Politiforhør
Silkeborg Arkiv har politiforhør fra byens første år. Indtil videre er
204
forhørsreferater transskriberet af Silkeborg Arkivs frivillige i disse årgange:
1970 - 1954.
Nedenfor kan man gennembladre alle forhørene, eller man kan bruge søgeformularen, til at fremsøge et bestemt person eller dato,
eller man kan bruge fritekstsøgefeltet.
Dato: 26-06-1855
Overskrift: ulovlig næringsbrug
Personer, der optræder i forhøret:
Barber Stülpnagel
Klager
Tømmersvend, Petersen
indklaget
Skomager, B. Nielsen
Vidne
Urmager, Larsen
Vidne
Bogbinder, C Tulstrup
Vidne
Aar 1855 den 26 Juni Formiddag Kl. 11 blev
Silkeborg Birks Politiret sat af den ordinaire
Dommer og Skriver i Overværelse af
Retsvidnerne Møller og Holm, hvor da blev
foretaget Sagen.
Slagter Hertz ctr. Severin Jørgensen og Fr. Philipsen.
Fra Klageren fremkom et Indlæg af D. D. saalydende.
Han afleverede Sagens Documenter.
Indklagede var mødt og bad Sagens Documenter udstaaende
samt Anstand i 8 Dage, som blev bevilget.
For Retten mødte Barber Stülpnagel af Silkeborg og
fremlagde en Klage af 14 dennes mod Tømmersvend
Petersen af Silkeborg for uberettiget Næringsbrug.
Indklagede var mødt. Mindelig Afgjørelse blev
forgjæves prøvet idet Indklagede der førhen er dømt for
samme Forseelse anfører at han er forurettet ved den
afsagte Dom og paastaaer endnu skjøndt bekjendt med
Dommen at have Ret til at barbere uden Betaling hvortil
hans [??]Virksomhed har indskrænket sig.
Klageren begjærede de indstævnede Vidner [??] fremstod
da som første Vidne Skomager B. Nielsen af Silkeborg
der forberedt til Vidnes Eeds Afgørelse under Eeds
Tilbud afgav: At Tømrer Petersen i længere Tid og specielt
fra 20 Marts indtil Dato har paa Opfordring barberet
Vidnet paa hans Bopæl i Silkeborg. Indklagede have sagt
til Vidnet, at han ikke vilde have contandt Betaling
for sin Ulejlighed. Da Vidnet forfærdiger Fodtøj for Indkl:
har han i den Anledning et Tilgodehavende hos ham fra
tidligere Tid, hvilket han lader henstaae ukrævet med
særlig Hensyn til, at Indklagede barberer ham. Betaling
har han aldrig ??-
Oplæst. Ratihaberet. Eedfæstet. Dimitteret.
Som Vidne fremstod Uhrmager Larsen af Silkeborg
der forberedt ligesom første Vidne med at forelæses Lovens
Forklaring paa Eden under Eeds Tilbud afgiver: At Indklagede
har Barberet Vidnet navnlig ogsaa i den senere Tid
?? til en imellem dem indgaaet Accord
hvorefter Indklagede skal Barbere Vidnet i Aaret 1855
for et Stueuhr, og skal da Indklagede naar han modtager
Stueuhret tillige Betale 5 rd. contant . Vidnet har
ikke betalt noget endnu og Indklagede har ikke faaet leveret
Uhret qv. forklarer Vidnet paa Anledning at have en værdi
i Handel og Vandel af 8 rd.
Oplæst. Ratihaberet. Eedfæstet . Dimitteret.
Som 3 Vidne fremstod Bogbinder C.Tulstrup der
paa samme Maade forberedt under Eeds Tilbud for=
klarer: At han tidligere omtrent til for ½ Aar Siden
har havt en Accord med Indklagede at denne skulde
barbere ham for 4 rd. om Aaret incl. Haarklipning.
Denne Accord er imidlertid engang i Vinter forandret
dermed at Indklagede i en Samtale ttilbød at barbere
Vidnet uden Betaling og saavidt Vidnet nu erinder
sagde da Vidnet til Indklagede, at han jo saa kunde give
Indklagede, hvad saa Vidnet selv syntes. Indklagede bad
Vidnet spurgt om ikke Vidnet har selv opfordret Ind=
klagede til at barbere sig, herefter Vidnet svarer ja og
dette er over 2 Aar Siden.
Oplæst. Ratihaberet. Eedfæstet. Dimitteret.
