Aar 1849, den 19ne Juni blev en Forhørsret nedsat paa Politiinspecteurens Kontoir
paa Silkeborg, i Overværelse af Vidnerne Petersen og Christian Madsen. For For=
høret fremstod den ved Vesterskoven ansatte Kongelige Skovfoged Christian Frederik
Rix, som under Tilbud af Eed forklarede følgende: Da Komparenten og hans Kone
i aftes Kl. henimod 11sad i Vinduet, blev hans Kone opmærksom paa at en Person
kikkede frem for Enden af det østre Huus og saae hen ad Stuehuset til, hun
troede imidlertid at hun paa Grund af, mørket, havde seet feil. men da Per=
sonen atter gjentog dette, sagde hun det til Komparenten. Han gik strax ud og
traf Personen, ikke ved Gavlen, hvor han som meldt, havde staaet og kikket, men
bag ved Huuset staaende stille. Paa Komparentens Spørgsmaal hvem han var og hvad han be=
stilte her svarede han, at han var ifærd med at lade sit vand og at han var
gaaet feil af Veien fra Silkeborg efter Them. Da Komparenten derfor rettede
det Spørgsmaal til ham, hvad Vei han var taget fra Silkeborg, svarede han,
at han var gaaet ud ad Chauseen Paa yderligere Examination forklarede han
endvidere for Komparenten, at han var Strømpevæversvend og arbeidede hos en
Mand i Thorning Sogn, og at han var paa en Reise Hjem til sine Forældre, som
boede i nærheden af Bræstenbroe. Komparenten foreholdt, ham det mistænkelige
ved hans Foretræden, men da han med Hensyn hertil bad om forladelse og der=
hen anmodede Komparenten om at vise sig Veien til Them, viste han ham den rette Vei
efter Virklund og lod ham gaae, senere saae Komparenten ikke videre til ham.
Oplæst og ratihaberet..
Politiinspecteuren bemærkede, at han, efterat være kommen til Kundskab om Ovenstaaende, havde
anmodet Rix om, saafremt han maatte kunne gjenkjende bemeldte Person her paa Markedet idag,
da strax at underrette Komparenten herom. Rix meldte nu at have fundet Personen og at
han med Bestemthed kunde gjenkjende ham. Da Politiinspecteuren i ham
gjenkjendte en farlig Person, som i sin Tid har været hendømt som Fange i Gluck=
stadt Ting Huus i flere Aar og som efter sin Løsladelse har været under Tiltale ved
Thyrsting, Vrads Herreder 2de Gange, som mistænkt for Indbrudstyverie, lod han
ham foreløbig anholde.
Bemeldte Person Johan Peter Jensen blev fremstillet for Forhøret løs og ledig og afgav
efter behørig Formaning og paa dertil given Anledning, følgende Forklaring:
Siden Novbr. Maaned f. A. har han arbeidet som Svend hos Strømpevæver Søren Pedersen
i Thorning i Viborg Amt. Herfra begav han sig i Søndags morges for at besøge hans
Familie i Østeregnen og samme idag ved Middagstid kom han til hans Moder gift med Heinrich Jensen
som boer paa
Vrads Mark, her opholdt han sig til om Eftermiddagen, hvorpaa han begav sig til hans
Morbroder Peder Jepsen boende paa Aastrup Mark i Feuling Sogn, hvor han ankom sam=
me Dag ved Aftenstid. Her opholdt han sig til Mandag Formiddag, hvorpaa han gik
over Brædstrup, Vinding til Bodil Skovfogeds, der boer i Skoven imellem Vinding og
Salten, hvor en Broder til ham Tjente og som han besøgte. Kl. 5-6 samme Dags
Eftermiddag forlod han sin Broder og gik over den afbrudte Broe (Salten Broe) igjen=
nem Salten til Them, hvor han var inde i Kroen og paa Apotheket. Herfra begav han
sig ad Veien her til Silkeborg, hvilket var i Mørkningen. I en Bye som ligger imel=
lem Them og Silkeborg, men som han ikke kjender Navnet til tog han feil af Veien,
og tog istedetfor ligefrem ad Veien til venstre og kom derved op ad Skoven til et Sted
som er ham aldeles ubekjendt. Da han blev opmærksom paa en Pige som gik over
Gaarden med en Malkespand, kikkede han efter hende for at see om hun gik bag om,
hvor han vilde see at træffe hende for at spørge efter Vei. Da han i den Anled=
