Aar 1848 den 23ne October blev en Forhørsret nedsat paa Politiinspecteurens Contoir [politiinspektørens kontor]
paa Silkeborg, hvor da i Overværelse af Vidnerne Chr. Jensen og Christen Madsen
blev optaget Forhør i Anledning af, at det var kommet til Politiinspecteurens
Kundskab at Nybygger og Træhandler Willum Christensen her paa Handelspladsen
skal gjøre sig skyldig i ulovlig Kroehold og Udskjænkning af Brændevin, samt
derhos have logeret Haandværksvende uden Politiets Tilladelse navnlig uden
at disse have været forsynet med Natseddel.
For Forhøret fremstod Skomager Johan Henrik Poulsen, der boer i samme Huus
som Willum Christensen.
Efter formanet til Sandhed afgav han paa given Anledning og under
Tilbud af Eed følgende Forklaring:
Deponenten har boet til Leie hos W. Christensen siden November f. a. og
har i den Tid ofte været Vidne til at W. Christensen har udskjænket Brændevin
til Svende og Fabriksarbeidere samt givet dem saavel varm Mad som Smør
rebrød alt for Betaling, men han har ingensinde selv kjøbt eller nydt
Madvarer eller Spirituosa hos W. Christensen. Som de der kan give oplysning
om Ovennævnte Factum opgiver han Skomager Svendene Hans Hossing og
Lund samt Fabriksarbejder Frandtsen og Anders Poulsen. Det er ligeledes De=
ponenten bekjendt at W. Christensen to Nætter i forrige Uge nemlig Onsdag og
Torsdag overnattede en omreisende Muursvend Ditlev hvis Navn skal være
Ditlev Munfeldt uden at denne var forsynet med Natseddel fra Politiet. Om
dette Forhold kan de ovennævnte Personer ligeledes opgive fornødent Vidnesbyrd.
Endvidere kan Deponenten ikke lade ubemærket at W. Christensen naar han
gaar om med Hvedebrød for Bager Christensen medbringer Brændevin
som han udskjænker til hvem som ønsker det, for Betaling, hvilket Factum
er noksom bekjendt her paa Pladsen. W. Christensen har gjort sig skyldig i ulov=
lig Krohold næsten lige Siden Deponenten kom til at boe hos ham og det
her navnlig i den senere Tid udartet til Spetakler ligesom det ogsaa har
været forbunden med flere Ubehageligheder for Deponenten da hans Svende
flere Gange har været beskjænket og saaledes udygtig til Arbeide. Det u=
lovlige Udsalg af Brændevin har W. Christensen Drevet i omtrent et Fjerding
Aar navnlig siden han begyndte at gaa med Brød for Bageren.
oplæst ratihaberet aftraadt.
Dernæst fremstod Skomagersvend Hans Christian Hossing arbeidende hos
Skomager Poulsen som efter Formaning til Sandhed under Eds Tilbud afgav
følgende Forklaring: Deponenten har meget ofte ja han kan næsten sige
daglig nydt baade Brændevin og Spisevare hos W. Christensen for Betalimg
som denne har forlangt derfor. Han har baade betalt contant og faaet
Varene paa Credit som han senere har betalt. Der er Udskjænkning
hver Dag for alle og Enhver og navnlig om Aftenen er der i Almindelighed flere for=
samlet der saa at der enkelte Gange har været Spetakler. Deponenten ved
ligeledes at W. Christensen logerede en omrejsende Muursvend, hvis Navn
forøvrigt er han ubekjendt, Onsdag og Torsdag Nat i f. Uge. oplæst ratehabit
med tilføiende at han meget ofte har seet Andre nyde saavel Brændevin som fødevare for Betaling,
hos W Christensen. Aftraadt.
Derhos fremstod Skomagersvend Jens Christian Lund som ligeledes
arbeider hos Skomager Poulsen. Han afgav efter Formaning til Sandhed
og under Tilbud af Ed en med foregaaende Deponent aldeles overensstem=
mende Forklaring, hvilken han derpaa ratihaberede. Aftraadt.
Det bemærkes, at Vidnet Chr. Jensen aftraadte efter at have forsy=
net Protocollen med sin Underskrift. Cr. Jensen.
I det aftraadte Vidnes Sted var nu tilstede Møller.