Klageren henholdt sig til sin indgivne Klage og den
modtagne Paastand. Indklagede bad Sagen udsat indtil
der indløber Svar fra Indenrigsministeriet paa
et af ham indgivet Andragende om Frihed til at
drive Barberernæringen, samt Udskrivt og udstaae af Sagen.
Den begjærte Anstand bevilget samt udstaae og [bestemt]
Politiretten hævet.
Drechsel. F. Møller, C. Holm.
Silkeborg Birks Politiret sat af den ordinaire
Dommer og Skriver i Overværelse af
Retsvidnerne Møller og Holm, hvor da blev
foretaget Sagen.
Slagter Hertz ctr. Severin Jørgensen og Fr. Philipsen.
Fra Klageren fremkom et Indlæg af D. D. saalydende.
Han afleverede Sagens Documenter.
Indklagede var mødt og bad Sagens Documenter udstaaende
samt Anstand i 8 Dage, som blev bevilget.
For Retten mødte Barber Stülpnagel af Silkeborg og
fremlagde en Klage af 14 dennes mod Tømmersvend
Petersen af Silkeborg for uberettiget Næringsbrug.
Indklagede var mødt. Mindelig Afgjørelse blev
forgjæves prøvet idet Indklagede der førhen er dømt for
samme Forseelse anfører at han er forurettet ved den
afsagte Dom og paastaaer endnu skjøndt bekjendt med
Dommen at have Ret til at barbere uden Betaling hvortil
hans [??]Virksomhed har indskrænket sig.
Klageren begjærede de indstævnede Vidner [??] fremstod
da som første Vidne Skomager B. Nielsen af Silkeborg
der forberedt til Vidnes Eeds Afgørelse under Eeds
Tilbud afgav: At Tømrer Petersen i længere Tid og specielt
fra 20 Marts indtil Dato har paa Opfordring barberet
Vidnet paa hans Bopæl i Silkeborg. Indklagede have sagt
til Vidnet, at han ikke vilde have contandt Betaling
for sin Ulejlighed. Da Vidnet forfærdiger Fodtøj for Indkl:
har han i den Anledning et Tilgodehavende hos ham fra
tidligere Tid, hvilket han lader henstaae ukrævet med
særlig Hensyn til, at Indklagede barberer ham. Betaling
har han aldrig ??-
Oplæst. Ratihaberet. Eedfæstet. Dimitteret.
Som Vidne fremstod Uhrmager Larsen af Silkeborg
der forberedt ligesom første Vidne med at forelæses Lovens
Forklaring paa Eden under Eeds Tilbud afgiver: At Indklagede
har Barberet Vidnet navnlig ogsaa i den senere Tid
?? til en imellem dem indgaaet Accord
hvorefter Indklagede skal Barbere Vidnet i Aaret 1855
for et Stueuhr, og skal da Indklagede naar han modtager
Stueuhret tillige Betale 5 rd. contant . Vidnet har
ikke betalt noget endnu og Indklagede har ikke faaet leveret
Uhret qv. forklarer Vidnet paa Anledning at have en værdi
i Handel og Vandel af 8 rd.
Oplæst. Ratihaberet. Eedfæstet . Dimitteret.
Som 3 Vidne fremstod Bogbinder C.Tulstrup der
paa samme Maade forberedt under Eeds Tilbud for=
klarer: At han tidligere omtrent til for ½ Aar Siden
har havt en Accord med Indklagede at denne skulde
barbere ham for 4 rd. om Aaret incl. Haarklipning.
Denne Accord er imidlertid engang i Vinter forandret
dermed at Indklagede i en Samtale ttilbød at barbere
Vidnet uden Betaling og saavidt Vidnet nu erinder
sagde da Vidnet til Indklagede, at han jo saa kunde give
Indklagede, hvad saa Vidnet selv syntes. Indklagede bad
Vidnet spurgt om ikke Vidnet har selv opfordret Ind=
klagede til at barbere sig, herefter Vidnet svarer ja og
dette er over 2 Aar Siden.
Oplæst. Ratihaberet. Eedfæstet. Dimitteret.
Klageren henholdt sig til sin indgivne Klage og den
modtagne Paastand. Indklagede bad Sagen udsat indtil
der indløber Svar fra Indenrigsministeriet paa
et af ham indgivet Andragende om Frihed til at
drive Barberernæringen, samt Udskrivt og udstaae af Sagen.
Den begjærte Anstand bevilget samt udstaae og [bestemt]
Politiretten hævet.
Drechsel. F. Møller, C. Holm.
