Aar 1848 den 24 Februar mødte paa Politiinspecteurens Kontoir Gaardmand Anders
Schelen af Virklund. Der forklarede at sidste Tirsdag var han i Silkeborg Østerskoven for at bortkjøre
nogle Bøgekjøvler til Søen, hvortil han skulle bruge nogle Bukke eller Lastetræer for
at læsse Kjøvlerne paa Vognen. Da han nogle Dage i Forveien havde bortkjørt
Kjøvler hvortil han havde brugt disse Bukke, havde han ladet 2de saadanne
Bukke eller Læssetræer henligge i Skoven tildeels skjult under en Busk, men da han
ville afhente dem vare de borte og har han senere erfaret af Huusmand Jens Grønbek i
Haarup og Bødker Petersen paa Silkeborg at Bager Christensen af Silkeborg har af=
hentet dem fra Skoven og hjemkjørt dem til sin Bopæl paa Silkeborg, hvor
Deponenten i Dag har seet dem og anmodede han, Politiinspecteuren om
at tage dem under Beslag hvorhos han bemærkede at han med Træskokarl Ras=
mus Sørensen Weng af Haarup og Træskomand Johannes Danielsen af
Virklund kan bevise at disse 2de Træstænger eller Bukke tilhører ham
og saa de ham bortkomme imod hans Villie og videdende.
Politiinspecteuren begav sig derpaa med Vidnerne Skovfoged Jepsen og Jensen af
Silkeborg til Bager Christensens Bopæl paa Silkeborg og da han ikke var tilstæde
opfordrede Bagersvend Jens Bigum til at være følgagtig og blev da de ommeldte
2de Bukke forefundene og en Qvasbunke der laae i Gaarden udenfor Bagerens
Bopæl. Jens Bigum forklarede at han havde været med Bageren i Skoven
Onsdag i denne Uge havde hjemkjørt Brænde og saae Deponenten at Bager Christensen tog
de ommeldte 2de Træbukke der henlaa i Skoven. De tilstædeværende Vidner Taxerede
Træbukkene til en Værdi af 1 m imod hvilken Taxation Anders Scheler intet
havde at erindre. Træbukkene blev taget i Forvaring og Forhøret udsat.
efter at Politiinspecteuren havde bemærket at Bager Christensen var i Skoven
derhos.
Horneman

Aar 1848 den 25ne Februar blev foranstaaende Sag continueret paa Politiinspecteurens
Contoir hvorda som 2d Deponent fremstod Træskokarl Johannes Danielsen fra
Virklund, der forklarede at han for Gaardeieren Anders Schelen i Virk=
lund har forarbeidet de tilstædeværende 2de Træbukke har havt i Brug og veed derfor med
Bestemthed at de tilhører Anders Scheler som havde dem til brug i Sko=
ven ved Paalæsning af Kjøvler. Hvor paa Lag der vare henliggende i
Skoven ved Deponenten ikke. Denne Forklaring vil han paa Opfordring beede.
Det bemærkedes der af enhver af de ommeldte 2d Træbukke der bestod af
Bøgetræe ere omtrent 3 Alen lange i den ene Side indhugget en Fordybning
samt i den anden Side istemt et Hul heri er anbragt Træefod. Enhver af
dem ere i den tykkeste Ende omtrent 4 a 5 Tommer i Gjemmensnit.
Horneman.

Aar 1848 den 28 Febr. blev foranstaaende Forhør contioneret paa Politi Inspectoirens
Contoir.
Som 3die Deponent fremstod Huusmand Jens Andersen Grønbeck af Haarup
der forklarede at Løverdagen den 19 dennes var han i Silkeborg Sønderskov for at hjemkjøre
Brænde og saae han da her at der i Nærheden af Veien i Skoven laae et par Træbukke
som bruges til Læsning af Kjævler, Hvilke han antog for at være hans da han havde
et lignende Par henliggende i Skoven, men da det Deponenten ikke havde Leilighed
til at opholde sig kjørte han videre uden at undersøge om det var hans.
