Aar 1855 den 8 Mai Formiddag Kl. 11 blev en Politiret
sat af den ordinaire Dommer og Skriver i Overvæ=
relse af Retsvidnerne Boring og Møller, hvor da.
blev foretaget Sagen.
Madam Bendixen med Mand og Værge contra
Madam Stülpnagel med Do Do. Indklagedes Mand var mødt
paa Klagerindens Vegne mødte hendes Mand Snedkermester
Bendixen der fremstillede som godvillig mødt Vidne Murer=
mester P. Nielsen af Silkeborg der behørigen forberedt
til Vidne Eeds Afgivelse efterat være forelagt følgende af
Klageren fremsatte Spørgsmaal:
Veed Vidnet at Indklagede har forfærdiget Hatte til Vidnets
Kone og Børn svarer ja eller er Vidnet bekjendt
til det Spørgsmaal: om Vidnet veed at Madam Stülpnagel
selv har tillagt Materialierne til forannævnede Hatte
svarer Vidnet at medens det er ham bekjendt at
hans Kone selv har tillagt Materialerne til den for Hende
forfærdiget Hat er det ham derimod ubekjendt hvem der har
tillagte Materialierne til Børnenes.
Klageren frafaldt dette Vidnes Bekjendelse . Dimitteret.
Fremstod Værtshusholder N. Høi af Silkeborg [?? ??]
Maade forberedt under Eeds Tilbud afgav sit ja Ind=
klagede har forfærdiget en Hat til Vidnets Kone. til 2de Indkla=
gede har selv tillagt Materialerne i Eet og Alt. Paa
Anledning svarer Vidnet at Hatten qv. kostede 1m.
eller 2 rd. som Indklagedes Mand skyldte Vidnet for be=
kommet Middagsmad.
Oplæst Ratihaberet. Eedsfæstet Dimitteret.
Klageren bad Sagen udsat i 8 Dage for at føre flere Vidner hvilket
blev bevilget.

Slagter Hertz ctr. Severin Jørgensen.
Klageren var mødt og fremstillede Sagen godvilligt
mødende Vidner Møller C. Rasmussen af Resendal
og Huusmand Christen Sørensen af Gjødvad.
Den Indklagede som mødte tilligemed Slagter Philip=
sen af Silkeborg protesterede imod at der føres noget
Thingsvidne, Sagen angaaende uden Stævning frafaldt
Klageren Vidne førselen og bad Sagen udsat i 14 Dage for til den
Tid at kunne fremlægge et med Vidnernes rette
Forum ført Thingsvidne, hvilket blev bevilget.
Politirette hævet
Drechsel. Boring Møller.

Aar 1855 den 22 Mai blev en Politiret sat i den
oedinaire Dommer og Skrivers Overværelse af hans
Fulsmægtig Exam. juris Kjellerup hvis Constitu=
tion af D. D. fremlagdes saalydende.
De ordinaire Retsvidner Boring og Holm var
tilstede hvor da blev foretaget.
Slagter Hertz ctr. Severin Jørgensen.
Med Klageren der var igen mødt Exam. juris Schmidt
efter Fuldmagt der fremlagde en udtagen og Lovlig forkyndt
Vidnestævning af 18 dennes, hvorefter Slagter Philipsen
af Silkeborg tillige er Stævnet som interessent i Sagen
hvorefter Schmidt [afhørt] under Lovlig [overhøring].
Saavel Slagter Philipsen som Severin Jørgensen var
mødte. Forlig blev forsøgt men var ikke at opnaae
Derefter kom Schmidt atter tilstede og fremlagde skriftlige
Spørgsmaal af 8 dennes til Møller Rasmussen af
Resendals Mølle og Huusmand Christen Sørensen
af Gjødvad som han fremstillede som godvilligt mødte Vidner
Som 1 Vidne fremstod Møller Christian Rasmussen
der forberedt paa sædvanlig Maade afgav til 1. Spørgsmaal
svarer Citanten her ikke personlig talt til Vidnet om at Kjøbe
de mindste Kreaturer, derimod var hans Svend nu
Indstævnede Severin Jørgensen en af de sidste Dage i Marts
Maaned d. A. har Vidnet for at afkjøbe ham den ommeldte
Koe [??] Vidnet med til Slagter Hertz, men dengang
kom der ingen Handel istand om Koen. Mandagen
eller Tirsdagen før Skjærtorsdag kom Severin Jørgensen
atter over til Vidnet og afkjøbte ham Koen og Qvien men
omtalte ikke under Handlen hvem der skulde have dem.
