Avisartikler

     Ifølge "Rand. Av." var det i Løverdags
Efterm. Kl. imellem 5 og 6 at der i et i Kjøb-
mand Westermanns Gaard værende Pak-
huus udbrød en voldsom Ild, der fandt rigelig Næ-
ring i det samme steds værende Oplag af Klude
og gammelt Tougværk, bestemt for d'Hrr. Drew-
sen & Sønners Papirfabrik paa Silkeborg.
Ilden maa sikkert have ulmet længe før den kom
til Udbrud, thi da dette skete, havde den alle-
rede grebet for vidt om sig, til at Pakhuset
kunne reddes. Imidlertid lykkedes det at holde
Ilden borte fra de tilstødende Bygninger. Endnu
i Søndags ulmede det i Ruinerne, og der maatte
jævnlig paasprøjtes Vand. Det brændte Oplag
af Klude og Tougværk skal have været forsikkret.

Om beskyttelsen af Papirfabrikerne. (Industri-Udstillingen paa Christiansborg Slots Ridebane)

     — Vi have ikke taget i Betænkning at aabne
vore Spalter for den efterstaaende Artikel af dHrr.
Drewsen & Sønner, skjøndt disse deri fra-
kjende os næsten al Evne til at fælde en Dom om
Sagen. Denne Artikel giver os imidlertid en ønsket
Leilighed til end yderligere at udvikle vore Anskuel-
sers Rigtighed, og vi skulle, eftersom dHrr. Drewsen
& Sønner finde at vor forrige Artikel mangler Tyde-
lighed, i vor næste Artikel søge at gjøre Sagen saa
klar og tydelig som muligt for Publikum. For idag
skulle vi kun erklære, at vor Opgivelse om Priserne
paa Klude hertillands er correct, og naar dHrr.
D. & S. sige, at de betale 8 Mk. for blegede
Klude, da kan saadant vistnok gjerne være Tilfæl-
det for enkelte smaa Partier, der imidlertid ere
saa ubetydelige, at de ikke kunne medtages i Be-
regningen for at finde en Gjennemsnitspris.
     Artiklen fra dHrr. Drewsen & Sønner lyder
saaledes:
     Vore Oplysninger og Bemærkninger om Papir-
fabrikanternes Stilling heri Landet, i dette Blads
Nr. 201, have i s. Blads Torsdags Avis frem-
kaldt et Svar, i hvilket Forfatteren imidlertid gaaer
saa aldeles udenom Sagen, at denne Debat, hvis
vi fulgte hans Exempel, kun vanskelig vilde faae Ende.
     I vor Artikel have vi fornemmelig villet gjøre
det klart for Publikum: at de Begunstigelser, som
man paastaaer skulde komme Papirfabrikationen i
Danmark tilgode i en urimelig Grad, — ikke
ere mere urimelige, end at man saagodtsom
overalt i Europa, har beskyttet denne Industri
i en endnu høiere Grad, og høiest hos de Na-
tioner som man i Almindelighed antager for de
meest oplyste.
     Det var os ligeledes magtpaaliggende at bringe
til Publikums Kundskab, hvorledes man ikke kunde
antage, at Kludetolden sætter os istand til en bil-
ligere Anskaffelse af vort raa Materiale, Klude,
end vore Concurrenter, fordi netop hos disse
Klude-Udførslen er aldeles forbuden.
     Vi have derefter, saavidt det stod i vor Magt,
og ved de Midler og Oplysninger, vi havde til
vor Raadighed, søgt at godtgjøre, at vi kunne
behøve og forbruge alle de Klude som
produceres herhjemme, og at der heller ingen
rimelig Grund er til at befrygte, at der skulde
være Klude, i noget betydeligere Qvantum, her i
Landet, som ikke bleve samlede.
     Endelig gjorde vi opmærksom paa, at naar Ta-
len er om Kludepriser i Hamborg, med hvilke man
sammenligner vore, maa man tage Hensyn til de
respective Varers Forskjellighed, og til
den Omstændighed, at vi ere Kjøbere, Ham-
borgerne Sælgere til de respective Priser.
     Disse, til en retfærdig Bedømmelse af
vor Stilling, og en rigtig Vurdering af
de nævnte Begunstigelser, aldeles nød-
vendige Oplysninger og vigtige Kjends-
gjerninger, benegter eller imødegaaer
„B. T.“ ikke; derimod kommer den med en Be-
regning over det Tab, Landet skulde have lidt der-
ved, at der i en længst forløben Tid ikke er blevet
samlet saamange Klude som nu, og som der muligen
kunde have været tilveiebragt, og betragter Resul-
tatet, baade for uldne og linnede, som en virkelig
Skyld, vi staae i til Staten, og som kunde eqvi-
valere, med Renter og Renters Rente, hvad man
muligen kunde berøve os ved at ophæve den os
skjenkede Beskyttelse.
     Næst efter at protestere mod denne Regnemaa-
des Rigtighed, maae vi dog, uden at turde negte
at der vel kunde have været samlet flere Klude tid-
ligere, ansee det for høist tvivlsomt, om den frie
Udførsel hurtigere havde fremkaldt den forøgede
Samling, end den indenlandske Fabrikation har
gjort det, og tillige erindre om, at ikke alene den
stigende Folkemængde maa tages i Betragtning,
men ogsaa det overordentligt tiltagende Forbrug
af Papir, der naturligviis her som overalt, maa
have virket fordeelagtigt paa Samlingen af det
raa Materiale.
     Angaaende de uldne Klude, da maae vi gjentage,
at disse hverken have været brugte eller blive brugte
i Papirfabrikationen, og at de overalt, ligesom
her, kun havde en meget ringe Værdi, forin-
den Opkradsnings-Maskinerne opfandtes i England
og kort Tid efter kom igang her.
     Vi have i vor tidligere Artikel viist, hvorledes
England rimeligviis vilde blive det Sted hvorhen
vore Klude, i Tilfælde af Frigivelse, vilde gaae,
og nu oplyser „B. T.“ os om, hvad der er det
selvsamme, at Kludepriserne i England ere høiere
end her. Vore Priser angiver „B. T.“ forøvrigt
urigtigt til 6 Mk., 4 Mk. og 3 Mk. pr. Lpd.
Da vi altid maae bære Fragten samt Bro- og
Havnepenge tilligemed Indveinings-Omkostninger
af de os sendte Klude, bliver den Priis, som vi
betale for disse, leverede i Kjøbenhavn, paa Strand-
møllen eller Silkeborg, som følger:
     fra 8 Mk. til 6 Mk. 8 ß pr. Lpd. af blegede,
     — 6 Mk. til 4 Mk. 4 ß — — af halvbl.,
     — 4 Mk. til 3 Mk. 4 ß — — af grove.
Den høieste Priis er for de slesvigske, derefter
komme de svenske, saa de sjællandske, tilsidst de
jydske Klude. Dette gjør en ikke høit anslaaet
Gjennemsnitspriis af 7 Mk. 4 ß til 5 Mk. og 3
Mk. 10 ß — eller rigelig 20 pCt. mere
end „B. T.“ opgiver. Den Forskjel, som der-
efter vil blive mellem de af „B. T.“ nævnte Pri-
ser i England og vore, vilde efter vor Formening
ikke være tilstrækkelig til at dække Sortering, Svin-
ding i Vægt, Pakning, Emballering, Veining ind
og ud, Fragt derover, Assurance og Commissioner
her samt i England; thi vi maae erindre om, at
