Aar 1855 d. 16. Marts blev en Forhørsret sat af den ordinaire Dommer
og Skriver i O. af Retsvidnet Høi og det tiltagne Retsvidne Bendixen hvor
da passerede som følger.
Forhørsdommeren fremlagde en fra Amtet modtagen Skrivelse af 3 d. fra
den Kongelige Landsoverret i Viborg med Rettens Domsact og tilhørende Bilage
i Sagen mod Tiltalte Søren Sørensen, Søren Nielsen og Ane Cathrine
Eriksdatter eller Winther af Silkeborg angaaende Tyveri.
Bemeldte Skrivelse, Act og Bilage tages til Vedhæftelse.
For Retten fremstod efter Tilsigelse Søren Sørensen, der formanet til Sandhed
under Sandhedsløfte svarer:
Til Dommerens Spørgsmål om Anledningen eller Bevæggrunden til de
af ham under de første Forhør i Sagen fremlagte Antagelser om hvorledes han
havde disponeret over de koster han vedgaar at have stjaalet; at Bevæggrunden
hertil ene og alene har været, at Comp. vilde holde sin Fader og sin Moder
frie. Comp. Fader sagde til ham da han første Gang skulde i Forhør, at han maat=
te nævne hvo han vilde som Ophavsmænd til de af Comp. udførte Tyverier, naar
han kun ikke nævnte sin Fader og Moder; og helst maatte han nævne nogen
fra den anden Side af Søen, hvor som han anførte Birkedommeren ved Silkeborg
Birk intet havde at gjøre. Faderen Søren Nielsen tilføiede med det samme,
at dersom han aabenbarede Faderen og Moderens Medvirken af hans Tyverier skul=
de han prygle ham "Comp." saa længe han kunde røre sig, og vilde ikke see
Comp. i sit Huus mere. Denne sidste Trudsel har Faderen opfyldt, idet han
ved Moderen har ladet dette sige, da Comp. skulde ud af Arresten, til Politi=
betjent Poulsen, hos hvem det er ham bekjendt at Birkedommeren Siden
den Tid har betalt alt for ham indtil sidste Mandag, da Comp.
fik en Condition. Som Følge deraf er alt hvad Comp. har anført om
at Jens Man i Balle, Thomas fra Vesterkeilstrup, C. Elling af Vinningdal,
Ane Lisbeth af Gjødvad Mark og Jens Væver af Vesterkeilstrup Mark
skulde have afkjøbt ham de af ham stjaalne Ting lutter Usandhed, som
forhen forklaret. Aarsagen til at Comp. i Forhøret d. 2. October fra=
gik alt forhen vedgaaede er den, at Faderen, som foranført, havde truet
ham dertil om Morgenen ved de fornævnte Løfter om Prygl og Udstødelse
af Huset.
Til Forhørsdommerens Spørgsmaal om det i Forhøret d. 2. October
f. A. af Tiltalte sig selv paasagte Faaretyveri har funden Sted eller ikke,
svarer han som tidligere, at det var en Opdigtelse af Comp. foranledi=
get ved Dommerens Spørgsmaal til ham om han kjendte Jens Væver fra tidligere
Tid Siden han - som dengang forklaret, men hvilket ogsaa er Usandhed, - kjøbte
Brændeøksen af ham for 8 sk. Comp. troede nemlig paa Faderens Ord at
han kunde sige hvad det skulde være, naar det kun var passeret paa
hiin Side af Søen i Viborg Amt.
Til Spørgsmaalet, om han kan opgive nogensomhelst der foruden
hans Forældre har seet ham i Besiddelse af de stjaalne Koster eller
nogen Deel deraf, eller som iøvrigt vidste nogen Besked om hans ulov=
lige Forentagender, svarede han, gjentagende ezamineret, aldeles i Overensstem=
melse med sit tidligere, at han har leveret sin Fader alt det stjaalne
med Undtagelse af den i Kjøbmand Dues bort tagne eller fangede Due, og
ligesom denne har beholdt det uden at sælge nogen Deel deraf, idetmindste ind=
til Opdagelsen skete, saaledes har Comp. aldrig [selvholdt] nogen af
Gjenstandene, eller omtalt Tyverierne for nogen; og paa det Loft hvor de
boede kom ingen undtagen de selv.
