aar 1854 d. 14de November
Derefter continuerede Forhøret angaaende en med Navnet Ane Cathrine
Eriksdatter underskreven til Amtet indgiven
Klage.
for Retten fremstod efter Tilsigelse Thora Christine Mariane Andersen.
som formanet til Sandhed og til uden [Slag] at fremsige denne gjentager sin
d. 25. f. M. her i Retten afgivne Forklaring, den hun uden Tvang har afgi=
ven og, efterat den var hende forelæst, i Eet og alt vedkjender sig. O. R.
Dim. Forhøret sluttet for beskreven at tilstilles Amtet.

Aar 1854 den 21. 11
Derefter blev foretaget Sagen [?]
Bogbindersvend Lemming ctr. Gilberg.
Parterne vare mødte og Klageren forelagde den til
idag udtagen Lovlig foretagende Klage saal. Forlig
blev prøvet men vare ikke at opnaa.
Klageren betegnede nu nærmere sin i Klagen gjorte
Paastand saaledes at han begjærder Indklagede idømt
den Straf som han efter Beskaffenheden af den af
ham foretagne Vold samt de Oplysninger der her
under Sagen maatte tilveiebringes ang. denne
maatte qvalificere sig til. Med den af ham paastaaede
Erstatning formeente han Skadeløsholdelse efter uvillige
Mænds Skjøn paa Grund af at han, da hans Papirer
var ham frataget af Indklagede ikke havde kunnet
indtræffe i sin Condition i Kjøbenhavn, men derved
var bleven nødsaget til at vende tilbage til Silkeborg
hvor han nu henlaae uden Arbeide eller Kostpenge paa
egen Regning. Med Indklagede mødte Hr. Hammerhøi som refererede alt Lovligt.
Klageren fremstillede de indstævnte Vidner Bogbindersvend
Lohse og Skomagersvend Hansen [??]
[ ??] Afgivelse ved at forelæses Lovens Forklaring
paa Eeden, hvorfor sidstnævnte aftraadte og fremstod
Lohse der under Eeds Tilbud afgav:
At han var tilstede hos Toustrups Enke, hvor Gilberg
først var Mandagen den 13. Dennes om Aftenen
da han om Natten skulde have Herberge der, hvilket han ogsaa
haver og betalte derfor 4 sk., da Gilberg kom tilbage fra Expeditionen
efter Klageren, hørte Vidnet at Gilberg og blev spurgt af en Tilstede=
værende om hvorledes det var gaaet af og han svarede da
at det var gaaet godt, og paa nærmere Spørgsmål til Indkl.
udsagde da denne, at de havde taget fra ham (Klageren) hvad
han havde - hvilket Indklagede samtidigt foreviste, nemlig
en Pakke og en Taske - hvorfor han sagde at de havde viciteret
ham efter først at have spurgt ham, om han havde Penge
hvortil han (Klageren) havde svaret, at han kun havde 8 Sk. Indklagede omtalte
ved samme Leilighed, at Klageren skyldte Indklagede Penge, hvor mange Penge blev ikke
omtalt, samt at Aarsagen til at han havde visiteret Klageren især var den at han
havde leveret ham 1 Sølvkniv og 1 Sølvgaffel til derefter at forfærdige et Futeral
til dem, hvilke Klageren ikke forinden hans Afreise havde gjort rigtighed for.
Hammershøi bemærkede, at Sagen forholder sig saaledes at Klageren for Kost og Logie
var bleven skyldig til Toustrups Enke et Beløb af 5rd. hvorfor han af hende hav=
de modtaget en Sølvkniv og Gaffel for at forfærdige et Futeral. Da Klageren nu
forlod Byen uden enten at betale de skyldige 5 rd. eller at aflevere Kniv og Gaf=
fel sendte hun Indstævnte efter ham for om muligt at levere til sin Betaling.
Som i Klagen anført antraf Indstævnte Klageren imellem Mollerup og Kal=
bygaard hvor sidste paa førstes Tilspørgsel erklærede at han ikke kunde betale
sin Gjæld, da han kun eiede 8 sk., men dermed indrømmede at Indstævnede
maatte erholde den i Klagen ommeldte Taske og Pakke til Sikkerhed for
hvad han var skyldig. Hammerhøi bad derfor den adspurgte om Indstævnede
ved den af Vidnet omforklarede Leilighed har glemt noget om at han
er kommen i Besiddelse af fornævnte Sager mod Klagerens Villie
Vidnet svarer efterat være forelagt dette Spørgsmaal at Ind=
klagede i i Vidners Paahør har udsagt at Indklagede har taget
de ovennævnede Sager fra Klageren og at denne kan som han
udtrykte sig "gal" og [??] altsaa som Vidnet antager imod
Klagerens Villie.