Dato: 02-05-1855
Overskrift: Stjålet tyvegods
Personer, der optræder i forhøret:
Ane Marie Jensdatter af Sejs hede
anklaget
Ane Margrethe Sørensdatter af sejs hede
Vidne
Ole Pedersen
Tyveknægt
Anders Rasmusseb af Sejs hede
Aar 1855 d. 2. Mai holdes Politiret af den ordinaire Dommer og Skriver
i O. af Retvidnerne Boring og Møller hvor da passerede som følger.
Dommeren fremlagde til denne Udskrifts Vedhæftelse en Skrivelse af 25.
f. M. fra Overauditeur Herredsfoged Købke, samt dermed fulgte Udskrift
af Thyrstrup Vrads Herreds Politiprotocol.
Efter Tilsigelse var mødt Ane Margrethe Sørensdatter, Huusmand
af Seishede Jens Madsens Hustru og Moder til Ane Marie Jens=
datter af ibid. , der er under Undersøgelse for ulovlig Besiddelse af
stjaalne Koster ved Thyrsting Vrads Herred. Hun afgiver under Sand=
hedsløfte en med bemeldte Datter i Forhøret d. 27 Febr. d. A. afgivne over=
ensstemmende Forklaring i Henseende til Farvningen af Schaelet for
Datteren, kun med Bemærkning, at hun aldeles intet har vidst om
at Schaelet var ulovlig erhvervet. Kort efter Ransagningen paa Anders
Rasmussens Bopæl kom Ane Marie Jensdatter til Comparenten, der just
var ifærd med at farve Uldgarn i [??], til Vanter, og bad Moderen
at smide Schaelet ned i Farvekedlen med det samme; og da Moderen
(Comp.) ytterede sin Forundring hermed ved at sige, at Schalet jo var godt,
som det var, svarede Ane Marie Jensdatter, at det kunde Comp. lade
hende om; hvorefter det blev farvet og strax samme dag, vaadt som det
var, medtaget af Datteren for som hun sagde selv at tørre det hjemme. O. R. Dim.
Fremstod efter Tilsigelse Huusmand Anders Rasmussen af Seishede
Ane Marie Jensdatters Mand, der formanet til Sandhed forklarer,
at en Dag i November eller December Maaned f. A. om Morgenen Kl. 7 a 8
det er Comp. umuligt nærmere at bestemme Datoen, han ved kun at det
var en Løverdag - hørte Comp. og Hustru fra deres Stue en Stemme raabe
fra den anden Side af Aaen, som danner Grændse imellem Linaa og Them
Sogne, og Comp. gik da ud og satte Personen over i en Baad; denne var
iført: graa Hat, lysegraa Frakke med Perlemorsknapper, tavlet Vest og Bux
ser, samt Støvler . Han talte som Comp. udtrykke sig saa fiint, sagde:
"Jeg" og ikke " Aj"og Comp., der ellers kjender Ole Pedersen, idet denne
2 Gange ved sine forskiellige Undvigelser har været hos dem, kunde
paa Grund af Dragte og sproget ei gjenkjende O. Pedersen, førind da
de var kommen over paa den anden Side af Aaen og gik op imod
Comp, Huus, Ole Pedersen bærende en Pakke under Armen. Da de vare
komne ind i Huset, efterat Ane marie Jensdatter i nogen Tid havde udenfor Hu=
set modsat sig at han kom ind, forlangte Ole et par "Mellemmadder", som han
fik efter at have lovet at betale for sig. Ole Pedersen indbildte Comp. og hans
Kone, at det Tøi han medbragte var kjøbt i Horsens, og at han havde faaet
sin Frihed indtil hans Dom kom, fordi man i Herning havde indseet at man
dog ikke kunde holde ham. Comp. troede det fordi Ole havde et Brev med og
fordi han paa ytteret Mistanke af Comp. fordi at Comp. gjerne maatte gaae til
Silkeborg og melde ham. Handelen imellem Ole og Comp. Hustrue blev i Comp.
Overværelse sluttet saaledes, at Ole fik 3 Rd. som Ane Marie Jensdatter betalte
ham af deres fælles Penge, for Tøiet, og Mellemmaden for Schalet.
Comp. erkiender at have af Forhørsdommeren gjentagende været advaret om
at melde Ole Pedersen, naar denne søgte til dem, og at han har lovet dette
men desuagtet undladt det. Comp. bemærker, at den af ham i Forhøret
d. 12. December f. A. afgiven Forklarung er usand særlig afgiven for at redde sig og Kone fra at komme
i Ulykke, da de som han nu udtrykker sig mærkede at det var stjaalen Gods
efterat Ransagningen havde funden Sted. O. R. Dim.