Adspurgt om Bevæggrunden til Tyveriet d. 5. August hos Gjæstgiver Schou af 2
Sølvskeer svarer han, at de vare saa pæne og saa dyre, han fik
derfor lyst til dem. Paa Forhørsdommerens Spørgsmaal, hvorledes han tur=
de bringe disse Skeer til sin fader uden Frygt for Straf, svarer han at
imedens Forældrene boede paa Gjødvad Mark og han tjente hos Bødker
Petersen paa Silkeborg, altsaa i Tiden fra 1. November 1852 indtil hen paa
Sommeren 1854 har Comp. som forhen forklaret ofte beholdt de ham, af Hus=
bonden til Indkøb af Mælk leverede Penge, og af disse Penge har Comp.
til forskjellige Tider i smaae Summer leveret Faderen ca. 5 Rd. , undertiden sagde
han Faderen, hvorledes han var kommen til dem, men til andre Tider sagde
han at det var Drikkepenge. Comp. havde faaet. Paa tilspørgsel hvad der
bevægede Comp. til at beholde Mælkepengene den første Gang han gjorde dette,
svarer han, at Faderen ved at bygge et Huus paa Gjødvad Mark var kom=
men i Gjæld bl. A. til Kromand Anders Mortensen i Gjødvad ligesom det tryk=
kede Faderen at Betale Grundafgiften 5 rd.halvaarlig til Eieren af Jorden hvorpaa Huset stod, Gaardmand Hans
Poulsen af Gjødvad; og det var derfor hans Tanke at hjælpe Faderen paa den=
ne Maade, da bemeldte Creditorer Forulejligede ham. Naar Comp. bragte Faderen Penge
modtog Faderen dem gjerne, ogsaa naar han sagde Faderen, at det var Mælkepen=
ge, og sagde da Faderen at han skulde kun bringe ham, hvad han kunde straks Sum=
men. Comp. forklarer at hans Tilegnelse sf disse Mælkepenge er hans
første ulovlige Handling.
Paa Anledning bemærker Comp. at han intet har at erindre imod den
af Retsvidnet Boring }hersatte] Fordring paa den Erstatning af 5 Rd.
Comp. forklarer, at Faderen Søren Nielsen ved Salget af Huset paa
Gjødvad Mark 138 Rd. i Betaling for samme af fornævnte Hans Poul=
sen, deraf ved Comp. at Kromanden i Gjødvad fik 12 a 14 Rd. ,Skrædder Thom=
sen Silkeborg for nogle nye Klæder til Faderen 16 a 20 Rd., for 8 Rd. kjøbtes et Stueuhr;
for 9 Rd. et Lommeuhr: for 5 Rd. et Sengested; for nogle af Pengene fik Mo=
deren nyt Tøi; 40 a 50 Rd. bleve laante til Gilberg af Silkeborg. Comp. troer
ikke, at Faderen havde Penge liggende da han blev anholdt; thi Comp.
har aldrig hørt tale derom.
Paa Forhørsdommerens Tilspørgsel om Comp. har noget at Klage over
den Behandling der er vederfaret ham under Forhørene eller senere under
hans Ophold hos Politibetjent Poulsen, svarer Comp. at han aldeles intet
har at Klage over; og dette vedbliver han, skjøndt opfordret til uden Frygt
at fremsige hvad han maatte have at anbringe. Han erklærer at alle
de af ham baade Forhør og nu afgivne Tilstaaelse ere Frivillig afgivne og
saaledes som han vil vedstaae dem. Comp. maa være taknemmelig for at være
bleven befriet for enten at gaae Hjem til Faderen eller midt i Vinteren,
udstødt af Forældrenes Huus, at udsættes for Nød og Elendighed. O.R.Dim.
Forhøret udsat Retten hævet
Drechsel
Høi. Bendixen.

S. D.
Det af den Kgl. Landsoverret i
Viborg begjærte Forhør i Strafferetssagen
mod Søren Sørensen m. fl. con=
tinuerede.
For Retten fremstod efter Tilsigelse:
1. Snedker og Tømrer Jens Man af Balle, der formanet til Sand=
hed under Eed forklarer: at han aldrig har talt med Søren
Sørensen, og altsaa ei heller kjøbt nogen Saug af ham, Comp. troer
at kjende Søren fra den Tid han var hos Bødker Pedersen af ud=
seende men er dog ikke engang vis derpaa. Comp. kan intet videre
forklare. O. R. Dim.
