner Pund Papir.
Hvad enten nu dette Qvantum er tilstrækkeligt eller
ikke til Landets Forbrug, saa er der og vil der
altid blive noget Papir, som af en eller anden
Grund indforskrives. Ikke at tale om at der gives
Folk, som altid foretrække det Fremmede, ville vi
nævne et Exempel paa et saadant Papir, som sta-
digen indforskrives [sendes bud efter], nemlig Honigs Bikube, et gam-
meldags, hollandsk Bøttepapir, som endnu bestan-
digt har sin Anvendelse og sine Velyndere. Til
igjen at optage den forældede Bøttefabrikation, for
at udelukke denne fremmede Sort, er der ingen
Anledning, hvilket vil være indlysende af den An-
meldelse, der ved Londoner-Udstillingen blev disse
Papirer tildeel: at man maatte antage, de vare
udstillede for at vise, hvor slet [dårlig] Papir man endnu
var istand til at gjøre i Holland. Kommer hertil
at man engang foretrækker Arbeidet i det Bedre
og lader en fremmed Fabrikant, som enten mang-
ler Arbeide eller frygter for at komme til at mangle
det, paatage sig en lidet fordeelagtig Leverance
heri Landet, hvilket i de senere Aar har været Til-
fældet med Papiret til den Berlingske Avis, som
for sin Deel alene maa have andraget c. 100,000
Pd. af det fortoldede Qvantum, da vil man nok
forstaae, at der til en Hjemmefabrikation af 5 Mil-
lioner Pd. letteligt og ganske naturligt kan behøves
en forholdsviis saa ringe Supplering fra Udlandet
som 400,000 Pd., uden at dette Tilskud derfor be-
viser, at vore indenlandske Papirer ere for dyre.
     Men selv om man fra Udlandet kunde erholde [få]
Papir, som var billigere end vort eget, da beviser
dette Intet, med mindre det tillige godtgjøres, at
de her indførte fremmede Sorter ikke staae ligesaa
langt under vore i Qvalitet som i Priis, — at
ikke deres hele Dyd er Priisbillighed, og at det
ikke er alene ved Hjælp af og i Forbindelse med
vor egen betydelige og gode Hjemmefabrikation at
disse Papirer finde Afsætning. Vi maae derfor
benegte at vore Fabrikspriser ere høie i Forhold
til Papirets Qvalitet, og uagtet de egentlige For-
brugere jo ikke erholde [får] deres Papir direkte fra os,
men paa 2den og 3die, ofte vel endog paa 4de og
5te Haand, troe vi dog det er den almindelige
Mening, at Papir herhjemme er billigt.
     Hvad angaaer de urimelige Begunstigel-
ser, som „Berl. Tid.“ mener der tilstaaes alle
danske Fabriker, men i en endnu høiere Grad
komme Papirfabrikerne tilgode, da skulle
vi ved nedenstaaende nøiagtige og authentiske Over-
sigt vise Publikum, hvorledes Papirfabrikerne i det
øvrige Europa ere stillede lige over for os, navn-
lig i Frankrig, Belgien og Holland, der ere de
Lande, med hvilke vi skulle udholde Concurrencen.
     Det vil tillige af denne Oversigt blive indly-
sende, at Papirfabrikanterne her i Landet ikke,
som „B. T.“ gjerne vilde have Folk til at troe,
paa Grund af Klude-Udførselstolden
kunne forskaffe sig Materialet billigere
end de Udenlandske Fabrikker, thi netop
i Belgien, Frankrig og Holland er Klu-
deudførslen aldeles forbuden.

Vi benytte denne Leilighed til at udtale som vor 
Overbeviisning, at den indbyrdes Concurrence 
mellem Fabrikkerne i hine Lande, ligesom her, hvor 
7 Maskiner ingenlunde er noget ringe Antal, 
(Sverrig og Norge have tilsammen kun ligesaa-
mange), altid tør antages at være tilstrækkelig til 
at sikkre Kludene en ordentlig Priis. 
Oversigt.                                     Udførselstold   Indførselstold
                                                       af Klude.                  af Papiir.
                                                                            Skriv=.  |  Tryk=.
                                                     pr. Centner.     pr. Centner.

                                                     Rbd.  |  ß.       Rb.  ß.  |  Rb.  ß.
Den tydske Toldforening
efter Tarif des Zollvereins,
gültig v. 1. October 51
an, Leipzig 1851 . . .                  4                      6  64          1   32 

Frankrig                                  
efter tarif officiel des dou-
anes de France,                       Udførsel
med fransk Skib                        forbuden.      26  54        26   54
med fremmed do.                   do.                   28  32        28   32 

England
efter Clements custom's
guide for 1849 & 50 .             fri                      18  19        18   19

Belgien
efter tarif belge des droits                              15 pro         Cent
d'entrée, de sortie & de        Udførsel          efter Gj       nmſpr.
transit . . . . . . . .                      forbuden.          4   -            3   48

Holland
efter Wel van d. 19. Juni        Udførsel   
1845 . . . . . . . . .                        forbuden.         3   -            3    3 