Først efter at Handlen var sluttet fortalte han Vidnet
at Slagter Chr. Philipsen skulde hav Kreaturerne
2 Spørgsmaal frafaldes.
til 3die, Svar: det erindree eller veed Vidnet ikke at have
omtalt til Hertz.
4. Derom veed Vidnet intet.
Paa given Anledning fra Klagerens Side forklarer
Vidnet videre at Severin Jørgensen Løverdagen
før Skjærtorsdag kom ud af Klagerens Slagterboutik
paa Torvet og spurgte Vidnet om han (Severin)
saa skulde have den ommeldte Koe som han havde
seet nogle Dage iforveien, hvortil Vidnet svarede
at han ikke kunde faae den for hvad han den Dag
havde Budet. - Severin spurgte derpaa Vidnet om
dette ikke vilde tale med ham selv derom, hvormed
Cpt. antog at Severin mente Hertz, da Severin den
Dag kom ud fra Hertzs Boutik. - Cpt. lovede derpaa
efter nogen Samtale med Severin at Koen skulde
blive staaende usolgt i 2 Dage og saa var [??] Severin.
Kom over og kjøbte Koen saavel den ommeldte Qvie
af Vidnet.
Oplæst Ratihaberet, Eedsgivelsen frafaldes da Parterne
var enige om ikke at forlange denne men modtog
Vidnes [??] som gjeldende uden Eedsgivelse. Dimitteret.
Som 2. Vidne fremstod Christen Sørensen der formanet
ved at forelæses Lovens Forklaring under Eeds Tilbud afgav
til 5. ja dette veed Vidnet deraf, at da han en Dags Tid
efterat Severin Jørgensen havde kjøbt Kreaturerne i Bemeldte Mølle
og Vidnet der havde ført denne Handel [?? ??] og til
Slagter Hertz med et Lam hørte han at Hertz sagde til
Severin Jørgensen at han skulde slagte dette Lam, af dette sluttede
Vidnet at Severin den Tid var i Klagerens Tjeneste, men veed
ellers intet derom.
Oplæst. Ratihaberet. Dimitteret.
Klageren bad Sagen udsat i 14 dage og [??] om
udstaaende som blev Bevilget.
For Retten fremstod Slagter Hertz af Silkeborg
og fremlagde en Klage af 18 dennes, hvorefter han sagsøger
Slagter Fr. Philipsen hersteds for verbale Injurier.
Parterne var mødt. Forlig blev prøvet men
var ikke at opnaae. Indklagede benægtede Klagens Rigtighed
Klageren bad Sagen udstaaet og Anstand i 14 Dage for at føre
Vidner som blev bevilget.

Derefter fremlagdes en Sag mod Eiere af Hunde
for at have ladet disse gaae uden Mundkurve.
Af disse var mødt Snedkermester Frederiksen og
Boghandler Thulstrup for hvis Vedkommende,
Sagen har været udsat. De tilbød nu hver at
betale en Mulct af 2 Rd. som de bad indstillet til
Amtets Resolution naar Sag mod dem dermed maatte
bortfalde. Sagen blev derefter sluttet for Beskrevet at til=
stilles til Amtet.
Kjellerup
Retsvidnerne
Boring. C. Holm.

Aar 1855 den 12 Juni Formiddag Kl. 11 blev Silkeborg Birks
Politiret sat af den ordinaire Dommer og Skriver i Overvær=
else af Retsvidnerne Boring og Holm, hvor da blev foretaget
Slagter Hertz ctr. Severin Jørgensen
Efter Parternes Begjæring blev Sagen udsat til idag14 Dage
Slagter Hertz ctr. Slagter Philipsen ang. Injurier.
Da denne Sag er forligt udenfor Retten blev den efter
Parternes Begjæring hævet.

