Aar 1848 d 26 September blev paa Politiinspecteurs Contoriet paa Sil=
keborg optaget Forhør i Anledning af en modtaget Anmeldelse om at
Søren Jensen Hopballe skal have gjort sig skyldig i Tyveri af de Veivæ=
senet tilhørende ved Siden af, den nye Chausee liggende Steen.
Som Vidner var tilstede Møller og Isak Laursen af Balle.
For Forhøret fremstod Anmelderen Veibetjent Christen Jen=
sen, som under Tilbud af Ed paa given Anledning for=
klarede:
Søren Jensen Hopballe paatog sig ved Licitationen en Leve=
ring af 52 cub. Favne Kampestene, hvilke skulle leveres og
opstilles i Favnemaal ved Siden af Chausseen. Saasnart
1 eller 2 Favne ere lever. Naar flere Favne ere leverede
opstillede, bliver de synet og antagen af Veivæsenet. Hopballe
har saaledes leveret henved 30 Favne Steen, hvilke ere antagne
og det videre Arbeide med Stenene nemlig istykkeslaaningen
og Udkløvningen er for en Deel foregaaet. I det Øieblik
at Veivæsenet paabegynder Behandlingen af Stenene
er Controllen saa godt som ophørt, d.v.s. meget vanskelig
gjort, da det ikke er godt at opdage om Qvantummet er der.
Imidlertid forekom det Deponenten, at der blev taget af drif=
dyngen, som saaledes vare adsplittet, hvilket han først blev opmærk=
som paa derved, at nogle enkelte Steen der var ubrugbare og lagt
tilside vare borttagne. Han fattede strax Mistanke til Hopballe
da han vedblev sin Leverance i nærheden og saaledes lettelig kunde
tage Stenene og levere dem i de ikke antagne Dynger. Han
fandt sig derfor foranlediget til at forbyde Hopballe al videre
Leverance, men efter et Par Dages Forløb kom Hopballe til
Deponenten og erkjendte sin Forseelse dog ytterede han, at han
ikke selv havde udført det. Da han erklærede sig villig til at
lægge Stenene tilbage paa det anviste Sted, fik han atter Lov
til Leverancen dog med den udtrykkelige Tilkjendegivelse, at
Deponenten vilde henstille Sagens Afgjørelse til Ingenieur Capi=
tain Wenck. Forinden Deponenten imidlertid kunde foretage
den nødvendige skriftlige Indberetning til Ingenieur Capitainen,
anmeldte 2de ved Steenslagningen ansatte Arbeidere, at de
ikke var istand til at fortsætte Arbeidet, da de ere blevne
overfaldne af Hopballe med Hug og Spark, som Hopballe fore=
gav, fordi han havde dem mistænkt for at have angivet
Sagen for Veivæsenet. Comparanten saa sig nødsaget til
at tilkalde Politihjælp og under dette fremkom Oplysning
om, at Tyveriet af Hopballe ere at uden qualice=
ret Omfang end tidligere ere ham bekjendt, idet Arbejderne
navnlig Niels Thygesen og Thomas Lind ligefrem paastod
at Hopballe havde taget Steen af de allerede af Veivæsenet
antagne Dynge, navnlig af de brugbare, og ført dem hen
til de Steendynger han var ifærd med at opstille, som samme
skulde afleveres til Veivæsenet. Han formaaede derfor ikke længere
at kunde undlade at anmelde Sagen for det Offentlige for at
faae Hopballe draget til Ansvar. Deponenten tilføier sluttelig
at Leverancen skulde skee til det over Silkeborg Vestermark paabe=
gyndte Chausse Arbeide, og at Tyveriet skeete paa samme
Sted. Oplæst, ratihaberet, aftraadt.
Dernæst fremstod Thomas Lind eller som han navngiver sig
Thomas Thomasen Lind, som efter Formaning til Sandhed,
under Tilbud af Ed, paa given Anledning forklarede:
Deponenten har paataget sig, at istykkerslaae et vist Qvantum
Steen til Chausseen under Veivæsenets Takster og Anvisning og til Hjælp
ved dette Arbeide har han antaget Niels Thygesen. De arbeidede
saaledes næsten bestandig sammen. Arbeidet skeer paa
den Maade at de bleve anviste en opsat dynge Steen be=
staaende af 1 eller flere Favne, hvilke Steen de skal slaae istyk=
ker. Naar Dyngen anvistes dem bliver den adsplittet
og Controllen med Quantummet er fra dette Øieblik van=
skeligere for Veivæsenet. Saavel Deponenten som Niels
Thygesen havde begge paa en og samme Tid seet at Hopballe
har taget Steen af de af Veivæsenet allerede antagne og den an=
viste Dynge og ført dem hen paa de Dynger, han var ifærd
med at opstille og som senere skulle afleveres til Veivæsenet.