Sverrig                                                                   fra
efter sidste Tarif gjældende                              5  49
fra 1ste Januar 1852 .               1   10               til                 4   57
                                                                                 7  34
Norge
efter Tarif 1851, gjældende
til 1. Juli 1854, Chri-
stiania 1851 . . . . .                     1   64               10  -            3   32

Hannover
efter Zolltarif v. 4. Nvbr.
1845 (1846, 47 og 48),
fremdeles i Kraft . . .                  4     -                  6   64        1   42

Østerrig
efter Oesterreich. Zolltarif
1851 . . . . . . . . .                          3   26                 6   14       2   44

Rusland og Polen
Alg. Zolltarif des Russisch.
Reichs u. d. Königrchs.
Polen, Berlin 1851, efter                                       fra            til
den officielle Tarif . . .                2   57              25   91      43   24       

     Danmark har en Udførselstold paa Klude af 2
Rbd. 80 ß pr. Centner, en Indførselstold paa 
Skrivpapir af 4 Rbd. 16 ß, paa Trykpapir af 2 
Rbd. 48 ß pr. Centner, hvilket gjør paa Skriv- 
og Trykpapir fra 10 til 15 pCt. Det af os om-
talte Honigs Bikube, som ofte indføres, koster paa 
Stedet 7 1/2 Gylden eller 5 Rbd. 4 Mk.; det veier 
16 Pd. og betaler altsaa i Told 4 Mk., hvilket bliver 
12 pCt. af Værdien. Paa blaat Sukkerpapir, 
graat Makulatur og Carduspapir er Tolden fra 4 
til 15 pCt. Hvorledes Anmelderen i „B. T.“ 
anslaaer Tolden paa Papir i Danmark, selv med 
Transport-Omkostninger til fra 20 til 30 pCt.,
forstaae vi ikke, og maae indtil vi blive oplyste om 
det Modsatte, antage hans Regning for urigtig. 
Af de 3 Lande, i hvilke Kludeudførslen er forbu- 
den, er Holland med Hensyn til Papir-Indførsels- 
tolden stillet omtrent næsten lige med Dan- 
mark (4 Rbd. 16 ß af Skriv- og 2 Rbd. 48 ß af 
Tryk-, bliver nemlig omtrent det samme som 3 
Rbd. paa Skriv- og Trykpapir). Derimod ere 
Belgien og Frankrig begge, foruden ved Kludefor- 
bud, endnu bedre beskyttede mod fremmede 
Papirer end vi: Belgien noget mere, men Frank- 
rig i en saadan Grad, at Indførsel af Papir er
umulig. I den tydske Toldforening, Hannover og
Østerrig er baade Klude-Udførselstolden og Papir-
indførselsafgiften høiere end vore. Vor Klude- 
told siger „B. T.“, er saagodtsom et Forbud. —
Den høiere, som gjælder i sidstnævnte 3 Lande, 
maa altsaa være det endnu mere, da det jo vil 
være aldeles mod „B. T.“s Udsagn at antage, at 
Kludepriserne skulde være saa meget lavere der 
end her, at det kunde svare Regning at erlægge 
Udførselstolden. Kun i Sverrig, Norge og Rus-
land har man en noget mindre Udførselstold paa 
Klude end her, man har der foretrukket at beskytte 
Papirfabrikationen ved at sætte en høi Indførselstold 
paa Papir; denne er i Sverrig og Norge det Dob- 
belte, i Rusland mere end 10 Gange saa høi som 
vor. — De Papirpriser, der herved sikkres Fabri-
kanten i hans Hjem, skulle nok holde Kludene i 
Landet. Udførselstolden paa Klude er i disse Lande 
overflødig, hvilket man da ogsaa har antaget i Eng-
land, det eneste Sted af de opgivne 10
Lande, hvor Kludeudførslen er fri, men 
hvor man tillige, efter det sidstnævnte Princip, har 
foretrukket at holde paa dem ved at sætte en Ind-
førselstold paa Papir der er 6 Gange saa stor som 
vor, hvorved Papirfabrikanterne sikkres Priser, der 
ere ukjendte andre Steder. Det vilde derfor og- 
saa efter al Sandsynlighed kun blive England, 
maaskee de Nordamerikanske Fristater, som, i Til-
fælde af vor Kludetolds Ophævelse, vilde tage vore 
Klude, thi de kunde paa Grund af deres særdeles 
høie Papirpriser hjemme, give mere for dem end 
vi, der skulle concurrere med Frankrig, Belgien og 
Holland, hvor Kludeudførslen, som opgivet, er for- 
buden. Paa samme Tid ere vi, som bogstavelig 
tilligemed Holland, have den laveste Indførselstold 
paa Papir, (i de nordamerikanske Fristater er denne 
30 pCt. af Værdien, altsaa omtrent 8 Rbd. pr. 