saaledes som Kludene leveres os, kunne de ikke af-
skibes eller udbydes i England. — Men denne vidt-
løftige, stor Svinding og Bekostning medførende
Rensning og Sortering, undgaaes ikke, fordi Klu-
dene blive i Landet, den er en Betingelse for at
kunne forvandle dem til Papir, og foretages af os
selv paa Fabriken; derfor maae vi ogsaa, naar
Talen er om Priserne paa vore Klude i Sammen-
ligning med hvad der forlanges og gives i Udlandet
for Klude som Handelsvare, regne os disse
Udgifter tilgode.
     Skjøndt det derefter af „B. T.“ opstillede Regne-
stykke, hvilket desuden i andre Henseender tør an-
sees som mangelfuldt, paa Grund af de meer end
20 pCt. for lavt angivne Priser paa Klude heri
Landet, naturligt ogsaa i sit Facit maa være urig-
tigt og uden Betydning, saa frembyder dette et
saa slaaende Exempel paa „B. T.s“ Mangel paa
Tydelighed, paa Grundighed i Raisonnement, men
ikke paa Dristighed i at gjentage ubeviiste — man
tør næsten sige beviist urigtige — Paastande, at
vi ikke kunne undlade at henlede Opmærksomheden
derpaa. Dette Facit lyder saaledes:
          „Læg nu Alt det tilsammen, saa faae vi en
          Differents af idetmindste 40 pCt., som Fa-
          brikanterne have, uagtet det raae Materiale,
          Klude, er saameget billigere her end i de fleste
          andre Lande.“
     At „faae en Differents“ naar man „lægger sam-
men“ er noget Nyt, heller ikke har man saa ganske
let ved at fatte det Fordeelagtige for en Fabrikant
i „at have en Differents af 40 pCt.“; men det,
man maa misbillige stærkest, er dog, at „B. T.“,
efter hvad vi have oplyst, uden yderligere Beviis
end hvad den i sit Svar, ubestemt nok, anfører om
Kludepriserne i England, tør gjentage: at Kludene
her ere saameget billigere end i de fleste andre
Lande. „Berl. Tidende“ har imidlertid selv havt
Frygt for at Regnestykket var for svært, og har
derfor, med stadigt Hensyn til Kludenes Priser her
og i England, „for at lette Oversigten mere for
dem, som ikke kunne gaae ind paa Beregninger
eller Sligt“ („B. T.“ egne Ord), givet en Sam-
menligning til Bedste, mellem Papirpriserne her
og i Udlandet. Her har nu atter „B. T.“ det
Uheld, at den ligesom ved Kludepriserne, har sav-
net eller ikke søgt paalidelig Underretning. Vor
Priis paa bedste Sorter Trykpapir er ikke 24 ß,
men 21 a 22 ß pr. Pd. Vi kunne jo ikke benægte
Muligheden af, at „B. T.“ har seet Trykpapir
fra Udlandet til 16 ß pr. Pd. — der calculerer sig
til 19 ß —, som i alle Henseender kan sættes ved
Siden af vort bedste; men vi tør ganske trygt
overlade til Publikums egen Afgjørelse, om det er
sandsynligt, at vi af vore Kunder, Papirhandlerne,
der tæller meget dygtige Kjøbmænd, skulde kunne
opnaae 21 a 22 ß, end sige 24 ß pr. Pd., naar
der kunde haves et lignende Fabrikat til 16 ß fra
Udlandet. Man være rolig, — den udenlandske
Concurrence gjør sig gjældende paa en ganske an-
den Maade! Det kan med Sikkerhed antages, at
nogen høiere Priis end den, hvortil det lignende
udenlandske Fabrikat kan haves, tilstaaer man os
saagodtsom aldrig; for det Meste faae vi vist min-
dre. Hvorledes skulde ogsaa ellers det i 1851 for-
toldede Qvantum Papir kun have andraget 400,000
Pund til en Hjemmefabrikation af omtrent 5 Mil-
lioner? Vi levere forøvrigt mange tusind Pund
Trykpapir, som maaskee i „B. T.s“ Øine vilde
see ligesaa godt ud som vort bedste, for hvilket vi
erholde [få] en langt ringere Priis. „B. T.“ siger
endvidere, at „Skrivpapir“ — hvilket jo Enhver
veed varierer i de allerforskjelligste Slags til de for-
skjelligste Priser — i Udlandet koster 18 ß, og
spørger til hvilken Priis vi levere dette. Vi kunne
hertil blot svare: at vi levere Skrivpapir endog
til 16 ß pr. Pd., og at vi for den Sort, som i Ud-
landet koster 18 ß, efter hvad vi foroven have op-
lyst, formodentlig faae noget mindre, end den vilde
koste her leveret, og at vort Papir til samme Priis
som det fra Udlandet i Reglen foretrækkes.
     Vi have kun tilbage at retfærdiggjøre et Udtryk,
som vi have benyttet, og over hvilket „B. T.“ for-
argrer sig i høi Grad, nemlig, at man i Klude-
sagen har coqvetteret [smigret] med den fattige Mand. Har
man ikke ved enhver Leilighed benyttet den fattige
Mands Fordeel, som gyldig Grund til at træffe
en Foranstaltning, om hvilken det dog maa ansees
for høist tvivlsomt, hvorvidt den i sine Følger vil
naae til den Fattige, og hvis den naaede, da hvor-
vidt det vilde blive til hans Gavn eller Skade; —
en Foranstaltning om hvilken man i alle Tilfælde
med Vished kunde vide, at den liden Nytte, der
muligen ved den kunde tilføres den fattige Mand,
dog ikke stod i Forhold til den store Skade, som
den maatte medføre for den i sin udbredte Virk-
somhed forstyrrede Fabrikant, — det store Afbræk,
som den vilde afstedkomme i en hidtil blomstrende
Industrigreen? Naar vi, efterat have viist, hvor
lidet rimeligt det vilde være at antage, at den fat-
tige Mand skulde vinde ved Kludetoldens Ophæ-
velse, umiddelbart og i Sammenhæng dermed have
tilføiet: man glemme heller ikke over ham de
mange hundrede Familier som have deres eneste,
men taalelig gode Udkomme ved Papirfabrikatio-
nen, saa have vi ikke, som „B. T.“ mener, gjort
os skyldige i samme Feil, thi det er jo tydeligt, at
vi uden det Ene, ikke vare fremkomne med det An-
det, men blot have forlangt, at, hvis man virkelig
antog denne Forandring for gavnlig i dens Følger
med Hensyn til den fattige Mand, saa var man
ogsaa forpligtet til at huske paa de fattige Fami-
lier, der først og haardest vilde rammes i Virknin-
gen af den samme Foranstaltning.
     Vi have bestræbt os for, saameget som muligt,
at holde os til Sagen, fordi vi af Erfaring vide
og af det Foreliggende indsee, at vi uden denne
Forsigtighed maae komme tilkort i en Avisdebat,
som vi hverken have Tid, Lyst eller Leilighed til
at fortsætte, og som det vilde være i vor Mod-
parts Interesse at faae bragt til et Punkt, hvor
hverken vi eller nogen Anden, — knap Modparten
selv, — meer kunde finde Rede paa Sagen.
                                    Drewsen & Sønner.

