Aar 1855 den 28 August Formiddag KL. 11 blev
Silkeborg Birks Politiret sat af den ordinaire
Dommer og Skriver i Overværelse af Rets=
vidnerne Møller og Holm hvor da.
Derefter foretages en Sag mod Værtshuusholder
P. Eilersen af Silkeborg for Overtrædelse af Freden
om Søn og Helligdags Helligholdelse.
En lovlig Forkyndt Indkaldelse af gaars Dato fremlagdes
saal: Indklagede var mødt.
Politimesteren bem. at det for ham var anmeldt
at der i Søndags Formiddag den 26 dennes havde været
et stærkt Spektakel hos Indklagede og flere [??]
Gjæster tilstede hos denne hvis Dør ikke holdes lukket
samt at Politiet i Mai s. A. havde ved
Tienestlig indskjærpet Overholdelsen af Helligdags=
anordningen.
Indklagede vedgik at Helligdagsanordningen og dens
inmeldte Indskjærpelse i f. A. var ham bekjendt dog saa=
ledes at han ikke vidste at Døren fra hans Værtshuus
ud til Torvet i Silkeborg af den Grund skulde
spærres eller han være uberettiget til at skjænke
for eller bespise en Pramkarl eller Landmand
som kom gaaende ind i hans Boutik. Cpt. vedgaaer at der i Søn=
dags efter Kl. 9 under Gudstjenesten har været 2 Slagter=
svende i hans Boutik som kom før Kl 9 og blev der og paa For=
middagen efter Kl. 9, saavel at Døren fra hans Boutik ud til Torvet
har staaet aaben, men han benægtede at have skjænket for
dem eller andre efter Kl. 9. Cpt. vedstaaer at bemel. 2 Slagter=
svende have under Gudstjenesten gjort Larm i has Huus
ved Skjenderi [??] uden at Cpt. har gjort noget til at for=
hindre det. han formener ikke at have forført sig og erklærer
sig uvillig til mindelig at tillægges nogen Mulct i denne
Anledning. Sagen udsat til Løverdagen den 1 September
førstko: Kl. 9 for at der kan føres Vidner i Sagen.
Retten hævet.
Drechsel. C. Holm. Møller.

Aar 1855 d. 6. September holdtes Politiret af den ordinaire Dommer og
Skriver i O. af Retsvidnerne Boring og Møller.
Sagen no 59/1855 Slagtersvend Grevesen ctr. Slagter
Hertz blev foretagen.
Parterne vare mødte personlig. Indklagede benægtede Klagens Rigtighed, og
forklarer, at han aldeles ikke har gjort sig skyldig i den paaklagede Vold=
sanklage klageren oplyste nærmere, at de i Klagen ommeldte Slag eller Stød i
Ansigtet bleve ham bibragt i Indklagedes Gaard hvorhen Indklagede
havde forfulgt Klageren; først rendte Indklagede Panden 2 Gange mod Klagerens Mund
saaledes at Blodet løb ud af Munden og denne hævede
op, og derpaa kradsede han Klageren med Neglene i Haandleddet, hvor=
efter det lykkedes Klageren at undløbe. Klageren paastaaer Indklagede dømt
efter Beskaffenheden af den paaklagede Vold til at betale Bøder, Erstatning
for Svie og Smerte, og for Næringstab i en Uge 6rd. Han fremlagde
en til idag udtagen Indkaldelse af Vidner som han bad førte. Kla=
gen indlemmes saalydende.
og bad Vidnerne førte til Oplysning om den imod ham viste Vold.
fremstod Klodsmager Anders Rasmussen af Silkeborg der under
Sandhedsløfte og Eed afgav: at han ved den paaklagede Leilighed saae Slagter Hertz
komme løbende ud af Huset efter Klageren, som han derpaa naaede i Gaarden og
greb fast i og slog med Panden i Munden saaledes at der kom Blod ud af
Næsen eller Munden. Vidnet seer ikke at Klageren slog igjen, han afparerede kun og flyg=
tede, og hørte Vidnet ham gjentagende sige til Indklagede: vær dog fornuftig Me=
ster og lad være, Klageren undløb derpaa, og hørte Vidnet nu Indklagede sige, at den
anden Svend hos Indklagede skulle ogsaa have Prygl, endnu mere end Klageren
havde faaet, naar han kom Hjem. Vidnet ikke hørt Indklagede udtale sig
om Aarsagen til at Svendene saaledes skulde have Prygl, kun lover Vidnet
at have hørt Hertz sige, at det var fordi Svendene havde sviret paa et
Værtshus, og spilt om hans (Indklagedes) Penge og Kjød. Vidnet tilføier at han
da det omforklarede passerede stod i sammes Gaard et par Favne derfra og
saaledes kunde see og høre alt; og at Poul Veng stod hos.
Efterat Forklaringen var oplæst og ratihaberet, og Vidnet paa befalet Maade
forledt til Eed, bekræftede han sin Forklaring med Lovens Eed og blev Dimitteret.
Fremstod Smed Niels Sørensen Thomsen af Silkeborg der formanet
til Sandhed under Eed afgav: at han ikkun fra sit Vindue, som vender ud
til Gaarden hvor den paaklagede Affaire imellem Slagter Hertz og Grevesen
passerede, saae dette. Han saae at Hertz slog efter Klageren for at
bibringe ham et Slag med Hovedet i Ansigtet ( en Skalle) som dog dengang ikke
traf, og at Klageren undløb. Videre har Vidnet paa Grund af Afstanden
ikke seet; men da Klageren var undløbet og Vidnet kom ud i Gaarden fortal=
te Indklagede, Vidnet, at han havde slaaet Klageren paa Grund
af at denne havde Spilt hans Kjød bort paa et Værtshuus.
Efterat Forklaringen var oplæst og ratihaberet og Vidnet paa befalet
Maade forledt til Eed, bekræftede han sin Forklaring med Lovens Eed og blev
Dimitteret.
Anklagede bemærkede at han meget gjerne vilde have slaaet Klageren
i den omforklarede Leilighed, da han havde fortjent det fordi han har
drukket Indklagedes Penge op, men han benægter at have slaaet ham, han
har kun været i Haandgemæng med ham, og maaske har Klageren da slaaet
sit Ansigt paa Indklagede.
Indklagede bad Sagen udsat for at give Tilsvar.
Sagen udsat til d. 8. Form. Kl. 9 og Documenterne udlaante Indklagede.
Retten hævet.
Drechsel. Boring Møller.