Centner) naturligviis Afløbsstedet for samtlige uden- 
landske Fabrikkers Overproduction.
     Man vil altsaa see, at Danmark er det Land,
der yder sine Papiirfabrikker den mindste Beskyt=
telse; — som den er, har den dog, understøttet af
Flid og Udholdenhed, været nogenlunde tilstrække=
lig ligeoverfor Udlandet. At Danmark heller ikke
har Ret til under nærværende Omstændigheder at
fratage sine Papiirfabrikanter Noget af denne Be=
skyttelse, ville vi i det Følgende tillade os at
godtgjøre.
     Da Regjeringen i 1825 forbød Udførslen af Klude
og satte en Indførselstold paa Papiir, skete dette
for at komme de indenlandske Papiirfabrikker til
Hjælp ved at sætte dem paa omtrent lige Fod med
deres udenlandske Concurrenter. Dette Forbud
mod Kludeudførslen blev senere forandret til en
Udførselstold af 2 Rbd. 80 ß pr. Centner. Det
var, i Tillid til denne Beskyttelse, — til denne
Retfærdighed i Betingelser ligeoverfor Udlandet at
den første Papiirmaskine i 1828 kom til Strand-
møllen. Det vil ikke være uden Interesse at er-
fare, at dette tillige var den første Papiirmaskine
i hele Skandinavien, og at der i Tydskland, saa-
vidt os er bekjendt, paa den Tid kun var en eneste,
nemlig i Berlin. Et Par Aar efter kom den anden
Maskine til Ørholm, i 1834 den tredie til Strand-
møllen, den fjerde nogle Aar efter i Oldeslohe, en
femte 1844 paa Silkeborg, i 1847 den sjette til
Flensborg og endelig i 1851 den syvende til Kjøge.
For at kunne forøge Productionen blev den Ma-
skine, som i 1828 opstilledes paa Strandmøllen,
i 1847 flyttet til Silkeborg. Kongeriget og Her-
tugdømmerne, hvor der, forinden Regjeringen gav
den Beskyttelse, ingen Papiirmaskine havde, — tælle
nu altsaa 7 Maskiner.
     Store Capitaler ere anvendte paa disse Fabrik=
ker, og man troede med saamegen meer Tryghed
at kunne gjøre dette, som der ei var nogen Grund
til at antage, at Regjeringen efter først at have
slaaet ind paa den Vei, som fulgtes af alle om=
liggende Lande, uden at nogen Forandring denne
Sag betræffende [vedrørende] var foregaaet der, — igjen vilde
forlade denne Vei, og saaledes omstyrte sin egen
Bygning, — ihjelslaae, hvad den selv havde skabt.
— Papiirfabrikanterne fandt sig imidlertid skuffede
i denne Forventning, idet Regjeringen forelagde
Stænderforsamlingen et Forslag til Kludetoldens
Nedsættelse fra 17 Mk. til 9 Mk. pr. Centner,
og følte de sig saa meget ubehageligere berørt som
deres Mening om denne Sag slet ikke var bleven
hørt. Det viste sig da ogsaa ved de forskjellige
Udfald, som denne Sag fik i de forskjellige For-
samlinger, at man havde manglet Sagkundskab.
Regjeringsforslaget gik som sagt ud paa en Ned-
sættelse fra 17 Mk. til 9 Mk. Den i Roeskilde
Stænderforsamling nedsatte Comitee meente, at
Tolden endogsaa burde nedsættes til 5 Mk. pr.
Centner. Den Viborgske Forsamling fandt, at
Tolden kun burde reduceres til 2 Rbd. 8 ß, hvor-
imod Stænderne i Slesvig kom til det Resultat,
at Papiirfabrikkerne aldeles ingen Nedsættelse kunde
taale, naar de skulde concurrere med Udlandet,
hvor Papiirfabrikanterne vare sikkrede enten ved
Forbud eller høi Udførselstold. Af disse 4 for-
skjellige udtalte Anskuelser sees i alle Tilfælde, at
man ikke har fundet det saa let, som "Berl.
Tid." at afgjøre hiint Spørgsmaal; man havde
vel heller ikke ganske glemt, at det var et Livs-
spørgsmaal for Papiirfabrikanterne af hvis Afgjø-
relse mange Familiers Vel og Vee maatte være
afhængig. Vi paastaae at saalænge Alt denne Sag
vedkommende er forblevet uforandret i Udlandet,
tør Papiirfabrikanten i Danmark ansee det som et
Indgreb i Eiendomsretten, naar man vil berøve
ham denne Beskyttelse.
     Bliver Frihandelsprincipet antaget og
fulgt i Udlandet, — lukker man op for
Kludenes Udførsel og Papirets Indfør-
sel overalt, — navnlig i Frankrig, Bel-
gien og Holland: da maa ogsaa vi stemme
for en Oplukning her; men indtil da er Be-
skyttelsen vor Eiendom, thi det er den, som har
bragt os til at anvende vore Midler, Penge og
Tid paa Papirfabrikationen og fratager man os
Beskyttelsen nu, saa berøver man os hvad vi ved