Forhørsdommeren bemærkede at den d. 8, Januar d. A. paa Anders
Rasmussens Bopæl foranstaltede Ransagning alene var fremkaldt ved en
fra en Privat Mand, som han ikke er berettiget til at nævne her, modtagen
hemmelige Underretning om at der gjemtes stjaalet Gods hos A. Rasmussen.
Forhøret sluttet.
Drechsel Boring. Møller.
i O. af Retvidnerne Boring og Møller hvor da passerede som følger.
Dommeren fremlagde til denne Udskrifts Vedhæftelse en Skrivelse af 25.
f. M. fra Overauditeur Herredsfoged Købke, samt dermed fulgte Udskrift
af Thyrstrup Vrads Herreds Politiprotocol.
Efter Tilsigelse var mødt Ane Margrethe Sørensdatter, Huusmand
af Seishede Jens Madsens Hustru og Moder til Ane Marie Jens=
datter af ibid. , der er under Undersøgelse for ulovlig Besiddelse af
stjaalne Koster ved Thyrsting Vrads Herred. Hun afgiver under Sand=
hedsløfte en med bemeldte Datter i Forhøret d. 27 Febr. d. A. afgivne over=
ensstemmende Forklaring i Henseende til Farvningen af Schaelet for
Datteren, kun med Bemærkning, at hun aldeles intet har vidst om
at Schaelet var ulovlig erhvervet. Kort efter Ransagningen paa Anders
Rasmussens Bopæl kom Ane Marie Jensdatter til Comparenten, der just
var ifærd med at farve Uldgarn i [??], til Vanter, og bad Moderen
at smide Schaelet ned i Farvekedlen med det samme; og da Moderen
(Comp.) ytterede sin Forundring hermed ved at sige, at Schalet jo var godt,
som det var, svarede Ane Marie Jensdatter, at det kunde Comp. lade
hende om; hvorefter det blev farvet og strax samme dag, vaadt som det
var, medtaget af Datteren for som hun sagde selv at tørre det hjemme. O. R. Dim.
Fremstod efter Tilsigelse Huusmand Anders Rasmussen af Seishede
Ane Marie Jensdatters Mand, der formanet til Sandhed forklarer,
at en Dag i November eller December Maaned f. A. om Morgenen Kl. 7 a 8
det er Comp. umuligt nærmere at bestemme Datoen, han ved kun at det
var en Løverdag - hørte Comp. og Hustru fra deres Stue en Stemme raabe
fra den anden Side af Aaen, som danner Grændse imellem Linaa og Them
Sogne, og Comp. gik da ud og satte Personen over i en Baad; denne var
iført: graa Hat, lysegraa Frakke med Perlemorsknapper, tavlet Vest og Bux
ser, samt Støvler . Han talte som Comp. udtrykke sig saa fiint, sagde:
"Jeg" og ikke " Aj"og Comp., der ellers kjender Ole Pedersen, idet denne
2 Gange ved sine forskiellige Undvigelser har været hos dem, kunde
paa Grund af Dragte og sproget ei gjenkjende O. Pedersen, førind da
de var kommen over paa den anden Side af Aaen og gik op imod
Comp, Huus, Ole Pedersen bærende en Pakke under Armen. Da de vare
komne ind i Huset, efterat Ane marie Jensdatter i nogen Tid havde udenfor Hu=
set modsat sig at han kom ind, forlangte Ole et par "Mellemmadder", som han
fik efter at have lovet at betale for sig. Ole Pedersen indbildte Comp. og hans
Kone, at det Tøi han medbragte var kjøbt i Horsens, og at han havde faaet
sin Frihed indtil hans Dom kom, fordi man i Herning havde indseet at man
dog ikke kunde holde ham. Comp. troede det fordi Ole havde et Brev med og
fordi han paa ytteret Mistanke af Comp. fordi at Comp. gjerne maatte gaae til
Silkeborg og melde ham. Handelen imellem Ole og Comp. Hustrue blev i Comp.
Overværelse sluttet saaledes, at Ole fik 3 Rd. som Ane Marie Jensdatter betalte
ham af deres fælles Penge, for Tøiet, og Mellemmaden for Schalet.
Comp. erkiender at have af Forhørsdommeren gjentagende været advaret om
at melde Ole Pedersen, naar denne søgte til dem, og at han har lovet dette
men desuagtet undladt det. Comp. bemærker, at den af ham i Forhøret
d. 12. December f. A. afgiven Forklarung er usand særlig afgiven for at redde sig og Kone fra at komme
i Ulykke, da de som han nu udtrykker sig mærkede at det var stjaalen Gods
efterat Ransagningen havde funden Sted. O. R. Dim.