2. Huusmand Jens Væver af Vesterkeilstrup Mark som forma=
net til Sandhed under Eed forklarer: at han kjender Søren Sørensen
fra den Tid Søren tjente i Gjødvad, men har i de senere Aar ikkun
talt med ham eengang, da Søren ifjor Sommer imod Høst kom
over paa Vesterkeilstrup Mark, og sagde til Comp. at han vilde
op at see at faae Condition paa bmt. Gaard. Han havde intet
med sig, som kunde sees. Comp. har aldrig seet Søren i Besiddelse
af nogen Øxe, og endnu mindre kjøbt nogen saaadan af ham. Comp.
tør med temmelig Bestemthed sige, at der aldrig er bortkommen 4 Faar
hos Gaardmand Hermann af Balle, og med fuldkommen Vished, at
han aldrig har modtaget saadanne af Søren. O. R. Dim.
3. Huusmand Chr. Elling af Vinningdal Mark, som formanet til
Sandhed forklarer: at han kjender Søren Sørensen fra Gjødvad af
Udseende, har ogsaa undertiden talt med ham, men aldrig været i
Handel med ham om nogen Ting, eller modtaget noget af ham; alt=
saa er det fuldkommen Usandhed, at han af ham skulde have mod=
taget en Kasse Haandværksredskaber eller tilforn en Pibe. O. R. Dim.
4 Huusmand Bertel Rasmussen af Gjødvad Mark, der formanet
til Sandhed under Eed forklarer: at hans Kone Ane Lisbeth er
syg idag og derfor ikke kan give Møde, men han beder hende
fritaget derfor, da Comp. kan forklare det samme som hun. Han
afgiver: at han kjender Søren Sørensen fra den Tid denne var i Gjødvad
Sogn, men hvordan han eller hans Kone have nogensinde havt nogen Han=
del med ham eller seet ham i Besiddelse af Ting, som kunde antages stjaal=
ne, altsaa ei heller af Sølvskeer, som han aldrig har falbuden eller solgt til
Comp. Kone. O. R. Dim.
Forhøret udsat.
Drechsel. Retten hævet
Boring. Høi.

Aar 1855 den 20 Marts Formiddag Kl. 11 blev Silkeborg Birks Politi=
ret sat af den ordinaire Dommer og Skriver i Overværelse af Rets=
vidnerne Boring og Høi, hvor da.
Foretager Sag Barber Stüpnagel ctr. P.
Pedersen af Silkeborg.
I retten fremlagdes en forkjøndt Tilsigelse af 18 d. til Pedersen at høre Dom
afsagt, samt [fidiment ]Gjenpart af en i Dommen Paaberaabt Resolution fra
Indenrigsminesteriet af W. [??] første til Indlemmelse, sidste til Vedhæftelse.
Derpaa blev i Sagen afsagt saadan
Dom.
Klageren, Barber Stülpnagel var mødt; Indklagede var Skjøndt paaraabt ei mødt
Nu mødte Indklagede, og begjærede Domsacten [??]

Derefter foretages: Sag Bager Christensen ctr.
Heegaard af Silkeborg.
Klageren var mødt; Indklagede ikke.
Første begjærde, idet han fremlagde et Indlæg af D.D. ad 2 Bilag, Sagen optagen
til Dom.
Indlægget og Bilagene tages til Indt. saal.
Sagen blev optaget til Dom.

S. D. holdes Politiret af den ordinaire Dommer og Skriver i O. af Rets=
vidnerne Boring og Bendixen hvor da:
Det af Viborg Landsoverret begjærte For=
hør ang. Strafferetsagen mod Søren Sørensen
m. fl. continueret.
Fremstod efter Tilsigelse Fabriksmester V. Drewsen, der formanet til Sandhed
under Eed forklarer: at det hverken nogensinde har været eller kan være
Fabrikarbeiderne tilladt at borttage Øxer eller andre Haandværksredskaber eller
Materialer som Klude fra Papirfabrikken, det være sig til midlertidig Brug
andetsteds eller for at beholde det. Comp. kan derfor ikke paa den fra=
værende Fabrikeier Vegne renoncere paa Erstatning eller Straf naar det er
skeet, hvilket vilde kunne føre til meget farlige Consequenser; han
maa altsaa paastaae saadant, Straf m. H.t. og Straf i [ ??] naar da af Ane
Vinkler borttagne Klude. Disses Værdi maa efter gangbar Priis her an=
sættes til ca 8 sk. p. L pund.
