Avisartikler

     - Ved Estafette fra Silkeborg blev i Løver-
dags anmeldt, at en ung Pige, der som Huus-
jomfru tjente en Købmand paa Silkeborg, efterat
at have født sit Barn i Dølgsmaal [skjul], har nedgravet
det i Kjøbmandens Have, hvor det er fundet og
opgravet. De nærmere Omstændigheder skulle
være følgende: Da Fruentimmeret i Fredags
Middag befandt sig ilde [syg], gik hun ind i sit Væ-
relse, uden at ane sin nære Nedkomst; men en 
Time derefter fødte hun Barnet uden Andres 
Hjælp. Da hun ikke bemærkede Liv i Barnet,
lagde hun det i Sengen, i hvilken hun ogsaa selv
lagde sig til Hvile. Uden at være røbet af Husets
Folk eller at forlange deres Bistand, blev hun
her liggende indtil henved Midnat, da den Idee
at begrave Barnet i Haven pludseligt opstod hos
hende. Hun lagde Barnet i et Stykke Linned
og gravede et Hul, hvori hun nedlagde det og
tildækkede det med Jord. Da man næste Dags
Morgen fattede Mistanke om det Passerede
blev Sagen anmeldt for Politiassistenten eller,
som han paa Silkeborg kaldes: Politi-Inspec-
teuren, for hvem hun først benægtede Alt, indtil
man fandt Barnet, og hvorefter hun forklarede
som ovenanført. Idag optages forhør paa
Stedet af Herredsfogden, hvorved tillige Stifts-
physicus og Districtslægen ere tilstede med Hensyn
til Obduction.

Se også artikel fra Sl. Avis 30/4 1862.

     Øiemedet [formålet] med Bygningen af en foreslaaet Bro
ved Silkeborg er at tilveiebringe en beqvem Forbin-
delse mellem Silkeborg og Landet nord for Langsøen.
Denne Egn, der størstedeels er frugtbar og veldyrket,
imedens Silkeborgs nærmere Omgivelser, sønden for 
Søen, ere ufrugtbare og tyndtbefolkede, er fortiden kun
forbunden med Havnepladsen ved lange Omveie, nemlig
enten Lysbro, der ligger omtremt en halv Miil vest,
eller over Resenbro, der ligger ¾ Miil øst for Silke-
borg. Ønsket om anlæget af en Bro, hvorved Afstan-
den forkortedes til den mindst mulige, opstod derfor kort
efter at Handelspladsen var grundet, og Broens Vigtig-
hed saavel for denne som for Landdistrictet er alminde-
lig anerkjendt. I Anledning af denne Sag er det navn-
lig af Ingenieurcorpset fremhævet, at den mindre Lan-
devei mellem Viborg og Skanderborg hensigtsmæssigen
kan føres over Langsøen og derved sætte Silkeborg i
Forbindelse med disse to Kjøbstæder. Amtsraadet for
Skanderborg Amt har vel erklæret sig villig til at deel-
tage i Udgiften ved Broens Opførelse, men kun under
den Betingelse, at Amtet erholder [får] den til dens Anlæg
fornødne Sum rentefrit tillaans af Finantskassen imod
at tilbagebetales i 12 Aar. Fleertallet af Viborg Amts-
raad erklærede sig ubetinget imod, at Amtsrepartitions
fonden skulde bekoste Anlæget af en ny Landevei imel-
lem Viborg og Silkeborg og udrede Halvdelen af Ud-
gifterne ved Broens Opførelse. Amtsraadets Formand
var vel enig i Veiens Anlæg og Broens Opførelse,
men ikkun imod, at Amtet dertil erholdt [fik] et rentefrit
Laan af 20,000 Rbd. til Tilbagebetaling i 10 a 12
Aar. At tilstaae saa stort et Rentefrit Laan, der omtr.
vilde være et lige saa stort Bidrag som om Finants-
kassen selv overtog Opførslen, er vistnok utilraadeligt.
"Da imidlertid en stor mængde Beboere i Omegnen af 
Silkeborg have indgivet Andragender [ansøgninger] om at er-
holde [få] en Bro over Langsøen," "burde dette Arbeide
ikke udskydes til en fjern Tid". " Naar der da
tillige hensees til, at det er af en meer almindelig In-
teresse, end for de tvende [to] fornævnte Amters Vedkommende,
at Handelspladsen er bleven anlagt, synes der at være
Grund for Staten til ogsa at bevirke, at den saavidt mu-
ligt kommer til at udfylde det tilsigtede Øiemed [formål]; at være et
kraftigt Middel til at afhjælpe alle omlig-
gende Districter, og dette vil væsentligen kun
skee ved at fremme anlæget af kortere Veie.
Der er derfor al Anledning for Staten til at yde
et Bidrag til Opførelsen af den omhandlede 
Bro, hvilket, naar hensees til de Bekostninger [udgifter], som
Veiforbindelsen iøvrigt vil paaføre de 2de paagjældende
Amter, formenes [menes] passende at kunne bestemmes til Halv-
delen af den anslaaede Udgift, hvorimod Amterne synes
at burde overtage den anden Halvdeel." (Hele denne
Motivering passer tillige fortrinligt paa Broanlæget
imellem Aalborg og Nørresundby, som imidlertid, efter
hvad vi tidligere have berettet, fra Regjeringssiden synes
at være stillet et mindre gunstigt Horoskop). Det maa
iøvrigt her bemærkes, at det fortiden er under Forhand-
ling at sætte Veien imellem Horsens og Viborg, for-
saavidt den gaaer igjennem Skanderborg Amt, i For-
bindelse med Silkeborg. Selvom anlæget af mindre
Landeveie nord efter til Viborg maa udsættes i en tem-
melig lang Aarrække, men Hensyn til de mange, i
samme Amt tilbagestaaende, maaskee mere paatrængende
Veilanlæg, vil Broens Anlæggelse dog, blot med Be-
nyttelse af de tilstødende Sognes offentlige Biveie, med-
føre saa store Fordele for den hele tilstødende Deel af 
Viborg Amt, at det tør forudsættes, at dette ikke vil
vægre sig for at udrede det beregnede Beløb af 500 Rbd.
aarlig i 4 Aar. Af Ingenieurcorpset er det foreslaaet,
at lægge Broen umiddelbart vest for Remstrup Aaes
udløb i Langsøen, saaledes at Broen kom til at gaae
ud fra den Landtunge, som her skyder ud i Søen fra
den sydlige Bred, omtrent 180 Favne [329 m] øst for Handels-
pladsen, hvorved Broen vil komme til at ligge vest for
Havnen, som det er tænkt at anlægge i Remstrup Aa,
og altsaa ikke blive til hinder for Pramfarten imellem
Silkeborg og Randers. Dette Forslag er i det Hele
tiltraadt saavel af den nu ophævede Commission til 
Anlæget af Handelspladsen ved Silkeborg, som af Vand-
bygningsinspecteuren, der meget nøie har undersøgt alle
stedlige Forhold. I Overeensstemmelse med det For-
anførte er derfor paa nærværende Udkast opført et Til-
skud af 4000 Rbd. af Statskassen til bem. Anlæg
hvorhos [hvorved] det er foreslaaet, ligeledes i næste Aar at fore-
skyde den anden Halvdeel af Udgiften imod Tilbageer-
statning. Da det Activ, der ved denne sidste Foran-
staltning erhverves, som de andre lignende Effecter, vil
være at betragte som et Monarchiet i det Hele tilhørende
Statstactiv, er det heraf en Følge, at hele Riget ogsaa
deeltager i Udredelsen af den Sum, hvorfor Samme er-
hverves. Desfølge [som følge heraf] er udtællingen af den paagjældende
Halvdeel af Udgiften opført med kun 2400 Rbd.

