Avisartikler

Den jydske Jernbane.

          En Deputation, be-
staaende af Rigsdagsmændene C. Jensen og L. 
Schøler samt Kjøbmand L. B. Lihme*, har 
havt Audients hos Hs. M. Kongen, og overrakt
Allerhøistsamme en Adresse [udtalelse], underskreven af 5043
Eiendomsbesiddere (fra Skanderborg, Viborg, Ring-
kjøbing og Veile Amter), hvori samme andrage [ansøge]
paa, at der ved Anlæget af Jernbanen fortrinlig
maatte tages Hensyn til den Deel af Jylland, som af 
Naturen ikke var saa heldigt begunstiget som Østkan-
ten, og paa Grund heraf andrager [ansøger] man paa, at 
Høideryggen af Jylland maa blive valgt som 
Hovedlinie for den paatænkte Jernbane. Hs. M. 
Kongen har længe Underholdt sig med Deputa-
tionen, og har allernaadigst yttret, at Adressens [udtalelsens]
Indhold skal blive taget Hensyn til og paa det om-
hyggeligste blive undersøgt.
* se rettelse af 11/8

Rettelse.

     Ordføreren for den Deputation fra Jylland,
som vi havde omtalt i vort Fredags-Nr., og som overrakte
Kongen en Adresse [udtalelse] var Hr. H. K. Lihme fra Silkeborg
(ikke som anført J. B. Lihme).

     En Bødkersvend kan strax erholde stadigt Ar-
beide hos Bødkermester Petersen paa Silkeborg.

Et smukt Træk.

     Til Fordeel for afdøde Skovfoged og Danne-
brogsmand H. Jepsens efterladte Enke og mange 
Børn, iblandt hvem den Smitsot (Typhus), der
bortrev deres Fader og Forsørger, herefter endnu
blev, ved Hr. Drewsens og øvrige Sikeborger-
boeres Foranstaltning, givet 2de veludførte Fore-
stillinger paa Theatret i Silkeborg den 30te f. M. 
ved hvilken Leilighed der indkom betydelige Gaver
til Hjælp og Trøst for den stakkels Enke.
     Tak. Silkeborg!
     Din Skjærv du bragte,
     I Nød og Sorg
     Din Haand udrakte
     Og der ved Hjalp en stakkels Qvinde,
     Og hædrede den Afdødes Minde.
Enhver ædel Giver modtage herved paarørendes Tak.

     Da jeg paa Silkeborg Handelsplads har erholdt [fået]
Bevilling som Høker, tillader jeg mig herved at be-
kjendtgjøre for Byens og Omegnens Beboere, at 
jeg i mit beboede Sted har Udsalg af Smør,
Ost, Meel, Gryn, Koge-Ærter, Flæsk, Fisk, Salt,
Brændolie, Tran, Lys, Tjære, Sæbe, Spegesild,
Ansjoser, Æg, Lybske Pølser m. m.
                                                       R. Jensen.

     At jeg i disse Dage har aabnet et Udsalg fra
min for længere Tid siden anlagte Fabrik her i 
Silkeborg i ægte Havanna, Cuba-, Java-, Florida-,
Domingo-, Virgine- og Dame-Cigarer, tillader jeg
mig at bekjendtgjøre saavel for dHrr. Inden- som
Udenbyes der ville beære mig med deres Søgning,
og som sælges til billige Priser. For hurtig Expe-
dition og reel Behandling indestaaes.
     Silkeborg, den 14de Mai 1853.
                                                    R. Holst. 

     Ved Valget i Linaae, derunder indbe-
fattet Silkeborg og Dallerup Sogne, bleve i Fre-
dags valgte til Valgmænd: dHrr. Forstraad, Skov-
rider Klüwer, Postinspecteur Bindesbøll,
Kjøbmand Lihme, Fabrikeier M. Drewsen,
alle af Silkeborg, og Sognefoged N. P. An-
dersen af Skjellerup-Nygaard.

     At jeg har nedsat mig paa Handelspladsen
Silkeborg som Commissioair, tillader jeg mig 
herved at bekjendtgjøre, idet jeg anbefaler mig til
Enhver, som her paa Egnen ønsker at kjøbe eller 
afhænde Eiendomme. Jeg befatter mig baade med
processuale og judicielle Forretninger og følge-
lig ogsaa med at indskrive Pengefordringer og affatte
Documenter af enhver Slags etc. ligesom ledige
Tyende hos mig ville kunne erholde [få] Anviisning paa
Tjeneste, og de, der ønske at fæste Folk, kunne hen-
vende sig til mig. En hurtig og accurat Expedition
mod billig Betaling forsikkres.
     Silkeborg, i Mai 1853.          Schmidt.