Industri-Udstillingen paa Christiansborg Slots Ridebane. VIII

     Om Papirfabrikationen. Naar dHerr.
Drewsen & Sønner troe at et dristigt og ho=
verende Sprog skulde afgjøre den omtvistede Sag,
da tage de mærkelig Feil. Det givne Svar (see
Løverdags-Nr.) svækker aldeles ikke det, hvad vi
have anført imod de urimelige og for Landet høist
skadelige Forrettigheder, hvormed man har begun-
stiget Papirfabrikationen; tværtimod indeholder Sva-
ret nye Beviser herfor, og vi skulle nu tydelig
godtgjøre det.
     Vi have paastaaet, at ved Forbuddet imod Ud-
førselen af Klude i Aaret 1825 har Landet Aar
for Aar havt betydeligt Tab. Beviset herfor maa
være indlysende for Enhver. Drewsen har selv
angivet, at Kludemængden maa beregnes efter Folke-
mængden; fremdeles har Drewsen selv anslaaet,
at den aarlige Samling kan anslaaes til 4 a 3½
Pund Klude for hvert Menneske. Efter Folke=
mængden 1825—1838 vilde man altsaa have kun=
net samle i Gjennemsnit omtrent aarligt 4½ Mill.
Pund. Dersom nu Papirfabrikationen er saa stor,
at den svarer til Forraadet af Kludene, da vil
Værdien deraf indvindes for Landet. Er Fabri=
kationen derimod ikke saa stor, og Forbrugen af
Klude ikke svarer til det indsamlede Qvantum, da
gaaer Værdien af de Klude tabt, som ikke tilvir=
kes i Fabrikerne, thi det overblivende Qvantum
kan ikke afbenyttes, fordi der er Forbud mod Ud=
førsel. Samlerne samle altsaa kun saameget, som
Fabrikkerne omtrent forbruge, Resten kastes bort,
som andet Snavs paa Møddingen. Nu har det
viist sig i Aarene 1825—38, at Fabrikationen
ikke synderlig har udvidet sig, og at man
efter Tabelværket og andre Optegnelser ikke
kan anslaae Gjennemsnits-Forbrugen høiere end
omtrent 1⅓ til 1½ Millioner Pund aarligt, thi
i Aaret 1825 var Fabrikationen kun 56,000 Riis
Papiir. I Aaret 1833 var den kun stegen
til 84,000 Riis, og i 1838 efter Tabelværket var
Fabrikationen af alle Slags Papiir 109,000 Riis.
Men lad os antage Kludeforbrugen til 1½ Mill.,
ja endog til 2 Millioner Pund, saa gik jo,
som ovenfor anført, aarligt tabt Værdien af 2
Millioner Pund Klude, som ikke kunde afbenyttes.
— Beregnes nu de linned Klude kun til 3
Mk. pr. Lpd., da har Landet i de 14 Aar (1825—
1838) tabt allermindst 900,000 Rigs=
bankdaler. Vi sige allermindst; thi for det
Første have vi anslaaet Forbrugen særdeles høit;
for det Andet anslaaet det samlede Qvantum for
hvert Menneske til 3½ Pund, skjøndt afdøde Drew=
sen antog, at man beregner 4 a 3½ Pund for hvert
Menneske, og endelig, hvad der er det allervigtigste,
ere disse 2 Millioner Pund Klude beregnede kun til
3 Mk. pr. Lpd., istedetfor Prisen, hvortil disse
Klude kunde være blevet solgt i Udlandet, naar

Udførselen var tilladt, og lad os kun antage 4 Mk.
8 ß pr. Lpd., saa kan man anslaae Tabet til 1½
Million Rbd. Man vil altsaa heraf see, at vi
aldeles ikke have overvurderet Tabet; tværtimod, vi
have langt undervurderet det. — Drewsen negter
heller ikke, at der tidligere kunde have været
samlet flere Klude, men tilføier da:
          »De ansee det for høist tvivlsomt om den frie
          Udførsel hurtigen havde fremkaldt den forøgede Sam=
          ling«.
     Men hvad Andet end ene og alene Forbudet er det,
som har formindsket Samlingen? Vi ville her an-
føre et Exempel. Forinden Creatur-Been havde
en Værdie, forinden Englænderne have anvendt
disse til Gjødning, har intet Menneske faldet paa
at samle Been her i Landet, men saasnart der
fandtes Kjøbere her til Benene, fremkom den ene
Samler efter den anden, og det samlede Qvantum
gik op til Millioner Pund aarligt; men lad der
udkomme Forbud mod Udførslen, saa vil Samlin-
gen falde bort, naar man ingen synderlig Forbrug
har for Benene her i Landet. — Man har til
Forsvar for Forbudet anført andre Lande, til Ex.
Belgien; men foruden at det „lille Danmark“ i Alt
ikke burde følge andre Landes Exempler, da hvert Land,
som vi før ofte have bemærket har sit Eiendomme-
lige, saa skal det jo tillige godtgjøres, at Bel-
gien ligesom Danmark ikke havde For-
brug for alle sine Klude; kan Drewsen give
os Oplysninger herom? Er det ikke snarere at an-
tage, at Belgien ved Siden af dette Forbud havde
endog Mangel paa Klude, og maaskee har indført flere
Qvantiteter fra Udlandet? Vi have her behandlet
Perioden fra 1825 til 1838. Fra det sidstnævnte
Aar indtil 1842, da Forbudet blev ophævet, har
Papirfabricationen tiltaget betydeligt, og Forbru-
gen af Klude tiltog i Forhold derefter; men her
føltes ingen Mangel paa Klude, Samlingen tiltog
naturligviis, da det ikke skortede paa Afsætning.
     Saavidt altsaa Forbuds-Perioden. Lad os nu
undersøge Perioden efter at Forbudet er bleven
hævet, og istedet paalagt en saa høi Udførselstold
paa Kludene, at Tolden er omtrent lige saa høi
som paa de ordinaire Klude nemlig 3 Mk. pr. Lpd.
Vi have opgjort en Beregning, hvori denne store
Begunstigelse bestaaer; Udførselstolden er nemlig
saa høi, at det ikke kan svare Regning [betale sig] at sende
Kludene til Udlandet, skjøndt Prisen der, navnlig
i England, er 75 til 50 pCt. høiere, end hvad
man betaler her. Nu paastaaer Drewsen for det
Første, at de betale for Kludene høiere Priser,
end vi have angivet, og for det Andet at For-
skjellen i Prisen er ikke synderlig, naar man tager
Hensyn til de Omkostninger, som ere forbundne
med Sorteringen og Forsendelsen til England.
Men naar Alt dette er Tilfældet, saa er jo den
overordentlig høie Udførselstold alde-
les overflødig, saa trænger Fabrikken
jo ikke til denne store Beskyttelse, og det
er netop det, hvad Minoriteten i den roeskildske For-
samling for 1842 har anført til Grund for sin Indstil-
ling. Udførselstolden kan altsaa enten aldeles falde
bort, eller ogsaa nedsættes til samme Told, hvortil den
før var ansat i begge Hertugdømmer, og nu er
ansat i Holsteen, nemlig 80 Rbß pr. 100 Pd.,
saaledes som det i sin Tid nedsatte Udvalg i den
roeskildske Stænderforsamling for 1842 har fore-
slaaet. Fabrikanterne kunde paa denne Maade efter de
af Drewsen opstillede Beregninger være tilstrækkelig
beskyttede for Klude-Udførselen til England, og
gjøre deres Indkjøb til de Priser som Drewsen &
Sønner angive. — Men Sagen stiller sig ganske ander-
ledes. Drewsen & Sønner og de øvrige Fabri-
kanter betale ikke i Gjennemsnit for Kludene 7 Mk.
4 ß til 5 Mk. og 3 Mk. 10 ß pr. Lpd., men kun
6 Mk., 4 Mk. og 3 Mk. pr. Lpd. Rigtignok kan
det være Tilfældet, at der iblandt den store Masse
af Klude, som nu forbruges (6 Millioner Pund)
kan forekomme et enkelt lille Parti af særdeles
fiin Qvalitet, for hvilket man betaler en noget
høiere Priis; men Saadant har aldeles ingen Ind-
flydelse paa Gjennemsnitsprisen. Herfor gjelder
følgende slaaende Beviis, taget af Drewsens egen
Anførsel. Der paastaaes nemlig, at de høieste Pri-
ser, 8 Mk., 6 Mk. og 4 Mk. betaltes for de slesvigske
Klude. Man skulde efter denne Anførsel slutte sig til,
at man fra det Slesvigske modtager en saa over-
ordentlig Mængde Klude, at dette Qvantum
kunde indvirke paa Gjennemsnitsprisen. Men
lad os nu see hvor stor Tilførselen af Klude har
været fra det Slesvigske. De officielle Lister give
os nærmere Oplysninger herom: I Aaret 1850
modtog Kongeriget fra Hertugdømmet Slesvig
186,000 Pund og i 1851 276,000 Pund.
Hvad synes nu vore Læsere om Drewsens grun-
dige Beviser? Fabrikerne bruge aarligt 6 Mil-
lioner Pund, og til dette Forbrug have vi i det
ene Aar modtaget fra Slesvig omtrent 1/30 Deel
og i det andet Aar omtrent 1/21 Deel, og saadanne
Ubetydeligheder ville D. & S. bilde os ind kunne ind-
virke paa Gjennemsnitsprisen, saa at Kludene komme
til at koste dem de anførte høie Priser. Men saa-
ledes gaaer det naar man vil forsvare en slet Sag,
og saaledes forholder det sig med alle de haltende
Beviser, som Drewsen anfører til Forsvar for Be-
skyttelsen. Tabet for Landet paa de aarligt for-
brugte Klude, som Drewsen selv anslaaer til 6 Mill.
Pund, er overordentligt stort, naar man
sammenligner de engelske Priser med vore, og om
denne Difference kun er 2 Mk. pr. Lpd., saa brin-
ges her et Offer af omtrent 150,000 Rbd. aar-
ligt. Det danske Folk faaer ikke Papiret billigere
i Forhold til de lave Priser paa Kludene, og den
fattige Kludesamler faaer kun en lav Priis for sine
Klude, i Forhold til Fabrikernes høie Priis paa
Papiret. Her seer man Følgerne af en urigtig
Handelspolitik, som staaer aldeles i Disharmoni
med vore ellers gjeldende liberale Toldlove.
     Hvad nu uldne Klude angaaer, da er Tabet og-
saa meget stort paa Grund af Forbudet, og naar
det, efter Drewsens Paastand, forholdt sig rig-
tigt, at uldne Klude ikke anvendes til Papirfabri-
kation, saa kunde man jo i Aaret 1825 med Hen-
syn til Forbudet, have gjort en Undtagelse med
uldne Klude. Men disse bleve især paa hiin Tid
anvendt til de meget ordinaire Papirer. *)
     Af det Foregaaende troe vi, at det er til-
fulde godtgjort, at dersom dHrr. Dr. & S. for-
mene at have Krav paa det „lille Danmark“, fordi
de til egen Fordeel have udvidet Papirfabrikationen,
saa er dette Krav med Rentes Renter fuldkommen
liquideret med den Begunstigelse, hvormed Lovgiv-
ningen har beskyttet Papirfabrikationen; Dr. & S.'s
udvidede Anlæg er endog oprindelig, saavidt vi
mindes, blevet understøttet med et stort Laan af
Statskassen, og dernæst begunstiget ved en høist
fordeelagtig Arvefæste-Contract ved Overta-
gelsen af Eiendommen paa Silkeborg (S. Budget-
tet for 1845, S. 19). Vi mene altsaa, at dHrr.
Dr. & S. kunde lade sig nøie med de Begunsti-
gelser, som det „lille Danmark“ har tilstaaet dem
til Opmuntring af Papirfabrikationens Udvidelse,
og at det nu var paa Tiden, at det danske Folk
selv nød Fordelen af Fabrikationens Fremskridt i
Almindelighed, samt at der nu bør indtræde en stor
Moderation baade med Hensyn til Ind- og Ud-
førsels-Tolden.
     Vi have Intet at tilføie med Hensyn til Hoved-
sagen, som vi hverken i nærværende Besvarelse
eller i de foregaaende Artikler (efter dHrr. Drew-
sen & Sønners Formening) have omgaaet; vi have
kun imødegaaet dHrr. D. & S.s Bemærkninger
Punkt for Punkt, og vi have ikke stiltiende kunnet lade
uændset hvad dHrr. D. & S. i en just ikke pas-
sende Tone har anført om hvad man kunde for-
lange af det „lille Danmark“. Med fuld Føie
have vi ogsaa afviist dHrr. D. & S.s Yttringer
om det, som vi og saa mange Andre med os have
anført i nærværende Sag til Fordeel for de
Fattige, der beskjæftige sig med Kludesamling.
Det er ikke værdigt (for ikke at stemple det med
en anden Benævnelse), at kalde saadant „Coquet-
tering“.

