Samme Dag blev Forhøret angaaende Arrestanten Jens Poulsen continueret paa
Politiinspecteurens Kontoir i Overværelse af Vidnerne Møller og Petersen.
For Forhøret fremstod Anders Degn, alias Ander Nielsen, som paa given anled=
ning forklarede: Jens Poulsen, Komperanten kjender under Nacn af "Buze Jens" og som
er gift med Niels Høigaards Steddatter, kom i Torsdags Eftermiddag Kl: om=
trent 3 a 4 ind til Komperanten og bad om lidt at drikke. Efterat han
havde erholdt dette, fulgte Komp: med ham sammen ud af Døren som lidt ud af Veien,
hvor Komp: begav sig hen for at flytte sine Faar. Da Jens Poulsen kom udenfor
Døren og tog saa et Aalejern, som han havde lagt der medens han var inde i
Huset. Ved at kaste Øienene paa dette, forekom det Komp: at det lignede et den røde Snedker
tilhørende og han rettede derfor det Spørgsmaal til Jens Poulsen, hvor han
havde kjøbt Jernet, og hertil svarede denne, at han havde kjøbt det af
en Mand nede ved Resenbroe og givet 3 mark for det. Videre blev Jernet
ikke omtalt, da de strax efter skiltes ad, Komp: boer omtrent midtveis mel=
lem den røde Snedkers Huus og Skjellerup. Da komp: ikke vidste videre
til Oplysning, blev han, efter at have ratihaberet sin Forklaring, som blev op=
læst for ham, demitteret.
Forhøret sluttet for i Udskrift at tilstilles Reqvirenten, Birkedommer Kampmann.

Bindesbøll som Vidner
B Møller Petersen.

Aar 1849 den 7ne Marts blev en Forhørsret nedsat paa Politiinspections contoiret paa Silke=
borg i Overværelse af Vidnerne Petersen og Christian Madsen.
Forhør blev optaget i Anledning af en af Fabriksarbeider Christen Frederiksen til
Politiinspectioren skeet Anmeldelse om, at en ham tilhørende gammel Trøie, som for
en Tid Siden er frakommen ham imod hans Vidende og Villie, nu er forefunden af ham
hængende paa Væggen i den Leilighed som Fabrikarbeider Peder Stryger nu beboer.
For Forhøret fremstod bemeldte Christen Frederiksen og forklarede, paa given Anledning og
under Tilbud af Eed, følgende:
Sidst afvigte Fastelavns Mandag da Deponenten ville bruge den omqvæstionerede Trøje, var
den ikke at finde uagtet den nøieste Eftersøgning saavel af ham som hans Kone i deres,
?? hvornaar Trøien er bleven borte veed han ikke, men derimod veed han med
Bestemthed at den var i hans Bopæl de første Dage i forrige Maaned. I Søndags
da han var inde hos Anders Poulsen som boer til Leie hos Peder Stryger, opdager
han tilfældigvis Trøien hængende aabenlyst mellem nogle andre Klædningsstykker paa Væg=
gen. Han vedkjendte sig den strax og spurgte den tilstædeværende Ander Poulsen
om det var hans Trøie, men da denne benægtede det yttrede deponenten, at Trøien
tilhørte ham og at den var bleven borte for ham. Anders Poulsen forklarede
derfor paa Deponentens Spørgsmaal, at Trøien havde hængt der i den Tid han
havde beboet Værelset, og da det andet Tøi tilhørte de forrige Leiere Peder Welling,
og Carl Ahalf, havde han (A. Poulsen) staaet i den Formening, at Trøien lige=
ledes tilhørte dem. Deponenten lod Trøien hænge og sagde til Anders Poulsen
at nu var det bedst, at see hvem der lod den afhente. Da A. Poulsen derpaa
sendte Bud til de ommeldte foregaaende Leiere om at afhente alt deres Tøi de havde hængende
der, tog Peder Welling Trøien, tilligemed det andet Tøi. Deponenten har imid=
lertid ikke Peder Welling eller nogen anden mistænkt som Tyv, thi, uden at han
forøvrigt kan forklare sig paa hvilken Maade Trøien er kommen ud af hans Huus,
er det dog meget tænkeligt, at dette kan være skeet uden nogen tyvagtig Hensigt,
hvilket han nu ved at eftertænke Sagen nøiere, saa meget mere denne formode
da Anders Poulsens Værelse støder umiddelbart op til Deponentens Leilighed og da
Trøien hang aabenlyst paa Væggen, samt endelig da Peder Welling, paa
Deponentens Spørgsmaal ikke vedkjendte sig Trøien som sin, saa at denne mulig af en Feil,
bagefter kan være kommen imellem hans Tøi. Trøien som var tilstæde her i Retten
og som Deponenten gentagende erkjendte sig som sin, blev af Retsvidnerne vurderet til
1 rbd, imod hvilken Vurdering Deponenten intet havde at erindre. Han maatte, paa
Grund af det foran bemærkede ønske at Sagens videre Forfølgelse maatte Standses og ind=
stillede dette derfor til Retten. Forhørsdommeren fandt ikke Anledning til videre Fortsæt=
telse af nærværende Forhør, som derfor blev sluttet.

