Avisartikler

Dampskibsfart paa Gudenaaen.

                   (af H. Ottesen).

     At befare Gudenaa, Danmarks vigtigste Flod,

med Dampfartøi er et Spørgsmaal, som i flere

Aar forskjellige Gange har været fremsat, men kan

kaldes ubesvaret, indtil en Dampbaads heldige Far-

ter [sejlads] har fjernet enhver Tvivl om Foretagendets Mulig-

hed. Ved at have været tilstede ved Discussioner,

der førtes om denne sag, har den tiltrukket sig min

Opmærksomhed, og jeg har ikke undladt at tale til

Fordeel for Dampkraftens Anvendelse til Lettelse af

Transporten paa denne Nørrejyllands vigtige Vand-

vei, der ved Pramfarten er langsom og ubestemt.

De Fordringer [udfordringer], en Dampbaad til denne Fart [sejlads] skulde

opfylde, ere efter min Formening [mening]: at udføre Pram-

trækningen fra Randers til Bjerring Mølle; at ved-

ligeholde en regelmæssig forbindelse imellem Ran-

ders og Silkeborg, og at kunne benyttes som Trans-

portfartøi i Vintertiden, naar Aaen er aaben, men

høi Vandstand forhindrer Pramseiladsen. Paa den

nederste Deel af Aaen, fra Bjerring Mølle til Silkeborg,

har flere steder stridere Strøm og lavere Vand; her

trækkes Prammene med Heste. Da 3 Heste, selv

under ugunstige Forhold, kunne trække en ladet Pram

imod Strømmen, vil en velconstrueret Dampbaad

upaatvivlelig kunne seile der med hurtighed. En

Damper, passende til nævnte Fart, maatte være lidt

større end Prammene, dens Bund kunde f. ex.

være 36 Alen lang og 6 Alen bred; det, som kom

i berørelse med Vandet, maatte bygges af Jern,

og det øvrige saa vidt muligt være let Træarbeide;

den maatte have Høitryksdampmaskine af 16 Hestes

Kraft, men en Kjedel, der kunde taale en høiere

Spænding, saaledes at Maskinens Virksomhed, naar

Forholdene (Strøm og Modvind) bøde det, kunde

forhøies over dette Hestetal. En saadan Damp-

baad vil, udstyret til en Reise imellem Randers og

Silkeborg, kunne føre en Last af circa 30,000 Pd.

(150 Tdr. Korn) og seile paa en Dybde af een Alen

Vand. 6 Mands Arbeide regnes lig een Hests

Kraft; altsaa vil en Damper, hvis Maskine mindst

svarer til 16 Hestes Kraft, fra Randers til Bjer-

ring Mølle - hvor 3 Mand kan trække en ladet

Pram - kunne trække flere saadanne. Til at

trække en Pram imellem disse Steder leies 2 a 3

Mænd, der almindeligen faae 10 Rd. for en Reise

og Øl og Brændeviin under Arbeidet. Da en af

Prammændene maa hjælpe ved denne ubehagelige

Trækning, give de naturligviis hellere 8 Rd. for af

en Dampbaad at kunne blive trukne denne stræk-

ning i 6 a 8 Timer, som de nu under strengt Ar-

beide mindst bruge halvanden Dag til og som i

ugunstigt Veir medtager flere Dage. Antages det,

at Dampbaaden de 4 Dage i Ugen daglig trækker

3 Pramme fra Randers til Bjerring Mølle, og der

gives 8 Rd. for hver, bliver det for en Reise 24

Rd. og for 100 Reiser i et halvt Aar 2,400 Rd.

