Aar 1854 den 16de October blev en Politiret sat paa
Birkecontoriet i Silkeborg af den ordinaire Dommer og
Skriver i Overværelse af Retsvidnerne Boring og
Niels Madsen, hvorda:
Forhør bliver at optage i Anledning et af
Joachim Henrik Kelling Arbeider ved Kanalen
begaaet Tyveri fra Gjæstgiver Schou.
Fremstod Anholdte Joachim Henrik Kelling, som
formanet til Sandhed strax vedgaaer, at han Dags
Eftermiddag Kl. Circa 2 været hos Gjæstgiver Schou
paa Silkeborg for hvem han arbeider ved Silkeborg,
Kanal i Dagarbeide. Da Comparanten bemelt Tid
efter Sædvane var i Gjæstgiveriets Kjælder fulg=
tes han med en anden Kanalarbeider, hvis For=
navn ere Johan, Efternavnet vides ikke, fra Kjælderen
og igjennem Stueetagens Gang til øverste Etage
for at see at der ophængt [??] . Efter
circa 1/4 Times Ophold ovenpaa begav Cpt. sig ned igjen=
nem sammes Gang og saae da ved at passere forbi et
Værelse hvis Dør stod aaben og haver Gjæstgiveriets
i brug værende Inventar Sager pleier at henligge
[??] Sølvskeer [??] en Potageskee
at henligge paa Bordet. Cpt. tog da to Sølvspiseskeer
som han øieblikkelig gjemte i sin Blouse, men i
samme Øieblik som han vilde gaae ud af Døren
med dem kom Gjæstgiver Schous Kone op fra
Kjælderen og paasagde Cpt. at han havde taget noget,
og skulde blive paa Pletten for at undersøges.
Cpt. tog da Skeerne frem af Skjulet og vilde
levere dem til Madam Schou men da hun
erklærede ikke at ville modtage dem kastede Cpt.
dem paa Gulvet og ilede ned af Trappen til
Kjælderen hvor han paa Madam Schous Anskrig
blev standset, af de Tilstedeværende og at Øjeblikket
efter anholdt af den Tilstedeværende Politimester.
Cpt. blev derefter af denne ført op paa Gjerningsstedet
hvor Skeerne endnu laae som han kastede paa Gulvet
og vedkjendte sig Skeerne som de af ham tagne.
Forhørsdommeren stadfæstede Rigtigheden
af sidstnævnte Forklaring om det paa Gangen Pas=
serede samt tilføiede at han strax tog Skeerne i sit
Værge .- bemel. Skeer fremlagdes nu for
Retten og vedkjendtes af Anholdte.
Anholdte benægtede paa det bestemteste at Tanken
om at borttage Skeerne er opkommen hos ham
førend i det samme Øieblik, han forklarer dengang
at have været noget drukken men dog ikke i
nogen høiere Grad end at han vidste hvad han
foretog sig.
For Retten fremstod efter Tilsigelse
Gjæstgiver Schou af Silkeborg som vedkjendte
sig de i Retten tilstedeværende 2 Sølvspiseskeer
at være ham tilhørende og de samme som idag
Kl. circa 2 blev borttagen af Anholdte imod
Cpt. Vidende og Villie. - Cpt kjender
Skeerne derpaa at de ere mærket med hans
[???] nemlig N. C. S. 1854 og med
de Stempler hvis [??] bestemmes A L ere
indgraveret som Guldsmed paa Silkeborg Lunds
Mærke. Cpt. gjorde selvfølgelig ingen Paastand
paa Erstatning for Afsavnet af Skeerne naar
disse leveres ham tilbage.
For Retten fremstod efter Tilsigelse Stald=
mester Søren Balle af Silkeborg som formanet
til Sandhed vedkjendte sig de ham foreviiste i Retten
tilstedeværende 2 Sølvspiseskeer at være Hr.