Mandagen den 21de Februar kjørte Dep. igjen i Skoven i Følge med Bødker Petersen
af Silkeborg, og maatte han da, da han kjørte over Mosen ved Marienlund, Bager Chri=
stensen af Silkeborg, som kom med et Læs Qvas Brænde, fra Skoven og var hans Bager=
svend i følge med ham. Dep. saae da at Christensen havde et Par Træ Bukke
paa Vognen, som han antog var hans, og han adspurgte da Bager Christensen hvor
han havde faaet dem, og tilstoed han da at havde taget dem i Skoven.
Da det imidlertid var mørkt og et stærkt Sneefog kundede Dep. ikke see om de
var ham tilhørende, men da Bageren yttrede om han maatte beholde dem, svarede
Dep. dertil ja; i den Forvisning at det var Deponentens, og beholdt desaarsag
Bageren bukkene pa sin Vogn og kjørte med dem til Silkeborg. Den samme
Aften kom Dep. til Virklund og da han talte med Gd. Anders Scheler, erfarede han
af denne at det ikke vare Deponentens Bukke, men at de tilhørte Anders Scheler.
Efterat Dep. var foreviist de i Retten tilstædeværende Bukke, erklærede han
at disse ikke tilhører ham, ligesom han ikke senere har faaet Oplysning om hvor
de ham tilhørende Bukke ere henliggende i Skoven. aft. Forhøret udsat.
Horneman.

Aar 1848 den 29 Februar blev foranstaaende Sag contioneret paa Politi Inspecteurens
Contoir. Som 4 Deponent fremstod Ungkarl Rasmus Sørensen af Haarup, 32 Aar gl.
der forklarede, at da Gaardmand Anders Scheler af Virklund med sin Befordring her i Skoven
kjørt Kjævler for Deponenten, har dertil været afbenyttet de i Retten tilstædeværende
2de Træbukke, som Deponenten med bestemt Vished kan gjenkende at tilhøre
Anders Scheler. En Dag i Ugen fra den 13 til 19 Febr. d. a. havde da afbenyttet
disse Træbukke som ommeldt ved Paalæsning af Kjævler og saae Dep. at de vare
henlagte tæt ved den nordre Side af en Vei i Skoven, og da de igjen i afvigte
Uge vilde afbenytte dem vare de borte, uden at Dep. kan give nogen Oplysning
om hvem der havde taget dem. aft.
Som 5 Deponent fremstoed Bager Christensen af Silkeborg der forklarede
at han Mandagen den 21de Febr. var kjørt i Skoven (Silkeborg Østerskov). for
at afhente noget Qvas brænde og Kjævler, som han havde kjøbt af Bødker
Petersen. Tæt ved Siden af Skov Veien laae 2 gl. træbukke, de samme som heri
Retten ere tilstæde, som Dep. antog enten maatte være forglemte der, eller
tabte, og da Dep. ikke kunde see at der var Brænde i nærheden hvortil
de kunde være afbenyttet, anmodede Dep. sin Svend Jens ??, som var
i Følge med, om at optage dem og ligge dem paa Vognen, og uden at yttere
noget videre til Svenden om i hvad Hensigt Dep. tog dem i Besiddelse,
var det dog i hans Agt at oplyse dem for Politiet naar han kom Hjem
til Silkeborg. Paa Veien Hjem mødte de Hmd. Jens Grønbek af Haarup
og Bødker Petersen af Silkeborg, hvilke adspurgte Dep. hvad det var for Træ=
bukke han havde paa Vognen, hvortil Dep. svarede at han havde fundet
dem i Skoven. Jens Grønbek svarede da at det var hans Bukke, hvortil
Dep. yttrede at det antog han ikke, men da Jens Grønbek nærmere forkla=
rede paa hvad Sted hans Bukke henlaae i Skoven, erkjendte Dep. at
det maatte være Jens Grønbeks Ejendom, og tilbød ham at han kunde tage
dem med sig, men det vilde han ikke, hvorimod han yttrede at Dep.
kunde tage dem Hjem med hvor han Jens Grønbek, saaledes senere kunde
afhente dem, hvoraarsag Dep. tog dem Hjem med til sin Bopæl.