Aar 1855 d. 2. Mai holdes Politiret af den ordinaire Dommer og Skriver
i O. af Retvidnerne Boring og Møller hvor da passerede som følger.
Dommeren fremlagde til denne Udskrifts Vedhæftelse en Skrivelse af 25.
f. M. fra Overauditeur Herredsfoged Købke, samt dermed fulgte Udskrift
af Thyrstrup Vrads Herreds Politiprotocol.
Efter Tilsigelse var mødt Ane Margrethe Sørensdatter, Huusmand
af Seishede Jens Madsens Hustru og Moder til Ane Marie Jens=
datter af ibid. , der er under Undersøgelse for ulovlig Besiddelse af
stjaalne Koster ved Thyrsting Vrads Herred. Hun afgiver under Sand=
hedsløfte en med bemeldte Datter i Forhøret d. 27 Febr. d. A. afgivne over=
ensstemmende Forklaring i Henseende til Farvningen af Schaelet for
Datteren, kun med Bemærkning, at hun aldeles intet har vidst om
at Schaelet var ulovlig erhvervet. Kort efter Ransagningen paa Anders
Rasmussens Bopæl kom Ane Marie Jensdatter til Comparenten, der just
var ifærd med at farve Uldgarn i [??], til Vanter, og bad Moderen
at smide Schaelet ned i Farvekedlen med det samme; og da Moderen
(Comp.) ytterede sin Forundring hermed ved at sige, at Schalet jo var godt,
som det var, svarede Ane Marie Jensdatter, at det kunde Comp. lade
hende om; hvorefter det blev farvet og strax samme dag, vaadt som det
var, medtaget af Datteren for som hun sagde selv at tørre det hjemme. O. R. Dim.
Fremstod efter Tilsigelse Huusmand Anders Rasmussen af Seishede
Ane Marie Jensdatters Mand, der formanet til Sandhed forklarer,
at en Dag i November eller December Maaned f. A. om Morgenen Kl. 7 a 8
det er Comp. umuligt nærmere at bestemme Datoen, han ved kun at det
var en Løverdag - hørte Comp. og Hustru fra deres Stue en Stemme raabe
fra den anden Side af Aaen, som danner Grændse imellem Linaa og Them
Sogne, og Comp. gik da ud og satte Personen over i en Baad; denne var
iført: graa Hat, lysegraa Frakke med Perlemorsknapper, tavlet Vest og Bux
ser, samt Støvler . Han talte som Comp. udtrykke sig saa fiint, sagde:
"Jeg" og ikke " Aj"og Comp., der ellers kjender Ole Pedersen, idet denne
2 Gange ved sine forskiellige Undvigelser har været hos dem, kunde
paa Grund af Dragte og sproget ei gjenkjende O. Pedersen, førind da
de var kommen over paa den anden Side af Aaen og gik op imod
Comp, Huus, Ole Pedersen bærende en Pakke under Armen. Da de vare
komne ind i Huset, efterat Ane marie Jensdatter i nogen Tid havde udenfor Hu=
set modsat sig at han kom ind, forlangte Ole et par "Mellemmadder", som han
fik efter at have lovet at betale for sig. Ole Pedersen indbildte Comp. og hans
Kone, at det Tøi han medbragte var kjøbt i Horsens, og at han havde faaet
sin Frihed indtil hans Dom kom, fordi man i Herning havde indseet at man
dog ikke kunde holde ham. Comp. troede det fordi Ole havde et Brev med og
fordi han paa ytteret Mistanke af Comp. fordi at Comp. gjerne maatte gaae til
Silkeborg og melde ham. Handelen imellem Ole og Comp. Hustrue blev i Comp.
Overværelse sluttet saaledes, at Ole fik 3 Rd. som Ane Marie Jensdatter betalte
ham af deres fælles Penge, for Tøiet, og Mellemmaden for Schalet.
Comp. erkiender at have af Forhørsdommeren gjentagende været advaret om
at melde Ole Pedersen, naar denne søgte til dem, og at han har lovet dette
men desuagtet undladt det. Comp. bemærker, at den af ham i Forhøret
d. 12. December f. A. afgiven Forklarung er usand særlig afgiven for at redde sig og Kone fra at komme
i Ulykke, da de som han nu udtrykker sig mærkede at det var stjaalen Gods
efterat Ransagningen havde funden Sted. O. R. Dim.
