Avisartikler

Denne Artikel er, med Undtagelse af Slutningen,
laant af "Dag. Nyh.", til hvilket Blad den er 
indsendt under Forfattermærket "H. C" (Hjal-
mar Collin?).
Det var i Aaret 1843.
Der var Folkefest paa Himmelbjerget, en
af disse store Folkefester i Absolutismens Dage,
hvortil Mænd fra alle Landets Egne strøm-
mede. Til denne Fest drog Datidens bekjendte
Frihedsmænd, og blandt disse var naturligviis
J o h a n  C h r i s t i a n  D r e w s e n  fra 
Strandmøllen. Kammerraad D r e w s e n - 
naar han nævnes saadan kjendes han bedst - 
drog imidlertid til Jylland ikke alene for Festens
Skyld; det var hans Hensigt i Selskab med
sin ældste Søn, den nuværende Eier af Strand-
møllen, C h r i s t i a n  D r e w s e n, at besee
Vandkraften ved Silkeborg, som det daværende
Kgl. Kancelli havde henledet hans Opmærksomhed
paa. Det stærkt tiltagende Forbrug af Papir
havde gjort en Udvidelse af Papirfabriken nød-
vendig, men da en saadan Udvidelse viste sig
at være uhensigtsmæssig eller omtremt umulig
paa Strandmøllen, maatte der søges andetsteds
hen i Landet, og hvor der fandtes en Vand-
kraft liig den ved Strandmøllen. En saadan,
ja en langt større, sagdes der, fandtes ved
Silkeborg.
Paa Heden midt i Jylland laae den store 
Herregaard Silkeborg, omgivet af fine Sand-
marker og tæt ved Gudenaaen, som brusende
løb forbi, ilende med at bringe sin Rigdom
af Vand ud i Kattegattet. Eensom laa den 
gamle Gaard; den havde til Nabo kun en 
lille Vandmølle, der syntes som et Legetøi,
hvormed de store Vandmasser paa deres Fart
et Øieblik morede sig. De store Staldbyg-
ninger og den mægtige Lade maatte give Fore-
stilling om, at der her herskede Liv og Travl-
hed, og at det var en stor Bedrift, som For-
pagteren af Gaarden havde; men det var slet
ikke saa. De ufrugtbare, golde Jorder gav
intet Udbytte, Staldene vare kun smaat besatte
med Heste og Kreaturer, og i Laderne kom
der i Høstens Tid kun saare Lidet. De vare
i sin Tid byggede for at modtage alt Tiende-
kornet fra Amtet, thi den Gang blev Tienden
leveret in Natura. Men den Tid var forbi,
og nu stod de store Bygninger som Minde
om en svunden Tid, ventende paa, at den 
kommende maaske skulde faa Brug for dem.
Egnen var stille og øde, ligesaa stille som 
Skovene, thi det Fugleliv, der ellers pleier at 
være i alle Skove, fandtes ikke her. Der
hørtes ingen Kviddren eller Fløiten, naar Bla-
dene grønnedes, thi kun hvor Menneskene
bygge, bygge Sangfuglene med. De enkelte
Reisende, der forvildede sig til disse Steder,
beundrede vel den store, skjønne, vilde Natur,
men Eensomheden og Stilheden overvældede
dem, og de skyndte sig bort fra denne tause og
mennesketomme Egn.
Herhen drog Kammerraad Drewsen med 
sin Søn, tillige med nuværende Professor, Ma-
ler R o e d, der for sin Fornøielses Skyld
havde gjort Touren med til Jylland. Det 
gjaldt om at se, hvorvidt Stedet egnede sig
til Anlæg af en Fabrik, og om Fortællingen
om den store Vandkraft, der løb ubenyttet
bort, ogsaa svarede til Virkeligheden. Hvad
der senere er skeet paa Silkeborg, er Beviis
nok paa, at Reisen ikke blev resultatløs. Kam-
merraad Drewsens Forventninger bleve ikke
skuffede, og opfyldt af, hvad de havde seet,
vendte Fader og Søn tilbage til Strandmøl-
len med Beretning herom til Kammerraad
Drewsens yngste Søn, M i c h a e l  D r e w s e n, 
der var den, der havde foreslaaet Faderen at 
besee Silkeborg med det Samme, han var i 
Jylland. Allerede et Par Maaneder efter, hen
i Sommeren 1843, gjorde nu Michael Drew-
sen alene en Reise til Silkeborg, og efter at 
have undersøgt Forholdene erklærede han, at 
der og intet andet Sted burde den nye Fa-
brik bygges.
Der blev nu ikke spildt Tid, men strax
lagt Haand paa Værket. Kong C h r i s t i a n
d e n  O t t e n d e havde allerede nogle Aar
tidligere udnævnt en Kommission, bestaaende 
af L a n g e,  G a r l i e b  og  U n s g a a r d,
der havde faaet det Hverv at sørge for at
Statseiendommen Silkeborg blev gjort frugt-
bringende enten i den ene eller anden Retning, 
og navnlig saaledes, at den derværende Vand-
kraft ikke gik tabt. Til denne Kommission
henvendte Michael Drewsen sig - det var
nemlig bestemmelsen, at de to Brødre skulde
gjøre Anlægget - med Forlangende om at
kunne disponere over Brugen af den paa
Silkeborg værende Vandkraft. Underhandlin-
gerne gik nogenlunde rask, og i Februar 1844
kom Unsgaard en Dag kjørende til Strand-
møllen med et Document, ifølge hvilken Vand-
kraften paa Silkeborg i Forbindelse med andre 
