Aar 1848 den 2 Marts blev foranstaaende sag Contimeret paa Politiinspektørens Contoir
som 7d Deponent fremstod Bagersvend Jens Bigum der er i Arbeide hos Bager Chri
stensen paa Silkeborg og forklarede, at han Mandagen den 21d Februar var i Følge med
Bager Christensen for at afhente noget brænde i den saakaldte Østerskov som Christensen
havde Kjøbt af Bødker Petersen. Da de Kjørte paa veien i Skoven laa der omtrent
en halv Snes alen fra Veien de tilstedeværende to Træbukke og endskjøndt det var længere
borte fra det sted hvor Christensen paalovede Brændet sagde han dog til Deponenten
lad os faae de Bukke med. Deponenten spurgte derpaa Christensen hvad han ville med samme
da de ikke tilhørte ham, hvortil han dog kun svarede at Deponenten kun skulle
tage dem og levere ham. Christensen omtalte ikke ved denne leilighed til Dep
at han ville tage dem for senere at oplyse dem. Deponenten tænkte ikke videre
over i hvad Hensigt de ommeldte Træbukke henlaae i Skoven eller hvortil de afbenyttedes
der. Paa Hjemreisen mødte de Bødker Petersen og Hmd. Jens Grønbek hvor det var
passered aldeles saaledes som Bødker Petersen har forklaret. Da Jens Grønbek tillod Ba
geren at tage Bukkene hjem vedgjorde han ogsaa det. Denne forklaring blev oplæst
for Deponenten og af ham rattihaberet. Forhøret sluttet.
Hornemann

Aar 1848 d. 10 Juni blev af den const: Politiinspec.[politiinspektør] optaget Rapport i anledning
af en i dette Øieblik modtagen Melding om en paa Markedet i dag formentlig
begaaet Tyveri af en Tobakspibe. For Protocollen fremstod.
1, Dreiermester Smith fra Aarhus, have idag her staaet paa Markedet
med Dreierarbeide. Han forklarede paa given Anledning følgende:
Kl. imellem 5 a 6 i Eftermiddag savnede Deponenten en Opstanderpibe
med sort Porcelains Hoved, uden at han vidste hvor den var bleven af
saa at den altsaa maatte være stjaalen. Deponenten var ikke i dette
øieblik Tyveriet blev begaaet selv tilstæde ved Boutikken, men havde overgivet Opsigten og
handelen til en Dreiemester Christensen fra Kolding, og det var denne
som berettede dep: Tyveriet, da han kom tilbage til sin Boutik
for ½ Time siden, da Dep: og Christensen stod ved Boutikken udbrød
Christensen, at der kom Personen, som havde stjaalet Piben, da han
kunde gjenkjende samme /nemlig Piben/, og da Deponenten ligele=
des strax gjengivendte Piben, gik han strax hen til Personen,
som forøvrigt er ham aldeles ubekjendt, og spurgte ham om, hvor
han kjøbt Piben, denne svarede, at han havde kjøbt den i en Bou=
tik længere nede paa Markedet, og for at komme til rigtig Kundskab
tog han fat i Personen og trak ham derned; efter at Personen
havde paavist Boutikken blev den vedkommende Dreier adspurgt
i den ovennævnte Henseende, men han benægtede strax at have
solgt Piben hverken til Personen eller nogen anden.
Deponenten bemægtigede sig derpaa Piben, og
tildeelte Personen et par Ørefigen, paa hvilken maade han
troede, at Sagen kunde ende og afgjørelse. Han afleverede nu den om=
qvæstionerede Pibe, hvis Værdi han anslog til 7 skp. Naar Piben bliver
ham tilbageleveret fordrer han natur Ret viis ingen Erstatning hver=
ken i den ene eller anden Henseende, da den er aldeles uforringet.
Oplæst, ratihaberet, aftraadt.
Dernæst blev fremstillet den ommeldte Person, som navngiver sig
Søren Nielsen og foregiver, at tjene hos Grdm. Christen Pedersen West i
Linaae. Efter at Politiinspecteuren [politiinspektøren] paa det Alvorligste havde formanet
ham til Sandheds Udsagn, erkjendte han og tilstod aabent at have
Stjaalet Tobakspiben qvæstionis og vedkjendte han samme som
den her i Retten tilstædeværende. Han forklarede iøvrigt de nærmere
Omstændigheder ved Tyveriets Udførelse saaledes: Da han for omtrent 2 timer
siden gik op ad Markedet og kom i Nærheden af Smiths Boutik, blev han
opmærksom paa , at der ingen i Øieblikket var tilstede ved Udsalget, og
da han derhos fik Lyst til en Pibe, som hang i Boutikken, fik han
Lejlighed til ubemærket at bemægtige sig den omqvæstionerede Pibe,
han paastaar, at han gik aabenlyst med Piben fra boutikken og begav sig
ned af Gaden; efter derpaa at have opholdt sig ½ Times Tid [Canarisetten??]
