Silkeborg Avis

     Hos Bager Jørgensen faaes nye Kartofler a 
2 Mk. Fjerdingkarret samt Petersillie.

     Ifølge Vedkommendes Reqvisition som Udlægs-
haver bliver Løverdagen den 9de dennes, Formiddag
Kl. 10, paa Silkeborg Raadstue afholdt offentlig
Auction over udlagt Gods, hvoriblandt fremhæves:
1 Speil i Mahogni Ramme med Consol, 1 Skri-
verbord, 2 Høvlebænke med Tilbehør af Værktøi, 1
rødmalet Bord, 1 svensk Harve, 1 Chatol med 
Skjænk, 1 Dragkiste m. m. Tillige bortsælges en
angiventlig Fordring [tilgodehavende] efter en Dom, stor 428 Rd.,
hvori er gjort Udlæg.
          Hvilket herved bekjendtgjøres.
     Silkeborg Birks Contoir, den 1ste Juli 1859.
                                                         Drechsel.

     I Anledning af Aarsdagen for Slaget ved
Fredericia førstkommende Onsdag den 6te bli-
ver der i min festligsmykkede Dandsesalon god Musik
og Dands, hvortil Entreen koster 2 Mk. for en 
Herre med sine Damer.                    Keller.

Folkefest

afholdes i Anledning af Aarsdagen for Slaget ved
Fredericia Onsdagen den 6te Juli i Naaege. Be-
gyndelsen skeer Kl. 4 Efterm. Adgangen til Haven
er fri for Enhver.                          Langhoff.

Vaccination.

     Onsdagen den 6te Juli, Formiddag Kl. 8,
holder jeg offentlig Vaccination i min Bolig.
     Silkeborg, den 1ste Juli 1859.
                                               C. Fibiger.

     En Leilighed, bestaaende af Stue, Kammer og 
Kjøkken er strax tilleie hos Skræder Petersen i 
Søndergade.

     Den Indberetning om Tørvefabrikationen efter
den Challetonske Methode og om den Fabrik, der
efter samme Methode var anlagt her, som jeg tog
mig den Frihed at tilstille Comiteen for Industri-
mødet i Odense f. A., sluttede jeg med, at der iaar
vilde udgaae en Indbydelse til Publicum, om at 
tage samme Fabrik i Øiesyn. I den Anledning
tillader jeg mig herved at underrette Enhver, der
maatte Interessere sig for ovennævnte Fabrikation,
at Arbeidet paa Mosen og i Fabriken, naar ikke 
uforudsete Omstændigheder indtræffe, kan tages i 
Øiesyn hver Søgnedag i Juli Maaned og bedes 
man derom at henvende sig til mig i min Bolig
paa Silkeborg.
     Silkeborg, den 1ste Juli 1859.
                                          Ærbødigst
                                 Joh. Chr. Drewsen jun.

Auctionsplacat.

     Efter Vedkommendes Begjæring bortsælges ved 
offentlig Auction, som afholdes i Silkeborg Ons-
dag den 20de dennes og følgende Dag,
Formiddag Kl. 9, det afdøde Collecteur Sta-
bells Bo tilhørende Ind- og Udboe, bestaaende af 
en stor Deel gode Mahognitræes og andre Meubler,
hvoraf udhæves: Sophaer, Divansborde, Spise-,
Spille- og Syborde, Sengesteder, Linned- og Klæ-
deskabe, en Chaiselongue, Speile i Mahogni og for-
gyldte Rammer og deriblandt to større Speile med
Consolskabe, en Maghogni-Secretair, Comoder, en 
Piedestal, et Palisandertræes Dame-Skrivebord, et
Skrivebord med Opsats, en Pult, et Fortepiano,
Stole, Tabouretter og Servanter, Sengeklæder, Fje-
dermadratser, Lagener, Dækketøi, Linned, et Guld-
uhr med do. Kjæde, et do. Dameuhr, Herre- og 
Dame-Gangklæder og andre Eqviperingsgjenstande,
en Reisepels, Reisestøvler, Kjøkkentøi, Porcelain og
Glasvarer, Præsenteerbakker, 2 Sølv-skukkerskaale,
Sølv-Spise og Deseertskeer, Sølvgafler, Sølv-
Kage og Sauceskeer, Knive og Gafler med mere
Sølvtøi, et Jern-Pengeskriin, Gulftæpper, Gar-
diner, Meerskums- og andre Piber, Kakkelovne,
Bøger; Tvende særdeles gode Kjøreheste, 6
a 7 Aar gl., 1 Caleschevogn med Patent-
axler, 1 Reisevogn, 1 Arbeidsvogn, 1 Reisestol,
Kjøre- og Ridetøi, en Sadel m. m. m.
Det bemærkes, at Hestene og Caleschevognen
vil blive opraabte i Middagsstunden den 20de ds.
     Vederhæftige [pålidelige] kjøbere gives Credit til 1ste No-
vember d. A. 
     Silkeborg Birk, den 5te Juli 1859.
                                                        Drechsel.