     Da jeg har erholdt [fået] Bevilling paa at sye Skræ-
dersyning, er jeg herved saa fri at anbefale mig til
de ærede Inden- og Udenbyes, som ville anbetroe
mig deres Søgning. Saavel Voxne som Børn gi-
ves Underviisning.
                                    Jomfru R. Pedersen, 
                                         Silkeborg.

2 dygtige Muursvende

kunne strax faae stadigt Arbeide hos Muurmester
P. Nielsen i Silkeborg.

Creas-Lærreder

ere nylig arriverede i stort Udvalg og anbe-
fales billigst muligt af
                                       A. K. Rasmussen.
     Silkeborg, i Juni 1853.

                Parasoller
ere arriverede i smukt Udvalg og anbefales
til de billigst mulige Priser.
                                       A. K. Rasmussen.
     Silkeborg, i Juni 1853.

               Tapetpapirer
af Hr. Fraenckels Fabrik i Kjøbenhavn ha-
ves i Commission og faaes i smukt Udvalg til
Fabrikspriis hos            A. K. Rasmussen.
     Silkeborg, i Juni 1853.

     Efter dertil allernaadigst meddelt Bevilling agter
Undertegnede snarest muligt at anlægge og drive en 
Tobaksfabrik paa Handelspladsen ved Silkeborg, og
har jeg foreløbig etableret et Tobaksudsalg i Hr.
Tømmermester Bangs Gaard paa Hovedgaden, hvil-
ket jeg herved tillader mig at anbefale de Ærede,
som godhedsfuldt ville forunde mig deres Søgning.
Udsalget skal stedse være forsynet med all Sorter
Røg-, Skraa- og Snuustobakker, samt Tobakker,
som Alt udsælges billigt. Blandt andre sorter
Karduustobakker haves Sort-Mand ( en meget stærk
Tobak, fortrinlig skikket til Skraa). Idet jeg hen-
leder Opmærksomheden paa dette mit Etablissement
forsikkres Enhver Reel Behandling og gode Varer.
Handlende gives Rabat.
     Silkeborg, den 22de Juni 1853.
                                          I. S. Ottesen,
                                       Tobaksfabriqueur.

     - Dags Eftermiddag og paafølgende Nat
have Byens Indvaanere holdt Jagt i Silkeborg
Nordreskov efter - Røvere, som, ifølge en idag
hertil ankommen Bondes Udsagn, skulde opholde
sig her, idet han nemlig, ved at passere Veien
gjennem Skoven, mødte tvende Mænd, der, efter
at have raabt ham an (hvorpaa han strax gav 
sig til at løbe), peeb i en Fløite, hvorefter fire
andre kom til inde fra Skoven; men efter et 
fortsat Løb undslap han, og saae ikke mere til 
dem. Efter at dette var sat i Omløb, og paa 
Grund af, at rygtet om et Complot her i Om-
egnen alt har circuleret her i længere Tid, kom
Folk strax i Bevægelse, og efter en kort Tid
saa man en 30 a 40  bevæbnede Mennesker mar-
chere ud af Byen for at gjennemsøge Skoven,
hvor der imidlertid Ingen fandtes. Efter at  
være komne tilbage fra Jagten, begave de sig
atter, efter en kort Hvile, samme Dags Aften
Kl. 11 ud for at holde Vagt paa forskjellige
Steder, der, efter Rygtet, skulle være Samlings-
pladse for Banden; men ogsaa uden noget Re-
sultat. Saameget skal imidlertid være vist, at
fire unvegne Forbrydere gjennemreiste Omegnen,
og ikke urimeligt er det, at disse, i Forbiindelse
med Andre, let kunne faae isinde, i de herværende
Skove, at overfalde Folk, og ønskeligt vilde det 
vist være, at der fra Politiets Side blev truffen
Foranstaltninger for at paagribe Banden. Af
Politi-inspecteuren og Sognefogden hersteds blev
ydet al mulig Assistance.

Ledige Embeder.