af Stedets Herligheder overdroges i Arvefæste
til Brødrene Christian og Michael Drewsen.
Kong Christian, der varmt havde interesseret
sig for Sagen og vel nærmest havde været
Skyld i dens hurtige Fremme, modtog deref-
ter Michael Drewsen, som kom for at bringe
Kongen sin Tak, i Audients, viste sig meget
naadig og udtalte sin Glæde over, at Silke-
borg var kommen i saadanne Hænder, som 
nok skulde bringe Liv frem paa Heden. Sa-
gen, sagde Kongen, havde i mange Aar ligget
ham paa Hjerte, og han bad Michael Drew-
sen henvende sig direkte til Ham, naar der var
Noget, han ønskede, eller som han ikke kunde
faa ordnet hurtig nok; han skulde paa enhver
Maade komme ham til hjælp. Foretagendet,
som nu var sikkret, hvad Overeenskomsten med
Staten angik, var imidlertid nærved fuldstæn-
dig at strande paa Grund af en mellem Fa-
deren og Sønnerne opstaaet Uuenighed, der
gik saa vidt, at Kammerraad Drewsen erklæ-
rede, at Silkeborg ikke skulde bygges. Michael
Drewsen vilde imidlertid ikke opgive Planen;
hans Navn, sagde han, var for første Gang
blevet draget frem, han vilde ikke træde til-
bage, og hvad enten han skulde gjøre det sam-
men med sin Fader og Broder eller alene,
Silkeborg skulle bygges. Man enedes imid-
lertid og Kammerraaden gav i den Grad efter
for sine Sønner, at han, samtidig med, at
han gav sit Minde til Silkeborgs Anlæg, som 
aftalt var, tillige overdrog Sønnerne Strand-
møllen og trak sig tilbage fra Forretningen.
Alt endte saaledes i bedste Venskabelighed.
Michael Drewsen afreiste nu med 14
Muursvende, 10 Tømmersvende og 4 Smede-
svende og ankom efter en møisommelig og be-
sværlig Reise paa de ufremkommelige Veie den 
1ste April 1844 til Silkeborg. Af de faa
Ord, vi tidligere have sagt om Forholdene paa
Silkeborg, ville Læserne kunne forstaae, hvilken
Opgave Drewsen havde at løse paa dette iso-
lerede og eensomme Sted. Det er ikke over-
drevent, naar vi sammenligne ham og hans
Ledsagere med en Trop Nybyggere, der droge
ind paa ubeboede Steder for at danne en Ko-
loni. Det første, der maatte gjøres, var at 
skaffe Huus over Hovedet og Mad og Drikke.
Ladebygningerne forvandledes til en Kaserne
for alle Haandværkerne, og i den gamle Hoved-
gaard indrettede Drewsen sig saa godt han 
kunde. En Marketender indstalleredes i en af
Længerne, og da Alt saaledes var gjort for
foreløbig at indrette sig paa et længere Op-
hold, kom det Øieblik, da der skulde tages fat
paa Fabrikens Anlæg.
Der, hvor nu den store, smukke og solide
Fabrik ligger, var der dengang kun en Sump
og næsten bundløs Mose. Grunden maatte 
derfor overalt piloteres, og alle Mand sattes
nu til at hugge Tømmer i Skovene til Pilo-
tagen. Man begyndte herpaa baade med det 
hidbragte Mandskab og med saamange "Ind-
fødte", som det var muligt at skaffe tilveie, og
Alle hang i Taillerne fra Morgen til Aften.
Arbeidet var haardt og langvarigt, thi mange
steder maatte der rammes to 12 Alens Pæle
ovenpaa hinanden, førend der fandtes Bund.
Medens dette Arbeide stod paa, modtog Drew-
sen Besøg af nuværende Konferentsraad
Drewsen og Proprietair Aron David,
og selv disse bleve, naar det kneb paa Arbeids
kraft, satte til Taillerne. De "Indfødte"
havde man ved dette Arbeide ofte mere Ulei-
lighed end Gavn af, thi de kjendte ikke Noget
til Brugen af Taillerne, og hvert Øieblik foer 
der en Bonde tilveirs, naar han i rette Øieblik
glemte at slippe sit Toug.
Mandskabet døiede i Begyndelsen meget 
Ondt, og Opholdet der paa Stedet var i det
Hele taget meget primitivt; varm Mad
kjendtes aldeles ikke, og da derfor Marketen-
deren første Gang saa sig istand til at servere
varm Oxesteg, var dette en Festdag. Alle toge
i den Grad til sig, at den Oxe, der var bleven
slagtet, fortæredes saa hurtig, at der ikke blev
Noget tilovers for Haandlangerne, som derfor
truede Marketenderen med, at "de vilde gaae
et andet sted hen", hvilket denne med grædende
Mine berettede Drewsen, der lo ham ud og 
trøstede ham med, at Haandlangerne neppe vilde
gjøre en Dagsreise til den nærmeste Kro for
at faae en Ret varm Mad. Lægen i Them
By, Doctor R y g e, erklærede, at Folkene ikke
kunde taale uafbrudt at nyde det grove Rugbrød,
og at det navnlig for de Syge var nødvendigt
at skaffe fint Brød. Drewsen lod nu Marke-
tenderen bage Hvedebrød, med da dette rygtedes
paa Egnen, blev Marketenderen indstævnet for 
Retten i Skanderborg for ulovligt Bageri og 
maatte betale Mulkt [bøde]. Ved sin Hjemkomst til 
Silkeborg spurgte Marketenderen Drewsen om,
hvad han nu skulde gjøre, og Svaret lød:

