Politiforhør
Silkeborg Arkiv har politiforhør fra byens første år. Indtil videre er
94
forhørsreferater transskriberet af Silkeborg Arkivs frivillige i disse årgange:
1848 - 1954.
Nedenfor kan man gennembladre alle forhørene, eller man kan bruge søgeformularen, til at fremsøge et bestemt person eller dato,
eller man kan bruge fritekstsøgefeltet.
Dato: 20-06-1849
Personer, der optræder i forhøret:
Strømpevæversvend Johan Peter Jensen
arrestant
Snedkermester Carl Edvard Frederiksen
vidne
sadelmagermester Peter Petersen
vidne
Aar 1848 den 20ne Juni contionerede det igaar paabegyndte Forhør over Strømpevæver=
svend Johan Peter Jensen i Overværelse af de samme Vidner. For Forhøret frem=
stod Snedkermester Carl Edvard Frederiksen her af Silkeborg, som efter at have taget
den anholdte Jensen i Øiesyn, erklærede under Eds Tilbud, at han i Mandags Eftermid=
dag Kl. imellem 5 og 6 omtrent, saae bemeldte Person kommee gaaende af Veien fra Virklund
efter og dreie om ad Gaden forbi Komparenten som stod og talte med Sadelmagermester
Petersen og gaae i vestlig Retning, saavel Komparenten, som Petersen bleve begge
opmærksom paa Personen paa Grund af der store Ar han har ved Munden, og talte
sammen om hvem det kunde være. Personen er ham iøvrigt aldeles ubekjendt og han
veed ingensinde før at have seet ham. Han gjentager sluttelig at han gjenkender
den her omforklarede Person og den Anholdte som blev fremstillet, for en og samme
Person, med saadan Sikkerhed at han derpaa kan aflægge sin coporlige Eed.
Oplæst, ratihaberet.
Dernæst fremstod Sadelmagermester Peter Petersen, ligeledes her fra Pladsen, som af=
gav en med foranstaaende Deponent aldeles overensstemmende Forklaring, ende=
lig erklærede han at han i Anholdte gjenkjendte den i Mandags Eftermiddag
seete Person med saadan Sikkerhed, at han derpaa vil aflægge sin coporlige Eed.
Oplæst, ratihaberet.
Anholdte Johan Peter Jensen blev fremstillet løs og ledig for Forhøret. Efter Forma=
ning til Sandhed og efterat være gjort bekjendt med foranstaaende 2de Deponenters
Forklaring, erklærede han samme for urigtig, da han pastaaer ingensinde før Søndag
Morgen at have været paa Silkeborg.
Anholdte og de nævnte 2de Deponenter blev derpaa confronteret med hinanden.
Enhver især vedblev sin Forklaring uforandret, saa at ingen Uoverensstemmelse
var at tilveiebringe. Dog tilføiede Deponenterne med Hensyn til Klokkeslettet, at de
ved nøiere Eftertanke troer at det var imellem Kl. 6 og 7 at de saae ham.
Anholdte , som vil være at sende til den for Gjern Herred midlertidig ansatte
Politikommissair, blev igjen indsat i Arresten indtil Forhøret kunne
beskrives, og Deponenterne demitterede. Forhøret Sluttet.
J. Bindesbøll. Som Vidner
Petersen. C. Madsen.
svend Johan Peter Jensen i Overværelse af de samme Vidner. For Forhøret frem=
stod Snedkermester Carl Edvard Frederiksen her af Silkeborg, som efter at have taget
den anholdte Jensen i Øiesyn, erklærede under Eds Tilbud, at han i Mandags Eftermid=
dag Kl. imellem 5 og 6 omtrent, saae bemeldte Person kommee gaaende af Veien fra Virklund
efter og dreie om ad Gaden forbi Komparenten som stod og talte med Sadelmagermester
Petersen og gaae i vestlig Retning, saavel Komparenten, som Petersen bleve begge
opmærksom paa Personen paa Grund af der store Ar han har ved Munden, og talte
sammen om hvem det kunde være. Personen er ham iøvrigt aldeles ubekjendt og han
veed ingensinde før at have seet ham. Han gjentager sluttelig at han gjenkender
den her omforklarede Person og den Anholdte som blev fremstillet, for en og samme
Person, med saadan Sikkerhed at han derpaa kan aflægge sin coporlige Eed.