     Det i Finantsloven for 1852/53 til Indretningen
af en Omladeplads ved Silkeborg Dæmning op-
førte Beløb af 600 Rbd. vil ikke komme til Udgift, da 
der fremdeles har stillet sig Hindringer iveien for det 
hertil fornødne Grundstykkes Erhvervelse paa antagelige
Vilkaar. Da Øiemedet [formålet] med Omladepladsens Indretning
 - at lette Transporten af de Varer, som føres op og 
ned ad Gudenaa - vil kunne opnaaes fuldstændigere
ved Bygningen af en Sluse, hvormed de ved Dæmnin-
gen adskilte Dele af Aaen forenes, og det saaledes bliver
muligt at befare Aaen i dens hele Udstrækning, istedet-
for at Pramladningerne nu maae udlosses af Pram-
mene, hvorpaa de ere førte til Dæmningen, bringes
over denne og indlades i andre Pramme, er det kommet
under Overveielse, om det ikke allerede nu maatte være
rigtigere at bygge Slusen, istedetfor at indrette Omlade-
pladsen. Ligeledes gjør Silkeborgs tiltagende Betydning
som Handelsplads det ønskeligt eller vel endog nødven-
digt, at der, for at lette Varernes Ind- og Udskibning
af Prammene, indrettes ved Pladsen de i saa Henseende
fornødne Bolværker og Slæbesteder, som nu savnes.
Men forinden de fornødne Planer og Omkostningsover-
slag kunne udarbeides og Minist. kan fremkomme med
et bestemt Forslag i saa Henseende, er det nødvendigt,
at en nøiagtig Undersøgelse af de paagjældende Locali
teter gaar forud.