J. Bindesbøll Som Vidner:
Petersen C. Madsen.

Aar 1849 den 25ne Juli blev en Forhørsret nedsat paa Politiinspecteurens Kontoir paa
Silkeborg i Overværelse af Vidnerne Petersen og Møller.
For Forhøret fremstod Bagermester Christensen her af Byen, som
anmeldte, at Bødker Petersens Dreng idag ved Middagstid har sneget sig ind i hans
Bolig og stjaalet nogle Penge som laae paa Bordet i hans Stue imedens ingen var
i Værelset, samt medtaget en Dyrlægebog som Komp: havde laant af Bødker Petersen
og tilhørende ham derhos, at Bødker Petersens Svende og Drengen senere haver overfaldet
ham med Hug og Slag med et Stk Brænde, og derved tilført ham flere Læssioner
i Hovedet. De nærmere Omstændigheder forklarede han saaledes: For omtrent
en Timestid Siden gik Komp. samt hans Karl ned til Søen for at slaae lidt Søefoder.
Under Komp. Fraværelse kom Bødker Petersens Dreng ind til hans Kone og begjærte en
Dyrlægebog som Komp. havde laant af Bødker Petersen tilbage, men da hans Kone
svarede at hun ikke kunde udlevere Bogen forinden Komp. kom Hjem gik han
sin Vei igien. Lidt efter kom Bødkeren selv i samme Grund, men efterat han
erholdt det samme Svar gik han ligeledes bort. Da hans Kone lidt efter, efterat hun
havde været nede i Kjøkkenet i et Ærinde, kom op ad Trappen, kom bemeldte Bødker=
dreng springende ud af deres Dagligstue Dør, og da han blev hende vaer hastede han
???, og ?? og løb ud af Døren. Hun sendte derpaae
Bud efter Komp. som strax kom Hjem. Efterat have erfaret det Passerede, gik
Komp. over til Bødkeren og spurgte Svendene hvor Drengen var, da han havde været ovre
hos Komp. og Stjaalen. Disse svarede at Drengen saavelsom Bødkeren var fra=
værende, men idet Komp. ville begive sig til Politikontoiret for at anmelde det
Passerede, blev han opmærksom paa Drengen som stod bag Hjulet. Han raabte:
til ham at han var en Tyveknægt og at han skulde følge med ned paa Kontoiret.
men istedetfor at svare gav han sig til at løbe og Komp. tog derpaa et Par
Steen og kastede efter ham, men han paastaaer at disse Steen ikke ramte
Drengen. Da saa langt var passeret ytterde Komp. at han ikke kunde taale
at afgive længere Forklaring, da han befandt sig meget ilde efter de tilføiede
Lessioner. Aftraadt .