Oplæst, ratihaberet.
Dernæst fremstod Sadelmagermester Peter Petersen, ligeledes her fra Pladsen, som af=
gav en med foranstaaende Deponent aldeles overensstemmende Forklaring, ende=
lig erklærede han at han i Anholdte gjenkjendte den i Mandags Eftermiddag
seete Person med saadan Sikkerhed, at han derpaa vil aflægge sin coporlige Eed.
Oplæst, ratihaberet.
Anholdte Johan Peter Jensen blev fremstillet løs og ledig for Forhøret. Efter Forma=
ning til Sandhed og efterat være gjort bekjendt med foranstaaende 2de Deponenters
Forklaring, erklærede han samme for urigtig, da han pastaaer ingensinde før Søndag
Morgen at have været paa Silkeborg.
Anholdte og de nævnte 2de Deponenter blev derpaa confronteret med hinanden.
Enhver især vedblev sin Forklaring uforandret, saa at ingen Uoverensstemmelse
var at tilveiebringe. Dog tilføiede Deponenterne med Hensyn til Klokkeslettet, at de
ved nøiere Eftertanke troer at det var imellem Kl. 6 og 7 at de saae ham.
Anholdte , som vil være at sende til den for Gjern Herred midlertidig ansatte
Politikommissair, blev igjen indsat i Arresten indtil Forhøret kunne
beskrives, og Deponenterne demitterede. Forhøret Sluttet.
J. Bindesbøll. Som Vidner
Petersen. C. Madsen.
Aar 1849 den 10 Juni, blev en Forhørsret nedsat paa Politiinspecteurens Kontoir
paa Silkeborg i Overværelse af, Vidnerne Poulsen og Chr. Madsen, hvor
da Forhør blev optaget i Anledning af, en i Rye i forgaars anholdt , hertil
igaar afleveret Person, Snedkersvend Frederik Henrik Schjul. I den An=
ledning blev fremlagte 2de Skrivelser fra Sognepræsten i Rye af 8ne og 9ne dennes
som tages til Indlemmelse, samt en hos Anholdte forefunden Vandrebog saae
tages til medfølge. For Forhøret blev fremstillet den anholdte Person, som paa
Exemination forklarede: Mandagen den 4de dennes begav han sig fra Horsens
efter Klakring, hvor han ventede at kunne blive sat over til Fyen hvorhen han
agtede sig. Han kom samme Dag til en Kroe som ligger paa Veien til
Klakring, overnattede der og kom saaledes den 5te til sidstnænte Sted, hvor
han atter overnattede. Da han imidlertid ikke kunne blive sat over
uden at han ville give 3 rdl, hvoraf han ikke var i Besiddelse, maatte
han vende tilbage. Der tilbød sig nu en Befordring til Veile og han
benyttede derfor denne dertil. I Veile opholdt han sig til Natten imel=
lem den 5te og 6te, men begav sig derpaa med en Befordring som han traf samme
Nat til Horsens, hvor han opholdt sig Torsdagen den 7ne og overnattede hos
Snedker Ibsen, hos hvem han har arbeidet, Fredag Morgen tog han fra
Horsens i den Hensigt at begive sig Nord paa og tog Veien efter Rye, hvortil
han ankom samme Dags Aften og blev anholdt. Han ønsker nu at begive sig
til Randers, hvor han forventer at kunne have Arbeide hos en Snedkerme=
ster Bjerregaard. Han er aldeles blottet for Reisepenge. Ved Visitatio=
nen forefandtes aldeles intet Mistænkeligt hos ham. Efterat han i Vandre=
bog var givet Tilhold om at begive sig ad rette lige Vei til Randers
og derhos medgivet Reisepenge 24 rbsk., blev han demitteret og Forhøret
Sluttet.