Fører den tillige paa hver af de 100 Reiser 60

Skpr. Fragtgods, og der for hvert 100 Pd. gives

4 Sk., bliver det for een Reise 8 Rd., for 100 Reiser

800 Rd. Den havde da 3 Dage i Ugen til 2 Rei-

ser imellem Randers og Silkeborg; naar den til de

forskjellige Pladse ved Aaen da medtog 24,000 Pd.,

Tour og Retour 48,000 Pd. (150 Skpd.) af Manu-

factur, Colonialvarer, Smør, Ost, Kjød og andet

Mere, som kunde ønskes afsendt og modtaget til

bestemt Tid, og der for hvert 100 Pd. gaves 12 Sk.,

bliver det for en Reise 60 Rd. og for 50 Reiser

3000 Rd. Indtægten i et halvt Aar blev da

6,200 Rd. Udgiften ved Farten kan ansættes saa-

ledes: En Dampbaad, solid og smukt bygget, sva-

rende til de Fordringer, der kan gjøres ved denne

Fart, vil koste 15000 Rd. Denne Sums Forrent-

ning med 4 pCt. aarlig gjør 600 Rd.; Kost og 

Løn til 4 Mand i de 6 Maaneder, i hvilke der reg-

nes at seiles regelmæssige Farter [sejladser]: 1200 Rd.; Kul

til en Reise fra Randers til Bjerring Mølle og til-

bage, 8 a 10 Timer, 5 a 6 Tdr., 10 Rd., for

100 Reiser: 1000 Rd.; Kul til en Reise fra Ran-

ders til Silkeborg og tilbage, 18 Timer, 8 a 10

Tdr., 16 Rd., for 50 Reiser: 800 Rd.; til de aar-

lige Reparationer, Expedition ved de forskjellige

Anløbssteder, Smørelse ved Maskinen og uforudseete

Udgifter: 800 Rd. Udgiften ved Farten i 6 Maa-

neder, med den i Dampbaaden staaende Capitals

Forrentning, bliver saaledes 4,400 Rd. Efter dette

Overslag vil Dampbaaden have en Indtægt af

6,200 Rd., en Udgift af 4,400 Rd., altsaa et Netto-

Udbytte af 1,800 Rd., uden at der er beregnet No-

get for den Personbefordring, der ad denne Skjønne

Naturvei er at forvente; ei heller for den Brug, 

Prammene ville gjøre af den, naar de paa Nedsei-

lingen hindres af Modvind; eller for den Trans-

port, der vil blive i Vintertiden, naar ugunstigt

Veir og Vandets stigen over Aabrederne hindrer

Pramseiladsen.

     Benyttelsen af Dampkraften paa Gudenaa, for

derved at bidrage til at lette Communicationen i

det indre Jylland, har jeg tidligere berørt i 2 Smaa-

skrifter, der foranledigede at jeg blev anmodet om

at virke for at faa en nyttig og fordeelagtig Plan

kunde komme til Udførelse, hvilket i Forening med

tilfældige Omstændigheder bevirkede, at jeg anstil-

lede nøjagtigere Betragtninger over denne meget om-

tvistede Sag.

     Under et Ophold i Kjøbenhavn i Aaret 1855

udkastede jeg Planen til en Dampbaad og dens

Fart [sejlads], der lovede at give et gunstigere Resultat end

jeg hidtil havde formodet. Jeg affattede en Afhand-

ling tilligemed Tegning, Model og Overslag over

en Dampbaad til Fart paa Gudenaa, som jeg viste

til flere Herrer, hvem jeg vidste interesserede sig for

saadant; disse raadede mig at forebringe Planen

i Randers og Silkeborg, for at see Sagen sat i 

Bevægelse ved dem, der fortrinsviis kunde have Gavn

af den Udførelse.

     I Anledning af Hs. Maj. Kongens og Ge-

malindens Ankomst og høie Nærværelse her, Tors-

dagen d. 24de, Fredagen d. 25de og Løverdagen

d. 26de ds. - tilladende underskrevne Handlende herved

at bekjendtgjøre for vore ærede Kunder, at nævnte

trende Dage ville vore Boutikker blive lukkede fra

Kl. 4 om Eftermiddagen.

          Silkeborg den 19de Septbr. 1857.

L. S. Vogelius.           C. Knap.            F. F. Høltzermann.

H. Eskildsen.          Frode Arntzen og Co.           D. Due.

          G. Petersen           J. C. Eskildsen og Co.

Chr. Lauritzen.              H. Rix.           A. K. Rasmussen.

          P. Canariis Klien.             Th. Th. Sabroe

R. L. Høltzermann.         L. A. Hviid.          Robert Jones.

     At min kjære, stræbsomme Mand, Bager Georg

Johan Martin Wulff ved Døden er afgaaet, be-

kjendtgjøres herved sørgeligt.

     Silkeborg, den 15de Septbr. 1857

                                           Magdalene Wulff,

                                                født West.

     Begravelsen skeer Søndag Kl. 10½.

     Den i Anledning af Hs. Maj. Kongens fore-

staaende Nærværelse heri Byen valgte Festcomitee

agter af foranstalte et Fakkeltog førstk. Torsdag

Aften, og om Fredagen Diner og Bal, hvortil

Indbydelser til Deeltagelse ere henlagte i alle Byens

Gjæstgivergaarde.

     Da vi forudsætte, at Byens Indvaanere ville

smykke deres Huse i Anledning af Hs. Maj. Kon-

gens Ankomst, vil Grønt være at erholde paa Tor-

vet Dagen forud.                       Festcomiteen.

