1854 den 18 Nov
Samme Dag sattes Politiretten af den ordinaire Dommer og Skriver med
undertegnede Retsvidner hvor da:
Forhøret angaaende de af Joachim Heinrich
Kelling begaaede Tyverier continuerede.
Dommeren bemærkede at han havde modtaget følgende Arrestanten vedkommen=
de Documenter. Som følge Acten nemlig:
1. En Daabs- og Confirmationsattest fra Binz paa Fehmarn.
2. En ældre casseret Vandrebog, sluttet den 5. Januar 1852.
3. En Skrivelse fra Magistraten i Binz af 26 October d. A.
4. 2 Straffeattester fra Jerlev Brusk Herredscontorie af 3 November 1854
5. En med Posten i Fredags ankommen Jerlev- Brusk Herreds- Extrarets Domsact
hvorefter Arrestanten under 27. August 1847 er straffet med 4 Aars Arbeide
i Viborg Tugt- og Forbedringshuus for Hestetyverie.
Arrestanten blev uden Baand og Tvang fremstillet for Retten og vedgaaer
sig bemeldte Documenter og Acter at være sig angaaende, Han forandrer sltsaa
sin tidligere Forklaring derhen, at han som Documenter udviser har været tidligere
Straffet, men benægter at have været det mere end den ene Gang.
Dommeren bemærkede, at han ved at gjennemgaae Arrestantens sidste Vandre=
bog fandt denne nu afgiven Forklaring tilsyneladende rigtig, forsaavidt angaar
Tiden fra Efteraaret 1851 da Arrestanten havde udstaaet sin Straf, til Dato.
Arrestanten erklærer paa given Anledning at han ikke havde videre
til sit Forsvar at anføre.
Med det Tilføiende fra Forhørsdommerens Side, at Arrestantens første herom
urigtige Forklaring havde angaaende, [vita ??] havde foranlediget den lange Henstand med
Forhørets Slutning, idet Dommeren efter Modtagelse af den anskaffede Skr. Fra Binz
Magistrat først kunde requirere de nu tilstekommen Straffeattester og Acten hvilken sid=
ste var bleven sendt sidst fra Veile Amt. Blev Forhøret sluttet for [??]

Aar den 21de November blev en Politiret sat paa
Birkethinget i Silkeborg af den ordinaire Dommer og
Skriver i Overværelse af retsvidnerne Boring og Høi
hvorda: blev foretaget Sagen.
Kjøbmændene Eskildsen, Vogelius Due og
Høltzermann ctr.
Tømmermester Bang.
For Citanterne mødte Exam juris B. Schmidt
i Silkeborg der foreviste sin Fuldmagt og fremlagde
en udtagen og forkyndt Klage.
Indklagede var mødt og idet han erkjendte ikke
at være berettiget til at drive Tømmerhandel tilbød
han for at undgaa en [??] at erlægge en Mulct [bøde]
af 5rd. for det Passerede uden dog at erkende at have
forseet sig, de han tilfældig er kommen i besiddelse af
det Tømmer han har ladet forauctionere. Han ind=
rømmede derhos at dette Tilbud i gjentagelsestilfælde betrag=
tes som Dom forsaaevidt det da med Dom befindes, at
han har overtraadt Lovgivningen, - De ommeldte 5rd.
der betales inden 1 Januar u. b. begjærede han at maatte tilfalde
Silkeborg Handelspladses Kasse. Hermed erklærede
Schmidt sig paa Citatenternes vegne tilfreds
Forliget oplæst og bekræftet med Underskrivt.
Bang Schmidt.

Aar 1854 d. 10. November sattes Politiret af den ordinaire Dommer og Skriver med
Vidner Boring og Høi hvor da:
Et Forhør bliver at optage angaaende en til Amtet indgiven
med Navnet Ane Cathrine Eriksdatter underskreven Klage.
Fremstod efter Tilsigelse Huusmand af Seishede Ove Andersens Hustru Karen
Marie Andersdatter, som under Sandhedsløfte og behørige [Forholdt] til Eeds aflæg=
gelse ved at forelæses denne Forklaring paa Eeden Forklarer: at hun ikke
har seet eller hørt, skiøndt hun var tilstede i Stuen, da Klagen Quest. blev skre=
ven, at andre end Thora have havt med dennes Forfattelse at gjøre,
kun erindre Comp. at Ane Cathrine Eriksdatter Winkler fortalte om den
hende, Mand og Søn paaførte Medfart af Birkedommeren, men benægter, at
Ove har Dicteret eller paa anden Maade samt at Klagen eller dens For=
fattelse at gjøre, derimod ytterede Ove at det var sandt, da den Mand
(Birkedommeren) aldrig havde gjort ham (Ove) noget. O. R. De=
mitteret.