ning var kommen bag Huset og var ifærd med at lade sit Vand, kom en Mand til ham og
spurgte hvem han var og hvor han vilde hen. Han svarede at han vilde til Silkeborg,
dog begjærer han tilføiet, at han først havde hørt feil, idet han troede at Manden spurgte
hvorfra han kom ( og derfor svarede han Bræstenbroe) i Stedet for hvorhen han vilde, nem=
lig Silkeborg. Han mindes, at Personen spurgte ham om hvorfra han var og at han meddelte ham
Underretning herom samt om hvor han var barnefød, men iøvrigt erindrede han
ikke hvorledes Ordene faldt. Personen viste ham til en Bye, hvis Navn han nu
ikke kan erindre, hvortil han strax begav sig og fortsatte Veien videre ad Silkeborg til, han
ankom nær ved Solens Opgang, men da ingen var oppe, gik han tilbage til Skoven, hvor han
spaserede indtil folk begyndte at samles paa Markedspladsen. Politiinspecteuren gjorde
opmærksom paa, at der ingen Landeveie gaar fra Veien imellem Them og Silkeborg, saa
at der umuelig kunne tages feil, navnlig gjorde han Ankoldte opmærksom paa, at Skov=
foged Rix ikke boer ved nogen Vei og meget afsides, saa det synes meget usandsyn=
lig at han uden Hensigt skulde komme dertil, men anholdte vedbliver desuagtet sin
Forklaring med Tilføiende, at han kom fra Veien tæt førend han naaede en Bye,
og at han ved at følge en enesporet Vei ad Skoven til, var kommet til en Korsvei
i Skoven og ved hvilken han hørte en Hund Gjø, efter hvilken Lyd han derpaa rettede sin
Gang. Det tilførte blev oplæst, og vedgaaet som rigtig i et og alt, i det han paa Anled=
ning tilføiede, at han har seet endeel af de tydske Soldater ved Bræstenbroe, hvor han
var i Søndags Aftes, men ikke talt med en Eneste.
Efterat være foreholdt Skovfoged Rixs Forklaring, forklarede han, at han ikke drister sig til
at sige at denne var urigtig, men han tilføide, at de maae have misforstaaet hinanden.
Han erklærede iøvrigt, at han ikke kan erindre noget i den Retning. Rix, som atter
fremstod og havde paahørt anholdtes Forklaring, erklærede at det var umueligt, at
denne kunde have misforstaaet ham thi de stode længe og talte sammen, navnlig om
Vein til Them.
Det anmærkes at Rix og Anholdte gjensidig kjendte hinanden. Rix aftraadte. Den
Anholdte blev foreløbig igjen indsat i Arresten.
Dernæst fremstod Mette Poulsdr. fra Thorning, som forklarede at det forholder sig rigtig
at Johan Peter Jensen har arbeidet siden noget før Juuel hos Søren Pedersen i Thorning og i
den Tiid opført sig upaaklagelig. Det forholdt sig endvidere rigtig at han i Søndags
Morges begav sig dertra, for efter Foregivende at besøge sin Moder i Vrads, hvorfra
han angav at ville komme tilbage Søndag eller Mandag Aften. Oplæst, ratihaberet,
aftraadt. Forhør udsat.
J. Bindesbøll. som Vidner
Petersen C. Madsen.

Aar 1848 den 20ne Juni contionerede det igaar paabegyndte Forhør over Strømpevæver=
svend Johan Peter Jensen i Overværelse af de samme Vidner. For Forhøret frem=
stod Snedkermester Carl Edvard Frederiksen her af Silkeborg, som efter at have taget
den anholdte Jensen i Øiesyn, erklærede under Eds Tilbud, at han i Mandags Eftermid=
dag Kl. imellem 5 og 6 omtrent, saae bemeldte Person kommee gaaende af Veien fra Virklund
efter og dreie om ad Gaden forbi Komparenten som stod og talte med Sadelmagermester
Petersen og gaae i vestlig Retning, saavel Komparenten, som Petersen bleve begge
opmærksom paa Personen paa Grund af der store Ar han har ved Munden, og talte
sammen om hvem det kunde være. Personen er ham iøvrigt aldeles ubekjendt og han
veed ingensinde før at have seet ham. Han gjentager sluttelig at han gjenkender
den her omforklarede Person og den Anholdte som blev fremstillet, for en og samme
Person, med saadan Sikkerhed at han derpaa kan aflægge sin coporlige Eed.
Oplæst, ratihaberet.