]??] Klageren forinden Vidnets [??] havde benægtet [??]
[??] af Hr Hammerhøis Til[??] navnlig at han frivilligt skulde
have givet sine Sager fra sig som Pant og efterat Vidnet
var forelagt sin Forklaring, bekræftede han samme med ??
gentage Eed og blev dimitteret.
Fremstod det 2. Vidne Skomegersvend Hansen
der under Eeds Tilbud afgav at han tilligemed forrige
Vidne var tilstede i Toustrups Enkes Boutik da
Indk. kom tilbage fra sin Expedition den 13. dennes
og hørte han da denne fortælle, at han havde antruffen
Klageren omtrent ½ Miil paa [??] Side Linaae
og der havde han viciteret Klageren hvilket han udførte
i Forbindelse med en tilstedeværende Bonde samt at
han havde foretaget Vicitationen fordi Klageren
ikke havde afleveret en Sølvkniv og en Gaffel Toustrups
Enke tilhørende. Klageren var vred da de kom til ham, og
havde derpaa til Slutning saaledes fortalte Indklagede endvidere
det Passerede enten giver eller kastede Pakken og Tasken
fra sig med den Ytring at de kunde jo tage alting imod
"Dass sie alles mitnehmen künten"
Oplæst. Ratihaberet. Eedsvoret. Dimitteret.

Derefter foretages atter Sagen Lemming ctr, Gilberg.
Som godvillig Vidne mødte Bogbinder C. Thulstrup, der
formanet til Sandhed under Eeds Tilbud og efterat være forelagt
Lovens Forklaring paa Eeden afgav:
At Indklagede Mandagen den 13. dennes omtrent ved Middags=
tid kom ind i Vidnets Boutik og spurgte om Bogbindersvend
Lemming var reist og da Vidnet bejaede dette spurgte ham hvorfor
Klageren havde taget [?] med, hvortil Vidnet svarede
at saavidt han vidste reiste Klageren [??] til
Middelfart og næst efter Kjøbenhavn og Indklagede [??] derpaa
at han jo kunde træffe ham i Aarhus.
Indklagede fortalte nu at han havde 5rd tilgode hos Lemming,
som han vilde see at erholde tilbage ved at sætte efter ham,
han spurgte derfor om Klageren ikke havde efterladt en
Sølvkniv og Sølvgaffel, hvornæst Vidnet gik ind i Værk=
stedet, hvor da paa det Sted hvor Klageren havde havt sin
Plads Sølvkniven og Sølvgaffelen som han derefter presenterer
for Indklagede der vedkjendte sig disse at være de efterspurgte.
Vidnet tilbød nu Indklagede at modtage bemel. Kniv
og Gaffel men da Indklagede begjærte tillige at medtage
et Etui som af Klageren var gjort halvt færdig, yttrede Vidnet
at det kunde han ikke faae med da Vidnet vidste, at det
ikke tilhørte ham, Indklagede Yttrede , at det saa var
det samme med Kniven og Gaffelen.
Oplæst. Rattihaberet. Eedfæstet. Dimitteret
.Hammerhøi tilkjendegav, at den Person, som skal have
været tilstede med Gilberg ved den paaklagede Leilighed
navnlig Veimand Søren Abrahamsen af Mollerup er
her tilstede og Compt. indstillede derfor at han maatte være
afhørt til Oplysning om det passerede.
Klageren Protesterede imod at beml Person hvis
Navn tidligere har været ham ubekjendt hvorefter
som ogsaa i Klagen er nævnt som en ham ubekjendt
Person føres uden Stævning som Vidne i denne Sag
i hvilken han formener ham at være Part.
Klageren [undsagde] alt under Sagen ubevist anført
og indlod samme til Dom.
Hammershøi opfordrede Klageren til at erklære sig at
være Toustrups Enke de under Sagen omhandlede 5 rd skyldig
og at have modtaget den ligeledes omhandlede Sølvkniv og Gaffel.