Gjæstgiver Schou tilhørende, idet han som har
Hr. Schous Rejsestald i Forpagtning often ved sin
Tilstedeværelse i Fadeburet har seet dem.
Dimitterede
Fremstod efter Tilsigelse Stuepige hos
Gjæstgiver Schou Karen Nielsdatter som
ligeledes vedkjendte sig bemeldte 2 Sølvspise=
skeer, som hun et Øieblik i forveien havde
taget af et Spisebord og henlagt i Forstuen,
som Gjæstgiveren rette tilhørende. Dimitteret.
Rettens Vidner vurderede de 2 Sølvspise=
skeer til 6 Rd., med hvilken Vurdering hvormed
Gjæstgiver Schou som [??] erklærede sig til=
freds.
Qued generalia forklarer Anholdte at han er født i
Binz paa Fehmeren af Fader Arbeidsmand
Asmus Henrich Kelling og Moder Magdalene
Marie Steffen som begge endnu levede i 1852
i bemelt Binz hvor Cpt ligeledes er døbt, har gaaet
i Skole og confirmeret. Strax efter Confirma=
tion kom Cpt. i lære hos Rebslager Resen i [Eu ?]
[??] efterat Cpt. havde været Læredreng hos ham i
5 Aar gjort ham til Svend og i denne Egenskab
arbeidede han hos Schou i 1/4 Aar. Cpt. var da c.
21½ Aar gl. Cpt var nu Vinteren over hjemme hos sine
Forældre indsidder i circa 3/4 Aar i [??] som Reb=
slagersvend for Rebslager Felborzits kom derpaa til Hamborg
arbeidede som Rebslagersvend hos Mester Sølsten i 6 a7 Uger,
fik derpaa Arbeide ved Hamborgs Berlin Jernbane
i c. 3/4 Aar og var efter den Tid paa forskjellige Steder
dels i Kjøbenhavn, i Tydskland og andre Steder,
som Cpt ikke mere[??] kan erindre men
som ville findes navngiven hans gamle [Politi ??]
[?? ??] Vandrebog samt i hans
nuværende som han fremlagde til [??]
Den 28. Sept. d A. ankom Cpt til Silkeborg fra
Apenrade og fik Arbeide ved herværende Kanal.
Cpt angiver sig at være 32 Aar, fyldt d 4. Maj
Cpt forklarer at han aldrig tidligere har været
tiltalt eller straffet.
Efter de fremkomne Oplysninger og med
Hensyn til det [??] Liv som ansees
[??] der gjør det vanskeligt at sikker hans Tilstedeblivelse
[ ??]
Joachim Heinrich Kelling bør belægges med
Arrest.
Arrestanten erklærer paa Tilspørgsel at da han
er ugivt og for Tiden faar 5m. i Dagløn er det
ikke nød eller Trang der har ført ham til at
begaae Forseelsen og er mere kun en øieblikkelig
Indskydelse og han fortryder at have gjort det.
Protokollen oplæst Forklaringen ratihaberet
Forhøret udsat for at erfare Oplysning om
Tiltaltes tidligere Vandel. Arrestanten overgives
til Fængsling. Retten hævet.
Drechsel
Boring. N. Høi.

1854 den 18 Nov
Samme Dag sattes Politiretten af den ordinaire Dommer og Skriver med
undertegnede Retsvidner hvor da:
Forhøret angaaende de af Joachim Heinrich
Kelling begaaede Tyverier continuerede.
Dommeren bemærkede at han havde modtaget følgende Arrestanten vedkommen=
de Documenter. Som følge Acten nemlig:
1. En Daabs- og Confirmationsattest fra Binz paa Fehmarn.
2. En ældre casseret Vandrebog, sluttet den 5. Januar 1852.
3. En Skrivelse fra Magistraten i Binz af 26 October d. A.
4. 2 Straffeattester fra Jerlev Brusk Herredscontorie af 3 November 1854
5. En med Posten i Fredags ankommen Jerlev- Brusk Herreds- Extrarets Domsact
hvorefter Arrestanten under 27. August 1847 er straffet med 4 Aars Arbeide
i Viborg Tugt- og Forbedringshuus for Hestetyverie.