Ang. Gudenaaes Seilbargjørelse:

          Efter at 
det i forr. Aar paabegyndte Rectificationsarbeide af
Gudenaa mellem Tange Færge og Kongensbro ca. 1¾
Miil - tilligemed Anlæget af Trækveien fra Friisholt
Hovedgaards vestre Skjel, ligeledes til Kongensbro ca. 
10,000 Alen - nu er tilendebragt, har man anseet det 
hensigtsmæssigst at fortsætte Aaens Regulering opad og
navnlig til næste Aar at begynde Arbeidet paa Stræknin-
gen fra Kongensbro til Landsbyen Svostrup, ca. 1⅓
Miil, hvilken efter det færdige Stykke er det, hvor de 
naturlige forhold ere ugunstigst. Reguleringen udføres
efter de Regler, der ere vedtagne som følge af de tid-
ligere Forhandlinger og Undersøgelser, hvilke afsluttedes
med den af en combineret Commission i Mai 1851
foretagne Besigtigelse af Aaen. Et Løb af 20 Alens
Brede og 3 Fods Dybde under Middelvandstanden, og
af en muligt lige Retning, tilveiebringes deels ved Op-
rensning, deels ved Indsnævring, og Steen m. m., der 
kunde være til hinder for Pramfarten, optages i den 
hele Aastrækning. I Forbindelse hermed anlægges langs
Aaens venstre Bred, hvilken med Hensyn hertil er den
gunstigste, en Trækvei, hvis Høide bliver 3 Fod over
Aaens Sommervandspeil og forøvrigt gives samme
Construction, som den allerede fuldførte. Omkostnin-
gerne ved disse Arbeider ere tilsammen anslaaede til 
27,300 Rbd., af hvilke det er antaget, at de andre ⅔
kunde være at udføre i næste Finantsaar.

Licitation.

     Mandagen den 25de October, Kl. 2, lader
dHrr. Drewsen & Sønner paa Silkeborg
afholde Licitation over Leverancen af 
     10 a 20,000 Lpd. Rughalm.
Licitationen afholdes hos Hr. Gjæstgiver Schou.
     Lysthavende indbydes.

kun tekst vedr. Silkeborg er tastet.
     Samtlige danske Deeltagere i Londoner Ud-
stillingen saavelsom Alle, der i Kbhvn. have
medvirket for Samme, have i disse Dage fra den 
kongelige Comittee i London erholdt [fået] et Præ-
sent-Exemplar af det pragtfuldt udstyrede Værk:
"Reports by the Juries......
     "at der kun var udstillet en sindrig Sættemaskine
(den Sørensen'ske) efter et aldeles nyt System", og
under Papirfabrication etc., at Drewsen &
Sønner i Silkeborg ere tilkjendte Priis medaillen for en 
Prøve af velassorteret Skrivpapir, samt at Holmblad
havde udstillet.....

     Fra Kiel hedder i "Bör-
senhalle": Næsten alle Papirfabrikanter og Uld-
kludskradsere i Hertugdømmerne Slesvig og Hol-
steen have for kort Tid siden været forsamlede i 
Kiel for at tage fælles Skridt mod Antagelsen af 
den Toldlov, som nu foreligger den danske Rigs-
dag til Discussion, forsaavidt samme angaaer Klude.
Sammenkomsten var foranlediget ved Eierne af de
store Papirmøller ved Silkeborg i Jylland og ved 
Kjøbenhavn, dHrr. Drewsen, af hvilke ogsaa den
Ene var personlig tilstede, medens den Anden ledede
en Forsamling af Papirfabrikanter og Kludekradsere
i Danmark, som i samme Øiemed [formål] blev afholdt i 
Kjøbenhavn. De omtalte Fabrikanter i Hertug-
dømmerne synes, hvor meget end den høie Udfør-
selstold stemmer med deres private Interesser, dog
kun tildeels at være gaaet ind på de danske Fa-
brikanters Andragender [ansøgninger], og ville, om de end, saa-
ledes som det blev besluttet, hver i sin Omgivelse
tilveibringe Petitioner [anmodninger] til Finants-Ministeriet om
en forhøiet Udførselstold, kun for en Deel slutte 
sig til de danske. I Danmark var Udførselen af 
Klude forbudt indtil 1842, men fra den Tid til 
nu tilladt mod en Udførselstold af 5 Mk. 7 Sk. Con-
tant pr. 100 Pd. Hvor hemmende denne Told 
har virket paa Udførselen, fremgaar deraf, at der 
i de sidste Aar i Danmark i Gjennemsnit aarlig
ikke er blevet udført noget større Qvantum, end
omtrent 10,000 Pd., hvorfor der i Udførselstold
er erlagt [betalt] c. 50 Mk. I Hertugdømmerne betød
Toldsatsen for Klude, med Undtagelse af Tiden fra 
1844 til 1849 kun c. 27 Sk. Crt. pr. 100 Pd., og
Stemmer fuldkomment med Landets Interesser, da
den yder Fabrikanterne en passende Beskyttelse, og
derhos [desuden] dog ikke forhindrer Udførselen af Klude.
Medens der i Holsteen i 1847 blev udført circa
46,800 Pd. Klude og i 1845 c. 15,000 Pd. for-
toldede, beløb Udførselen i 1850 sig til c. 838,000
Pund. Der ere i Hertugdømmerne foruden flere
smaa Papirmøller to store Papirfabriker, nemlig i 
Flensborg og i Oldesloe, som udmærke sig ved
Omfanget og Qvaliteten af deres Fabrikat; Shobby-
Møllerne ere først af nyere Oprindelse, men føre
dog allerede nu aarlig et ikke ubetydeligt Qvantum
kradset Uld til England. Nedsættelsen af den danske
Toldsats (87 Sk. Crt.) til den nu Holsteen gjel-
dende (27 Sk. Crt.) skal bane Veien for Gjenopret-
telsen af Toldeenheden mellem Danmark og Holsteen.