Flid og Utrættelighed i en Række af Aar have er-
hvervet, nemlig vore Fabrikker.
     Med Hensyn til de hemmende og tabforvoldende
Virkninger, som Klude-Udførselstolden skulde have
paa Kludesamlingen og Kludepriserne, skulle vi til-
lade os at erindre om Følgende:
     Det forholder sig ikke med Klude, som med de
raae Stoffer, hvilke det i Almindelighed er Fa-
brikkernes Opgave at forarbeide eller forædle. —
Behøver Klædesfabrikken mere Uld, saa skaffes mere;
det vil sige: Efterspørgslen vil snart foranledige
en større Produktion. Fattes det i Spinderierne
paa Bomuld, i Sukkeraffinaderierne paa raae
Sukkere, da vil denne Mangel strax virke paa
Frembringelsen, — der vil blive dyrket mere
Bomuld og mere Sukker, indtil Fornødenheden er
afhjulpen. Men det er ikke saaledes med Klude.
Af disse produceres kun et vist Qvantum, som i
det Høieste kan forøges i samme Forhold som Folke-
mængden, men over dette Qvantum ikke med een
eneste Klud. Man tør vel ogsaa nok antage, at
det er denne Begrændsning i Tilveiebringelsen af
Klude, der oprindeligen har foranlediget de for-
skjellige Lande til at holde fast hver paa sine, —
og da Alle behøvede Papir, blev derved Papir-
mageriet til en Industri, som hvert Land saa at
sige bestrider selv, meer eller mindre fuldstændigt
og tilstrækkeligt i Forhold til sine Betingelser. Hr.
Dieterici er kommet til det Resultat: at ethvert
Individ producerer 4 Pund Klude aarligen. Denne
Beregning er støttet paa andre Forhold end vore
og passer derfor ikke ganske paa vort Land, 
hvor man, som bekjendt, i mange Egne af Jylland,
vor største Provinds, endnu gaaer og ligger i Ul-
dent, — og uldne Klude bruges ikke til Papirfabri-
kationen. Man turde derfor vel ansee 3 Pund
som det Rigtigere, men vi ville tage Mellemstør-
relsen og antage Gjennemsnitsproductionen i vort
Land at være 3 1/2 Pund. Vi saae da det Resul-
tat, at Befolkningen i Danmark, 2,300,000, pro-
ducerer 80,000 Centner Klude. Nu bruger en
Papirmaskine mellem 10 og 12,000 Centner Klude
aarlig, saa man seer, at vore 7 Maskiner ikke alene
kunne forbruge, men ville behøve den hele Klude-
production, og at der efter enhver mulig og rime-
lig Beregning heller ingen Grund er til Frygt for,
at der skulde være Klude af nogen Betydenhed som
ikke blive samlede.
     Hvad nu Priserne paa vore Klude angaae, da
sammenligner man bestandig disse med Priserne i
Hamborg, fordi disse Priser ere saagodtsom de
eneste, man kjender; man maa derfor ikke glemme
ogsaa at sammenligne Kludene og Forholdene. I
Hamborg udbydes Kludene omhyggeligen rensede
og sorterede, pakkede eller skruede i Baller. De
Klude, som bruges til Papirfabrikationen, gaae i
Handelen under henved 10 Mærker efter Qvalite-
ten, hvoraf vore saakaldte „blegede“ alene udgjøre
4 Sorteringer. Som en Følge af den ufuldkomne
Sortering hos os betale vi naturligviis en bety-
delig Deel af vore ringere Sorter med den høieste
Priis. Forskjellem mellem vore og Hamborgerpris-
erne er derfor ikke saa stor, som den seer ud til,
ja reducerer sig maaskee til Intet, naar der læg-
ges tilbørlig Vægt paa den Omstændighed at vi
ere Kjøbere og Hamborgerne Sælgere. En-
hver vil jo kunne forstaae, at fordi Hamborgerne
ville sælge Klude til en vis Priis, ere de derfor
ikke villige til at kjøbe til samme Priis.
     I intet Tilfælde er der nogen Grund til at an-
tage at „den fattige Mand“, og med ham har
man virkelig coqvetteret [smigret for] hvergang Kludesagen kom
paa Bane, — vilde erholde [få] mere for sine Klude,
hvis de udførtes af Landet. Det er som bekjendt
ikke „den fattige Mand“ der gjør Export-Forret-
ninger, mindst den Stakkel, der bringer sine faae
Pund Klude til en Samler, som paa 3die eller
4de Haand staaer i Forbindelse med Fabrikken, og
faaer Bændler, Knappenaale, Forklædebaand, Hæg-
ter o. s. v. i Betaling af den Kræmmer, der atter
hos ham afhenter det sammenstræbede Læs for at
bringe det til Kjøbmanden. I mange Tilfælde vil
selv denne Kjøbmand ikke være istand til at udføre
Kludene. Er det da rimeligt, selv om vi antage,