2.

"De skal bage!" Marketenderen bagte , blev 
atter indstævnet, maatte atter give Mulkt og 
spurgte paany, hvad han skulde gjøre, hvortil
Drewsen svarede: "De skal bage!" Efter 
kort tids Forløb gjentog Historien sig for tredie
Gang, men Multken var steget betydelig, og
da Marketenderen ulykkelig herover kom til 
Drewsen, sagde denne atter: "De skal bage!"
Derpaa lod Drewsen spænde for og reiste til 
Kjøbenhavn, hvor han strax personlig henvendte
sig til Kongen, idet han erindrede ham om
hans Løfte til at hjælpe ham. Da Kongen hørte
Sagen, blev han Vred, stampede i Gulvet og 
sagde: "Reis de kun hjem, Drewsen, naar 
De kommer til Silkeborg, skal der ligge Pri-
vilegium til Dem med ret til at bage." Og
Kongen holdt Ord; det Første, Drewsen mod-
tog ved sin hjemkomst, var Privilegiet. Natte-
leiet, der kunde gaae an for en kort Tid, be-
gyndte ogsaa at give Anledning til Ubehagelig-
heder, og selv Drewsen døiede meget Meget i den
gamle forfaldne utætte Hovedbygning, hvor det 
regnede gennem Tag og Lofter. Afdøde Over-
bibliothekar P h i l i p s e n og nuværende kgl. 
Skuespiller Hultman, som ligeledes besøgte be-
søgte Drewsen i Begyndelsen af hans Arbeide,
kunde han ikke tilbyde anden og bedre Bolig
end sin egen, og da han en Morgen, efterat
det havde regnet stærkt hele Natten, kom ind
for at see til sine Gjæster, fandt ham dem begge
liggende i Sengen, hver med en stor Paraply
over sig. De vilde gerne ligge tørt, sagde de.
Man paabegyndte nu Bygningen af en
Mesterbolig og Folkeboliger, og samtidig byg-
gedes en Smedie. Kanalen, der skulde føre
Vandet til Fabriken, anlagdes, og der bygge-
des Filtre eller Vandbassiner for derigjennem
at filtrere Vandet. For at lette Transporten
af Materialerne til Bygningerne tog man til-
lige fat paa at forbedre Veiene, der vare saa
slette og fulde af store Huller, at man, naar
man skulde passere dem, forud vidste, at man
var nød til at vælte, og at det kun gjaldt om
at finde, til hvilken side man fandt det hen-
sigtsmæssigst at falde. I selve Fabrikens nær-
hed vare Hullerne i Veien af en saadan Dybde,
at man en Morgen fandt en Haandlanger, der
Aftenen i Forveien havde forladt Marketende-
riet i bekjænket Tilstand, druknet i et af dem.
Da Pilotagen var færdig, skred det rask
fremad med Murernes og Tømrernes Arbeide
paa Fabrikbygningen, og allerede i Juli Maa-
ned holdtes der Reisegilde. Da Bygningen
derefter var kommen under Tag, ankom der 
fra Strandmøllen store Kludeladninger, og
Kolonien blev desuden forøget med en Mængde
Fruentimmer, der strax sattes i Arbeide med
at sortere Klude. Samtidig arbeidedes der i   
England med Papirmaskinerne, som det gjaldt
om at faae til Silkeborg inden Vinterens
komme, og Alt tegnede til, at det skulde lykkes
Michael Drewsen at naae det Maal, han havde
sat sig, at have Fabriken færdig og kunne lave
Papir inden Aarets Udgang.
Og det lykkedes. Den 1ste Januar 1845 
trak Drewsen Vand paa det store Vandhjul,
der skulde sætte Maskineriet i Bevægelse. Van-
det fra Kanalen strømmede ind, larmede og 
brusede mod Skovlerne, Hjulet gik rundt, og 
faa Timer efter blev det første Ark Papir lavet.
Hvor den dybe Stilhed før kun afbrødes af 
Hjeilens pibende Toner, naar den i Flokke fløi
hen over Gudenaaen, der klang nu Støien af 
den nye Virksomhed. Larmen fra de lange
Bygninger gjenlød i Skovene og trængte ud
over Heden, varslende om, at en anden og 
virksom Mand havde fæstet Bo paa disse før
saa stille og ensomme Steder.
Maalet var foreløbig naaet, men der havde
været og kom tunge Øieblikke for Drewsen.
Stedets afsides Beliggenhed, Befolkningens
Ukjendskab til det nye Slags Arbeide, Opsæt-