Auction.

     Onsdagen den 3die August d. A. afholdes Auc-
tion paa det Silkeborgske District over
     c. 355 Favne kløvet Bøgebrænde;
     c. 200  Do.  Bøgefagotter. (Brændet findes
        opsat ved Ørnesøen, Brændepladsen ved Sil-
        keborg og Silkeborg Langsø).
     Endeel Fyrre-udhug i Nordre- og Vesterskoven,
        tildeels tjenlig til Bygningstømmer, samt
        nogle gamle og nye Udhugstbunker, og ende-
        ligen Enge til Høstning i Vesterskoven, Øster-
        skoven og Sønderskoven.
     Mødestedet er Form. Kl. 10 paa Silkeborg
Raadstue, hvor Auctionen vil blive afholdt, hvorfor
Kjøberne forud maa have gjort sig bekjendte med
Salgsgjenstandene. Disse paavises paa Forlan-
gende 3 dage forinden Auctionen af vedkommende
Skovfogeder, der ville være at træffe i de respective
Skovfogedhuse.
     Silkeborg Birks Contoir, den 29. Juni 1859.
                                                     Drechsel.

Bal.

     Førstkommende Mandag Aften giver Underteg-
nede i Hr. Gjæstgiver Kellers Locale Afdandsnings-
bal for mine mine Elever, hvilket jeg herved er saa fri at
bekjendtgjøre.
     Til bemeldte Bal have Børnenes Forældre fri
Entrée, hvorimod andre Deeltagere kunne erholde
Adgangskort a 1 Rd. for en Herre og 2 Mk. for 
en Dame.
     Musiken vil bestaae af 6 Stemmer. Ballet
aabnes Kl. 7 for Børnene og Kl. 11 for hele det 
tilstedeværende Publicum, og vedvarer til Kl. 3. 
                        Ærbødigst
                        F. Sandberg
                        Dandselærer.

Offentlig Musikprøve.

     Endeel af Silkeborg Musici afholde Fredagen
den 8de Juli fra Kl. 7 - 9 Aften Musikprøve i Lun-
den, hvorved indøves nye Musikstykker af de bedste
Componister, og hvortil Adgangen er fri for Enhver,
der interesser sig for Musik.

Mælke og Fløde

fra Sindingøstergaard faaes daglig, Sødmælk Mor-
gen Kl. 6 og Aften Kl. 7, samt Afskummet Mælk
og Fløde hele Dagen hos                 P. Aaboe.