*) I Aaret 1825 forbrugtes paa Maglekildes Papirfabrik
omtrent 400 Skpd. uldne Klude, foruden Overgarn.

     - Ved Estafette fra Silkeborg blev i Løver-
dags anmeldt, at en ung Pige, der som Huus-
jomfru tjente en Købmand paa Silkeborg, efterat
at have født sit Barn i Dølgsmaal [skjul], har nedgravet
det i Kjøbmandens Have, hvor det er fundet og
opgravet. De nærmere Omstændigheder skulle
være følgende: Da Fruentimmeret i Fredags
Middag befandt sig ilde [syg], gik hun ind i sit Væ-
relse, uden at ane sin nære Nedkomst; men en 
Time derefter fødte hun Barnet uden Andres 
Hjælp. Da hun ikke bemærkede Liv i Barnet,
lagde hun det i Sengen, i hvilken hun ogsaa selv
lagde sig til Hvile. Uden at være røbet af Husets
Folk eller at forlange deres Bistand, blev hun
her liggende indtil henved Midnat, da den Idee
at begrave Barnet i Haven pludseligt opstod hos
hende. Hun lagde Barnet i et Stykke Linned
og gravede et Hul, hvori hun nedlagde det og
tildækkede det med Jord. Da man næste Dags
Morgen fattede Mistanke om det Ppasserede
blev Sagen anmeldt for Politiassistenten eller,
som han paa Silkeborg kaldes: Politi-Inspec-
teuren, for hvem hun først benægtede Alt, indtil
man fandt Barnet, og hvorefter hun forklarede
som ovenanført. Idag optages forhør paa
Stedet af Herredsfogden, hvorved tillige Stifts-
physicus og Districtslægen ere tilstede med Hensyn
til Obduction.