Den ommeldte Bødkerdreng, som Politiinspecteuren strax har ladet afhente ved
Politiet, blev fremstillet for Retten og strax underkastet stor Visition. I en
Pung, som forefandtes i hans Lomme befandtes i den ene Ende at være følgende Penge: 2 mk i
Markstykker, 2 Otteskillinger, 1 Fireskilling, 1 Treskilling, og 2 Fireskillinger,
og i den anden Ende 2 sk. Efter Formaning til Sandhed forklarede han paa
given Anledning følgende: Han navngiver sig Carl Adolph Johan
Buchhardt, og er midlertidig i lære hos Bødker Petersen. Han benægter
paa det bestemteste at have gjort sig skyldig i Tyverie, navnlig idag at have
taget Penge eller andet fra Bager Christensen. Efter at være
underkastet Examination efter den Anledning Bager Christensens Anmeldelse
hertil givne, Forklarede han: Idag lidt over Middag blev han af, sin Huusbonde
sendt over til Bageren for at hente en Dyrlægebog som han havde laant denne.
han traf ikke Bageren men derimod Madamen, som først tog Bogen og vilde
levere ham, men i det han vilde modtage Bogen, tog hun den atter tilbage
og sagde, idet hun laae den i Vinduet, at det var bedst at Bogen blev til
hendes Mand kom Hjem, da bødkeren skyldte denne nogle Penge. Da han
kom tilbage og bragte sin Huusbonde den Besked, gik han selv derover; men
kom strax tilbage og yttrede at Madam Christensen havde sagt til ham at hun
ikke vidste hvor Bogen var. Komp. svarede strax hans Huusbonde, at dette ikke
var sandt, da hun laae Bogen i Vinduet, og efter hans Huusbondes Anmodning
begav han sig igjen til Bageren for at hente Bogen. I det han kom op i Bagerens
Gang traf han Madamen som kom op af Trappen med Barnet paa Armen. Han
gjentog da sin Anmodning med Tilføiende, at hun jo godt vidste hvor Bogen var
da hun laae den i Vinduet, og imedens han blev staaende i Gangen gik hun ind og
tog Bogen og leverede ham den med de Ord at han gjerne konde faae Bogen thi
saa skulde Bødkeren faae Regning paa deres Mellemværende og han begav sig derpaa
Hjem med Bogen til hans Huusbonde. De i hans Værge fundne Penge 3 mk 15 sk
var resten af hans sidste Ugeløn, som hans Mester leverede ham i Mandags.
Oplæst Ratihaberet.
Da Bødker Petersen her i Retten har Erklæret at han vilde indestaae for Buchhardts Tilstæde=
blivelse fandt Forhørsdommeren ikke Anledning til at belægge ham med Arrest.
Han blev derpaa, idet han aftraadte, overgivet yil Bødker Petersen. Derhos for at oppebie en
Kontinuation af Bager Christensens Anmeldelse, som forhaabentlig vil kunde skee imorgen,
dels paa Grund af at Forhørsdommeren havde andre uopsættelige Forretninger i Anledning
af en i dette Øieblik ankommen Post, blev Forhøret udsat til imorgen.

J. Bindesbøll. Som Vidner.
Petersen B. Møller.

Aar 1849 den 26de Juli blev det, foranlediget ved en Anmeldelse fra Bager Christensen,
igaar paabegøndte Forhør continueret paa Politiinspecteurens Kontoir i Overværelse af Vidnerne
Petersen og Chr. Madsen.
For Forhøret fremstod Bager Christensen, som paa given Anledning yderliger forklarede:
Deponenten løb efter Drengen, som løb ned til noget til Bødkeren tilhørende Høe, hvor han
naaede ham. Han tog ham i Kraven og befalede ham at følge med paa Politicon=
toriet, men i det samme kom begge Bødkersvendene til, hvorpaa den ene tog fat paa,
Komp. og slog ham til Jorden og den anden tog et stk. Brænde og slog ham i Hovedet
med, hvorfor Drengen hjalp til at slaae Komp, dog ikkun med Hænderne. Han sloget sig imid=
lertid løs fra dem og begav sig strax til Kontoiret for at anmelde det passerede.
Han tilføier sluttelig, at han igaar lod sig syne og forbinde af Districtslægen som
tilfældigvis var her nede og overleverede han her til Retten en af Lægen meddelt
Attest. Han kan ikke bestemt angive hvor mange Penge der blev savnet efterat
Drengen sidste Gang løb ud af hans Huus, men han formener at der var omtrent 1 rbd.
i Markstykker, 8 Skillinger og Fireskillinger. forinden han som omforklaret, gik
ned til Søen havde han taget disse Penge op af sin Lomme og lagt dem paa Bordet,
i Dagligstuen, fra hvilket Sted de vare borttagen. Hans Kone er den eneste som saae at
han lagde Pengene paa det nævnte Sted. Efterat Komp. havde ratihaberet saavel haver
Forklaring, igaar som idag, hvilket blev oplæst fo ham, blev han Demitteret.