Da Dep. kom Hjem fandt han, paa Grund af hvad der var passeret, ikke
Anledning til at oplyse Træbukkene for Politiet. At oplyse disse Træ=
bukke for Skovfogeden, hvis Bopæl han passerede paa Hjemveien fra Skoven,
forinden han mødte Jens Grønbek, tænkte han ikke paa, og uagtet Dep.
blev foreholdt det usandsynlige i Rigtigheden af hans Forklaring om at oplyse
samme, vedblev han dog sin Forklaring uforandret.
Deponenten kunde ikke erkjende at de tilstædeværende 2de Træbukke har
den Værdi de ere vurderede til, men antager at Værdien af samme er
8 S. Aft.
Som 6de Deponent fremstod Bødker Peter Petersen af Silkeborg, der forklarede
at Mandagen den 21de dennes var han i følge med Hmd. Jens Andersen Grønbek af Haarup
1 Silkeborg Østerskov og mødte da paa Veien dertil Bager Christensen af Silkeborg, som
kom kjørende med et Læs Qvas brænde. Dep. blev da opmærksom paa at der
paa Vognen henlaae et Par Træbukke, og spurgte desaarsag Dep. Bageren ad hvor=
om han faaet sig et Par Bukke? Hvortil han svarede ja. Jens Andersen
Graabek saae derpaa ogsaa paa Bukkene og yttrede da at det var hans, hvortil Bageren
svarede naa, det har aldrig været dine. og da Jens Graabek vedblev at paastaae
dette, spurgte Christensen om han kunde sige ham hvor de havde lagt, hvortil
Jens Graabeck opgav Stedet, og da Bageren indrømmede at dette var rigtigt,
tilstod han at han ogsaa der havde taget dem. Deels fordi Bageren ikke
ved denne Leilighed ytterede noget om at han havde fundet dem, eller agted at
oplyse dem, og deels af den Maade han svarede paa, antager Dep. at det var
Bagerens Hensigt at lægge Skjul paa Træbukkene, maatte Dep. iøvrigt
indrømme Rigtigheden af Jens Graabeks Forklaring. aft.
Forhøret udsat Horneman.

Aar 1849 den 16 October blev en Forhørsret nedsat paa Politiinspecteurens
Contoiret paa Silkeborg i Overværelse af Vidner Møller og Chr. Madsen
hvorda Forhør blev optaget foranlediget af en modtagen Anmel=
delse om at Dagleier Christen Madsen inat har hængt sig i Stald=
bygningen paa Gaarden. Liget blev efterat være afklædt,
synet af Politiinspecteuren med Vidner. med Undtagelse af
en mørkerød Stribe (underløben blod) som fandtes om Halsen navn=
lig foran lige oven for Adamsæblet. Kunde ikke opdages noget
som helst Syen til Læcion
For Forhøret fremstod:
1. Gjæstgiver N. Schou paa Silkeborg, som efter given Anledning forklarede: Deponenten
har kjendt Afdøde i flere Aar, da han af og til og temmelig ofte har havt Dagleieren
i arbeide for ham. Om han var gift eller hvor gammel han ere har han ikke nogen
Kundskab om, da han ikke har havt noget fast Hjem i den Tid han har kjendt ham,
dog antager han, at han er hen ved 50 Aar. Han var en trolig Arbeider, naar han ikke
han var beskjænket, men da han var et meget forfaldent Menske,
arbeidet han sjældent længere Tid uafbrudt. Ved Fastelavnstid iaar talte derfor
Deponenten til ham om at lægge Brændevinsdrikken af, da han i saa Fald
kunde han stadig Arbeide hos Deponenten. Han gik med herpaa, og der blev indgaaet
formenlig Accord imellem dem om, at han saafremt han kunde lade være at smage
spiritus i et Aar, foruden sin Dagløn skulde have 5 Rbd i Duceur. Accorden blev
fra Afdødes Side ogsaa holdt lige til Braarup Marked d 13de f. M., men hiin Dag
kom han til Deponenten og bad omTilladelse til at gaae til Marked og kjøbe sig klæ=
der, til hvilken Ende han fik udbetalt al sin tilgodehavende Dagløn, som beløb sig til
