Avisartikler

Frataget af spiritusbevilling

     Til

Sognefoged Keller.

     Hr. Keller, der var sig bevidst, ikke at have

nægtet at opfylde sin Pligt, og ved Birkedommerens

Forbud vilde komme til at lide et i sin lovlige Næ-

ringsberettigelse meste føleligt Tab, saae sig nu tvun-

gen til at søge Beskyttelse hos den nærmeste Over-

øvrighed, og reiste Dagen derpaa til Amthuset i

Skanderborg. Amtmanden, Hr. Kammerherre Ba-

ron Bille-Brahe modtog ham med den denne Em-

bedsmand eiendommelige velvillige og imødekommende

Artighed, hørte opmærksomt paa Hr. Kellers Fore-

bringende og lovede ved et Brev til kammerjunker

Drechsel at jevne Sagen, saa at Alt igjen skulde

gaae i sin vante Orden. Da Hr. Keller senere paa

Dagen var hos Amtmanden, modtog han det belo-

vede Brev til hr. D., ved hvilken Leilighed Amt-

manden sagde, at han nu havde modtaget Brev fra

Birkedommeren, hvori Keller indstilledes til Afsked

fra sin Stilling som Sognefoged og Stævnings-

mand, da han skulde have ”negtet at forkynde en

Stævning”. Hr. Keller benegtede dette Foregiven-

des Rigtighed, og Amtmanden gav ham atter det

bedste Haab om at Sagen skulde blive jevnet i Min-

delighed.

     Trods Amtmandens Brev vedblev Kammerjun-

ker Drechsel at forbyde hr. Keller Dandsens Afhol-

delse, og denne, der fandt det rettest at efterkomme

Birkedommerens Befaling, skjøndt han ansaae den

for vilkaarlig og uberettiget, holdt Markedsdagen

sin store Dandsesal lukket, til stor Bedrøvelse for

den talrige Landsbyungdom, der hele Eftermiddagen

i store Klynger bevægede sig forbi samme. Men

det Beklageligste er dog, at hr. Keller, der er en

ubemidlet Mand med en talrig Familie, ved Birke-

dommerens forbud gik glip at en betydelig og for

sin Existents aldeles uundværlig Indtægt, som han

havde Grund til at troe at kunne gjøre sikker Reg-

ning paa.

Der har aldrig, hverken ved Markedsdandsen

eller ved andre Leiligheder, fundet nogensomhelst Tu-

mult eller Fredsforstyrrelse Sted i hr. Kellers Huus,

og det kan derfor ikke være af slig Grund at Birke-

dommeren har forbudt ham Dandsen, hvilken, da

K’s Gjæstgivergaard, som beliggende i den vestlige

Udkant af Byen, med to Concurrenter nærved de

mest befærdede Indkjørsler til samme, kun er meget

lidet besøgt, er hans vigtigste Indtægskilde; han

har derfor med betydelige Omkostninger tilbygget

sin Eiendom en Dandsesal, hvis Lige i Størrelse

kun meget faa af Landets Kjøbstæder kunne opvise,

og Tilladelsen til afbenytte samme er saa at sige et

Livsspørgsmaal for ham.

     Hr. Keller har nu paany henvendt sig til Amt-

manden og forlangt Sagen undersøgt ved en Sætte-

dommer.  

     Det, som der, saaledes som Sagen foreligger,

gjør denne Historie saa uhyggelig, er, at det synes

som om Kammerjunker Drechsel, ved at forbyde Hr.

Keller at holde Dands, har villet straffe ham fordi

han vægrede sig ved at underskrive hiin Dom, og

deels dette, deels hans mildest talt uslebne Opførsel

imod en ældre, af sin Medborgere agtet og af sin

Konge hædret Mand, har maaske mere end nogen-

sinde fremkaldt Byens Beboeres Misstemning imod

denne Embedsmand, og man hører baade af Store

og Smaae, i Forbindelse med forskellige andre Ud-

ladelser, kun Ønsker for hr. Kellers gode Lykke i

den forestaaende Retssag. - Dog – audiatur et

altera pars (ogsaa den anden Part (Modparten) maa

høres), er en hovedregel i Jura, og ingen

retfærdig Dommer undlader at følge denne – mu-

ligen at Et og Andet i Historien kan trænge til en

klarere Belysning.

B&B

Oplag af Flor- og Hvedemeel.

     Flormeel og Hvedemeel af prima Qvalitet haves
paa Oplag, og anbefales samme yderst billig af 
                                                        Gleerup Møller.