at lidet meer kunde erholdes [fås] for de udførte
Klude, end der nu faaes for dem herhjemme, at
dette lidet meer vilde naae gjennem saa mange
Led ned til „den fattige Mand“? Er det ikke tvertimod
sandsynligere at hvis Kludene bleve Gjenstand for
Speculation, Udførsel og dermed forbundet Opkjøb,
altsaa for større og mindre Efterspørgsel, kort
sagt blev Gjenstand for Handelsconjuncturer, da
vilde „den fattige Mand“, ja Alle, hvis Omstæn-
digheder ikke tillode dem at samle til Bunke, og
som derfor nødsagedes til at sælge, være langt
mere trykkede i Prisen end nu, da Priserne ere
saa godt som staaende, og da Enhver, selv den
mindste Samler, veed, eller med Lethed kan faae
at vide, hvad der gives for Kludene paa Fabriken.
— Man forglemme heller ikke over „den fattige
Mand“ de mange hundrede Familier, som have
deres eneste og, i Sammenligning med Fabrikarbei-
dernes Lod i Udlandet, vistnok taalelige og gode
Udkomme ved Papirfabrikationen i Danmark.
     Vi give ogsaa kun nødig Slip paa den Tro, at
det maa være til større Fordeel for Landet, naar
de her producerede 80,000 Centner Klude forar-
bejdes herhjemme til 500,000 Riis Papir i Gjem-
nemsnit a 2 Rbd., hvilket beløber 1 Million Rbd.,
end naar dette Qvantum Klude udføres til en efter
Hamborger Noteringer reguleret Gjennemsnitsprins
af 6 Mk. 4 ß pr. Lpd. og kun udbringer Halv-
delen, saa at vi ved igjen at indføre vore Klude
som Papir, betale den anden Halvdeel eller 500,000
Rbd. til Udlandet.
     Ukjendt med den store Capital en Papirfabrik
beskjæftiger, som altsaa udfordrer store Omsætninger
og maa betinge store Indtægter, er man i Al-
mindelighed tilbøielig til at overvurdere Papirfabri-
kanternes Fortjeneste og er derved kommen til den
Slutning, at Kludetoldens Ophævelse blot vilde
gjøre en Indskrænkning i denne store Fortjeneste.
Men Papirfabrikantens Fordele ere ikke større end
de maae være, for at kunne forrente den store Ca-
pital og bringe de store Offere, der altid gjentage
sig for den Papirfabrikant, som vil følge med Fa-
brikationens Fremskridt. — Vi vide med os selv
at vi have gjort dette, og skjøndt „Berl.
Tid.“ villig nok indrømmer dette, vil man ikke finde
det ubeskedent, naar vi, i Betragtning af det lidet
Paalidelige der forøvrigt findes i „B. T.s“ Ar-
tikel, ved denne Leilighed omtale for dem, som ikke
vide det, at Comiteen for den store Udstilling i Lon-
don var af samme Mening som „B. T.“, og der-
for tilkjendte os en Præmie for de udstillede Pa-
pirer, omtrent de samme Sorter, der ere frem-
lagte paa vor Industri-Udstilling.
     Vi have nu forsøgt at vise, hvorledes man ikke
uden Krænkelse af vor Ret kan berøve os den Be-
skyttelse, der fremkaldte vor Virksomhed, saameget
mindre som vort Fabrikat baade i Godhed og Priis
kan maale sig med og staaer i Forhold til Udlan-
dets bedste Frembringelser, saa meget mindre som
Kludenes Udførsel, istedetfor Forarbeidning her i
Landet, snarere maa antages at skade end gavne
Landet og ”den fattige Mand”.
     Paa nogen Discussion om Frihandels-
Spørgsmaalet i det Hele taget, kunne vi
naturligviis ikke indlade os; men vi kunne
dog ikke tilbageholde den Bemærkning: at det vilde
være dristigt og uforsvarligt om det lille Danmark,
der desværre har ladet vente paa sig, ja lader
vente paa sig endnu med saa mangen Foranstalt-
ning, hvis Hensigtsmæssighed og Nytte har været
prøvet og anerkjendt paa andre Steder, — om det
lille Danmark i det store vigtige Frihandels-Spørgs-
maal, som man endnu intet andet Sted har vovet
at afgjøre, vilde gaae foran. Vi gjentage, at
det vilde være dristigt, — vi troe, det vilde være
uforsvarligt, og vi faae vist Medhold idetmindste
deri, at det for os og mange Andre vilde være
særdeles uheldigt. Vi haabe derfor sikkert, at denne
Sag, der har fundet Angribere nok, paa rette Sted
og til rette Tid vil finde sine Forsvarere, og at
de heri givne Oplysninger maatte være vor Sag
til Nytte ved en grundigere og retfærdigere Under-
søgelse end den, der er bleven samme til Deel i
dette Blad.                 Drewsen & Sønner.