Efter tilsigelse var mødt Fabrikarbeider Anders Frandsen
Mathiasen som efter Formaning til Sandhed under
Eds Tilbud forklarede:
Deponenten har lige Siden han kom her til Pladsen
som var i Juli Maaned d: A: og til for omtrent 6 Uger
Siden saa at sige daglig nydt saavel Smørrebrød som varmt
Mad samt Brændevin hos Villum Christensen for Beta=
ling, som denne ligefrem har krævet og modtaget,
og han har ofte seet, at andre ligeledes har nydt Spirituosa
og ?? ? og betalt derfor. Ligeledes har Deponenten
ofte været Vidne til, at Willum Christensen, naar han
kom til Fabrikken med Hvedebrød til Forhandling
tillige udskjænkede Brændevin, som han medbragte
til Enhver, som ønskede det, for Betaling. Deponenten har saaledes
selv flere Gange kjøbt Brød og Brændevin af ham. Oplæst ratihaberet
Aftr:
Efter tilsigelse var mødt Willum Christensen som efter at være giort
bekjendt med foranstaaende og efter Formaning til Sandheds Udsagn
forklarede:
Han indrømmede at have udskjænket Brændevin og overladt Folk Føde=
vare i sit Huus for Betaling. Ligeledes vedgaaer han at have overnattet
en Muursvend 2 Nætter i forrige Uge, men med Hensyn til dette
bemærker han, at han strax forlangte Paagjældenes Vandre=
bog, og da han saae, at samme var i Orden, troede han ikke, at der
kunde være noget til Hinder for at overnatte ham. Thi han var
uvidende om, at Paagjældende skulde være forsynet med Nat=
seddel fra Politiet. Muursvenden var hos ham i omtrent
48 Timer og fik baade Spise og Drikke og Natlogi hos ham i den Tid,
hvorfor han saavidt dog ?? erindrer gav 3 sk. Endvidere
tilstaar han, at han, naar han gik om med Hvedebrød
for Bager Christensen, medbragte Brændevin, som
han udsolgte til hver der begjærte det, for Betaling.
Han indrømmer at have handlet urigtigt, men Grunden,
har været hertil for at forskaffe ham og hans svagelige
Kone nogen Fortjeneste til Livets Nødtørftigheder. Han beder
i Betragtning heraf at Retten vil ansee ham
med den mildeste Straf idet han tillige lovede og erklære=
de ikke oftere at skulde gjøre sig skyldig i noget som helst
Ulovligt og tilføiede han, at saafremt han dennegang
maatte blive benaadet for Straf, skulde nærværende
Sag ikke alene staa som aaben men det skulde ansees
som om han var straffet, saa at han, naar han igjen
gjorde sig skyldig, skulde han være hjemfalden til Straf
for ovennævntede Lovovertrædelse Forøvelse 2den Gang.
Oplæst Ratihaberet Aftraadt.
Binnesbøll som Vidner
B. Møller. Christian Madsen

Aar 1848 den 7ne December blev paa Politiinspecteurens [Politiinspektøren] Contoir paa Silkeborg nedsat
en Forhørsret i Overværelse af Vidnerne Petersen og Møller.
For Forhøret fremstod Vægter Christian Madsen og anmeldte: at have da han sidstafvigte
Søndag den 3die dennes raabte 11 paa Handelspladsen lige ud for Hjørnet af Skomager Nissens Sted, fandt en Harve med Jerntænder henkastet midt paa Gaden med Tænderne
vendt opad. Det var saa mørkt, at han ikke opdagede den forinden han stødte imod den.
Han tog strax Harven op og satte den tilside paa Fortouget. Saavidt ham bekjendt,
er ingen kommen til Skade, og dette maae alene tilskrives den Omstændighed, at
ingen har passeret Gade før han opdagede den. Komperanten passerede Gaden
omtrent Kl 10½ og dengang var Harven ikke udlagt paa Gaden. Komp: opdagede
ingen Personer i Nærheden da han opdagede Harven og han saae sig derfor ikke istand
til med Bestemthed at opgive noget, der kan give Oplysning om denne udaad, der
formentlig nærmest maa betragtes som en Stor Kaadhed. imidlertid er det ham
bekjendt, at der samme Aften til Kl. 11 var endeel Personer forsamlet hos Willum
Christensen (Nissens Nabo) i hvad, Øiemeed veed han ikke, og han antager, at disse for=
meentlig maae kunne meddele Oplysninger, der kunne lede til Opdagelsen. Som da
der kunne meddele Oplysninger om Forsamlingen hos Willum Christensen opgiver han
en Karl med Navn Erik, der tjener og staar i Butikken hos Gjæstgiver Schou, samt dennes
Mølledreng, hvis Navn forøvrigt er ham ubekjendt. Endvidere tilføier han, at han, forinden
han kom til Harven, mødte Kellers Tjenestekarl, Hans Peter, paa Gaden, og han talede
med denne, og han antager, at denne mueligen ogsaa kunde give Oplysning i Sagen.