     I Gaarden overfor Hr. Manufakturhandler

Klein hersteds har undertegnede aabnet en Handel

med gode Urtekramvarer, Vine, Tobakker og Ciga-

rer, Parfümer, Papir fra Hr. M. Drewsens Fa-

brik, Maler- og Farvevarer, samt andre for de 

forskjellige Haandværkere brugelige Artikler.

     Dette tillader jeg mig herved at gjøre Opmærk-

som paa, idet jeg i Tiden haaber at kunne godt-

gjøre, at enhver æret Kunde altid vil kunne gjøre

Regning paa en reel og ordentlig Expedition fra 

min Handel.

     Silkeborg, den 19de Septbr. 1857.

                                                 Ærbødigst

                                             Chr. Lauritzen,

                                              Cand. Pharm.

Peter August Henningsen,

          Tømmermester i Silkeborg.

     At jeg efter dertil meddelt allernaadigst Bevil-

ling har etableret mig i Silkeborg som Tømmer-

mester, tillader jeg mig herved at bekjendtgjøre, idet

jeg anbefaler mig saavel til Byens som til Om-

egnens Beboere med Alt til mit Fag henhørende.

En hurtig og reel Expedition samt billige Priser

lover jeg Enhver, som vil forunde mig sit Arbeide.

     Min Bopæl er i Hr. Stolemager Grundahls

Sted i Nygade.

Dampskibsfart paa Gudenaaen.

I Silkeborg søgte jeg at gjøre nogle af de indflydelses-

rigeste Mænd bekjendte med mine Anskuelser angaaende

en bedre Seilads paa Gudenaa ved hjælp af en Damp-

baad; men den maade, hvorpaa det opfattedes, for-

aarsagede at jeg foreløbig ikke forebragte Sagen i Ran-

ders. For dog at gjøre noget for Planen, som jeg 

saa har mange Vanskeligheder at bekæmpe, og for at

den kunne blive Regjeringens Opmærksomhed tildeel,

sendte jeg Finantsministeren og senere ogsaa Indenrigs-

ministeren en Oversigt over Sagen. - Nu, da Re-

gjeringen har overladt mig en Plads i Silkeborg Skov,

hvor jeg ved Vandkraft har anlagt et Maskinsaug-

skæreri, har den omhandlede Sag faaet en forøget

Interesse for mig, og ved at erfare, at de hindringer,

Broerne over Aaen ligge for en Dampbaad, ved Re-

gjeringens Foranstaltning fjernes, kan jeg ei undlade 

paany at henlede Opmærksomheden paa Foretagendets

Gavnlighed, formenende [antagende], at dette maa være en Op-

fordring til vedkommende Egne og Steders Beboere

at bidrage til Planens heldige Udførelse.

     Af hvad der har bidraget til at svække Tilliden

til, at en Dampbaad kan beseile Gudenaa, maa næv-

nes det Forsøg, der i sin Tid blev gjort ved et Mis-

foster af et Dampskib, som blev bygget i Randers.

Der siges, at dette Forsøg løb uheldigt af forbi Damp-

skibet var for lille, og skal der gjøres et nyt Forsøg,

maa dette skee i det Store. Forrige Aar taltes her

om, at der var foreslaaet en Dampskibsrheder, at sætte

en Damper i Fart [sejlads] paa Gudenaa, som skulde være

idetmindste af 30 hestes kraft og blot bære de for-

nødne Kul, men daglig trække 3 store pramme, byg-

gede af Jern, til Silkeborg. Om dette Forslag, til-

ligemed Planen til hiin beklagelige Dampbaad, ere ud-

gaaede fra den Mand, der har beregnet, at Transport-

omkostningerne paa Gudenaa alene til og fra Silke-

borg, forrenter 600,000 Rd., er mig ubekjendt. Om

en Større Dampbaad kan trække Pramme helt op til 

Silkeborg hersker megen Tvivl, og saameget er vist, at

førend den blev tagen Bestemmelse om at anlægge en

kostbar Trækvei for Heste, er Spørgsmaalet om at 

benytte Bugseerdampbaade paa den øvre deel af Gu-

denaa, fra Bjerring Mølle til Silkeborg, blevet over-

veiet af mange indsigtsfulde Mænd og af disse udsat

til en fjernere Tid. Tiden til at tilraade Nogen at 

gjøre overordentlige Opoffrelser paa et Project, der

vilde afstedkomme en Revolution i den bestaaende Trans-

port, der er mange Menneskers Næringsvei, er ikke

moden, saalænge det ikke er beviist, at en Dampbaad

kan afløse den kostbare Trækning paa den nederste Deel

af Aaen og at den med Fordeel kan seile til Silkeborg.