     Øiemedet [formålet] med Bygningen af en foreslaaet Bro
ved Silkeborg er at tilveiebringe en beqvem Forbin-
delse mellem Silkeborg og Landet nord for Langsøen.
Denne Egn, der størstedeels er frugtbar og veldyrket,
imedens Silkeborgs nærmere Omgivelser, sønden for 
Søen, ere ufrugtbare og tyndtbefolkede, er fortiden kun
forbunden med Havnepladsen ved lange Omveie, nemlig
enten Lysbro, der ligger omtremt en halv Miil vest,
eller over Resenbro, der ligger ¾ Miil øst for Silke-
borg. Ønsket om anlæget af en Bro, hvorved Afstan-
den forkortedes til den mindst mulige, opstod derfor kort
efter at Handelspladsen var grundet, og Broens Vigtig-
hed saavel for denne som for Landdistrictet er alminde-
lig anerkjendt. I Anledning af denne Sag er det navn-
lig af Ingenieurcorpset fremhævet, at den mindre Lan-
devei mellem Viborg og Skanderborg hensigtsmæssigen
kan føres over Langsøen og derved sætte Silkeborg i
Forbindelse med disse to Kjøbstæder. Amtsraadet for
Skanderborg Amt har vel erklæret sig villig til at deel-
tage i Udgiften ved Broens Opførelse, men kun under
den Betingelse, at Amtet erholder [får] den til dens Anlæg
fornødne Sum rentefrit tillaans af Finantskassen imod
at tilbagebetales i 12 Aar. Fleertallet af Viborg Amts-
raad erklærede sig ubetinget imod, at Amtsrepartitions
fonden skulde bekoste Anlæget af en ny Landevei imel-
lem Viborg og Silkeborg og udrede Halvdelen af Ud-
gifterne ved Broens Opførelse. Amtsraadets Formand
var vel enig i Veiens Anlæg og Broens Opførelse,
men ikkun imod, at Amtet dertil erholdt [fik] et rentefrit
Laan af 20,000 Rbd. til Tilbagebetaling i 10 a 12
Aar. At tilstaae saa stort et Rentefrit Laan, der omtr.
vilde være et lige saa stort Bidrag som om Finants-
kassen selv overtog Opførslen, er vistnok utilraadeligt.
"Da imidlertid en stor mængde Beboere i Omegnen af 
Silkeborg have indgivet Andragender [ansøgninger] om at er-
holde [få] en Bro over Langsøen," "burde dette Arbeide
ikke udskydes til en fjern Tid". " Naar der da
tillige hensees til, at det er af en meer almindelig In-
teresse, end for de tvende [to] fornævnte Amters Vedkommende,
at Handelspladsen er bleven anlagt, synes der at være
Grund for Staten til ogsa at bevirke, at den saavidt mu-
ligt kommer til at udfylde det tilsigtede Øiemed [formål]; at være et
kraftigt Middel til at afhjælpe alle omlig-
gende Districter, og dette vil væsentligen kun
skee ved at fremme anlæget af kortere Veie.
Der er derfor al Anledning for Staten til at yde
et Bidrag til Opførelsen af den omhandlede 
Bro, hvilket, naar hensees til de Bekostninger [udgifter], som
Veiforbindelsen iøvrigt vil paaføre de 2de paagjældende
Amter, formenes [menes] passende at kunne bestemmes til Halv-
delen af den anslaaede Udgift, hvorimod Amterne synes
at burde overtage den anden Halvdeel." (Hele denne
Motivering passer tillige fortrinligt paa Broanlæget
imellem Aalborg og Nørresundby, som imidlertid, efter
hvad vi tidligere have berettet, fra Regjeringssiden synes
at være stillet et mindre gunstigt Horoskop). Det maa
iøvrigt her bemærkes, at det fortiden er under Forhand-
ling at sætte Veien imellem Horsens og Viborg, for-
saavidt den gaaer igjennem Skanderborg Amt, i For-
bindelse med Silkeborg. Selvom anlæget af mindre
Landeveie nord efter til Viborg maa udsættes i en tem-
melig lang Aarrække, men Hensyn til de mange, i
samme Amt tilbagestaaende, maaskee mere paatrængende
Veilanlæg, vil Broens Anlæggelse dog, blot med Be-
nyttelse af de tilstødende Sognes offentlige Biveie, med-
føre saa store Fordele for den hele tilstødende Deel af 
Viborg Amt, at det tør forudsættes, at dette ikke vil
vægre sig for at udrede det beregnede Beløb af 500 Rbd.
aarlig i 4 Aar. Af Ingenieurcorpset er det foreslaaet,
at lægge Broen umiddelbart vest for Remstrup Aaes
udløb i Langsøen, saaledes at Broen kom til at gaae
ud fra den Landtunge, som her skyder ud i Søen fra
den sydlige Bred, omtrent 180 Favne [329 m] øst for Handels-
pladsen, hvorved Broen vil komme til at ligge vest for
Havnen, som det er tænkt at anlægge i Remstrup Aa,
og altsaa ikke blive til hinder for Pramfarten imellem
Silkeborg og Randers. Dette Forslag er i det Hele
tiltraadt saavel af den nu ophævede Commission til 
Anlæget af Handelspladsen ved Silkeborg, som af Vand-
bygningsinspecteuren, der meget nøie har undersøgt alle
stedlige Forhold. I Overeensstemmelse med det For-
anførte er derfor paa nærværende Udkast opført et Til-
skud af 4000 Rbd. af Statskassen til bem. Anlæg
hvorhos [hvorved] det er foreslaaet, ligeledes i næste Aar at fore-
skyde den anden Halvdeel af Udgiften imod Tilbageer-
statning. Da det Activ, der ved denne sidste Foran-
staltning erhverves, som de andre lignende Effecter, vil
være at betragte som et Monarchiet i det Hele tilhørende
Statstactiv, er det heraf en Følge, at hele Riget ogsaa
deeltager i Udredelsen af den Sum, hvorfor Samme er-
hverves. Desfølge [som følge heraf] er udtællingen af den paagjældende
Halvdeel af Udgiften opført med kun 2400 Rbd.

     Det i Finantsloven for 1852/53 til Indretningen
af en Omladeplads ved Silkeborg Dæmning op-
førte Beløb af 600 Rbd. vil ikke komme til Udgift, da 
der fremdeles har stillet sig Hindringer iveien for det 
hertil fornødne Grundstykkes Erhvervelse paa antagelige
Vilkaar. Da Øiemedet [formålet] med Omladepladsens Indretning
 - at lette Transporten af de Varer, som føres op og 
ned ad Gudenaa - vil kunne opnaaes fuldstændigere
ved Bygningen af en Sluse, hvormed de ved Dæmnin-
gen adskilte Dele af Aaen forenes, og det saaledes bliver
muligt at befare Aaen i dens hele Udstrækning, istedet-
for at Pramladningerne nu maae udlosses af Pram-
mene, hvorpaa de ere førte til Dæmningen, bringes
over denne og indlades i andre Pramme, er det kommet
under Overveielse, om det ikke allerede nu maatte være
rigtigere at bygge Slusen, istedetfor at indrette Omlade-
pladsen. Ligeledes gjør Silkeborgs tiltagende Betydning
som Handelsplads det ønskeligt eller vel endog nødven-
digt, at der, for at lette Varernes Ind- og Udskibning
af Prammene, indrettes ved Pladsen de i saa Henseende
fornødne Bolværker og Slæbesteder, som nu savnes.
Men forinden de fornødne Planer og Omkostningsover-
slag kunne udarbeides og Minist. kan fremkomme med
et bestemt Forslag i saa Henseende, er det nødvendigt,
at en nøiagtig Undersøgelse af de paagjældende Locali
teter gaar forud.

Ang. Gudenaaes Seilbargjørelse:

          Efter at 
det i forr. Aar paabegyndte Rectificationsarbeide af
Gudenaa mellem Tange Færge og Kongensbro ca. 1¾
Miil - tilligemed Anlæget af Trækveien fra Friisholt
Hovedgaards vestre Skjel, ligeledes til Kongensbro ca. 
10,000 Alen - nu er tilendebragt, har man anseet det 
hensigtsmæssigst at fortsætte Aaens Regulering opad og
navnlig til næste Aar at begynde Arbeidet paa Stræknin-
gen fra Kongensbro til Landsbyen Svostrup, ca. 1⅓
Miil, hvilken efter det færdige Stykke er det, hvor de 
naturlige forhold ere ugunstigst. Reguleringen udføres
efter de Regler, der ere vedtagne som følge af de tid-
ligere Forhandlinger og Undersøgelser, hvilke afsluttedes
med den af en combineret Commission i Mai 1851
foretagne Besigtigelse af Aaen. Et Løb af 20 Alens
Brede og 3 Fods Dybde under Middelvandstanden, og
af en muligt lige Retning, tilveiebringes deels ved Op-
rensning, deels ved Indsnævring, og Steen m. m., der 
kunde være til hinder for Pramfarten, optages i den 
hele Aastrækning. I Forbindelse hermed anlægges langs
Aaens venstre Bred, hvilken med Hensyn hertil er den
gunstigste, en Trækvei, hvis Høide bliver 3 Fod over
Aaens Sommervandspeil og forøvrigt gives samme
Construction, som den allerede fuldførte. Omkostnin-
gerne ved disse Arbeider ere tilsammen anslaaede til 
27,300 Rbd., af hvilke det er antaget, at de andre ⅔
kunde være at udføre i næste Finantsaar.

Licitation.

     Mandagen den 25de October, Kl. 2, lader
dHrr. Drewsen & Sønner paa Silkeborg
afholde Licitation over Leverancen af 
     10 a 20,000 Lpd. Rughalm.
Licitationen afholdes hos Hr. Gjæstgiver Schou.
     Lysthavende indbydes.

kun tekst vedr. Silkeborg er tastet.
     Samtlige danske Deeltagere i Londoner Ud-
stillingen saavelsom Alle, der i Kbhvn. have
medvirket for Samme, have i disse Dage fra den 
kongelige Comittee i London erholdt [fået] et Præ-
sent-Exemplar af det pragtfuldt udstyrede Værk:
"Reports by the Juries......
     "at der kun var udstillet en sindrig Sættemaskine
(den Sørensen'ske) efter et aldeles nyt System", og
under Papirfabrication etc., at Drewsen &
Sønner i Silkeborg ere tilkjendte Priis medaillen for en 
Prøve af velassorteret Skrivpapir, samt at Holmblad
havde udstillet.....

