Aar 1854 d. 10. Juni blev en Politiret sat paa Birkecontoriet og blev af
den ordinaire Dommer og Skriver i Overværelse af Retsvidner Boring og Niels Madsen.
For Retten fremstod Forpagter Asmussen af Løvenholdt og fremlagde Klage af
8 d. Md. med Forkyndelsespaategning, angaaende Brud paa Hegn, m.v. imellem Løvenholdt=
mark og Gaardeier i Salten Jørgen Larsens Jord, hvori denne sidste formentlig
har gjort sig skyldig. Indklagede Jørgen Larsen var mødt. Forlig blev prøvet
men var ikke at
opnaae, da Indklagede benægtede Klagens Rigtighed. Han erkjendte, at der for om=
trent 5 Aar siden er ved Opkastningen af en Jordvold af Løvenholdts daværende Eier Frede=
rik Møller dannede en Forhøielse af den ældre Vold, som dannede Skjellet imellem
Markerne. Denne Opkastning er imidlertid [??] og lang ind paa hans Mark, og
det er derfor han nu har bortført endel af samme, hvortil han anseer sig beretti=
get, da hele Volden ligger paa hans Mark, og han ei kan erkjende, at være pligtig
til at taale det, idet han i sin Tid kun har indrømmet F. Møller Tilladelse til at
opkaste Jorden imod at F. Møller igjen skulde hjælpe ham med at faae endeel af
den bort igjen, hvilket ikke siden skete; og han ei kan ansee Jordvolden eller nogen
Deel af samme som Hegn, hvilket det aldrig har været. Forpagter Asmussen
benægtede Rigtigheden af foranførte og henholdt sig til sin Klage. Indklagede begjærde
Sagen udsat i 14 Dage for at give Tilsvar i Sagen, samt udstaae af Klagen. An=
stand og udstaae bevilget. Sagen udsat efter begge Parters Minde dertil til Tirsdagen
d. 20. d. Kl. 11 Form. Boring Niels Madsen.
Drechsel.

Aar 1854 den 5 October blev en Forhørsret sat af den
ordinaire Dommer og Skriver paa Silkeborg Birks
Contoier i Overværelse af Retsvidnet N. Madsen
og Supleantretsvidnet N. Høi, hvor da continuerede
Forhøret i Anledning af de af Søren Sørensen
paa Silkeborg begaaede Tyverier.
Fremstod af Arresten løs og ledig Arrestanden Søren
Nielsen der formanet til Sandhed forklarer, at en Øxe
af Udseende som den i Retten tilstedeværende med
Rettens Segl forsynet har ligget udenfor Arrestan=
tens Dør paa Loftet i længere Tid og Deponenten
vedkjender sig nu at det er den samme Øxe som
har ligget paa Loftet udenfor hans Dør.
Hvorledes den er kommet der veed Arrestanten ikke,
men da de slog Tørv i forrige Maaned ??
henlaae paa det Sted paa Loftet Arrestanden
tilhørende var [brugt] af Arrestanden laae Øxen
der. Arrestanden kan gjenkjende den paa Skaftet
der foroven mangler et Stykke og paa Formen
af Hovedet der viser, at det er en den Drewsenske
Papirfabrik tilhørende Øxe. Arrestanten forelagde
der at han havde funden den paa Loftet i en krog
han vedgaar ikke at have foretaget noget Skridt for
at oplyse den , han har saaledes ikke anmeldt Øxen
for Huuseier Slagter Hertz ikke ller for den
Leier som han afløste til April flyttede I Aar
navnlig en Kone med Navn Lene ogsaa kaldet Postlene
ikke heller for nogen paa den Drewsenske Papirfabrik
vedkjende han som Bomærke kjende Øxen som
en Fabrikøxe. Han anfører til sin Undskyldning at
det er [ ??] kun omtrent 14 Dage siden at han
fandt den men hans Hensigt var at oplyse den
paa Fabrikken. Arrestanden benægter at have
Skjuult Øxen paa det Sted hvor den med herværende
Søgelse blev funden imellem Loftet og Gibs og kan ikke
give nogen Oplysning om hvorledes den er kommen
derhen Arrestanden benægter at kjende andre Gav=
tyvesterger som han udtrykker sig [??] Søren Sørensen
veed at han i indeværende Aar [??] noget fra
sin Mester Bødker Pedersen, Arrestanden kan ikke mere
erindre hvad og derfor blev straffet først af Mesteren
og af Arrestanten der slog ham med en Kjep
af Hassel og med den flade Haand.
Fremstod løs og ledig Søren Sørensen der i Eet og
alt Vericerer sin tidliger afgivne Forklaring.