Silkeborg

     I Statsraad Traps ny udkomne 9de Hefte
af "Statistisk-Toppgrafisk Beskrivelse af Kongeriget
Danmark" læses om Silkeborg bl. A. følgende:
     Silkeborg var Chatholicismens Tid en Biskop-
perne i Aarhuus tilhørende Eiendom. Paa en Land-
pynt ved Udløbet af Remstrup Aa i Langsø, i Fa-
brikeier M. Drewsens Have, findes endnu Muur-
brokker og for nogle Aar siden fandtes her Spor af 
Grave. Her skal Biskoppernes Slot eller Borg
have havt Plads. Sagnet fortæller, at da Biskop
Peder, som vilde bygge sig en Gaard, engang sei-
lede paa Langsø, blæste Vinden ham hans Silke-
hue af, og han bestemte da, at hvor den drev iland
vilde han reise sin Borg, som han efter Anlednin-
gen til Pladsens valg gav Navnet Silkeborg. De
to næstsidste Chatolske Biskopper, Eiler Madsen
Stygge og Niels Clausen, som begge resignerede en
en halv Snees Aar før deres Død, forbeholdt sig for
Livstid Silkeborg, og her døde de, den første 1501,
den anden 1531. Da Johan Rantzau i Reforma-
tionsaaret 1536 blev udsendt af Kong Christian den
Tredie for at tage det catholske Bispegods i Besid-
delse, gjorde Biskoppens Lehnsmand eller "Official"
paa Silkeborg, Hans Stygge, Modstand og vilde
ikke overgive Slottet uden Befaling fra sin Herre
Biskop Ove Bilde, som uagtet sin Fortjeneste af 
Kongen og Riget blev fængslet ligesom de andre
Biskopper, da de, som Hvitfeldt siger, "alle skulde
skæres over een Kam", og derved nødt til at give
sit Samtykke til Slottets Overgivelse. Silkeborg
blev da et kongeligt Lehn og Sædet for en kongelig
Lehnsmand indtil Souverainitetens Indførelse, lige-
som ogsaa i den følgende Tid et Amt efter Slottet
benævnedes Silkeborg Amt. I Arent Berntsens
"Danmarckis og Norgis fruetbar Herlighed" kaldes
Silkeborg "velbygt, anseeligt og overmaade lystigt
Slot, liggende 4 Mile vesten oppe i Landet fra 
Aarhuus, paa et synderligt smukt og deiligt Sted
af Skov og Mark, saavelsom mange ferske Søer og
Aaer, saa at Kgl. Majestæt derfor deromkring sig en 
egen Frihed og Vildbane haver forbeholdt". Tho-
mas Fischer fra Kongsberg nedsatte sig 1583 i Jyl-
land. Blandt dennes flere Børn var den ældste, 
Christian Fischer, Kong Frederik den Tredies Mund-
skænk. Som Belønning og Erstatning for den 
Forstrækning, han 1658 og følgende Aar i Krigens
Tid havde gjort Regjeringen, erholdt han Silkeborg
Gaard og Gods, der herefter forblev hos dennes
Søn Daniel Fischer og Sønnesøn Christian Fischer,
der tillige eiede Allinggaard, Grønballegaard og Vin-
derslevgaard. Fra denne sidste Eier indløste Kong
Frederik den Fjerde Silkeborg 1719 ved Reluition;
Gaarden blev derpaa nedbrudt og dens Marker ud-
lagt til Rytterkobler.
     Ved Ryttergodsets Salg i 1767 kjøbte Ritmester
Hans v. Hoff Silkeborg med tilligende af 24½
Td. Hartkorn Hovedgaardstaxt, 212 Td. Bønder-
gods, 22 Tdr. Skovskyld og 17 Tdr. Mølleskyld,
men uden Hovedgaardsbygning, for 38,000 Rd. d.
Cour. Umiddelbart efter kjøbet opførte den nye
Eier samtlige Hovedgaardsbygninger, af hvilke dog
Ladebygningerne, som vare opførte af Bindings-
værk, 1777 afbrændte og derpaa atter bleve opførte
af Grundmuur, saaledes som de nu forefindes. Un-