J. Bindesbøll Som Vidner
J. H. Poulsen C. Madsen
paa Silkeborg i Overværelse af, Vidnerne Poulsen og Chr. Madsen, hvor
da Forhør blev optaget i Anledning af, en i Rye i forgaars anholdt , hertil
igaar afleveret Person, Snedkersvend Frederik Henrik Schjul. I den An=
ledning blev fremlagte 2de Skrivelser fra Sognepræsten i Rye af 8ne og 9ne dennes
som tages til Indlemmelse, samt en hos Anholdte forefunden Vandrebog saae
tages til medfølge. For Forhøret blev fremstillet den anholdte Person, som paa
Exemination forklarede: Mandagen den 4de dennes begav han sig fra Horsens
efter Klakring, hvor han ventede at kunne blive sat over til Fyen hvorhen han
agtede sig. Han kom samme Dag til en Kroe som ligger paa Veien til
Klakring, overnattede der og kom saaledes den 5te til sidstnænte Sted, hvor
han atter overnattede. Da han imidlertid ikke kunne blive sat over
uden at han ville give 3 rdl, hvoraf han ikke var i Besiddelse, maatte
han vende tilbage. Der tilbød sig nu en Befordring til Veile og han
benyttede derfor denne dertil. I Veile opholdt han sig til Natten imel=
lem den 5te og 6te, men begav sig derpaa med en Befordring som han traf samme
Nat til Horsens, hvor han opholdt sig Torsdagen den 7ne og overnattede hos
Snedker Ibsen, hos hvem han har arbeidet, Fredag Morgen tog han fra
Horsens i den Hensigt at begive sig Nord paa og tog Veien efter Rye, hvortil
han ankom samme Dags Aften og blev anholdt. Han ønsker nu at begive sig
til Randers, hvor han forventer at kunne have Arbeide hos en Snedkerme=
ster Bjerregaard. Han er aldeles blottet for Reisepenge. Ved Visitatio=
nen forefandtes aldeles intet Mistænkeligt hos ham. Efterat han i Vandre=
bog var givet Tilhold om at begive sig ad rette lige Vei til Randers
og derhos medgivet Reisepenge 24 rbsk., blev han demitteret og Forhøret
Sluttet.
J. Bindesbøll Som Vidner
J. H. Poulsen C. Madsen
Dato: 22-12-1849
Overskrift: Bedrageri de samme sten solgt til 2 forskellige
Personer, der optræder i forhøret:
Bager Wulff
anmelder
Prammand Anders Jensen overgaard
indklaget
Prammand Rasmus Nielsen
indklaget
Jens Nielsen Strunge
Pramejer
Købmand Nerger
Aar 1849 den 22de December blev en Forhørsret nedsat paa Politiinspecteurens Contoir paa
Silkeborg i Overværelse af Vidnerne Petersen af Laulund[?] og Dræbye af Silkeborg, hvorda Forhør blev optaget foran=
lediget ved en Anmeldelse fra Bager Wulff, hersteds om et her, begaaet Falsum eller Bedragerie [??]
at Prammændene Anders Overgaard og Rasmus Nielsen fra Seis Hede have solgt til,
bemeldte Wulff et Qvantum Kampesteene nemlig 5 Pramladninger for 22rbd, som
de have modtaget, hvilket Qvantum atter er bleven solgt af Jens Nielsen Strunge i Back=
boe til Kjøbmand Nerger, saavidt vides for 25 rbd hvilket sidste har sat sig i Besiddelse
af Stenene Da det var kommen til Politiinspecteurens Kundskab at Anders
Overgaard var her i Byen idag, havde han foranlediget ham til at møde for Forhøret.