Fremstod efter Tilsigelse Ane Cathrine Lausen, ugivt, 31 Aar gl,, som var
en Deel af Ove Andersens Huus paa Seishede og forklarer under Sandheds=
løfte og Eeds Tilbud, samt være [forelæst] til Eedsaflæggelse: at hun var
tilstede i Stuen hos Ove, da den omspurgte Klage blev forfattet, men benæg=
ter at have seet eller hørt, at Ove dicterede Indholdet, hvilket Ord til Andet
blev dicteret af Ane Cathrine Eriksdatter Winkler, hvorefter Thora nedskrev det,
og da det skeet, oplæste Indholdet høit. O. R. Dim.
Fremstod efter Tilsigelse Huusmand Ove Andersen af Seishede som forma=
net til Sandhed og efterat være foreholdt Thora Andersdatters Udsagn angaa=
ende Forfatterskabet til Klagen, afgiver, "at alt er let for en Øvrighedsper=
son med Trudsler at faae en Comparent til at sige Usandhed." Foreholdt denne
for Dommeren en fornærmende Ytring, erklære han, at Thora i flere Menneskers
Paahør har sagt, at hun var truet til at sige Usandhed her for Retten.
Af Dommeren gjort opmærksom paa at Comparenten havde anført Injur=
ier ikke som et tilsagn af Thora men, som hans (Comparentens) egen
Mening, benægter han at have med denne Ytring villet tilkjendegive
sin egen Mening.
Dommeren opfordrede nu Retsvidnerne til at erklære om Ove Andersen
havde brugt den for Dommeren fornærmelige Yttring paa den Maade som
først er anført her i Protocollen, nemlig som Ove Andersens egen Mening,
og erklærede da Retsvidnerne eensstemmig at han havde udtalt Yttringen
som hans (Ove) egen Mening, og først bag efter forandret det [derhen] som
om det var Thoras Udsagn han havde anført.
Ove Andersen bad tilført, at da Meningen er eens, ansaae han det
ligegyldigt om det var sagt strax eller bagefter, og tilligemed prote=
sterer han i høi Grad imod at have yttret sig som anført. da han
anseer det for at være gjældende. Comp. bad endvidere tilført at Rets=
vidnerne maatte være døve.
Paa Opfordring erklærede begge Retsvidnerne, at ligesom ingen af dem
havde nogen Mangel paa Hørelsen, saaledes erindrede de bestemt, at Yt=
tringen var falden som i Protocollen tilført.
Ove Andersen bad nu tilført, at naar de ikke var døve maatte det
være af Had til ham at Retsvidnerne har afgivet deres Vidnesbyrd
her til Protocollen idag; og at det er sidste Gang at Retsvidner hav=
de rettet ulovlige Beskyldninger imod ham, hvorfor han fordrede dem til
Eeds- Bekræftelse, og vilde ikke afgive nogen Forklaring for Dommeren ved Paa=
hør af de Retsvidner.
Med Hensyn til Forfatterskabet til Klagen quest henholdt Comparenten sig i eet
og Alt til sin tidligere afgivne Forklaring. O. R. Dim. Forhøret udsat for
at indkalde Thora Andersen.
Drechsel Boring N. Høi

aar 1854 d. 14de November
Derefter continuerede Forhøret angaaende en med Navnet Ane Cathrine
Eriksdatter underskreven til Amtet indgiven
Klage.
for Retten fremstod efter Tilsigelse Thora Christine Mariane Andersen.
som formanet til Sandhed og til uden [Slag] at fremsige denne gjentager sin
d. 25. f. M. her i Retten afgivne Forklaring, den hun uden Tvang har afgi=
ven og, efterat den var hende forelæst, i Eet og alt vedkjender sig. O. R.
Dim. Forhøret sluttet for beskreven at tilstilles Amtet.

Aar 1854 den 21. 11
Derefter blev foretaget Sagen [?]
Bogbindersvend Lemming ctr. Gilberg.
Parterne vare mødte og Klageren forelagde den til
idag udtagen Lovlig foretagende Klage saal. Forlig
blev prøvet men vare ikke at opnaa.