Forhørsdommeren bemærkede at den d. 8, Januar d. A. paa Anders
Rasmussens Bopæl foranstaltede Ransagning alene var fremkaldt ved en
fra en Privat Mand, som han ikke er berettiget til at nævne her, modtagen
hemmelige Underretning om at der gjemtes stjaalet Gods hos A. Rasmussen.
Forhøret sluttet.
Drechsel Boring. Møller.
Dato: 16-05-1855
Overskrift: køb af tyvekoster
Person, optræder i forhøret:
Anders Rasmussen, af sejshede
anklaget
Aar 1855 d. 18 Mai holdes Politiret af den ordinaire Dommer og Skriver i O.
af Retsvidnerne Møller og Poulsen hvor da passerede som følger.
Forhørsdommeren fremlagde en Skrivelse af 10. d. fra Overauditeur Herredsfo=
ged Købke i Bræstrup der tages til Udskriftens Vedhæftelse.
Ifølge heraf bliver
Et Forhør at optage over Huusmand Anders
Rasmussen af Seishede.
Bemeldte Huusmand Anders Rasmussen af Seishede var mødt efter Tilsigelse
og forklarer formanet til Sandhed: at han er fød saavidt han veed i Aar=
ret 1787 i Lauen, Linaa Sogn, Silkeborg Birk af Forældre Rasmus Andersen
og Johanne Marie Sørensdatter, dengang Huusfolk i Lauen. Comp. kom i en
Alder af c. 11 Aar ud at tjene i laasby som Hyrdedreng hos Mænd der længen
ere døde. Da Comp. c. 14 Aar blev han confirmeret i Linaa Kirke, kom
til Ry, hvor han tjente i 3 eller 4 Aar hos Folk der længe
er Døde, derpaa var Comp. hjemme paa Linaa Mark, hvor Forældrene
dengang boede; saa til Ry Skov som Træskokarl hos en Mand der
maa være død, og heed Nymann, derpaa til Ring Kloster hos Chri=
stian Tolstrup (længst død) og en senere Eier, saa til Ulstrup i Hyl=
ke Sogn, hvor han tjente hos Christen Sørensen, der maa være død;
derfra til Grimstrup Mark hos Peer Seiersen, som maaske endnu lever;
igen, saavidt Comp. veed til Ring Kloster hos lientenant Møller
og Jens rasmussen som Tærsker; begge ere uden Tvivl døde; derfra til
Hylke hos Peer Peesen der er død; saa i Skanderborg hos Procurator
Tolstrup, der er død; derpaa igjen til Hylkegaard hos Peer peesen i ½
Aar. Fra denne Tid har Comp. ernæret sig selvstændig ved at gjøre
Træsko, først i Hylke Sogn i c. 3 a 4 Aar, hvor Comp. blev gift med
sin første senere afdøde Kone Johanne Sørensdatter; saa i Østbirk
Sogn, hvor Comp. kjøbte et Huus og boede i 9 Aar; derpaa igjen
i Brørup, Hylke Sogn, hvor Comp. byggede sig et Huus, hvori han
boede i 3 a 4 Aar; saa flyttede Comp. ind i Hads herred paa
Hvilsted Mark, hvor han ligelades eiede Huus. Derfra flyttede han til
Linaa Sogn, hvor han siden har boet, og dette er nu 13 Aar
siden ; Comp. tilføier at han ogsaa har tjent i Alling hos
gaardmand Peer Sørensen, saavidt han veed efterat have tjent i Ring
kloster. Comp. kan ikke nærmere angive Tiden, da han var i dis=
se forskjellige Stillinger og Tjenester. Han forsikkrer, ikke at have været
i andre Herreder end de, hvori de nævnte Steder ligger, nemlig Thyrsting,
Voer, Gjern og Hads Herred, og at han aldrig har været til=
talt eller straffet for nogen Forseelse.
Comp. lovede at indlevere sin Døbeattest og de Stumper af Skudsmaalet
som endnu maatte være tilbage.
Imod den i Ovrtauditeur Købkes Skrivelse anførte Vurdering har Comp. intet
at erindre.
Forhøret udsat for at indhente Skifteattester fra nævnte Steder.
Retten hævet.
Drechsel. Møller. Poulsen.
af Retsvidnerne Møller og Poulsen hvor da passerede som følger.