Confrontation var anstillet mellem Fader og Søn
men uagtet sidste sagde Faderen lige i Øinene
at han Drengen som tidligt er forklaret havde leveret
de forskellige af ham borttagne Ting til Faderen
vedbliver denne sin benægtelse Faderen aftraadte.
Søren Sørensen forklarer specielt at der paa deres Bopæl findes
Øxe allerede da de afvigte vinters boede i Viborg Amt
vare paa deres Bopæl og naar Drengen har spurgt Faderen
hvor han havde den fra har han svaret, at det vare en
Øxe han har faaet paa Fabrikken og i Mandags Middag
sagde han til Moderen, at hun skulde lægge den hvor
den siden er funden for det Tilfælde som han sagde
at Birkedommeren skulde komme op til dem.
Aftraadt.
Lægges idag afgivne Forklaringer oplyste efterat Copt.
var indkaldt, af hver især ratihaberet. Compt.
overgiven til Arrestforvareren.
Forhøret udsat . Retten hævet.
Drechsel. N. Høi. Niels Madsen.

Aar 1854 d. 6. october holdes Politiret af den ordinaire Dommer og
Skriver i Overværelse af Retsvidnerne N. Madsen og Høi hvor da
Forhøret ang. de af Søren Sørensen begaaede Tyverier continu=
eret.
Fremstod efter Tilsigelse Ane Cathrine Eriksdatter, Fabriksarbeider Søren Niel=
sens Kone, der formanet til Sandhed forklarede: at hun ikke kjendte noget til
Søren Sørensens Tyverier, eller at hendes Mand skulde have tilskyndet Drengen til at
udføre dem. Hun vedkjendte sig at den i Retten tilstedeværende samt fremviste Øxe
har været i deres Huus da de boede i Gjødvad paa den anden Side af
Aaen, omtrent i et Aar, og hun kjendte Øxen at være en den Drewsenske
Fabrik tilhørende, da disse have en egen Form; men hun benægter at vide hvor=
ledes den er kommen i Huset. Hun vedgaar, at Manden i Mandags Morges
sagde til hende, at hun skulde lægge Øxen hvor den Siden er fundet skjult
imellem Loftet og Gibset for Tilfælde af Huusundersøgelse, hvilket hun ogsaa gjorde.
Det var hende som hun udtrykker sig sært nok at den saaledes skulde gjemmes,
men hun gjorde sig ingen videre Tanke derom.
Comparentinden vedgiver at have taget den i Rettens Forvaring værende Grene
i den i Sommer, afhugget Plantage ved Silkeborg tilkjende flere andre Grene nogle lidt tykkere, andre lidt
tyndere, men hun troede at det maatte hun have Lov til.dette passerede for om=
trent 14 Siden, Søren tog 4 Grene og hun selv 4, Klokken var 7 Aften.
Den tilstedeværende Gren blev af Retsvidnerne vurderede til 2 sk.[??] , og 8 saadanne
af den angivne Beskaffenhed til 2 m , med hvilken Vurdering Comp. erklærede sig tilfreds
og var villig til inden Aften at betale 2 m naar hun derved maatte slip=
pe.
Oplæst, ratihaberet, dimitteret.
Forhøret udsat.
Dreschsel. N. Høi Niels Madsen.

Aar 1854 d. 9. October holdes Politiret af den ordinaire Dommer og
Skriver med Vidner Høi og Poulsen, hvor da.
Forhøret angaaende de af Søren søremsen m. fl.
begaaede Tyverier continueret.