Oplæst, ratihaberet, aftraadt.
Politiinspecteuren fandt Anledning til at bemærke, at han i Søndags Eftermiddag og Nat
var fraværende (Skanderborg) paa Embedsreise, hele Mandag tilstæde i Sogneforstander
Stabsmøde i Linaae, at han i Tirsdags havde berammet Skatteafgivts Opkrævning paa Godset og
at det igaar var Postdag, saa at han ikke tidligere har kunnet paabegynde nærværende Un=
dersøgelse.
Fremstod derpaa Schous Tjenestekarl Erik, som navngiver sig Erik Eriksen og foregiver at
være 15 Aar og at være confirmeret. Han forklarede paa given Anledning, at han i
Søndags Aften omtrent kl: 7 var inde hos Willum Christensen hvor Reebslager Holst
logerer, for at tale med denne, og han bemærkede da at der var flere Personer
hos W. Christensen, hvilke vare beskæftigede med at spille Kort, at de nød Spirituo=
sa saae han ikke. Af disse Personer kjendte han kun Rasmus Knudsen,
forhen tjenende Heegaard, men hvis Opholdssted nu er ham ubekjendt, samt
Anders Christensen, Tærsker hos Drewsen, men de øvrige vare ham ubekjendte.
Han var kuns et Øjeblik inde i Stuen og gik strax derfra Hjem. Han gik til
Sengs inden Kl: 10 Aften, og veed ikke videre til Oplysning.
Oplæst ratihaberet, aftraadt.
Fremstod endvidere Schous Mølledreng, som navngiver sig Jacob Nielsen, og fore=
gives at være 21 Aar. Han forklarede, at han fulgtes med foregaaende Deponent
i Søndags Aften omtrent Kl: 7 til Willum Christensens Sted, og saae han der
endeel Personer forsamlede, som vare beskæftigede med at spille Kort, men
disse vare ham alle ubekjendte af Navn, hvorimod han tror at kunne
gjenkjende dem naar han seer dem igjen. Han er nemlig først an=
kommen hertil sidst afvigte November, og kjender derfor ikkun faa ved
Navn endnu. Sluttelig bemærkede han, at han var i sin Seng Kl: 9 bemeldte
Aften. Oplæst, ratihaberet, aftraadt.
Fremstod dernæst Drewsens Tærsker Anders Christensen, som efter dertil given Anled=
ning, forklarede: at han tillige med nogle flere, nemlig Drengen Rasmus
Knudsen, Bagersvend Beck?, arbeidende hos Bager Christensen, en Karl
ved Navn Simon, som har arbeidet ved Veien i Sommer, og en anden
Karl, hvis Navn han ikke erindrer, der ligeledes har arbeidet ved Veien , samt
Kellers Tjenestekarl Hans Peter og nogle
af Kludepigerne vare samlede hos Willum Christensen. Komp: og Karlen
Simon spillede Kort, og der blev nydt baade Hvedebrød, Brændeviin og Kaffe.
Komp: betalte vel intet, men saavidt ham bekjendt, betalte Simon for ham
og sig selv. Komp. gik derfra Kl: omtrent 7 og forinden han gik vare alle
de andre gaaede saa nær som Simon, Efterat have nydt Aftensmad
hjemme paa Gaarden, gik han et Ærinde op til Kjøbmand Nerger og da han
paa Hjemveien derfra passerede Willum Christensen, kikkede han
inden for Døren og der var der ikke andre fremmede i Stuen end
Kellers Karl og en anden ham ubekjendt Dreng. Komp: var i Seng
inden Kl: 10 den Aften. Oplæst, ratihaberet, aftraadt.
Fremstod derpaa Kellers Tjenestekarl Hans Peter Nielsen, som efter der=
til given Anledning forklarede: Komp: gik i Søndags Aften omtrent Kl: 7 ned
til Willum Christensens, hvor endeel vare forsamlede. Han traf der saaledes
Tærsker Anders Christensen, en Karl ved Navn Simon, samt Bagersvend Beck,
Bager Christensens Tjenestekarl Jens, Smedelærling Christen Knudsen, de 2 Pramkarle som føre
Høltzermanns Pram en Skomagermestersvend Richtrup samt nogle Kludepiger. Da han, i Følgeskab med Christen Knudsen forlod W.