Det i S. Nielsens Klage og Forklaring ommeldte Reptoug er et Materi=
ale til Papirfabrikationen, hvoraf der gjøres Brug paa samme Maade som
af Klude,. Det er lyst Tougværk som hugges istykker med Øxe, og enhver
Mand som arbeider paa Reptouget har en Øxe, Fabrikken tilhørende, som
staaer paa Fabrikken, men som han naturligviis ikke har Tilladelse til at
tage Hjem med sig enten til Brug eller for at beholde; og det er Usand=
hed at S, Nielsens Medarbejdere have gjort det, Iøvrigt hugges Reptouget
istykker i et særskilt Rum indenfor Papirfabrikkens Enemærker. O- R. Dim.
Fremstod efter Tilsigelse Gjæstgiver Heegaard af Silkeborg, der formanet
til Sandhed under Eed forklarer: at han ikke bestemt veed om han har
havt nogen Øxe som den af S. Sørensen omforklarede, eller at denne er bort=
kommen for ham; men det kan gjerne være og i saa Fald renoncerer
Comp. paa at Paatale imod S. Sørensen hvis denne maatte have
fanget Duen. O. R. Dim.
Fremstod efter Tilsigelse Snedker Knud Jensen med sin Søn Peder Jensen
af Silkeborg sidste 11 Aar gammel. Sidste forklarer at have kjøbt en
graablaa Due med sorte Slagfjer af S. Sørensen for 20 sk. ifjor Efteraar,
Søren Sørensen eller Chr. Rehberg omtalte ikke hvor de havde Duen fra
Comp. tiltror nu at han egentlig kjøbte Duen af Drengen Chr. Rehberg, men saae først
da han betalte dem, og S. Sørensen fik de halve Penge at denne ogsaa havde Part
i den.
Denne Forklaring Stedfæstedes af Faderen Knud jensen.
Fremstod efter Tilsigelse S. Sørensen af Silkeborg der adspurgt hvorfra han
vidste at Duen tilhørte Gjæstgiver Heegaard, gjentog sit tidliger at Bager Chri=
stensens Søn en Dreng paa 12 a13 Aar sagde det, idet de tog Duen eller rettere
fangede de i Kjøbmand Dues aabne Port. O. R. Dim.
Forhøret udsat. retten hævet.
Drechsel
Boring, Bendixen.

Aar 1855 d. 29. marts holdes Politiret af den ordinaire Dommer og Skri=
ver i O. af Retsvidnerne Boring og Bendixen hvoe da.
Det af Viborg Landsoverret begjærte For
hør i [??] mod Søren Sørensen m. fl.
continueret.
For Retten fremstod efter Tilsigelse Arbeidsmand Søren Nielsen af Silkeborg.
Der foreholdt sit i Klagen af 3. f. M. Anbragte at hans forseelse er begaaet
af Uvidenhed, da det altid har været Skik og Brug, at hvad som fand=
tes i Reptouget maatte vi tage svarer, at dette har været tilladt af Opsyns=
mand Bent Jensen med Hensyn til gammelt Jern og Ringe som hang ved Tou=
get, men ikke med Hensyn til Øxer. Comp.foregiver, at denne Øxe laae
inde blandt en pakke Tougværk, da han tog den, paa Fabrikeier Drewsens Ene=
mærker indenfor den aflukkede Port. Comp lagde den i en Lærredspose som
Comp. medkende til Indsamling af Ringe og deslige Jernrør, og da Comp.
om Aftenen forlod Fabrikken viste han Opsynsmand Bent Jensen Posen med
de ord, at der var Jernrør i samme, hvortil B. jensen sagde at det var godt.
Comp. tilføier, at B. Jensen jo ikke vidste hvad der var i Posen. Efter det for=
klarede ansaae Comp. sig berettiget til at beholde alt saadant Jern, som fand=
tes i Reptouget.