sighed blandt Arbeiderne og Autoriteternes for-
ældede Modstand skabte ham ofte mange Bry-
derier, som det ikke altid var lige let at over-
vinde. Større Vanskeligheder gav undertiden
selve Anlæget, og Drewsen havde ofte mismo-
dige Timer, naar disse Vanskeligheder syntes
at skulle overvælde ham. I saadanne Øie-
blikke fandt en Støtte og Opmuntring
hos sin Hustru, J o h a n n e  A m a l i e 
D r e w s e n, født Kümmel, der besøgte
ham, medens Bygningen og Anlæget af Fa-
briken stod paa, og som kort efter dets Fuld-
endelse tog fast Ophold paa Silkeborg. Naar
allehaande Forhindringer lagde sig iveien for
hans Planer, naar hans Forventninger bleve
skuffede, naar Modstand fra alle Sider syntes
at skulle standse hans Værk, og han selv lige-
som lammedes af alle de uventede Gjenvordig-
heder og den nedtrykkende Modgang, da var 
det hende, som holdt Modet og Virksomheden
oppe i ham, som bragte ham til at see alle
Forhold fra den lyseste Side, og som atter
gjengav ham den Kraft, der et Øieblik ligesom 
vilde vige bort fra ham. Hun har saavel sin 
Andeel i, at Silkeborg blev bygget saaledes
og saa hurtig, og naar Michael Drewsens
Navn nævnes sammen med hans Værk, maa
hendes ikke forglemmes.
Kammerraad Drewsen besøgte, som natur-
ligt var, nu sin Søn for at se hans Værk, som
han i alle Henseender fandt fuldstændig til-
fredsstillende, og han lykønskede Sønnen til
hans Arbeide. Han havde Intet at indvende
mod Noget; skulde han gjøre en Indvending, 
da var det, at Alt var for solidt og godt
gjort, en Indvending, som Michael Drewsen
var vel tilfreds med. Ogsaa Broderen, Chri-
stian Drewsen, besøgte Silkeborg i Begyndelsen
af 1845, medens Michael var paa Strand-
møllen hos sin Familie. Christians Glæde og 
Tilfredshed med Broderens Værk udtrykte han
i et meget betegnende Brev, som han fra Silke-
borg sendte Broderen, og hvis Indhold bestod
af følg. fire Ord: "Tak, Michael! Din Christian".
I Sommeren 1845 kom C h r i s t i a n
d e n  O t t e n d e, nysgjerrig efter at see det
nye Værk, til Silkeborg og tog Ophold paa
det gamle Slot, der var undergaaet en nød-
vendig Reparation. Han lod strax Drewsen
kalde og sagde til ham, at han var kommen
til ham for at see, hvad han havde bestilt, og 
spurgte, hvorledes det gik. "Alt er færdigt,"
svarede Drewsen, "der mangler nu kun, at 
Deres Majestæt beseer mit Arbeide". Kongen
var meget tilfreds med Alt, og glad over at 
see sit Ønske, de ubenyttede Kræfters Anven-
delse, opfyldt, lovede han beredvillig at op-
fylde Drewsens Forlangende om at lade en 
Chaussee til Aarhus anlægge istedenfor de
ufremkommelige Veie, der nu førte dertil. - 
Christian den Ottendes Tilfredshed og Aner-
kjendelse af Drewsens Virksomhed viste sig ikke
alene i Ord, men ogsaa i Gjerningen. Ved
sin Hjemkomst til Kjøbenhavn lod han daværende
Geheimeraad Collin kalde til sig for med ham
at overlægge, hvorledes han skulde belønne
Drewsen. De bleve da enige om at stifte en
Fortjenstmedaille i Guld, og at Drewsen skulde
være den Første, der blev dekoreret med denne
Orden. Medaillien stiftedes 1845, og Christian
den 8de skjænkede den paa en meget smuk Maade
til Drewsen, der altsaa, om vi saa maa sige, er
Oldermanden for alle Bærere af denne Udmærkelse.
Fabriken var nu igang, og Arbeidet gik
rask Dag og Nat. Arbeidernes Antal steeg
Efterhaanden, som Fabrikens Virksomhed ud-
foldede sig, og disses tiltagende Forbrug af 
Livsfornødenheder gav Anledning til, at Ste-
det blev besøgt af Kjøbmænd og Næringsdri-
vende, der ved at see og blive bekjendte med
Forholdene snart kom under Veir med, at her