          Skovfoged-
tjenesten i Lysbro paa Silkeborg District er ledig.
     Til denne tjeneste, som besættes af Finants-
ministeriet paa eet Aars Opsigelse, er henlagt en 
aarlig Gage af foreløbig 250 Rbd., Tjenestebo-
lig med c. 30 Tdr. Land let Jord og det an-
ordningsmæssige Brændselsdeputat.
     Ansøgninger, belagt med Forst- og Jagtlære-
brev, overeenstemmende med kongelig Resolu-
tion [erklæring] af 19de November 1839, samt Attester for,
at Vedkommere ere vel øvede i alle de Arbeider,
med hvilke Tilsynet er overdraget Skovfogden,
blive inden 4 Uger fra Dato at indsende til Do-
mainedirektoratet.

Brænde-Auction.

     Efter Overeenskomst med vedkommende Auc-
tionsdirecteur vil der Torsdagen den 28de Juli
1853 blive afholdt Auction paa det Silkeborgske 
Skovdistrict over circa
     210 Favne godt kløvet Bøgebrænde,
     240     "      store Bøgefagotter,
     20       "      kløvet Birkebrænde, 
     50      "       Birkefagotter.
     Mødestedet er om Formiddagen Kl. 10 hos 
Gjæstgiver Schou paa Silkeborg, hvor Auctionen
vil blive afholdt, hvorfor Kjøberne forud maa have
gjort sig bekjendte med den til Salg bestemte Bræn-
debeholdning, som paa Forlangende paavises af ved-
kommende Skovfogeder, der Onsdagen d. 27de
Juli, om Eftermiddagen Kl. 4, ville være at træffe
hos Gjæstgiver Schou paa Silkeborg.
                                                             C. Klüver.

Mærk.

     Min Eiendomsgrund og de derpaa opførte Byg-
ninger, beliggende paa een af Byens bedste Pladser
paa Silkeborg Handelsplads, passende for enhver
Næringsdrivende, er underhaanden [privat] at faae tilkjøbs
paa meget billige og favorable Pengevilkaar, og Til-
trædelsen kan skee til førstk. Novbr. I Tilfælde af min
Fraværelse ville man behage at henvende sig til 
Hr. Værtshuusholder P. Eilersen i Silkeborg,
der er bemyndiget til at afslutte Handelen.
     Silkeborg, i Juli 1853.
                                             H. Boisen.

     To af tre Tømmersvende og 2 Snedkersvende,
som ere bekjendte med Bygningsarbeide, kunne er-
holde [få] Arbeide hos Undertegnede, naar de strax melde
sig. - Silkeborg, den 31te Juli 1853.
                                                              Bang.