Klageren betegnede nu nærmere sin i Klagen gjorte
Paastand saaledes at han begjærder Indklagede idømt
den Straf som han efter Beskaffenheden af den af
ham foretagne Vold samt de Oplysninger der her
under Sagen maatte tilveiebringes ang. denne
maatte qvalificere sig til. Med den af ham paastaaede
Erstatning formeente han Skadeløsholdelse efter uvillige
Mænds Skjøn paa Grund af at han, da hans Papirer
var ham frataget af Indklagede ikke havde kunnet
indtræffe i sin Condition i Kjøbenhavn, men derved
var bleven nødsaget til at vende tilbage til Silkeborg
hvor han nu henlaae uden Arbeide eller Kostpenge paa
egen Regning. Med Indklagede mødte Hr. Hammerhøi som refererede alt Lovligt.
Klageren fremstillede de indstævnte Vidner Bogbindersvend
Lohse og Skomagersvend Hansen [??]
[ ??] Afgivelse ved at forelæses Lovens Forklaring
paa Eeden, hvorfor sidstnævnte aftraadte og fremstod
Lohse der under Eeds Tilbud afgav:
At han var tilstede hos Toustrups Enke, hvor Gilberg
først var Mandagen den 13. Dennes om Aftenen
da han om Natten skulde have Herberge der, hvilket han ogsaa
haver og betalte derfor 4 sk., da Gilberg kom tilbage fra Expeditionen
efter Klageren, hørte Vidnet at Gilberg og blev spurgt af en Tilstede=
værende om hvorledes det var gaaet af og han svarede da
at det var gaaet godt, og paa nærmere Spørgsmål til Indkl.
udsagde da denne, at de havde taget fra ham (Klageren) hvad
han havde - hvilket Indklagede samtidigt foreviste, nemlig
en Pakke og en Taske - hvorfor han sagde at de havde viciteret
ham efter først at have spurgt ham, om han havde Penge
hvortil han (Klageren) havde svaret, at han kun havde 8 Sk. Indklagede omtalte
ved samme Leilighed, at Klageren skyldte Indklagede Penge, hvor mange Penge blev ikke
omtalt, samt at Aarsagen til at han havde visiteret Klageren især var den at han
havde leveret ham 1 Sølvkniv og 1 Sølvgaffel til derefter at forfærdige et Futeral
til dem, hvilke Klageren ikke forinden hans Afreise havde gjort rigtighed for.
Hammershøi bemærkede, at Sagen forholder sig saaledes at Klageren for Kost og Logie
var bleven skyldig til Toustrups Enke et Beløb af 5rd. hvorfor han af hende hav=
de modtaget en Sølvkniv og Gaffel for at forfærdige et Futeral. Da Klageren nu
forlod Byen uden enten at betale de skyldige 5 rd. eller at aflevere Kniv og Gaf=
fel sendte hun Indstævnte efter ham for om muligt at levere til sin Betaling.
Som i Klagen anført antraf Indstævnte Klageren imellem Mollerup og Kal=
bygaard hvor sidste paa førstes Tilspørgsel erklærede at han ikke kunde betale
sin Gjæld, da han kun eiede 8 sk., men dermed indrømmede at Indstævnede
maatte erholde den i Klagen ommeldte Taske og Pakke til Sikkerhed for
hvad han var skyldig. Hammerhøi bad derfor den adspurgte om Indstævnede
ved den af Vidnet omforklarede Leilighed har glemt noget om at han
er kommen i Besiddelse af fornævnte Sager mod Klagerens Villie
Vidnet svarer efterat være forelagt dette Spørgsmaal at Ind=
klagede i i Vidners Paahør har udsagt at Indklagede har taget
de ovennævnede Sager fra Klageren og at denne kan som han
udtrykte sig "gal" og [??] altsaa som Vidnet antager imod
Klagerens Villie.
]??] Klageren forinden Vidnets [??] havde benægtet [??]
[??] af Hr Hammerhøis Til[??] navnlig at han frivilligt skulde
have givet sine Sager fra sig som Pant og efterat Vidnet
var forelagt sin Forklaring, bekræftede han samme med ??
gentage Eed og blev dimitteret.