der Ritmester Hoff conserveredes Godset, men da hele
Eiendommen 1790 blev afhændet til hans Søn Lands-
dommer Henrik Mugle v. Hoff, begyndte denne strax
at bortsælge Godset. Hovedgaarden med det tilbage-
værende Gods (10 Bøndergaarde og nogle Huse)
og Skovene (c. 5000 Tdr. Land), Konge- og Kirke-
tienderne af Linaa og Them Sogne solgte han 1804
til Overkrigscommissair Ingerslev og Ritmester v. 
Halling for 200,000 Rd. d. C., og kort efter ud-
kjøbte Ingerslev sin Med-eier mod en Godtgjørelse
af 25,000 Rd. d. C.
     Ingerslev gjorde Forslag til en Canalforbindelse
mellem Silkeborg og Aarhuus gjennem Aarhuus
Mølle-Aa, Brabrand Sø og den deri løbende Aa,
Taastrup-Sø, Gammelgaard-Sø, Peter-Sø, Venge-
Sø, Ravn-Sø, Knud-Sø, Virk-Sø, Borre-Sø,
Bra-Sø, og Remstrup Aa (herom see Begtrup om
Agerdyrkningens Tilstand i Nørrejylland), han fore-
stod ogsaa Gudenaaen Seilbargjørelse op mod Ran-
ders. Aar 1814 afhændede han Silkeborg til Krigs-
raad Aastrup, Kjøbmand i Randers, for 300,000
Rd. Sølv og 300,000 Rd. Sedler, men da Kjøbe-
ren ikke kunde opfylde de indgaaede Forpligtelser, gik
Handelen tilbage, efterat der var betalt 120,000
Rd. Sedler, som Ingerslev beholdt. Nu forblev
Eiendommen i dennes Besiddelse indtil 1823, da
Statskassen overtog den for 143,000 Rd. Sølv.
     Det første Forslag til at oprette en Handels-
Plads ved Silkeborg synes at være udgaaet allerede
i 1836 fra den kongelige Godsinspecteur over Silke-
borg med flere Godser i Jylland Justitsraad Bin-
desbøll, der ogsaa senere i 1840 indgav et motive-
ret Forslag derom til det daværende kongelige Rente-
kammer, navnlig efterat Kong Christian den Ottende
under et flere dages Ophold paa Silkeborg i Som-
meren 1840 havde vundet stor Interesse for denne
Idee; desuden indgav forhenværende Borgermester
i Randers Justitsraad Neckelmann i 1843 en Frem-
stilling til Kongen om Silkeborgs Vigtighed som
Entrepot for det indre Jylland. Anlæget af en 
Handelsplads ved Silkeborg fik dog først sin rette 
Fremgang efterat Brødrene Chr. og Mich. Drew-
sen sammesteds i Aaret 1844 havde paabegyndt
Grundlæggelsen af en Papirfabrik, i hvilken det 1ste
Ark Papir tilvirkedes den 1ste Januar 1845. Det 
var den Kongelige Resolution af 16de Februar 1844
der satte disse dristige Mænd istand til at gjøre
dette betydelige Anlæg. Ved denne Resolution be-
myndigedes nemlig Rentekammeret til at overlade
dem Benyttelsen af den fornødne Vandkraft og Grund
til deres Etablissement, hvorhos samtlige Hoved-
gaardens Jorder bleve dem overladte i Forpagtning
paa 50 Aar, dog mod Forpligtigelse at afgive endeel
af Jorderne til en Handels- eller Ladeplads. Til 
denne afstodes, i Henhold til Kgl. Resol. af 15de
Decbr. 1845 og 8de Januar 1846, den saakaldte
Vestermark paa c. 250 Tdr. Land, samt 50 Tdr.
Land Eng af Hovedgaardens Mark, ialt 300 Tdr.
Land, og ifølge Indenrigsministeriets Approbation
af 5te Februar 1853 blev den største Deel af Hoved-
gaardsjorderne udparcelleret, saa at der nu kun er 
c. 90 Tdr. af dens tidligere Tilliggende tilbage til
Avlsdrift.                                         (Fortsættes.)