Christensen omtrent Kl: 9½ var alle de forstaaende Personer, saa nær som de 2de Pramkarle og
Richtrup bortgaaede. Kom: og Christen Knudsen gik lige op til Heegaard, hvor de forbleve til Kl: henved 11. Komp. fulgte med Christen Knudsen paa dennes Hjemvei omtrent ned til Schous, og da de pas=
rede forbi Nissens saae han en Harve staae opstillet ved Gavlen af Nissens Huus. Efterat
have forladt Christen Knudsen løb han midt af Gaden lige Hjem efter, og saae ingen Personer
forinden han ved Langhoffs traf paa Vægteren. Oplæst ratihaberet, aftraadt.
Vægter Christian Madsen Komparerede atter og bemærkedei Kontinuation af hans forrige For=
klaring, at den ommeldte Harve tilhører Bager Christensen og var kjøbt denne paa en for
kort Siden afholdt Auction i Linaa. Jens Grønben skal have bragt Harven fra Linaae
i Søndags og sat den for Enden af Nissens Sted. Ratihaberet, aftraadt,

Forhøret udsat
J. Binnesbøll Som Vidner
Petersen B. Møller.

Aar 1849 den 18ne Juli blev en Forhørsret nedsat paa Politiinspecteurens Kontoir
paa Silkeborg i Overværelse af Vidnerne Toldassistent Dræbye og Petersen,
hvorda det igaar paabegyndte Forhør betræffende Arrestanten Jens Poulsen af Harløv
blev continueret.
For Forhøret fremstod den i Forhøret her i gaar ommeldte saakaldte ;røde Snedker, som
navngiver sig Niels Nielsen. Efter behørig formaning afgav han paa given Anled=
ning og under Eeds Tilbud, følgende Forklaring:
Da Komperanten i Torsdags Aften kom til sit Hjem fra Arbeide, opdagede han strax, at Jer=
net paa et Aalejern som laae ved den østre Ende af hans Huus, var slaaet af Skaftet,
som henlaae paa Stedet, og borttaget. Hans Kone og Børn, som havde været fravæ=
rende samme Dag, kom Hjem samtidig med Komperanten. Disse vidste ligesaaledes
som Komperanten, hvem der havde stjaalet Jernet, Ved en Samtale med hans Nabo
Anders Degn, som boer omtrent et Kuglekast ud fra ham paa Veien efter Skjellerup,
i Søndags, erfarede han imidlertid at en ham ubekjendt Person havde været
inde hos ham med det omqvæstiunerede Aalejern, hvilket denne havde kjendt, og ytterde
Ander Degn derhos at Personen havde erklæret at have Kjøbt Jernet for 3 mk. At dette fore=
givende imidlertid er høist usandsynlig, for ikke at sige usandt, føler Komperanten
sig overbeviist om, da det synes høist uantageligt, at Personen skulde have truffen
en Anden med Jernet paa det korte stk. Vei imellem Komperanten og Anders Degn.
Komperanten erklærede, at han med Bestemthed vil kunne gjenkjende Aalejernet
qvæstionis og at det vil være en Let Sag for ham at tilveiebringe Eiendoms,
beviset til sammen. At Aalejernet er frakomment ham imod hans Vidende
og Villie er han villig til at bekræfte med sin corporlige Eed,
Oplæst, ratihaberet, aftraadt, efterat Komperanten haver tilføiet at han skulde foranledige at An=
ders Degn giver Møde her paa Kontoriet i Eftermiddag.
Fohøret udsat.

J Bindesbøll som Vidner
Dræbye Petersen.

Samme Dag blev Forhøret angaaende Arrestanten Jens Poulsen continueret paa
Politiinspecteurens Kontoir i Overværelse af Vidnerne Møller og Petersen.