Ved et Foretagende, om hvilket der er saa forskjellige

Anskuelser, bør der følges en Middelvei, dersom det skal

føre til et heldigt Resultat; thi feiler et gjentaget For-

søg, vil Sagen, om ikke være Skriinlagt, dog være op-

given for længere Tid.

     For at gjøre sig et tydeligt Begreb om Gudenaa

og dens Vigtighed, maa man kjende de Egnes Natur-

lige Rigdomme, den gjennemløber, og det, der endnu

er at gjøre for disses materielle Udvikling. Den til-

tagende Velstand og Virksomhed har i høi Grad for-

øget Transporten, der tidligere har været ubetydelig,

men nu beskjæftiger henved 80 store Pramme. At 

Gudenaa syd for Silkeborg forener flere store Indsøer

og, ligesom disse, er seilbar i en betydelig deel af 

Skanderborg Amt, er kun lidet [lidt] paaagtet [påskønnet], hvorimod der

har været skrevet meget om det gavnlige i, at en

Jernbane anlægges i den saakaldte Gudenaadal. Denne,

der begynder ved Aaens Udspring, vest for Veile, be-

grændses mange Steder af høie Bakker og dybe Dale.

Skulde en Bane føres over disse eller følge Aaens 

bugtede Løb og med store Omveie gaa forbi flere be-

tydelige Indsøer, vil et saadant Anlæg blive et Uhyre 

Foretagende, og det, der er fornødent for at gjøre

Gudenaa til en god Transportvei, kan betragtes som 

en Biting imod den deraf flydende Bekostning. De

vigtigste af disse Indsøer ere: Mossø, der gaar op i

Skanderborg Egnen, Gudensø, Knudsø, Juulsø ved Him-

melbjerget, og Borresø og Brassø ved Silkeborg Skove.

De to første adskilles fra de andre ved Ry Mølle, og

disse, hvorpaa der seile tre Pramme, skilles ved Silke-

borg Mølle fra den stærkt befarede Gudenaa. Regje-

ringen har for faae Aar siden henvendt Opmærksom-

heden paa denne deel af Aaen, da der i udkastet til

Finantsloven for 1854 er foreslaaet en Sum "til An-

læggelsen af en Kanal eller Gennemfartssluse ved

Silkeborg, for at lette Forbindelsen imellem den øvre

og nedre Deel af Gudenaaen, der adskilles ved Silkeborg

Dæmning". Der blev tillige erindret, "at der maatte

drages Omsorg for, at muliggjøre Afbenyttelsen af den

Statskassen reserverede Plads og Vandkraft paa en

hensigtsmæssig Maade". En Kanal er med stor Be-

kostning gravet for den bevilgede Sum, og Gjennem-

fartsslusen vil forhaabentlig blive anlagt. Naar den

øvre Gudenaa da kan blive befaret directe fra den

nedre, ville de Indsøer, den i det frugtbare Skander-

borg Amt forbinder, blive af større Betydenhed for

Transporten, og naar disse med Skove og vort Lands

høieste Bakker omgivne Vande bleve beseilede med 

Dampfartøier, afgav det en Seilads, som i naturlig

Skjønhed kun faa Steder har sin lige.

     Min hensigt med denne Afhandling er, at give

Anledning til at den omhandlede Sag kan blive under-

kastet de Overveielser, den ifølge sin Betydning fortje-

ner, for derefter at fremmes paa den hensigtsmæssigste

Maade.

          Silkeborg Sønderskov, i Septbr. 1857.

                                                           H. Ottesen.

Silkeborg Skydeselskab.

     Vor aarlige Skiveskydning afholdes paa den os

af Domainen anviste Plads Mandagen den 28de ds.,

og tager sin Begyndelse om Morgenen Kl. 8.

     Alle Medlemmer indbydes til Mødet.

     Silkeborg, den 22de Septbr. 1857.

                                                      Directionen.

     I Onsdags blev Hs. Maj. Kongen compli-

menteret [budt velkommen] i Horsens af en Deputation herfra Byen,

som udbad sig den Naade, at Hs. Majestæt med 

Gemalinde vilde beære Byen med deres høie Nær-

værelse ved en Diner og paafølgende Bal, hvilken

Indbydelse Allerhøistsamme [kongen] paa sin sædvanlige

hjertelige Maade modtog.

