Aar 1849 den 3die August, blev en Forhørsret nedsat paa Politiinspecteurens Kontoir
paa Silkeborg i Overværelse, af Vidnerne Petersen og Chr. Madsen, hvorda det under
25ne f. M. paabegyndte Forhør foranlediget ved an Anmeldelse fra Bager Chri=
stensen atter blev continueret. Politiinspecteuren havde foranstaltet tilsagt Bager
Christensen og Kone samt Bødkersvendene Jensen og Lund samt Bødkerdreng Buch=
hardt for at confronteres. Af de Tilsagte var mødt de trende Sidstnævnte,
hvorimod de 2de Førstnævnte udeblev. De mødte blev foreholdt Bagerens og
Hustruens Forklaringer, men de vedblev desuagtet deres Forklaring
enhver især uforandret. Lund og Jensen bleve demitterede
Politiinspecteuren fremlagde en Skrivelse med Bilag fra Birkedommer Kampman
af 22de Juni sidst, samt en do fra do af 23de s. M., alt vedkommende
Bødkerdrengen Buchhardt. Skrivelsen tages til Indlemmelse saalydende,
Bilaget til medfølge. De fremlagte Documenter blev foreholt Buchhardt og af ham
vedgaaet som sig betræffende, hvorpaa han aftraadte
Da Bager Christensen engang tidligere end nærværende har været tilsagt
til Møde for at Confrontationen kunde tilveiebringes, men ingen af Gan=
gene har givet Møde, havde Forhørsdommeren ingen Anledning til længe=
re af den Grund at udsætte Forhøret. Forhøret sluttet for i Tilskrivt at tilstillet
Justitsraad, Bye og Herredsfoged Blichfeldt.

J. Bindesbøll. Som Vidnere.
Petersen Chr. Madsen.

Aar 1849 den 29ne October blev en Forhørsret nedsat paa Politiinspections Kontoriet paa
Silkeborg i Overværelse af Vidnerne Møller og Petersen, hvorda Forhør blev optaget, foranle=
diget med en Skrivelse fra Justitsraad Blichfeldt i Skanderborg af 21ne dennes, først
modtaget 27ne s. m. Efterm. Kl. 3½, hvori begjæres nogle Oplysninger betræffende nu under
Lysgaard Hids Herredes Jurisdiction, for Tyveri arresteret Person, navnlig Johan
Frederik Larsen. Skrivelsen tages til Indlemmelse saalydende. Bilaget tages
til medfølge.
Efter Tilsigelse var mødt Murermester Poul Nielsen heraf Byen, som paa given An=
ledning forklarede: Det forholder sig rigtigt at omspurgte Johan Frederik Larsen i Som=
meren 1847, medens Komp. arbeide ved Papiierfabrikkens Opførelse hersteds, havde Arbeide
som Haandlanger for Murerne, og i den Tid veed han intet ufordelagtigt bekjendt om
ham. Hvorlænge Arrestanten saaledes havde Arbeide kan han ikke erindre, men det
forekommer ham at det kun var en Maanedstid i Midtsommeren, dog har han som
meldt ingen klar Erindring herom. Videre vidste han ikke til Oplysning.
Oplæst, ratihaberet, aftraadt.
Da Bager Christensen, som ligeledes var tilsagt, er fraværende, blev Forhøret udsat.
J. Bindesbøll. Som Vidner
B. Møller. Petersen.

Aar 1849 den 31te October cpntinuerede det den 29ne October sidstladne paa=
begyndte Forhør i Anledning af Arrestanten Johan Frederik Larsen, i Overværelse
af Vidnerne Petersen og Chr. Madsen. Efter Tilsigelse var mødt Bager
Christensen, som efter dertil given Anledning forklarede: Det forholder sig rig=
tiget at Arrestanden var i Tjeneste hos Komp. ifjor Sommer i en Kort Tid,
han antager omtrent en Maaned. Han kom fra Frederik Møller i Salten
til Komp. Grunden til at han kom fra Komp: og som Foranledning til at han
i Skudsmaalsbogen har benævnt ham som utroe var, at han, som var overdraget
at gaae omkring og sælge Hvedebrød, ikke kunde aflægge Regnskab for samme, men
havde tilsat Pengene, formodentlig ved Spil og druk. han var derhos en uagtsom
og doven Person. Videre yil Oplysning kunne han ikke meddele.
Oplæst, ratihaberet, aftraadt. Forhøret sluttet.
J. Bindesbøll Som Vidner.
Chr. Madsen. Petersen.