Derefter bad Cpt. Sagen udsat en passende Tid foranlenet
give Tilsvar eller at føre Vidner, idet han opfordrede Klageren
til uden Varsel at paasee Vidnehøringen til den Tid. Sagen
udsættes.
Klageren erklærede at han er Toustrups Enke 15 m.
Skyldig samt af hende havde modtaget de ommeldte Kniv
og Gaffel for derefter at forfærdige et Etui til to Knive og
Gafler, hvilket han efterlod hos sin Principal Bogbinder
Thulstrup næsten færdig i den Formening at det naar
det var færdigt var Betaling for de 15 m. og havde han til
den Ende anmodet det idag førte 1 Vidne om at gjøre Etuiet
færdigt og aflevere det med Sølvkniven og Sølvgafle til Gilberg
Klageren frafaldt formenlig Stævning og naar han kun
faaer sendt Bud om naar Sagen foretages eller faaer det at
vide idag, her i Retten men gjorde iøvrigt opmærksom paa
sin hjælpeløse Forfatning ved uden Penge uden [??]
at [??] for. Sagen bleve udsat til Løverdagen den 25ne
dennes Formiddag Kl. 10.
Derefter blev foretaget en Sag.
Skomagermester Nissen Ctr. Gilberg af Silkeborg.
Parterne vare mødt. Klageren fremlagde en
Klage saal: Forlig blev forgjæves prøvet.
Med Klageren mødte Exam. juris R. Schmidt efter Fuldmagt
og for Indklagede Hr. Hammershøi.
Klageren fremstillede Vidnerne Skomagersvend Hansen
og Bogbindersvend Lemming, som han var afhørt til Op=
lysning om Sagen. selv med hvad dermed haver i For=
bindelse og og navnlig tilspurgt om Indklagede ikke i fleres
Overværelse har yttret sig om Cpt. som i Klagen anført.
Som 1 Vidne fremstod Skomagersvend [??]
Hansen af Silkeborg der formanet til Sandhed under
Eeds Tilbud afgav efterat være forberedt ved at forelæses
Lovens Forklaring paa Eeden.
At han for omtrent 14 Dage siden var tilstede i Toustrups
Enkes Høkerboutik tillige med Bogbindersvend Lemming
og fortalte da sidste, at Skomagersvend Nielsen og hans Kone
var kjørte ud fra Byen hvortil Indklagede Gilberg
som forestaaer Vejningen i beml. Høkerboutik, Gilbert
Nielsen das ich ein [??] Hammershøi anførte hertil
at Indklagede ikke erindrer nogensinde at have brugt
et Udtryk som det omforklarede og navnlig ikke om
Klageren og han bad derfor at Vidnet maatte nærmere
forklare sig om, om det med Bestemt kan erindre
at han har brugt et sligt Udtryk om dem, hvortil
svarede ja.
Oplæst. Ratihaberet. Eedsfæstet. Dimitteret.
Som 2. Vidne fremstod Bogbindersvend Lemming.
Hammershøi Protesterede mod at dette Vidne afhøres,
dels fordi det under en Sag som idag har været behandlet
her for Politiretten har sigtet Indklagede for voldsomt
Overfald og saaledes maa ansees som hans aabenbare
Uven og dels fordi det skal være Vidnet som har forebragt
Klageren Historien om den paaklagede Gilberg
Rigtigheden af denne Tilførsel benægtede Klageren
der ]??] at der intet kan være til hinder for at
det fremstillede Vidne afhøres i Sagen, og at hans Forklaring
uden videre tillægges Retsvirkning. Subsidielt
maatte han paastaae Vidnet afhørt og det Siden
afgjort hvorvidt hans Forklaring under Sagen
kan tillægges Betydning. Klageren tilføier
at Vidnet om føie Tid forlader Byen og maaske længe
og paa Grund deraf maa det "Vidnet" sagt idag i [??]
af [??] 20 Januar 1797 nu været afhørte.
Hammershøi [????]
[??] Dommen vilde [??] at en Sag som den af Cpt.
[??], her for Politiretten verserer imellem
Vidnet og Indstævnte.
Retten afsagde saa den.
Kjendelse.