     Efterat Hs. Majestæt igaar Eftermiddags ved 

Birkets Grændse var bleven modtaget af Birkedom-

meren med Sognefogderne og en stor Deel Land-

boere, som tilhest eskorterede det høie Par til Byen,

holdt Allerhøistsamme [kongen] henved Kl. 6 sit Indtog igen-

nem Søndergade, der var omdannet til en Allee af 

Søiler, beklædte med levende Grønt og forenede ved

Guirlander, og ved hver af Gadens Endepunkter

var opreist en ligeledes med Grønt smykket Æres-

port med Flag og Inskriptioner; paa den ved Ind-

kjørselen til Byen stod:

Velkommen hid

Du ædle dannerdrot!

og paa den ved Torvet:

Vi gjør det kun smaat,

Men mene det godt.

Gudsfred og goddag vor kære Drot!

samt ud mod Torvet:

Enighed gør stærk!

Folkets Kærlighed                                      Den 24de Septbr.

min Styrke.                                                            1857.

     Her modtoges Hs. Majestæt af Communal-

bestyrelsen, Byens Embedsmænd og Borgere, og

Communerepræsentant Hr. Fabrikeier Drewsen, C

af D. etc., holdt en Tale og udbragte et Leve for 

Allerhøistsamme [kongen], der ledsagedes af et nifoldigt Ju-

belraab fra den forsamlede Mængde, hvorpaa Toget

med Aarhus Dragonregiments Musikcorps i Spid-

sen drog igjemmen Byen til Hr. Drewsens smukke og

yndigt beliggende Bolig, hvor de høie Gjæster beha-

gede at stige af. Ved Fabrikken var ligeledes op-

reist en særdeles smagfuld Æresport med Inskrip-

tionen: "Velkommen! - Ved Ankomsten hilsedes Ma-

jestæten med en Kanonsalut af 27 Skud. Husene

var smykkede med Guirlander og vaiende Danne-

brogsflag.

     Kl. 7 fandt Dineren Sted og Kl. 9½ behagede

det Hs. Maj. og Gemalinde at modtage flere af

Byens og andre Embedsmænd, Communalbestyrel-

sen og Festcomiteen, hvilken sidste udbad sig den 

Naade, at Byens Indvaanere maatte bringe Aller-

høistsamme et Fakkeltog, som venligst tillodes og

derpaa fandt Sted, hvorefter følgende Sang blev

afsungen:

     Vist stolt paa Sodans Bølge

     Blodrøde Dannebrog!

     Med al din Glands i Følge

     Kong Fred'rik til os drog;

     Thi Hedens Lærker bygge

     Saa fjernt fra Verdens Sorg

     Og tæt ved Jyllands Smykke,

     Det skjønne Silkeborg.

     En Perlerad af Speile

     Om Borgens grund er lagt,

     Og Lysets straaler seile

     Derpaa i deres Pragt;

     Mer er ei disses Billed

     Saa smukt som Hillerød,

     Var Speilets Glimt, der spilled,

     Dog Kjærlighedens Glød.

     Thi selv i Lyngens Blommer

     Og Steppens Klipperist, 

     Der staar, naar Kongen kommer,

     Med Guldbroderet Skrift:

     At gjennem Fryd og Smerte,

     I Hytte, som paa Slot,

    Slaar hele Danmarks Hjerte

     for Dannerfolkets Drot.

     Hs. Majestæt behagede derpaa at udtale sig

omtrent saaledes:

     Mine Venner! Modtag Eders Konges Tak

for den Maade, hvorpaa I have modtaget mig og

min Gemalinde, som staaer her. I vide, at jeg

ikke kan komme til Jylland uden at gjæste Silke-

borg; jeg ved at I elske mig, og derfor glæder

det mig at jeg nu staaer i Eders midte. Tak,

Børn! Tak!

     Idag foretages der Excurtioner til de henrivende

skjønne Udsigter i vore Skove, og Kl. 5 vil Dineren

finde Sted i Hotel "Silkeborg". Kl. 9½ agter Hs.

Majestæt med Gemalinde at begive sig til Ballet.

     At min inderlig elskede, fromme og trofaste

Hustrue, Mathilde, født Flor, efter flere Aars til-

tagende Svagelighed og mange Lidelser, som hun

gjennemgik med sjelden Taalmodighed og gudhen-

givent Sind, nu er indgaaet til den evige Fred,

bekjendtgjøres med dyb Smerte over hvad vore

Børn og jeg i hende have tabt.

                                                        F. Listoe.

     I Fredags beærede Hs. Maj. Kongen og Ge-

malinde den af Byen foranstaltede Festdiner med

deres allerhøieste og høie Nærværelse.