Forhørsdommeren fremlagde en Skrivelse af 10. d. fra Overauditeur Herredsfo=
ged Købke i Bræstrup der tages til Udskriftens Vedhæftelse.
Ifølge heraf bliver
Et Forhør at optage over Huusmand Anders
Rasmussen af Seishede.
Bemeldte Huusmand Anders Rasmussen af Seishede var mødt efter Tilsigelse
og forklarer formanet til Sandhed: at han er fød saavidt han veed i Aar=
ret 1787 i Lauen, Linaa Sogn, Silkeborg Birk af Forældre Rasmus Andersen
og Johanne Marie Sørensdatter, dengang Huusfolk i Lauen. Comp. kom i en
Alder af c. 11 Aar ud at tjene i laasby som Hyrdedreng hos Mænd der længen
ere døde. Da Comp. c. 14 Aar blev han confirmeret i Linaa Kirke, kom
til Ry, hvor han tjente i 3 eller 4 Aar hos Folk der længe
er Døde, derpaa var Comp. hjemme paa Linaa Mark, hvor Forældrene
dengang boede; saa til Ry Skov som Træskokarl hos en Mand der
maa være død, og heed Nymann, derpaa til Ring Kloster hos Chri=
stian Tolstrup (længst død) og en senere Eier, saa til Ulstrup i Hyl=
ke Sogn, hvor han tjente hos Christen Sørensen, der maa være død;
derfra til Grimstrup Mark hos Peer Seiersen, som maaske endnu lever;
igen, saavidt Comp. veed til Ring Kloster hos lientenant Møller
og Jens rasmussen som Tærsker; begge ere uden Tvivl døde; derfra til
Hylke hos Peer Peesen der er død; saa i Skanderborg hos Procurator
Tolstrup, der er død; derpaa igjen til Hylkegaard hos Peer peesen i ½
Aar. Fra denne Tid har Comp. ernæret sig selvstændig ved at gjøre
Træsko, først i Hylke Sogn i c. 3 a 4 Aar, hvor Comp. blev gift med
sin første senere afdøde Kone Johanne Sørensdatter; saa i Østbirk
Sogn, hvor Comp. kjøbte et Huus og boede i 9 Aar; derpaa igjen
i Brørup, Hylke Sogn, hvor Comp. byggede sig et Huus, hvori han
boede i 3 a 4 Aar; saa flyttede Comp. ind i Hads herred paa
Hvilsted Mark, hvor han ligelades eiede Huus. Derfra flyttede han til
Linaa Sogn, hvor han siden har boet, og dette er nu 13 Aar
siden ; Comp. tilføier at han ogsaa har tjent i Alling hos
gaardmand Peer Sørensen, saavidt han veed efterat have tjent i Ring
kloster. Comp. kan ikke nærmere angive Tiden, da han var i dis=
se forskjellige Stillinger og Tjenester. Han forsikkrer, ikke at have været
i andre Herreder end de, hvori de nævnte Steder ligger, nemlig Thyrsting,
Voer, Gjern og Hads Herred, og at han aldrig har været til=
talt eller straffet for nogen Forseelse.
Comp. lovede at indlevere sin Døbeattest og de Stumper af Skudsmaalet
som endnu maatte være tilbage.
Imod den i Ovrtauditeur Købkes Skrivelse anførte Vurdering har Comp. intet
at erindre.
Forhøret udsat for at indhente Skifteattester fra nævnte Steder.
Retten hævet.
Drechsel. Møller. Poulsen.
Dato: 15-06-1855
Overskrift: Undersøgelse af forsørgelsessted
Person, optræder i forhøret:
F. F. Weidemann
afhørte
Aar 1855 d. 15 Juni holdes Politiret af den ordinaire Dommer og
Skriver i O. af Retsvidnerne Holm og Møller hvor da passerede som
følger.
Forhørsdommeren fremlagde en Skrivelse af 19. f. M. fra Skander=
borg Amt, samt en dermed fulgt Skrivelse til Amtet af 15. f. M. fra Pa=
stor Pontoppidan i Linaa og en Skudsmaalsbog udstedt d. 18 September
1838 i Kjøbenhavn; og bemærkede at den i Bilagene ommeldte Skomager=
svend Frands Fredalk Weidemann først nu er saaledes restitueret ef=
ter en Sygdom, at han har kunnet møde i Retten.
Bilagene vedhæftes og følge Udskriften
Herefter bliver
Et Forhør at optage angaaende fornævn=
te Skomagersvend F. F. Weidemann for=
sørgelsessted..