Silkeborg I

Navnet Silkeborg, som for 10 Aar tilbage
kun var lidet bekjendt, er nu i Alles Munde, og
det er kun Faa, som gjøre en længere Reise i
Jylland, uden at en Tour til Silkeborg er op-
taget i deres Reiseplan. Og et Besøg der løn-
ner sig i Sandhed godt; Egnen er henrivende
skjøn og af en Charakteer, som hertillands er
saare sjelden: de høie, romantiske Bakker, de
store, alvorlige Skove, de mange venlige Ind-
søer danne tilsammen et beundringsværdigt Hele.
Men Egnen er dog ikke det, som mest lægger
Beslag paa den Reisendes Interesse. Silkeborg
er fremfor Alt mærkeligt ved den Hurtighed,
hvormed der fra et Intet er fremvoxet, og endnu
stadig voxer, en høi Grad af Liv og Virksomhed;
Silkeborg minder om hine amerikanske Nybygder,
til hvis Historie vi sindige Europæere lytte med
undrende Studsen, fordi man i den ligesom seer
Hjulene i det økonomiske Maskineri, de Kræfter,
som vi i vort alderstegne Samfund spore Virk-
ningerne af, men ikke kunne gribe med Hænderne,
afslørede for vore Øine. En kort Beskrivelse af
Silkeborg tør derfor i dobbelt Henseende gjøre
Regning paa almindelig Interesse, og jeg skal
derfor meddele Dem og Deres Læsere en saadan,
støttet paa Oplysninger, der ere hentede paa
Stedet selv og velvillig meddeelte mig af for-
skjellige Beboere, navnlig Forvalter Bindesbøll
og Fabrikeier M. Drewsen.
     Silkeborg ligger i Gjerns Herred paa den
østlige Høideryg af Jylland (56° 12' N. B. og
3° V. L. fra Kbhvn.) ved Gudenaaens Udløb i
Langsø, omgivet af Skove, Søer og Bakker.
Navnet, der oprindelig kun tilkom en enkelt Byg-
ning, har efter Sagnet sin Oprindelse derfra,
at en Biskop paa en Reise blev greben af Be-
undring over Egnens Skjønhed og kastede sin Silke-
hue i Vandet med det Løfte at reise en Borg
eller et Kloster der, hvor den flød iland. Silke-
borg Kloster omtales ikke meget i Historien, men
der findes endnu i den saakaldte Gammelhave
Ruiner, som tilskrives Klosterbygningen. Da
Klosteret forsvandt, reiste sig i dets Sted en
Hovedgaard, og denne med sit Underliggende:
hele Them Sogn, Byerne Haarup, Skjellerup,
Laven, en Deel af Mollerup og Linaa, Alt un-
der Linaa Sogn, hørte i Begyndelsen af det
18de Aarhundrede til det saakaldte Ryttergods;
Jordene laae øde og udyrkede, i det Høieste be-
nyttedes de til Græsning for Rytterheste, og
Gaarden geraadede mere og mere i Forfald. I
1769 blev den af Kronen afhændet til Ritme-
ster Hans Hoff, hvis Navn endnu ved et uhygge-
ligt Sagn om Gjengangere med Hovedet under
Armen er knyttet til Gaarden; denne Eier op-
førte de Bygninger, der endnu staae, og efterat
en Ildebrand i 1777 havde tilintetgjort en Bin-
dingsværks Ladebygning, opførtes en ny af
Grundmuur. Ritmester Hoff overdrog i 1790
Eiendommen til sin Søn, Landsdommer H. M.
Hoff, som begyndte at afhænde Bøndergodset og
derpaa i 1804 solgte den for 200,000 Rbd. D.
C. til Overkrigscommissair Ingerslev og Rit-
mester Halling til Friisholt, hvilken Sidste kort
derefter udløstes for 25,000 Rbd. D. C. Ti
Aar derefter, i 1814, kjøbte Krigsraad Aastrup
i Randers Eiendommen for 300,000 Rbd. Sølv
og 300,000 Rbd. Sedler; men da han var ude
af Stand til at erlægge denne Sum, gik Kjøbet
tilbage, og Ingerslev beholdt som Erstatning de
120,000 Rbd. Sedler, som vare udbetalte. Men
allerede i 1821 maatte Staten overtage Eien-
dommen for 191,000 Rbd. prioriteret Gjæld,
og den gik da ind under Domainerne. Avls-
bruget bortforpagtedes for en ringe Afgift, den
store Vandkraft, der gjør Silkeborg til saa vig-
tigt et Punkt, benyttedes alene til at drive en
ussel Meelmølle, det rige Aalefiskeri indbragte
aarlig høist en 4 á 500 Rbd., og Produktet fra
de umaadelige Skove var næsten værdiløst eller
dog af uforholdsmæssig ringe Værdi, da der