     Efter Reqvisition af Ingenieurcapitain Hedemann af-
holdes Licitation i Schous Gjæstgiversted paa Silkeborg,
Løverdagen den 4de Decbr. næstk. Form. Kl. 9, over de 
for Arbeidsaaret 1853 - 54 paa Hovedlandeveien mellem Lys-
bro og Mollerup bestemte Vedligeholdelsesarbeider, nemlig:
     Harpning af 82 Cubikfavne Gruus,
     Transport af 82         -             do.
     Slagning af 5              -           Chaussee eller Gruussteen,
     Leverence af 240 Qvadratfavne spaltede Brosteen,
            "           af 101 Cubikfavne Leer eller renset Gruus,
            "           af 150 Stk. kegleformigt tildannede Afvisersteen.
     Enhver Mindstbydende skal stille Caurtion. - Saasnart
Licitation er tilende, bliver paa nærmere Approbation [godkendelse] bortsolgt:
     c. 80 Al. 13/14 Egetræ i Stykker paa 2 til 4 Al. og
     c. 150 Al. 8" tommer rundt Bøgetræ i forskjellige Længder.
     Conditioner [betingelser] og Overslag for Licitationen saavelsom Auc-
tionsconditionerne fremlægges til ovennævnte Tid og Sted
og henligge forinden til Eftersyn Veiopsynsmand Bruun
paa Silkeborg.
     Hjelmslev-Gjern Herreders Contoir, den 11. nov. 1852.
                                                                Jensen, Const. 

Copulerede.

     I Adslev Kirke den 14de ds.: Kbmd.
Anthon Knud Rasmussen af Silkeborg og Laura Ja-
cobine Lindholm af Bodil Mølle.

     En opvakt og velopdragen Dreng, som har lyst
til Manufacturhandelen, kan strax blive anbragt i 
dette Fag, naar man henvender sig til Kjøbmand
P. Canariis Klein.

     At Passagen paa den nye Hovedlandeveisstrækning mel-
lem Silkeborg og Mollerup er tilladt fra den 27de Novem-
ber 1852, bekjendgjøres herved.

Nogle Bemærkninger

foranledigede ved de indenlandske Papirfabrikanters
navnlig dHrr. Drewsen & Sønners
Andragender til Rigsdagen.
Med en Udførselstold af 5 Mk. kunne vi
ikke holde paa vore Klude.
(dHrr. Drewsens Andragende Pag. 10.)