For Retten fremstod efter Tilsigelse Skomagersvend F. F. Weidemann
for Tiden paa Silkeborg i Arbeide hos Skomager Soelberg, og deponerer
under Eed: at han er fød d. 27. August 1805 i Kjøbenhavn, hvor han
derefter opholdt sig indtil 18. September 1838, da hans Vandrebog er ble=
ven udstedt. Comp. har hverken kjendt Fader eller Moder; han kom som
lille Barn i Huset hos en Slægtning af hans Moder, en Bjørn, der var
Bud hos Handelshuset [De ??]. Comp. arbeidede hos flere Mestre
i Kjøbenhavn Skomager Smidt i Gothersgade, Rasmus Hansen i
Gothersgade, m, fl. sidst som i Vandrebogen ommeldt hos Skomager Mohr
der boede paa Hjørnet af Antonis og Christen Leniskov Stræde.
Comp senere Opholdsteder ere urigtig angivne i Vandrebogen; ved
anstiftet Conferance imellem Comp. Forklaring og Vandrebogen har Comp.
kun at bemærke, at det i samme ikke er anført at han fra c.
1 November 1845 til 1 November 1846 var i Grenaa, og arbeidede hos Skomagerne
Ostermann og Svendsen sammesteds, fra Svendsen kom han igjen til Oster=
mann som i Vandrebogen angivet. Comp. har saaledes været paa følgende
steder:
for September 1838 - 23 September 1841 i Aarhuus.
" September 1841 - 9 Mai 1845 i Ebeltoft
" Mai 1845 - 19 Sept. - i Aarhuus
" Sept. 1845 - 1 Novbr. - i Randers.
" Novbr. - - Marts 1848 i Grenaa
" Marts 1848 - October 1848 ligeledes.
( Comp. arbeidede da hos Skomager Svend=
sen, som han nu seer har glemt at
give Bemærkning derom i Vandrebogen).
" October 1848 - April 1850 i Ebeltoft.
" Mai 1850 - Septr. 1851 i Aarhuus
" Sept. 1851 - Januar 1852 i Horsens
" Jan. 1852 - August 1853 i Aarhuus.
" Novbr. 1853 - Mai 1854 i Herning og Gjellerup i Ham=
merum Herred, Ringkjøbing Amt.
" Mai 1854 - October 1854 paa Silkeborg.
" Oct. 1854 - Marts 1855 igjen i Gjellerup;
! Marts 1855 - Dato paa Silkeborg.
Comp. erklærer at han er aldeles ude af Stand til at refundere de
paa hans sidste Sygdom anvendte Bekostninger, og eier intet uden de Klæder han
staar og gaaer i. O. R. Dim.
Forhøret sluttet. Retten hævet.
Drechsel Møller. C. Holm.
Skriver i O. af Retsvidnerne Holm og Møller hvor da passerede som
følger.
Forhørsdommeren fremlagde en Skrivelse af 19. f. M. fra Skander=
borg Amt, samt en dermed fulgt Skrivelse til Amtet af 15. f. M. fra Pa=
stor Pontoppidan i Linaa og en Skudsmaalsbog udstedt d. 18 September
1838 i Kjøbenhavn; og bemærkede at den i Bilagene ommeldte Skomager=
svend Frands Fredalk Weidemann først nu er saaledes restitueret ef=
ter en Sygdom, at han har kunnet møde i Retten.
Bilagene vedhæftes og følge Udskriften
Herefter bliver
Et Forhør at optage angaaende fornævn=
te Skomagersvend F. F. Weidemann for=
sørgelsessted..
For Retten fremstod efter Tilsigelse Skomagersvend F. F. Weidemann
for Tiden paa Silkeborg i Arbeide hos Skomager Soelberg, og deponerer
under Eed: at han er fød d. 27. August 1805 i Kjøbenhavn, hvor han
derefter opholdt sig indtil 18. September 1838, da hans Vandrebog er ble=
ven udstedt. Comp. har hverken kjendt Fader eller Moder; han kom som
lille Barn i Huset hos en Slægtning af hans Moder, en Bjørn, der var
Bud hos Handelshuset [De ??]. Comp. arbeidede hos flere Mestre
i Kjøbenhavn Skomager Smidt i Gothersgade, Rasmus Hansen i
Gothersgade, m, fl. sidst som i Vandrebogen ommeldt hos Skomager Mohr
der boede paa Hjørnet af Antonis og Christen Leniskov Stræde.
Comp senere Opholdsteder ere urigtig angivne i Vandrebogen; ved
anstiftet Conferance imellem Comp. Forklaring og Vandrebogen har Comp.
kun at bemærke, at det i samme ikke er anført at han fra c.