manglede Afsætning paa Stedet, og Communika-
tionen var overordentlig vanskelig.
     Regeringen havde længe ønsket at bringe en
Forandring i denne Sagernes Stilling, men det
var ikke endnu kommet til et alvorligt Forsøg,
og efter den Langsomhed, der udmærkede alle
Regeringsforanstaltninger, vilde det efter al Ri-
melighed have været meget længe, før dette Ønske
var fremtraadt i Handling. Det var forbeholdt
Andre at løse den Steen, som var de Styreende
for tung. Fabrikanterne Drewsen & Sønner,
som altid have udmærket sig ved megen Forret-
ningsaand og praktisk Dygtighed, vare blevne
opmærksomme paa Silkeborg, og efter den første
Himmelbjerg-Fest, som afholdtes i Sommeren
1843, besøgte de Stedet for at komme til nær-
mere Kundskab om Forholdene. De opdagede
hurtig, af hvor stor Betydning de der givne na-
turlige Betingelser kunde blive, naar de benyttedes
paa den rette Maade, og allerede i Eftersomme-
ren samme Aar indgave Brødrene C. & M.
Drewsen et Andragende [ansøgning] til Regeringen om at
erholde [få] Vandkraften og endeel af Terrainet over-
draget som Arvefæste. Som det var at vente,
forhalede Rentekammeret, den Autoritet, under
hvilken Silkeborg som Domaine dengang sorterede,
sig ikke med Sagen, og Afgjørelsen vilde sagtens
paa sædvanlig Maade med Betænkninger og Er-
klæringer være bleven forhalet i det Uendelige,
dersom ikke Christian den Ottende, som personlig
interesserede sig for Sagen, havde paaskyndet
den. Den 16de Februar 1844 overdroges da
til Brødrene C. & M. Drewsen i Arvefæste
mod en stigende aarlig Afgift, hvilken det første
Aar var 840 Rbd. og fra 1864 og senere vil
være 2500 Rbd., hele Vandkraften, dog med et
ringe Forbehold, samt henved 70 Tdr. Land,
med Forpligtelse til inden en vis Tid at have
Anlæget færdigt, og tillige i Forpagtning Herre-
gaardens Jorder, dog med Forpligtelse til even-
tuelt at afstaae endeel af disse til Anlæget af en
Kjøbstad eller Handelsplads, og tre af dens Læn-
ger. — Fra nu af skred Sagen frem med Kjæmpe-
skridt. 3 April Maaned indrettede Brødrene
Drewsen Boliger til deres Arbeidere. 3 Mai blev
Grunden lagt til Fabrikbygningen, som var fuldfær-
dig allerede i Efteraaret. Maskinerne, der vare be-
stilte i England, lode noget vente paa sig, men saa-
snart de vare ankomne, sidst i November, bleve de
opstillede, og allerede den 1ste Januar 1845, 10
Maaneder efter Overdragelsen, var Fabriken i
Gang. — I 1845 byggede M. Drewsen, som
var den, der ledede hele Anlæget, et Gjæstgiveri,
hvor-til der allerede viste sig stærk Trang, et Ba-
geri, et Bryggeri samt et Teglbrænderi. Det
følgende Aar indrettedes endnu flere Arbeider-
boliger, og 1847 opførtes paa den gamle Kloster-
grund endnu en Fabrikbygning, det ligesaa smukke
som bekvemme Vaaningshuus [beboelse], Smede- og Tøm-
merværksted osv. samt de sidste Boliger for Ar-
beidere. I mindre end 4 Aar var saaledes hele
Anlæget i den Skikkelse, som det endnu har, til-
endebragt, og det maa herved ikke glemmes, hvor
mange Vanskeligheder, Hindringer og Forsinkelser,
der bleve lagte fra oven og maatte overvindes,
hvortil fordredes hele den varme Interesse, som
Kongen og Kronprindsen følte for Sagen.
     I de tvende indbyrdes forbundne Fabrikbyg-
ninger gaae nu Nat og Dag tvende Papiermaskiner,
der uden Spørgsmaal høre til de bedste og fuldkom-
neste, som man selv i Udlandet har at opvise. Til
disses Drift benyttes udelukkende Vandkraft, der
kan anslaaes til c. 120 Hestes Kraft. Hver af
Maskinerne leverer c. 2400 Pd. om Dagen, og
hele Fabriken leverer saaledes aarlig over 1,500,000
Pd. Papir af fortrinlig Beskaffenhed. En Mængde
Arbeidere af begge Kjøn finde Beskæftigelse ved
Fabriken, som direkte skaffer henved 300 Menne-
sker deres rundelige [flotte] Livsophold.