Aar 1855 d. 8. September holdtes Politiret af den ordinaire Dommer og
Skriver i O. af Retsvidnerne Boring og Møller, hvor da
Sagen no. 59/1855 Grevesen contra Hertz blev fore=
tagen.
Klageren var mødt. - for Indklagede mødte Exam. juri. Smidt og fremlag=
de si Fuldmagt af D. D. og en Vidnestævning, og bad de indstævnte Vidner
spurgt, om Klageren ikke i deres Huus d. 28. f. M. har beruset sig og
bortspillet endeel Penge samt endeel af Indklagedes Kjød som han havde
til Forhandling.
Vidneindkaldelsen indlemmes saal.
Efter denne Indkaldelse var mødt Værtshuusholder P. Eilersen af Silke=
borg, der blev formanet til at sige Sandhed, og derpaa under Eed
afgav til det ham forelagte nævnte Spørgsmaal: at han intet derom kan
forklare; Klageren har ofte været i Vidnets Huus og faaet Snapse
men Vidnet har ikke, saavidt han mindes, seet ham beruset mere
end at han godt kunde klare for sig, og altid er gaaet ordentlig og skikke=
lig ud af Huset. Vidnet har senere hørt, at Klageren skal have spillet
om Kjød i Vidnets Huus, men selv har han ikke seet det. O. R.
Efterat Vidnets Forklaring var oplæst for ham og ratihaberet,
og han paa befalet Maade forberedt til Eeds bekræftede han sin For=
klaring med Lovens Eed og blev dimitteret.
Forrige Vidnes Kone var ikke mødt. Hun blev paaraabt, og
fremstod da forrige Vidne Værtshusholder Eilersen, og forklarer at hans
Kone hvert Øieblik venter sin Nedkomst og saaledes ikke kan møde, hvil=
ket han i fornødent Fald vilde oplyse ved Lægeattest ved Sagens næste Fore=
tagelse.
Smidt paastod at det udeblivende Vidne, saafremt den ommeldte
Attest ikke fremlægges, idømmes [??]Straf.
Klageren indrømmede med Hensyn til det fremsatte Spørgsmaal,
at han d. 28. f. M. har bortspillet noget Kjød, 7½pund, hos Værtshuus=
holder Eilersen, hvilket Kjød Klageren havde forsøgt at sælge i Byen
for sin Mester (Indklagede), men ikke havde kunnet faae solgt fordi det var
saa magert. Han bortspillede det derfor med den Hensigt at betale Mesteren
den af ham satte Priis derfor; og anfører Klageren at det efter almindelig
Skik og brug er tilladt Slagtersvendene saaledes at disponere over det
Kjød de ei kunne faae solgt. Denne Hensigt fik Klageren dog ei op=
fyldt, thi det var ved Hjemkomsten at Indklagede foer i ham og
øvede den her under Sagen paaklagede Vold.
Indklagede bad Sagen udsat for at det idag udeblevne Vidne kan bli=
ve ført.
Sagen udsat til Tirsdagen d. 11. Form. Kl. 11
Drechsel
Boring. Møller.