Den til Retten afleverede Attest blev taget til medfølge.
Dernæst fremstod Bager Christensens Hustrue Annette Christensen, som paa given, An=
ledning forklaring: Igaar omtrent ved Middagstid kom Bødkerens Dreng til Komperant=
inden, som var ene Hjemme, og bad fra hans Huusbonde om en Dyrlægebog, som
denne havde laant hendes Mand. Da hun ventede hendes Mand Hjem hvert
Øieblik og hun ikke uden hans Tilladelse turde udlevere Bogen, svarede hun
Drengen, at hun ikke vidste hvor Bogen var, og Drengen begav sig Strax bort med
den Besked. Kort Tid efter kom Bødkeren selv i samme Ærinde, men da han havde
erholdt den samme Besked som Drengen gik han ligeledes bort. Lidt efter gik
Komp. ned i Kjøkkenet, som er i Kjælderen, hvor hun havde Beskjæftigelse, efter først,
som hun pleiede, at aflukke Boutiksdøren, hvorimod hun ikke aflukkede Døren fra
Gangen til Dagligstuen. Da hun havde været sysselsat i Kjøkkenet i et Qvarters=
tid ( nøiagtig kan hun ikke opgive Tiden, men hun veed med Bestemthed, at det
var over et Qvarter) begav hun sig atter op ad Trappen, for at gaa ind i Daglig=
stuen. Idet hun kom op af Trappen kom Drengen farende ud af Dagligstuedøren
uden at sige et Ord, kastede en Skriverbog og en Pen, som siden befandtes at tilhøre
hendes Mand fra sig der og løb ud af Gadedøren. Hun gik strax ind i Dagligstuen
og savnede da foruden den nævnte Skriverbog og Pen, den ofte nævnte Dyrlægebog som
henlaae i vinduet, samt nogle Penge, Hvormange veed hun ikke med Bestemthed, men
hun antager omtrent 1 rbd, som hendes Mand forinden han gik bort, havde forlagt paa
Bordet i Dagligstuen. Hun sendte strax Bud til hendes Mand og fortalte det
passerede, hvorpaa denne begav sig til Bødkeren. Da ingen var tilstæde i Værelserne,
kan hun ikke opgive nogen som angaaende det omforklarede kan meddele Oplysninger. Denne
Forklaring er hun villig til naar paafordret, at bekræfte med sin corporlige Eed.
Oplæst ratihaberet, Aftraadt.
Fremstod derpaa Carl Adolph Johan Buchardt, som efter dertil given Anledning
og efter Formaning til Sandhed yderligere forklarede: Efterat have, som omforklaret,
leveret hans Huusbonde Bogen, begav han sig atter til sit Arbeide, hvilket bestod i at skjære
Baand og hvilket Arbeide skete i et lille Huus som ligger tæt ved Bødkerens Sted. Da han
havde faaet et Knippe Baand færdig begav han sig ind i Værkstedet med samme, og Svenden,
fortalte ham da at Bageren havde været der og sagt at han havde Stjaalet 10 rbd fra ham,
og idet han begav sig tilbage til sit Arbeide kom Bageren og raabte til ham at han var
en Tyveknægt og at han havde stjaalet 10 rbd, fra ham, hvorpaa han gav sig til at
løbe efter Komp. Han som vidste at Bageren er en meget voldsom og hidsig Person,
blev bange for at han skulde slaae ham til skamme og han flygtede derfor for ham.
