Aar 1855 den 6 Februar Formiddag Kl. 11 blev en Politiret sat
af den ordinaire Dommer og Skriver i Overværelse af Retsvidner=
ne Boring og Høi, hvor da blev foretaget en Sag.
Carl Stülpnagel ctr, Tømmersvend Petersen af Silkeborg
angaaende ulovligt Næringsbrug.
Parterne var mødte. En Klage fremlagdes saal. mindelig
Forening var ikke at opnaae. Indklagede bemærkede at han
ansaae (handlingen) for en for Næringsdrivende i Almindelighed
paa Landet og specielt ogsaa paa Silkeborg samt at han var anmodet
af mange paa Silkeborg om at [??] dem, hvorfor han dermed var
[??]. Indklagede begjærde 14 Dages Udsættelse for at sætte
sig ind i sagen. Retten indskrænkede den begjærte Udsættelse
til idag 8 Dage ved samme Tid.

Aar 1854 den 28de November blev en Politiret sat
af den ordinaire Dommer og Skriver i Over=
værelse af Retsvidnerne Boring og N. Høi.
Hvor da blev foretaget Sagen
Bogbindersvend Lemming ctr. Gilberg.
For Indstævnede fremlagde Hr. Hammershøi en udtagen
Vidneindkaldelse i forkyndt Stand og bad at det indstævnede
og mødte Vidne Veimand Søren Abraham af Mollerup retlig
maatte afhøres at han har været tilstede ved den under Sagen
paaklagede Leilighed, 2det men at Indstævnede ved denne Leilighed
krævede Klageren for en Fordring af 5 rd. og 1 Sølvkniv og
Gaffel og 3die om at Klageren hertil svarede , at han kontant
eiede 8 sk men indrømmede, at Indstævnede kunde anholde
hans Taske m. v. til Sikkerhed for Fordringen.
Klageren der mødte med ex. jur. Schmidt protestrede
imod dette Vidnes Afhørelse i Henhold til L. 1 3 die og 17 ved [Loven?]
at Vidnet har været meddelagtig i den udøvede Handling mod
Klageren. Cpt. reserverede sin Ret til herfor at [??]
Vidnet. Hammershøi modsagde Modpartens Bemærkning
om, at Vidnet har havt nogen Delagtighed i den paaklagede
Handling, og nedskrev sin Begjæring.
Klageren henviste til det tidligere passerede i Sagen
og vedblev sin Protest idet han dog forbeholdt sig om fornøden
skulde anføres at bevise sit Anbringende.
Hammershøi bem. blot hertil, at hvad der tidligen er
passeret i Sagen formeentlig ingen Oplysninger
vedholder angaaende det omhandlede navnlig at Vidnet
skulde have havt nogen Delagtighed i det Paaklagede.
Schmidt bad tilført, at ligesom Klagen ommelder at der ved
den omspurgte Leilighed var en for Klageren ubekjemdt Per=
son tilstede, saaledes har Indklagede efter Vidnernes
Udsagn vedgaaet at have i Forening med en anden
Mand foretaget det passerede. Denne Mand er netop
det forestillede Vidne som Klageren nu gjenkjender.
Ved den [??] Leilighed var kun Vidnet
Gilberg og Klageren tilstede, hvilket ogsaa stemmer
med Vidneforklaringerne og derfor vedblev
Klageren sin Protest og udbad sig Rettens Kjendelse.
Hammershøi bem. hertil at det aldeles ikke kan
komme i nogen Betragtning, hvad Klagen indeholder i
den omhandlede Anledning, og at det er urigtigt, at Indklagede
skulde have yttert noget om Vidnets Delagtighed i
den omhandlede Anledning.
Retten afsagde saadan
Kjendelse.
Da det imod Indklagedes Benægtelse ikke er bevist
at det idag mødte Vidne er den samme Person som
den 13 dennes ifølge de 2 første under sagen afhørte
Vidners Forklaring har deltaget i Vicitationen
af eller Overfaldet paa Kl. Bogbindersvend Lemming.
Eraqtedes.
Den paastævnede Vidneførsel bør nyde fremme.
Hammershøi bem. hertil at Vidnet er den Person og
alene den Person som var tilstede ved den omforklarede
Leilighed og at det ikke har været hans Mening, at benægte
dette, men alene at det har delagtet i noget Overfald
paa Klageren.
Efter dennes Indrømmelse mente Schmidt at hans
Protest nu kunde tages tilfølge, at det angivligt med
Vidner at en Mand har været Gildberg behjæl=
pelig ved Visitationen etc.
Hammershøj henholdt sig til sine foregaaende
Tilførselser.
Retten optog efter det saaledes fremkomne
atter Sagen til Kjendelse som afsagdes saaledes.
Da Indstævnede imod hvad tidligere
var Tilfældet nu har vedgaaet, at Vidnet
er den Person og alene den Person, som
var tilstede ved den omforklarede Leilighed
foruden Gilberg og Lemming og det med de 2 under
Sagen først førte Vidners Beedigede Vidnesbyrd afgivet
var godtgjort at at en anden unævnt Person
har med Gilberg deltaget i Visitationen af
Klageren forekom med det deraf at være en følge
at Vidnet er denne Person, og at han saaledes har
medvirket i den paaklagede Gjerning. I Over=
enstemmelse med Lovens 1- 13 - 17 og med hvad der
er antaget af Domstolen? med Hensyn til Indsigelsen
gav Vidneførselen af at Vidnet har [med?] i den Gjerning
hvorom det skal virke [??] Retten derfor ikke lader and=
et Spørgsmaalet om Vidnet kan føres under denne Sag
dets Besvarelse bør gjøres afhængig deraf om Vidnet
selv protesterer imod at afgive Vidnesbyrd i Sagen
eller ikke.
Thi eragtes
Den modtagne Indsugelse mod at Veimand
Søren Abraham af Mollerup føres som Vidne
i denne Sag kan ikke tages tilfølge medmindre
Vidnet selv protesterer mod at afgive Vidnes=
byrd i Sagen.
Det indstævnede Vidne var mødt og [? forberedt]
ved at forelæses Lovens Forklaring paa Eeden hvorefter
han afgav til 1. ja, til 2. ja til 3. ja.
Schmidt bad [?spurgt] a var der flere tilstede end Sagens
Parter og Vidnet . b. Overleverede Klageren frivillig til
Gildberg alt hvad denne erholdte. c. blev Klageren ikke
overfaldet eller truet med Overfald.
Svar til a , Nei, til b ja, til c Nei, derimod vilde Klageren
have slaaet Indklagede med sin Stok den[ ??? ??]
Oplæst. Ratihaberet. Eedsfæstet. Dimitteret.
Hammershøi bad Thingsvidnet sluttet. Han bad derefter
om at vorde meddelt Udskrivt af alt hvad der er passeret i Sagen
og denne udsat i 3 Uger.
Schmidt benægtede Rigtigheden af Vidneføringen
og reserverede det fornødne idet han protesterede imod den lange
Udsættelse da Klageren om føie Tid skal forlade Byen.
Hammershøi vedstaaer sin Begjæring idet han bem. at der
vil hengaae nogen Tid inden Udskrivterne vil kunne
erholdes. Efterat Udskrivten var lovet beskrevet
til iovermorgen blev Sagen udsat til idag 8 Dage
Formiddag Kl. 11.