Arrestanten blev uden Baand og Tvang fremstillet for Retten og vedgaaer
sig bemeldte Documenter og Acter at være sig angaaende, Han forandrer sltsaa
sin tidligere Forklaring derhen, at han som Documenter udviser har været tidligere
Straffet, men benægter at have været det mere end den ene Gang.
Dommeren bemærkede, at han ved at gjennemgaae Arrestantens sidste Vandre=
bog fandt denne nu afgiven Forklaring tilsyneladende rigtig, forsaavidt angaar
Tiden fra Efteraaret 1851 da Arrestanten havde udstaaet sin Straf, til Dato.
Arrestanten erklærer paa given Anledning at han ikke havde videre
til sit Forsvar at anføre.
Med det Tilføiende fra Forhørsdommerens Side, at Arrestantens første herom
urigtige Forklaring havde angaaende, [vita ??] havde foranlediget den lange Henstand med
Forhørets Slutning, idet Dommeren efter Modtagelse af den anskaffede Skr. Fra Binz
Magistrat først kunde requirere de nu tilstekommen Straffeattester og Acten hvilken sid=
ste var bleven sendt sidst fra Veile Amt. Blev Forhøret sluttet for [??]

Aar den 21de November blev en Politiret sat paa
Birkethinget i Silkeborg af den ordinaire Dommer og
Skriver i Overværelse af retsvidnerne Boring og Høi
hvorda: blev foretaget Sagen.
Kjøbmændene Eskildsen, Vogelius Due og
Høltzermann ctr.
Tømmermester Bang.
For Citanterne mødte Exam juris B. Schmidt
i Silkeborg der foreviste sin Fuldmagt og fremlagde
en udtagen og forkyndt Klage.
Indklagede var mødt og idet han erkjendte ikke
at være berettiget til at drive Tømmerhandel tilbød
han for at undgaa en [??] at erlægge en Mulct [bøde]
af 5rd. for det Passerede uden dog at erkende at have
forseet sig, de han tilfældig er kommen i besiddelse af
det Tømmer han har ladet forauctionere. Han ind=
rømmede derhos at dette Tilbud i gjentagelsestilfælde betrag=
tes som Dom forsaaevidt det da med Dom befindes, at
han har overtraadt Lovgivningen, - De ommeldte 5rd.
der betales inden 1 Januar u. b. begjærede han at maatte tilfalde
Silkeborg Handelspladses Kasse. Hermed erklærede
Schmidt sig paa Citatenternes vegne tilfreds
Forliget oplæst og bekræftet med Underskrivt.
Bang Schmidt.

Aar 1854 d. 10. November sattes Politiret af den ordinaire Dommer og Skriver med
Vidner Boring og Høi hvor da:
Et Forhør bliver at optage angaaende en til Amtet indgiven
med Navnet Ane Cathrine Eriksdatter underskreven Klage.
Fremstod efter Tilsigelse Huusmand af Seishede Ove Andersens Hustru Karen
Marie Andersdatter, som under Sandhedsløfte og behørige [Forholdt] til Eeds aflæg=
gelse ved at forelæses denne Forklaring paa Eeden Forklarer: at hun ikke
har seet eller hørt, skiøndt hun var tilstede i Stuen, da Klagen Quest. blev skre=
ven, at andre end Thora have havt med dennes Forfattelse at gjøre,
kun erindre Comp. at Ane Cathrine Eriksdatter Winkler fortalte om den
hende, Mand og Søn paaførte Medfart af Birkedommeren, men benægter, at
Ove har Dicteret eller paa anden Maade samt at Klagen eller dens For=
fattelse at gjøre, derimod ytterede Ove at det var sandt, da den Mand
(Birkedommeren) aldrig havde gjort ham (Ove) noget. O. R. De=
mitteret.