At denne Frygt ikke var ugrundet viste sig ogsaa, thi Bageren Bageren tog først et stk Træe
og derpaa 2 store Steen og slog efter Komp., hvilke dog imidlertid ikke ramte ham, men
den ene Strøg tæt forbi Komp. Ved noget Høe naaede Bageren ham og tog ham saavel
i Nakken som i Haaret, men i det samme kom begge Svendene til og toge fat paa
Bageren og kastede ham til Jorden, uden dog at tilføre ham nogen Slag, Bageren sprang strax op , skjældte ud og gjorde
en Bevægelse som om han ville tage fat paa Svendene, men i det samme tog de
fat paa ham og tildelte ham nogle Slag, hvilket han paastaaer alene skete med
hænderne og ikke med noget Stk. Træ eller andet Instrument. Komp. berørte ham
ikke. Han beder tilført, at Bageren opgiver savnede Penge til forskjel=
lige Summer. Han har saaledes sagt til Rebslageren at han savnede
1 rbd. og nogle Skillinger, og hans Kone har sagt til Skomager Nissens Svend
at de savnede 4 rbd.
Han blev foreholdt saavel Bagerens som dennes Hustrues Forklaring og derfor paa nye
paa det Alvorligste formanet til Sandheds Tilsagn, men han vedblev desudagtet sin
afgivne Forklaring uforandret og paastaaer at de andres Forklaring, forsaavidt
de ere uoverensstemmende hermed ere usande. Oplæst, Ratihaberet, aftraadt.
Dernæst fremstod Bødker Petersens Svend Søren Jensen, som paa given Anledning for=
klarede: Saavel Deponenten som den anden Svend, Lund, førte igaar medens de arbei=
dede i Værkstedet at deres Mester gav Drengen Ordre til at hente en Dyrlægebog hos
Bager Christensen. Drengen gik men kom strax tilbage med den Beskeed at han ikke kunde
faa Bogen da Bageren ikke var hjemme. Mesteren gik derpaa selv derover
men kom tilbage og sagde at Madamen ikke kunde finde Bogen. Hertil svarede
Drengen at det ikke var sandt da hun havde fat paa Bogen medens han var der
og lagde den i Vinduet. Mesteren gav derpaa atter Drengen Ordre til Drengen om at hente
Bogen, og efter nogle få Minutters Forløb kom denne tilbage med Bogen og yttre=
de at Madamen nu selv havde leveret ham den. Efterat Drengen havde be=
givet sig op til sit Arbeide i et lille Huus tæt ved Værkstedet, kom Bageren
springende som et galt Menneske ind i Værkstedet, spurgte efter Drengen og sagde
at han var en Tyveknægt, da han havde stjaalet en Bog og 10 rbd. fra ham. Da
Komp. kjendte Bageren, som en meget voldsom Person, der naar han er i hidsig
Tilstand, ikke veed hvad han foretager sig, svarede de, at Drengen ikke var tilstæde.
Ved kort efter at see ud af Vinduet, blev Komp. opmærksom paa at Bageren løb
efter Drengen, skjældte ud, tog derpaa et Stk. Træ og dernæst, to store Stene og slog ef=
ter ham. Han saavelsom den anden Svend blev derfor bange at han skulde
slaae Drengen tilskamme, og de løb derfor ud for at redde Drengen, de kom
til i det samme som Bageren stod og havde Drengen fat saavel i Nakken som i
haaret og den anden Svend tog derfor fat paa Bageren bagfra og kastede ham
til Jorden, dog uden i mindste Maade at tilføre ham nogen anden Overlast, men
da Bageren strax sprang op og skjældte ud og gjorde Bevægelser som han vilde tage
fat saavel paa Komp. og den anden Svend, kom de i Haandgemæng, og han indrømmede
at Bageren i dette Slagsmaal fik prygl, men han paastaaer med Bestemthed
at hverken han eller den anden Svend brugte andet end deres blotte Næver, og
naar Bageren har udsagt at de har tilføiet ham Slag i Hovedet med et Stk. Træ erklærer han dette
Udsagn for usandt. Der var saameget mindre Grund for dem til at bruge noget Vaaben
mod Bageren, som let kunde holde ham fra dem med deres Hænder. Skjøndt Komp.
ikke kan have nogen Vished om hvad der passerede hos Bageren, er det dog hans Overbevisning
at Drengen ikke har stjaalet fra Bageren, i hvilken Overbevisning her er bleven saa meget
mere bestyrket derved, at Bageren opgiver den stjaalne Sum saavel til 10 , snart til 4 og snart til
1 rbd og nogle Skilling. Det er Komp. bekjendt at Drengen i Mandags fik 5 m. af sin Mester
men hvormange han havde tilbage af den Sum veed han ikke.