               Presset Gjær.
     Presset Gjær af udmærket god Qvalitet anbe-
fales af                                            Gleerup Møller.

Handelslærling søges.

     En rask Dreng, med gode Kundskaber, som
har Lyst til Handelen, kan blive anbragt ved en 
Isenkram- og Galanterihandel strax, eller til 1ste
Mai, naar Vedkommende henvende sig til Under-
tegnede                                          J. Larsen & Co.
     Silkeborg, den 24de Marts 1860.

Staldmester.

     En tro og skikkelig Karl kan faae Plads til
1ste Mai som Staldmester i Hotel Silkeborg.
     Sammesteds er Plads ledig for en tro og skik-
kelig Pige.                            J. H. Petersen

     En Kjælderleilighed for en lille Familie kan 
faaes tilleie strax eller til 1ste Mai hos Bager
                                              N. G. Christensen.

"Recreationen"

     Ordinair Generalforsamling Mandagen den
2den April, Aften Kl. 8.              Directionen.

Fratagelse af spiritusbevilling

     Naar Silkeborg Avis*) i sit Nr. 22 troer at

burde lægge sig imellem mig og mine Underordnede

i en Tjenestesag, og formener at jeg skulde besvare

det fremkomne lange Indlæg af B&B, da mis-

kjender man baade Tjenesteforholdets Natur, og min

Lyst og Tid til at skrive i Bladene. Jeg maa der-

for indskrænke mig til at henvise enhver Retsindig,

som ønsker at skjelne imellem Sandhed og Opdig-

telse til en Afskrift af min Skrivelse af Gaars Dato

til Amtet, denne Sag betræffende, som henligger paa

Silkeborg Raadhus ved Siden af den i denne Tid

fremlagte Skatteligning; til en Erklæring af 24de

d. fra de tilstedeværende da Keller nægtede at paa-

tegne Forkyndelsen paa Domsacten; og endelig til

nedenstaaende Skrivelse til mig fra to andre Værts-

huusholdere herpaa Pladsen. Disse Documenter

godtgjøre:

   a) at der nødvendig skulde en ny forkyndelses-

paategning på Dommen, fordi den første Paateg-

ning af Stævningsmændene var galt affattet.

   b) at jeg kun har søgt at overtyde Stævnings-

mand Keller om at han, efterat det ved Original-

dommens Oplæsning for ham var blevet ham klart,

at Udskriften var eens med den, burde tegne paa

selve Domsacten, at Dommen eller en ligelydende

Gjenpart af Domsconclusionen var forkyndt, hvil-

ket jo kun var den rene Sandhed, men at jeg, da

han ansaae dette stridende imod sin overbeviisning,

ikke engang har befalet ham dertil, hvor uforstandig

hans Vægring end maatte forekomme.

   c) at der med den Orden, hvori det af Politiet

tillades at have Dands, er gaaet frem efter en be-

stemt retfærdig Regel, og at der ikke er mindste An-

ledning til at fravige denne Regel for hr. Kellers

Skyld saaledes som han synes at fordre det.

     Silkeborg den 28de Marts 1860

                                                         Drechsel.

                              (Afskrift)

Hvb:

Hr. Kammerjunker, Birkedommer Drechsel

Undertegnede Værtshuusholdere takke hr. Kam-

merjunkeren med megen Paaskjønnelse for den ret-

færdige Orden, der er indført siden Nytaar sidstleden

ved Meddelelsen af Tilladelse til at holde offtenlig

Dands i henhold til Næringslovens §62, nemlig

at Enhver af os og Gjæstgiver Keller, der have løst

Tilladelsesbeviis til saadan Dands, kunne holde

Dands hver 14de Dag om Søndagen skifteviis efter

en bestemt Orden.

     Silkeborg den 26de Marts 1860

                           N. Høi        P. Eilersen

*)

Det forekommer os mærkeligt, at hr. Kam-

merjunker Drechsel absolut vil sammenblande

os med Indsenderne B&B, da han dog

maa vide, at han dertil er aldeles uberettiget,

og hvad han siger om, at ”Silkeborg Avis”

(d.d. Redactionen) formener med Hensyn til

B&B’s Indlæg, er ligefrem grebet ud af

Luften; thi Sandheden er, hvilket maa staae

klart for Enhver, der besidder sund Dømmekraft,

at ” Silkeborg Avis” blot har indrømmet B&

B. Plads til at udtale sig, og selv ikke yttret

nogen Mening om det Sagte. ” Silkeborg Avis”

formener for øvrigt, at det er dens Pligt, at

aabne sine Spalter for Enhver, der paa en

sømmelig Maade vil paatale formentlig Uret-

færdighed og Brutalitet, og heri troer den at

finde Medhold hos enhver Retsindig. Vi kunne

derfor ikke tage imod Hr. Kammerjunkerens

Tilretteviisning, Hvilken herved tilbagevises med

Protest.                                                                           Red.