var en fordeelagtig Plads at nedsætte sig paa.
Oppe paa Bakken paa Hovedgaardens nærmeste
Mark reiste der sig nu hist og her et Huus,
saa kom der smaa Gader, saa en lille By,  som
voxede, indtil den tilsidst blev en forholdsviis
stor By, der hurtig vidste at hævde sig en 
Plads blandt Jyllands fremadstræbende Byer.
Den fik saaledes allerede Gas flere Aar før
Kjøbenhavn, ved Telegrafen sattes den lille
Nybyggerby i Forbindelse med den store Ver-
den, snart lød Damppiben fra Dampbaaden,
der befordrede de Reisende gjennem maleriske
Søer og Gudenaaen til Himmelbjerget, og nu
føre udmærkede Chausseer i alle Retninger til
Byen. Det forstaaer sig, den samme Villie,
der havde skabt Fabriken, var ogsaa den, der
gjorde sig gjældende i alle Foretagender. Men
efterhaanden som Byen tog til, voxede ogsaa
Fabriken, som følte Trang til at udvide sig;
thi det gik godt med Fabrikationen. 1848
byggedes den anden Fabrik med den anden
Papirmaskine, og omtrent samtidig hermed byg-
gede Drewsen sit smukke Huus, der blev lagt
i den gamle Klosterhave, hvis maleriske Anlæg
baade ved Natur og Kunst er blevet til en lille
Oase midt i Sandet. - I Fabriken fulgte
Opfindelse paa Opfindelse, det Drewsenske Pa-
pir fortrængte efterhaanden Brugen af det 
udenlandske; i hele Danmark spurgte man kun
efter det Drewsenske Papir, og ved alle Ver-
udstillinger tog det Medailler, som lokkede 
fremmede Fabrikanter til Silkeborg for at 
kjøbe Fabrikens Opfindelser. Produktionen til-
tog Aar for Aar, og Gudenaaen, der paa 
Statens Bekostning paany var sat i Seilbar
Stand, befærdedes tidlig og silde af talrige
Kaage eller Pramme, der førte Raastoffer og
andet Materiale fra Randers til Silkeborg og 
Papir fra Silkeborg til Randers. Overalt
var der Liv og Virksomhed, der føltes af Alle
og ikke mindst af Bonden, som nu lærte at kjende,
hvad det vil sige at have Penge mellem Hæn-
der, Noget, han i denne Egn ikke havde kjendt
før. Alle have jo saaledes nok læst H. C. 
Andersens betegnende og sande Historie om den
eneste paa Egnen værende femdalerseddel, hvis
Eiermand man altid kjendte.
Og stor har Virksomheden og Produktionen 
været i de forløbne 25 Aar. Der er i dette 
Tidsrum fabrikeret for henved 7 Millioner Rd.
Papir til en Vægt af c. 40 Millioner Pd.;
der er forbrugt c. 60 Millioner Pd. Klude og
c. 170 Millioner Kemikalier foruden en 
Mængde andre Raastoffer som Halm, Træ osv.
og en Talløs Mængde andre Materialer, som
det neppe kan interessere at opregne.
Der taltes snart rundt om i Landet om,
hvad der var skeet i Silkeborg, og mange vare
de Reisende, der lokkedes dertil, deels ved For-
tællingen herom og deels ved Beretningerne
om den storartede og skjønne Natur. Ingen
fortrød Reisen, og Alle vendte tilbage opfyldte
af, hvad de havde seet. Det gjæstfrie Huus
modtog baade Ven og Fremmed, Høi og Lav.
Allerede som Kronprinds havde Kong F r e d e-
r i k  d e n  S y v e n d e besøgt Drewsen, og 
som Konge gjentog han tre Gange Besøget;
efter hvad han tidt og ofte udtalte under disse
Ophold, løsrev han sig kun vanskelig fra Op-
holdet paa Silkeborg, hvor han følte sig som
hjemme, og hvor han færdedes rundt om snart
seilende paa Søerne, snart bestigende de tal-
rige skjønne Høider. Den 21de Marts 1855
dekorerede Kong Frederik Drewsen med Kom-
mandeurkorset af Dannebroge, men Drewsen
hverken behøvede eller attraaede denne Udmær-
kelse, hvor kjær en saadan Paaskjønnelse end 
var fra Frederik den 7des Haand; thi allerede
længe havde han indtaget en misundelsesværdig
Plads i den Provinds, hvor han havde skabt 
saa Meget, og som saa paa ham som paa en 
Landsmand, man maatte være stolt af.
(Fortsættes.)