Bemeldte Anders Jensen Overgaard fremstod og forklarede paa given Anledning følgende:
Det forholder sig rigtigt at Komp. i Forening med Rasmus Nielsen for et Aarstid
Siden,( nøiagtig kan han ikke opgive Tiden) have solgt til Bager Wulff hersteds
5 Pramladninger Kampesteen for 22 rbd. hvilket Beløb de har modtaget af Wulff,
Stenene henlaae imellem den nygravede Kanal og Remstrupaaen, altsaa sønden for
Aaleværket. Han paastod med Bestemthed at Stenene tilhøre ham og Rasmus Nielsen,
da de ere opsamlede af dem i Søerne her sønden for og seilede her til i en Pram
som de begge hyrer hos Jens Nielsen Strunge i Bakboe. Der er sluttet Acord imel=
lem dem og Prameieren at denne sidste skulde have 1/3 Deel af Fortjenesten som
Ægvivalent for Prammens Benyttelse. I det han saaledes gjentagende paastaaer, at
Stenene tilhører Komp. og Rasmus Nielsen og at ingen andre end dem kan disponere
over dem, benægtede han paa det bestemteste at Jens Nielsen Strunge, siden hen nok
har hørt har solgt Stenene til Kjøbmand Nerger, har nogen somhelst Ret dertil, og Rasmus
Nielsen, som tilfældigvis kom til da Kjøbmand Nergers Folk i Torsdags Kjørte Stenene fra Pladsen, forbød
dem ogsaa dette og tilkjendegav dem, at Stenene var Komp. og hans eiendom og vare solgte til Bager
Wulff. Jens Nielsen var ei heller uvidende herom, da Komp. selv personlig har tilkjendegivet ham
det med hensyn til ham tilkommende Andeel for Pramlein hvilken Andeel imidlertid
dog ikke ere ham udbetalt. Oplæst ratihaberet, aftraadt. Forhøret udsat.
J. Bindesbøll Som Vidner
Dræbye
Petersen.
Silkeborg i Overværelse af Vidnerne Petersen af Laulund[?] og Dræbye af Silkeborg, hvorda Forhør blev optaget foran=
lediget ved en Anmeldelse fra Bager Wulff, hersteds om et her, begaaet Falsum eller Bedragerie [??]
at Prammændene Anders Overgaard og Rasmus Nielsen fra Seis Hede have solgt til,
bemeldte Wulff et Qvantum Kampesteene nemlig 5 Pramladninger for 22rbd, som
de have modtaget, hvilket Qvantum atter er bleven solgt af Jens Nielsen Strunge i Back=
boe til Kjøbmand Nerger, saavidt vides for 25 rbd hvilket sidste har sat sig i Besiddelse
af Stenene Da det var kommen til Politiinspecteurens Kundskab at Anders
Overgaard var her i Byen idag, havde han foranlediget ham til at møde for Forhøret.
Bemeldte Anders Jensen Overgaard fremstod og forklarede paa given Anledning følgende:
Det forholder sig rigtigt at Komp. i Forening med Rasmus Nielsen for et Aarstid
Siden,( nøiagtig kan han ikke opgive Tiden) have solgt til Bager Wulff hersteds
5 Pramladninger Kampesteen for 22 rbd. hvilket Beløb de har modtaget af Wulff,
Stenene henlaae imellem den nygravede Kanal og Remstrupaaen, altsaa sønden for
Aaleværket. Han paastod med Bestemthed at Stenene tilhøre ham og Rasmus Nielsen,
da de ere opsamlede af dem i Søerne her sønden for og seilede her til i en Pram
som de begge hyrer hos Jens Nielsen Strunge i Bakboe. Der er sluttet Acord imel=
lem dem og Prameieren at denne sidste skulde have 1/3 Deel af Fortjenesten som
Ægvivalent for Prammens Benyttelse. I det han saaledes gjentagende paastaaer, at
Stenene tilhører Komp. og Rasmus Nielsen og at ingen andre end dem kan disponere
over dem, benægtede han paa det bestemteste at Jens Nielsen Strunge, siden hen nok
har hørt har solgt Stenene til Kjøbmand Nerger, har nogen somhelst Ret dertil, og Rasmus
Nielsen, som tilfældigvis kom til da Kjøbmand Nergers Folk i Torsdags Kjørte Stenene fra Pladsen, forbød
dem ogsaa dette og tilkjendegav dem, at Stenene var Komp. og hans eiendom og vare solgte til Bager
Wulff. Jens Nielsen var ei heller uvidende herom, da Komp. selv personlig har tilkjendegivet ham
det med hensyn til ham tilkommende Andeel for Pramlein hvilken Andeel imidlertid
dog ikke ere ham udbetalt. Oplæst ratihaberet, aftraadt. Forhøret udsat.
J. Bindesbøll Som Vidner
Dræbye
Petersen.