gik han ned i Nærheden af Smiths Boutik, for at Drikke et Glas Øl
med en der værende Bager, og efterat have drukket Øllet,
var det, at Dreieren kom til ham. Han paastaar, at han hele
Tiden holdt Piben aabenlyst i Haanden, men tilstaaer. at Grunden
hertil var, at han ikke trode, at Dreieren kunde gjenkjende Piben,
da der var mange Piber, som lignede den. Hans øvrige forklaring stemmer
overens med den Bestjaalnes. Paa Opfordring erklærede han, at han
intet vidste at erindre om at den Bestiaalne satte Priis paa Piben.
Der Tilførte oplæst og vedgaaet som rigtigt i Et og Alt.
Politiinspecteuren maatte paa Grund af de forhaanden værende Omstændig=
heder belægge inqvissitions Person med Arrest, og vil han saaledes tilli=
ge med at Udskrift af nærværende Forhør og Piben qvæstionis, som blev forsynet med [gods ?? Segl ?] være at sende snarest mueligt
til Politimesteren. ????
Bindesbøll.

Aar 1848 den 23ne October blev en Forhørsret nedsat paa Politiinspecteurens Contoir [politiinspektørens kontor]
paa Silkeborg, hvor da i Overværelse af Vidnerne Chr. Jensen og Christen Madsen
blev optaget Forhør i Anledning af, at det var kommet til Politiinspecteurens
Kundskab at Nybygger og Træhandler Willum Christensen her paa Handelspladsen
skal gjøre sig skyldig i ulovlig Kroehold og Udskjænkning af Brændevin, samt
derhos have logeret Haandværksvende uden Politiets Tilladelse navnlig uden
at disse have været forsynet med Natseddel.
For Forhøret fremstod Skomager Johan Henrik Poulsen, der boer i samme Huus
som Willum Christensen.
Efter formanet til Sandhed afgav han paa given Anledning og under
Tilbud af Eed følgende Forklaring:
Deponenten har boet til Leie hos W. Christensen siden November f. a. og
har i den Tid ofte været Vidne til at W. Christensen har udskjænket Brændevin
til Svende og Fabriksarbeidere samt givet dem saavel varm Mad som Smør
rebrød alt for Betaling, men han har ingensinde selv kjøbt eller nydt
Madvarer eller Spirituosa hos W. Christensen. Som de der kan give oplysning
om Ovennævnte Factum opgiver han Skomager Svendene Hans Hossing og
Lund samt Fabriksarbejder Frandtsen og Anders Poulsen. Det er ligeledes De=
ponenten bekjendt at W. Christensen to Nætter i forrige Uge nemlig Onsdag og
Torsdag overnattede en omreisende Muursvend Ditlev hvis Navn skal være
Ditlev Munfeldt uden at denne var forsynet med Natseddel fra Politiet. Om
dette Forhold kan de ovennævnte Personer ligeledes opgive fornødent Vidnesbyrd.
Endvidere kan Deponenten ikke lade ubemærket at W. Christensen naar han
gaar om med Hvedebrød for Bager Christensen medbringer Brændevin
som han udskjænker til hvem som ønsker det, for Betaling, hvilket Factum
er noksom bekjendt her paa Pladsen. W. Christensen har gjort sig skyldig i ulovlig Krohold næsten lige Siden Deponenten kom til at boe hos ham og det
her navnlig i den senere Tid udartet til Spetakler ligesom det ogsaa har
været forbunden med flere Ubehageligheder for Deponenten da hans Svende
flere Gange har været beskjænket og saaledes udygtig til Arbeide. Det u=
lovlige Udsalg af Brændevin har W. Christensen Drevet i omtrent et Fjerding
Aar navnlig siden han begyndte at gaa med Brød for Bageren.
oplæst ratihaberet aftraadt.
Dernæst fremstod Skomagersvend Hans Christian Hossing arbeidende hos
Skomager Poulsen som efter Formaning til Sandhed under Eds Tilbud afgav
følgende Forklaring: Deponenten har meget ofte ja han kan næsten sige
daglig nydt baade Brændevin og Spisevare hos W. Christensen for Betalimg
som denne har forlangt derfor. Han har baade betalt contant og faaet
Varene paa Credit som han senere har betalt. Der er Udskjænkning
hver Dag for alle og Enhver og navnlig om Aftenen er der i Almindelighed flere for=
samlet der saa at der enkelte Gange har været Spetakler. Deponenten ved
ligeledes at W. Christensen logerede en omrejsende Muursvend, hvis Navn
forøvrigt er han ubekjendt, Onsdag og Torsdag Nat i f. Uge. oplæst ratehabit
med tilføiende at han meget ofte har seet Andre nyde saavel Brændevin som fødevare for Betaling,
hos W Christensen. Aftraadt.