Aar 1855 den 11 September Formiddag Kl. 11 blev
Silkeborg Birkethingsret sat af den ordinaire Dommer
og Skriver i Overværelse af Retsvidnerne
Boring og Holm hvor da forelagdes Sagen
59/1855
Slagtersvend Grevesen ctr. Hertz.
Fra Indstævnede Vidne Eilersens Hustru
var indkommet en Attest af pract. Læge Jørgensen
af Silkeborg der indlemmes saal: Klageren var
mødt og for Indklagede Exam juris Schmidt
efter Fuldmagt der fremlagdes saal:
Schmidt frafaldt foreløbig det ovennævnte Vidnes
Afhørelse men maatte paa Grund deraf bede Sagen
udsat for at føre et andet Vidne.
Sagen udsat til idag 8 Dage Formiddag Kl. 11.

59/55
Grevesen ctr. Slagter Hertz.
Klageren var mødt. Fra Indklagede var fremkommen
et Indlæg af D. D. der fremlagdes saal. hvis Rigtighed
Indklagede benægtede idet han navnlig bemk, at
den mod ham øvede Vold nogenlunde er som det
Indklagede paastaaede foranlediget med nogen Strid
om det solgte Kjød.
Sagen blev optaget Doms.

For Retten mødte O. Lauritzen af Silkeborg og frem=
lagde en Klage til Forligelsescommissionen
med paategnet Henviisning og Indkaldelse her for
Retten, hvorefter han sagsøger Gjæstgiver N. C.
Schou. Indklagede var mødt. Klageren betegnede
Klagens Indhold nærmere saaledes at han paastaaer sig for
c. 5 Aars Tjeneste tilkjendt 500rd. Med Hensyn til hans paastand?
paa Mulct imod Indklagede for at have bortviist
ham uden lovligt Varsel afgav han paa Anledning at
der ikke imellem dem har været aftalt nogen bestemt
Tjenestetid men han formenede at 3 Maaneders Varsel
vilde have været hans Ret. Indklagede bemærkede, at
Klageren der for c. 5 Aar siden var kommen ud af
en Stilling uanmodet henvendte sig til Cpt. og beklagede
sig over Stilling samt bad Comp. om Arbeide og det
daglige Brød. Cpt. var dengang velforsynet
med Arbeidskraft men tillod dog i [??]
af Klagerens Stilling denne arbeide hos sig
for sin Kost sammesteds og i Begyndelsen Logi, hvilket
sidste dog snart efter enheds Aftale blev
frataget Klageren. Indklagede benægtede at der
nogensinde fra Klagerens Side har været Tale
om Løn eller Honorar, hvilket han ogsaa dersom
det var bleven begjæret vilde bestemt have nægtet.
da Klagerens Tjeneste hos Cpt. ikke har været af anden
Beskaffenhed end at Cpt. maa ansee den faldte Logie
vederlagt med den ydede Kost, hvorhos det fra Begyndelsen af
har været en udtrykkelig Aftale med Klageren, at han uanset
Cpt. Arbiede maatte gjøre sig For[?? ??]
naar han kunde. Hvilken [??] han ogsaa har[ ??]
ved undertiden at være borte hele Dage undtagen
i Spisetiden. Klageren indrømmede at der
ikke har været Tale om nogen fast Løn men
formenede det at være en Selvfølge at han
som Arbeider skulde have sin Løn.
forøvrigt udbad han sig 8 Dages Anstand
for at imødegaae det idag fra Indklagede Side Fremkommen
samt udstaae af Klagen.
Anstand og udstaae bevilget.
Retten hævet.
Drechsel.
C. Holm. Møller.