For Forhøret fremstod Anders Degn, alias Ander Nielsen, som paa given anled=
ning forklarede: Jens Poulsen, Komperanten kjender under Navn af ;Buze Jens og som
er gift med Niels Høigaards Steddatter, kom i Torsdags Eftermiddag Kl: om=
trent 3 a 4 ind til Komperanten og bad om lidt at drikke. Efterat han
havde erholdt dette, fulgte Komp: med ham sammen ud af Døren som lidt ud af Veien,
hvor Komp: begav sig hen for at flytte sine Faar. Da Jens Poulsen kom udenfor
Døren og tog saa et Aalejern, som han havde lagt der medens han var inde i
Huset. Ved at kaste Øienene paa dette, forekom det Komp: at det lignede et den røde Snedker
tilhørende og han rettede derfor det Spørgsmaal til Jens Poulsen, hvor han
havde kjøbt Jernet, og hertil svarede denne, at han havde kjøbt det af
en Mand nede ved Resenbroe og givet 3 mark for det. Videre blev Jernet
ikke omtalt, da de strax efter skiltes ad, Komp: boer omtrent midtveis mel=
lem den røde Snedkers Huus og Skjellerup. Da komp: ikke vidste videre
til Oplysning, blev han, efter at have ratihaberet sin Forklaring, som blev op=
læst for ham, demitteret.
Forhøret sluttet for i Udskrift at tilstilles Reqvirenten, Birkedommer Kampmann.

Bindesbøll som Vidner
B Møller Petersen.

Aar 1849 den 7ne Marts blev en Forhørsret nedsat paa Politiinspections contoiret paa Silke=
borg i Overværelse af Vidnerne Petersen og Christian Madsen.
Forhør blev optaget i Anledning af en af Fabriksarbeider Christen Frederiksen til
Politiinspectioren skeet Anmeldelse om, at en ham tilhørende gammel Trøie, som for
en Tid Siden er frakommen ham imod hans Vidende og Villie, nu er forefunden af ham
hængende paa Væggen i den Leilighed som Fabrikarbeider Peder Stryger nu beboer.
For Forhøret fremstod bemeldte Christen Frederiksen og forklarede, paa given Anledning og
under Tilbud af Eed, følgende:
Sidst afvigte Fastelavns Mandag da Deponenten ville bruge den omqvæstionerede Trøje, var
den ikke at finde uagtet den nøieste Eftersøgning saavel af ham som hans Kone i deres,
[??} hvornaar Trøien er bleven borte veed han ikke, men derimod veed han med
Bestemthed at den var i hans Bopæl de første Dage i forrige Maaned. I Søndags
da han var inde hos Anders Poulsen som boer til Leie hos Peder Stryger, opdager
han tilfældigvis Trøien hængende aabenlyst mellem nogle andre Klædningsstykker paa Væg=
gen. Han vedkjendte sig den strax og spurgte den tilstædeværende Ander Poulsen
om det var hans Trøie, men da denne benægtede det yttrede deponenten, at Trøien
tilhørte ham og at den var bleven borte for ham. Anders Poulsen forklarede
derfor paa Deponentens Spørgsmaal, at Trøien havde hængt der i den Tid han
havde beboet Værelset, og da det andet Tøi tilhørte de forrige Leiere Peder Welling,
og Carl Ahalf, havde han (A. Poulsen) staaet i den Formening, at Trøien lige=
ledes tilhørte dem. Deponenten lod Trøien hænge og sagde til Anders Poulsen
at nu var det bedst, at see hvem der lod den afhente. Da A. Poulsen derpaa
sendte Bud til de ommeldte foregaaende Leiere om at afhente alt deres Tøi de havde hængende
der, tog Peder Welling Trøien, tilligemed det andet Tøi. Deponenten har imid=
lertid ikke Peder Welling eller nogen anden mistænkt som Tyv, thi, uden at han
forøvrigt kan forklare sig paa hvilken Maade Trøien er kommen ud af hans Huus,
er det dog meget tænkeligt, at dette kan være skeet uden nogen tyvagtig Hensigt,
hvilket han nu ved at eftertænke Sagen nøiere, saa meget mere denne formode
da Anders Poulsens Værelse støder umiddelbart op til Deponentens Leilighed og da
Trøien hang aabenlyst paa Væggen, samt endelig da Peder Welling, paa
Deponentens Spørgsmaal ikke vedkjendte sig Trøien som sin, saa at denne mulig af en Feil,
bagefter kan være kommen imellem hans Tøi. Trøien som var tilstæde her i Retten
og som Deponenten gentagende erkjendte sig som sin, blev af Retsvidnerne vurderet til
1 rbd, imod hvilken Vurdering Deponenten intet havde at erindre. Han maatte, paa
Grund af det foran bemærkede ønske at Sagens videre Forfølgelse maatte Standses og ind=
stillede dette derfor til Retten. Forhørsdommeren fandt ikke Anledning til videre Fortsæt=
telse af nærværende Forhør, som derfor blev sluttet.

J. Bindesbøll Som Vidner:
Petersen C. Madsen.