Derhos fremstod Skomagersvend Jens Christian Lund som ligeledes
arbeider hos Skomager Poulsen. Han afgav efter Formaning til Sandhed
og under Tilbud af Ed en med foregaaende Deponent aldeles overensstem=
mende Forklaring, hvilken han derpaa ratihaberede. Aftraadt.
Det bemærkes, at Vidnet Chr. Jensen aftraadte efter at have forsy=
net Protocollen med sin Underskrift. Cr. Jensen.
I det aftraadte Vidnes Sted var nu tilstede Møller.
Efter tilsigelse var mødt Fabrikarbeider Anders Frandsen
Mathiasen som efter Formaning til Sandhed under
Eds Tilbud forklarede:
Deponenten har lige Siden han kom her til Pladsen
som var i Juli Maaned d: A: og til for omtrent 6 Uger
Siden saa at sige daglig nydt saavel Smørrebrød som varmt
Mad samt Brændevin hos Villum Christensen for Beta=
ling, som denne ligefrem har krævet og modtaget,
og han har ofte seet, at andre ligeledes har nydt Spirituosa
og ?? ? og betalt derfor. Ligeledes har Deponenten
ofte været Vidne til, at Willum Christensen, naar han
kom til Fabrikken med Hvedebrød til Forhandling
tillige udskjænkede Brændevin, som han medbragte
til Enhver, som ønskede det, for Betaling. Deponenten har saaledes
selv flere Gange kjøbt Brød og Brændevin af ham. Oplæst ratihaberet
Aftr:
Efter tilsigelse var mødt Willum Christensen som efter at være giort
bekjendt med foranstaaende og efter Formaning til Sandheds Udsagn
forklarede:
Han indrømmede at have udskjænket Brændevin og overladt Folk Føde=
vare i sit Huus for Betaling. Ligeledes vedgaaer han at have overnattet
en Muursvend 2 Nætter i forrige Uge, men med Hensyn til dette
bemærker han, at han strax forlangte Paagjældenes Vandre=
bog, og da han saae, at samme var i Orden, troede han ikke, at der
kunde være noget til Hinder for at overnatte ham. Thi han var
uvidende om, at Paagjældende skulde være forsynet med Nat=
seddel fra Politiet. Muursvenden var hos ham i omtrent
48 Timer og fik baade Spise og Drikke og Natlogi hos ham i den Tid,
hvorfor han saavidt dog ?? erindrer gav 3 sk. Endvidere
tilstaar han, at han, naar han gik om med Hvedebrød
for Bager Christensen, medbragte Brændevin, som
han udsolgte til hver der begjærte det, for Betaling.
Han indrømmer at have handlet urigtigt, men Grunden,
har været hertil for at forskaffe ham og hans svagelige
Kone nogen Fortjeneste til Livets Nødtørftigheder. Han beder
i Betragtning heraf at Retten vil ansee ham
med den mildeste Straf idet han tillige lovede og erklære=
de ikke oftere at skulde gjøre sig skyldig i noget som helst
Ulovligt og tilføiede han, at saafremt han dennegang
maatte blive benaadet for Straf, skulde nærværende
Sag ikke alene staa som aaben men det skulde ansees
som om han var straffet, saa at han, naar han igjen
gjorde sig skyldig, skulde han være hjemfalden til Straf
for ovennævntede Lovovertrædelse Forøvelse 2den Gang.
Oplæst Ratihaberet Aftraadt.
Binnesbøll som Vidner
B. Møller. Christian Madsen

Aar 1848 den 7ne December blev paa Politiinspecteurens [Politiinspektøren] Contoir paa Silkeborg nedsat
en Forhørsret i Overværelse af Vidnerne Petersen og Møller.
For Forhøret fremstod Vægter Christian Madsen og anmeldte: at have da han sidstafvigte
Søndag den 3die dennes raabte 11 paa Handelspladsen lige ud for Hjørnet af Skomager Nissens Sted, fandt en Harve med Jerntænder henkastet midt paa Gaden med Tænderne
vendt opad. Det var saa mørkt, at han ikke opdagede den forinden han stødte imod den.