     I Søndags afholdtes ifølge Indbydelse af Co-
miteen i Kirkebygningssagen et offentligt Møde paa
Raadhuset. Hr. Pastor Hostrup gjorde den talrige
Forsamling bekjendt med: at Regjeringen havde til-
sagt Silkeborg et Tilskud af mindst 10,000 Rd. til 
Opførelsen af en Kirke, muligen endog 15.000 Rd.;
at Communen selv tilskjød 5000 Rd., saa at man
saaledes havde en Sum af 15 a 20,000 Rd., og
at Omkostningerne ved Kirkens Bygning vare, ifølge
et af bygningskyndige Mænd heri Byen nøiagtigt
gjennemgaaet Overslag, beregnede til ikke at over-
stige 30,000 Rd. Mødet var derfor foranlediget
for at erfare Beboernes Mening om, hvorvidt man
strax skulde lægge haand paa Værket og forsøge at 
tilveiebringe de manglende 10 af 15,000 Rd., eller
lade Sagen bero indtil videre, og i første Tilfælde,
paa hvilken Maade man da skulde søge at tilveie-
bringe den manglende Sum. Det besluttedes der-
paa næsten eenstemmig, strax at tage fat paa Sa-
gen, og efter nogen Discussion blev man enig om,
for at Enhver kunde faa Leilighed til at bidrage
efter Evne, at der heri Byen skulde iværksættes en
fiirskillingssubskription, og dernæst udgaae en Op-
fordring til alle Landets Communer, om at komme
os tilhjælp med Skjærv i dette smukke Øiemed.
Et Forslag om, paa Grund af den igangværende
Indsamling til Frederiksborg, at udsætte Sagen eet
Aar, vandt ikke Medhold, idet der bemærkedes, at
der altid vilde være Noget, hvortil der blev samlet
Bidrag, og at den Sum, vi behøve, er saa lille og 
Øiemedet [formålet] af den Beskaffenhed, at en henvendelse til
vore Landsmænd neppe vil blive forgjæves. - Den
til Kirken af Hr. Slotsforvalter Zeltner forfattede
Tegning var fremlagt, og saavel dens hensigts-
mæssighed som dens smukke og ædle Stil vandt al-
mindelig Anerkjendelse.

Hvb.
   Hr. Kammerjunker, Birkedommer Drechsel.
     Undertegnede Værtshuusholdere takke Hr. Kam-
merjunkeren med megen Paaskjønnelse for den ret-
færdige Orden, der er indført siden Nytaar sidstleden
ved Meddelelsen af Tilladelse til at holde offentlig
Dands i henhold til Næringslovens § 62, nemlig
at Enhver af os og Gjæstgiver Keller, der have løst
Tilladelsesbeviis til saadan Dands, kunne holde
Dands hver 14de Dag om Søndagen skifteviis efter
en bestemt Orden.
     Silkeborg, den 26de Marts 1860.
                    N. Høi.                     P. Eilersen.

Hvb.
   Hr. Kammerjunker, Birkedommer Drechsel.
     Undertegnede Værtshuusholdere takke Hr. Kam-
merjunkeren med megen Paaskjønnelse for den ret-
færdige Orden, der er indført siden Nytaar sidstleden
ved Meddelelsen af Tilladelse til at holde offentlig
Dands i henhold til Næringslovens § 62, nemlig
at Enhver af os og Gjæstgiver Keller, der have løst
Tilladelsesbeviis til saadan Dands, kunne holde
Dands hver 14de Dag om Søndagen skifteviis efter
en bestemt Orden.
     Silkeborg, den 26de Marts 1860.
                    N. Høi.                     P. Eilersen.

     Have- Blomster og Markfrø kan bekommes i 
gode friske Varer hos Gartner Lindahl i Silkeborg.
     Havearbeide udføres af Gartner Lindahl i 
Silkeborg.

Fedt Studekjød

kan bekommes fra imorgen (den 29de) og indtil
videre hos                   F. Philipsen, Slagter.