3.

Naar den Reisende nu, efterat have tilbage-
lagt Veien ad den magelige Chaussee fra Aar-
huus, ruller ned ad den store Bakke ved Silke-
borg, da møder hans Øie et skjønt Syn.
Ved hans Fødder løber Gudenaaen henimod
Fabriken, den liggende nede tilhøire selv ligner
en lille By med sine lange Maskinbygninger,
sine talrige Udhuse, Magasiner, Værksteder og
lange Rækker af Arbeiderboliger, og paa Bak-
ken ligeoverfor ligger Byen med sine Gader 
ned mod den venlige Langsø; tilhøire og til-
venstre sees noget borte en Uendelighed af 
Søer, Skove og Lyngbakker, og længst ude i 
Horisonten strækker sig den jydske Hede.
Dernede paa Fabriken var det, at der i 
Løverdags var Fest. - Allerede i den tidlige
Morgenstund drog Byens og Fabrikens Musik
korps giennem de flagsmykkede Gader til Fa-
brikherrens Bolig for at bringe Jubilaren den
første Morgenhilsen, og Kl. 10 bragte 7 af de 
Arbeidere, der fulgte Hr. Drewsen herover for
25 Aar siden, deres Herre en hjertelig Tak
for den forbigangne Tid. Henad Middag
samlede alle Byens Korporationer og For-
eninger sig paa Hotel Silkeborg i et Antal
af 4-500 Medlemmer og drog med Musik og 
Foreningernes Faner i Spidsen til Hr. Drewsens
Bolig, hvor Kancelliraad Z i e l i a n som 
Ordfører for de Forsamlede udtalte en smuk
Tak til Hr. Drewsen for hans Virksomhed i 
de forløbne 25 Aar og overrakte Jubilaren,
saavel paa Byens som paa Fabrikarbeidernes 
Vegne, et udmærket lignende Portrait i Legems-
størrelse af Hr. Drewsen, malet af Professor
Roed, idet han dog anmodede om, at dette
efter Hr. Drewsens død maatte tilfalde Byen, 
som nok skulde vide at finde en værdig Plads
til at opbevare det for de kommende Slægter.
Efterat Hr. Drewsen, der i Forbigaaende be-
mærket ingen Anelse havde om den ham til-
tænkte Ære, dybt bevæget havde takket for
Gaven og for den Opmærksomhed, der fra alle
Sider vistes ham, udbragtes paany et Leve
for Hr. Drewsen, Byens og Fabrikens Grund-
lægger, hvorpaa Deputationer fra de forskjellige
Foreninger saavelsom Kommunerepræsentationens
Medlemmer lykønskede ham i hans Hjem. - 
Om Aftenen gav Hr. Drewsen i Fabrikens
Lokaler en smuk Fest for sine Arbeidere og 
modtog af disse talrige Vidnesbyrd om den 
Agtelse og Kjærlighed, han i saa rigt et Maal
har erhvervet sig i de forløbne 25 Aar. - Gud
give ham Sundhed og Kraft til at leve og 
virke endnu i mange Aar iblandt os!