Dato: 23-12-1849
Overskrift: Bedrageri de samme sten solgt til 2 forskellige
Personer, der optræder i forhøret:
Bager Johan Georg Wulff
vidne
Købmand Nerger
vidne
Aar 1849 den 23de December blev det ovennævnte Forhør, ang. det bortsolgte Qvantum
Steen, continueret paa Politiinspecteurens Kontoir i Overværelse af Vidnerne Dræbye og
Petersen af Silkeborg. For Forhøret fremstod Bager Johan Georg Wulff. som forklarede paa given
Anledning, følgende: I sidstafvigte Septbr. Maaned kom Prammændene Ander Overgaard
og Rasmus Nielsen til Komp. og anmodede ham om at kjøbe et Parti Steen bestaaende
af 5 Pramladninger, som bemeldte Personer havde prammet hertil og som laae
imellem, den nygravede Kanal og Remstrupaae, hvilket Parti Steen de sagde var
dem tilhørende. I Begyndelsen vægrede han sig ved at afkjøbe dem Steenene,
da han ikke dengang havde noget bestemt Brug for Steenene, men da de idelig paahængte
ham om at afslutte Handelen, kjøbte han ogsaa Steenene af dem for 22 rbd, som
strax blev udbetalte til Anders Overgaard. Han lod Steenene henligge paa
Stedet indtil han kunde faae Lejlighed til at føre dem bort, men til hans store
Forbauselse kom Kjøbmand Nergers Karl i Torsdags og kjørte Stenene bort. Han
tilkjendegav strax dem at Stenene ikke maatte bortføres da de var hans Eiendom,
og gik derpaa op til Kjøbmand Nerger og gjorte ham bekjendt med Sagen, men
dertil svarede denne at han havde kjøbt Steenene af Jens Nielsen Strunge, som
var Stenenes retmæssige Eier. Da han derpaa traf Rasmus Nielsen og denne
havde vedgaaet at han og Anders Overgaard havde solgt Stenene til Komp. og der=
for modtaget den ovennævente Betaling, maatte der saaledes være begaaet et falsum
eller Bedrageri, hvilket han derfor strax, anmeldte hos Politiet. Han forbeholdt
sin lovlige Regres til Stenene eller Erstatning. Oplæst Ratihaberet, aftraadt, For=
høret udsat.
J. Bindesbøll Som Vidner
Dræbye Petersen.
Steen, continueret paa Politiinspecteurens Kontoir i Overværelse af Vidnerne Dræbye og
Petersen af Silkeborg. For Forhøret fremstod Bager Johan Georg Wulff. som forklarede paa given
Anledning, følgende: I sidstafvigte Septbr. Maaned kom Prammændene Ander Overgaard
og Rasmus Nielsen til Komp. og anmodede ham om at kjøbe et Parti Steen bestaaende
af 5 Pramladninger, som bemeldte Personer havde prammet hertil og som laae
imellem, den nygravede Kanal og Remstrupaae, hvilket Parti Steen de sagde var
dem tilhørende. I Begyndelsen vægrede han sig ved at afkjøbe dem Steenene,
da han ikke dengang havde noget bestemt Brug for Steenene, men da de idelig paahængte
ham om at afslutte Handelen, kjøbte han ogsaa Steenene af dem for 22 rbd, som
strax blev udbetalte til Anders Overgaard. Han lod Steenene henligge paa
Stedet indtil han kunde faae Lejlighed til at føre dem bort, men til hans store
Forbauselse kom Kjøbmand Nergers Karl i Torsdags og kjørte Stenene bort. Han
tilkjendegav strax dem at Stenene ikke maatte bortføres da de var hans Eiendom,
og gik derpaa op til Kjøbmand Nerger og gjorte ham bekjendt med Sagen, men
dertil svarede denne at han havde kjøbt Steenene af Jens Nielsen Strunge, som
var Stenenes retmæssige Eier. Da han derpaa traf Rasmus Nielsen og denne
havde vedgaaet at han og Anders Overgaard havde solgt Stenene til Komp. og der=
for modtaget den ovennævente Betaling, maatte der saaledes være begaaet et falsum
eller Bedrageri, hvilket han derfor strax, anmeldte hos Politiet. Han forbeholdt
sin lovlige Regres til Stenene eller Erstatning. Oplæst Ratihaberet, aftraadt, For=
høret udsat.