Om beskyttelsen af Papirfabrikerne. (Industri-Udstillingen paa Christiansborg Slots Ridebane)

     Vi have gjort vore Læsere bekjendte med Fabrikan-
terne Drewsen & Søns Forsvar for Vedblivel-
sen af Tolden, baade for Indførselen af fremmed
Papir og af den trykkende Udførselsafgift paa Klude
som udføres til fremmede Lande. Dette Forsvar
er kun en Gjentagelse af hvad afdøde Kammerraad
Drewsen har anført i den roeskildske Stænder-
Forsamling for 1842, og en Gjentagelse af de
Grunde hvormed Hr. M. Drewsen i „Fædrel.“
for 1847 har søgt at forsvare Opretholdelsen af
dette Beskyttelsesvæsen. Forfatteren af Artiklerne
i „Fædrel.“ om Beskyttelsestolden i Almindelighed
har i dette Blad i Fredags med megen Sagkund-
skab drøftet og imødegaaet disse Grunde, og der-
ved tilfulde godtgjort Skadeligheden af at beskytte
Papirfabrikationen, især med Hensyn til den høie
Udførselstold, som maa ansees at være det Samme
som et Forbud mod Udførsel af Klude.
     Vi havde ventet, at dHrr. vilde have taget Hen-
syn til hvad der saaledes er bleven anført i denne
Afhandling, men istedet derfor give de os kun et
Oplag af hvad de for flere Aar siden have yttret,
og gaae denne Gang i deres Forsvar endog til den
Yderlighed, at paastaae Beskyttelsen som en lige-
frem erhvervet Ret, og at de derfor ansee det som
en Krænkelse af deres Eiendomsret, naar man vil
berøve dem den engang erhvervede Beskyttelse, ved
hvilken deres Virksomhed er bleven fremkaldt. I
Sandhed en saadan dristig Paastand vilde blive
høist farlig, hvis den toges til Følge; thi dersom
dette Princip, denne Handelspolitik skulde gjøres
gjældende og anvendes ved ethvert privat Fore-
tagende, være det ved et eller andet industrielt
Anlæg, eller ved en eller anden Handels-Entreprise,
som enkelt Mand foretog til egen Fordeel, da maa
ikke alene al Concurrence ophøre, men ethvert
Fremskridt, enhver Forbedring i hvilkensomhelst Ret-
ning, som bevirkes ved nye Opfindelser eller paa
anden Maade, maatte ved lignende Beskyttelse og
Indskrænkninger standses, til ubodelig Skade for
hele Folkets Velvære, og vi vilde aldrig komme
til at nyde Godt af nye Opfindelser og Forbedrin-
ger, som fremkomme i andre Lande, til Fordeel for
Agerdyrkning, Industri, Handel og Skibsfart, naar
man vil indrømme de af Drewsen forlangte evig-
varende Beskyttelser og Begunstigelser. - Nu for-
mene dHrr. D. & S. rigtignok, at en fri Con-
currence, Frihandelssystemet, ikke lader sig indføre
hos os, thi, hedder det i deres Forsvar:
          „det vilde være dristigt og uforsvarligt om det
          lille Danmark, der desværre har ladet vente paa sig,
          ja lader vente paa sig endnu med saamange Foran-
          staltninger, hvis Hensigtsmæssighed og Nytte har væ-
          ret prøvet og anerkjendt paa andre Steder - om det
          lille Danmark i det store vigtige Frihandels-Spørgs-
          maal som man endnu intet andet Sted (?) har vovet
          at afgjøre, vilde gaae foran.“
     Her see vi, hvorledes egen Interesse forvirrer
Begreberne. Saa længe der tales om Andres
Interesse, om virkelige Indgreb i Andres Eiendomsret,
som f. Ex. i Godseiernes Sager, hvor nu afdøde
Drewsen optraadte som Forkæmper for Bonde-
vennerne, da vare de forlangte Forandringer ikke
mere end billige og retfærdige Krav; men naar
man kommer Ens egen Pengepung for nær, saa
maa det „lille Danmark“ staae stille, saa maa det
„længe lade vente paa sig med at gjøre hensigts-
mæssige Foranstaltninger“, saa kan det være lige-
gyldigt, om de „skatteydende Borgere“ paalægges
en ligefrem Skat, for at opretholde private Mænds
Foretagende.
     Naar dHrr. D. & S. ellers antage, at det
„lille Danmark“ ikke tør vove i en vigtig Handels-
politik, „at gaae foran“, da tage de mærkelig
feil; det er netop det lille Danmark, som i denne
Henseende er gaaet andre Lande foran, og Told-
forordningen af 1. Febr. 1797 afgiver det største
Beviis herfor. Nævn os et eneste Land, som i
denne Henseende for mere end 50 Aar tilbage har
givet saadant Exempel! Nævn os et eneste Land,
som liig det „lille Danmark“, til stor Lettelse for
alle Handelsomsætninger, har indført Creditoplags-
væsenet! Nævn os et eneste Land, hvor paa hiin
Tid og længere tilbage Toldloven er baseret paa
saa liberale Grundsætninger som netop hos os!
Hvor længe har ikke andre Lande i denne Retning
ladet vente paa sig, og lade endnu vente paa sig?
Hvad have alle de revolutionaire Omvæltninger i
Frankrig i de sidste 60 Aar frembragt i denne
Henseende? Hvilken trykkende og upolitisk Handels-
politik følger man ikke der? Hvor længe har ikke