Hopballe har taget saavel af de Steen som af Vejarbejderne paa Grund
af dens jernholdige Indhold ikke kunne slaaes istykker og derfor ere
kasserede af Veivæsenet, som af de brugbare Steen, og som meldt
ført begge Sorter til de nye Dynger. Hvor stort et Qvantum
Steen han saaledes har borttaget fra Veivæsenet kan Deponenten
ikke bestemt opgive, men han formener, at det omtrent af de
brugbare Steen kan have været henved 1 Favn foruden de kasse=
rede. Med Hensyn til de kasserede Steen erklærede Hopballe
for Deponenten, at han havde Tilladelse til at flytte dem
bort, men da Deponenten saae, at han flyttede dem hen i de
nye Dynger, som han skulde slaae i stykker, ytterede Deponenten
at han ikke vilde have med de allerede hosstaaende Steen at be=
stille, og hertil svarede Hopballe, at det havde han Lov til.
Hertil svarede dog Comparanten, at dersom han ikke lod det være
vilde han anmelde det til Veivæsenet. Efter Deponentens
skjønnende kan det omtrent være 3 Uger siden Hopballe be=
gyndte paa denne Trafik. Paa Politiinspecteurens ??=
??, hvorfor han ikke havde anmeldt Tyveriet for Veivæsenet
tidligere, erklærede han, at ligesom han ikke ansaae sig for lige=
frem forpligtet til at være Angiver saaledes frygtede han ogsaa
for, at Hopballe, som er en farlig Person, naar han angav
det, skulde overfalde ham og slaae ham til skamme. At denne
Frygt ei heller ere ugrundet viser sig nu, da han overfaldt
saavel Deponenten som Niels Thygesen i Søndags, fordi han
troede, at de havde angivet ham. Oplæst, ratihaberet, aftraadt.
Ligeledes fremstod Niels Thygesen, som efter lovbefalet Maade
at være opfordret til Sandheds Udsagn under Tilbud af Ed afgav
en med forangaaende Deponent i det hele overensstemmende
Forklaring, og da han havde ratihaberet dette, blev han demitteret.
Endelig blev fremstillet for Forhøret Søren Jensen Hopballe,
som atter paa det alvorligste at være formanet til sandheds
Udsagn paa Examination forklarede:
Han tilstaar at have taget af de af Veivæsenet kasserede Steen
nemlig 2 Læs, men han paastaar, at Veibetjent Straube har givet
ham Tilladelse hertil imod, at han herfor leverede 4 Læs Smaasteen,
hvilke 4 Læs Steen han har leveret til Straube. Disse leverede Steen
førte han hen ved Dyngen han var ifærd med at opføre. og
som senere skulde afleveres til Veivæsenet. Han har paa Straubes
Spørgsmaal fortalt ham dette, og da Straube ytterede, at det ikke
kunde hjælpe, da Stenene ikke kunde slaaes istykker, erklærede
han, at naar ingen Anden kunde, saa kunde han selv. Han
tilstaaer fremdeles, at han en anden Gang har taget en lille
Dynge Steen, kuns et Læs, som Arbeiderne vare gaaet fra,
men han paastaaer, at dette ogsaa var kasserede Steen. Han
nægter paa det bestemteste at have taget brugelige Steen. Thi
de allerede omforklarede han har kun taget Steen de allerede
omforklarede 2 Gange. Han tilføier og paastaaer, at han
havde 1 Læs Steen tilgode fra den tidligere Levering, hvilket
næsten ere lagt ned Siden af Veivæsenets, men da de ved
Adskillelsen af Veivæsenets Steen var kommen derimellem
kunde han ikke faae dem adskildte, og det var Grunden hvortil
han tog den sidst omforklarede lille Dynge, nemlig som Erstat=
ning for dette Læs. Efterat Politiinspecteuren paany havde
formanet Hopballe paa det Alvorligste til Sandheds Udsagn til=
staaer han nu, at han har faaet flere Steen end de omforklarede,
men det var alene de Steen, som blev tilbage fra Steenhuggerne,
og disse betalte han dem nemlig Thomas Lund og Niels Thygesen, dog
forandrer han dette Sidste ved saaledes, at det ikke ere for Stenene.