Fremstod det 2. Vidne Skomegersvend Hansen
der under Eeds Tilbud afgav at han tilligemed forrige
Vidne var tilstede i Toustrups Enkes Boutik da
Indk. kom tilbage fra sin Expedition den 13. dennes
og hørte han da denne fortælle, at han havde antruffen
Klageren omtrent ½ Miil paa [??] Side Linaae
og der havde han viciteret Klageren hvilket han udførte
i Forbindelse med en tilstedeværende Bonde samt at
han havde foretaget Vicitationen fordi Klageren
ikke havde afleveret en Sølvkniv og en Gaffel Toustrups
Enke tilhørende. Klageren var vred da de kom til ham, og
havde derpaa til Slutning saaledes fortalte Indklagede endvidere
det Passerede enten giver eller kastede Pakken og Tasken
fra sig med den Ytring at de kunde jo tage alting imod
"Dass sie alles mitnehmen künten"
Oplæst. Ratihaberet. Eedsvoret. Dimitteret.

Derefter foretages atter Sagen Lemming ctr, Gilberg.
Som godvillig Vidne mødte Bogbinder C. Thulstrup, der
formanet til Sandhed under Eeds Tilbud og efterat være forelagt
Lovens Forklaring paa Eeden afgav:
At Indklagede Mandagen den 13. dennes omtrent ved Middags=
tid kom ind i Vidnets Boutik og spurgte om Bogbindersvend
Lemming var reist og da Vidnet bejaede dette spurgte ham hvorfor
Klageren havde taget [?] med, hvortil Vidnet svarede
at saavidt han vidste reiste Klageren [??] til
Middelfart og næst efter Kjøbenhavn og Indklagede [??] derpaa
at han jo kunde træffe ham i Aarhus.
Indklagede fortalte nu at han havde 5rd tilgode hos Lemming,
som han vilde see at erholde tilbage ved at sætte efter ham,
han spurgte derfor om Klageren ikke havde efterladt en
Sølvkniv og Sølvgaffel, hvornæst Vidnet gik ind i Værk=
stedet, hvor da paa det Sted hvor Klageren havde havt sin
Plads Sølvkniven og Sølvgaffelen som han derefter presenterer
for Indklagede der vedkjendte sig disse at være de efterspurgte.
Vidnet tilbød nu Indklagede at modtage bemel. Kniv
og Gaffel men da Indklagede begjærte tillige at medtage
et Etui som af Klageren var gjort halvt færdig, yttrede Vidnet
at det kunde han ikke faae med da Vidnet vidste, at det
ikke tilhørte ham, Indklagede Yttrede , at det saa var
det samme med Kniven og Gaffelen.
Oplæst. Rattihaberet. Eedfæstet. Dimitteret
.Hammerhøi tilkjendegav, at den Person, som skal have
været tilstede med Gilberg ved den paaklagede Leilighed
navnlig Veimand Søren Abrahamsen af Mollerup er
her tilstede og Compt. indstillede derfor at han maatte være
afhørt til Oplysning om det passerede.
Klageren Protesterede imod at beml Person hvis
Navn tidligere har været ham ubekjendt hvorefter
som ogsaa i Klagen er nævnt som en ham ubekjendt
Person føres uden Stævning som Vidne i denne Sag
i hvilken han formener ham at være Part.
Klageren [undsagde] alt under Sagen ubevist anført
og indlod samme til Dom.
Hammershøi opfordrede Klageren til at erklære sig at
være Toustrups Enke de under Sagen omhandlede 5 rd skyldig
og at have modtaget den ligeledes omhandlede Sølvkniv og Gaffel.
Derefter bad Cpt. Sagen udsat en passende Tid foranlenet
give Tilsvar eller at føre Vidner, idet han opfordrede Klageren
til uden Varsel at paasee Vidnehøringen til den Tid. Sagen
udsættes.
Klageren erklærede at han er Toustrups Enke 15 m.
Skyldig samt af hende havde modtaget de ommeldte Kniv
og Gaffel for derefter at forfærdige et Etui til to Knive og
Gafler, hvilket han efterlod hos sin Principal Bogbinder
Thulstrup næsten færdig i den Formening at det naar
det var færdigt var Betaling for de 15 m. og havde han til
den Ende anmodet det idag førte 1 Vidne om at gjøre Etuiet
færdigt og aflevere det med Sølvkniven og Sølvgafle til Gilberg
Klageren frafaldt formenlig Stævning og naar han kun
faaer sendt Bud om naar Sagen foretages eller faaer det at
vide idag, her i Retten men gjorde iøvrigt opmærksom paa
sin hjælpeløse Forfatning ved uden Penge uden [??]
at [??] for. Sagen bleve udsat til Løverdagen den 25ne
dennes Formiddag Kl. 10.