1 November 1845 til 1 November 1846 var i Grenaa, og arbeidede hos Skomagerne
Ostermann og Svendsen sammesteds, fra Svendsen kom han igjen til Oster=
mann som i Vandrebogen angivet. Comp. har saaledes været paa følgende
steder:
for September 1838 - 23 September 1841 i Aarhuus.
" September 1841 - 9 Mai 1845 i Ebeltoft
" Mai 1845 - 19 Sept. - i Aarhuus
" Sept. 1845 - 1 Novbr. - i Randers.
" Novbr. - - Marts 1848 i Grenaa
" Marts 1848 - October 1848 ligeledes.
( Comp. arbeidede da hos Skomager Svend=
sen, som han nu seer har glemt at
give Bemærkning derom i Vandrebogen).
" October 1848 - April 1850 i Ebeltoft.
" Mai 1850 - Septr. 1851 i Aarhuus
" Sept. 1851 - Januar 1852 i Horsens
" Jan. 1852 - August 1853 i Aarhuus.
" Novbr. 1853 - Mai 1854 i Herning og Gjellerup i Ham=
merum Herred, Ringkjøbing Amt.
" Mai 1854 - October 1854 paa Silkeborg.
" Oct. 1854 - Marts 1855 igjen i Gjellerup;
! Marts 1855 - Dato paa Silkeborg.
Comp. erklærer at han er aldeles ude af Stand til at refundere de
paa hans sidste Sygdom anvendte Bekostninger, og eier intet uden de Klæder han
staar og gaaer i. O. R. Dim.
Forhøret sluttet. Retten hævet.
Drechsel Møller. C. Holm.
Dato: 26-05-1855
Overskrift: Køb af tyvekoster
Person, optræder i forhøret:
Anders Rasmussen, af Sejs hede
anklaget
Aar 1855 d. 26. Mai holdes Politiret af den ordinaire Dommer og Skriver
i O. af Retsvidnerne Boring og Holm hvor da.
Forhøret ang. Anders Rasmussens generalia
continuerede.
Efter Tilsigelse var mødt Huusmand Anders Rasmussen.
Forhørsdommeren fremlagde 3 Attester fra Hads Ning Herred, Voer Nim Her=
red og Skanderborg Byfogedcontoir, hvorefter A. rasmussen ikke har været
tiltalt eller straffet ved nogen af disse Jurisdictioner.
Disse Attester tages til Vedhæftelse.
Comp. forklarer, at han skjøndt paalagt at indlevere sit Skudsmaal eller
de tilbageværende Stumper deraf har forsømt dette; og hvad Døbeattesten angaaer,
Da er den i 1854 sendt til Kjøbenhavn i Anledning af en ventende Arv.
Comp. der ikke har noget at tilføie til sin forhen Afgiven, lovede at ind=
levere Stumperne af sit Skudsmaal, som han forøvrigt antager at være u=
læselige, paa Herredscontoriet i Bræstrup paa Tirsdag eller Onsdag d. 29. eller 30.
d.
Herefter Besluttedes det at ende Forhøret for at det beskreven kan tilsyilles
Reqvirenten tilligemed en fra Linaa Pastorat reqvireret Døbeattest.
Drechsel.
i O. af Retsvidnerne Boring og Holm hvor da.
Forhøret ang. Anders Rasmussens generalia
continuerede.
Efter Tilsigelse var mødt Huusmand Anders Rasmussen.
Forhørsdommeren fremlagde 3 Attester fra Hads Ning Herred, Voer Nim Her=
red og Skanderborg Byfogedcontoir, hvorefter A. rasmussen ikke har været
tiltalt eller straffet ved nogen af disse Jurisdictioner.
Disse Attester tages til Vedhæftelse.
Comp. forklarer, at han skjøndt paalagt at indlevere sit Skudsmaal eller
de tilbageværende Stumper deraf har forsømt dette; og hvad Døbeattesten angaaer,
Da er den i 1854 sendt til Kjøbenhavn i Anledning af en ventende Arv.
Comp. der ikke har noget at tilføie til sin forhen Afgiven, lovede at ind=
levere Stumperne af sit Skudsmaal, som han forøvrigt antager at være u=
læselige, paa Herredscontoriet i Bræstrup paa Tirsdag eller Onsdag d. 29. eller 30.
d.
Herefter Besluttedes det at ende Forhøret for at det beskreven kan tilsyilles
Reqvirenten tilligemed en fra Linaa Pastorat reqvireret Døbeattest.
Drechsel.