at de modtog Pengene, men at det var for, at de skulle slaae Ste=
nene godt, thi naar dette skete. vilde der blive Steen tilovers
fra de leverede, og det var de saaledes tiloversblevne Steen, at
han tog og bragte til hans egne Dynger. Han indrømmer
imidlertid, at han ikke var berettiget til at tage disse Steen,
thi de ere engang at have afleverede til Veivæsenet og tilhø=
rer saaledes ene dette. Oplæst, ratikaberet.
Thomas Lund og Niels Thygesen blev atter fremstillet og con=
fronteret med Søren Jensen Hopballe. Enhver især medblev sin
Forklaring uforandret og da ingen videre Uoverensstemmelse var at erholde
blev Thomas Lund og Niels Thygesen demitterede, hvorimod
Søren Jensen Hopballe blev belagt med passende Arrest.
Endelig fremstod igjen Veibetjent Jensen, som til yderligere
Oplysning forklarede, at naar vedkommende Entrepaneur melder
for Veivæsenet, at Steen ere opstillet paa den befalede Maade
og Plads, bliver de paa hans forlangende synet af en Betjent,
og naar de ere antagne, erholde Vedkommende ved Capetainens Nær=
værelse for Betaling for Stenene i Overensstemmelse med Kurta=
tions ??? Stenene tilhører saaledes fra dette Øjeblik
alene Veivæsenet, og ingen kan disponere derover ?? dette.
Oplæst, ratihaberet, aftraadt.
Da Veibetjent Straube ikke var tilstede blev Forhøret foreløbig sluttet
til Beskrivelse for tillige med Arrestanten at sendes til Politimesteren
i Skanderborg.
J. Bindesbøll som Vidner
Møller Isak Laursen.

Aar 1854 den 16 Mai blev en Politiret sat af den
ordinaire? Dommer og Skriver Kammerjunker Drech=
sel i Overværelse af Retsvidnerne Niels Madsen og
Willum Christensen hvor den i Thingsviden Sagens
Exam. juris Schmidt som Fuldmægtig for Selskabet Ny=
byggerforeningen paa Silkeborg og Fabrikeier Drewsen
afsagt saadan:
Kjendelse.
Citanten var mødt tilligemed Formanden i Directionen
for Selskabet. Da disse ikke formaaer at indsee, hvorledes
Schmidts ?? til at anlægge Sagen skal godtgjøres
naar det formenes ham at oplyse det med Vidner saa er=
klærede de herved begge af den afsagte Kjendelse, forlangte
Sag. Actor ??? meddelt og reserveret det fornødne
videste Omfang saavidt med Dommeren som med
enhver anden vedkommende.
For Indklagede mødte hans engagerede Sagfører ??
Bager af Skanderborg.
Retten hævet Retsvidnerne
Niels Madsen Willum Christensen.
Drechsel.

Samme Dags Eftermiddag KL. 6 blev Politiretten atter sat
af den ordinaire Dommer og Skriver i Overværelse
af Vidnerne Willum Christensen og Poulsen hvor de efter
Amtets Skrivelse af 2. dennes, der Fremlagdes saalydende
blev foretaget.
med ?? af Aalborg Andr. 82 ?
Lars Peter Mouritzen Grauballe (ikke
Grønballe) for uberigtiget slutning.
Paagjældende var mødt og forklarede efter at være formanet
til Sandhed, at hans Navn er som anført med ??