Lotteriagentur

P. Langhoff

boede hos Hr. Brygger Pedersen på

Søndergade i Silkeborg

Efter at have modtaget Agentur for Haand-

værker-Industriforeningens Lotteri

i København, der træffes første gang den 6de

April, hver hver 3die Lodseddel giver Gevinst,

Og Københavns Sygehjem, der trækkes

første gang den 11de mai, hvor hver 4de lod-

seddel giver Gevinst, tillader jeg mig at anbe-

fale disse mine lottericollectioner til Publicums

velvillige Erindring. Jeg anbefaler mig ogsaa

med Udførelse af alt slags skriveri.

P. Langhoff

Auction

Torsdagen den 17de August d. M. Formiddag

Kl. 11, bliver efter Begjæring af Overformynderiet

i København ved Auction 5te og sidste Gang opbudt

til absolut Bortsalg de Gjæstgiver Jens Heegaard

Mikkelsen Grabow tilhørende Eiendomme i Silke-

Borg, der bestaae af Gaarden Matr. Nr. 10b paa

Silkeborg Torv af hartkorn ½ Alb., Gammelskat

4 fs., samt Ager- og Englodderne Matr. Nr. 118,

120, 136, 138 og 140 paa Silkeborg Mark og i

Funderholme.

Auctionen afholdes i Eiendommen Matr. Nr.

10b paa Silkeborg Torv.

For de samlede Eiendomme, der ere vurderede

Til 12,400 Rdr., er ved 4de Auction kun budt 9530

Rdr. Bygningernes Accurancesum er 11,500 Rdr. O

Salgsvilkaarne, af hvilke udhæves, af 2/3

Kjøbesummen vil kunne forventes at blive inde-

staaende hos en solid Køber, ere til Eftersyn paa

Cancelliraad, Procurator Bielians Contoir i Silke-

Borg, hvor tillige henligge Vurderingsforretningen,

Bankattester og øvrige Salges vedkommende Docu-

Menter.

Silkeborg Birks Contoir, 7de August 1871.