     I Anledning af Hr. Kammerjunker Drechsels
Inferat i Silkeborg Avis Nr. 25 skal jeg til Over
flødighed henvise til nedenstaaende mit Andragende
til Amtmanden, hvilket kun indeholder den rene
Sandhed.

   Høivelbaarne
     Hr. Kammerherre, Baron Bille Brahe,
Ridder af Nordstjernen og Dannebrog samt Danne-
brogsmand, Amtmand over Skanderborg Amt.
     Den Humanitet og Velvillie, Deres Høivelbaa-
renhed stedse nærer med Enhver af deres Undergivne
heri Amtet, naar man med Tillid og Fortrøstning
henvender sig til Dem, er noksom bekjendt, og gav
mig Mod til at henvende mig til Dem i forrige 
Uge angaaende den Haardhed, hvormed Hr. Kam-
merjunker, Birkedommer Drechsel havde behandlet
mig, fordi jeg, efter min Mening, ikke med en god
Samvittighed kunde opfylde Hr. Kammerjunkerens
strenge Villie med at underskrive en Dom, som jeg
ikke havde forkyndt eller seet Originalen af, men 
kun, som Hr. Kammerherren Bekjendt, et stykkke
Papir, hvorpaa var skrevet "Thi kjendes for Ret"
osv. uden at jeg som meldt har havt Originalen at 
conferere med. Nævnte Stykke Papir har jeg der-
imod leveret Kammerjunkeren i forkyndt Stand med
Underskrift. Havde Hr. Kammerjunkeren ladet det
blive ved dette Ene, at overøse mig med Uqvemsord
og Trusler, vilde jeg ikke have gjort videre ved Sa-
gen, deels fordi jeg elsker Fred med Enhver, deels
fordi jeg som fattig Mand ikke har Raad til at ud-
holde en Proces. Hr. Kammerjunkeren lod det imid-
lertid ikke blive derved, men greb saa følelig ind i 
min Næringsvei, idet han ved Magtsprog forbød
mig at holde Dands Markedsdag, Noget som aldrig
tidligere er bleven mig negtet, og som jeg heller al-
drig har givet Anledning til, da der endnu ikke een
eneste Gang i de mange Aar, jeg har søgt mit Er-
hverv ved at holde Dands, har været mindste Tu-
mult eller Spectakel i mit Huus, hvilket Hr. Kam-
merjunkeren selv for kort Tid siden har bevidnet idet
han sagde: at han var glad ved at han har faaet mig
til Sognefoged, da jeg stedse havde holdt saa god
Orden i mit Huus, at der aldrig havde været An-
ledning til mindste Klage osv.
     Mit Gjæstgiveri indbringer kun saare lidet - 
da det ligger afsides. Mine Skatter og Renter ere
store, og endelig har jeg, som allerede er en ældre
Mand, Kone og 6 Børn at forsørge, og hvorfra
skal jeg fattige Mand tage Føde og Klæder til mine
Kjære, naar man saa grusom berøver mig min
Fortjeneste? I disse bedrøvelige Tanker, men dog
med Haab og Tillid var det jeg reiste til Skander-
borg, Torsdagen den 15de dennes, for at klage min
Nød for Hr. Kammerherren, og aldrig skal jeg
glemme den venlige Forekommenhed hvormed Deres
Høivelbaarenhed modtog mig og den Interesse hvor-
med De tog Dem af min Sag, og da jeg forlod
Deres Høivelbaarenhed var jeg saa glad, at jeg i
mit Hjerte tilgav Hr. Kammerjunker Drechsel sin
Haardhed imod mig for Deres Skyld. Da jeg 
havde Forretning i Aarhuus sendte jeg det Brev,
Hr. Kammerherren var saa god at give mig til Hr.
Kammerjunker Drechsel, med Posten for ikke at op-
holde det. Ved min Hjemkomst kaldte en Forretning