Det forholder sig vel som ogsaa Indklagede vedgaaet
rigtigt at en Sag af den anførte Beskaffenhed er
indklaget her for Retten idag, men da Dommeren
ikke skjønnede at den Omstændighed at Vidnet som
formeentlig fornærmet havde indklaget Sagen[??]
kunde Qvalificere ham til at kalde Indklagede
[??????]
idet han [??] den begjærte Vidnehøring nærmere
at giøre under Hensyntagen om der maatte kunne
tillægges den paaberaabte Omstændighed nogen Indflydelse
paa Vidnets Habillitet
Thi eractes.
Den paastævnede Vidnehøring bør[? ??]
Efterat Vidnet var forberedt paa sædvanlig Maade
forklarer han under Eeds Tilbud aldeles overenstem=
mende med hvad forrige Vidne har forklaret.
Oplæst. Ratihaberet. Eedsfæstet. Dimitteret.
I Henhold til Klagen og disse Forklaringer
indlod Klageren nu Sagen til Dom med Paastand
om at det brugte Udtryk mortificeres og at Indklagede tilpligtes
at erlægge en passende Mulct samt at udrede Sagens [??
??] Omkostninger.
Hammershøi bad om Udsættelse af Sagen
og om Henstand i 14 Dage for at give en [Til??]
[??] og Henstanden Bevilget.
Retten hævet
Drechsel Boring N. Høi

Aar 1855 d. 2. Januar holdtes Politiret paa Birkecon=
toriet af den ordinaire Dommer og Skriver i O. af Retsvidner=
ne hvor da foretages.
Sagen Bogbindersvend Lemming ctr. Gilberg
af Silkeborg.
Indstævnte var mødte, og Klageren ved Exam. jur. Schmidt.
Sidste bemærkede, at han havde udtaget en Vidnestævning, og leveret
den til Klageren med Anmodning om at foranlede den Lovlig forkyndt
for de Paagjældende , men idag erfarer han, at uagtet Klageren nu har
forladt Byen er saadant dog ikke skeet. Da Lemming saaledes
ikke interesserer sig for Sagen ønsker Comp. ikke at have videre med sam=
me at skaffe. Han tilbageleverede Sagen ham udlaante Documenter, og
fremlagde en fra Klageren modtagen Forteglelse over de Sager denne har mi=
stet ved den omhandlede Leilighed, Med Hensyn til denne skulde Schmidt
bemærkede, at de under No 1 i Fortegnelsen opførte Effecter ere Klageren Udleve=
rede fra Birkecontoriet; men de under No 2 og 3 har han endnu ikke
modtaget. Schmidt maatte endnu tilsee, at da Fortegnelsen er udskre=
ven førend den under No 1 nævnte Reisetaske blev udleveret, og da
Klageren [??] stemmer med hvad der forefandtes i Tasken, saa
synes det, at Formodningen er for, at Klageren [??] for er rigtig med Hen=
syn til de dele, der skulde forefindes i den ham leverede Pakke
saavelsom hvad der er taget af hans Lomme. I Henhold hertil
og det tidligere Passerede samt da Lemming ventes tilbage i Febru=
ar bad Comp. Sagen udsat til den Tid.
Indklagede benægtede Rigtigheden af den idag fremlagte Fortegnelse om
navnlig at den i samme havde været Penge og begjærte Udsættelsen ind=
skrænket til 8 Dage.
Retten udsatte Sagen til idag 14 Dage Kl. 11. Retten Hævet.
Drechsel. Boring Høi.

Aar 1855 d. 6 Januar Form. Kl. 10 sattes Silkeborg Birks Politiret af den
ordinaire Dommer og Skriver Kammerjunker Drechsel i O. af Retsvidnerne Boring
og Høi, hvor da passerede som følger:
Dommeren fremlagde en ham fra Amtet tilhændekommen Udskrift af Kjendel=
ses protocollen i den Kongelige Landsoverret i Viborg med tihørende Bilag til nær=
værende Udskrifts følge, og bemærkede, at den deri værende Termann Sørensen var
Bortreist paa nogen Tid, og ventet tilbage til idag, men emdnu ikke amkommen,
dette var Aarsagen yil den skete Ugsættelse i nærværende Sag, angaaende yderligere Op=
lysninger i den mod Mariane Rasmussen af Silkeborg anlagte Politisag for ulov=
lig Udskienkning af spirituøse Drikkevarer.