     Da Finantsministeren forelagde Folkethinget Re-
gjeringens Lovforslag om Toldgrændsens Forlæg-
gelse [henlæggelse], var det at vente, at den deri foreslaaede Ned-
sættelse af Udførselstolden paa Klude, der hitil
havde udgjort 17 Mk. eller med Tillæg af 6%
Sportler, over 3 Rbd. pr. 100 Pd.; hvilket om-
trent er disses nærværende Priis her i Landet, til
5 Mk. (ligeledes med 6%), vilde fremkalde et Ra-
maskrig ifra vore Papirfabrikanter. I en Række
af henved 30 Aar, begunstigede paa den ene Side
deels ved directe Forbud mod Kludenes Udførsel,
deels ved en saa høi Udførselstold, at den virkede
som et Forbud; paa den anden Side ved en høi
Indførselstold paa Papir, havde de saaledes væn-
net sig til en Lyksalighedstilstand, at de ikke troede
at denne kunde ophøre. Dette Skrig lod ei hel-
ler længe vente paa sig; thi dHrr. Drewsen og
Sønner have i et Andragende til Rigsdagen, „som
har det i sin Haand ved et Bud at fælde det Træ,
som den lovgivende Magt selv har plantet og om
hvilket de have fredet“, søgt at vise det Forfær-
delige i Regjeringens Lovforslag. Vi sige, søgt
at vise; thi naar man ikke er villig til at tage
blotte Paastande for Beviser, eller naar man selv
vil undersøge de af dem opstillede Data, vil man
vistnok med os være enige i, at det ikke er lykke-
des dem at svække det i Regjeringens Motiver An-
førte; ligesaa lidt have deres Allierede fra Kieler-
Klude-Congressen, der have forsøgt sig i samme
Retning, været synderlig heldigere i deres Bestræbelser.
     DHrr Drewsen & Sønner anføre, at de ikke
troe at kunne beskyldes for Ubesindighed, fordi de
offrede deres Tid, Kræfter og Capitaler paa Pa-
pirfabricationen. Vi ere fuldkommen enige med
dem i denne Tro; thi den nævnte Beskyttelse, af
hvilken Papirfabrikanterne i en saa lang Aarrække
have høstet Frugter, har vistnok været tilstrækkelig
til at erstatte dem dette Offer og lønne dem for
den „Tillid“, de viste Regjeringen; men vi kunne
ikke fritage dem for Beskyldning for Kortsynethed,
naar de have troet, at disse Forhold skulde vare
evindeligen. Ved Placaten [bekendtgørelsen] af 26de Januar 1825
besluttedes nemlig ikke, at „Danmark skulde fabri-
kere selv“, men ved den besluttedes at lægge en
tung Skat „til den indenlandske Papirfabrikations
Fremme“ paa Kludesamlerne, een af de meest træn-
gende Klasser af Befolkningen, og paa Papircon-
sumtionen [papirforbruget], og Ingen af dem, der skulde
bære Skatten, blev hørt.
     De Første maatte nøies med de Priser, de faa
indenlandske Fabriker tilbøde dem, de Sidste vare
ved deres Forbrug næsten afhængige af de inden-
landske Fabriker, da en høi Beskyttelsestold vanske-
liggjorde Indførselen af fremmed Papir. Disse
Forhold have som sagt nu vedvaret i henved 30
Aar; kunde man da ikke med Grund vente og
fordre, at dette Misforhold skulde hæves?
     Et Misforhold vil vist, med Undtagelse af nogle
Papirfabrikanter, (thi selv blandt disse findes upaa-
tvivlelig Folk, der ere fornuftige og uegennyttige
nok til at billige Regjeringens Forslag) Enhver er-
kjende det at være, at et Udførselsforbud som det
nævnte, eller en Udførselstold, der har fuldkom-
men den samme Virkning, hviler paa et Materiale,
hvis Indsamling saa godt som udelukkende iværk-
sættes af den fattigste Deel af Befolkningen, af
Folk, der ere uduelige til ethvert andet Erhverv.
Dette Misforhold bliver større i et Land, hvis
Regjering ikke anerkjender Beskyttelsestold-Systemet,
men hvor alle andre Raaproducter eller Materia-
lier kunne udføres enten uden Told eller dog med
en Told, hvis Størrelse endnu gjør Udførselen mu-
lig, ligesom Indførselen af alle Fabrikata er til-
ladt og det mod en Told, hvis Princip er en ri-
melig Procent-Størrelse af Værdien.
     Dhrr. Drewsen & Sønner anføre vel nogle
Toldsatser fra Udlandet for at vise, „at Udlandet
enten ved Forbud og høiere Toldsatser end vore,
hvad Kludeudførselen angaaer, eller ved meget høi
Indførselstold paa fremmed Papiir, tager sine Fa-