Otto Møhl

Auction

På Grund af Gaardens Salg lader underteg-

nede, ifølge Aftale med Auctionsretten, afholde offent-

lig Auction Tirsdagen den 23de April Kl. 12, på

Bjørnholdtgaard, Gødvad Mark, over Besætningen,

bestaaende af: 10 Køer, 2 Heste, nogle Faar, end-

videre 30 Tdr. Rug, 20 Tdr. Havre, 6 Tdr. Byg,

noget Flæsk og Ost, Sengesteder og Sengeklæder, en-

deel Avlsredskaber, hvoraf fremhæves: 2 Vogne 2

Plouge, 4 Harver, 3 Sæt Seletøj, 1 Hakkelsemaskine,

Grebe, Skovle, Køkken-, Bryggers- og Mejeri- Inven-

tarium m. m.

Vederhæftige Kjøbere gives 3 maaneders Credit.

R. L. Høltzermann.

At min kjære og stræbsomme Mand, Bager

Niels Gotfred Christensen, 61 Aar

gammel i Morges kl. 6 hensov blidt og ro-

ligt efter kun faa Dages Sygeleie, bekjendt-

gjøres herved for fraværende Slægt og Venner

af hans dybtsørgende Hustru og 9 Børn, som

begræde Tabet af en god og kjærlig Mand og

Fader.

Silkeborg, den 20de Marts 1876

Annette Christensen

født Bulov

(Begravelsen er - om Gud vil - Fre-

dagen den 24de Marts, Middag kl. 1 fra

Kapellet)

Jubilæum

Lørdag den 28. Oktober fejrer Enkefru

Schou paa Hotel ”Silkeborg” sit 50

aarige Jubilæum som ejerinde af det be-

kjendte Turisthotel, som i lange aar-

række har været søgt og skattet af den

store Turiststrøm, der i stedse stigende

Antal har besøgt Silkeborgs naturskjønne

Omegn. Fru Schou har stadig vidst at

holde sit Hotel paa den Højde Tidens

Fordringer og har med sin venlige og

imødekomne Optræden skaffet sig mange

Venner, som ogsaa ved denne lejlighed

vil bringe hende en Tak for de forløbne

Aar og vise hende Ærkjendtlighed, idet

der paa Jubilæumsdagen vil blive over-

rakt hende en Udrejse og større Gave.

Jubilæum

Den 28 oktober 1899 kunde en af

overordentlig mange lystrejsende

kendt og skattet ”dame” enkefrue

Schou, Ejerinde af ”Hotel Silke-

borg”, fejre 50-års jubilæum som

”Silkeborgerinde”. Fra Sjælland

drog hun og hendes for længst

afdøde mand over til da nylig

grundlagte Silkeborg, der foruden

”Hovedgaarden” og Michael Drewsens

nybygte Papirfabrik kun bestod

af få huse, og begyndte der de-

res virksomhed i en lille beske-

den bolig på den samme plads, hvor

nu det anselige hotel knejser.

I samme hurtige tempo, som selve

Silkeborg voksede frem, voksede

og de unges folks forretning, og

denne fremadskridende standsedes

end ikke, da fru Schou i en ung

alder fristede den sorg at blive

enke; med omsigtsfuld klogskab,

stor personlig dygtighed og aldrig

svigtende energi udvidede og for-

bedrede hun ejendommen trods

mange vanskelige tider, og styrede

hotellet – tilligere støttet af en

datter, nu af en søn og svigerdat-

ter – således at det i årernes

løb af de mange rejsende, det

har huset, vandt en ros, der vel

må siges at være idealet for et ho-

tel; at man der følte sig som i et

hjem.

Artikel fra "Hver 8. dag"

Fru Schous Jubilæum

I dag mindes ved almindelig Flagning

Og en mængde Lykønskninger og Gaver

I Dagens Anledning strømmet ind, Saa-

ledes overrakte der Jubilaren ved en

Deputation af en Kreds af Borgere et

Smuk og Værdifuld gave, bestaaende af en

Sølv - Jordiniere.

Det aktuelle Blad ”hver 8. Dag ” brin-

ger i sit sidste numer et veltruffen Billede

af Fruen, ledsaget af en kort, men sympa-

thetisk Omtale af hendes lange Virksomhed

heri Byen.

At vor kære, gamle Moder

Svigermoder og Bedstemoder,

Enkefru

Maren Kirstine Schou

forhen Hotel ”Silkeborg”

hensovet i Morges stille og roligt

i sit 88 Aar, bekendtgøres her-

ved af

hendes Børn.

Begravelsen bekendtgøres nær-

Mere.