Dernæst fremstod Sadelmagermester Peter Petersen, ligeledes her fra Pladsen, som af=
gav en med foranstaaende Deponent aldeles overensstemmende Forklaring, ende=
lig erklærede han at han i Anholdte gjenkjendte den i Mandags Eftermiddag
seete Person med saadan Sikkerhed, at han derpaa vil aflægge sin coporlige Eed.
Oplæst, ratihaberet.
Anholdte Johan Peter Jensen blev fremstillet løs og ledig for Forhøret. Efter Forma=
ning til Sandhed og efterat være gjort bekjendt med foranstaaende 2de Deponenters
Forklaring, erklærede han samme for urigtig, da han pastaaer ingensinde før Søndag
Morgen at have været paa Silkeborg.
Anholdte og de nævnte 2de Deponenter blev derpaa confronteret med hinanden.
Enhver især vedblev sin Forklaring uforandret, saa at ingen Uoverensstemmelse
var at tilveiebringe. Dog tilføiede Deponenterne med Hensyn til Klokkeslettet, at de
ved nøiere Eftertanke troer at det var imellem Kl. 6 og 7 at de saae ham.
Anholdte , som vil være at sende til den for Gjern Herred midlertidig ansatte
Politikommissair, blev igjen indsat i Arresten indtil Forhøret kunne
beskrives, og Deponenterne demitterede. Forhøret Sluttet.
J. Bindesbøll. Som Vidner
Petersen. C. Madsen.

Aar 1849 den 10 Juni, blev en Forhørsret nedsat paa Politiinspecteurens Kontoir
paa Silkeborg i Overværelse af, Vidnerne Poulsen og Chr. Madsen, hvor
da Forhør blev optaget i Anledning af, en i Rye i forgaars anholdt , hertil
igaar afleveret Person, Snedkersvend Frederik Henrik Schjul. I den An=
ledning blev fremlagte 2de Skrivelser fra Sognepræsten i Rye af 8ne og 9ne dennes
som tages til Indlemmelse, samt en hos Anholdte forefunden Vandrebog saae
tages til medfølge. For Forhøret blev fremstillet den anholdte Person, som paa
Exemination forklarede: Mandagen den 4de dennes begav han sig fra Horsens
efter Klakring, hvor han ventede at kunne blive sat over til Fyen hvorhen han
agtede sig. Han kom samme Dag til en Kroe som ligger paa Veien til
Klakring, overnattede der og kom saaledes den 5te til sidstnænte Sted, hvor
han atter overnattede. Da han imidlertid ikke kunne blive sat over
uden at han ville give 3 rdl, hvoraf han ikke var i Besiddelse, maatte
han vende tilbage. Der tilbød sig nu en Befordring til Veile og han
benyttede derfor denne dertil. I Veile opholdt han sig til Natten imel=
lem den 5te og 6te, men begav sig derpaa med en Befordring som han traf samme
Nat til Horsens, hvor han opholdt sig Torsdagen den 7ne og overnattede hos
Snedker Ibsen, hos hvem han har arbeidet, Fredag Morgen tog han fra
Horsens i den Hensigt at begive sig Nord paa og tog Veien efter Rye, hvortil
han ankom samme Dags Aften og blev anholdt. Han ønsker nu at begive sig
til Randers, hvor han forventer at kunne have Arbeide hos en Snedkerme=
ster Bjerregaard. Han er aldeles blottet for Reisepenge. Ved Visitatio=
nen forefandtes aldeles intet Mistænkeligt hos ham. Efterat han i Vandre=
bog var givet Tilhold om at begive sig ad rette lige Vei til Randers
og derhos medgivet Reisepenge 24 rbsk., blev han demitteret og Forhøret
Sluttet.
J. Bindesbøll Som Vidner
J. H. Poulsen C. Madsen

Aar 1849 den 22de December blev en Forhørsret nedsat paa Politiinspecteurens Contoir paa
Silkeborg i Overværelse af Vidnerne Petersen af Laulund[?] og Dræbye af Silkeborg, hvorda Forhør blev optaget foran=
lediget ved en Anmeldelse fra Bager Wulff, hersteds om et her, begaaet Falsum eller Bedragerie [??]
at Prammændene Anders Overgaard og Rasmus Nielsen fra Seis Hede have solgt til,
bemeldte Wulff et Qvantum Kampesteene nemlig 5 Pramladninger for 22rbd, som
de have modtaget, hvilket Qvantum atter er bleven solgt af Jens Nielsen Strunge i Back=
boe til Kjøbmand Nerger, saavidt vides for 25 rbd hvilket sidste har sat sig i Besiddelse
af Stenene Da det var kommen til Politiinspecteurens Kundskab at Anders
Overgaard var her i Byen idag, havde han foranlediget ham til at møde for Forhøret.