briker ganske anderledes under Armene, end Til-
fældet er her i Landet“; men de glemme at for-
tælle, at i de Lande, de omtale, findes paa andre
Artikler i det Hele taget „høi Indførselstold“,
hvilket bevirker, at man der ikke beklager sig over
en høi Told paa Papiir, naar f. Ex. Bogtrykkeren
er beskyttet ved en høi Told paa trykte Sager,
eller Bogbinderen ved en lignende paa hans Fa-
brikat o. s. v., medens dette heldigviis ikke er Til-
fældet her. Det er ikke tilladt saaledes at rive et
Blad ud af en Bog og alene derefter at bedømme
dens Indhold.
     Men selv om der skulde gives Nogen her i Lan-
det, der maatte ønske vore Fabrikers Velstand paa
det øvrige Lands Bekostning, bede vi disse ikke
ganske i deres Betragtninger at gaae ud fra Dhrr.
Drewsen & Sønners opgivne Data, der, saavidt
vi have havt Leilighed til at undersøge dem, ikke
høre til de heldigst fremsatte. Dhrr. søge at op-
lyse Papirtoldens Størrelse i de forskjellige Lande;
men hvorfor anføre de kun Tolden paa Skriv- og
Trykpapir? Forbruges der da ikke andre Papir-
sorter?
     Vi kunne supplere disse Angivelser lidt. I Bel-
gien er der en Told af 15 pCt. paa de to først-
nævnte Papirsorter: dette anføre dHrr.; men de
have lagt urigtige Gjennemsnitspriser til Grund
for deres Beregninger, og faae derved en fingeret
Toldsats af resp. 4 Rbd. og 3 Rbd. 48 ß, medens
denne i Virkeligheden er 15 pCt. af en Værdi,
der er ca. 33 pCt. lavere end dHrr.s Pri-
ser, og saaledes bliver resp. 2 Rbd. 63 ß og 2
Rbd. 38 ß, idet de rette Gjennemsnitspriser, der
i et af Bogtrykkere, Boghandlere og Papiirhand-
lere m. Fl. til Rigsdagen indgivet Andragende
findes opgivne, ere resp. 17 Rbd. 68 ß og 15
Rbd. 30 ß. Det fortjener vel ogsaa at bemærkes,
at Pap-, Spillekort-, Maculatur- og couleurt Pa-
piir i det nævnte Land kun ere beskattede med 3
pCt. Er det dog ikke ligesaa vigtigt for Rigsda-
gen, „for at faae et klart Blik paa de særegne
Forhold“, at lære denne Toldansættelse at kjende,
som de øvrige? England har, som af dHrr.
Drewsen & Sønner er anført, en Told paa frem-
med Papiir af ca. 18 Rbd.; men de omtale ikke,
at ogsaa indenlandsk Papiir der er beskattet med
circa 6 Rbd. 20 ß pr. Centner. I Danmark
er Tolden paa Trykpapiir ikke, som
dHrr. anføre, 2 Rbd. 8 ß, men 2 Rbd. 48
ß, eller, med Tillæg af Sportler [gebyrer] og Ac-
cise [afgifter], ca. 2 Rbd. 68 ß. Vi troe, at de anførte
Exempler berettige os til at sige, at dHrr. ikke
have været heldige i deres Opgivelser.
     Det samme Uheld følger dHrr., naar de f. Ex.
paastaae, at alle Klude, der produceres i Dan-
mark, „alle anvendes i de syv Maskiner“, eller de
mene, at „naar en saa volumineux Artikel, som
Klude, unddrages Toldvæsenets Control, da maa
dette absolut antages at være Tilfældet i en endnu
betydeligere Grad og med mangfoldige andre Varer,
som ved en høi Indførselstold opfordre til Smug-
ling“, eller naar de antage, at det ikke er et Tab,
naar „de sidste Rester af forhen værdifulde Lege-
mer“, ikke „komme til nogen væsentlig eller over-
veiende Nytte“, eller med andre Ord: ikke alle
Klude samles.
     Disse Punkter skulle vi tillade os nærmere at
belyse, og vi ville saaledes først see, hvortil dHrr.s
Andragende egentlig sigter. „Med en Udfør-
selstold af 5 Mk. ville vi ikke være i
Stand til at holde paa vore Klude“, ere
dHrr.s „Overbeviisning“, hvilken de udtale
(Pag. 10). „At den danske Rigsdag,
hvis den ikke maatte finde det hen-
sigtsmæssigt at lade den hidtilværende
Kludeudførselstold vedvare, vil varetage
vort Tarv saaledes, at denne ikke ned-
sættes mere end til 2 Rbd. pr. Centner“,
er deres Andragende. (Pag. 22). Sammenholde
vi nu deres „Overbeviisning“ med deres „Andra-
gende“, forekommer det os rimeligt, at den i det
Sidste foreslaaede Told af 2 Rbdlr. af
dem ansees tilstrækkelig til „at holde paa
Kludene“; thi de ere jo misfornøiede med den
af Regjeringen foreslaaede, fordi man ved den ikke
kan holde „paa vore Klude“. Med andre Ord
her foreslaaes et indirecte Udførels-
forbud. (Sluttes.)