Han tog strax Harven op og satte den tilside paa Fortouget. Saavidt ham bekjendt,
er ingen kommen til Skade, og dette maae alene tilskrives den Omstændighed, at
ingen har passeret Gade før han opdagede den. Komperanten passerede Gaden
omtrent Kl 10½ og dengang var Harven ikke udlagt paa Gaden. Komp: opdagede
ingen Personer i Nærheden da han opdagede Harven og han saae sig derfor ikke istand
til med Bestemthed at opgive noget, der kan give Oplysning om denne udaad, der
formentlig nærmest maa betragtes som en Stor Kaadhed. imidlertid er det ham
bekjendt, at der samme Aften til Kl. 11 var endeel Personer forsamlet hos Willum
Christensen (Nissens Nabo) i hvad, Øiemeed veed han ikke, og han antager, at disse for=
meentlig maae kunne meddele Oplysninger, der kunne lede til Opdagelsen. Som da
der kunne meddele Oplysninger om Forsamlingen hos Willum Christensen opgiver han
en Karl med Navn Erik, der tjener og staar i Butikken hos Gjæstgiver Schou, samt dennes
Mølledreng, hvis Navn forøvrigt er ham ubekjendt. Endvidere tilføier han, at han, forinden
han kom til Harven, mødte Kellers Tjenestekarl, Hans Peter, paa Gaden, og han talede
med denne, og han antager, at denne mueligen ogsaa kunde give Oplysning i Sagen.
Oplæst, ratihaberet, aftraadt.
Politiinspecteuren fandt Anledning til at bemærke, at han i Søndags Eftermiddag og Nat
var fraværende (Skanderborg) paa Embedsreise, hele Mandag tilstæde i Sogneforstander
Stabsmøde i Linaae, at han i Tirsdags havde berammet Skatteafgivts Opkrævning paa Godset og
at det igaar var Postdag, saa at han ikke tidligere har kunnet paabegynde nærværende Un=
dersøgelse.
Fremstod derpaa Schous Tjenestekarl Erik, som navngiver sig Erik Eriksen og foregiver at
være 15 Aar og at være confirmeret. Han forklarede paa given Anledning, at han i
Søndags Aften omtrent kl: 7 var inde hos Willum Christensen hvor Reebslager Holst
logerer, for at tale med denne, og han bemærkede da at der var flere Personer
hos W. Christensen, hvilke vare beskæftigede med at spille Kort, at de nød Spirituo=
sa saae han ikke. Af disse Personer kjendte han kun Rasmus Knudsen,
forhen tjenende Heegaard, men hvis Opholdssted nu er ham ubekjendt, samt
Anders Christensen, Tærsker hos Drewsen, men de øvrige vare ham ubekjendte.
Han var kuns et Øjeblik inde i Stuen og gik strax derfra Hjem. Han gik til
Sengs inden Kl: 10 Aften, og veed ikke videre til Oplysning.
Oplæst ratihaberet, aftraadt.
Fremstod endvidere Schous Mølledreng, som navngiver sig Jacob Nielsen, og fore=
gives at være 21 Aar. Han forklarede, at han fulgtes med foregaaende Deponent
i Søndags Aften omtrent Kl: 7 til Willum Christensens Sted, og saae han der
endeel Personer forsamlede, som vare beskæftigede med at spille Kort, men
disse vare ham alle ubekjendte af Navn, hvorimod han tror at kunne
gjenkjende dem naar han seer dem igjen. Han er nemlig først an=
kommen hertil sidst afvigte November, og kjender derfor ikkun faa ved
Navn endnu. Sluttelig bemærkede han, at han var i sin Seng Kl: 9 bemeldte
Aften. Oplæst, ratihaberet, aftraadt.
Fremstod dernæst Drewsens Tærsker Anders Christensen, som efter dertil given Anled=
ning, forklarede: at han tillige med nogle flere, nemlig Drengen Rasmus
Knudsen, Bagersvend Beck?, arbeidende hos Bager Christensen, en Karl
ved Navn Simon, som har arbeidet ved Veien i Sommer, og en anden
Karl, hvis Navn han ikke erindrer, der ligeledes har arbeidet ved Veien , samt
Kellers Tjenestekarl Hans Peter og nogle
af Kludepigerne vare samlede hos Willum Christensen. Komp: og Karlen
Simon spillede Kort, og der blev nydt baade Hvedebrød, Brændeviin og Kaffe.