     Fra Kiel hedder i "Bör-
senhalle": Næsten alle Papirfabrikanter og Uld-
kludskradsere i Hertugdømmerne Slesvig og Hol-
steen have for kort Tid siden været forsamlede i 
Kiel for at tage fælles Skridt mod Antagelsen af 
den Toldlov, som nu foreligger den danske Rigs-
dag til Discussion, forsaavidt samme angaaer Klude.
Sammenkomsten var foranlediget ved Eierne af de
store Papirmøller ved Silkeborg i Jylland og ved 
Kjøbenhavn, dHrr. Drewsen, af hvilke ogsaa den
Ene var personlig tilstede, medens den Anden ledede
en Forsamling af Papirfabrikanter og Kludekradsere
i Danmark, som i samme Øiemed [formål] blev afholdt i 
Kjøbenhavn. De omtalte Fabrikanter i Hertug-
dømmerne synes, hvor meget end den høie Udfør-
selstold stemmer med deres private Interesser, dog
kun tildeels at være gaaet ind på de danske Fa-
brikanters Andragender [ansøgninger], og ville, om de end, saa-
ledes som det blev besluttet, hver i sin Omgivelse
tilveibringe Petitioner [anmodninger] til Finants-Ministeriet om
en forhøiet Udførselstold, kun for en Deel slutte 
sig til de danske. I Danmark var Udførselen af 
Klude forbudt indtil 1842, men fra den Tid til 
nu tilladt mod en Udførselstold af 5 Mk. 7 Sk. Con-
tant pr. 100 Pd. Hvor hemmende denne Told 
har virket paa Udførselen, fremgaar deraf, at der 
i de sidste Aar i Danmark i Gjennemsnit aarlig
ikke er blevet udført noget større Qvantum, end
omtrent 10,000 Pd., hvorfor der i Udførselstold
er erlagt [betalt] c. 50 Mk. I Hertugdømmerne betød
Toldsatsen for Klude, med Undtagelse af Tiden fra 
1844 til 1849 kun c. 27 Sk. Crt. pr. 100 Pd., og
Stemmer fuldkomment med Landets Interesser, da
den yder Fabrikanterne en passende Beskyttelse, og
derhos [desuden] dog ikke forhindrer Udførselen af Klude.
Medens der i Holsteen i 1847 blev udført circa
46,800 Pd. Klude og i 1845 c. 15,000 Pd. for-
toldede, beløb Udførselen i 1850 sig til c. 838,000
Pund. Der ere i Hertugdømmerne foruden flere
smaa Papirmøller to store Papirfabriker, nemlig i 
Flensborg og i Oldesloe, som udmærke sig ved
Omfanget og Qvaliteten af deres Fabrikat; Shobby-
Møllerne ere først af nyere Oprindelse, men føre
dog allerede nu aarlig et ikke ubetydeligt Qvantum
kradset Uld til England. Nedsættelsen af den danske
Toldsats (87 Sk. Crt.) til den nu Holsteen gjel-
dende (27 Sk. Crt.) skal bane Veien for Gjenopret-
telsen af Toldeenheden mellem Danmark og Holsteen.

     Efter Reqvisition af Ingenieurcapitain Hedemann af-
holdes Licitation i Schous Gjæstgiversted paa Silkeborg,
Løverdagen den 4de Decbr. næstk. Form. Kl. 9, over de 
for Arbeidsaaret 1853 - 54 paa Hovedlandeveien mellem Lys-
bro og Mollerup bestemte Vedligeholdelsesarbeider, nemlig:
     Harpning af 82 Cubikfavne Gruus,
     Transport af 82         -             do.
     Slagning af 5              -           Chaussee eller Gruussteen,
     Leverence af 240 Qvadratfavne spaltede Brosteen,
            "           af 101 Cubikfavne Leer eller renset Gruus,
            "           af 150 Stk. kegleformigt tildannede Afvisersteen.
     Enhver Mindstbydende skal stille Caurtion. - Saasnart
Licitation er tilende, bliver paa nærmere Approbation [godkendelse] bortsolgt:
     c. 80 Al. 13/14 Egetræ i Stykker paa 2 til 4 Al. og
     c. 150 Al. 8" tommer rundt Bøgetræ i forskjellige Længder.
     Conditioner [betingelser] og Overslag for Licitationen saavelsom Auc-
tionsconditionerne fremlægges til ovennævnte Tid og Sted
og henligge forinden til Eftersyn Veiopsynsmand Bruun
paa Silkeborg.
     Hjelmslev-Gjern Herreders Contoir, den 11. nov. 1852.
                                                                Jensen, Const. 

Copulerede.

     I Adslev Kirke den 14de ds.: Kbmd.
Anthon Knud Rasmussen af Silkeborg og Laura Ja-
cobine Lindholm af Bodil Mølle.

     En opvakt og velopdragen Dreng, som har lyst
til Manufacturhandelen, kan strax blive anbragt i 
dette Fag, naar man henvender sig til Kjøbmand
P. Canariis Klein.

     At Passagen paa den nye Hovedlandeveisstrækning mel-
lem Silkeborg og Mollerup er tilladt fra den 27de Novem-
ber 1852, bekjendgjøres herved.

Nogle Bemærkninger

foranledigede ved de indenlandske Papirfabrikanters
navnlig dHrr. Drewsen & Sønners
Andragender til Rigsdagen.
Med en Udførselstold af 5 Mk. kunne vi
ikke holde paa vore Klude.
(dHrr. Drewsens Andragende Pag. 10.)