Derefter blev foretaget en Sag.
Skomagermester Nissen Ctr. Gilberg af Silkeborg.
Parterne vare mødt. Klageren fremlagde en
Klage saal: Forlig blev forgjæves prøvet.
Med Klageren mødte Exam. juris R. Schmidt efter Fuldmagt
og for Indklagede Hr. Hammershøi.
Klageren fremstillede Vidnerne Skomagersvend Hansen
og Bogbindersvend Lemming, som han var afhørt til Op=
lysning om Sagen. selv med hvad dermed haver i For=
bindelse og og navnlig tilspurgt om Indklagede ikke i fleres
Overværelse har yttret sig om Cpt. som i Klagen anført.
Som 1 Vidne fremstod Skomagersvend [??]
Hansen af Silkeborg der formanet til Sandhed under
Eeds Tilbud afgav efterat være forberedt ved at forelæses
Lovens Forklaring paa Eeden.
At han for omtrent 14 Dage siden var tilstede i Toustrups
Enkes Høkerboutik tillige med Bogbindersvend Lemming
og fortalte da sidste, at Skomagersvend Nielsen og hans Kone
var kjørte ud fra Byen hvortil Indklagede Gilberg
som forestaaer Vejningen i beml. Høkerboutik, Gilbert
Nielsen das ich ein [??] Hammershøi anførte hertil
at Indklagede ikke erindrer nogensinde at have brugt
et Udtryk som det omforklarede og navnlig ikke om
Klageren og han bad derfor at Vidnet maatte nærmere
forklare sig om, om det med Bestemt kan erindre
at han har brugt et sligt Udtryk om dem, hvortil
svarede ja.
Oplæst. Ratihaberet. Eedsfæstet. Dimitteret.
Som 2. Vidne fremstod Bogbindersvend Lemming.
Hammershøi Protesterede mod at dette Vidne afhøres,
dels fordi det under en Sag som idag har været behandlet
her for Politiretten har sigtet Indklagede for voldsomt
Overfald og saaledes maa ansees som hans aabenbare
Uven og dels fordi det skal være Vidnet som har forebragt
Klageren Historien om den paaklagede Gilberg
Rigtigheden af denne Tilførsel benægtede Klageren
der ]??] at der intet kan være til hinder for at
det fremstillede Vidne afhøres i Sagen, og at hans Forklaring
uden videre tillægges Retsvirkning. Subsidielt
maatte han paastaae Vidnet afhørt og det Siden
afgjort hvorvidt hans Forklaring under Sagen
kan tillægges Betydning. Klageren tilføier
at Vidnet om føie Tid forlader Byen og maaske længe
og paa Grund deraf maa det "Vidnet" sagt idag i [??]
af [??] 20 Januar 1797 nu været afhørte.
Hammershøi [????]
[??] Dommen vilde [??] at en Sag som den af Cpt.
[??], her for Politiretten verserer imellem
Vidnet og Indstævnte.
Retten afsagde saa den.
Kjendelse.
Det forholder sig vel som ogsaa Indklagede vedgaaet
rigtigt at en Sag af den anførte Beskaffenhed er
indklaget her for Retten idag, men da Dommeren
ikke skjønnede at den Omstændighed at Vidnet som
formeentlig fornærmet havde indklaget Sagen[??]
kunde Qvalificere ham til at kalde Indklagede
[??????]
idet han [??] den begjærte Vidnehøring nærmere
at giøre under Hensyntagen om der maatte kunne
tillægges den paaberaabte Omstændighed nogen Indflydelse
paa Vidnets Habillitet
Thi eractes.
Den paastævnede Vidnehøring bør[? ??]
Efterat Vidnet var forberedt paa sædvanlig Maade
forklarer han under Eeds Tilbud aldeles overenstem=
mende med hvad forrige Vidne har forklaret.
Oplæst. Ratihaberet. Eedsfæstet. Dimitteret.
I Henhold til Klagen og disse Forklaringer
indlod Klageren nu Sagen til Dom med Paastand
om at det brugte Udtryk mortificeres og at Indklagede tilpligtes
at erlægge en passende Mulct samt at udrede Sagens [??
??] Omkostninger.
Hammershøi bad om Udsættelse af Sagen
og om Henstand i 14 Dage for at give en [Til??]
[??] og Henstanden Bevilget.
Retten hævet
Drechsel Boring N. Høi