Foreholdt, at Comp. forhen har anført at han kun vilde bruge Øxen ikke
beholde den svarer Comp. at hans Mening dermed har været, at den
Dag, da Politiet kom i hans Huus og fandt Øxen havde han tænkt paa
at bringe den til Fabrikken, for ikke at komme, som han udtrykker sig, i For=
legenhed med den; og han tilføier nu, at han ogsaa før har tænkt paa
det samme. Adspurgt naar han tænkte paa det førstegang svarer han kun
at det var strax efter at han havde taget den hjem med sig. Comp. ved=
bliver at han tog den Hjem fordi han ansaae sig berettiget dertil, han brugte
den da til at hugge Kjød itu med, og først noget efter opstod Tanken om at
levere den tilbage hos ham.
Foreholdt Fabriksmesterens Forklaring, at ingen har Tilladelse til at tage
noget paa Fabrikken, hvilket ogsaa B. Jensen har forklaret, svarer han,
som [plejer] at det var Vedtaget og noget som alle Arbeiderne gjorde
med ringe?, gammelt Jern. Adspurgt om da nogen anden Arbeider har
taget en Øxe Hjem, svarer han at det veed han ikke.
Paa Spørgsmaal hvorfor Comp. i den lange Tid af 1½ Aar ikke
har bragt den tilbage svarer han, at det kom af, at den laae un=
der nogle Tørv og Comp. kunde saaledes ei komme til den. Adspurgt, hvor=
for Comp- da ikke bragte den tilbage da han i Forsommeren 1854 flyttede
fra Gjødvad til Silkeborg. Svarer han kun at han glemte det baade
dengang og i det forudgaaende Aar, da de boede i Gjødvad Sogn; thi der
var den fremme, og det var først paa Silkebprg at den kom ind under
en deel Tørv.
Forhørsdommeren fremlagde nu den af Søren Nielsen til Overrets=
procurator modvillig indgiven Klage, hvilken Søren Nielsen vedkjender sig
som udgiven af ham, ligesom han ogsaa [??]sammes Indhold.
Comp. forklarer paa Anledning, at da Politiet indfandt sig hos ham
til Undersøgelse var han nylig kommen fra Post paa Fabrikken og fra
sit Arbeide sammesteds. Adspurgt hvorledes han da kunde have været saa
syg som i Klagen [??] svarer han at han gjorde Arbeidet som han
kunde; og Aarsagen til at han ikke for Politiet omtalte at han var syg
angiver han at være den, at han glemte det.
For Retten fremstod Politibetjent Poulsen af Silkeborg, der forma=
net til Sandhed under Eed forklarer: at det er en fuldkommen Op=
digtelse at Søren Nielsen da han blev anholdt ikke skulde have havt
Buxer eller Seler paa, samt at Politistokken dandsede paa hans Ryg
da han blev ført til Forhør. Han fik Tid til at klæde sig paa i
sit Hjem, tog baade Buxer og Seler paa sammesteds og gik saaledes til
Retslokalet, uden at Comp. eller nogen Anden rørte ham med en Stok eller
paa anden Maade. O. R. Aftraadte.
For Retten fremstod Retsvidne Høi der under Eed deponerer ganske
overeensstemmende med Poulsen. O. R. Aftraadt.
Fremstod practiserende Læge Jørgensen af Silkeborg der paa Anled=
ning erklærede det for aldeles umuligt at slaae en Kindtand ind med Haan=
den; forøvrigt bemærkede Comp. efterat han i Retten har synet S. Nielsen,
at denne har alle de saakaldte Hjørnetænder. Comp. forklarer, at han
efter Anmodning besigte S. Nielsen i Arresten, da denne anstillede sig
gal. Comp. fandt ikke noget sygeligt ved hans Befindende menen
høi Grad af Sandsynlighed for at det var Forstillelse at S. Nielsen
talte over sig, og, som Comp. forebragt, havde gjort Optøier i Arresten. Comp.
formanede ham da til at være ordentlig da Politiet ellers vilde nødsages til
at bruge Magt imod ham. Dette havde den tilsigtede Virkning; thi S. Nielsen
opførte sig efter den Tid ordentlig. Der var ved Comp. Besøg hos S. Nielsen ikke
Tale om smerter i nogen Tand. O. R. Dim.
Fremstod atter Retsvidne Høi, som under Eed Deponerer: at han Mor=
genen efter S. Nielsen udviste Opførsel imod Forhørsdommeren, har hørt
denne bede Dommeren om Forladelse for sin Opførsel om Aftenen forud
da der blev tildelt ham et Ørefigen. Comp. tilføier at S.