Rigsdagen.

(kun tekst vedr. Silkeborg er tastet)  
     I Landsthingets Dagsmøde Kl. 12½….
     - Derpaa foretoges til indledende
Behandling Udkast til Regulativ for Handelspladsen Silkeborgs
økonomiske Bestyrelse. Et Udvalg nedsattes, bestaaende af 5
Medlemmer: Schytte (38 St.), Olrik (26), A. C. Nielsen
(24), Holst (23) og Kierkegaard (21).

     Da, som vi erfare, det af Hr. Drewsen
og øvrige Beboere i Silkeborg udstedte, af Hr. 
Westermann til Underskrift her i Byen omsendte
Andragende [ansøgning] til Rigsdagen, om at standse med de
paabegyndte Arbeider til Gudenaaens bedre Seil-
bargiørelse, er blevet tiltraadt af de fleste Hand-
lende her i Byen og allerede indsendt til Rigs-
dagen, saa vilde det være ønskeligt, at de Mænd,
der have undertegnet det nævnte Andragende [ansøgning] og
som nu maatte finde, at dette let vil kunne skade
en for Byen og Omegnen vigtig Sag, ville ind-
give et nyt, særskilt Andragende [ansøgning], hvori dette ud-
tales. For nøiere at gjøre det indlysende, hvad
det vilde koste at skaffe Hr. Drewsen og de øvrige
Beboere paa Silkeborg en regelmæssig Damp-
skibsfart til Silkeborg, maa vi gjøre opmærksom 
paa, at Gudenaaen fra Silkeborg til Bjerring
har et Fald af 60 Fod, at der derfor, for at 
Vandstanden skal kunne blive saaledes, at en 
Dampbugseerbaad af mindst 30 Hestes Kraft - 
som er nødvendig, naar Trækveiene skulle cas-
seres - med nytte skal kunne gaae til Silkeborg,
vel maa anlægges 15 Sluser paa denne Stræk-
ning, og at hver Sluse vel vilde koste 15,000
Rbd. For at forebygge Oversvømmelse, som
Vandets Sammenstuvning paa mange Steder
vilde fremkalde, maatte store Værker anlægges,
Dosseringer foretages o. s. v., som sikkert vilde koste
mere end Sluserne. Det hele Anlæg vilde Saa-
ledes vel mindst koste ½ Million. Men hermed
er Sagen ikke klaret. Ved de 15 Sluser maatte
der bestandig vel mindst være 30 Oppassere; til-
lige vilde Værkerne udkræve Reparationer. Alle
disse aarlige Udgifter maatte lægges paa Pram-
farten, selv naar Staten vilde offerere den halve
Million! Og hvem skulde endelig anskaffe Damp-
skibet og betale det aarlige Tilskud til Samme?
Det vil heraf forhaabentlig indsees, at man, i 
alt Fald fra Randers, næppe bør modarbeide
Iværksættelse af de Arbeider til Gudenaaens be-
dre Seilbargjørelse, som Vandbygningsinspecteuren
har foreslaaet og som Staten vil bekoste.

     Ved Justitsraad Rosenstands Død er et af de 
større Herredsfoged-Embeder, Hads og Ning Jurisdic-
tioner, blevet ledigt, hvorpaa mange Ansøgerblikke
skulle være rettede, men som dog menes, før det op-
slaaes ledigt, at ville blive deelt, hvortil der har været
følt megen Trang og hvorom der ogsaa blandt Bebo-
erne er reist Bevægelse. I alle Tilfælde vil Opret-
telsen af en Politiassistentpost i Hads Herred være
en Nødvendighed. Forresten er ogsaa Fortiden ved en
and Jurisdictionsvacance vestpaa, Tale om Opret-
telsen af en ny Jurisdiction med Silkeborg til Em-
bessæde.

Extract af Skanderborg Amtsraads Forhandlinger.

     Samme Ministeriums Skrivelse af 5te Oct.
d. A., hvorefter deels intet findes at erindre mod at 
den mindre Landevei fra Horsens til Viborg, Holstebro
og Ringkjøbing gives Retning fra Horsens igjen-
nen Lund By til Brædstenbro, derfra til Brædstrup
By og igjennem Dauding By til Løve, derfra forbi
Knob Bro og Vrads By til Lille Hjøllund, hvor den 
forenes med Veile-Viborg Veien, som følges til Paa-
rup By i Viborg Amt, ved hvilken By den støder til 
Hovedlandeveien imellem Ringkjøbing og Aarhuus - 
dels bifaldes at en Vei mellem Horsens og Silke-
borg i den af Raadet foreslaaede Retning optages i 
Regulativet over Amtets mindre Landeveie, og vil
Retningen blive saaledes, at paa Strækningen fra
Horsens til Brædstrup følges den den ovenanførte Vei til
Viborg, men fra Brædstrup By skal den gaa østen
om Buurgaarde og Vinding, vesten om Ulstrup over
Salten Bro igjennem Paarup Dal, vesten om Paa-
rup By til Them, derfra gjennem en Udkant af Sil-
keborg Skov til Virklund og videre til Silkeborg.
     Dog er forbeholdt Meddelelse af nærmere Appro-
bation [godkendelse] paa Retningslinien, saasnart denne paa anord-
ningsmæssig Maade har været forhandlet og Forhand-
lingen med Kort over Veilinien er indsendt.

Silkeborg.

     Efter at have erholdt [fået] Bevilling som Snedker-
mester paa Handelspladsen Silkeborg, er jeg saa fri at 
anbefale mig til Byens og Omegnens Beboere med
alt Snedkerprofessionen vedkommende; idet jeg vil
bestræbe mig for ved reel Behandling at sikkre mig
mine Kunders Tilfredshed.
     Min Bopæl er hos Hr. Tømmermester Bang.
     Silkeborg, den 4de februar 1853.
                                          J. Christensen.