Aar 1855 d. 10 Februar holdes Politiret af den ordinaire Dommer
og Skriver i O. af Retsvidnerne, hvor da.
En af Smedemester Schiellerup paa Silkeborg
imod Kobbersmedemester Møller ibid. indklaget Sag
angaaende reelle Injurier blev foretagen en Klage frem=
lagdes saal:
For begge Parter var fremkommen Begjæring om Sagens Udsættelse en
passende Tid, da Indklagede var bortreist inden Klagen blev ham forkyndt,
men ventedes snart tilbage. Sagen blev udsat til Torsdagen d. 15 F. Form.
Kl. 11. Retten hævet
Drechsel Boring. Høi.

Aar 1855 d. 15. Februar holdes Politiret af den ordinaire Dommer og Skri
ver i O. af Retsvidnerne hvor da:
For Retten fremstod Smedemester Schiellerup af Silkeborg og fremlagde
en til d. 19 i d. udtagen lovlig forkyndt Klage imod Kobbersmedmester Møller
af Silkeborg angaaende reelle Injurier, der lyder saaledes:
Indklagede var mødt. Forlig blev prøvet men var ikke at opnaae.
Indklagede forklarer at Klageren d. 31. Januar d. A. er kommen ind i hans Huus
for at tvinge og true ham til at betale sig Penge som Indklagede ikke skylder ham,
og tilføier, at han er kommen som en Røver og Kjeltring eller som han ogsaa
udtrykker sig "paa Kjeltringemaneer" for at udpresse ei skyldige Penge af ham,
samt "som en Voldsmand", der indbød Indklagede til at komme ud paa Gaden
med ham for at slaaes; men da Indklagede ikke vilde gaae ind paa
denne Indskydelse, slog Klageren ham i Øiet saa at det blev blaat derefter,
og da tog Indklagede fat paa Klageren.
Skjøndt forelæst L. 1-12-2 om Skikkelighed for Retten vedbliver Indkla=
gede at gjentage Ordene "Røver", "Kjeltring" og "Voldsmand" imod Modparten.
Klageren forbeholdt sig sin Lovlige Ret i Anledning af de imod
ham brugte Skjeldsord, og anfører til nærmere Oplysning, at Indklagedes fore=
givende er aabenbar Usandhed, idet, som i Klagen anført, han -Indklagede- først
har slaaet Klageren, og da Comp. derpaa greb ham om begge Arme
for at forebygge videre er det vel muligt at Comp. kan have givet ham
et Slag som Nødværge. Iøvrigt vilde Klageren nu, da det imod Ind=
klagedes Benægtelse ikke kunde bevises, hvorledes det var tilgaaet med det d.
31 f. M. passerede, foretrække at frafalde denne Sag, om de reelle Inju=
rier.
Retten hævet.
Drechsel. Boring Høi.

S. D. holdes Politiret af den ordinaire Dommer og Skriver i O. af Rets=
vidnerne hvor da blev foretaget.
Sag Barber Stülpnagel ctr. Tømrer P. Peder=
sen af Silkeborg.
Fra Indklagede fremkom et Indlæg saal.
Klageren var mødt, og begjærte udstaae af Sagens Dokumenter og An=
stand i passende Tid for at føre Vidner, hvilket blev bevilget og Sagen
udsat til idag 8 Dage Form. Kl. 12.
Retten hævet
Dechsel. Boring. Høi.