Silkeborg II

     Den Hurtighed, hvormed Papirfabriken paa
Silkeborg reiste sig, og den store Virksomhed,
som den allerede nu udfolder, er i og for sig
betragtet mærkelig nok, men endnu mærkeligere er
den Virkning, som Fabrikken har havt udadtil,
og det Liv, som den har skabt omkring sig. M.
Drewsen er virkelig, som en aandrig Mand har
sagt, bleven "Faderen til den yngste By i Dan-
mark". Omkring den af ham reiste Fabrik har
der dannet sig en By, som i otte Aar er voxet
frem af Jorden til en Størrelse, som alt nu
gjør mange af vore alderstegne Kjøbstæder til-
skamme. - Ved kgl. Resolutioner [erklæringer] af 15de
Decbr. 1845 og 7de Jan. 1846 blev det bestemt,
at der ved Silkeborg skulde indrettes en Handels-
plads eller Kjøbstad, det dertil fornødne Terrain
blev udlagt af Hovedgaardens Jorder, og med
utrolig Hurtighed reiste den ene Bygning efter
den anden. Foruden Plads til Kirke,
Raadhuus og Toldbodbygninger udlagdes ialt 
101 Byggepladse, og paa disse er der allerede
opført 61 Gaarde og Huse til en Assurancesum
(efter Opgivelse den 1ste Jan. 1853) af 91,380
Rbd., hvortil endnu kommer Assurancesummen
for Fabriksbygningerne osv., der høre med til 
Handelspladsen, tilsammen altsaa 279,200 Rbd.
Byen tæller nu c. 900 Indvaanere [indbyggere], og for at 
man kan danne sig en Forestilling om de indu-
strielle Liv i Bygen anfører jeg, til Trods for det
Vidtløftige [ekstreme] i Opregningen, at der blandt disse
findes 7 Kjøbmænd, 2 Gjæstgivere, 4 Høkere og 
Værtshuusholdere, 3 Bagere, 2 Tobaksspindere,
2 Uhrmagere, 3 Malere, 1 Dreier, 1 Bogbin-
der, 2 Bødkere, 3 Smede, 1 Hjulmand, 1
Blikkenslager, 2 Rebslagere, 5 Modehandlerinder,
8 Skræddere, 5 Skomagere, 2 Farvere, 1 Børsten-
binder, 1 Guldsmed, 2 Sadelmagere, 1 Mar-
schandiser, 1 Bundtmager, 1 Væver; af industrielle
Anlæg findes et Brændeviinsbrænderi, et Kalkbræn-
deri, der alenen til Fabrikens Brug leverer 50 Tdr.
Kalk om Maaneden, et Garveri, og desuden er pro-
jekteret endnu et Garveri i større Stiil og et Jernstø-
beri. I Byen findes baade Læge og Gjordemo-
der, men det er endnu ikke lykkedes at erhverve
Bevilling til et Apothek, uagtet det nærmeste, i 
Them, er 1¾ Miil borte, og Veien dertil nanv-
lig om Vinteren er næsten ufremkommelig.
     I geistlig Henseende har Byen hidtil hørt
under Linaa og Dallerup Sogne, men der har 
været holdt Gudstjeneste i et Kapel, som Kjøb-
mand Høltzermann paa egen Bekostning har
ladet indrette paa Hovedgaarden, og der vil nu
blive ansat en egen Præst i Silkeborg med Linaa
som Annex; Byen har allerede en vakke Kirke-
gaard. Skolen, der ligeledes er paa Hovedgaar-
den, er besøgt af c. 90 Børn. Der findes en 
egen Postexpedition, men Silkeborg er endnu ikke
blevet noget Toldsted, ligesom det hidtil har staaet
under Gjern Herreds Jurisdiktion, hvori dog
ogsaa forhaabenlig ved en Omordning af Herre-
derne vil ske en Forandring, saa at Silkeborg
faar en egen Herredsfoged. I Commerciel Hen-
seende hører Byen under Linaa Sogn, og et
Lovforslag om Handelspladsen Silkeborgs Commu-
nale Bestyrelse er endnu ikke vedtaget af Rigs-
dagen. Det er at haabe, at der ikke vil med-
gaae lang Tid, førend de forskjellige Foranstaltnin-
ger, som vi her have paapeget, blive fuldførte
og at Silkeborg saaledes bliver sat istand til med
Selvstændighed og Kraft at ordne og fremme
sine Anliggender.
     Det er indlysende, at en By ikke saa hurtig
kunde voxe frem af et Intet til en ret anseelig
Størrelse, dersom der ikke var en stærk naturlig
Trang til en Kjøbstad netop paa dette Sted.
Hvor stor Virksomhed Papirfabriken paa Silke-
borg end udfolder, saa vilde den dog være ude
af stand til alene at give Erhverv og Under-
hold til de Mange, som i Aar ere strømmede til 
Stedet. Nogle korte Oplysninger, som vi 
næste Gang skule give, ville ogsaa vise, hvilken
Betydning den nye Handelsplads har som Afsæt-
ningssted for et udstrakt Oplands Produkter, og 
forklare dens ellers uforstaaelig hurtige Opvæxt.