Fremstod efter Tilsigelse Ane Cathrine Lausen, ugivt, 31 Aar gl,, som var
en Deel af Ove Andersens Huus paa Seishede og forklarer under Sandheds=
løfte og Eeds Tilbud, samt være [forelæst] til Eedsaflæggelse: at hun var
tilstede i Stuen hos Ove, da den omspurgte Klage blev forfattet, men benæg=
ter at have seet eller hørt, at Ove dicterede Indholdet, hvilket Ord til Andet
blev dicteret af Ane Cathrine Eriksdatter Winkler, hvorefter Thora nedskrev det,
og da det skeet, oplæste Indholdet høit. O. R. Dim.
Fremstod efter Tilsigelse Huusmand Ove Andersen af Seishede som forma=
net til Sandhed og efterat være foreholdt Thora Andersdatters Udsagn angaa=
ende Forfatterskabet til Klagen, afgiver, "at alt er let for en Øvrighedsper=
son med Trudsler at faae en Comparent til at sige Usandhed." Foreholdt denne
for Dommeren en fornærmende Ytring, erklære han, at Thora i flere Menneskers
Paahør har sagt, at hun var truet til at sige Usandhed her for Retten.
Af Dommeren gjort opmærksom paa at Comparenten havde anført Injur=
ier ikke som et tilsagn af Thora men, som hans (Comparentens) egen
Mening, benægter han at have med denne Ytring villet tilkjendegive
sin egen Mening.
Dommeren opfordrede nu Retsvidnerne til at erklære om Ove Andersen
havde brugt den for Dommeren fornærmelige Yttring paa den Maade som
først er anført her i Protocollen, nemlig som Ove Andersens egen Mening,
og erklærede da Retsvidnerne eensstemmig at han havde udtalt Yttringen
som hans (Ove) egen Mening, og først bag efter forandret det [derhen] som
om det var Thoras Udsagn han havde anført.
Ove Andersen bad tilført, at da Meningen er eens, ansaae han det
ligegyldigt om det var sagt strax eller bagefter, og tilligemed prote=
sterer han i høi Grad imod at have yttret sig som anført. da han
anseer det for at være gjældende. Comp. bad endvidere tilført at Rets=
vidnerne maatte være døve.
Paa Opfordring erklærede begge Retsvidnerne, at ligesom ingen af dem
havde nogen Mangel paa Hørelsen, saaledes erindrede de bestemt, at Yt=
tringen var falden som i Protocollen tilført.
Ove Andersen bad nu tilført, at naar de ikke var døve maatte det
være af Had til ham at Retsvidnerne har afgivet deres Vidnesbyrd
her til Protocollen idag; og at det er sidste Gang at Retsvidner hav=
de rettet ulovlige Beskyldninger imod ham, hvorfor han fordrede dem til
Eeds- Bekræftelse, og vilde ikke afgive nogen Forklaring for Dommeren ved Paa=
hør af de Retsvidner.
Med Hensyn til Forfatterskabet til Klagen quest henholdt Comparenten sig i eet
og Alt til sin tidligere afgivne Forklaring. O. R. Dim. Forhøret udsat for
at indkalde Thora Andersen.
Drechsel Boring N. Høi

aar 1854 d. 14de November
Derefter continuerede Forhøret angaaende en med Navnet Ane Cathrine
Eriksdatter underskreven til Amtet indgiven
Klage.
for Retten fremstod efter Tilsigelse Thora Christine Mariane Andersen.
som formanet til Sandhed og til uden [Slag] at fremsige denne gjentager sin
d. 25. f. M. her i Retten afgivne Forklaring, den hun uden Tvang har afgi=
ven og, efterat den var hende forelæst, i Eet og alt vedkjender sig. O. R.
Dim. Forhøret sluttet for beskreven at tilstilles Amtet.