Aar 1849, den 19ne Juni blev en Forhørsret nedsat paa Politiinspecteurens Kontoir
paa Silkeborg, i Overværelse af Vidnerne Petersen og Christian Madsen. For For=
høret fremstod den ved Vesterskoven ansatte Kongelige Skovfoged Christian Frederik
Rix, som under Tilbud af Eed forklarede følgende: Da Komparenten og hans Kone
i aftes Kl. henimod 11sad i Vinduet, blev hans Kone opmærksom paa at en Person
kikkede frem for Enden af det østre Huus og saae hen ad Stuehuset til, hun
troede imidlertid at hun paa Grund af, mørket, havde seet feil. men da Per=
sonen atter gjentog dette, sagde hun det til Komparenten. Han gik strax ud og
traf Personen, ikke ved Gavlen, hvor han som meldt, havde staaet og kikket, men
bag ved Huuset staaende stille. Paa Komparentens Spørgsmaal hvem han var og hvad han be=
stilte her svarede han, at han var ifærd med at lade sit vand og at han var
gaaet feil af Veien fra Silkeborg efter Them. Da Komparenten derfor rettede
det Spørgsmaal til ham, hvad Vei han var taget fra Silkeborg, svarede han,
at han var gaaet ud ad Chauseen Paa yderligere Examination forklarede han
endvidere for Komparenten, at han var Strømpevæversvend og arbeidede hos en
Mand i Thorning Sogn, og at han var paa en Reise Hjem til sine Forældre, som
boede i nærheden af Bræstenbroe. Komparenten foreholdt, ham det mistænkelige
ved hans Foretræden, men da han med Hensyn hertil bad om forladelse og der=
hen anmodede Komparenten om at vise sig Veien til Them, viste han ham den rette Vei
efter Virklund og lod ham gaae, senere saae Komparenten ikke videre til ham.
Oplæst og ratihaberet..
Politiinspecteuren bemærkede, at han, efterat være kommen til Kundskab om Ovenstaaende, havde
anmodet Rix om, saafremt han maatte kunne gjenkjende bemeldte Person her paa Markedet idag,
da strax at underrette Komparenten herom. Rix meldte nu at have fundet Personen og at
han med Bestemthed kunde gjenkjende ham. Da Politiinspecteuren i ham
gjenkjendte en farlig Person, som i sin Tid har været hendømt som Fange i Gluck=
stadt Ting Huus i flere Aar og som efter sin Løsladelse har været under Tiltale ved
Thyrsting, Vrads Herreder 2de Gange, som mistænkt for Indbrudstyverie, lod han
ham foreløbig anholde.
Bemeldte Person Johan Peter Jensen blev fremstillet for Forhøret løs og ledig og afgav
efter behørig Formaning og paa dertil given Anledning, følgende Forklaring:
Siden Novbr. Maaned f. A. har han arbeidet som Svend hos Strømpevæver Søren Pedersen
i Thorning i Viborg Amt. Herfra begav han sig i Søndags morges for at besøge hans
Familie i Østeregnen og samme idag ved Middagstid kom han til hans Moder gift med Heinrich Jensen
som boer paa
Vrads Mark, her opholdt han sig til om Eftermiddagen, hvorpaa han begav sig til hans
Morbroder Peder Jepsen boende paa Aastrup Mark i Feuling Sogn, hvor han ankom sam=
me Dag ved Aftenstid. Her opholdt han sig til Mandag Formiddag, hvorpaa han gik
over Brædstrup, Vinding til Bodil Skovfogeds, der boer i Skoven imellem Vinding og
Salten, hvor en Broder til ham Tjente og som han besøgte. Kl. 5-6 samme Dags
Eftermiddag forlod han sin Broder og gik over den afbrudte Broe (Salten Broe) igjen=
nem Salten til Them, hvor han var inde i Kroen og paa Apotheket. Herfra begav han
sig ad Veien her til Silkeborg, hvilket var i Mørkningen. I en Bye som ligger imel=
lem Them og Silkeborg, men som han ikke kjender Navnet til tog han feil af Veien,
og tog istedetfor ligefrem ad Veien til venstre og kom derved op ad Skoven til et Sted
som er ham aldeles ubekjendt. Da han blev opmærksom paa en Pige som gik over
Gaarden med en Malkespand, kikkede han efter hende for at see om hun gik bag om,
hvor han vilde see at træffe hende for at spørge efter Vei. Da han i den Anled=
ning var kommen bag Huset og var ifærd med at lade sit Vand, kom en Mand til ham og
spurgte hvem han var og hvor han vilde hen. Han svarede at han vilde til Silkeborg,
dog begjærer han tilføiet, at han først havde hørt feil, idet han troede at Manden spurgte
hvorfra han kom ( og derfor svarede han Bræstenbroe) i Stedet for hvorhen han vilde, nem=
lig Silkeborg. Han mindes, at Personen spurgte ham om hvorfra han var og at han meddelte ham
Underretning herom samt om hvor han var barnefød, men iøvrigt erindrede han
ikke hvorledes Ordene faldt. Personen viste ham til en Bye, hvis Navn han nu
ikke kan erindre, hvortil han strax begav sig og fortsatte Veien videre ad Silkeborg til, han
ankom nær ved Solens Opgang, men da ingen var oppe, gik han tilbage til Skoven, hvor han
spaserede indtil folk begyndte at samles paa Markedspladsen. Politiinspecteuren gjorde
opmærksom paa, at der ingen Landeveie gaar fra Veien imellem Them og Silkeborg, saa
at der umuelig kunne tages feil, navnlig gjorde han Ankoldte opmærksom paa, at Skov=
foged Rix ikke boer ved nogen Vei og meget afsides, saa det synes meget usandsyn=
lig at han uden Hensigt skulde komme dertil, men anholdte vedbliver desuagtet sin
Forklaring med Tilføiende, at han kom fra Veien tæt førend han naaede en Bye,
og at han ved at følge en enesporet Vei ad Skoven til, var kommet til en Korsvei
i Skoven og ved hvilken han hørte en Hund Gjø, efter hvilken Lyd han derpaa rettede sin
Gang. Det tilførte blev oplæst, og vedgaaet som rigtig i et og alt, i det han paa Anled=
ning tilføiede, at han har seet endeel af de tydske Soldater ved Bræstenbroe, hvor han
var i Søndags Aftes, men ikke talt med en Eneste.
Efterat være foreholdt Skovfoged Rixs Forklaring, forklarede han, at han ikke drister sig til
at sige at denne var urigtig, men han tilføide, at de maae have misforstaaet hinanden.
Han erklærede iøvrigt, at han ikke kan erindre noget i den Retning. Rix, som atter
fremstod og havde paahørt anholdtes Forklaring, erklærede at det var umueligt, at
denne kunde have misforstaaet ham thi de stode længe og talte sammen, navnlig om
Vein til Them.
Det anmærkes at Rix og Anholdte gjensidig kjendte hinanden. Rix aftraadte. Den
Anholdte blev foreløbig igjen indsat i Arresten.
Dernæst fremstod Mette Poulsdr. fra Thorning, som forklarede at det forholder sig rigtig
at Johan Peter Jensen har arbeidet siden noget før Juuel hos Søren Pedersen i Thorning og i
den Tiid opført sig upaaklagelig. Det forholdt sig endvidere rigtig at han i Søndags
Morges begav sig dertra, for efter Foregivende at besøge sin Moder i Vrads, hvorfra
han angav at ville komme tilbage Søndag eller Mandag Aften. Oplæst, ratihaberet,
aftraadt. Forhør udsat.
J. Bindesbøll. som Vidner
Petersen C. Madsen.