Joseph Marino's patenterede lugtfrie Luftclosetter.

     Hos Undertegnede modtages Bestillinger paa
Joseph Marino's patenterede lugtfrie Luftclosetter.
Priserne ere fra 12 til 40 Rd. pr. Stk. Prøve,
Tegning og Plan er til behagelig Eftersyn.
     Silkeborg, den 9de Juli 1859.
                                            C. Loeb,
                           Agent for Silkeborg og Omegn.

Til Randers hver Uge

vil, i forbindelse med Dampskibet "Randers's"
Afgang, vor lukkede Kaag [pram] afgaae herfra.
     Gods, der ønskes sendt dermed, bedes anmeldt
hos Herr. D. Due.            Brødrene Petersen.

100,000 Muursteen

anvises til Salg efter Prøve af 
                             Ths. Th. Sabroe.

                         (Fortsat.)
     Om den første opstaaen af Silkeborg Fabrik
og Handelsplads yttrer H. C. Andersen sig saaledes
i sin Beskrivelse af Stedet i Folkecalenderen for 1854:
Alt i Foraaret 1840 indgav den daværende In-
specteur ved de kongelige Godser J. H. Bindesbøll
et udførligt Forslag til Rentekammeret om Domai-
nen Silkeborg hensigtmæssige Afbenyttelse til Fa-
brikanlæg, om Gudenaaens Seilbargjørelse og om
Grundlæggelsen af en Kjøbstad her, men Forslaget
mødte kun Modstand. Fire Aar efter, altsaa nu
(1853) kun for 9 Aar siden, kom her i Besøg med
en af sine Sønner Danmarks navnkundige Land-
mand J. C. Drewsen; han forstod Egnens Betyd-
ning, gik ind i Ideen; og det blev hans to dristige
Sønner, Christian og Michael, der med Kraft og 
Udholdenhed førte det igjennem. Den Sidstnævnte
flyttede strax herover, var den Ledende, den Styrende
der, og Papir-Fabriken blev anlagt. Jordbunden her
langs Aaen var da et Uføre. Oxerne, der fra Tegl-
brænderierne droge de tunge Læs med Gruus og
Muurbrokker til Fyldning, sank dybt i det bløde
Sand. Fiirsindstyve Arbeidere maatte her, langt
fra alle Kjøbstæder, i dette Ørkenland, ledes, holdes
og sørges for; med Djærvhed og Dygtighed førte
Manden det igjennem; Kong Christian den Ottende
interesserede sig særlig for den hele Plan, og viste
sin virkende Deeltagelse; to nærliggende Huse, Sme-
die, Brødbageri og et Par Bygninger for Arbeiderne
kom snart istand, og disse med Aaleværket og den
gamle Avlsgaard, der førte Navn af Slottet og var
i en ussel Tilstand paa Ladebygningerne nær, var 
da det hele Silkeborg. Men velsignelsens Magt 
laae over Stedet; det viste sig, at der var Trang
til her midt i Landet at finde et Oplagssted for det 
indre Jylland; en Kjøbstad voxte og voxer Dag for
Dag med en Drift, en Fremgang, som man kun
seer i de amerikanske Colonier."
     Ved Arvefæsteskjøde af 16de Juni 1845 er der 
overdraget Brødrene Drewsen: 1) et Grundstykke
paa den østre Side af Gudenaa med derpaa staaende
Bygninger, hvoriblandt Silkeborg Vandmølle, af
Mølleskyld 17 Tdr.; 2) den saakaldte Stampeholm
med Bygning og et mindre Jordstykke paa den vestre
Aabred; 3) Vandkraften ved Silkeborg Stigbord
med dertil hørende Slusefiskeri samt 4) Fiskeriet i 
de Aaer, Søer og Vandsteder, som maatte befindes
indenfor de bortarvefæstede Eiendommes Grændser;
Alt imod, foruden at svare de kongelige Skatter, at 
erlægge en aarlig Afgift i de første Aar fra 11te Juni
1844 at regne 840 Rd., i de næste 10 Aar 1110 