mig til Birkecontoiret, og da jeg nu troede at Kam-
merjunker Drechsel ved Deres Høivelbaarenheds Skri-
velse var bleven mildere stemt imod mig, og for at 
vise at jeg ikke vilde trodse eller tilsidesætte den Re-
spect jeg troer at skylde Enhver af mine Foresatte,
bad jeg for 3die Gang igjen om at maatte holde
Dands den ommeldte Markedsdag; men Kammer-
junkeren svarede, at jeg maatte holde hans tidligere
Forbud efterrettelig. Ligeledes sagde Kammerjun-
keren, at jeg havde givet Hr. Kammerherren en urig-
tig Fremstilling af Sagen og at han i den Anled-
ning havde skrevet til Deres Høivelbaarenhed. Igaar
havde vi det omtalte Marked og jeg gik glip af 
omtrent 70 til 80 Rd., som jeg kunne have fortjent,
havde Kammerjunkeren ikke været saa ubarmhjertig
med mig, et Tab, der er saa meget føleligere som
mine Skatter, der endnu ikke ere betalte, skulde have 
været udredede deraf. Jeg tillader mig her at be-
mærke, at jeg til Kæmnercontoiret har betalt for
Dands Afholdelse for eet Aar indtil 10de Juni d. 
A. Hvad skal nu jeg stakkels ubemidlede Mand
gjøre? Hvad formaaer jeg mod en, ligeoverfor Hr. 
Kammerherrens gode Fredsforslag, egenmægtig Mand.
Hr. Kammerjunkerens første Fremstilling til Deres
Høivelbaarendhed i den Anledning var Usandfærdig,
hvilket de 4 Vidner jeg har paaberaabt skal kunne
bevidne og af den Grund maa jeg frygte at den 
han nu igjen har tilstillet deres Høivelbaarenhed,
mulig endnu er værre for mig, og beder derfor Hr.
Kammerherren ikke uhørt at fæste Lid til denne.
Den Dag, jeg nægtede at underskrive, opfordrede
Kammerjunkeren sin Fuldmægtig til at oplæse for
mig, (hvilket han og gjorde), det Stykke Papir jeg
havde forkyndt, men kun den Sætning "Thi kjendes
for Ret" osv., ikke Originaldommen. Jeg mener, 
at jeg idetmindste selv skulde have havt den rigtige
Dom i mine Hænder for at conferere med det Stykke
Papir hvorefter jeg havde forkyndt, og naar saa
hertil føies, at i den Tid Fuldmægtigen oplæste, gik
Kammerjunkeren op og ned af Gulvet og overøste
med med en Ordstrøm af Uqvemsord, hvorledes 
skulde jeg saa kunne staae med Ro og høre efter?
Sagen har her i Byen vakt almindelig Misfor-
nøielse hos Store som Smaae og jeg er overbeviist
om, at mine Medborgere ville understøtte min Sag
til det Yderste, hvilket jeg troen endnu mere vil over-
bevise Kammerherren om, hvor uretfærdig jeg 
er bleven behandlet, idet jeg maa gjentage at alt
mit tidligere foranførte for Deres Høivelbaarendhed
indeholder den rene Sandhed i enhver henseende,
hvilket jeg med Vidner vil kunne godtgjøre.
     Det er nu min underdanigste Bøn til Hr. Kam-
merherren, at De vil tage dem af Sagen, og min
Æresfølelse byder mig, at fastholde den Begjæring,
at Sagen angaaende den ommeldte Doms Forkyn-
delse samt Hr. Kammerjunkerens mod mig ærekræn-
kende Opførsel maa blive retslig undersøgt og derfor
beder jeg om at Hr. Kammerherren vil beskikke en 
Sættedommer i Sagen.
     Silkeborg, den 21de Marts 1860.
                                         Allerunderdanigst
                                                     Keller.