Landmanden i Egnen omkring Silkeborg var
tidligere saagodtsom ganske afskaaren fra Forbin-
delse med Kjøbstæderne. Fra Silkeborg er Af-
standen til Skanderborg 4 1/2 Miil, til Randers
7 Miil (ad Vandveien paa Gudenaaen c. 10
Miil), til Horsens, Viborg og Aarhuus 6 Miil *);
desuden vare Veiene til alle disse Stæder, selv
i den gunstigste Aarstid, saa slette, at de ikke
kunde befares med større Læs, og Følgen deraf
var, at den allerstørste Mængde af Landmandens
Produkter kun stode i en meget ringe Priis.
Handelspladsen Silkeborg aabner nu Adgang til
Afsætning af disse Produkter, og alt som Vei-
arbeiderne skride frem, og Communicationen let-
tes, vil Omsætningen stige betydelig. Alene
fra Hammerum Herred kan man regne, at der
aarlig vil kunne føres til Silkeborg c. 20,000
Tønder Korn, der forhen ere blevne forede op [fodrede op] og
saaledes kun have givet en ringe Fordeel; det
Samme gjælder de tilgrændsende Herreder. Men
ikke blot Jordens Afgrøde har ved Anlæget af
Silkeborg faaet forøget Værdi. De store Tørve-
moser, Ruinerne af de gamle Skove, laae tid-
ligere saagodtsom ganske hen; Enhver skar Tørv,
hvor og som han lystede; nu derimod er Tørven
bleven afsættelig (alene Fabriken paa Silkeborg
bruger for c. 25 Rbd. Brændsel, væsenlig Tørv,
i Døgnet), og som en uundgaaelig Følge har
der nu reist sig en Række Processer angaaende
Eiendomsretten til Moserne. Brændet fra de
udstrakte Skove er steget til den dobbelte Værdi
mod tidligere (Gjennemsnitsprisen er nu c. 5 1/2
Rbd. pr. Favn af Kløvbrænde og 3 à 4 Rbd.
for Fagotter), og Statskassen har derved faaet
en betydelig forøget Indtægt. De fiskerige Ind-
søer **) ville ved hensigtsmæssig Benyttelse kunne
give et anseeligt Udbytte og en ikke ringe Ind-
tægt. De faa Teglværker, der tidligere fandtes,
ere forøgede med en Mængde nye, hvis Produkt
finder en hurtig og let Afsætning til gode Pri-
ser (c. 7 Rbd. pr. 1000). Uldvarerne fra
Bindeegnen have ligeledes naaet en lettere og
fordeelagtigere Afsætning, og endelig maa det
fremhæves som et stort Gode – uagtet rigtig-
nok mange af de større Landmænd i Egnen bit-
tert beklage det –, at Daglønnen er steget hen-
ved 100 pct. Det forøgede Handelsrøre har
endelig skaffet mange Mennesker Beskjæftigelse
ved Pramfarten; før Anlæget af Silkeborg fand-
tes der paa Gudenaaen c. 50 smaa, omtrent
lig med 25 store, Pramme, medens der nu er
70 store, som alle ere i stadig Fart. Alene
mellem Randers og Silkeborg er der en aarlig
Omsætning af c. 80,000 Skp., og henved en
Fjerdedeel deraf føres til og fra Fabriken.
     Jeg nærer ikke nogen Tvivl om, at Silke-
borg i Fremtiden vil faae en meget stor Betyd-
ning. Den betydelige Vandkraft, som endnu
ikke er anvendt i sin fulde Udstrækning, mulig-
gjør endnu flere industrielle Anlæg af forskjellig
Art. Dens Beliggenhed gjør fremdeles Han-
delspladsen til et naturligt Oplagssted for Pro-
duktionen fra hele det indre Jylland. Den pro-
jekterede Jernbane vil komme til at gjennem-
skjære Silkeborg, som allerede er udseet til Cen-
trum for de projekterede Veie til Viborg, Ran-
ders, Aarhuus, Skanderborg, Horsens og Ring-
kjøbing, og den Forøgelse i Produktion, som
Jernbanen vil bevirke, og om hvilken der tid-
ligere er givet interessante Oplysninger i "Dag-
bladet", vil søge sit Marked i Silkeborg. Den
henrivende skjønne Egn – som enkelte Partier,
paa hvilke jeg i Særdeleshed henleder de Be-
søgendes Opmærksomhed, nævner jeg foruden det
storartede Himmelbjerg, omtrent 2 Miil fra
Silkeborg, endnu Amalias Kilder, Olymp, Fre-
derikkehøi, Fru Ingeborgs Bank, det venlige
Kynast, Lovisehøi, Tindebjerget, Aasen med den
smukke Udsigt fra H. C. Andersens Bænk, Ulve-
hovedet, Lavahaandsbænken, Dronningestolen, det
vakkre Panorama fra Vindingedal osv. – vil,
naar den endnu stedse besværlige Communication
lettes ved Jernbanen og gode Veie, aarlig drage
en Mængde Reisende til Stedet. – Det vil ikke
vare mange Aar, førend Silkeborg bliver et af de
vigtigste Punkter paa den jydske Halvø, Hjertet
for det Liv, som nu er ifærd med at skabes, og
som skal give Jylland Erstatning for mange Aars
Tilsidesættelse. Maatte kun den "Jernbanefart",
hvormed vi haabe at see dette Liv voxe frem,
ogsaa vise sin Virkning paa Autoriteterne, og
forjage den Tilbagegangsaand, som nu til vor
Ulykke yttrer sig i det Ene som i det Andet.