Rd. og efter disse 20 Aars Forløb 2500 Rd.; samt
paa den Betingelse, at der reserveres blandt Andet
20 Hestes Vandkraft til Anlæg af et Jernværk eller
andet Fabrikanlæg, samt det Vand, som udfordres
til en paatænkt Kanalsluse, ligesom ogsaa den for-
nødne Plads til Jernværkets Anlæg.
     Allerede samme Aar som Grundlæggelsen af 
Silkeborg Papirfabrik begyndte, beordrede Kong
Christian den Ottende Deputeret i danske Cancelli
Conferentsraad Lange, Deputeret i Generaltoldkam-
mer og Commerce-Collegiet Conferentsraad Garlieb
og Deputeret i Rentekammeret Statsraad Unsgaard
til at sammentræde i en Commission, for efter Over-
veielse med alle Vedkommende at meddele Forslag
til de Betingelser, under hvilke et Kjøbstadsanlæg ved
Silkeborg kunde være at tillade og til Reguleringen
af dette Anliggende i det hele (Reskr. 17de Septbr.
1844). Denne Commission tilkaldte flere localkyn-
dige Mænd, med hvem de den 4de og 5te August
1845 havde Møde paa Silkeborg, og under 2den 
Septbr. f. A. tilstillede den Rentekammeret sit For-
slag, hvori udtales den Overbeviisning, at de i de 
locale Forhold begrundede Betingelser for en Kjøb-
stads Opkomst er i en ikke ringe Grad tilstede ved
Silkeborg, medens det fornemmelig maatte tilskrives
Savnet af et beqvemt Afsætningssted for Landman-
dens Producter, at Landbruget i denne Deel af 
Landet endnu staar saa langt tilbage, samt at an-
dre Industrigrene, for hvis Drift ellers de fornødne
Betingelser vilde være tilstede, enten ere aldeles for-
sømte eller ialfald ikke drives i det Omfang og med
den Fordeel, som under andre mere begunstigede
Omstændigheder vilde være Tilfældet. Specielt be-
mærkede Commissionen med hensyn til Localeforhol-
dene, "at Silkeborg, i en Afstand af 12 Mile fra 
Ringkjøbing, 6 M. fra Horsens, 6½ M. fra Aar-
huus, 7½ M. fra Randers, 5½ M. fra Viborg og
4½ M. fra Skanderborg (af de gamle Veie), vilde
erholde et naturligt Opland med c. 24,000 Menne-
sker, der i det hele ere velstaaende og allerede ud-
mærke sig ved en vis Vindskibelighed [driftighed] og industriel
Virksomhed; men som nu med betydelig Bekostning
maa forsende deres Producter til fjerne Kjøbstæder.
Silkeborg er derhos omgivet af betydelige Skov-
strækninger og udstrakte Søer, der lette Commu-
nicationen med Omlandet, idet de ere indbyrdes for-
bundne med Landets største og saa at sige eneste
Vandvei, Gudenaa, der egner sig til Pramfart, og
hvis Seilbarhed yderligere vil kunne forbedres, saa 
at der omsider kan fremskaffes en indre Communi-
cation tilvands mellem Skanderborg og Randers,
der atter ved Fjorden staaer i Forbindelse med Katte-
gattet. Dertil kommer, at Pladsen, naar den paa-
tænkte nye Hovedlandevei mellem Aarhuus og Ring-
kjøbing, der ifølge allerhøieste Resolution af 8de Fe-
bruar 1844 skal lægges over sammes Grund, kom-
mer istand, ved denne Vei vil blive sat i Forbin-
delse med Jyllands Øst- og Vestkyst, og saaledes 
ogsaa vil komme til at danne et naturlig Oplags-
sted for Varer, der forsendes mellem disse tvende
Kyster". Uagtet disse saa heldige locale Forhold
ansaae Commissionen det dog betænkeligt strax at
organisere Stedet som Kjøbstad, men indskrænkede
sig til at indstille, at Silkeborg maatte oprettes til 
en Handelsplads.