     Til Hr. Kammerjunker Drechsels Inferat i dette
Blads Nr. 25 skulle vi i Korthed bemærke:
   a) at hans Fremstilling af Sagen i flere Punk-
ter ikke gjør den fuldkommen klar, navnlig er Doms-
conclusionen (Dommens Udfald) ikke ligebety-
dende med selve Dommen;
   b) at Attesterne fra hans Undergivne ikke fri-
kjende ham, b. A., for den paaberaabte uslebne
Opførsel imod Hr. Keller, og endelig
   c) at Takadressen [henvendelse] fra de to Værtshuusholdere er
Sagen aldeles uvedkommende, da den kun
omtaler Søndagsdandsen, medens Hr. Kellers Klage
gjælder Markedsdagen.                 P. & B.

     Endvidere har Kammerjunker Drechsel ladet
mig stævne, fordi unge Mennesker skulle have spillet
Billard hos mig om Søndagen inden Gudstjenesten
var tilende. Jeg mødte ifølge nævnte Stævning i
Tirsdags paa Raadhuset og fremlagde, efterat have
paahørt Klagen, nedenstaaende Indlæg, hvilket Kam-
merjunkeren, efterat have gjennemlæst samme, put-
tede i sin Lomme. Han negtede at afsige den i
Indlæget forlangte Kjendelse, men henviste til Da-
gen efter. Det, Kammerjunkeren derpaa lod tilføre
Protocollen, blev ikke oplæst for mig.
"Stævningen indeholder Usandhed, og Domme-
ren har indstillet mig til Afsked som Sognefoged og
Stævningsmand, fordi jeg ikke vilde bryde den Eed,
jeg har svoren, og han har ogsaa forbudt mig at 
udøve min Næringsvei, hvoraf jeg skal leve, og han
har opført sig saaledes imod mig som der fortælles
i Silkeborg Avis, som jeg herved overrækker Retten
til Indlemmelse i Sagen. - Jeg har søgt om at 
faae Forholdet mellem os undersøgt af en Sætte-
dommer, og af den Ansøgning overleverer jeg her-
ved Retten Concepten, ligeledes til Indlemmelse i
Sagen. Hr. Kammerjunker Drechsel har saaledes 
søgt at skade og forkleine mig, og den Tiltale, han
nu reiser imod mig, antager jeg for yderligere Had.
Jeg protesterer imod at han holder Forhør over mig
eller dømmer, forinden vores Conflicter ere af-
gjorte. Jeg antager ham ikke for at være en upar-
tisk Dommer i denne Sag, og jeg medvirker i disse
Dage for at der indgives Andragende om at vor 
kjære Konge allernaadigst vil forflytte ham, da det
er et fælles Ønske i Byen. Afgiver Hr. Kammer-
junkeren nu en Dom, at Sagen alligevel skal frem-
mes af ham, saa appellerer jeg saadan kjendelse,
hvilket herved erklæres."
     Sluttelig skal jeg, med hensyn til Hr. Kam-
merjunkerens paa Raadstuen fremlagte Skrivelse til
Amtet og hans Contoirpersonales og Politi-
betjents Erklæringer, bemærke, at deri findes flere
Usandheder, navnlig er den Sætning:  - "Kel-
ler blev anmodet om, selv at gjennemlæse Overrets-
dommen, for at overtyde sig om sammes Overeens-
stemmelse med Extractudskriften, men syntes ikke at
ville indlade sig herpaa" - aabenbar Usand-
hed, (da Opfordringen til mig om at underskrive
skete, uden at Noget var læst op for mig,
langt mindre Dommen givet mig selv til 
gjennemsyn; hvorvidt det, Kammerjunkeren senere
lod oplæse for mig, var Dommen, Domsconclu-
sionen eller kun en Extract af denne, veed jeg 
ikke nøie, da han paa samme Tid overøste mig med
Uqvemsord, saa at jeg var i en saa oprørt Stem-
ning, at jeg rystede over hele Legemet, og saaledes
uskikket til at opfatte Noget), ligesom Kammerjun-
kerens fripostige Benegtelse af at have udviist nogen
Fornærmelse imod mig.
     Jeg skal derfor ikke hvile, førend Sagen er 
bleven undersøgt af en upartisk Dommer, der nok
vil vide at forelægge Vidnerne Spørgsmaalene paa
en anden Maade end den anklagede Birkedommer,
 - og jeg haaber med Guds og mine Medborgeres 
Hjælp, at min retfærdige Sag skal seire.
      Silkeborg, den 30te Marts 1860.
                                                  C. Keller.
                                          Dannebrogsmand.

Borger- og Sangforeningen.

     Førstkommende Søndag ordinair General-
forsamling, ved hvilken vil blive at foretage Valg af
Directeur istedetfor den efter Tour fratrædende.
     Silkeborg, den 28de Marts 1860.
                                                    Directionen.

"Harmonien"

afholder i Aften det sidste ordinaire Møde for Vin-
tersaisonen 1859-60.
     Silkeborg, den 31te Marts 1860.
                                                   Directionen.

     At jeg har modtaget et Parti smukke Straa-
hatte, Baand, Blomster, m. m., tillader jeg mig
herved at bekjendtgjøre. - Saa maa jeg tillige
bede Enhver, som vil trække i Tombolaen, at 
komme inden Paasken, da den saa nok er forbi;
jeg maa bemærke, at ikke alene flere rigtig gode
Sager, men mange - og det er de fleste - ere til-
bage. - 4 a 5 smaa Leiligheder eller ogsaa een
stor ere tilleie 1ste Mai, naar man derom henvender
sig her paa Industrien til 
                                   Johanne Pingel.
     Silkeborg, den 31 Marts 1860.

     Sort Bryst-Candis faaes hos
                    Ths. Th. Sabroe.