England „ladet vente paa sig“ inden det indførte et
Frihandels-System, og hvor længe har det „lille
Danmark“ ventet paa den i England forandrede
Kornlov? og har den ikke bestaaet sin Prøve der?
Det „lille Danmark“ er ogsaa i Bondefriheden
og i Landbolove gaaet andre Lande forud eller
„foran“, og kun ved disse Love og en forbedret,
fornuftig Handelspolitik har det „lille Danmark“
bragt sig i den lykkelige Tilstand, hvori det nu
befinder sig; kun derved har det udvidet og for-
bedret sine Productioner til en utrolig Høide; kun
derved see vi Velstand og Tilfredshed i alle Bor-
gerclasser. Men her maae ogsaa disse Love con-
seqvent gjennemføres; vi maae holde fast ved den
Handelspolitik, og forandre de Love, som ikke har-
monere med denne Politik; vi ville ikke indslaae [fastslå]
andre Veie for at begunstige et eller andet enkelt
privat Foretagende paa Bekostning af hele Lan-
dets Beboere.
     Men lad os endog ville indrømme at industri-
euse Foretagender lig Papirfabrication kræver og
fortjener en eller anden Beskyttelse paa et vist An-
tal Aar, liig de Beskyttelser som man tilstaaer en
eller anden ny Opfindelse, da spørge vi: har da
ikke Papirfabricationen i fuldt Maal allerede høstet
store Goder af Protection ved de hidtil be-
staaende Love? Har man da ikke allerede bragt
Offere nok for at bringe Fabricationen paa det
nuværende heldige Standpunkt? og har ikke maa-
skee Statsklassen ved Pengemidler oprindeligen sat
Fabrikanten istand hertil? Vi mene at dersom
Dhrr. Dr. & Ss Krav er begrundet, da er dette
ved de hidtil indrømmede Beskyttelser fuldkommen
liquideret, ja endog med Renter og Renters-Ren-
ter, Landet har i Sandhed bragt Offere nok i denne
Henseende; thi ville vi først og fremmest spørge
hvor stor Capital er der ikke gaaet reent tabt,
ved Ikke-Afbenyttelse af de Klude, som ikke samledes
deels paa Grund af at, de ikke fandt Afsætning, og
deels at Prisen var saa lav, at selv den fattigste
Mand fandt det ikke Umagen værd at samle Kludene,
der da blev henkastede og ødelagte blandt Gjød-
ningen. Lad os først tale om uldne Klude, hvoraf
her altid fandtes stor Overflødighed; hvad betalte
man for disse Klude da Forbuddet udkom? Een
Mark, siger og skriver 1 Rbmk. for et Liispund.
Millioner Pund gik her tabt for Landet, hvor-
ved desuden mange Hundrede fattige Familier
kunde have havt et Udkomme, en Understøttelse —
Men, sige Dr. & S., man coqueterer [smigrer] altid med de
Fattige naar Talen er om Kludesamling — Hvor-
ledes „Coquettere“? Vi vide sandeligen ikke hvor-
med vi skulde stemple denne forkastelige Benævnelse,
men vi ville spørge: Er det ikke samme Grund som
Drewsen anfører til Forsvar for Opretholdelsen og
Beskyttelsen af Papirfabricationen, og forsvares
ikke andre industrieuse Foretagender og Oprethel-
delse deraf paa samme Maade? Hedder det ikke
altid, at man maa tage i Betragtning, at saa
mange Familier miste deres Levebrød, naar den
eller anden Entrepreneur bliver nødsaget til at
nedlægge sin Fabrik? Vi mene, at de fattige Klude-
samlere, der af Mangel paa Erhverv ere faldne
det Offentlige til Byrde, fortjene fuld saa megen
Opmærksomhed; og saadant kan man ikke, tør man
ikke benævne Coquetteri [smiger]. — Dog til Sagen.
Kludene bleve ikke samlede, deels fordi Fabriken
ikke havde Brug for samme, og deels paa Grund
af den lave Priis. Men ikke saasnart var Becks
Oprivnings-Fabriken blev oprettet, da steg Priserne
meget, og der viste sig, hvilken uhyre Mængde af
uldne Klude der fandtes i Landet, som før aldeles gik
tilspilde, hvorved Landets aarlige Tab var ubereg-
neligt; man læse herom hvortil afdøde Drewsen
selv har anslaaet det (see Roeskildske Stænder for
1842 S. 1134). Der hedder det, at Beck, som i
Begyndelsen havde at kæmpe med mange Vanske-
ligheder, dog siden 1827 har frembragt 3 Millio-
ner Pund Kradsuld til et Beløb af 300,000 Rbd.,
foruden hvad Owen her har frembragt.
     Nu linnede Klude. Drewsen mener, at man
kan antage Samlingen efter Folketallet og anslaaer
for ethvert Menneske 3 ½ Pund. I Aaret 1825
udgjorde Folketallet omtrent 1,120,000 Mennesker,
altsaa kunne vi da, efter Drewsens egen Calcule
aarligen have samlet henved 4 Mill. Pd. Klude.
Men hele Fabricationen var paa den Tid ikke større
end 56,000 Riis aarligen, hvortil der neppe med-
gik mere end 8 eller 900,000 Pd., saa at følgeligen
de øvrige 3 Millioner Pund aarligen ere gaaet heelt
tabte for Landet, thi de bleve ikke afbenyttede i Landet
og kunde ikke udføres paa Grund af Forbuddet.
Hvormeget er nu hvert Aar blevet tabt? Lad os