J. Bindesbøll Som Vidner
Dræbye Petersen.
Aar 1849 den 24ne Decbr. blev en Forhørsret, nedsat paa Kjøbmand Nergers Bopæl paa Silkeborg
paa Grund af dennes Sygdom i Overværelse af Vidnerne Schjerup og Petersen hvorda det
ovennævnte Forhør angaaende det bortsolgte Qvantum Steen blev continueret. Købmand Johannes
Nerger var tilstæde og forklarede paa given Anledning følgende: For længere Tid Siden har Komp.
talt til Jens Nielsen Strunge om at han ønskede et Qvantum Kampesten som han har
Brug for og denne kom i den Anledning til Komp. en Dag først i forrige Uge og tilkjendegav ham
at han nu havde et Parti Stene liggende imellem Remstrupaaen og den ny gravede Kanal.
Komp. kjøbte derpaa af Jens Nielsen hele dette Parti Steen bestaaende af 5 Pramladninger Grund=
stene og 10 Pramladninger Broesteen. Prisen var 5 rdl for hver Pramladning Grundsteen
og 4rdl for hver Pramladning Broesteen, af hvilke Jens Nielsen strax modtog 20rbd og resten
blev ført ham til Kredit i deres Mellemværende Jens Nielsen ytterede nok noget om at man
havde sagt at Grundstenene vare solgte af andre til en Bager her i Byen, men at han forsikrede
og paastod at ingen andre kunde disponere over Steenene end ham, og Jens Nielsen er Bekiendt
som en stræng retsindig og i alle Henseender skikkelig Mand, tog Komp. naturligviis ikke i Be=
tænkning at afslutte Handelen. Han har senere sat sig i Besiddelse af de fleste af
Grundsteenene Skjøndt, Bager Wulff rigtignok har udtalt sig med at disse vare solgte af en
anden til ham; thi Komp. holder sig fuldkommen forvisset om at Jens Nielsen vil hjemle
ham Stenene. Det er en selvfølge, at han forbeholder sig sin lovlige Ret i sidste Omgang.
Oplæst, ratihaberet, aftraadt. Forhøret sluttet.
J. Bindesbøll. Som Vidner
Schjerup Petersen.
paa Grund af dennes Sygdom i Overværelse af Vidnerne Schjerup og Petersen hvorda det
ovennævnte Forhør angaaende det bortsolgte Qvantum Steen blev continueret. Købmand Johannes
Nerger var tilstæde og forklarede paa given Anledning følgende: For længere Tid Siden har Komp.
talt til Jens Nielsen Strunge om at han ønskede et Qvantum Kampesten som han har
Brug for og denne kom i den Anledning til Komp. en Dag først i forrige Uge og tilkjendegav ham
at han nu havde et Parti Stene liggende imellem Remstrupaaen og den ny gravede Kanal.
Komp. kjøbte derpaa af Jens Nielsen hele dette Parti Steen bestaaende af 5 Pramladninger Grund=
stene og 10 Pramladninger Broesteen. Prisen var 5 rdl for hver Pramladning Grundsteen
og 4rdl for hver Pramladning Broesteen, af hvilke Jens Nielsen strax modtog 20rbd og resten
blev ført ham til Kredit i deres Mellemværende Jens Nielsen ytterede nok noget om at man
havde sagt at Grundstenene vare solgte af andre til en Bager her i Byen, men at han forsikrede
og paastod at ingen andre kunde disponere over Steenene end ham, og Jens Nielsen er Bekiendt
som en stræng retsindig og i alle Henseender skikkelig Mand, tog Komp. naturligviis ikke i Be=
tænkning at afslutte Handelen. Han har senere sat sig i Besiddelse af de fleste af
Grundsteenene Skjøndt, Bager Wulff rigtignok har udtalt sig med at disse vare solgte af en
anden til ham; thi Komp. holder sig fuldkommen forvisset om at Jens Nielsen vil hjemle
ham Stenene. Det er en selvfølge, at han forbeholder sig sin lovlige Ret i sidste Omgang.
Oplæst, ratihaberet, aftraadt. Forhøret sluttet.
J. Bindesbøll. Som Vidner
Schjerup Petersen.