     Da Finantsministeren forelagde Folkethinget Re-
gjeringens Lovforslag om Toldgrændsens Forlæg-
gelse [henlæggelse], var det at vente, at den deri foreslaaede Ned-
sættelse af Udførselstolden paa Klude, der hitil
havde udgjort 17 Mk. eller med Tillæg af 6%
Sportler, over 3 Rbd. pr. 100 Pd.; hvilket om-
trent er disses nærværende Priis her i Landet, til
5 Mk. (ligeledes med 6%), vilde fremkalde et Ra-
maskrig ifra vore Papirfabrikanter. I en Række
af henved 30 Aar, begunstigede paa den ene Side
deels ved directe Forbud mod Kludenes Udførsel,
deels ved en saa høi Udførselstold, at den virkede
som et Forbud; paa den anden Side ved en høi
Indførselstold paa Papir, havde de saaledes væn-
net sig til en Lyksalighedstilstand, at de ikke troede
at denne kunde ophøre. Dette Skrig lod ei hel-
ler længe vente paa sig; thi dHrr. Drewsen og
Sønner have i et Andragende til Rigsdagen, „som
har det i sin Haand ved et Bud at fælde det Træ,
som den lovgivende Magt selv har plantet og om
hvilket de have fredet“, søgt at vise det Forfær-
delige i Regjeringens Lovforslag. Vi sige, søgt
at vise; thi naar man ikke er villig til at tage
blotte Paastande for Beviser, eller naar man selv
vil undersøge de af dem opstillede Data, vil man
vistnok med os være enige i, at det ikke er lykke-
des dem at svække det i Regjeringens Motiver An-
førte; ligesaa lidt have deres Allierede fra Kieler-
Klude-Congressen, der have forsøgt sig i samme
Retning, været synderlig heldigere i deres Bestræbelser.
     DHrr Drewsen & Sønner anføre, at de ikke
troe at kunne beskyldes for Ubesindighed, fordi de
offrede deres Tid, Kræfter og Capitaler paa Pa-
pirfabricationen. Vi ere fuldkommen enige med
dem i denne Tro; thi den nævnte Beskyttelse, af
hvilken Papirfabrikanterne i en saa lang Aarrække
have høstet Frugter, har vistnok været tilstrækkelig
til at erstatte dem dette Offer og lønne dem for
den „Tillid“, de viste Regjeringen; men vi kunne
ikke fritage dem for Beskyldning for Kortsynethed,
naar de have troet, at disse Forhold skulde vare
evindeligen. Ved Placaten [bekendtgørelsen] af 26de Januar 1825
besluttedes nemlig ikke, at „Danmark skulde fabri-
kere selv“, men ved den besluttedes at lægge en
tung Skat „til den indenlandske Papirfabrikations
Fremme“ paa Kludesamlerne, een af de meest træn-
gende Klasser af Befolkningen, og paa Papircon-
sumtionen [papirforbruget], og Ingen af dem, der skulde
bære Skatten, blev hørt.
     De Første maatte nøies med de Priser, de faa
indenlandske Fabriker tilbøde dem, de Sidste vare
ved deres Forbrug næsten afhængige af de inden-
landske Fabriker, da en høi Beskyttelsestold vanske-
liggjorde Indførselen af fremmed Papir. Disse
Forhold have som sagt nu vedvaret i henved 30
Aar; kunde man da ikke med Grund vente og
fordre, at dette Misforhold skulde hæves?
     Et Misforhold vil vist, med Undtagelse af nogle
Papirfabrikanter, (thi selv blandt disse findes upaa-
tvivlelig Folk, der ere fornuftige og uegennyttige
nok til at billige Regjeringens Forslag) Enhver er-
kjende det at være, at et Udførselsforbud som det
nævnte, eller en Udførselstold, der har fuldkom-
men den samme Virkning, hviler paa et Materiale,
hvis Indsamling saa godt som udelukkende iværk-
sættes af den fattigste Deel af Befolkningen, af
Folk, der ere uduelige til ethvert andet Erhverv.
Dette Misforhold bliver større i et Land, hvis
Regjering ikke anerkjender Beskyttelsestold-Systemet,
men hvor alle andre Raaproducter eller Materia-
lier kunne udføres enten uden Told eller dog med
en Told, hvis Størrelse endnu gjør Udførselen mu-
lig, ligesom Indførselen af alle Fabrikata er til-
ladt og det mod en Told, hvis Princip er en ri-
melig Procent-Størrelse af Værdien.
     Dhrr. Drewsen & Sønner anføre vel nogle
Toldsatser fra Udlandet for at vise, „at Udlandet
enten ved Forbud og høiere Toldsatser end vore,
hvad Kludeudførselen angaaer, eller ved meget høi
Indførselstold paa fremmed Papiir, tager sine Fa-
briker ganske anderledes under Armene, end Til-
fældet er her i Landet“; men de glemme at for-
tælle, at i de Lande, de omtale, findes paa andre
Artikler i det Hele taget „høi Indførselstold“,
hvilket bevirker, at man der ikke beklager sig over
en høi Told paa Papiir, naar f. Ex. Bogtrykkeren
er beskyttet ved en høi Told paa trykte Sager,
eller Bogbinderen ved en lignende paa hans Fa-
brikat o. s. v., medens dette heldigviis ikke er Til-
fældet her. Det er ikke tilladt saaledes at rive et
Blad ud af en Bog og alene derefter at bedømme
dens Indhold.
     Men selv om der skulde gives Nogen her i Lan-
det, der maatte ønske vore Fabrikers Velstand paa
det øvrige Lands Bekostning, bede vi disse ikke
ganske i deres Betragtninger at gaae ud fra Dhrr.
Drewsen & Sønners opgivne Data, der, saavidt
vi have havt Leilighed til at undersøge dem, ikke
høre til de heldigst fremsatte. Dhrr. søge at op-
lyse Papirtoldens Størrelse i de forskjellige Lande;
men hvorfor anføre de kun Tolden paa Skriv- og
Trykpapir? Forbruges der da ikke andre Papir-
sorter?
     Vi kunne supplere disse Angivelser lidt. I Bel-
gien er der en Told af 15 pCt. paa de to først-
nævnte Papirsorter: dette anføre dHrr.; men de
have lagt urigtige Gjennemsnitspriser til Grund
for deres Beregninger, og faae derved en fingeret
Toldsats af resp. 4 Rbd. og 3 Rbd. 48 ß, medens
denne i Virkeligheden er 15 pCt. af en Værdi,
der er ca. 33 pCt. lavere end dHrr.s Pri-
ser, og saaledes bliver resp. 2 Rbd. 63 ß og 2
Rbd. 38 ß, idet de rette Gjennemsnitspriser, der
i et af Bogtrykkere, Boghandlere og Papiirhand-
lere m. Fl. til Rigsdagen indgivet Andragende
findes opgivne, ere resp. 17 Rbd. 68 ß og 15
Rbd. 30 ß. Det fortjener vel ogsaa at bemærkes,
at Pap-, Spillekort-, Maculatur- og couleurt Pa-
piir i det nævnte Land kun ere beskattede med 3
pCt. Er det dog ikke ligesaa vigtigt for Rigsda-
gen, „for at faae et klart Blik paa de særegne
Forhold“, at lære denne Toldansættelse at kjende,
som de øvrige? England har, som af dHrr.
Drewsen & Sønner er anført, en Told paa frem-
med Papiir af ca. 18 Rbd.; men de omtale ikke,
at ogsaa indenlandsk Papiir der er beskattet med
circa 6 Rbd. 20 ß pr. Centner. I Danmark
er Tolden paa Trykpapiir ikke, som
dHrr. anføre, 2 Rbd. 8 ß, men 2 Rbd. 48
ß, eller, med Tillæg af Sportler [gebyrer] og Ac-
cise [afgifter], ca. 2 Rbd. 68 ß. Vi troe, at de anførte
Exempler berettige os til at sige, at dHrr. ikke
have været heldige i deres Opgivelser.
     Det samme Uheld følger dHrr., naar de f. Ex.
paastaae, at alle Klude, der produceres i Dan-
mark, „alle anvendes i de syv Maskiner“, eller de
mene, at „naar en saa volumineux Artikel, som
Klude, unddrages Toldvæsenets Control, da maa
dette absolut antages at være Tilfældet i en endnu
betydeligere Grad og med mangfoldige andre Varer,
som ved en høi Indførselstold opfordre til Smug-
ling“, eller naar de antage, at det ikke er et Tab,
naar „de sidste Rester af forhen værdifulde Lege-
mer“, ikke „komme til nogen væsentlig eller over-
veiende Nytte“, eller med andre Ord: ikke alle
Klude samles.
     Disse Punkter skulle vi tillade os nærmere at
belyse, og vi ville saaledes først see, hvortil dHrr.s
Andragende egentlig sigter. „Med en Udfør-
selstold af 5 Mk. ville vi ikke være i
Stand til at holde paa vore Klude“, ere
dHrr.s „Overbeviisning“, hvilken de udtale
(Pag. 10). „At den danske Rigsdag,
hvis den ikke maatte finde det hen-
sigtsmæssigt at lade den hidtilværende
Kludeudførselstold vedvare, vil varetage
vort Tarv saaledes, at denne ikke ned-
sættes mere end til 2 Rbd. pr. Centner“,
er deres Andragende. (Pag. 22). Sammenholde
vi nu deres „Overbeviisning“ med deres „Andra-
gende“, forekommer det os rimeligt, at den i det
Sidste foreslaaede Told af 2 Rbdlr. af
dem ansees tilstrækkelig til „at holde paa
Kludene“; thi de ere jo misfornøiede med den
af Regjeringen foreslaaede, fordi man ved den ikke
kan holde „paa vore Klude“. Med andre Ord
her foreslaaes et indirecte Udførels-
forbud. (Sluttes.)

Rigsdagen.

(kun tekst vedr. Silkeborg er tastet)  
     I Landsthingets Dagsmøde Kl. 12½….
     - Derpaa foretoges til indledende
Behandling Udkast til Regulativ for Handelspladsen Silkeborgs
økonomiske Bestyrelse. Et Udvalg nedsattes, bestaaende af 5
Medlemmer: Schytte (38 St.), Olrik (26), A. C. Nielsen
(24), Holst (23) og Kierkegaard (21).