     Efterat nedenstaaende Sang var afsungen, holdt

Birkedommer, Kammerjunker Drechsel en Velkomst-

tale til Hs. Maj. Kongen hvori han udtalte Alles 

Glæde over den høitelskede Monarks Nærværelse

samt det Ønske og Haab, at Allerhøistsamme [kongen] maatte

befinde sig vel i vor Midte. Taleren gjorde op-

mærksom paa, i hvor kort Tid Silkeborg var voxet

op og hvilket gode den var for Omegnen, som 

Hs. Maj. allerede vilde have bemærket paa Veien

hertil og fremdeles vilde finde bekræftet paa sin

Reise herfra. Det var Talerens Overbeviisning,

at Silkeborg ikke vilde blive staaende paa det nu-

værende Fremskridtstrin, men ved Kongens Naade

og egen Virksomhed endnu vilde hæve sig og der-

ved Omegnen betydeligt.

     Hs. Majestæt svarede med det Ønske, at Gud

vilde velsigne Byens Fremadstræben og Handel, der

var det sikkreste Middel til dens Opkomst.

     Fabrikeier Drewsen var af Festcomiteen bleven

anmodet om at udbringe en Toast for Hs. Maje-

stæt Kongen, men om end ikke dette var skeet, vilde

han ikke have negtet sig den Glæde at udbringe sin

Konges Skaal. Var det en Konge, man maatte 

smigre, vilde han nødig have fulgt Opfordringen, 

men dette var Gudskelov en Konge, der hverken be-

høvede at smigres eller holdt af Smiger, det var

en god Konge, ja han turde gaa videre, og sige:

det var Landets Faders Skaal, han udbragte.

Man kunde spørge, om der ikke ere andre gode

Konger? Aa, jo de ere gode, naar man ikke bryde 

sig om Frihed, men gjør man Fordring herpaa,

saa svare de med at indeslutte sig i Fæstninger og

vise Folket istedetfor Friheden - Bajonetter og

Politistokke. Men Frederik den Syvende kunde

bygge paa sit Folks Kjærlighed og trygt lægge sig

til hvile i hver en Vraa.

     Da Hr. Drewsen havde endt sit lange ved sin

hjertelige Sandhed gribende Foredrag, var Kongen

saa rørt, at han udbrød: Det er for Meget, det er

for Meget! Tak, jeg kan ikke mere.

     Districtslæge Fibiger tolkede i en smuk billed-

lige Fremstilling hvad Qvinden burde være for Man-

den og hvad den danske Qvindes Troskab og Kjær-

lighed saa ofte have virket til at lette Mandens

Sorter og Byrder, og udbragte derpaa, idet han over-

førte dette pa det inderlige Forhold, der finder Sted

imellem Hs. Maj. Kongen og Gemalinde, et leve

for Hds. Naade Grevinde Danner.

     Hs. Majestæt udtalte sig herpaa omtrent saa-

ledes: Min Kone beder mig om at være hendes 

Talsmand og takke for den Skaal, der er hende

bragt; jeg kan sige, at hun er dansk og at hun ofte 

har støttet mig, naar Sorg har villet nedtrykke mig,

og holdt mig oprejst, naar jeg har været nærved 

at segne; derfor Gud i Himlen velsigne hende!

     Toasterne afløste derpaa hverandre under hele

Maaltidet og Stemningen var et Udtryk af den

Gemytlighed og hjertelige Glæde, som vor Konges

kjære Nærhed og fordringsfrie, folkelige Optræden

aldrig undlader at fremkalde i trofaste danske Hjerter.

     Den lille By, som paa dit Tog

     Idag din Fod betræder,

     det er, o Drot! den mindste Pog

     Blandt alle Dine Stæder,

     En Pog, som først igaar fik Uhr

     Og knap har Duun paa Hage,

     Og derfor vel i Politur

     Maa staae en Deel tilbage.

     En By som Grundlagt paa Papir

     Nu voxer fort i Sandet,

     Paa Blomster som paa Kirkespiir

     Den fattigste i Landet,

     Som ikkun har sit unge Blod

     Og kun paa Haab kan samle,

     Men hænger ved sin Konge god

     Saa trofast som de gamle.

     Ja, Konge! det er hvad vi har,

     Den Blomst vi her kan frede,

     den trives godt paa Jorden bar

     Og paa den brune Hede;

     Og kom Du hid at see dens Spor,

     hvor ingen andre bramme,

     Saa tro os, Konge! paa vort Ord:

     her staae vi ei tilskamme.

     Saa tag vor Hilsen, Dannerdrot!

     Du vil den ikke vrage.