circa 14 rbsk, siden arbeidede han ikke hos Comp. men han har nok hørt, at han si=
den den Tid igjen skal være falden til druk og ofte været svirende. Sidste Løver=
dag Eftermiddag, kom han til Dep. og atter bad om Arbeide, og efterat han paa
Dep. [??] atter havde lovet at blive skikkelig fik han ogsaa Løfte om saadant, men
igaar da Dep. vilde anvise ham Arbeide bad han imidlertid om Udsættelse til
idag, og Dep. indrømmede ham dette. Det forekom nok Dep., at han igaar
saa meget melankolsk ud, men han formodede, at Grunden hertil var, at
han [??] at han igjen ere forfalden til Druk. Senere saa Comp. ham ikke. Kl. omtrent
5½ imorges kom Deponentens Folk ind og meldte, at han havde hængt sig i den
Comp. [???] Stald, men at han var nedskaaren uden at der var Lov at
[???], hvilket ogsaa Comp. ved nøiere Undersøgelse forefandt rigtig. Uden at
Comp. kan have nogen Vished om hvad, der har bragt Afdøde til det Skridt, for=
mener han dog, at Samvittighedsnag over, at han ikke kunde beherske sig
selv med Hensyn til drukkenskab, alene har fremkaldt det. Videre til Op=
lysning kunde han ikke meddele. Oplæst, ratihaberet, aftraadt.
2. Schous Tjenestekarl, Anders Sørensen, som paa dertil given Anledning forklarede: Da Comparenten imor
ges Kl 5 a 6, lige efter at være opstaaet, vilde fodre sine Heste og til den
Ende vilde tage noget Hø, som laae i Foderloen, stødte han paa noget, som det forekom ham
et Menske, hvilket han ikke kunde nøie see, da Lygten, som han benyttede ikke lyste
godt og hang noget afsides. Uden videre at tænke paa, hvad det kunde være og hvorledes
det egentlig hang sammen, blev han dog noget altereret, og raabte paa hans
Medtjenere, som laae i et Værelse ved Siden af, at de strax skulde komme. De
kom ogsaa øieblikkelig og ved Lygtens Hjælp opdagede de, at det var Chr. Madsen, som
hang ved en Bjælke, de fik øjeblikkelig en Kniv, skar ham ned, og tumlede derpaa en
Del med ham, for om mueligt at tilbagekalde Livet, men alt var forgjæves,.
Da Dep. kun i kort Tid har været hos Schou kjendte han kun lidt til Afdø=
de, men det var ham bekjendt, at han var meget forfalden til druk. Igaar
Eftermiddags bad han Comp. og den anden Karl Poul om Tilladelse til at ligge
i Stalden, og han var da meget beskjænket. Han gik ogsaa ind og laae sig og
omtrent Kl. 10 iaftes var Dep. og Poul idet de affordrede [??] og saa til ham,
de fik ham ogsa vaagen, men han bad om, at
han maatte blive liggende, hvilket de ikke kunde have noget i mod, senere saae
de ham ikke. Om bevæggrunden for Afdøde til nævnte Skridt kan han intet
forklare. Oplæst, ratihaberet og aftraadt.
3. Schous Tjenestekarl, Jens Poul Sørensen, som efter dertil given Anled=
ning afgav en med foregaaende Dep. aldeles overensstemmende Forkla=
ring, hvilket han derpaa ratihaberede og aftraadte.
4. Schous Tjenestekarl Laurs Andersen, som paa dertil given Anledning forklarede
ligesom foregaaende Dep. med Tilføiende, at afdødes Hjem Stavn er i Eldsborg Sogn
i Viborg Amt, hvor hans Familie skal boe, ligeledes tilføide han, at da han har
været hos Schou i 2 Aar, og Afdøde idenTid ofte har arbeidet for Comp. [??]
[??] har han havt god, Leilighed til at lære ham at kjende, som være en meget
ordentlig og Skikkelig Karl, naar han var ædru, han var derfor afholdt og havde
[??? ??] Oplæst ratihaberet, aftraadt. Forhøret Sluttet.
[??? ] Som Vidner
[?] Møller. Chr. Madsen.