Bemeldte Anders Jensen Overgaard fremstod og forklarede paa given Anledning følgende:
Det forholder sig rigtigt at Komp. i Forening med Rasmus Nielsen for et Aarstid
Siden,( nøiagtig kan han ikke opgive Tiden) have solgt til Bager Wulff hersteds
5 Pramladninger Kampesteen for 22 rbd. hvilket Beløb de har modtaget af Wulff,
Stenene henlaae imellem den nygravede Kanal og Remstrupaaen, altsaa sønden for
Aaleværket. Han paastod med Bestemthed at Stenene tilhøre ham og Rasmus Nielsen,
da de ere opsamlede af dem i Søerne her sønden for og seilede her til i en Pram
som de begge hyrer hos Jens Nielsen Strunge i Bakboe. Der er sluttet Acord imel=
lem dem og Prameieren at denne sidste skulde have 1/3 Deel af Fortjenesten som
Ægvivalent for Prammens Benyttelse. I det han saaledes gjentagende paastaaer, at
Stenene tilhører Komp. og Rasmus Nielsen og at ingen andre end dem kan disponere
over dem, benægtede han paa det bestemteste at Jens Nielsen Strunge, siden hen nok
har hørt har solgt Stenene til Kjøbmand Nerger, har nogen somhelst Ret dertil, og Rasmus
Nielsen, som tilfældigvis kom til da Kjøbmand Nergers Folk i Torsdags Kjørte Stenene fra Pladsen, forbød
dem ogsaa dette og tilkjendegav dem, at Stenene var Komp. og hans eiendom og vare solgte til Bager
Wulff. Jens Nielsen var ei heller uvidende herom, da Komp. selv personlig har tilkjendegivet ham
det med hensyn til ham tilkommende Andeel for Pramlein hvilken Andeel imidlertid
dog ikke ere ham udbetalt. Oplæst ratihaberet, aftraadt. Forhøret udsat.
J. Bindesbøll Som Vidner
Dræbye
Petersen.

Aar 1849 den 23de December blev det ovennævnte Forhør, ang. det bortsolgte Qvantum
Steen, continueret paa Politiinspecteurens Kontoir i Overværelse af Vidnerne Dræbye og
Petersen af Silkeborg. For Forhøret fremstod Bager Johan Georg Wulff. som forklarede paa given
Anledning, følgende: I sidstafvigte Septbr. Maaned kom Prammændene Ander Overgaard
og Rasmus Nielsen til Komp. og anmodede ham om at kjøbe et Parti Steen bestaaende
af 5 Pramladninger, som bemeldte Personer havde prammet hertil og som laae
imellem, den nygravede Kanal og Remstrupaae, hvilket Parti Steen de sagde var
dem tilhørende. I Begyndelsen vægrede han sig ved at afkjøbe dem Steenene,
da han ikke dengang havde noget bestemt Brug for Steenene, men da de idelig paahængte
ham om at afslutte Handelen, kjøbte han ogsaa Steenene af dem for 22 rbd, som
strax blev udbetalte til Anders Overgaard. Han lod Steenene henligge paa
Stedet indtil han kunde faae Lejlighed til at føre dem bort, men til hans store
Forbauselse kom Kjøbmand Nergers Karl i Torsdags og kjørte Stenene bort. Han
tilkjendegav strax dem at Stenene ikke maatte bortføres da de var hans Eiendom,
og gik derpaa op til Kjøbmand Nerger og gjorte ham bekjendt med Sagen, men
dertil svarede denne at han havde kjøbt Steenene af Jens Nielsen Strunge, som
var Stenenes retmæssige Eier. Da han derpaa traf Rasmus Nielsen og denne
havde vedgaaet at han og Anders Overgaard havde solgt Stenene til Komp. og der=
for modtaget den ovennævente Betaling, maatte der saaledes være begaaet et falsum
eller Bedrageri, hvilket han derfor strax, anmeldte hos Politiet. Han forbeholdt
sin lovlige Regres til Stenene eller Erstatning. Oplæst Ratihaberet, aftraadt, For=
høret udsat.
J. Bindesbøll Som Vidner
Dræbye Petersen.