     Og tag vort Ønske varmt og godt

     For Dine Fremtidsdage,

     Og tag vor Tak, fordi Du nu

     Er stevnet over vandet,

     Og kom din yngste Søn ihu

     Og gjæsted ham i Sandet!

     Om Aftenen behagede det Hs. Majestæt med

Gemalinde at overvære Festballet i "Hotel Silke-

borgs" i denne Anledning smukt decorerede og brillant

oplyste Sal, hvor Begge omtrent 1½ Time deeltoge

i Dandsen med forskjellige af de Tilstedeværende.

     Imorges Kl. henved 9 afreiste Hs. Majestæt

Kongen med Gemalinde over Herning, hvor man 

ville dejeunere, til Ringkjøbing.

     Efter Forlydende har Hs. Maj. Kongen 

under sit Ophold her benaadet Dhrr. Forligelses-

commissair og Sognefoged Andersen af Skjellerup

Nygaard og Maskinmester Ellerup heraf Byen med

Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

     Den 23de dennes er en meget mager Hønse-

hund, hvid med sorte Ører, lydende Navnet "Dia-

na", bortkommen heri Silkeborg. For Tilveiebringel-

sen eller Oplysning om, hvor den er, loves en 

passsende Douceur af                      L. Langhoff,

                                                     Naaege ved Silkeborg.

     Vi ere gjorte opmærksomme paa, at det var 

Hr. Birkedommer, Kammerjunker Drechsel, der, efter

at have budt Hs. Maj. Kongen Velkommen, ved

Festdineren udbragte Allerhøistsammes [kongens] Skaal; men

ikkedestomindre forholder det sig rigtigt, at Hr. Fa-

brikeier Drewsen kort efter ogsaa holdt en Tale til

Hs. Majestæt samt derefter udbragte et "Leve" for 

Allerhøistsamme [kongen].

     Vi ere ligeledes gjorte opmærksomme paa

og opfordrede til at oplyse, at der i Festberetnin-

gen herfra til "Aarhus Avis" foruden flere mindre

findes den væsentlige ucorrecthed, at Communal-

bestyrelsen og Festcomiteen vare indbudne til

Hs. Maj. Kongens Taffel efter Fisketouren med

Hr. Drewsen i Løverdags, medens Sandheden

er, at kun halvdelen af Communerepræsentan-

terne og eiheller alle Medlemmer af Festcomiteen

vare indbudne.

     - Efter "Aarhus Avis" har det behaget Hs.

Majestæt at udnævne Hr. Forstraad, Skovrider

Klüwer til virkelig Forstraad, samt at overrække Hr. 

Fabrikeier M. Drewsen, Commandeur af Danne-

brogen, en Kostbar Gulddaase med Kongens navne-

træk i Brillanter; Hds. Naade Grevinde Danner

forærede Fru Amalie Drewsen en sjelden og kost-

bar af Guld og Perler virket Blomst.

     - Ved Silkeborg Skydeselskabs Skiveskydning

i Mandags faldt Gevinsterne saaledes: 1ste Gev.,

(et Sølvuhr) Gjæstgiver Keller ved Uhrmagerm.

Bunchs Skud. 2den Gev. (et Do.) Blikkenslagerm.

Gjerløv ved Skomagerm. Nielsens Skud. 3die Gev.

(en Chocoladekande) Bagerm. Jørgensen ved Forst-

assistent C. Poulsens Skud. 4de Gev. (et Uhr)

Gaardeier H. Petersen ved Gaardeier J. Petersen.

5te Gev. (en Chocoladekande) Skomager. Christen-

sen ved Hr. C. Poulsens Skud. 6te Gev. (en To-

bakspibe) Hr. C. Poulsen ved eget Skud. 7de Gev.

(en Kobberkjedel) Slagtem. Jørgensen ved ved Hr. C.

Poulsen. 8de Gev. (en Tobakspibe) Snedkerm.

Manly ved Hr. J. Petersen. 9de Gev. (en Do.)

Proprietair Schougaard ved Hr. C. Poulsen, og 

10de Gev. (en Do.) Politibetjent Poulsen ved eget

Skud.

     Løverdagen den 3die October førstk. Formiddag

Kl. 10 bliver ved Auction, som afholdes paa den

Brænderieier A. C. Hertz's Fallitboe tilhørende Eien-

dom i Silkeborg, bortsolgt det nævnte Fallitbo til-

hørende Løsøre, hvoraf navnlig fremhæves: en stor

deel Mahogni og andre Meubler, Sengeklæder,

Kakkelovne, Kjøkkentøi, endeel Sølvtøi, 1 Gulduhr

med Guldkjæde, 1 Sølvuhr, Tobakspiber, 2 Vogne

og en stor Deel forskjellige Kar og Øltræer.