af Bynavnet Grønballe, der skal være Grauballe i Viborg
Amt, hvor hans forældre bor. I Efteraaret 1849 flyttede
han fra Haverslevgaard imellem Hobro og Aalborg hvor han
da var i ?? hos Morten Kjerulff, til Randers
men forsynede sig forinden Reisen med Følgeseddel fra
Lægdsmanden i Haverslev Sogn, som han tror hed Peder
Jensen og meldte sig strax ved Ankomsten til Ran=
ders hos Lægdsmanden og fik Paategning paa Følgesedlen, som han
derefter i et Brev indleverede paa Randers Post=
contoiret under Adresse Huusmand Jochum
Hendrik Drevs i Haverslev Bye, hvilken derpaa
snart efter i et Brev tilbage meldte Dpt. at han
skulde besørge den til Lægdsmanden. Videre veed
Dpt. ikke at forklare. Med Hensyn til at paagjæl=
dende først nu er funden bemærkede Retten, at hans
Mandsbog der sidst er viseret Hobro Politik. d. 17 April og
først i Mandags den 14 tene er indkommet her paa Contoiret
hvilken Forsinkelse Dpt. paa given Anledning tillægger
sin nuværende Mester Væver Hansen i Silkeborg,
da han omtrent den 21 April er ankommen hertil og strax
har leveret Mandebogen til Hansen. Oplyst ratihaberet
Demitteret. Forhøret sluttet ?? at tilstil=
les Amtet.
Retten hævet.. Poulsen Willum Christensen.
Drechel.

Aar 1854 d. 17. Mai blev en Politiret sat af den ordinaire Dommer
og Skriver med Vidner Niels Madsen og Willum Christensen, hvor
da ifølge Amtets Ordre af 2 d. da bliver at fore=
tage:
Paternitetssagen Juditte Laursdatter af Mam=
men Søndermark ctr. Smedelærling Frederik An=
ton Christensen af Them.
Amtets Ordre paategnet en Skrivelse af 20. f. M. fra Viborg Stift=
amt med 3 Bilag fremlagdes først til bestemmelse saal:
Klagerinden Juditte Laursdatter var ikke mødt: derimod fremstod
inklagede 17 Aar gammel og confirmeret, han vedgaar at være Fader til det af Klagerinden d. 2.
Februar d. A. udenfor Ægteskab fødte Drengebarn. Comp. ville gjerne
bidrage til Barnets Underholdning, men han skal endnu i 4 Aar
staae i lære som Dreng hos Smed Carl Dige i Them, ifølge en imel=
lem Comp. Fader Husmand Christen Mikkelsen i Sørslev, Lysgaard
Herred, indgaaet Contract, og i denne Tjeneste har han hverken
Løn eller Klæder, men kun Kost og Ophold, samt Tilladelse til at
arbeide om Søndagen for egen Regning, men ved dette Arbei=
de fortjener han kun 8 M 1 sk hver Søndag, og dette vil næppe til=
strække til Comp. Klæder. Fra Fader eller Familie har han ingen
Hjælp. Han seer sig derfor ikke istand til at afgive noget
Bidrag.
Comp. tilføier, at hans Navn er Anton Frederik Christensen og
ikke Frederik Anton Christensen.
Oplæst, ratihaberet, dimitteret. Sagen udsat for at afhø=
re Smed Carl Dige af Them.
Politiretten hævet.
Drechsel Som Vidner
Niels Madsen Willum Christensen.

Aar 1854 den 22de Mai Formiddag Kl. 10 blev en Politi=
ret sat paa Birkecontoriet af den constituerede Dommer og Skriver
Godsforvalter Bindesbøll, ?? ?? fremlagdes saalydende
Retsvidnerne Boring og Willum Christensen var tilstede
Hvor da blev foretaget.
Paternitetssagen.
Juditte Laursdatter ctr. Anton Frederik Christensen af Them.
Efter Tilsigelse var mødt Smed Carl Dige af Them som
paa dertil given Anledning forklarede, at det forholder sig
rigtigt at Anton Frederik Christensen af hans Fader er
sat i lære hos Dpt, imod at Dpt. giver ham kosten og oplærer
ham i Professionen, hvorimod han selv skal klæde sig.
Han erholder saaledes ingensomhelst Løn, men Dpt.
har tilstaaet ham Ret til om Søndag Formiddag at arbeide
for sin egen Regning. Han er aldeles ubemidlet og hans
Forældre er, saavidt Dpt. bekjendt, i smaa Omstændigheder.
Læretiden udløber først1. Mai 1858
Oplæst, Ratihaberet, vil Dommeren
betyde at det ikke var tilladt at arbeide længere end til Kl 9
om Søndag Formiddagen.
Demiteret.
Forhøret sluttet for i Udskrift at tilstilles Amtet.
Retten hævet.
Binnesbøl Retsvidner
Borring Willum Christensen.