Aar 1855 d. 14. Februar blev en Politiret sat og holden af den ordinaire Dom=
mer og Skriver i O. af Politividnerne hvor da.
Et Undersøgelsesforhør bliver at optage i Anled=
ning af at Snedkersvend Carl Madsen Ulkjær
Natten d. 10. - 11. d. er funden under en Seng i Fabriks=
arbeider Hans Sørensens Stue paa Papirfabrikken i
Silkeborg.
Forhørsdommeren bemærkede at fornævnte Hans Sørensen havde i forgaars for ham
gjort Anmeldelse om det Passerede og at det er ifølge denne Anmeldelse at
Forhøret optages.
For Retten fremstod efter Tilsigelse Snedkersvend Carl Madsen Ulkjær, 25
Aar gammel og confirmeret, der forklarer at hans Navn er som anført. Compa=
renten vedkjender sig at være funden den ommeldte Nat af Hans Sørensen under
dennes Seng, men foregiver at han slet ikke ved hvorledes han er kommen
der, da han den ommeldte Aften var saa beruset at han slet ikke har
været sig bevidst hvad han gjorde. Han kan nok erindre at være falden den
Aften og muligt er det at han da er falden ind under bemeldte Seng eller ved
Enden af Sengen; det forekommer Comp. at det var ved Enden af den. O. R.
Aftraadt.
Fremstod efter Tilsigelse Fabrikarbeider Hans Sørensen af Silkeborg der for=
manet til Sandhed forklarer: at han d. 10. d. Kl. 12 Aften gik paa Arbeide i Fabrikken da
Fabrikarbeider Carl Mortensen kom til ham og sagde at Snedkersvend Madsen nu
lige var gaaet op ad Smedebakken til, hvor Arbeiderboligerne ligger, og da
han ikke kiendte andre end Comparenten der paa Bakken, troede han muligt
at han ville til ham, samt fortalte at Madsen var gaaet ind lige forud hos
William Manly paa Smedebakken, og af ham var greben i Brystet og kastet
ud. Comparenten gik nu hjem og idet Comp. lukkede Døren op saae han en
Person krybe ind under Sengen, i hvilken Comp: Kone laae: han raabte da: "kom
kun ud Skurk, hvo du saa er", og Madsen kom da krybende ud og rei=
ste sig strax op. Paa Spørgsmaael, hvad han vilde der paa denne Tid, svarede
han intet, og gik strax sin Vei. Der var ikke Tegn til fuldskab hos Mad=
sen under hele denne Affaire. Comp. ser ikke nogen Grund til at mistænke
sin Kone for at have givet Madsen Anledning til Besøget, Comp. har ret
nu bagefter faaet at vide af Konen at Madsen har plaget hans Kone for at faae Til=
ladelse til at komme til hende om Natten, naar Comp. er paa Arbeide, samt
har sagt til hende, at hun skulle lade sig skille ved Comp. da Mad=
sen ogsaa var kjed af sin Kone. Comparenten tilføier, at han har
anmeldt dette for at faae en Undersøgelse desangaaende fremmet,
hvilket endnu er hans Ønske og Begjæring. O. R. Aftraadt.
Fremstod efter Tilsigelse fornævnte Comp. Kone Christiane Hansine født
Ølby, der formanet til Sandhed forklarer: at hun Natten d. 10.-11. Kl.
lidt over 12 hørte en gaae ved Enden af Sengen, og kunde paa Talen
da hun anraabte Personen høre at det var Snedkersvend Madsen, der
sagde at han kom for at tale med hende; men i det samme hørte
hun en komme ude paa gangen, og hørte da- thi der var mørkt
i Værelset, saa at hun ikke kunde see. - Madsen krybe ind under Sen=
gen. I samme Øieblik kom hendes Mand ind i Stuen, tændte Lys og
anraabte Personen paa den af ham omforklarede Maade. Madsen kom
nu frem fra Sengen, og svarede paa Mandens Spørgsmaal: hvad han vilde
der, at han var fuld og gik og tossede omkring, samt sagde til Man=
den flere Gange: "hvad vil du ret gjøre mig." Comp. kunde imidlertid slet
ikke see, at han var fuld, hvilket hun ikke troer at have været
Tilfældet. Hun forklarer at hun ingen Anledning har givet Madsen til det
natlige Besøg: han har vel een Gang for c. 14 Dage siden hjemme
i hans (Madsens) Huus sagt til hende, om han maatte komme om Nat=
ten, naar hendes Mand var paa Arbeide; men hertil svarede hun: at det
gik ikke an, han maatte saa hellere komme om Søndagen naar Man=
den var hjemme. Ved samme Leilighed sagde han til hende at hun
skulde lade sig skille ved sin Mand, hvortil hun svarede at hun
havde en god Mand, og ingen Grund til at skilles fra ham. O. R.
Fremstod atter Snedkersvend Madsen, der under Sandhedsløfte forklarer:
at han vedbliver sit forrige; vel erindrer han for c. 14 Dage siden at ha=
ve talt med H. Sørensens Kone og sagt til hende, at hvis Manden
var uvillig imod hende skulde hun lade sig skille ved sin Mand; men
dette var i en Samtale, hvori hun ( Konen) omtalte, at Manden var jaloux
og urimelig. O. R.
Samtlige Comparenter Dimitterede. Forhøret udsat. retten hævet.
Drechsel.
Boring. Høi.