     Vederhæftige Kjøbere gives 6 Ugers Credit.

     Silkeborg Birk, d. 10de Septbr. 1857.

                                                 Kjellerup. 

                                                   const.

Silkeborg Nybyggerforening

holder Generalforsamling førstkommende Søndag d.

4. Octbr., om Aftenen Kl. 8, hos Gjæstgiver Schou.

          Silkeborg, d. 30te Septbr. 1857.

                                                     Directionen.

     Skjøndt Sundhedstilstanden her i Byen for Ti-

den ikke er foruroligende, maae vi Undertegnede dog,

da den asiatiske Cholera har viist sig i Aarhuus, 

paa det strængeste indskærpe de nødvendige Forsig-

tighedsregler mod denne farlige Sygdoms Forplan-

telse hertil og paalægge Byens og Omegneens Be-

boere den størst mulige Forsigtighed med hensyn til

deres Levemaade og den størst mulige Omhu med

Iagttagelse af Reenlighed saavel i som udenfor 

Huuset.

     De Forholdsregler, som blive at iagttage til

Forebyggelse af Sygdommen, ere følgende:

     1) Man maa undgaae Ophold i indesluttet, for-

dærvet og fugtig Luft. Værelserne maae flittigen

renses, og Luften fornyes ved at aabne Vinduerne,

ligesom man omhyggeligen maae undgaae Sammen-

pakning af mange Individer i det samme Sove-

kammer.

     2) Man maa vogte sig for Forkjølelse, bedst

ved at bære uldne Klæder nærmest Kroppen.

     3) Man maa iagttage den fornødne Reenlighed

saavel med Linned som Lagner og Sengehalm, der

hyppigen maae fornyes.

     4) Man maa undgaa Nydelsen af slette, svært-

fordøielige Fødemidler, især Frugter og Haveurter,

og af Drikkevarer især suur Øl, suur Mælk og for

megen nydelse af Brændeviin. Al Slags Natte-

vaagen og Nattesviir er farlig.

     5) Møddinger og ildelugntende Ansamlinger i 

Gaardene og omkring Huusene maae omhyggeligen

bortskaffes, Rendestene holdes rene og saa vidt mu-

ligt tomme, og stillestaaende Vandansamlinger bort-

ledes. Overtrædelsen af disse Forskrifter ville af 

Politiet blive alvorligen anseete og straffede.

          Silkeborg, den 1ste October 1857.

                Drechsel                    Fibiger.

     Inden- og Udenbyesboende, der endnu restere

med skyldige Auctionspenge fra Auctionen den 15de

August d. A. herpaa Silkeborg og ligeledes fra Auc-

tionerne 21de Marts og 11te April d. A., anmodes

om at betale samme inden 8 Dage fra Dato til

undertegnede                        Heldt Mortensen.

          Silkeborg, den 1ste October 1857.

      To Senge har jeg ved Politiets assistance

ladet opstille i et dertil passende Locale, og to and-

dre ere disponible, for at modtage eventuelt indtræf-

fende Choleratilfælde.

          Silkeborg, den 1ste October 1857.

                                                           Fibiger.

     Det os tilhørende Sted ved Silkeborg Hoved-

gade Matr. nr. 28b ønskes bortleiet fra 1ste Novbr.

af at regne, enten samlet eller separat.

          N. P. Andersen.                  Schmidt.

     En god og smuk Leilighed er endnu at faae

til 1ste Nov., naar man henvender sig til

                                               Johanne Pingel.

Silkeborg Nybyggerforening.

     De Medlemmer, som restere med Contingent

for October Qvartal 1856 og Januar Qvartal 1857,

bedes snarest at indbetale samme til Selskabets

Kasserer, da ellers Selskabets Love § 21 bliver at 

anvende.

          Silkeborg, den 7de October 1857.

                                                         Directionen.

Skiveskydning.

     Mandagen den 12te October afholdes Skive-

skydning i Naaege om Sølvgevinster til 150 Rds.

Værdi. Der skydes à Point med Jagtrifler paa

130 Alen. Nr. betales med 1 Rd.

          Silkeborg, den 7de October 1857.

                                                          P. Petersen.

Recreationen.

     Paa Grund af Localets Afbenyttelse i andet 
Øiemed [formål] førstkommende Torsdag, udsættes Selska-
bets Møde til Fredag den 16de Decbr. 
                                               Directionen.