     Da, som vi erfare, det af Hr. Drewsen
og øvrige Beboere i Silkeborg udstedte, af Hr. 
Westermann til Underskrift her i Byen omsendte
Andragende [ansøgning] til Rigsdagen, om at standse med de
paabegyndte Arbeider til Gudenaaens bedre Seil-
bargiørelse, er blevet tiltraadt af de fleste Hand-
lende her i Byen og allerede indsendt til Rigs-
dagen, saa vilde det være ønskeligt, at de Mænd,
der have undertegnet det nævnte Andragende [ansøgning] og
som nu maatte finde, at dette let vil kunne skade
en for Byen og Omegnen vigtig Sag, ville ind-
give et nyt, særskilt Andragende [ansøgning], hvori dette ud-
tales. For nøiere at gjøre det indlysende, hvad
det vilde koste at skaffe Hr. Drewsen og de øvrige
Beboere paa Silkeborg en regelmæssig Damp-
skibsfart til Silkeborg, maa vi gjøre opmærksom 
paa, at Gudenaaen fra Silkeborg til Bjerring
har et Fald af 60 Fod, at der derfor, for at 
Vandstanden skal kunne blive saaledes, at en 
Dampbugseerbaad af mindst 30 Hestes Kraft - 
som er nødvendig, naar Trækveiene skulle cas-
seres - med nytte skal kunne gaae til Silkeborg,
vel maa anlægges 15 Sluser paa denne Stræk-
ning, og at hver Sluse vel vilde koste 15,000
Rbd. For at forebygge Oversvømmelse, som
Vandets Sammenstuvning paa mange Steder
vilde fremkalde, maatte store Værker anlægges,
Dosseringer foretages o. s. v., som sikkert vilde koste
mere end Sluserne. Det hele Anlæg vilde Saa-
ledes vel mindst koste ½ Million. Men hermed
er Sagen ikke klaret. Ved de 15 Sluser maatte
der bestandig vel mindst være 30 Oppassere; til-
lige vilde Værkerne udkræve Reparationer. Alle
disse aarlige Udgifter maatte lægges paa Pram-
farten, selv naar Staten vilde offerere den halve
Million! Og hvem skulde endelig anskaffe Damp-
skibet og betale det aarlige Tilskud til Samme?
Det vil heraf forhaabentlig indsees, at man, i 
alt Fald fra Randers, næppe bør modarbeide
Iværksættelse af de Arbeider til Gudenaaens be-
dre Seilbargjørelse, som Vandbygningsinspecteuren
har foreslaaet og som Staten vil bekoste.

     Ved Justitsraad Rosenstands Død er et af de 
større Herredsfoged-Embeder, Hads og Ning Jurisdic-
tioner, blevet ledigt, hvorpaa mange Ansøgerblikke
skulle være rettede, men som dog menes, før det op-
slaaes ledigt, at ville blive deelt, hvortil der har været
følt megen Trang og hvorom der ogsaa blandt Bebo-
erne er reist Bevægelse. I alle Tilfælde vil Opret-
telsen af en Politiassistentpost i Hads Herred være
en Nødvendighed. Forresten er ogsaa Fortiden ved en
and Jurisdictionsvacance vestpaa, Tale om Opret-
telsen af en ny Jurisdiction med Silkeborg til Em-
bessæde.

Extract af Skanderborg Amtsraads Forhandlinger.

     Samme Ministeriums Skrivelse af 5te Oct.
d. A., hvorefter deels intet findes at erindre mod at 
den mindre Landevei fra Horsens til Viborg, Holstebro
og Ringkjøbing gives Retning fra Horsens igjen-
nen Lund By til Brædstenbro, derfra til Brædstrup
By og igjennem Dauding By til Løve, derfra forbi
Knob Bro og Vrads By til Lille Hjøllund, hvor den 
forenes med Veile-Viborg Veien, som følges til Paa-
rup By i Viborg Amt, ved hvilken By den støder til 
Hovedlandeveien imellem Ringkjøbing og Aarhuus - 
dels bifaldes at en Vei mellem Horsens og Silke-
borg i den af Raadet foreslaaede Retning optages i 
Regulativet over Amtets mindre Landeveie, og vil
Retningen blive saaledes, at paa Strækningen fra
Horsens til Brædstrup følges den den ovenanførte Vei til
Viborg, men fra Brædstrup By skal den gaa østen
om Buurgaarde og Vinding, vesten om Ulstrup over
Salten Bro igjennem Paarup Dal, vesten om Paa-
rup By til Them, derfra gjennem en Udkant af Sil-
keborg Skov til Virklund og videre til Silkeborg.
     Dog er forbeholdt Meddelelse af nærmere Appro-
bation [godkendelse] paa Retningslinien, saasnart denne paa anord-
ningsmæssig Maade har været forhandlet og Forhand-
lingen med Kort over Veilinien er indsendt.

Silkeborg.

     Efter at have erholdt [fået] Bevilling som Snedker-
mester paa Handelspladsen Silkeborg, er jeg saa fri at 
anbefale mig til Byens og Omegnens Beboere med
alt Snedkerprofessionen vedkommende; idet jeg vil
bestræbe mig for ved reel Behandling at sikkre mig
mine Kunders Tilfredshed.
     Min Bopæl er hos Hr. Tømmermester Bang.
     Silkeborg, den 4de februar 1853.
                                          J. Christensen.

     En rask Dreng af god Familie, som har lyst 
til Smedeprofessionen, kan strax komme i Lære paa
Silkeborg hos                      C. Schjellerup.

     Til Efterretning for fraværende Slægt og Ven-
ner tjener, at min elskede Hustru, Minna Augusta
født Kjerulff, mine 5 smaae Børns kjærlige Mo-
der, efter længere Tids tiltagende Svaghed, Dags
Formiddag ved en blid og rolig Død, kun 23 Aar
gl., er henslumret i den evige Fred.
     Silkeborg, den 23de Febr. 1853.
                                              H. R. Lihme.

     Løverdagen den 12te Marts førstk., Kl. 10 For-
middag, lader Jens Jensen ved een eneste Auc-
tion opbyde til Salg det ham tilhørende, under Nr. 
42 paa Silkeborg Handelsplads beliggende Sted,
bestaaende af et Grundmuret, teglhængt Forhuus
paa 8 Fag, indrettet til Beboelse, med Kjælder un-
der 2 Fag. Bygningen er i Brandkasser forsikkret
for 1300 Rbdr. og Grunden udgjør ifølge Arvefæste-
skjødet 3500 Qv.-Alen. Stedet er beliggende paa en
for ethvert Næringsbrug beleilig Plads paa Handels-
pladsens Hovedgade eller den saakaldte Storegade.
     Conditionerne [betingelserne] erfares hos Eieren, der
beboer Stedet.
     Naar denne Auction er tilendebragt, bortsælges
endvidere endeel Løsøre, fornemmelige bestaaende af 
Sengesteder, Sengeklæder, en Sopha med Fjedre,
en Mahogni Rok, et Sølv-Lommeuhr, en Ploug,
Skilderier, Lysestager, Ballier og Fjerdinger m. m.
     Herredscontoiret i Skanderborg, den 24de Fe-
bruar 1853.                                  Jensen, const.

Silkeborg. Færdigsyede Klædningsstykker,

Skjorter, Kraver, Blouser m. m. anbefales til særdeles bil-
lige Priser. Bestillinger modtages og expederes hurtigt af 
                                                      Joh. Thomsen,
                                                     Skræddermester.

Silkeborg.

    At jeg har erholdt [fået] Bevilling til hersteds at ud-
øve Bagerprofessionen, samt at der hver Morgen
Kl. 6 af mit Bageri kan erholdes [fås] Rugbrød, alle
sorter Hvedebrød, kjøbenhavnske Hvedeboller og
Theebrød, Wiener- og Dresdener-Brød, fransk Cho-
coladebrød samt engelse Sprutter m. m., tillader jeg
mig herved at bekjendtgjøre for Byens og Omeg-
nens ærede Beboere, idet jeg stedse vil bestræbe mig
for ved reel Behandling at sikkre mig Enhvers Til-
fredshed.
     Min Bopæl og Bageri er hos Hr. Restaura-
teur Keller; dog vil Udsalget tillige blive hos
Værtshuusholder Eilersen paa Torvet.
     Silkeborg, den 16de Marts 1853.
                                       N. P. Thorendahl,
                                          Bagermester.