Aar 1855 d. 19. Februar holdes Politiret af den ordinaire Dommer
og Skriver i =. af Retsvidnerne, hvor da:
Et Forhør bliver at optage angaaende Snedker=
svend Andersens Forhold ved i Nat Kl. c. 1½ at
have greben Politifuldmægtig Kjellerup i Brystet
under dennes Function som saadan.
Forhørsdommeren fremlagde en Rapport fra Kjellerup saalydende:
For Retten fremstod Snedkersvend Andreas Andersen, der erkiender at hans
Navn er som anført. 25 Aar gammel. Han vedgaaer at have gjort sig skyl=
dig i Uordener iaftes hos Værtshusholder N. Høi paa Silkeborg,ved
at have slaaet sig med en Karl, der forøvrigt er Comp. ubekjendt, med hvem
han kom i Spektakel, samt at have "fornærmet" Politifuldmægtig Kjelle=
rup, som er ham bekjendt, Studshed imod ham; derimod vil han
ikke kunne erindre at have greben ham i Brystet, eller at have slaaet
i ?? for Fuldmægtigen, da han angiver at have været saa beru=
set at han ikke var sig selv bevidst. Comp. erindrer, at han, efterat
være anholdt paa den i Rapporten om forklarede Maade, er undløben fra
Politibetjent Poulsen, men ikke at have raabt Hurra ved denne Leilig=
hed. Med disse Modifractioner vedgaar han Rigtigheden af Kjel=
lerups ham forelæste Rapport. Comp. Forklarer at være født i Limbris=
ham i Skaane; han har til Sommer været i Danmark i 3 Aar, nem=
lig i aarhuus, Randers og i Helsingør, hvor han har arbeidet, samt
14 Dage i Slagelse. O. R. Dim. efterat være betydet at Comp. ei maa forlade
Silkeborg.
Politifuldmægtig Kjellerup, som fremstod for Retten, tilbød at beedi=
ge sin Rapport, naar paafordres, Dim.
Efter Forhørsdommerens Forhold til sagen besluttede han at ind=
stille den til Amtet for at en Sættedommer kan vorde beskikket
til sammes Deduction og Paadømmelse.
Retten hævet.
Derchsel. Boring. Høi.

Aar 1855 d. 13. Februar holdes Politiret af den ordinaire Dommer og
Skriver i O. af Retsvidnerne hvor da.
Sag Bogbindersvend Lemming ctr. Gilberg blev fore=
taget.
Indklagede var mødt, og Klageren ved Exam. jur. Schmidt.Efter Begjæring af
begge Sider blev Sagen udsat til idag 8 Dage Form. Kl. 11.

Aar 1855 d. 17. Februar holdes Politiret af den ordinaire Dommer og
Skriver i O. af Retsvidnerne hvor da:
For Retten fremstod Politibetjent Poulsen medbringende en uju=
steret Bismer, som han i dette Øieblik har anholdt paa Silkeborg
Torv hos Propiretair Worm af Øllegaard i Grauballe i Grauballe Sogn.
Bemeldte Properitaier Worm var mødt og vedgik at Bismeren var ujusteret;
Comp. har ikke før benyt den i offentlig Handel, og forsikkrer at den holder
rigtig Vægt.
Ved nærmere anstillet ?Undersøgelse befandtes dette Foregivende at
være [agtes] stemmende med Sandhed.
Comp. tilbød nu at erlægge en Mulct af 2 Rdl. til Silkeborg Birks
Politikasse.
Denne Mulct blev modtaget paa Approbation af Amtet.
Retten hævet.
Drechsel. Borring. Høi.

Aar 1855 den 20 Februar blev en Politiret sat af den
ordinaire Dommer og Skriver i Overværelse
af Retsvidnerne hvor da blev foretaget Sagen
Lemming ctr. Gilberg.
Exam. jurii. Schmidt var mødt og bem. at han havde til=
skrevet Zitanden 2. Breve som var forbleven ubesvarede
paa Grund deraf og i Forbindelse med [?? ??] Andrager
frasagde han sig Sagen. Indklagede blev paaraabt men
var ikke mødt. Sagen blev derefter hævet.

Aar 1855 den 20 Februar.
For Retten mødte Bagermester Christensen af Silkeborg
og fremlage en til idag udtagen Lovlig forkyndt Indkaldelse mod
Gjæstgiver Heegaard af Silkeborg ang, formentlig ulovlig Kjørsel
over Klagerens Mark Indklagede var mødt. Forlig blev
forgjæves prøvet. Indklagede vedgik at have kjørt over den
i Klagen som No 4 benævnte Marklod. Der er Matr. No 110
men da denne af Klageren er solgt til Kjøbmand Hviid af Silkeborg
indsaae han ikke med hvilken Ret Klageren kunde [??]
over kjørsel paa en ikke ham men en anden tilhørende Jordlod.
Klageren bemærkede hertil at saavidt han kunde erindre
de nærmere Details af Matr. No 110 Overdragelse til Kjøbmand
Hviid var denne skeet saaledes, at saalænge Hviid ikke havde
Transport af Klageren paa dennes Ret til Lodden
ifølge [Auctionsord?] af 11 Juli 1853 kunde han ikke
disponere over Lodden qv i nogen Maade, altsaa
heller ikke tillade andre at kjøre paa samme.
Klageren udbad sig en passende Henstand for at
bevise at Indklagede i [??] Fald ogsaa har [??]
den i Klagen som No 3 benævnte Marklod, der er
Matr. No 109. Indklagede benægtede at have kjørt over
Matr. No 109.[??] han udtrykkelig har forbudt sine folk
og antager at disse [?? ??]efter hans Ordre.
Sagen blev udsat til idag 8 Dage Formiddag Kl. 11.