     En rask Dreng af god Familie, som har lyst 
til Smedeprofessionen, kan strax komme i Lære paa
Silkeborg hos                      C. Schjellerup.

     Til Efterretning for fraværende Slægt og Ven-
ner tjener, at min elskede Hustru, Minna Augusta
født Kjerulff, mine 5 smaae Børns kjærlige Mo-
der, efter længere Tids tiltagende Svaghed, Dags
Formiddag ved en blid og rolig Død, kun 23 Aar
gl., er henslumret i den evige Fred.
     Silkeborg, den 23de Febr. 1853.
                                              H. R. Lihme.

     Løverdagen den 12te Marts førstk., Kl. 10 For-
middag, lader Jens Jensen ved een eneste Auc-
tion opbyde til Salg det ham tilhørende, under Nr. 
42 paa Silkeborg Handelsplads beliggende Sted,
bestaaende af et Grundmuret, teglhængt Forhuus
paa 8 Fag, indrettet til Beboelse, med Kjælder un-
der 2 Fag. Bygningen er i Brandkasser forsikkret
for 1300 Rbdr. og Grunden udgjør ifølge Arvefæste-
skjødet 3500 Qv.-Alen. Stedet er beliggende paa en
for ethvert Næringsbrug beleilig Plads paa Handels-
pladsens Hovedgade eller den saakaldte Storegade.
     Conditionerne [betingelserne] erfares hos Eieren, der
beboer Stedet.
     Naar denne Auction er tilendebragt, bortsælges
endvidere endeel Løsøre, fornemmelige bestaaende af 
Sengesteder, Sengeklæder, en Sopha med Fjedre,
en Mahogni Rok, et Sølv-Lommeuhr, en Ploug,
Skilderier, Lysestager, Ballier og Fjerdinger m. m.
     Herredscontoiret i Skanderborg, den 24de Fe-
bruar 1853.                                  Jensen, const.

Silkeborg. Færdigsyede Klædningsstykker,

Skjorter, Kraver, Blouser m. m. anbefales til særdeles bil-
lige Priser. Bestillinger modtages og expederes hurtigt af 
                                                      Joh. Thomsen,
                                                     Skræddermester.

Silkeborg.

    At jeg har erholdt [fået] Bevilling til hersteds at ud-
øve Bagerprofessionen, samt at der hver Morgen
Kl. 6 af mit Bageri kan erholdes [fås] Rugbrød, alle
sorter Hvedebrød, kjøbenhavnske Hvedeboller og
Theebrød, Wiener- og Dresdener-Brød, fransk Cho-
coladebrød samt engelse Sprutter m. m., tillader jeg
mig herved at bekjendtgjøre for Byens og Omeg-
nens ærede Beboere, idet jeg stedse vil bestræbe mig
for ved reel Behandling at sikkre mig Enhvers Til-
fredshed.
     Min Bopæl og Bageri er hos Hr. Restaura-
teur Keller; dog vil Udsalget tillige blive hos
Værtshuusholder Eilersen paa Torvet.
     Silkeborg, den 16de Marts 1853.
                                       N. P. Thorendahl,
                                          Bagermester.

Den jydske Jernbane.

          En Deputation, be-
staaende af Rigsdagsmændene C. Jensen og L. 
Schøler samt Kjøbmand L. B. Lihme*, har 
havt Audients hos Hs. M. Kongen, og overrakt
Allerhøistsamme en Adresse [udtalelse], underskreven af 5043
Eiendomsbesiddere (fra Skanderborg, Viborg, Ring-
kjøbing og Veile Amter), hvori samme andrage [ansøge]
paa, at der ved Anlæget af Jernbanen fortrinlig
maatte tages Hensyn til den Deel af Jylland, som af 
Naturen ikke var saa heldigt begunstiget som Østkan-
ten, og paa Grund heraf andrager [ansøger] man paa, at 
Høideryggen af Jylland maa blive valgt som 
Hovedlinie for den paatænkte Jernbane. Hs. M. 
Kongen har længe Underholdt sig med Deputa-
tionen, og har allernaadigst yttret, at Adressens [udtalelsens]
Indhold skal blive taget Hensyn til og paa det om-
hyggeligste blive undersøgt.
* se rettelse af 11/8

Rettelse.

     Ordføreren for den Deputation fra Jylland,
som vi havde omtalt i vort Fredags-Nr., og som overrakte
Kongen en Adresse [udtalelse] var Hr. H. K. Lihme fra Silkeborg
(ikke som anført J. B. Lihme).

     En Bødkersvend kan strax erholde stadigt Ar-
beide hos Bødkermester Petersen paa Silkeborg.