Denne Sag blev nu foretagen, og fremdeles en til idag udtagen og
forkjendt Stævning saalydende:
For Retten fremstod Tiltalte Mariane Rasmussen af Silkeborg, Ser=
geant ToustrupsEnke der formanet til Sandhed svarer paa det hende først
forelagte Spørgsmaal, hvorledes hun havde instrueret sine Boutiks- folk eller Op=
vartere i at hun kun havde givet dem den almindelige Instrux, at de ikke
maatte sælge andet end hvad hendes Opvarterne bekjendte Bevilling lød paa nem=
lig Høkervarer, men vel maatte de give Snapse, Punsch og andre Spirituiøse
bort til enhver, der kom ind i Boutikken for at kjøbe Høkervarer, uden Be=
taling. Om Betalingen for de af saadanne Personer kjøbte Høkervarer da var
sat saa høit , at den indbefattede Betaling for Snapsen kan Comp.ikke erindre
og paastaaer kun vedblivende ikke at vide, om hun deri er bleven vederlagt for
de af hende anskaffede Spirituosa.
Paa det andet Comparentinden forelagte Spørgsmaal,, om hun uden Indskrænk=
ning havde tilladt sine daværende Boutiksfolk at modtage Betaling foe Op=
vartningen, svarer hun, at hun slet ikke veed, at en saadan Betaling er ble=
ven erlagt; en saadan er i ethvert fald ikke kommen hende tilgode. Ligeledes
benægtede hun nu at have selv eller ved sine Opvartere overladt til sine Gjæ=
ster om de vilde give noget for Opvartningen. Foreholdt hendes i Indlæg af 29.
August F. A. anførte modsatte [detactum] siger hun at det kan gerne være at
hun har deels selv deels ved sine Opvartere taget Betaling for Opvartningen,
men hun kan ikke erindre det og saaledes ei heller erindre om bemeldte Be=
taling for Opvartning har indbefattet Betaling for de udskjænkede Spirituøse
eller ikke.
Paa det tredie Spørgsmaal, i hvilket Øiemed Rom og andre Spirituøse fore=
fandtes i hendes Boutik, vare anskaffede svarer hun at de vare anskaffede
deels til at give bort deels til eget brug i Huset.
Paa det fjerde Spørgsmaal, af hvem den udskjænkede Punsch er bleven
tillavet svarer hun, at det ved hun ikke, det maa være udført af
hendes derværende Pige, Kirsten Marie, som nu tjener i Resendals Mølle [??}] Oplæst rati=
haberet. Aftraadt
Fremstod Peter Vinding, 18½ Aar gl.og confirmeret til Mikkelsdag 1850,
der formanet til Sandhed , efterat være forelæst Lovens Forklaring paa
Eeden under Eeds Tilbud afgav: at han fra 1ste Juni f. A. og omtrent
3 Maaneder derefter gik Toustrups Enke tilhaande ved Opvartning uden dog
at være fæstet Tjenede hos hende. Fra bemeldte Enke Mariane Rasmussen hvor=
da han i den Tid den almindelige Instruks at han, naar nogen forlangte
Brændevin eller andre Spirituosa, incl. Punsche i Boutikken, skulde ikke nævne
for Gjæsterne nogen Særlig Betaling for disse, men nævne Betaling
for Øl eller for Opvartning. Vidnet kan ikke bestemt sige eller kan erindre,
at Enken har instrueret ham derhen, at han skulde indlægge Betalingen
for de udskjænkede eller solgte Spirituosa i den for Øllet eller Opvartnin=
gen; men dette ansaae Vidnet for en Selvfølge af den ham givne
Instrux, og handlede derefter: Dog har han ogsaa ofte udenfor bemeldte In=
strux, og handlede derefter; dog har han ogsaa ofte udenfor bemeldte In=
strux udskjænket og solgt Spirituusa i Boutikken uden at nævne det, men
ligesom han (Vidnet) aldrig har beholdt Betalingen for den bemeldte saakaldte
Opvartning og Øl, der altid indbefattede Betalingen for de Spituosa Drikke=
varer altid afleverede dem til Enken, saaledes har Vidnet aldrig nægtet
nogen at udskjænke Spirituosa til ham eller sælge dem, men Enken kun=
de i bemeldte Tid erholde det begjærte af disse Varer i Boutikken; dog til=
føier Vidnet nu at det eengang blev nægtet at skjænke fordi det var over
P0lititiden.