     Bestilling af suur Phosphorsuur Kalk Patent-
Gjødning og malet Gips fra Fredens Mølles Fabrik
modtages og udføres til Fabrikkens Priser, kun med
Tillæg af Fragten fra Kjøbenhavn og hertil.
                   Ths. Th. Sabroe.

     En lille hyggelig Leilighed i vort Sted i Ny-
gade er at faae tilleie til 1ste Mai, helst af en Fa-
milie uden mange Børn.          Brødr. Ottesen.

     Vi have oftere heri Bladet henledet Opmærk-
somheden paa det Gavnlige i, at en Dampskibs-
fart etableres paa Gudenaa, ligesom ogsaa Hr. 
Saugværkseier Ottesen i Silkeborg Sønderskov alle-
rede for et Par Aar siden har opfordret til at eta-
blere en saadan Fart [sejlads] mellem Silkeborg og Randers
samt ved en detailleret Plan søgt at godtgjøre saa-
vel Muligheden som Rentabiliteten af en saadan.
Hr. Ottesens Forslag vakte endeel Opmærksom-
hed baade her og i Randers, men Ingen forsøgte
at realisere Planen, muligen fordi Haabet om, at
en Jernbanelinie tæt forbi Silkeborg snart skulde
overflødiggjøre Dampsejladsen, hvilket sidste dog vist-
nok ikke vilde være blevet Tilfældet. Endelig udgik
den i dette Blads Nr. 22 og 23 omtalte Indby-
delse, foreløbig kun bestemt til at gjælde Stræknin-
gen Silkeborg-Himmelbjerget eller Rye Mølle. At
denne Indbydelse ikke fandt den forønskede Deelta-
gelse, blev i sin Tid almindeligt sagt heri Byen og 
vi troe at dette endnu er den almindelige Mening,
skjøndt noget Bestemt jo - ifølge Hr. Kammerjun-
Drechsels i dette Blads Nr. 23 givne Oplys-
ninger - ikke derom kan siges. - Som Hr. Kam-
merjunkeren meget rigtigt bemærker, har den ende-
lige Afgjørelse af Jernbanesagen med hensyn til
Tverbanen foranlediget, at Tange maa "antages
at blive det Punkt, hvorpaa Opmærksomheden her-
fra fornemmelig bør rettes", og det vilde jo ogsaa
være baade gavnligt og behageligt, naar et og det 
samme Dampskib tillige kunde gjøre Farter til Him-
melbjerget og omliggende Punkter.
     Det synes indlysende, at der, naar Jernbanen
kommer istand, vil blive en uafviselig Trang for
Silkeborg til ved Dampskibsfart at komme i For-
bindelse med samme, og der kan neppe være Tvivl
om, at naar et Dampskib af passende Størrelse an-
skaffes, vil det ogsaa kunne forrente sig. Et For-
søg med et større Skib, end der haves Brug for,
vil derimod have Tab og mistillid til efterfølgende
Forsøg tilfølge, ligesom et tidligere Forsøg med et
flotbygget og med et for svagt Maskineri forsynet
Skib allerede har bragt Mange til at tvivle om
Gudenaaens Seilbarhed for Dampskibe.
     Det bliver derfor Hovedopgaven for et eventuelt
Dampskibs-Actieselskab, at anskaffe et Dampskib,
der netop har den tilstrækkelige Maskinkraft til, med
et indskrænket Antal Passagerer og nogle Læster
Gods, at bevæge sig med den fornøde hurtighed.
Saadanne smaae Dampskibe, der kunne anskaffes
for 4 a 5000 Rd., befare flere engelske, franske og 
tydske Floder, hvor vel Freqventsen, men ikke Flo-
dernes Dybde tilsteder større Skibes fart. Et lig-
nende Skib vilde, efter vor Formening, være fuld-
komment tilstrækkeligt til en Begyndelse her, og for
yderligere at imødegaae, hvad vi oftere have hørt
indvende imod smaae Dampskibe, nemlig at de ikke
kunne gives Kraft nok til at gaae imod Strømmen
paa Floder, henvise vi til den ifjor udkomne Over-
sættelse af C. Bakewells "Vort Aarhundredes mær-
keligste Opfindelser" (der er forsynet med en meget
anbefalende Fortale af Professor, R. af Dbr. C.
Holten),  hvoraf man seer, at den første i Europa
byggede Dampbaad, "Cometen", der løb af Stabe-
len 1811, kun var af 12 Læsters Drægtighed,  med 
tre Hestes Kraft, men ikkedestomindre tilbagelagde
omtrent 2 Mile i Timen paa den skotske Flod Frith
of Forth. Det kommer følgelig ikke saameget an
paa Størrelsen, som paa, hvorledes Skib og Ma-
skineri er bygget og svare til hinanden, - og med
Hensyn hertil bliver det Actieselskabets Direction,
der maa slutte en fuldkommen betryggende Accord
med vedkommende Leverandeur.
     Som af Hr. Kammerjunker Drechsel bekjendt-
gjort, vil der førstkommende Løverdag Middag Kl.
12 i Hotel Dania blive afholdt et offentligt Møde
denne Sag betræffende, og vi ville Haabe, som vi
ogsaa ønske, at den derved vil komme under en om-
hyggelig Drøftelse og i god Gang. Det er let at
udkaste en Plan paa Papiret, let at forsvare den,
naar det f. Ex. lader sig gjøre med at sige: Ingen
behøver at tabe sin Actiecapital ved Foretagendet,
thi han kan reise den op med Skibet; men slige
Garantier troe vi ikke formaae at lokke Mange,
ligesom eiheller at Sagens almenyttige Beskaffen-
hed alene vil være istand til at bringe Actietegnin-
gen et heldigt Udfald, naar Planen synes at mangle
Soliditet.
     Vi ansee Dampskibsspørgsmaalet for at være
af megen Vigtighed for Silkeborg, og derfor have
vi ikke kunnet undlade at gjøre opmærksom paa den
Fare, Sagen let udsættes for, naar den gribes an
paa en mindre heldig Maade; vi have ikke indladt
os paa at udkaste Planer eller at bedømme den fore-
liggende, men kun udtalt en Anskuelse, der deles af
Flere, og forøvrigt henviist til Kjendsgjerninger. -
Med Anerkjendelse af den Fortjeneste, der allerede
ligger i at have bragt denne Sag paa Bane, op-
fordre vi til en nøie Overvejelse af samme, inden
Actietegning paany søges fremmet, og anbefale en-
hver Ven af Silkeborg, efter bedste Evne at under-
støtte dette gavnlige Foretagende.