Oplæst, ratihaberet, aftraadt.
Fremstod derpaa Bødkersvend Frederik Carl Christian Lund der ligeledes arbeider hos
Bødker Petersen. Efter behørig Formaning afgav han en med foregaaende Deponent
aldeles overensstemmende Forklaring.
Oplæst, ratihaberet, aftraadt. Forhøret udsat.
J. Bindesbøll. Som Vidner
Petersen C. Madsen.

Aar 1849 den 30te Juli blev en Forhørsret nedsat paa Politiinspecteurens Kontor paa
Silkeborg i Overværelse af Vidnerne Petersen og Chr. Madsen. Hvorda det under
25de dennes paabegybdte Forhør, foranlediget ved en Anmeldelse fra Bager Christensen
atter blev continueret. Politiinspecteuren bemærkede at uopsættelige Forretninger
have forhindret ham fra inden idag at continuere det paabegyndte Forhør.
For Forhøret fremstod Bødker Petersen her af Byen, som paa dertil given Anledning,
forklarede: Det forholder sig rigtigt at Komp. i Onsdags ved Middagstid anmo=
dede hans Dreng Carl Adolph Johan Buchhardt om at gaa over til Bager
Christensen, der er Komperentens Gjenboe, for at hente en , Bageren laant, Komp. til=
hørende Dyrlægebog, og at Drengen strax kom tilbage med den besked at han ikke
kunde faae Bogen fordi Bageren ikke var Hjemme. Det er ligeledes rigtigt
at Komp. strax efter begav sig derover for selv at afhente Bogen og at Madamen
svarede ham at hun ikke vidste hvor Bogen var og derfor ikke kunde udlev=
re den forinden hendes Mand kom Hjem. Da han ved hans Hjem=
komst, fortalte Madane Christensens Svar, erklærede Drengen: dette for usandt,
da hun havde Bogen i Haanden medens han var der og Kompt. gav derfor Drengen
Ordre til strax at afhente Bogen, da han nødvendig skulde bruge den til en syg
Koe, som tilhørte Skomager Nissen. Efter et Par Minutters Forløb kom Drengen
tilbage, med Bogen og leverede den til Kompt., som strax begav sig hen til Skomager
Nissen med samme. Hvad der derefter passerede var Kompt. ikke Vidne
til. Om og hvorvidt Drengen har gjort sig skyldig i Tyverie hos Bager Christensen
kan Kompt. naturligvis ingen bestemt Vished have om, men han har ingen Grund
til at Tro det, da Drengen i den Tid han har arbeidet for Kompt. har opført sig
lydig, ordentlig og Troe. Hvor mange Penge Drengen før idag har været i
Besiddelse af veed Kompt. ikke, men det forholder sig rigtigt at han Mandag
næstforud fik 5 m. af sin Ugeløn af Kompt. Oplæst, ratihaberet, aftraadt.
Dernæst fremstod Rebslager Holst her af Byen, som paa dertil given Anledning
forklarede: Da Kompt. i Onsdags Middags gik paa sin ?? og spandt, blev han
opmærksom paa at Bager Christensen løb efter Bødker Petersens Dreng. Han saae ogsaa
at Bageren slog Steen efter Drengen, ligesom ogsaa at Bødkersvendene kom til da
Bageren naaede Drengen, samt endelig at Bageren og Bødkerens Folk kom i Haand=
gemæng, men da Kompt. ikke var ganske nær ved og der tillige stod noget høe mellem
de nævnte Personer og Kompt. kunde han ikke videre see hvad der forefaldt imellem
dem, navnlig saae han ikke at Bødkersvendene havde Træ eller andet deslige i Haanden
under Haandgemænget. Da Slagsmaalet var ophørt kom Bageren med et blodigt
Ansigt hen til Kompt. og han fortalte da blandt andet, at Drengen havde stjaalet
1 rbd. og nogle Skillinger fra ham. Videre kunde han ikke forklare.
Oplæst, ratihaberet, aftraadt. Forhøret udsat.
J. Binnesbøll Som Vidner
Petersen Chr. Madsen