Aar 1848 den 20ne Juni contionerede det igaar paabegyndte Forhør over Strømpevæver=
svend Johan Peter Jensen i Overværelse af de samme Vidner. For Forhøret frem=
stod Snedkermester Carl Edvard Frederiksen her af Silkeborg, som efter at have taget
den anholdte Jensen i Øiesyn, erklærede under Eds Tilbud, at han i Mandags Eftermid=
dag Kl. imellem 5 og 6 omtrent, saae bemeldte Person kommee gaaende af Veien fra Virklund
efter og dreie om ad Gaden forbi Komparenten som stod og talte med Sadelmagermester
Petersen og gaae i vestlig Retning, saavel Komparenten, som Petersen bleve begge
opmærksom paa Personen paa Grund af der store Ar han har ved Munden, og talte
sammen om hvem det kunde være. Personen er ham iøvrigt aldeles ubekjendt og han
veed ingensinde før at have seet ham. Han gjentager sluttelig at han gjenkender
den her omforklarede Person og den Anholdte som blev fremstillet, for en og samme
Person, med saadan Sikkerhed at han derpaa kan aflægge sin coporlige Eed.
Oplæst, ratihaberet.
Dernæst fremstod Sadelmagermester Peter Petersen, ligeledes her fra Pladsen, som af=
gav en med foranstaaende Deponent aldeles overensstemmende Forklaring, ende=
lig erklærede han at han i Anholdte gjenkjendte den i Mandags Eftermiddag
seete Person med saadan Sikkerhed, at han derpaa vil aflægge sin coporlige Eed.
Oplæst, ratihaberet.
Anholdte Johan Peter Jensen blev fremstillet løs og ledig for Forhøret. Efter Forma=
ning til Sandhed og efterat være gjort bekjendt med foranstaaende 2de Deponenters
Forklaring, erklærede han samme for urigtig, da han pastaaer ingensinde før Søndag
Morgen at have været paa Silkeborg.
Anholdte og de nævnte 2de Deponenter blev derpaa confronteret med hinanden.
Enhver især vedblev sin Forklaring uforandret, saa at ingen Uoverensstemmelse
var at tilveiebringe. Dog tilføiede Deponenterne med Hensyn til Klokkeslettet, at de
ved nøiere Eftertanke troer at det var imellem Kl. 6 og 7 at de saae ham.
Anholdte , som vil være at sende til den for Gjern Herred midlertidig ansatte
Politikommissair, blev igjen indsat i Arresten indtil Forhøret kunne
beskrives, og Deponenterne demitterede. Forhøret Sluttet.
J. Bindesbøll. Som Vidner
Petersen. C. Madsen.