*) Som Curiosum kan det bemærkes, at endnu i 1844
var Silkeborg saa lidet bekjendt, at Veilængden fra
Aarhuus kun ansloges til 5 Miil; men da Færselen
efterhaanden forøgedes, berigtigede Vognmændene i
Aarhuus, at Veien blev maalt, og Veilængden fandtes
da at være 6 Miil.
**) Som en Mærkeligdighed anfører jeg, at man i en
af Søerne har fundet en Gjedde med en Ørn paa Ryg-
gen; Fisken havde været stærk nok til at drage sin For-
følger, hvis Kløer vare borede ind i dens Kjød, ned
under Vandet, hvor de begge ere omkomne.

     En skikkelig og duelig Kleinsmedsvend kan strax
faae Arbeide, meest henhørende til Maskinarbeide,
paa Silkeborg hos                             C. Schellerup.

     Til 1ste Novbr. d. A. kunne 2 Smaapiger, helst 
Præstedøttre fra 5 til 8 Aar (ligemeget om de ere 
Søstre), imod et passende Honorar blive antagne i 
Kost og Logis hos Undertegnede. Der gives Un-
derviisning hjemme i Huset, i de almindelige Skole-
videnskaber samt Haandarbeider, Tydsk og Tegning;
dersom det ønskes ogsaa i Fransk og Musik. Her-
paa Reflecterende ville behageligen enten mundtlig
eller skriftlig henvende sig til 
                                                    H. Pingel,
                                          Lærerinde paa Silkeborg.

     Efter Overeenskomst med vedkommende Auc-
tionsdirecteur bliver, ifølge Domainedirectoratets
Ordre, afholdt offentlig Auction Fredagen den 30te 
Septbr. førstkommende, Formiddag Kl. 10, hos 
Gjæstgiver Schou her i Byen over Bortforpagt-
ningen for et Tidsrum i 3 Aar af Fiskeriet i de
under Silkeborg Domaine henhørende Søer, hvil-
ket herved til Lysthavendes Efterretning bekjendtgjøres.
     Silkeborg Godscontoir, den 14de Septbr. 1853.
                                                         Bindesbøll.

Paa Silkeborg Handelsplads

er 11 Fag nyt grundmuret Huus med Have og
Brønd, beliggende paa Hovedgaden, underhaanden
at faae tilkjøbs med Bevilling, som er i en god Næ-
ringsdrift. Man henvende sig til Eieren, som be-
boer Stedet.                        R. Jensen,
                                           Spekhøker.

     Tirsdagen den 11te October førstkommende, Formiddag Kl. 
9, bliver, efter Begjæring af Hr. Ingenieurcapitain v. Brum-
mer afholdt Licitation paa Heegaards Gjæstgivergaard i 
Silkeborg over de ved Opførelsen af en Dæmning med Bro
over Silkeborg Langsøe m. v. forbundne Arbeider, nemlig:
     Udgravning og Transport af 2,800 Cubikfavne Jord,
     Chausseringsarbeide paa 145 Favne Dæmning,
     Leverance af 2400 Stkr. Bøgepæle af forskjellige Dimen-
          sioner,
        dito          af 70 Cubikfavne store raae Kampesteen,
     Lægning af 480 □ Favne Steen,
     Steenhugger-, Tømmer- og Snedkerarbeide ved en 15 Alen
          lang Broe.
og Leverance af det til denne Broe fornødne tømmer.
     Conditioner [betingelser] og Overslag ville 8 Dage forinden Licitationen
henligge til Eftersyn hos Gjæstgiver Heegaard og paa In-
genieurcapitain v. Brummers Contoir i Aarhuus.
     Herredscontoiret i Skanderborg den 27de September 1853.
                                                                  Jensen, Const.