Silkeborg.

                         (Sluttet.)
     Et Udkast til Lov, hvorved Handelspladsen Silke-
borg oprettes til Kjøbstad, blev forelagt i Rigsdags-
sessionen 1856-57, men blev ikke antaget i samme.
Naar Folkemængden i Begyndelsen af 1855 alt ud-
gjorde 1204 Mennesker, viser det allerede en Frem-
gang, som tilfredsstiller fuldkommen de Forventnin-
ger, der udtales i den i sin Tid nedsatte Commis-
sions Beretning. Aarene 1855, 1856 og tildeels
1857 vare særdeles heldige for Stedets Udvikling,
og have vistnok endmere forøget Folkemængden. Den 
ulykkelige Handelscrisis i 1857 maatte ramme Silke-
borg saa meget haardere, da dens handlende for
Størstedelen ere yngre Mænd, der have begyndt
uden stor Capital og kun have virket i faa Aar.
Det staaer dog til at haabe, at herved kun er til-
veiebragt et midlertidigt Tryk paa Stedets heldige
Fremskriden, saameget mere som de øvrige Betin-
gelser for denne nu ere tilstede. Vandveien til Ran-
ders er i de senere Aar betydelig forbedret; den store
Hovedlandevei mellem Aarhuus og Ringkjøbing er 
aabnet paa flere Strækninger og har navnlig lettet 
Forbindelsen med førstnævnte By, samt aabnet en 
vigtig Communication med Hammerum Herred, der 
nu tager en stor Deel af sine Varer og udfører 
Korn, Uld med mere over Silkeborg og Randers;
en Dæmning med Vei er lagt over Langsø til Hids
Herred; og endelig Blomstrer Papirfabriken og dens
Sideanlæg, til hvilken Silkeborgs Udvikling dog i
saa høi Grad maa støtte sig. Papirfabriken be-
skjæftiger i Gjennemsnit 116 Mandlige og qvindelige
Arbeidere.
     Statsdomainen Silkeborg består nu, efterat
Godset er bortsolgt og Hovedgaarden for Største-
delen er udstykket, af: 1) Hovedgaardsbygningerne (hvis
Udhuse ere overladte Forpagterne, Brødrene Drew-
sen) med Haven; 2) de tilbageblevne Jorder, den 
saakaldte Østermark paa c. 800 Tønder Land, og 
3) Lunden med 2 smaae Tofter paa c. 10 Tønder
Land, ialt 3 Tdr. 7 Skpr. 1 Fdk. Hartkorn A. og 
E., 4) Tiender, nemlig endeel af Kongetienden af 
Linaa og Them Sogne, samt Kirketienden af sidst-
nævnte Sogn; 5) Skovene. Disse i Linaa og 
Them Sogne beliggende betydelige Eiendomme ud-
gjøre i Forening med Vellingskov et Skovriderdistrict
og staae tilligemed de Underliggende Betjentboliger
og Huse for 8 1/7 Td. Hartkorn Ager og Eng og 40
Tdr. Skovskyld samt udgjøre 5041 Tdr. Land, hvoraf
Bøgeskov 2740 Tdr. Land, Naaletræ c. 1000 Tdr.
Land, Lyngslette og Flyvesand 760, Elle- og Tørve-
moser 279, Søer 64, Veie 56 og Tjenestejord
142 Tdr. Den aarlige Hugstmasse er indtil videre
ansat til 1442 Favne Brænde, foruden Udhugning
saavel af Løv- som Naaletræ. Domainen har des-
uden Andeel i følgende Søer, som begrændse og til-
deels ligge paa Districtet, men som ikke have været
underkastet Opmaaling, nemlig: Lang-sø, Bras-
sø, Borre-Sø, Juul-Sø, Mørk-Sø, Snagaarde-
Sø, Thor-Sø, El-Sø, Tranvig-Sø, Ørn-Sø, Lyng-
Sø, Veil-Sø og Pøt-Sø. Districtet  bestyres af en 
Skovrider, 5 Skovfogeder, 1 Skovløber af 2den
Klasse samt 4 Hegns- og Opsynsmænd.
     Linaa Sogn, Annex til Silkeborg, har et Areal
af henmod 9000 Tdr. Land med 1179 Indvaanere.
I Sognet er Byerne Linaa med Kirke, Skole og 
Kro, Mollerup, Laven, Haarup, Skjellerup; Skjel-
lerup-Nygaarde med Skole; Seishuse; Gaardene
Lavenhovgaard; Resenbro Kro; Sveibæk Færgested,
hvorfra Overfart over Gudenaa. Ialt 50 Gaarde
og 150 Huse. Linaa forrige Præstegaard, der havde
et Tilliggende af circa 470 Tdr. Land Ager, Eng, 
Skov, Mose og Hedejord med 9½ Td. Hartkorn, 
blev, efterat Sogneforbindelsen mellem Linaa og 
Dallerup var opløst, solgt ved Auction den 28de 
November 1855 for 26,350 Rd., hvilket beløb er 
blevet anvendt til Anskaffelse af de nye Præstegaarde
i Silkeborg og Laaby Sogne.
     I Linaa skal have ligget et Slot, kaldet 
Laven Slot, paa en Odde i Juul-sø. Her vises 
ogsaa Voldpladsen Dynnersvold. Et Sagn om 
Laven Slot fortæller H. C. Andersen i Beskrivelsen
af Silkeborg saaledes. Her boede en Sysselkonge
hvis smukke Datter en Nat blev bortført af en an-
den Sysselkonge, der med hende foran paa Hesten
jog over Sieshede; det gjaldt om at naae Egene
ikke langt fra det nuværende Skovfogedhuus ved
Silkeborg, og Stedet nævnes endnu "Naaege", det
Sted, hvor han i Flugten tabte sin hat, hedder
Hattenæs, og Dybet i Aaen, hvor han vilde sætte
over, da han blev haardt forfulgt, og hvor Hesten
sank med Ham, saa at han druknede, kaldes Kongsdyb.