Vidnet forklarer endvidere at Tiltaltes Laugværge Mølleeier Poulsen har
i begjyndelsen af November f. A. forelagt Vidnet noget til Underskrift in=
deholdende en Attestation under Tilbud af Eed om den ham af[??]
[??] mht. Udskjænkning i Sommer givne Instruks. Hvad der er gjort ved
denne Attest veed Vidnet ikke, men han beder den forstaaet i Overens=
stemmelse med sin idag afgivne Forklaring.
Vidnet tilføier, at han altid lagde den, som ovenfor meldt oppebaaren
Betaling for udskjænkede eller solgte Spirituosa i Boutikskuffen, hvilken
om Aftenen, som Vidnet ofte har seet, blev tømt af Tiltalte. O. Rat.
Eedfæstet. Dimitteret.
Fremstod Anders Nielsen Gilberg, 27 Aar gl. i Tjeneste hos Tou=
strups Enke Mariane Rasmussen, der blev behørig forlenet til Eeds Af=
læggelse ved at forelæses Lovens Forklaring paa Eeden, og afgav: at han
mht. [??] af den ham for Salget af Spirituosa givne Betaling henhol=
der sig til den ham forelæste Forklaring af 11. Novbr.f. A. som den Betaling
for Øl, som Vidnet oppebar, indbefattede Betaling for de ud=
skjænkede spirituosa tør Vidnet ikke med Bestemthad sige, ei heller kan
han erindre at have oppebaaret Betaling for Opvartning; kun ved han
at der ofte i Boutikken er bortskjænket spirituosa til folk der kjøbte Høkerva=
rer; samt at der aldrig er nægtet nogen der kom ind i Boutikken, ogsaa uden
at [vedk.] skulde kjøbe Høkervarer, spirituosa paa Forlangende;men om disse ere
undertiden blevne betalt ved Vidnet ikke eller kan med Bestemthed erindre. Vidnet
veed med Bestemthed, at den i Boutikken oppebaarne Betaling altid er afleveret til
Toustrups Enke eller af hende modtagen fra Skuffen i Boutikken. O. Rat.
Paa Spørgsmaal til Vidnet om han ønsker, navnlig mht. til det Tjeneste=
forhold hvori han staar til Tiltalte, at beedige sin Forklaring svarer han
kun, at "det overlader han til Dommeren". Paa Grund heraf formeente Dommeren
ikke idag at burde medtage lid paa ovenstaaende tilmed intet releverende For=
klaring. Dimitteret.
Fremstod efter Tiltale Mariane Rasmussen som blev forelæst den af
Vidnet P. Vinding, afgivne Forklaring, men dertil kun svarer at hun ikke kan
erindre, om det forholder sig af ham bevidnet; ei heller kan hun er=
indre, om hun i Betalingen af Skuffen har modtaget Betaling, for de ud skjæn=
kede spiritousa. Denne Forklaring vedbliver Tiltalte og henholder sig til sit
forrige. O. Rat.
Forhørsdommeren bemærkede, at Tiltaltes Lauværge Mølleeier Poulsen var
tilstede fra Begyndelsen af Forhøret idag med Enken, derpaa aftraadt med
hende, og atter indtraadt med hende i Retten. Han bad bemærket, at Tiltal=
te ikke havde været tilstede under Vidnehøringen idag, men benægtede ikke,
at den ordret var oplæst for Tiltalte og foreholdt hende; Enken han for
sit Vedkommende ei ønskede for Tiden videre Forklaring af Vidnerne. O. R.
Rettens Vidner bekræftede sluttelig paa Anledning at Alt idag Passerede
er tilført Protokollen ordret som passeret.
Forhøret udsat for at afhøre T. Sørensen.
Drechsel. Retten hævet
Boring. Høi.

Aar 1855 den 30 Januar Formiddag Kl. 11 blev Silkeborg
Birks Politiret sat af den ordinaire Dommer og Skriver i
Overværelse af Retsvidnerne, hvor da blev foretaget
Lemming Ctr. Gilberg.
Fra Klageren fremkom Begjæring om Anstand endnu i 14 Dage
Indklagede var mødt Anstanden Bevilget.