kun regne 3 Mk. pr. Lpd. eller 3 Rbd. pr. Centner,
som vel var den laveste Priis i Udlandet, og der
gik hvert Aar tabt for Kongeriget 100,000 Rbd.
— Men nu 1833. Hele Fabricationen fra Be-
gyndelsen af Forbudet steeg i de 9 Aar kun 28,000
Riis, og det fandt kun Sted paa Drewsens Fabrik
paa Grund af den anskaffede nye Maskine. Folke-
tallet var den Gang 1,200,000 Mennesker, og det
Qvantum Klude, som kunde samles, var altsaa 4 ½
Mill. Pd.; men det Qvantum, som medgik til Fa-
brikationen, var neppe mere end 1 ½ eller 1 ¾ Mill.
Pd. Her er altsaa atter gaaet 3 Mill. Pd. Klude
spildte aarligt, og anslaaes disse til 3 Mk., saa
faae vi igjen et Resultat af et reent Tab af omtrent
100,000 Rbd., og alt dette skeete for at beskytte en
Fabrication, som den Gang ikke beløb sig til mere end
150 til 160,000 Rbd. aarligt!!! — Man klagede
paa hine Tider over Mangel af Klude, og Beskyt-
telsen var derfor nødvendig. Fabricationen har
siden den Tid tiltaget overordentlig meget, og endnu
findes her i Landet tilstrækkelige Klude. Men
hvad offrer Landet desuagtet [desuden] ved den høie Udfør-
selstold? Fabrikanten betaler til Hovedsamlerne 3
forskjellige Priser, 3 Mk., 4 Mk. og 6 Mk. pr. Lpd.
Disse Sorter Klude betales i England med 5 Mk.,
7 Mk. og 9 Mk. pr. Lpd. Forskjellen er altsaa
omtrent 3 Mk. pr. Lpd., som man i England faaer
mere end her.
     Drewsen angiver omtr. 60,000 Centner Klude,
som forarbeides i de i Kongeriget værende 5 Papiir-
maskiner. Lad os nu antage, at Kludene betales kun
med 2 Mk. pr. Lpd. høiere Priis end her, og det er i
Sandhed meget lavt anslaaet, saa gaaer der aarligt
tabt for Landet 120,000 Rbd., som komme
Fabrikanterne alene tilgode, uden at vi derfor
faae Papiret billigere, tvertimod er det hos os
langt dyrere end i Udlandet. Beviset herfor lig-
ger jo klart for os, thi vore Papiirhandlere eller
Andre finde deres Fordeel ved at indforskrive baade
Skriv- og Trykpapir, trods en Indførselstold af i
Gjennemsnit 20 a 25 pCt., trods Omkostninger fra
fjerntliggende Lande, og trods den Gevinst, som
Papiirhandlerne her naturligviis maa have. Læg
nu alt det tilsammen, saa faae vi en Difference af
i det mindste 40 pCt., som Fabrikanterne have,
uagtet det raae Materiale, Klude, er saameget bil-
ligere end i de fleste andre Lande. For at lette
Oversigten mere for dem af vore Læsere, som ikke
kunne gaae ind paa Beregninger eller Sligt, ville
vi blot anføre, at vi have seet Trykpapir fra Ud-
landet, som i Qvalitet i alle Henseender kan sæt-
tes ved Siden af Drewsens, og som paa Fabriks-
stedet ikke koster mere end omtrent 16 Rbs. pr.
Pd., hvilket calculerer sig med Told og samtlige
Omkostninger til 19 Rbs. pr. Pd., medens
Drewsen erholder for samme Papiir 24 Rbs pr.
Pd. Skrivpapiir koster paa Fabrikstedet 18 Rbs.
pr. Pd., Tolden herpaa er 4 Rbs eller incl.
Sportler og Accise, 25 pCt. Hvad tager nu
Drewsen for saadant Papiir? Sagen maa nu
tages fra hvilket Standpunkt man vil, saa blive
Consumenterne paa den ene Side betydelig be-
skattede, og paa den anden Side lider Landet et
føleligt Tab, som ikke erstattes. Man bringer
rigtignok Arbeidslønnen i Anslag, men hvormeget
udgjør denne ved de 5 Maskiner? neppe 80,000 Rbd.
Men denne Summa kan ikke opveie det store Tab,
som Landet lider og som de fattige Kludesamlere
have.
     Vi bør agte og paaskjønne alle Bestræbelser som
kunne befordre Landets Industri, og vi maae ind-
rømme, at Drewsens Bestræbelser have med Hensyn
til Fabrikationen været meget heldige; men lad os
ikke glemme det gamle (endnu gjældende)
Ordsprog — man kan ogsaa betale G u l d
for dyrt.

Nye Manufactur- og Galanterihandel i Silkeborg.

     At jeg Dags Dato har aabnet en velsorteret Manu-
factur- og Galanterihandel, som stedse vil 
være forsynet med nye og courante [efterspurgte] Varer, tillader jeg
mig at bekjendtgjøre for Silkeborg, Omegn og
hvem der ellers ville beære mig med deres Handel. - 
Foruden en stort Udvalg af Bomuldstøier, Sirtler, Pa-
remattes og Saroni, alle Sorter Lærreder, Stauter,
Schirtings, Tvist, Alt til Syfaget henhørende, Frynd-
ser, Agramaner, Blonder, nyeste Mønstre af Band samt
moderne Kjoletøier m. m., er jeg forsynet med saavel
fiint som simpelt Klæde fra de bedste Fabrikker og hen-
leder jeg Opmærksomheden paa udmærket svært Lærred
2¼ Alen bredt, passende til Sække.
     Da mit Formaal stedse skal være billige Priser og en
ærlig Fremgangsmaade, haaber jeg at erhverve mine
Kunders velvillie og Tillid.
     Silkeborg, den 7de September 1852.
                                        P. Canariis Klein.