Hr. Fabrikeier Drewsens Arbeide, finder jeg mig
foranlediget til, for at afværge mulig Omtale i den
Anledning, at offentliggjøre følgende:
     Fru O. Drewsen var i den Formening, at hun
havde leveret mig Penge til at betale to Regninger,
medens jeg af hende kun havde modtaget til den ene,
som jeg havde bragt hende Qvittering for. Hun
beskyldte mig derfor for at have beholdt Pengene
for den ene Regning og jeg blev taget i Forhør af 
Forvalter Møller, der sagde, at Fruen ikke brød sig
om Pengene og at det hele skulde blive imellem os
tre, naar jeg blot vilde vedgaae at have modtaget
Pengene. Dette kunde jeg, som aldeles uskyldig,
naturligviis ikke, og paa Grund af det ubehagelige
Forhold, der derved var kommen i min Stilling,
forlangte jeg min Afsked.
     Silkeborg, den 2den April 1860.
                                      Anders Andersen,    
                                   boende i Søndergade.

     At der ved Auctionen den 14de April d. A.,
Middag Kl. 12, paa Silkeborg Torv endvidere vil
blive bortsolgt 4 Heste, og at Credit ved bemeldte
Auction gives til 1ste October d. A., bekjendtgjøres
herved.
     Silkeborg Birks Contoir, den 2den April 1860.
                                                          Drechsel.

Draining,

og anden Nivellering og Opmaaling, udføres af 
Drainsmester R. Ottesen i Silkeborg Sønderskov.

     At vor inderlig elskede og uforglemmelige Mo-
der og Svigermoder Johanne Benedicte Grunnet,
født v. Breincken, i Eftermiddag Kl. 4 ved et 
apoplectisk Tilfælde bortkaldtes til det bedre Hjem, i
hendes 69de Aar, er det Sorgens Budskab, som
blev vor tunge Lod at meddele fraværende Slægt
og Venner.
          Hun har virket, mens hun kunde;
          Nu hun trængte til at blunde.
          Hvil da født i Jesu Navn
          I den Herre Frelsers Havn.
          Vi Din Virken her velsigne,
          Tragte den at efterligne.
     Silkeborg, den 4de April 1860.
Marie Henriette Schmidt.            B. Schmidt.
               født Grunnet.
     Begravelsen finder Sted Onsdagen d. 11te den-
nes, Kl. 12.