Nielsen da han bad om Forladelse ogsaa bad denne paa Grund af at han
Aftenen forud havde sagt Du til Forhørsdommeren, hvilket Comp.
ogsaa hørte. O. R. Dim.
Søren Nielsen, der var tilstede under alle foranstaaende Forklaringers Af=
givelse, og blev forelæst disse samt Dommerens Erklæring til Amtet
vedbliver ikke desto mindre sit forrige uden at nogen videre Forkla=
ring var at tilveiebringe.
Atter fremstod Politibetjent Poulsen som ubder Eed forklarer: at
S. Nielsen snart efter hans Arrestation begyndte at sparke og tumle
og støie i Arresten; tog sin Urinbalie og overpølede dermed Tæpper
Lagener og Sengen, og anstillede sig i det Hele gal. Comp. foranledigede
da at Lægen blev hentet til ham, og Dagen efter blev han ordentlig.
Comp. tilføier, at S. Nielsen aldrig med et Ord har nævnt for Comp.
at der var slaaet en Tand ud i hans Mund eller dette var Aar=
sag til hans Sygdom. O. R. Dim.
For Retten fremstod Politifuldmægtig Kjellerup, der formanet til
Sandhed under Eed deponerer: at Comp. paa Anmodning af forrige
Comp. om aftenen gik ned i Arresten, og sagde der til S. Nielsen
ved at foreholde ham hans Opførsel i Arresten at dersom han
ikke forholdt sig rolig vilde der blive dicteret ham Tamp. O. R. UDSKREVET HERTIL
Dim.
Fremstod efter Tilsigelse Opsynsmand Bent Jensen der under Eed
deponerer aldeles overeensstemmende med sit forhen afgivne, og saale=
des maa modsige, at S. Nielsen eller nogen Arbeider har havt
Tilladelse til at medtage gammelt Jern fra Fabrikken. Comp. forklarer
at en ganske enkelt Gang kom et gammelt [?? ]Jern paa [??] kan
være foræret Arbeiderne, og paa denne Maade erindrer Comp. at det en=
gang er blevet tilladt S. Nielsen at hjemtage et [??] Jern til et
Tørv. Nogen Øxe er derimod aldrig bleven foræret nogen, og Comp. maa
bestemt modsige at S. Nielsen er gaaet hjem, Comp bekiendt, med en
Pose gammelt Jern fra Fabrikken. Hvad den borttagne Øxe angaaer
da kjender Comp. den specielt som tilvirket her paa selve Fabrikken,
idetmindste er den da her tilvirkede Øxe fuldkommen lig. O. R. Dim.
Foreholdt de sidstafgivne Forklaringer, som S. Nielsen ligeledes overværede, ved=
bliver han stadig sit forrige og Comp. begjærer saa Medarbeider paa Fabrik=
ken førte til bevis paa at de have maattet tage gammelt. Adspurgt om
han tiltroer sig at [Lovlig] at de maatte tage Øxer svarer han nei men
han troede at naar de maatte tage det ene maatte de ogsaa tage det an=
det. Comp.begjærde til Bevis for sin Paastand førte som Vidner: Huusmand
Niels Jensen af Seis, Indsidder Anders Overgaard, Rasmus Nielsen, Veimand af
Silkeborg Hede.
Søren Nielsen demitteret, efterat han havde forklaret, at hans Kone for
Tiden tjener paa Søbygaard i Frisholm Birk, men ventes snart tilbage.
Efter Tilsigelse fremstod Maren Johansen, gift Kone, Arbeiderske paa Pa=
pirfabrikken, som deponerer at hun aldrig har hørt at Arbeiderne havde Frihed
til uden Tilladelse at medtage gammelt Jern fra Fabrikken. Adspurgt om
hun veed noget om at Søren Nielsens Kone Ane Vinkler har faaet
Penge under Haanden efterat manden var [??] sva=
rer hun, at beml. Ane Vinkler har efter den Tid bedt Comp. om at
maatte gjemme 9 m. hos hende hvilket Comp. ogsaa tillod. Videre
vidste hun ikke at forklare. Oplæst. R. Dimit.
Forhøret udsat. Retten hævet.
Drechsel. Bendixen. Boring.