Komp: betalte vel intet, men saavidt ham bekjendt, betalte Simon for ham
og sig selv. Komp. gik derfra Kl: omtrent 7 og forinden han gik vare alle
de andre gaaede saa nær som Simon, Efterat have nydt Aftensmad
hjemme paa Gaarden, gik han et Ærinde op til Kjøbmand Nerger og da han
paa Hjemveien derfra passerede Willum Christensen, kikkede han
inden for Døren og der var der ikke andre fremmede i Stuen end
Kellers Karl og en anden ham ubekjendt Dreng. Komp: var i Seng
inden Kl: 10 den Aften. Oplæst, ratihaberet, aftraadt.
Fremstod derpaa Kellers Tjenestekarl Hans Peter Nielsen, som efter der=
til given Anledning forklarede: Komp: gik i Søndags Aften omtrent Kl: 7 ned
til Willum Christensens, hvor endeel vare forsamlede. Han traf der saaledes
Tærsker Anders Christensen, en Karl ved Navn Simon, samt Bagersvend Beck,
Bager Christensens Tjenestekarl Jens, Smedelærling Christen Knudsen, de 2 Pramkarle som føre
Høltzermanns Pram en Skomagermestersvend Richtrup samt nogle Kludepiger. Da han, i Følgeskab med Christen Knudsen forlod W.
Christensen omtrent Kl: 9½ var alle de forstaaende Personer, saa nær som de 2de Pramkarle og
Richtrup bortgaaede. Kom: og Christen Knudsen gik lige op til Heegaard, hvor de forbleve til Kl: henved 11. Komp. fulgte med Christen Knudsen paa dennes Hjemvei omtrent ned til Schous, og da de pas=
rede forbi Nissens saae han en Harve staae opstillet ved Gavlen af Nissens Huus. Efterat
have forladt Christen Knudsen løb han midt af Gaden lige Hjem efter, og saae ingen Personer
forinden han ved Langhoffs traf paa Vægteren. Oplæst ratihaberet, aftraadt.
Vægter Christian Madsen Komparerede atter og bemærkedei Kontinuation af hans forrige For=
klaring, at den ommeldte Harve tilhører Bager Christensen og var kjøbt denne paa en for
kort Siden afholdt Auction i Linaa. Jens Grønben skal have bragt Harven fra Linaae
i Søndags og sat den for Enden af Nissens Sted. Ratihaberet, aftraadt,

Forhøret udsat
J. Binnesbøll Som Vidner
Petersen B. Møller.

Aar 1849 den 18ne Juli blev en Forhørsret nedsat paa Politiinspecteurens Kontoir
paa Silkeborg i Overværelse af Vidnerne Toldassistent Dræbye og Petersen,
hvorda det igaar paabegyndte Forhør betræffende Arrestanten Jens Poulsen af Harløv
blev continueret.
For Forhøret fremstod den i Forhøret her i gaar ommeldte saakaldte ;røde Snedker, som
navngiver sig Niels Nielsen. Efter behørig formaning afgav han paa given Anled=
ning og under Eeds Tilbud, følgende Forklaring:
Da Komperanten i Torsdags Aften kom til sit Hjem fra Arbeide, opdagede han strax, at Jer=
net paa et Aalejern som laae ved den østre Ende af hans Huus, var slaaet af Skaftet,
som henlaae paa Stedet, og borttaget. Hans Kone og Børn, som havde været fravæ=
rende samme Dag, kom Hjem samtidig med Komperanten. Disse vidste ligesaaledes
som Komperanten, hvem der havde stjaalet Jernet, Ved en Samtale med hans Nabo
Anders Degn, som boer omtrent et Kuglekast ud fra ham paa Veien efter Skjellerup,
i Søndags, erfarede han imidlertid at en ham ubekjendt Person havde været
inde hos ham med det omqvæstiunerede Aalejern, hvilket denne havde kjendt, og ytterde
Ander Degn derhos at Personen havde erklæret at have Kjøbt Jernet for 3 mk. At dette fore=
givende imidlertid er høist usandsynlig, for ikke at sige usandt, føler Komperanten
sig overbeviist om, da det synes høist uantageligt, at Personen skulde have truffen
en Anden med Jernet paa det korte stk. Vei imellem Komperanten og Anders Degn.
Komperanten erklærede, at han med Bestemthed vil kunne gjenkjende Aalejernet
qvæstionis og at det vil være en Let Sag for ham at tilveiebringe Eiendoms,
beviset til sammen. At Aalejernet er frakomment ham imod hans Vidende
og Villie er han villig til at bekræfte med sin corporlige Eed,
Oplæst, ratihaberet, aftraadt, efterat Komperanten haver tilføiet at han skulde foranledige at An=
ders Degn giver Møde her paa Kontoriet i Eftermiddag.
Fohøret udsat.

J Bindesbøll som Vidner
Dræbye Petersen.