Forhørsdommeren bemærkede at den d. 8, Januar d. A. paa Anders
Rasmussens Bopæl foranstaltede Ransagning alene var fremkaldt ved en
fra en Privat Mand, som han ikke er berettiget til at nævne her, modtagen
hemmelige Underretning om at der gjemtes stjaalet Gods hos A. Rasmussen.
Forhøret sluttet.
Drechsel Boring. Møller.

Aar 1855 d. 18 Mai holdes Politiret af den ordinaire Dommer og Skriver i O.
af Retsvidnerne Møller og Poulsen hvor da passerede som følger.
Forhørsdommeren fremlagde en Skrivelse af 10. d. fra Overauditeur Herredsfo=
ged Købke i Bræstrup der tages til Udskriftens Vedhæftelse.
Ifølge heraf bliver
Et Forhør at optage over Huusmand Anders
Rasmussen af Seishede.
Bemeldte Huusmand Anders Rasmussen af Seishede var mødt efter Tilsigelse
og forklarer formanet til Sandhed: at han er fød saavidt han veed i Aar=
ret 1787 i Lauen, Linaa Sogn, Silkeborg Birk af Forældre Rasmus Andersen
og Johanne Marie Sørensdatter, dengang Huusfolk i Lauen. Comp. kom i en
Alder af c. 11 Aar ud at tjene i laasby som Hyrdedreng hos Mænd der længen
ere døde. Da Comp. c. 14 Aar blev han confirmeret i Linaa Kirke, kom
til Ry, hvor han tjente i 3 eller 4 Aar hos Folk der længe
er Døde, derpaa var Comp. hjemme paa Linaa Mark, hvor Forældrene
dengang boede; saa til Ry Skov som Træskokarl hos en Mand der
maa være død, og heed Nymann, derpaa til Ring Kloster hos Chri=
stian Tolstrup (længst død) og en senere Eier, saa til Ulstrup i Hyl=
ke Sogn, hvor han tjente hos Christen Sørensen, der maa være død;
derfra til Grimstrup Mark hos Peer Seiersen, som maaske endnu lever;
igen, saavidt Comp. veed til Ring Kloster hos lientenant Møller
og Jens rasmussen som Tærsker; begge ere uden Tvivl døde; derfra til
Hylke hos Peer Peesen der er død; saa i Skanderborg hos Procurator
Tolstrup, der er død; derpaa igjen til Hylkegaard hos Peer peesen i ½
Aar. Fra denne Tid har Comp. ernæret sig selvstændig ved at gjøre
Træsko, først i Hylke Sogn i c. 3 a 4 Aar, hvor Comp. blev gift med
sin første senere afdøde Kone Johanne Sørensdatter; saa i Østbirk
Sogn, hvor Comp. kjøbte et Huus og boede i 9 Aar; derpaa igjen
i Brørup, Hylke Sogn, hvor Comp. byggede sig et Huus, hvori han
boede i 3 a 4 Aar; saa flyttede Comp. ind i Hads herred paa
Hvilsted Mark, hvor han ligelades eiede Huus. Derfra flyttede han til
Linaa Sogn, hvor han siden har boet, og dette er nu 13 Aar
siden ; Comp. tilføier at han ogsaa har tjent i Alling hos
gaardmand Peer Sørensen, saavidt han veed efterat have tjent i Ring
kloster. Comp. kan ikke nærmere angive Tiden, da han var i dis=
se forskjellige Stillinger og Tjenester. Han forsikkrer, ikke at have været
i andre Herreder end de, hvori de nævnte Steder ligger, nemlig Thyrsting,
Voer, Gjern og Hads Herred, og at han aldrig har været til=
talt eller straffet for nogen Forseelse.
Comp. lovede at indlevere sin Døbeattest og de Stumper af Skudsmaalet
som endnu maatte være tilbage.
Imod den i Ovrtauditeur Købkes Skrivelse anførte Vurdering har Comp. intet
at erindre.
Forhøret udsat for at indhente Skifteattester fra nævnte Steder.
Retten hævet.
Drechsel. Møller. Poulsen.