Skiveskydning.

     Mandagen den 25de Juli vil der blive afholdt
en Skiveskydning i Naaege ved Silkeborg og Uhre
til 200 a 300 Rds. Værdi, dersom et tilstrækkeligt
Antal Nummere tegnes. Der skydes med Jagtrifler
paa 130 Alens Distance. Kuglen maa ikke være
større end til 16 pr. Pd. Nr. betales med 1 Rd.
og Skydningen tager sin Begyndelse Kl. 8 om Mor-
genen. Uhrene leveres af Uhrmager Bunch. Det
bemærkes, at der allerede er tegnet 80 Nummere.
                                                           Langhoff.

Dands i Silkeborg.

     I Anledning af Istedslaget afholdes Søndagen
den 24de dennes om Eftermiddagen Kl. 4 Dands i 
mit Locale. For at opfriske Erindringen om denne 
mindeværdige Dag skal det glæde mig meget at se 
ret mange af mine Krigskammerater, og for disse
er Entréen fri.                     P. Eilersen,
                                      Værtshuusholder.
     Silkeborg, den 19de Juli 1959.

Folkefest i Naaege.

     I Anledning af Istedslaget bliver Søndagen 
den 24de Juli Dands i Naaege. Haven bliver op-
lyst med c. 200 Couleurte Lamper og for god Musik
vil der bliver sørget. Adgangen til Haven er fri.
                                                 Petersen. 

     Store spanske Ribs i lispund- og pundeviis,
spanske Solbær, nye Kartofler kan bekommes hos
           Buntmager P. Sørensens Enke.

Ordensdecorationer

Ordensdecorationer.

Under 11te d. M. er Grosserer A. W. Andersen af

København allern. Udnævnt til Ridder af Dannebroge.

Under 12te d. M ere Garver J. P. Møller, Formand

for Borgerrepræsentationen i Horsens Kjøbstad og

Kjøbmand S. A. Jacobsen Medlem af Borgerrepræ-

sentationen i Aalborg Kjøbstad allern. Udnævnt til

Ridder af Dannebroge.

Hæderstegn. Under 12te af d. M. ere Murermester

Og Gjæstgiver på Silkeborg Handelsplads og Med-

lem af Communalrepræsentationen sammesteds, Keller,

samt Togfører H. C Stennese og Locomativfører B.

F. Saalbach, Begge ved den sjællanske Jernbane, be-

naadede med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

Kommentar til Dannebrugsmændenes Hæderstegn

Silkeborg, den 22. Februar 1860

- Under 12te ds er Murermester og Gjæstgiver

I Silkeborg samt medlem af Communalrepræsenta-

tionen sammesteds Keller benaadet med Danne-

brogmændenes Hæderstegn. – Det sees af oven-

staaende officielle Offentliggjørelse, at Hr. Keller

medens han endnu var i Communerepræsentant maa

være blevet indstillet som værdig til denne Hæders-

beviisning, og da der over Aar og Dag siden at

han udtraadte af Communalbestyrelsen, saa falder

det comisk, naar man hører sige, at han er bleven

hædret for sin Virksomhed i Anledning af Frederiks-

borg Slots Brand. Det er for resten os bekjendt,

at den Hr. Keller tildeelte Hædersbeviisning skriver

sig fra de Tjenester, han i Krigsaarene havde Lei-

lighed til at vise Fædrelandet og – vor udøde

Vessel har sagt: ”den Profit, som kom seent, er

bedre end aldeles ingen”.