Dommeren bemærkede, at Forhør ei var bleven optaget i de sid=
ste Dage fordi Søren Nielsen havde anstillet sig gal i Arresten
hvorfor han igaar paa Dommerens Foranledning var bleven under=
søgt af pract. Læge Jørgensen, som har erklæret det Hele
for Forstillelse, og at Arrestanden er fuldkommen frisk
Uden Baand og Tvang fremstod Søren Nielsen som for=
manet til Sandhed forklarer [qurad generalia] at han er født d 20 October 1804
Grønbæk Sogn, Viborg Amt, af Forældre Indsidder Niels Laursen og
Marie Cathrine Sørensdatter som begge ere døde; og confirmeret i
Svostrup Sogn, var derefter hjemme hos Faderen der var Teglbrænder ved
Gravballegaard lige indtil han i sit 21. Aar blev indkaldt til
Tjeneste ved 2. jydske Infanteriregiment i Kjøbenhavn. Efter 3½ Aars fast
Tjeneste kom Comp. til Frisholt i Viborg Amt som Kudsk hos Ritmester Halling i ca. 2 Aar,
Derfra til Sahl som Tienestekarl hos Gaardmand Peer Jensen i ½, saa
i samme Egenskab hos Anders Nielsen i Sahl i c. 1/4 Aar, derfra
til Allinggaard i 2 Aar som Teglbrænder. Arbeider hos Poulsen, nu Eier af Kjærs=
gaard Mølle og saa som Teglbrænder Mester til Hald v. Viborg hos Properie=
tair Rosborg i 11 Aar under Forvalter Hans Poulsen; derfra til
Asmind Sogn som Indsidder i c, 2 Aar i hvilke han gik paa Dagar=
beide dels paa Brunshaab og fl. Steder. Comp.kom nu til Properi=
tair Stabell paa Øster Keilstrup som Teglbrænder i 2 Aar og senere
som Arbeidskarl paa Gaarden indtil Comp. saavidt han ved i 1851 bygge=
de sig et Huus i Gjødvad Sogn paa Gaardmand Poul Jensens Mark,
hvor han var indtil indeværende Foraar og arbeidede imidlertid jævnlig paa Sil=
keborg Papirfabrik, I Foraaret flyttede Arrestanten til Silkeborg.
Comp. vedgaaer nu at have taget den i Retten tilstedeværende Øxe paa
den Drewsenske Papiirfabrik for ca. 1½ Aar Siden Hjem paa sin Bopæl
i Gjødvad for at bruge den til at hugge noget[Kridt?] eller Kalk i stykker;
men Comp. agtede kun at bruge den og derefter levere den tilbage, hvilket
imidlertid ikke er skeet. Arrestanten kan ikke bestemt erindre om han har
anmodet sin Kone om at skjule Øxen i Mandags Morges som af hende forkla=
ret, men det kan gjerne være, og Hensigten har da været at han ikke ville
have at den skulde findes af Birkedommeren, idet han agtede at levere den
tilbage til Fabrikken.
Rettens Vidner vurderede den stjaalne Øxe til 1 Rd.
Arrestanten benægter [?? ??] i længere Tid at kjende noget til
de af Sønnen begaaede Tyverier eller at vide, hvor Kosterne ere afblevne, som
han aldrig vil have seet.
Oplæst- ratihaberet.- Overgivet til Arresten. Forhøret udsat.
Drechsel N. Høi. Poulsen

Aar 1854 d. 11. October holdes Politiret af den ordinaire Dommer
og Skriver i O. af vidnerne Høi og Poulsen, hvor da.
Forhøret ang. de af Søren Sørensen begaaede Tyverier
Continuerede.
Arbeidsmand Søren Nielsen blev løs og ledig fremstillet.
Dommeren fremlagde [ibt] Søren Nielsens Skudsmaal samt 2 løseAttester
af 30 April 1845 og 10, Februar 1846, hvilke Documenter S. Nielsen vedkiendte sig
som sig vedkommende, de indlemmes saalydende:
Arrestanten forklarer formanet til Sandhed: at det er usandfærdigt, naar
Sønnen vil paasige ham, at han skulde have vidst noget til Sønnens Tyverier
eller understøttet disse. Aftraadt.
For Retten fremstod løs og ledig Søren Sørensen, der udsiger, at alt
hvad de have af linned i deres Huus samt flere gamle Duger, dog Linnedet
med Undtagelse af de Lagen de have i Huset, at efterhaanden af Moderen
Ane Cathrine Vinkel borttaget fra Papiirfabrikken. Forøvrigt er det Comp. ubekendt
om Moderen har vidst af [?} Comp. Handlinger at sige. Aftraadt.
Fremstod løs og ledig Søren Nielsen der benægter at vide noget om at
Moderen A. C. Winkel skulde have taget noget fra Fabrikken eller andetsteds. Han
paastaaer altid at have revset Drengen, naar han fortjente det. Skjøndt foreholdt
at Arrestanten havde den Dag da Sønnen Førstegang var i Forhør her ved Retten
d. 30. September og d. 2. October havde søgt at frie ham ved falske Foregivender
for Dommeren, til hvem han henvendte sig, deels at Sønnen om Løverdagen var kommen
til Tilstaaelsen og at det Hele var Usandhed, deels at Sønnen skulde være
gaaet i Skoven med et stk. Reb og have hængt sig, vedbliver han dog sin Benægtel=
se af at vide noget om Drengens Tyverier.
Oplæst- ratihaberet hver Forklaring for sig. Overgiver til Arrestforvaren.
Forhøret udsat. Retten hævet.
Drechsel N. Høi.